Planlægningsmodeller til skovdrift med nye administrative rammebetingelser. Peter Tarp (red.)

Transkript

1 Planlægningsmodeller til skovdrift med nye administrative rammebetingelser Peter Tarp (red.) Finansieret af Produktudviklingsfonden, Skov & Naturstyrelsen, j.nr. SNS Afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 2007

2 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektet: Planlægningsmodeller til skovbrug under nye administrative rammebetingelser på afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning, Skov & Landskab (S&L), Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Projektet er finansieret af Produktudviklingsfonden, som administreres af Skov- og Naturstyrelsen (SNS), og det består af et forprojekt med en varighed på ca. et halvt år. Det forventes, at projektet videreføres i form af et ph.d.-projekt som en del af en sammenhængende forsknings- og udviklingsindsats med det formål at understøtte nye planlægningsmodeller til bæredygtig skov- og naturressourceplanlægning. Følgende personer takkes for råd, vejledning og tilvejebringelse af informationer i forbindelse med gennemførelse af projektet: Forstfuldmægtig Jørgen Skyum (SNS) Forstfuldmægtig Merethe Morsing (SNS) Forstfuldmægtig Anna Thormann (SNS) Projektleder Jan Thorn Clausen (Orbicon) Skovfoged Bent Jensen (Orbicon) Direktør Klaus Wunsch (KW-Plan) Forstkandidat Mikkel Holmstrup (Dansk Skovforening) Skovrider Torsten Hansen (Dansk Skovdyrkerforening) Følgende personer i Afdelingen for Økonomi, Politik og Driftsplanlægning, Skov & Landskab har bidraget til rapporten: Forskningsassistent Ulrik Nielsen Professor, afdelingsleder Bo Jellesmark Thorsen Lektor Niels Strange Lektor Peter Tarp ii

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... II 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING FORMÅL METODE INTERVIEWS AFGRÆNSNING DEFINITIONER OG BEGREBER PLANLÆGNINGSSYSTEMER GENEREL BESKRIVELSE AF PLANLÆGNINGSMODELLER PLANLÆGNINGSPROCESSEN PLANLÆGNING SOM PROCES SKOVPLANLÆGNINGENS HISTORIE ORDNET SKOVBRUG PLANLÆGNING I BØLGER SKOVMODELLERNES HISTORIE NUVÆRENDE PLANLÆGNING NYE TEKNOLOGISKE UDVIKLINGER AKTØRERE I DANSK SKOVPLANLÆGNING PLANLÆGNING I NYE RAMMER ET NYT PLANLÆGNINGSPARADIGME BÆREDYGTIGHED FLERKRITERIEBESLUTNINGSMETODER INTERESSENTINDRAGELSE STATUS OVER PLANLÆGNINGSSYSTEMER I DANMARK PROTEUS PLANKAT OG PC-KORT LAND-INFO SKOVØKONOMISK TABELVÆRK (SØK) MODELLER ANVENDT I FORSKNING OG UNDERVISNING STATUS OVER PLANLÆGNINGSSYSTEMER I UDLANDET SVERIGE FINLAND NORGE NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE BEHOV I DANSK SKOVPLANLÆGNING DISKUSSION/KONKLUSION PERSPEKTIVERING FREMTIDIG PLANLÆGNING PÅ KORT SIGT FREMTIDIG PLANLÆGNING PÅ LANG SIGT LITTERATURLISTE BILAG BILAG iii

4 BILAG BILAG BILAG iv

5 1 Indledning Skovplanlægning har traditionelt været karakteriseret ved at være en syntese af en lang række fagområder som f.eks. skovdyrkning, taksation, skovøkonomi, skovpolitik, planlægningsteori og metode, biometri og vækstmodellering, jordbundslære, vedteknologi, skovteknologi, plantefysiologi, planteanatomi, planlægningslovgivning m.fl., og har i dag udviklet sig til at understøtte bæredygtig skovdrift knyttet til økologiske, sociale og økonomiske mål. Områdets mangfoldige emner gør, at driftsplanlægning kan være en krævende og dyr disciplin, hvorfor der løbende stilles krav til effektivisering af de processer og forbedring af de værktøjer, der anvendes i driftsplanlægningen. Ekstensivering af det danske skovbrug, bl.a. pga. faldende råtræpriser, har medført en reduktion af både praktiske og administrative medarbejdere og øget brug af entreprenører og konsulenter. I denne proces er der også sket en sammenlægning af en del skovdistrikter. I entreprenør- og konsulentbranchen sker der en udvikling hen imod større operationelle enheder. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at en fuldmægtig i konsulentbranchen har et geografisk område på over ha. Der ses endvidere en tendens til funktionsopdeling af både entreprenør- og konsulentvirksomheder. F.eks. kan en konsulent være ansvarlig for et bestemt forretningsområde inden for en region. Igennem det seneste årti er der sket et fald i råtræpriserne. Inden for de seneste måneder har nåletræpriserne dog været kraftigt stigende (op til 60 %). Hvis prisstigningerne også spreder sig til løvtræ, vil det kunne få en kraftig effekt på administrationen og driften af de danske skove. 1.1 Problemformulering Det kan være værdifuldt at bevare et virksomt og effektivt planlægningsberedskab i en periode med lave priser til understøttelse af mulighederne for at udnytte gevinstmulighederne, når priserne er blevet forøget. Strukturændringer i skovadministrationer, og øget fokus på flersidige værdier og inddragelse af interessenter, skaber udfordringer, som kan vise sig problematiske at løse med den nuværende viden, og de værktøjer der er til rådighed. Ovenstående har, sammen med overgangen til naturnær skovdrift i statsskovene, og en del af de private skove, skabt et behov for at undersøge mulighederne for udvikling af et nyt planlægningsparadigme og nye metoder og modeller til dansk skovbrug. 1.2 Formål Det er vigtigt, at dette projekt bidrager til bibeholdelse og gerne forbedring af planlægningskompetence i dansk skovbrug, som kan understøtte skovadministration og drift, f.eks. i en situation hvor stigende priser stimulerer til intensivering af administration og drift. Det overordnede formål med projektet er at beskrive status for anvendelse af skovplanlægningsmetoder og modeller i dag og at undersøge de perspektiver, der er knyttet til egentlig udvikling af nye metoder og modeller. Sidstnævnte kan gennemføres inden for rammerne af et eller to ph.d.- projekter. Forprojektet udføres som en status over og redegørelse for behov for udvikling af nye skovplanlægningsmodeller og -metoder til dansk skovbrug. Behovet afdækkes både på kort og lang sigt, men med hovedvægt på kort sigt (op til 10 år), og der skal tages udgangspunkt i det nuværende datagrundlag og en videreudvikling af eksisterende planlægningsmodeller. I forhold til naturnær skovdrift betyder det hovedvægt på modeller til brug for konverteringsfasen. 1

