SundhedsCentret har et tæt tværfaglig samarbejde med bl.a. sundhedsplejen som også benytter sig af lokalerne i SundhedsCentret.

Transkript

1 Årsrapport for SundhedsCentret Indledning Årsrapport fra SundhedsCentret indeholder en dybdegående beskrivelse af selve centret, indsatsområder, arbejdsopgaver, samarbejdspartnere, udvikling og resultater for år Rapporten er udarbejdet af medarbejderne i SundhedsCentret og bæger præg af deres engagement, faglighed og lyst til at fortælle om hvordan de arbejder i deres dagligdag med at fremme sundheden hos borgerne i kommunen. 2 Begrænsninger 2008 har været et omskifteligt år for SundhedsCentret. Konflikten på sundhedsområdet medførte reduktion af centrets aktiviteter gennem to måneder og efterfølgende skulle aktivitetsniveauet reetableres. Konkret ramte konflikten både åben rådgivning og diabetesskole og indirekte blev muligheden for at opstarte nye aktiviteter væsentligt reduceret. Den lokale presse omtalte i august 2008 nedlæggelsen af Sundhedsafdelingen på en måde, så der bredte sig den misforståelse, at SundhedsCentret var lukket. Det påvirkede antallet af borgerhenvendelser, og henvisninger af borgere til diætvejledning og diabetesskole via praktiserende læge dalede stærkt i en periode. Hvidovre Avis bragte efterfølgende artikler på foranledning af Hvidovre Kommune med budskabet om SundhedsCentrets fortsatte eksistens. Kommunens hjemmeside informerede også om SundhedsCentrets beståen. Trods disse tiltag kan misforståelsen om SundhedsCentrets lukning stadig mødes blandt borgere og samarbejdspartnere. Alle praktiserende læger modtog i efteråret 2008 personligt stilede breve med informationer om SundhedsCentrets fortsatte tilbud til deres patienter. Herefter steg antallet af lægehenvisninger til diætvejledning og diabetesskole i SundhedsCentret markant igen. 3 Organisering SundhedsCentret har været en del af omstruktureringen i Social- og Sundhedsforvaltningen. Sundhedsafdelingen blev nedlagt som selvstændig afdeling, og centret blev ledelsesmæssigt tilknyttet Økonomisk Administrativ afdeling i Social- og Sundhedsforvaltningen. Dette fik indflydelse på de daglige aktiviteter i forhold til planlægning, afvikling og etablering af nye tiltag. I SundhedsCentret er ansat to sygeplejersker, en på fuldtid og en på 25 timer ugentligt. To kliniske diætister, en på fuldtid og en på 34 timer samt en professionsbachelor i sundhedskommunikation ansat på 32 timer ugentligt. I 2009 er der ansat en klinisk diætist i et 6 måneders vikariat. Ledelsesmæssigt refereres direkte til kontorchefen for administrationskontoret i Social- og Sundhedsforvaltningen. Al rådgivning og behandling tager udgangspunkt i evidensbaseret sundhedsfaglig viden og de ansatte i SundhedsCentrets lægger stor vægt på kvaliteten af de ydelser, der gives. I rådgivningen anvendes der bl.a. redskaber fra den motiverende samtale, aktiv lytning og coaching. SundhedsCentret har et tæt tværfaglig samarbejde med bl.a. sundhedsplejen som også benytter sig af lokalerne i SundhedsCentret. 4 Indsatsområder De tre hovedområder som SundhedsCentret primært har haft fokus på i 2008 er baseret på Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik fra september 2006: 1

2 Rygestop Fysisk aktivitet Kronisk syge og handicappede 4.1 Rygestop SundhedsCentret tilbyder gratis rygestopkurser til kommunens borgere og medarbejdere ansat på virksomheder beliggende i Hvidovre Kommune. Undervisningen følger Kræftens Bekæmpelses koncept for rygeafvænning og forestås af uddannede rygestopinstruktører. Blandt centrets ansatte er flere uddannede rygestopinstruktører, så både interne og eksterne instruktører kan undervise på kurserne. Det er en målrettet prioritering at benytte sig af interne instruktører i det omfang det er muligt. Da borgerne på denne måde kan profitere en naturlig kobling af centrets medarbejdere til centrets øvrige aktiviteter. Et kursus afvikles over fem møder fordelt over seks uger. Indholdet har fokus på forberedelse til rygestop, det konkrete rygestop og metoder til at fastholde rygestoppet. Undervisningstemaerne varierer over afhængighed, abstinenser, nikotinerstatningspræparater, motivation, ændring af vaner, kost og forebyggelse af tilbagefald. Efter tre måneder inviteres kursisterne som opfølgning til et 6. møde. Alle kursister, der har gennemført kurset, får tilbudt at deltage, uanset om de fortsat er røgfri. Det 6. møde aftales med skriftlig invitation for hvert enkelt kursus og erstatter den tidligere arrangeret opfølgende rygestopcafé i SundhedsCentret, da der ikke var tilstrækkelig tilslutning omkring dette tilbud. Evaluering af rygestopkurserne fra og med vinteren 2008 og fremadrettet vil foregå over 3 trin. 1. trin evaluerer deltagerne kurset ved afslutningen på 5. møde via et evalueringsskema. Kursisterne bliver bl.a. spurgt om Er du holdt helt op med at ryge? Har du nedsat dit forbrug? Er dit forbrug det samme? 2. trin sker i forbindelse med 6. møde 3 måneder efter kursets afslutning, hvor kursisterne igen svarer på de ovennævnte spørgsmål. Kursister, som ikke kan deltage i 6. møde, interviewes telefonisk med samme spørgsmål. 3. trin finder sted 12 måneder efter kursusafslutning, hvor alle kursister, der påbegyndte kurset, interviewes telefonisk. Alle svar registres, så effekt i forhold til procentvist rygestop blandt borgerne fremadrettet kan vurderes. Deltagere, som ikke ønsker at blive interviewet i opfølgningen, bliver talt som rygere. I åben rådgivning hos sygeplejerskerne er der aktivt fokus på rygestop. Det gælder ved tilbud om sundhedstjek, ved livsstilssamtaler for såvel raske borgere som for borgere med kroniske sygdomme. Borgerne kan få målt kulilteindholdet i udåndingsluften, de får en personlig vejledning i forhold til at tage en beslutning om et rygestop, samt information om rygestopkurser. Information om rygestop og rygestopkurser er også et væsentligt fokusområde, når SundhedsCentret er repræsenteret med stand eller ved foredrag om SundhedsCentrets aktiviteter. Der blev afholdt 9 rygestopkurser i 2008, og der er afholdt eller planlagt 7 kurser i første halvår af Fysisk aktivitet SundhedsCentrets personale giver borgerne råd og vejledning om fysisk aktivitet og konsekvenser af inaktivitet. Inspiration og motivation til fysisk aktivitet er en aktiv og integreret del af samtalen i åben rådgivning, hvor sygeplejerskerne har et målrettet fokus på dette både i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. SundhedsCentret har et alsidigt udbud af informationsmateriale, som borgerne kan gøre brug af, såvel fra offentlige sundhedsinstanser som fra anerkendte patientforeninger, samt eget materiale om fysisk aktivitet. 2

3 SundhedsCentret har været repræsenteret med stand på Fritids- og Kulturmessen samt på Sundhedsmessen, hvor både fysiske aktivitet, BMI, tajlemål og sund kost indgik som naturlige elementer i snakken med borgerne Diætvejledning ved de kliniske diætister Praktiserende læger kan henvise deres patienter til diætvejledning hos de kliniske diætister i SundhedsCentret. Desuden kan sundhedsplejerskerne henvise overvægtige børn til diætvejledning sammen med deres forældre. Tidligere har det ikke være muligt for lægerne i kommunen at tilbyde deres patienter diætvejledning eller sende deres diabetikere på diabetesskole. Der har dog været