6 Indledning Resultatet skal være retningsvisende i forhold til det efterfølgende ph.d.-projekt og indeholde status over de nuværende planlægningsmodeller i dansk skovbrug samt erfaringer fra udlandet. I den forbindelse søges det at behandle emner relateret til følgende spørgsmål: Hvilke planlægningsværktøjer bruges på nuværende tidspunkt i Danmark? Hvilke behov og ønsker er der til nye planlægningsmetoder og modeller? Hvilke erfaringer fra udlandet kan inddrages i udviklingen af nye metoder og modeller i Danmark? For at kunne sætte den nuværende situation i perspektiv er der udarbejdet en historisk gennemgang samt en vision for de fremtidige muligheder inden for skovplanlægning. 1.3 Metode Gennem litteraturstudier og interviews med relevante personer, er de nuværende planlægningsværktøjer i dansk skovbrug beskrevet. Der er gennemført erfaringsopsamling fra udlandet gennem litteraturstudier og deltagelse i en konference. Hovedvægten en lagt på de skandinaviske lande. 1.4 Interviews De indledende interviews omkring de danske planlægningssystemer Proteus, PLANKAT og LandInfo blev foretaget som ustrukturerede kvalitative interviews. Der blev udfærdiget en dagsorden til hvert interview byggende på samme spørgeramme, men tilpasset til det enkelte interview. Der blev anvendt en diktafon og taget notater. Efterfølgende blev der skrevet referat, som blev tilsendt de interviewede, som dermed fik muligheden for at kommentere og rette i referatet. Disse referater ses i bilag Afgrænsning Juletræs- og pyntegrøntdyrkning er en væsentlig indtægtskilde for mange skovdistrikter. Derfor er planlægning heraf også vigtig. Da juletræsdyrkning dog adskiller sig fra almindelig skovdyrkning på en række områder, bl.a. omkring naturnær drift og ekstensivering, er det af tidsmæssige årsager valgt ikke at behandle emnet i denne rapport. Der er i rapporten ikke lagt stor vægt på vurderinger af, hvilke planlægningssystemer der er bedre end andre. En sådan vurdering ville kræve en stor indsigt i de bagvedliggende forhold og den økonomi, der ligger til grund for udviklingen af de enkelte planlægningssystemer. Der er alene foretaget beskrivelser, hvor det er søgt at danne et bredt indblik i hvert system og fremhæve specielle funktioner, således at den samlede viden der er akkumuleret, dækker så mange tilgange og metoder som muligt. 2

7 Definitioner og begreber 2 Definitioner og begreber På grund af emnets bredde er en klar definition af en række begreber til brug i en systematisk beskrivelse af planlægningsværktøjer, -systemer og modeller præsenteret nedenfor. De følgende definitioner er forsøgt anvendt i denne rapport, men det skal understreges, at der i mange tilfælde ikke kan drages klare grænser imellem de enkelte definitioner. Skovplanlægningssystem: (Computer-) system til planlægning for skov- og naturområder. F.eks. Proteus, LandInfo og KW- Plans PLANKAT, PC-Kort m.fl. Skovplanlægningsmodul: En del af et skovplanlægningssystem som udfylder en funktion på et overordnet niveau: F.eks. kort-, hugst- og tyndings-, pris- og omkostnings-, tilvækst-, afsætnings-, budget-, regnskabs- eller optimerings-/flerkriteriemodul. Model: En model er en abstraktion af et virkeligt system. Skovplanlægningsmodel: En del af et skovplanlægningssystem som efterligner en virkelig tilstand eller begivenhed. F. eks. træers vækst. I skovbrug anvendes somregel tabellariske eller matematiske modeller, men det er muligt at udtrykke disse grafisk og ved brug at 3D-animation. Modeller består oftest af flere submodeller. Skovplanlægningsmodeller kan dog også være kvalitative beskrivelser af f.eks. kultur-, hugst- eller konverteringsmodeller. Simulering: Simulering i forbindelse med skovplanlægning er blevet defineret af en række forfattere (cf: Sørensen 1991). Som eksempel kan nævnes Buongiorno & Gilless (1987) som angiver følgende definition: Simulation can be described as the process of developing a model of a real system and conducting experiments with it (Buongiorno & Gilless 1987 p. 187). Der skal altså foretages flere beregninger, som evalueres. Program: Et program er i denne rapport et computerprogram, som under afvikling fungerer som et værktøj i planlægningsprocessen. Et planlægningssystem eller enkelte moduler kan bestå af et eller flere programmer, som ofte er helt eller delvist integrerede. Planlægningsparadigme: Et paradigme kan betegnes som et mønster eller en model for, hvordan et system opfattes. Et planlægningsparadigme er altså et overordnet mønster, som planlægningsprocessen følger. Planlægningsproces: Planlægningsprocessen er et udtryk for den række af aktiviteter, der udføres i forbindelse med f.eks. års- eller periodeplanlægning. Planlægningsprocessen kan f.eks. bestå af: Registreringer, fremskrivninger, hugst- og kulturplanlægning og budgettering. 3

8 Definitioner og begreber 3 Planlægningssystemer Motivationen for skovplanlægning er knaphed af de ressourcer som skoven leverer. For at kunne forudsige udnyttelsesmulighederne af ressourcerne er det nødvendigt at anvende en model til at efterligne det system, som skoven udgør i virkeligheden.. Til beskrivelse af skoven som et system anvendes i traditionel periodisk skovplanlægning som udgangspunkt en planstruktur, der indeholder hovedpunkterne skitseret i boks 4.1. Boks 4.1: Klassisk struktur i skovplanlægning. 1) Ejendommens almindelige beskrivelse a. Areal, ejer, administration, historie, klima, jordbund, div. udpegninger, fredninger m.v. 2) Driftsformål a. Strategiske, taktiske og operationelle mål. b. Økologiske, sociale og økonomiske mål. c. Kort- og langsigtede mål. 3) Teknisk status a. Skovinddeling. b. Bonitering. c. Træarts- og aldersklassefordeling (areal og volumen). d. Bevoksningsfaktorer: Højde, diameter, volumen, stamtal, grundflade. 4) Økonomisk status a. Sortimentsfordelinger, salgspriser og omkostninger, netto-på-rod-priser, omsætningsbalancer, jordværdier, venteværdiberegninger og træartsafhængige kapacitetsomkostninger. b. Træartsuafhængige kapacitetsomkostninger. 5) Generelle plandispositioner a. Omdriftsaldre, kulturmodeller, hugst- og plejemodeller, træartsfordeling. 6) Specifikke plandispositioner a. Budgetter i form af areal, volumen og dækningsbidrag for: i. Foryngelseshugst. ii. Tynding. iii. Kulturetablering og pleje. 7) Vurdering af planen, inklusive internt resultat, alternativer og følsomhedsanalyse. Forskellige planlægningsystemer vil være i stand til at løse et større eller mindre antal opgaver, der er knyttet til forskellige punkter i planstrukturen ovenfor. Driftsplanen er ofte opdelt i strategiske, taktiske og operationelle mål. Disse kan opfattes som en rammer for de forskellige typer af planlægning som illustreret i figur 4.1 Strategisk Taktisk Operationel Figur 4.1: Strategisk, taktisk og operationel rammeplan (modificeret efter Helles & Tarp 2006). 4

9 Planlægningssystemer Strategiske mål er ofte uden tidshorisont, og de kan være kvalitative. Operationelle mål er kvantificerede, lokaliserede og tidsfastsat. Taktiske mål er kvantificerede og ofte knyttet til periodeog driftsklasse-/aldersklassebetragtninger (Helles & Tarp 2006). Målene skal generelt være realistiske, gennemførlige og opfylde lovgivningens krav. På baggrund af driftsformålet og ejersituationen er det nødvendigt at fastlægge en vægtning mellem langsigtet periodeplanlægning og korttidsplanlægning. Langsigtet planlægning omfattende et antal årtier er oftest nødvendig pga. den lange produktionstid knyttet til vedproduktion og andre goder og serviceydelser fra skov- og naturressourcer. Denne planlægningstype gennemføres ofte ved brug af stratificerede modeller baseret på aldersklasseinddeling. Korttidsplanlægning er inden for skovplanlægning synonymt med årsplanlægning. Årsplanlægning udføres som såkaldt arealplanlægning, hvor beslutningsvariable repræsenteres ved bestemte aktiviteter på konkrete arealer i modsætning til den aggregerede arealrepræsentation i stratificerede langtidsmodeller. Ofte er der behov for en kombination af korttids- og langtidsplanlægning, hvor vægtningen af de to typer af planlægning bestemmes af situationen. Langtidsplanlægningen er ofte knyttet til virksomhedens mission, vision og strategi og korttidsplanlægningen til operationelle mål og driftskontrol. 3.1 Generel beskrivelse af planlægningsmodeller Skovplanlægningen foregår som en proces, hvor forskellige værktøjer eller modeller anvendes i en eller flere dele af processen. Modeller kan indgå i forskellige faser i processen, og karakteriseres og kategoriseres efter en række egenskaber og kriterier. Den type modeller der typisk anvendes i skovplanlægning er matematiske modeller og modeller til visualisering bl.a. vha. kort. Det er i det følgende forsøgt at beskrive disse modellers egenskaber i en hierarkisk opbygning med det formål at skitsere de mulige fokusområder og gøre opmærksom på til- og fravalg, som man implicit eller eksplicit gør ved opbygningen af en model. Overordnet tilgang Modellering af skov- og naturressourcer kan tage udgangspunkt i mange forskellige tilgange. En hovedopdeling kan tage udgangspunkt i to ekstremer: Empiriske modeller og proces-modeller. Empiriske modeller bygger på historiske målinger og bruger disse til at forudsige fremtidig vækst. Proces-modeller bygger på mere eller mindre komplekse modeller, der repræsenterer de biogeokemiske, fysiologiske, og hydrologiske processer, der styrer væksten af vegetationen (Johnsen et.al. 2001). Formål Formålet med en model bør altid udtrykkes eksplicit for at sikre, at den ikke brugs i en forkert sammenhæng, og derved kommer til at fremstå dårligt. I denne sammenhæng kan modeltyperne inddeles i modeller til forskning og undervisning (læring og forståelse) og modeller til planlægning. I sammenhæng med ovenstående inddeling er det typisk sådan, at proces-modeller anvendes til forskning, hvor empiriske modeller også anvendes til praktisk/kommerciel planlægning (Johnsen et.al. 2001). Ovenstående inddeling er ikke klart adskildt, idet planlægningssystemer ofte er under konstant udvikling for at leve op til evigt fornyede krav og ønsker. Det ses også, at modeller der oprindeligt er udviklet til forskning med tiden bliver brugbare i konkret planlægning og dermed kan bruges kommercielt. Sammenhængen er illustreret i figur 4.2, hvor de fleste modeller vil befinde sig 5

10 Planlægningssystemer i overlappende områder mellem modeller til forskning /undervisning, modeller under udvikling og kommercielt anvendte modeller. Commercial For research and education Developing Figur 4.2: Illustration af overlappende formål med planlægningsmodeller. Skala Modellers skala er tilknyttet formålet, og må tilpasses den tilsigtede brug af modellen. Wallman et.al. (2002) inddeler modellers skala i organisation, tid og rum. Hver del har en bestemt udstrækning og opløsning, der skal tilpasses modellens formål samt input og output fra modellen. F.eks. må modeller til studier af bæredygtighed nødvendigvis have en lang tidshorisont, og vil som følge deraf også have en stor rumlig udstrækning. Ligeledes kan modeller beskrives som eller Bottom Up - eller Top Down - modeller. Bottom Up -modeller aggregerer informationer fra lille skala, og forklarer systemer på en større skala. Sådanne modeller kan have fejl, idet den viden der er i modellerne bruges udover den skala, hvor den er opsamlet. Top- Down -modeller beskriver et system via dets sammenhæng med ydre variable (Wallman et.al 2002). Netop skala og aggregering er et tilbagevendende diskussionsemne i skovbrug, hvor det er størrelsen og brug af afdelinger og litra, der ofte er til debat (se afsnit 6.1). Emnet har fået fornyet aktualitet ved omlægning til naturnær skovdrift og anvendelse af skovudviklingstyper. Brugen af skovudviklingstyper vil føre til en Top-Down- tilgang, fordi der her fastlægges et erklæret mål for et større område, og behandlingen af mindre dele af dette område (de enkelte litra) vil så afhænge af dette mål. Tilvækstoversigter (growth and yield models) som buges i praksis i Danmark kan i følge Burkhart (2003) inddeles som følger : Bevoksningsmodeller: Aggregerede værdier eller størrelsesklasseinformation Enkelttræmodeller: Afstandsafhængige eller afstandsuafhængige Det er vigtigt, at forholdet mellem formålet med modellen og kompleksiteten af modellen er afbalanceret. 6

11 Planlægningssystemer Planlægningssystemer kan yderligere inddeles og beskrives på baggrund af virkemåde, type og indhold, anvendelseskarakteristika samt omfanget af vedligeholdelse og udvikling som vist nedenfor. Virkemåde Preskriptive eller deskriptive Statiske eller dynamiske Kontinuerte eller diskrete Deterministiske eller stokastiske Typer og hovedindhold Stratificerede eller arealbaserede Års- eller periodeplanlægningsmodeller Simulerings- eller flerkriteriemodel (et eller flere alternativer inddrages hhv.) Fysisk og/eller økonomisk planlægning (status og/eller budgettering) Med eller uden GIS-system Planers anvendelseskarakteristika Robust (kan håndtere et bredt spektre af data og stadig give pålidelige resultater) Gennemskuelig vs. black box Operationel (finder modellens funktioner anvendelse til løsning af praktiske problemer) Fleksibilitet (ændre/tilpasse forudsætninger og anvendelsesmuligheder) Brugervenlighed (hjælpefiler, mulighed for individuel opsætning af brugerflade) Planers vedligeholdelse og udvikling Implementering Test (verifikation og validering) Dokumentation (manualer, beskrivelser af modellen) Kontrolfunktion Historik (muligheden for at opbevare og have adgang til gamle data) Kommunikation Intern kommunikation kan understøttes ved navngivning/forkortelser af elementer i virksomheden og ved anvendelse af standarder til f.eks. beregningsmetoder. Ekstern kommunikation kan ske ved anvendelse af internetbaserede driftsplaner. Dette kan især være hensigtsmæssigt ved gennemførelse af participatorisk skovplanlægning. 4 Planlægningsprocessen Driftsplanlægning er traditionelt foretaget med 10- eller 15-års intervaller, og der har ikke nødvendigvis været foretaget opdateringer i planperioden. Som konsekvens af dette kan man i nogle tilfælde arbejde med 15 år gamle data. Det er altid ønskeligt for en planlægger eller bestyrer at arbejde med korrekte og tidssvarende data, og derfor er det et stort ønske, at der kan foretages en mere løbende planlægning (Morsing et.al. 2006; Clausen & Jensen 2006). På den måde vil planlægningen og den daglige drift nærme sig hinanden, og i praksis vil der anvendes rullende planlægning, hvor forskellige elementer, som beskrevet ovenfor, kan 7