et stort behov og efterspørgsel efter disse tilbud. Derfor er lægerne i kommunen meget glade for nu at kunne henvise deres patienter til SundhedsCentret. Kommunens praksiskoordinator og alment praktiserende læge Karen Juul udtrykker stor tilfredshed med henvisningsmuligheden: Det er virkelig godt, at jeg kan henvise en hel del af de patienter, som har brug for det. Patienterne får en meget bedre vejledning, end jeg selv kan give, både fordi diætisternes faglig viden om dette er bedre end min, og fordi de 15 minutter, jeg har til rådighed ved en konsultation, ikke rækker til ret megen rådgivning. Denne mulighed havde jeg ikke før.. (Artikel i fagbladet Diætisten nr. 95. oktober årgang). Mindst et af nedenstående kriterierne skal være opfyldt, før borgeren kan blive henvist: Overvægt (voksne 30 BMI 40) Børn med overvægt Type 2 diabetes (uden insulinbehandling) Forhøjet kolesteroltal Ufrivilligt, nedsat appetit, småtspisende (ernæringsterapi) I løbet af 2008 blev 415 borgere henvist til diætvejledning, og antallet af lægehenviste er steget markant siden 2007 hvor henvisningsantallet var 148 borgere. Henvisningsdiagnoser til diætvejledning 2. halvår 2007* og år Antal e I alt Overvægt Type 2 diabetes Forhøjet kolesterol Ernæringsterapi Primærdiagnose Grafen viser fordelingen og udviklingen af henviste borger til diætvejledning ud fra deres primærdiagnose. I 2007 havde 37 % (55) og i % (149) af de henviste borgere to eller flere af de ovenstående diagnoser. *Diætvejledningen blev opstartet i juni måned år

4 Den markante stigning i henvisningerne viser at der er et behov hos borgerne for diætvejledning, og at det tyder på at de praktiserende læger har taget tilbuddet til sig og benytter sig af det. I bilag 1 vises kønsfordeling af henviste borger til diætvejledning. Her ses at der er en overvægt af henviste kvinder i år 2007 og år 2008, dette stemmer overens med tal på landsplan. Forløbet hos diætisterne starter med en samtale af ca. en times varighed hvor de nuværende kostvaner klarlægges og med udgangspunkt i borgernes hverdag og ressourcer vejledes der til en sundere livsstil. Efter første samtale tilbydes borgerne to til tre opfølgninger af ca. en halv times varighed ofte med en måneds interval. Her tales der videre om livsstilsændringerne og om hvordan disse fastholdes. I vejledningen er der udover kost også fokus på fysisk aktivitet samt evt. rygning. Børn med overvægt kommer til vejledning sammen med deres forældre. I vejledningen er der fokus på at det er forældrene der er ansvarlige for at skabe sundere rammer for barnet. Antallet af opfølgninger aftales her individuelt. Ved ernæringsterapi foregår samtalerne enten i centret eller hjemme hos borgeren, afhængigt af borgerens funktionsniveau. Antallet af opfølgninger aftales her individuelt. Idet borgerne i snit ses fire gange har diætisterne haft ca (415x4) individuelle vejledninger i Da antallet af henvisninger er steget markant siden 2007, har dette medført en pukkel i opgaveløsningen og ventetid for borgerne. Derfor er der blevet ansat en klinisk diætist i et fuldtidsvikariat i 6 mdr. ud over de to eksisterende faste stillinger i centret. Aktuelt arbejder diætisterne med at oprette livsstilshold for overvægtige borgere, som et alternativt tilbud. Hold vil ikke kunne erstatte den individuelle vejledning for alle borgere, men vil være et kvalificeret tilbud for mange. På nuværende tidspunkt medio marts 2009 tyder det på at der er en fremgang på % af henviste borgere til diætvejledning i 2009 i for holdt til år Ventetiden på at komme til diætist er pt. på ca. tre mdr MotionsDating SundhedsCentret tilbyder at finde motionsmakkere