12 Planlægningsprocessen inddrages afhængig af opgavetype, omfang og tidsramme. Planlægningen får dermed mere form som en række på hinanden følgende projekter, hvor enkelte elementer behandles med udgangspunkt i en overordnet plan. 4.1 Proces vs. produkt Som følge af en overgang til en mere rullende planlægning kan en del af fokus flyttes fra selve produktet (driftsplanen) og til den (lærings-) proces, der ligger bag udarbejdelsen af driftsplanen. Denne tankegang kan udtrykkes med citatet: In preparing for battle I have always found that plans are useless, but planning is indispensable. - Dwight D. Eisenhower Den ovennævnte rammeplan i figur 4.1 kan, ved at adoptere metoder til strategiudvikling brugt i industrien, ses i en større ramme. Planlægning kan foregå som en iterativ og adaptiv proces med inddragelse af en udvidet ramme, som indeholder følgende elementer: Vision og Mission Strategi Taktik Operationel plan Implementering Kontrol Fastlæggelse af vision og mission er en udbredt metode i forbindelse med strategisk ledelse og planlægning i industrien, og har også bredt sig til landbruget (Lund 1998). Lind (2004) giver en omfattende beskrivelse af strategisk ledelse i dansk privat skovbrug og forslag til udviklinger på området. Formålet med fastlæggelse af vision og mission kan udtrykkes som et ønske om at svare på hvorfor spørgsmål, som skal sikre, at det er de rigtige problemer, der løses. Dette er i modsætning til det strategiske plan, hvor der kun svares på hvordan spørgsmål, som sikrer, at problemerne løses rigtigt. Begrebet kan også forklares med termerne single-loop processer eller double-loop processer (Jørgensen 1992). Ved en single-loop proces arbejdes inden for rammerne af figur 4.1 med fokus på hvordan spørgsmål. Ved en double-loop proces inddrages organisationens overordnede fremtidsbillede og værdigrundlag og vision og mission fastlægges på baggrund af hvorfor spørgsmål. En lignende tilgang er på nuværende tidspunkt under implementering på skovdistriktet Bridger- Teton National Forest i USA, hvor et nyt planlægningskoncept er udviklet. Her foregår planlægningen i høj grad som en participatorisk proces, hvor der er stor inddragelse af interessenter. Processen kaldes også collaborative learning, som er en bottom-up proces, der kombinerer forhandlingskoncepter og systemtænkning, og lægger vægt på aktiv læring (Emborg 2007). Mens processen vendes fra at være en topstyret udarbejdelse af driftsplanen til en bootom-up proces, sker det modsatte med selve driftsplanen, der skal holdes på et strategisk niveau og udstikke generelle retningslinier og ikke udstikke specifikke arealrelaterede plandispositioner. Dette vil i stedet ske ved gennemførelse af projekter, der løbende udføres (Emborg 2007). Et planlægningsparadigme defineret ved bæredygtighed, flerkriteriebeslutningstagningsmetoder og interessentinddragelse kan vægtes i forhold til de tre elementer. Et stigende behov for interessentinddragelse med brug af participatoriske metoder 8

13 Planlægningsprocessen forventes i fremtiden bl.a. pga. et stigende antal nye skovejere, hvor ejerskabet ikke er familiemæssigt betinget, og hvor den historiske forbindelse til jordbrug ikke er forankret gennem generationers vedvarende tilknytning til skov- og landskabssektoren. Boon & Meilby (2007) inddeler de danske skovejere i fire typer, som hver har forskellige motivationsfaktorer for driften af skoven. En overgang til en mere procesorienteret driftsplanlægning vil kunne bruges af alle typer skovejere, men vil måske være mest egnet til de skovejertyper der ikke traditionelt er bundet til skovbruget. Værktøjer til styring af processer. Der eksisterer en lang række værktøjer til strategisk planlægning inden for management - teorien. SWOT analyser (analyse af interne styrker og svagheder og eksterne muligheder og trusler) er en kendt og udbredt metode, og kan bl.a. indgå som et hjælpemiddel i en strategiproces (Sørensen & Vidal 1999). Et andet strategiværktøj som oprindeligt er udviklet af R. S. Kaplan og D. P. Norton i starten af 1999 erne til brug i store industrier er Ballanced Scorecard. Metoden er tilpassset dansk landbrug, og finder øget udbredelse. Balanced Scorecard er et strategiimplementeringsvrktøj, hvor man med udgangspunkt i den fastlagte vision, mission og strategi opstiller et strategikort, som viser mulige sammenhænge mellem udvalgte kritiske succesfaktorer inden for en række strategitemaer. Der opstilles derefter en indikatortabel, og der fastsættes mål for hver indikator. Med mellemrum kontrolleres målopfyldelsen for de enkelte indikatorer, og der udarbejdes handlingsplaner, som implementeres de steder i produktionen, der ikke lever op til målsætningen (Mellerup & Lund 2003). Metoden er forsøgt anvendt i et casestudie på Sorø Stift (Bojesen et. al. 2004), men vil sandsynligvis kræve yderligere tilpasning til skovbrug. Fordelen ved metoden er, at der kan arbejdes med alle de faktorer, som har indflydelse på produktionen, og der kan fastsættes mål af både kvalitativ og kvantitativ art. Derudover er et Balanced Scorecard et godt værktøj til ekstern formidling af en virksomheds produktion og økonomi. Dette vil især være en fordel, hvis metoden udbredes som et alment anerkendt planlægningsværktøj i jordbruget især på kombinerede ejendomme, hvor der i forvejen er en strategisk plan. Metoden er også brugbar i forhandlinger med banker eller akkrediteringsfirmaer i forbindelse med certificering. Netop sidstnævnte kan være en mulighed, da certificeringsorganerne (PEFC og FSC) benytter sig af et koncept, hvor der rangordnes efter kriterier og principper. Anvendelse af dette koncept i forbindelse med bæredygtig skovplanlægning er bl.a. beskrevet og afprøvet af Mrosek et.al. (2004). Certificeringsordningernes standarder anvender en hierarkisk opbygning, der ser ud som følger: Principper, Kriterier, Indikatorer og Verifikatorer. Dette kan muligvis inddrages i en tilpasning af Balanced Scorecard, som er opbygget på lignende vis. Ovennævnte hierarkiske opbygning vil da blive oversat til: Strategitemaer, Kritiske succesfaktorer, Indikatorer, og Mål. Balanced Scorecard-metoden ville i denne sammenhæng være et værktøj, som ville gøre det muligt løbende at kontrollere og tilpasse de aktiviteter og tilstande, der kræves for at opnå certificering. 9