til borgere, som har svært ved selv at komme i gang med at motionere eller holde fast i den daglige motion i hverdagen. Ideen er at aftaler mennesker imellem om at dyrke motion forpligter og inspirerer. Hvis borgeren ønsker det, formidler SundhedsCentret kontakten mellem borgerne efter motionsinteresser. Ved match kan borgerne enten mødes to og to på neutral grund i SundhedsCentret eller komme til et gruppemøde, som Sundhedscentret arrangerer. SundhedsCentrets sygeplejersker er til rådighed med inspiration og relevante informationer om motionsformer, idrætsforeninger osv., men borgerne aftaler selv indbyrdes hvor, hvordan og hvor ofte motionen skal foregå. I 2008 har 28 borgere fået tilbudt motionsmakkere enten parvis eller via gruppemøder Ladywalk SundhedsCentret inviterede et hold med 25 deltagere til LadyWalk i Pladserne på holdet var efterspurgte og der var en venteliste i tilfælde af afbud. Holdet mødtes i SundhedsCentret og fulgtes ad til LadyWalken i Fælledparken med en af centrets diætister som holdleder Projekt Mad, Motion og Sundhed - nye vaner En gruppe på fem kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk, deltog i efterår og vinter 2008 i projekt Mad, Motion og Sundhed - nye vaner under Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor SundhedsCentrets sygeplejersker stod for undervisningen i sundhedsdelen. Kvinderne blev visiteret til projektet fra Jobcentret. Undervisningen i centret var planlagt over seks undervisningsgange med to lektioner hver gang. Emnerne var KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) og livsstil med følgende plan: Sundhed. Introduktion til kurset og kursisternes opfattelse af sundhed. Forandring og nye vaner. 4

5 Sygdom, akut og kronisk. Stress og livsstil. Sundhedstjek. Kost Motion Rygning og alkohol Opsamling fra kurset og afsluttende sundhedstjek. Fremadrettet er dette undervisningskoncept afprøvet med succes og vil kunne videreudvikles og tilbydes til andre borgergrupper med særligt behov for en sundhedsfremmende indsats. 4.3 Kronisk syge og handicappede Diabetesskole SundhedsCentret tilbyder diabetesskole til borgere med type 2 diabetes uden insulinbehandling. Kurset indeholder to dele, et teoretisk- og et træningsmodul. Indholdet er emner, som har betydning for en tilværelse med type 2 diabetes og en hverdag med kronisk sygdom. Diabetesskolen koordineres af Sundheds- og Udviklingsteamets speciallæge i samarbejde med SundhedsCentrets sundhedsfaglige personale. Sygeplejerske og læge fra Diabetes Ambulatoriet, Hvidovre Hospital, diætister fra SundhedsCentret og fysioterapeuter fra Genoptræningsafdelingen, varetager den praktiske undervisning på skolen. Diætisterne varetager undervisningen i 4 lektioner hvor der undervises i diætprincipper, måltidsmønster, indkøb og madlavning samt sødestoffer og drikkevarer. SundhedsCentrets sygeplejersker holder systematisk indledende livsstilssamtaler med til alle kursister som introduktion til kurset og følger op med en afsluttende livsstilssamtale ca. 6 måneder efter, at kurset er afsluttet. Desuden er sygeplejerskerne til rådighed med støtte og vejledning for borgerne under kurset. Har borgerne selv ønsker om flere samtaler end de planlagte, aftales dette ud fra den enkeltes behov som åben rådgivning. Data om vægt, BMI, taljemål og blodtryk dokumenteres sammen med oplysninger om livsstil i forhold til kost, rygning, alkohol og motion. Fysioterapeuterne tilbyder konditionstræning over 8 uger og dokumenterer data fra gangtests og rejse sig / sætte sig tests i starten og ved afslutningen på træningen. I år 2008 blev der gennemført tre diabetesskolekurser med 12 borgere på hvert