14 Skovplanlægningens historie 5 Skovplanlægningens historie I det følgende afsnit er det forsøgt at ridse en række historiske begivenheder op, som har haft indflydelse på skovplanlægningen i Danmark. Da formålet med denne rapport ikke er historieskrivning, er der ikke brugt tid på at finde originale kilder, men derimod henvist til fremstillinger af Christensen (1988), Fritzbøger (1994), Serup (2004) og Staun (2005). Et rids af vigtige historiske begivenheder i Dansk skovplanlægnign kan ses i boks 5.1. Skovplanlægning, i sin bredeste betydning, har fundet sted siden stenalderen de steder, hvor træ eller bestemte sortimenter har været en knap ressource. Op igennem 15-, 16- og 17- hundredetallet kom der et stigende antal klager over skovenes tilstand både i Danmark og i Europa (Serup 2004). En række krige og skovenes flersidige brug til dyrehold, gærdselshugst og bygningsog skibstømmer havde gjort et stort indhug i de danske skovressourcer (Staun 2005). 5.1 Ordnet skovbrug Første skelsættende begivenhed for skovplanlægningen i Danmark var indførelsen af ordnet skovbrug i de kongelige skove i Nordsjælland ved J.G. von Langen og Overjægermester C.C. Gram i Planlægningen bestod af opmåling og inddeling af skoven i områder og efterfølgende taksering og hugstplanlægning via en række behandlingsforskrifter. Målet blev derfor normalskoven, og denne type planlægning spredte sig i første halvdel af 18-hundredetallet til både de resterende statsskove og private skovdistrikter. Omkring 1870 erne var der således gennemført driftsplanlægning for store dele af landets skove i en form, der ikke afviger væsentligt fra den nuværende (Serup 2004). Skovforordninger Fra år 1733 til 1819 blev der udstedt i alt 8 forordninger, der indeholdt reguleringer i driften af skovområder. Den afgørende, og af eftertiden mest kendte skovforordning, kom i 1805 med den såkaldte fredsskovforordning, som bød, at skovområder skulle hegnes og adskilles klart fra landbrugs- og græsningsområder (Serup 2004). Denne forordning tvang derfor administratorerne til at definere de områder, hvor der skulle være skov, og de ydre grænser for skoven som planlægningsenhed blev dermed fastlagt. Inddeling af skovene Von Langen`s tyskinspirerede skovinddeling havde udgangspunkt i inddeling af skoven i massefagværk, som betød, at skoven blev inddelt i kvadratiske områder med en størrelse, så hugsten af disse svarede til en årshugst (Serup 2004). På en måde blev skovinddeling og skovplanlægning synonymer, og det tyske ord forsteinrichtung er i dag et bredt udtryk for alle faser af skovplanlægning (Larsen 2006). Inddelingen af statsskovene blev foretaget efter retningslinier, der var fastsat fra centralt hold og blev løbende revideret i 1853, 1877, 1905 og Især omkring år 1900 var der blandt forstfolk store diskussioner omkring principper for skovinddeling. Det Langenske princip var under angreb for ikke at være tilpasset de generelle dyrkningsbetingelser, som burde udgøre grundlaget for skovinddelingen i ensartede driftsenheder. Det blev bl.a. påpeget af skovrider G.P.U. Wilhjelm, at det drejede sig om at finde afdelingerne i skoven frem for at indlægge dem, så de så 10

15 Skovplanlægningens historie nydelige ud på kort. Andre, bl.a. professor Oppermann, mente, at skov godt kunne forvaltes uden afdelinger, men at de dog var et nyttigt hjælpemiddel (Serup 2004). Driftsformål En skriftlig formulering af driftsformålet er i dag en naturlig del af en driftsplan. I lange tider udarbejdedes der driftsplaner uden eksplicit driftsformål på trods af, at der i lærebøger fra 1915 og 1945 blev påpeget, at fastsættelse af formålet med skovdyrkningen var en forudsætning for planlægningen. De manglende skriftlige driftsformål blev tilskrevet, at det var en stiltiende forudsætning, at statsskov såvel som privatskov skulle drives med de formål at gradvist tilvejebringe idealskovstilstanden og forhindre forrådsreduktioner. Driftsformålet for dansk skovbrug blev dog efter 1945 i højere grad drevet af erhvervsøkonomiske interesser (Serup 2004). I dag hvor skovdriften skal dække en række flersidige behov, er fastlæggelse af driftsformålet fortsat vigtigt at gennemføre. 5.2 Planlægning i bølger Skovplanlægningen i Danmark har i flere perioder varieret meget i intensitet, dels som følge af konjunktursvingninger og dels som følge af videnskabelige og teknologiske fremskidt og påvirkninger fra udlandet. Den første bølge af driftsplanlægning efter von Langens tid opstod i slutningen af 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig pga. teknologiske fremskridt både i og uden for skovbruget (Christensen 1988). I slutningen af 1. Verdenskrig indførtes pligthugster af hensyn til produktion af brænde, og en kraftig stigning i generalomkostninger betød, at der frem til slutningen af 2. Verdenskrig var meget lav aktivitet af driftsplanlægning (Christensen 1988). Efter 2. Verdenskrig betød en stor efterspørgsel på bygningstømmer, at planlægning atter blev aktuel (Serup 2004). Dette udmøntede sig i, at både Hedeselskabet og Dansk Skovforening oprettede serviceorganer, der varetog planlægning for medlemmerne. I 60 erne og 70 erne blev anvendelse af luftfotos og EDB benyttet i stigende grad, og i 1984 kunne også korttegning og arealberegninger foretages vha. EDB med produkter fra f.eks. KW-Plan (Christensen 1988). Stormfaldene i starten af 1980 erne kombineret med gode træpriser gjorde de nye værktøjer efterspurgte, og planlægningsintensiteten var høj, indtil den første tilskudsordning til driftsplanlægning kom i starten af 1990 erne. Dette betød et umiddelbart stop for al privat driftsplanlægning i perioden fra ordningen blev vedtaget til de første tilsagn var givet, efterfulgt af en periode med stor aktivitet. Den samme situation er opstået ved indførelsen af den nye tilskudsordning til grønne driftsplaner i Tilskudsordningerne bidrager altså yderligere til, at driftsplanlægningen foregår ujævnt over tid (Wunsch 2006). Hvem foretager planlægningen? Der har gennem tiden været tradition for, at skovinddeling og driftsplanlægning blev foretaget af eksperter, som udførte planlægningen efter fastsatte retningslinier. Disse mangler dog ofte det lokale kendskab. Allerede i 1779 anfører Hauch og Oppermann i Håndbog i skovbrug, at skovinddelingen bør foretages af den daglige bestyrer (Serup 2004). Planlægningen i det danske skovbrug foretages i dag stadig i høj grad af konsulenter af den grund, at der på de private distrikter ofte er sparet på de administrative omkostninger, eller fordi skoven er for lille til at opretholde en fast administration. I statsskovene var der indtil Proteus blev taget i brug kun få personer, som havde ekspertise til at betjene kortsystemerne (Morsing et.al. 2006). Både i det private og statslige 11

16 Skovplanlægningens historie skovbrug findes der nu værktøjer, der er brugervenlige nok til, at den daglige bestyrer af distriktet kan udføre en lang række planlægningsopgaver. Boks 5.1: Historiske begivenheder i dansk skovplanlægning 1763: J.G. von Langen indfører ordnet skovbrug i de Kongelige skove på Nordsjælland (Christensen 1988, Fritzbøger 1994, Serup 2004) ca. 1800: Driftsplanlægning påbegyndes på private skovdistrikter (Serup 2004) 1805: Skovforordning. Også kaldet fredsskovforordningen. En af i alt 8 forordninger udsendt fra 1733 til 1819 som påvirkede såvel private som statslige skove (Serup 2004) ca.1850: Statsskovenes planlægning centraliseres i Skovreguleringen (Serup 2004) : En række private skovdistrikter får lavet driftsplaner 1866: Hedeselskabet oprettes 1897: Forstlig diskussionsklub (senere Dansk Skovforening) oprettes 1904: Første skovdyrkerforening (Vejle Amt) oprettes 1949: Dansk Skovforening og Hedeselskabet opretter serviceorganer, der skal varetage planlægning for medlemmer (Christensen 1988) 1964: De første versioner af SR-plan kom i anvendelse hos SkovReguleringen (Sørensen 1991) 1978: Tauron, en videreudvikling af SR-plan, blev taget i anvendelse af både Skov- og Naturstyrelsen og Hedesekskabet (Christensen 1988) 1978: Første udgave af Skovøkonomisk Tabelværk (Christensen 1988) 1984: KW-Plan udbyder elektronisk korttegning og arealberegning 1989: Proteus bliver første gang lanceret på seminaret Skovbrugets planlægning og ledelse afholdt af Skov- og Naturstyrelsen og Hedeselskabet i fællesskab 1999: LandInfo indføres i Hedeselskabet 2000: Skovøkonomisk Tabelværk til PC (opdatering i 2003) (Enevoldsen 2001) 2001: Proteus tages gradvist i brug af Skov- og Naturstyrelsen (Andersen et.al 2004) 2002: Danmarks skovstatistik (Danish NFI) med intensiv måling af prøveflader påbegyndes (Brunner et.al.2005). 5.3 Skovmodellernes historie Den ældste form for modeller der er anvendt i skovbrug, er tilvæksttabeller for ensaldrende bevoksninger, der er blevet anvendt i over 250 år både til forskning og planlægning. I 1930 erne og 40 erne blev der også konstrueret tilvækstmodeller til blandede bevoksninger, men disse fandt aldrig vej til praktisk skovbrug, da de kun kunne anvendes på de arealer, der lå til grund for deres udførelse. I 1960 erne og 1970 erne gik man over til at anvende teoretiske principper og biometriske formler i stedet for rent empiriske modeller. Kernen i disse modeller er et fleksibelt system af ligninger baseret på vækstlove, der kan betjenes vha. computere (Pretzsch 1999). I 1960 erne blev der lavet modeller, der simulerer udviklingen af en bevoksning under hensyntagen til vækstforhold ved givne plantetal og plejetiltag. Dette blev fulgt op af modeller, der inddrog fordelingen af træerne i bevoksningen vha. forskellige matematiske metoder. På samme tid udvikledes der også enkelttræmodeller, hvor en bevoksning betragtes som en mosaik af enkelttræer, hvis tilvækst så modelleres. Dette kan gøres med eller uden hensyntagen til træets placering. Enkelttræmodellering har lagt grunden for modellering af blandingsbevoksninger bestående af forskellige aldre (Pretzsch 1999), men er senere blevet suppleret med diameterklassemodeller, der er egnede til modellering af uensaldrede blandskovssystemer, f.eks. naturskove eller skove med naturlige strukturer. Denne modellering kan med fordel foretages ved anvendelse af Markovkædeteori, der kan beskrive succession af skovtyper over tid (se afsnittet om hybridmodeller nedenfor). 12

17 Skovplanlægningens historie Procesmodeller Ovenstående modeltyper bygger alle på serier af opmålinger over lange tidsrum, og kan derfor verificeres empirisk. Der er dog den ulempe, at vækstbetingelser ændrer sig over tid både pga. klimaændringer, brug af forbedret genetisk materiale og evt. gødskning. Derfor kan historiske data ikke nødvendigvis bruges til at beskrive fremtidige vækstforhold. Man begyndte derfor i 1970 erne at arbejde med såkaldte procesmodeller, der langt mere detaljeret end tilvæksttabeller beskriver skovens fysiologiske og biologiske udvikling. Denne type modeller anvendes primært til forskning og læring (Pretzsch 1999; Wallman et.al. 2002). Hybridmodeller Udvikling af successionsmodeller til forudsigelse af lange successionsforløb i naturskove ledte til, at der blev udviklet en mellemting mellem empiriske tilvækstmodeller og procesmodeller. Et eksempel er JABOWA, som er udviklet af Botkin i 1972 (Wallman et.al. 2002). Disse kaldes gabmodeller eller hybridmodeller. Formålet med disse er at gøre brug af den nyeste viden om processer og kombinerer dette med brugen af empiriske data i skovplanlægning (Pretzsch 1999). Johnsen et.al. (2001) påpeger problemerne med at knytte procesmodeller og empiriske modeller sammen pga. skalaforskelle mellem de to modeltyper. 13

18 Nuværende planlægning 6 Nuværende planlægning Der er de sidste ca. 10 år sket meget inden for udviklingen af planlægningssystemer. Både Skov- og Naturstyrelsen og Hedeselskabet (HedeDanmark) har taget nye store systemer i brug hhv. Proteus og LandInfo. Formålet med disse systemer har især været datadeling og -adgang, ensretning af regnemetoder og navngivninger og mere brugervenlige og fleksible kortsystemer. Systemerne er under løbende forbedring og tilpasning. Dette gælder også PLANKAT/PC-KORT som bl.a. bruges af alle Skovdyrkerforeningerne. Alle planlægningssystemerne er bestående af en database med bevoksningsdata og et tilhørende digitalt kort i et geografisk informationssystem (GIS). Fremskrivning af bevoksningsdata foretages vha. statiske tilvækstoversigter, der enten er standardoversigter eller lokalt tilpassede. På tværs af de danske skovplanlægningsinstitutioner er der udviklet Skovøkonomisk tabelværk, som kan bruges til simulering af forskellige behandlingsregimer og økonomisk planlægning. Anvendelsen af programmet formodes at være lille (Holmstrup 2007), men en planlagt udbygning med en række dynamiske tilvækstoversigter vil skabe en mere brugervenlig version under navnet Vidar (Meilby 2007). 6.1 Nye teknologiske udviklinger I takt med overgange til flersidigt skovbrug er kravene til værktøjer, der kan håndtere flersidige planlægningsobjekter øget. Den teknologiske udvikling har gjort, at der i dag er en lang række værktøjer, som kan være nyttige i forbindelse med skovplanlægning. Som nævnt i indledningen bliver det areal, som en driftsplanlægger eller en daglig bestyrer skal overskue, større, samtidigt med at der skal registreres flere ting f.eks. nøglebiotoper og fortidsminder. Herunder listes en række nye værktøjer, som kan vise sig at være en hjælp i planlægning og drift af skov- og naturarealer. Bærbare computere og GPS-systemer Computere (og deres batterier) bliver kontinuerligt mindre og bedre. Dette gør det muligt at ændre nogle af de arbejdsgange, der traditionelt foregår ved driftsplanlægning. Det svenske firma ForestMan udbyder f.eks. en komplet bærbarløsning til registrering og korttegning og planlægning af skove. (Se afsnit 9.3) Via en GPS og en lomme computer er det muligt at tegne og indtaste registreringer og planlagte aktiviteter direkte ind i planlægningssytemet i felten (ForestMan AB 2006). Dette vil spare flere trin i den nuværende arbejdsgang, hvor der først printes arbejdskort, registreringen gennemføres, og dernæst tastes data ind i planlægningssystemet. Systemet forventes at blive taget i brug i Danmark (Clausen & Jensen 2006). En fordel ved dette udstyr er, at en del af kontorarbejdes kan flyttes til skoven, hvorved den der foretagerregistreringen kan være mere grundig eller dække et større areal. Multimedier (video, billeder, lyd) Optagelse af film, billeder og lyd har de senere år fundet stor udbredelse via digitale kameraer bl.a. indbygget i mobiltelefoner. Det er ligeledes blevet muligt at knytte filer med billeder eller andet direkte til hver litra i et GIS-kortsystem (Clausen & Jensen 2006). Dette betyder, at der hurtigt kan hentes et billede af en given bevoksning frem f.eks. ved vurdering af hugstrækkefølge eller andre behandlinger. Funktionen vil egne sig bedst til registrering af punkttemaer såsom gravhøje eller lejerpladser, og vil i høj grad være anvendelig ved participatoriske processer og som publikumsinformation. Nye remote sensing -metoder 14