hold. Dette på trods af at diabetesskolen var ramt af konflikten på sundhedsområdet, og derfor blev planlagte hold udsat Patientforeninger og netværk SundhedsCentret har et godt og konstruktivt samarbejde med forskellige patientforeninger. Patientforeningerne holder møder og arrangementer i SundhedsCentrets lokaler hvor borgere med kronisk sygdom mødes og danner netværk indbyrdes. Møderne er et produkt af et aktivt samarbejde mellem centrets sygeplejersker og patientforeningerne, som både borgerne, SundhedsCentret og patientforeningerne profiterer af. Sygeplejerskerne har enten en aktiv rolle i selve arrangementerne eller en mere indirekte rolle i form af støtte omkring input eller sparring i forhold til arrangementer. Ofte benytter mødedeltagerne ved de forskellige arrangementer sig af den åbne rådgivning og får en samtale omkring deres personlige situation med en sygeplejerske. I 2008 benyttede følgende foreninger sig af at komme i SundhedsCentret: PROPA (forening for mænd med prostatakræft, under Kræftens Bekæmpelse). PROPA holder møde en gang i kvartalet, og har deltagere fra såvel Hvidovre som de øvrige Vestegnskommuner og den sydlige del af København. Mødet er planlagt som en kombination mellem information af relevant og ny viden om prostatakræft og et forum til udveksling af erfaringer mellem deltagerne. KOL-netværket (Danmarks Lungeforening, Region Hovedstaden) holder møde ca. en gang om måneden. I møderne deltager primært borgere fra Hvidovre, men også borgere fra andre kommuner er velkomne. Møderne har altid et overordnet tema, f.eks. med oplæg fra en specialuddannet sygeplejerske i lungesygdomme, orientering fra Vestegnens Lungeklinik eller lign. Dette kombineres med mulighed for erfaringsudveksling deltagerne 5

6 imellem. Diabetesforeningen, Hvidovre lokalforening har værested med åbent hus for alle interesserede en gang om måneden. Møderne er primært uformelle møder for borgere med diabetes. Der har også været arrangeret et par foredrag. Et med oplæg af en af SundhedsCentrets diætister med temaet Kost og Diabetes og til det andet holdt en fodterapeut oplæg. Kræftens Bekæmpelse, lokalafdelingen i Hvidovre, har holdt caféaften med oplæg af en psykolog fra Kræftrådgivningen i Lyngby. Fremadrettet har lokalforeningen allerede aftalt månedlige caféaftner i SundhedsCentret med eller uden planlagte temaer. Borgerne har her en mulighed for at møde lokalforeningens bestyrelse og tale om en hverdag med kræft. Senfølgenetværket for Hvidovre, er en forening under Kræftens Bekæmpelse. Her mødes borgere, som har følger efter kræftbehandling for indbyrdes at støtte hinanden og udveksle erfaringer. Senfølgenetværket holder møde to gange om måneden. Et netværk af borgere fra det første diabetesskolehold benytter SundhedsCentret til at mødes ca. en gang i kvartalet. Disse arrangementer betyder ca. 420 borgerbesøg i SundhedsCentret i Herudover har Scleroseforeningens lokalafdeling lånt lokaler til at afholde generalforsamling i SundhedsCentret. 5 Åben Rådgivning SundhedsCentret tilbyder åben rådgivning i fire timer alle hverdage, hvor man som borger kan få en personlig samtale med en af centrets sygeplejersker under fire øjne og man kan vælge at være anonym. Desuden tilbydes samtaler på aftalte tider uden for den planlagte åbningstid. Udgangspunktet for samtalen er borgerens personlige situation og kan spænde over relevante temaer om livsstil og sundhed for såvel raske som syge borgere. Nogle samtaler kan være simpel og konkret vejledning eller information. Andre dybdegående og intense samtaler om personlige spørgsmål, hvor tidsforbruget for samtalen hyppigt er en time. Konkret kan en borger