19 Nuværende planlægning Brug af luftfotos til skovplanlægning har fundet sted siden 1950 erne Danmark, hvor der blev brugt billeder fra amerikanske rekognosceringsfly. Sidenhen blev satelitbilleder også anvendt, men pga. deres grove opløsning er disse dog bedst egnede til overordnede analyser på regionalt elle nationalt plan. I 1970 erne og 80 erne blev luftbårne lazerprofilsystemer introduceret, men det er først i midten af 1990 erne, at dette bliver anvendeligt til skovbrug i praksis ved anvendelse af Global Positioning Systems (GPS) og andre navigationssystemer. Light Detection and Ranging (LiDAR) er en metode, der bruges til at lave terrænmodeller af byer og landskaber i tre dimensioner. Målingerne kan foretages fra jorden (topografisk LiDAR), men det er luftbåren LiDAR i koombination med luftfotos og feltmålinger, der har nydt opmærksomhed i skovbrug (Carson et.al. 2004). Især i Norge men også i Finland og Sverige er man langt fremme med forskning og udvikling af LiDAR og andre remote sensing-metoder til taksation af skov. Selvom metoden er godt egnet til de store skovarealer i USA og Canada, er det i de nordeuropæsike lande, at der er størst aktivitet på forsknings- og udviklingsområdet for anvendelsen af LiDAR til skovmåling (Carson et.al. 2004). LiDAR-målinger foregår på den måde, at der fra et fly sendes laserimpulser ned mod jorden med en høj frekvens, som reflekteres til en modtager på flyet. Afstanden til jorden beregnes som produktet af tidsforskellen mellem udsendelsen og modtagelsen af impulsen og lysets hastighed. Da flyets nøjagtige placering kendes, kan punktets x-, y- og z-koordinater fastlægges, og der kan på den måde laves en nøjagtig topografisk model af det overfløjne område. Målingerne kan foretages i breder op til meter, og der kan anvendes store eller små lysstråler. De små er ned til 10 cm, mens de store kan være flere meter. Hvis de små impulser anvendes, kan der laves 1-2 målinger pr. kvadratmeter. Det er derudover muligt at registrere flere returimpulser, f.eks. hvis der er vegetation på arealet. Så vil noget af lysstrålen ramme en gren eller et blad og blive reflekteret, mens resten vil fortsætte mod jorden. På den måde kan der aflæses forskellige punkttætheder, der så kan tolkes som forskellige etager af vegetation. Er punkterne tætte nok, vil man også kunne identificere større enkelttræer. LiDAR- data kombineres med måling af referenceprøveflader, og det er derefter muligt vha. statistiske metoder at beregne en lang række bevoksningsfaktorer for prædefinerede skovtyper, som interpoleres til resten af skoven (Næsset 2004). I Finland er der arbejdet med to projekter, hvor det via luftbåren laser scanning er forsøgt at beregne diameterfordelinger i hugstmodne bevoksninger. Formålet er at give et mere nøjagtigt estimat af sortimentsfordelingen. Metoden er at identificere enkelttræer via en automatiseret tolkning af LiDAR-data. Dernæst er brysthøjdediameteren estimeret vha. af eksisterende kronediameter/brysthøjdediameter-modeller. Metoden blev sammenlignet med andre metoder til at estimere sortimentsfordelingen i stående bevoksninger, og blev vurderet som meget lovende. Det centrale punkt er valget af diameter-modeller (Peukurinen 2006). I Danmark er der et igangværende projekt på Buderupholm Statsskovdistrikt, som forventes afsluttet inden udgangen af Her er hele det statsejede areal overfløjet, og der foreligger en terrænmodel og samtlige træhøjder. Der er ligeledes foretaget målinger af 20 referenceprøveflader, og det forventes, at der kan uddrages volumenestimater og bevoksningsfaktorer på litraniveau. Metoden er langt billigere end den hidtil anvendte manuelle taksation, og det forventes, at prisen vil falde yderligere, hvis hele landet overflyves. Desværre har det vist sig, at det ikke er muligt at udføre analysen af data på løvtræsbevoksninger, idet den anvendte metode kun er udviklet til brug i nåletræ (Poulsen 2007). Perspektivet i anvendelsen af LiDAR er, at der kan skabes såkaldte væg-til-væg-data, hvor skoven er repræsenteret kontinuert eller i små grid-felter. Dette kan muligvis være et alternativ til det nuværende afdeling- og litasystem, og de problemer dette giver anledning til. Thuresson (1995) behandlede dette emne, før anvendelsen af LiDAR var udviklet til det niveau, det er på på 15

20 Nuværende planlægning nuværende tidspunkt og forudså en overgang til dynamiske behandlingsenheder. Tanken er, at skovens tilstand beskrives i små grid-felter, som så aggregeres i ensartede større enheder. Ved løbende overflyninger og taksation vil disse aggregerede enheder ændre form og udstrækning efterhånden, som skoven ændres (Thureson 1995). 6.2 Aktørere i dansk skovplanlægning. Som nævnt i afsnit 6.2 har det altid hovedsageligt været specialister, der har forestået driftsplanlægningen. Sådan er det også i dag, hvor der i Danmark er en række aktører på markedet for skovplanlægning. Herunder er der givet en kort beskrivelse af organisationer, foreninger og private firmaer, der udbyder skovplanlægning i Danmark. Der findes i Danmark tre private firmaer som er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen til at modtage tilskud til driftsplanlægning ifølge ordningen Tilskud til konsulentvirksomhed i skovbruget, som er en tilskudsordning for skovbrug under 250 ha (Skov- og Naturstyrelsen 2007): Skovdyrkerforeningerne Hededanmark A/S PrimeNature A/S Deudover findes der en række private konsulenter, der som regel er en-mandsfirmaer eller med få ansatte. Der er ved en oversigtlig søgning på internettet identificeret mindst 6 sådanne firmaer, der udbyder skovplanlægning. Da undersøgelsen ikke er foretaget tilbundsgående, er ingen nævnt ved navn, og således er heller ingen glemt. Fælles for disse er, at de trods deres begrænsede størrelse tilbyder en meget bred vifte af ydelser til skovbruget lige fra salg af planter til strategisk virksomhedsledelse. Dansk Skovforening udarbejdede tidligere driftsplaner, men udfører nu kun politisk arbejde og rådgivning. De offentlige organisationer der ufører, eller har indflydelse på, skovplanlægningen er: Skov- og Naturstyrelsen Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kommunerne Forsvaret I forbindelse med certificering af skovdriften i Danmark har en række akkrediteringsfirmaer, både danske og internationale, direkte eller indirekte indflydelse på skovplanlægningen, da de står for kontrollen af de retningslinier og krav, der er fastsat igennem certificeringsordningerne. 16