indlede en samtale med at efterspørge beregning af sit BMI, men samtidig have en mindre synlig dagsorden ud fra helt andre problemstillinger. Sygeplejersken skal ud fra borgernes egen beskrivelser af sine vaner eller vilkår i hverdagen kunne motivere, støtte, vejlede, inspirere og positivt anerkende de daglige succeser, borgeren har. Desuden skal hun være yderst bevidst om at anbefale borgerne til at søge behandling eller hjælp hos andre instanser, f. eks praktiserende læge, når det er påkrævet. Borgerne tilbydes ved behov opfølgende samtaler hos sygeplejersken i åben rådgivning. I samtaler omkring livsstil indgår følgende temaer i vilkårlig rækkefølge og med særlig vægt på dem, som er mest relevante for den enkelte borger. Kost Rygning Alkohol Motion Helbred og trivsel, herunder egen opfattelse af helbredet, sovevaner, stress, smerter og medicinforbrug. Kontakt til sundhedsvæsnet og egen læge. Sociale relationer, netværk og kontakt med venner og familie. I 2008 henvendte 569 borgere, fordelt på 167 mænd og 402 kvinder sig til åbent rådgivning. Dette var på trods af, at den åbne rådgivning havde lukket i 8 uger fra april til juni på grund af konflikten på sundhedsområdet. Borgerne søger hjælp i SundhedsCentret efter eget ønske, anbefalinger fra deres familie eller andre i deres netværk samt efter råd fra egen læge. 6

7 Registrering af borgere i Åben rådgivning Antal Kvinder Mænd I alt Skyldes konflikt på sundhedsområdet 10 0 januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Måned Registrering af borgere i Åben rådgivning 2007 med start i maj Antal Kvinder Mænd I alt maj juni juli august september oktober november december Måned Der har været en fremgang af fremmødte borgere i åben rådgivning siden 2007 hvor 287 borger benyttede sig af tilbuddet. Dog skal det bemærkes at opgørelsen i 2007 havde opstart i maj måned. En af årsagerne til fremgangen kunne tyde på at borgerne er blevet bevidste og fået synliggjort eksistensen af SundhedsCentret i året der er gået, samt der er efterspørgsel efter de tilbud SundhedsCentret udbyder. Tilbuddet åben rådgivning benyttes af flere kvinder end mænd og dette stemmer overens med tal på landsplan. 7

8 6 Andre tiltag i SundhedsCentret 6.1 Synligt SundhedsCenter For at gøre SundhedsCentret mere synlig i kommunen er der sket følgende tiltag: - Deltagelse i messer - Eksterne foredrag - Foredrag for kommunens borgere - Tværfagligt samarbejde For at deltage i messer m.v. blev der i efteråret investeret i en mobil stand og der blev trykt bannere med oplysning om centrets aktiviteter. Fra standen kan man vælge at oplyse om generelle indsatområder som kost, rygning, alkohol, motion eller yde en mere specifik indsats som blodsukkermåling. Valget vil være afhængigt af den samlede kontekst SundhedsCentret repræsenterer sig i. Borgerne kan via standen få konkrete informationer, vejledning og inspiration til sunde valg, samt viden om SundhedsCentrets mange tilbud. SundhedsCentret har i 2008 deltaget i følgende messer: - SundhedsCentret deltog i efteråret i Kultur- og Fritidsmessen i Avedøre Idrætscenter. - Sundhedsugen i Medborgerhuset med fokus på KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Der var kontakt med i alt 175 borgere ved de to arrangementer. Borgere med behov for dybere livsstilssamtaler blev henvist til at komme i SundhedsCentret. Borger med brug for diætvejledning blev opfordret til at gå til egen læge og herigennem få en henvisning. I 2008 har der også været fokus på eksterne oplæg om centrets aktiviteter. En af centrets sygeplejersker har været inviteret ud til at holde generelle oplæg om centrets aktiviteter. Der er holdt tre oplæg i løbet af efteråret: - Det ene oplæg blev holdt i Ældresagen, Hvidovre, hvor der deltog 50 personer. - De andre to på Sprogskolen hvor der deltog 30 deltagere ved hvert oplæg. Oplægget her foregik via tolkning på flere forskellige sprog. Der var stor interesse og spørgelyst ved begge oplæg. SundhedsCentret arrangerede i marts 2008 foredrag med Lone Hertz om kvinder og hjertersygdom. Lone Hertz er ambassadør for Hjerteforeningen. Der deltog 200 mennesker i foredraget, som af pladshensyn blev holdt i Frihedens Idrætscenters teatersal. SundhedsCentret har haft et aktivt samarbejde med Jobcentret og Arbejdsmarkedsforvaltningens projektledere. Flere borgergrupper uden for arbejdsmarkedet i forpligtigende projektforløb har, som en del af deres projekt, været på besøg i SundhedsCentret. Temaerne for besøgene var primært at give borgerne information om SundhedsCentrets aktiviteter. Sideordnet var det at opnå dialog om sundhed og livsstil og give tilbud om relevant vejledning i forhold til de enkeltes behov. Følgende projekter har besøgt SundhedsCentret med flere borgerhold i løbet af 2008: - Plan og Fremtid - Fleksjobklubben - I mål med Job En del af borgerne i projekterne har efterfølgende gjort brug af diætvejledning, rygestopkurser eller sygeplejesamtaler i åben rådgivning. Borgerne i disse projekter har ofte komplekse livsvilkår med sygdom og social ulighed og det tværfaglig samarbejde har skabt kontakten til denne gruppe som givetvis ikke havde opsøgt SundhedsCentret tilbud, hvis de ikke var blevet introduceret til centret som en forpligtigende del i deres projekt. 8

9 6.2 Omtale i artikler SundhedsCentret har også forsøgt at få synlighed via medierne og følgende artikler er blevet publiceret: - De kliniske diætister har i oktober beskrevet deres arbejde i SundhedsCentret i en artikel fagbladet Diætisten. - Hvidovre Avis bragte i efteråret en artikel bygget på et interview med en borger, der var henvist fra egen læge til diætvejledning. Borgeren ændrede sine kost- og motionsvaner og tabte sig 18 kg og var meget glad for diætvejledningen. - Bladet Idræt bragte en artikel om MotionsDating. 6.3 Sundhedstjek for medarbejdere Der er afsat sundhedspuljemidler til sundhedstjek hvor der gøres status på sunde vaner og ydes vejledning om sundere vaner for medarbejdere ansat i Hvidovre Kommune. I november blev der udført et pilotprojekt for at afprøve og evaluere konceptet med sundhedstjek for 62 medarbejdere på udvalgte arbejdspladser. Sundhedstjekket indeholdt måling af vægt, BMI, taljemål, blodtryk, blodsukker, kulilteindhold i udåndingsluften (for rygere) i pilotprojektet var der både mulighed for at få en livsstilssamtale med en sygeplejerske og en diætvejledning af en klinisk diætist. Konklusionen på pilotprojektet var, at medarbejderne var meget interesserede og glade for sundhedstjekket. Ressourcemæssigt skal en sygeplejerske bruge ca. en time per medarbejder til sundhedstjekkene og derfor er det nødvendigt at tilføre ekstra ressourcer til centret i forbindelse med gennemførelsen af tilbuddet til samtlige medarbejder i Fremadrettet vil måling af kolesterol indgå samtidig med tilbud om en livsstilssamtale med sygeplejersken. Medarbejdere, som opfylder kriterierne for diætistvejledning kan henvises af egen læge, da erfaringerne fra pilotprojektet viste, at efterspørgslen ikke kunne klares med de nuværende diætistressourcer. Konceptet for sundhedstjek bruges også i åben rådgivning. 7 Antal af borgerkontakter i 2008 Borgerkontakter (i afrundede tal) for SundhedsCentret fra maj 2007 til december 2008: Kontakter omkring Borgerantal Åben rådgivning 860 Rygestopkurser 270 Diabetesskole 70 Repræsentationer med stand 175 Åbent hus 100 Foredrag om sundhed for borgere 450 Oplæg om centret ude af huset 250 Samarbejde med patientforeninger og 575 netværk Diætister 1700 Samarbejde med Jobcenter for borgere i 100 aktiveringsprojekter Sundhedsplejens aktiviteter 1700 LadyWalk & motionsdating 40 Sundhedstjek 60 I alt 6350 Nogle af borgerne er gengangere og har personligt haft flere kontakter til centret. 9

10 8 Tværfaglig samarbejde med sundhedsplejen i SundhedsCentret 8.1 Sundhedseksperimentarium for 8. klasser og Seksualvejledningsklinik Sundhedsplejerskerne står for udskolingsundersøgelserne i 8. klasserne og vil medvirke til, at de unge får en bedre forståelse for og øget bevidsthed om sundhedsmæssige valg. Dette sker via sundhedseksperimentariet. Alle 8. klasser inviteres til i løbet af skoleåret at komme i sundhedseksperimentarium i SundhedsCentret. Besøgene arrangeres over tre dage med seksualundervisning den sidste dag, hvor de unge også får orientering om Seksualvejledningsklinikken. I klinikken i SundhedsCentret kan de unge få rådgivning og vejledning omkring deres seksualitet, valg af prævention, seksuelt overførte sygdomme mm. 8.2 Sorggrupper SundhedsCentret lægger en gang om måneden lokaler til sorggrupper for børn og unge, som har mistet nære pårørende. Sorggrupperne ledes i et samarbejde mellem en sundhedsplejerske og en psykolog fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). 8.3 Overvægt og børn De kliniske diætister arbejder sammen med sundhedsplejen og Kvalitets- og Udviklingsteamet om at implementere målrettede tilbud til overvægtige børn og deres familier, samt at udvikle metoder til at følge op på børn, som har været på julemærkehjem. Disse tiltag vil optimere tilbuddet til de overvægtige børn ud over den individuelle diætvejledning, der allerede gives. 9 Konklusion 2008 har været et omskifteligt år for SundhedsCentret. Konflikten på sundhedsområdet og strukturændringer i Social- og Sundhedsforvaltningen har sat præg på arbejdet i centret. På trods af disse omstændigheder har der været fokus på at sundhedsfremme kommunens borger med udgangspunkt i de konkrete indsatsområder og dette viser sig ved at: - Et stigende antal borgere siden 2007 har benyttet sig af konceptet åben rådgivning. - Der har været en fremgang af læge henviste borgere til diætvejledning i forhold til år Der blev afholdt 9 rygestopkurser i år Der blevet gennemført tre diabetesskolekurser i 2008 mod to i Der er gennemført pilotprojekt med sundhedstjek på 62 medarbejdere - Der har været et aktivt samarbejde med Jobcentret og Arbejdsmarkedsforvaltningen. SundhedsCentret har øget deres synlighed i kommunen: - Ved repræsentationer på messer i Hvidovre Kommune - Generelle eksterne oplæg om centrets aktiviteter - Artikler i diverse fagblade og aviser - Foredrag om aktuelle emner for borger i kommunen - Samarbejde med Jobcentret og Arbejdsmarkedsforvaltningen 10

11 Bilag 1: Lægehenvisninger 2008 til diætvejledning (procentmæssig fordeling af i alt 440 borgere) Drenge 6% Fejhenvisninger 5% Piger 6% Mænd 29% Kvinder 54% Kvinder Mænd Drenge Piger Fejhenvisninger Fejlhenvisninger er henviste borger som falder udenfor de tidligere nævnte kriterier for diætvejledning. Eks. borgere med BMI >40 eller bopæl udenfor Hvidovre kommune. Lægehenvisninger 2. halvår 2007 til diætvejledning (procentmæssig fordeling af i alt 157 borgere) Drenge 4% Piger 7% Fejhenvisninger 6% Mænd 24% Kvinder 59% Kvinder Mænd Drenge Piger Fejhenvisninger Fejlhenvisninger er henviste borger som falder udenfor de tidligere nævnte kriterier for diætvejledning. Eks. borgere med BMI >40 eller bopæl udenfor Hvidovre kommune. 11