21 Planlægning i nye rammer 7 Planlægning i nye rammer 7.1 Et nyt planlægningsparadigme De nye rammer for skovplanlægning er karakteriseret ved ekstensiveret administration og drift, lavere driftsøkonomisk afkast, øget brug af entreprenører og konsulenter og en større bredde i fokus på forskellige produkter, goder og serviceydelser. Sidstnævnte medfører et behov for inddragelse af flere samtidige kriterier i planlægningen, der ofte kan systematiseres inden for rammerne af bæredygtighed. Den ekstensiverede administration og drift og den øgede anvendelse af entreprenører og konsulenter, medfører et øget behov for inddragelse af interessenter og beslutningstagere i planlægningen. Derfor forventes det, at et planlægningsparadigme baseret på følgende elementer vil kunne imødekomme de fremtidige krav: Bæredygtighed Flerkriteriebeslutningstagningsmetoder Interessentdeltagelse 7.2 Bæredygtighed Bæredygtighed medfører iagttagelse af økologiske, sociale og økonomiske mål. Bæredygtighedsrammen er påvirket dels af nationale og internationale forpligtelser f.eks. Det Nationale Skovprogram, hvor der skal tages hensyn til overordnede mål såsom biodiversitet, kulstofbinding, rekreation og landskabelige værdier i en samfundsøkonomisk ramme. Og der kan være behov for inddragelse af politiske mål knyttet til EU eller fra internationale konventioner. Bæredygtighedskrav kan i en erhvervsøkonomisk sammenhæng komme til udtryk ved inddragelse af naturbeskyttelse (nøglebiotoper), kulturhistoriske hensyn, jagthensyn og horisontal og vertikal produktionsintegration koblet med krav til rentatbilitet, likviditet og stabilitet. Indenfor både offentlig og privat planlægning kan de sociale mål spille en stor rolle for opnåelse af tilfredsstillende planlægningsresultater. 7.3 Flerkriteriebeslutningsmetoder Flerkriteriebeslutningstagningsmetoder kan understøtte samtidig inddragelse af flere forskellige mål, og det kan bidrage til at undgå eller løse konflikter, når målene er i konkurrence eller i modstrid med hinanden enten på et overordnet niveau, tidsmæssigt eller geografisk. 7.4 Interessentindragelse Interessentinddragelse har stor betydning for planlægning af offentligt ejede skove, hvor hensyn til lokalbefolkningens behov og ønsker kan være afgørende for opnåelse af en plan, der på den bedste måde tilgodeser både økologiske, sociale og økonomiske mål. I denne sammenhæng kan der være behov for at anvende samfundsøkonomiske værdisætningsmetoder eller resultater af samfundsøkonomiske analyser. Der kan være tale om behov for iagtagelse af såkaldte brugsværdier og eksistensværdier, sidstnævnte f.eks. ifm. at en habitat eller en økologisk egenskab har en væsentlig værdi i sig selv, hvorimod brugsværdier f.eks. kan være knyttet til rekreative ydelser 17

22 Planlægning i nye rammer såsom gåture, orienteringsløb, cykling, kondiløb, svampeindsamling, bærplukning og lignende. I denne forbindelse kan samarbejde med interesseorganisationer spille en central rolle. Interessentinddragelse ved planlægning af private skove kan både være rettet mod forståelse af og formulering af ejerens mål, og inddragelse af eksterne interessenter. Formålet er at sikre, at planlægningen understøtter såvel ejerens personlige mål som de mål, der er knyttet til andre brugeres anvendelse af skoven, og at driften af skoven sker i overensstemmelse med lovgivningen og andre forpligtelser. De eksterne interessenter kan være kreditorer, interesseorganisationer, foreninger, lokalbefolkningen, kunder, leverandører, samarbejdspartnere og offentlige institutioner. Interne interessenter kan være ansatte og ledere inden for skovdrift eller i horisontale eller vertikale forretningsenheder. Ved planlægning for en privat virksomhed er interessentinddragelse derfor karakteriseret ved sikring af et klart og stringent driftsformål, hvor det kontrolleres, at driftsformålet både er fagligt og lovgivningsmæssigt forsvarligt samtidig med, at det afspejler ejerens prioriteringer. Der er således behov for en ekspertvurdering på et fagligt grundlag kombineret med anvendelse af metoder og principper, der skal tilgodese de kommunikationsmæssige, sociale og psykologiske behov i planlægningen. Behovet for interessentinddragelse i offentlig planlægning har derved en række ligheder med planlægning for privatejede ejendomme, hvor hovedvægten i den offentlige planlægning er knyttet til lokalbefolkningen, interesseorganisationer, foreninger og lovgivning, mens interessentinddragelse ifm. planlægning for private ejendomme rettes mod ejerens driftsformål, der ofte i højere grad bestemmes af driftsøkonomiske mål og immaterielle (økologiske, rekreative og landskabelige) mål; men hvor de immaterielle mål vægtes højt enten pga. lovgivningsmæssige krav eller pga. skovens ydelser til forskellige brugere (både ansatte skovgæster). Betalingen for immaterielle ydelser kan enten ske direkte, f.eks. for jagt, eller det kan ske indirekte ved offentlige tilskud eller ved lempelig beskatning. I forbindelse med privat planlægning er det væsentligt at inddrage mål knyttet til kapitalværdien af skoven, der kan påvirkes såvel direkte driftsøkonomisk af dispositioner, som påvirker ressourcesammensætningen, og af dispositioner der er knyttet til ejendommen betragtet som en helhed hvor samspillet mellem ejendommens enkelte dele indebærer synergi. Et eksempel på ovenstående er f.eks., hvor produktion af ved af høj kvalitet forenes med en stigende ejendomsværdi (inklusive herlighedsværdi) udover den rent driftsøkonomisk betingede. Der kan omvendt også være tale om at undgå et værditab knyttet til forringede driftsøkonomiske resultater med det formål at nedsætte risikoen for, at ejendommens værdi forringes ud over de direkte driftsøkonomiske konsekvenser. Derfor kan det være af væsentlig betydning at tage hensyn til denne dobbelttydige ydelses- og værdibetragtning for en privat ejer knyttet til såvel den driftsøkonomiske værdi af skoven som produktionsapparat som til skovens kapital-/ejendomsværdi. Skovens værdi som produktionsapparat kan underlægges en klassisk skovbrugsfaglig vurdering, hvorimod kapital-/ejendomsværdien også kan påvirkes af forskellige immaterielle forhold, der kan være knyttet til skoven ud fra en helhedsbetragtning. Egnskarakteristika, geografisk beliggenhed, historie, landskabselementer og traditioner kan i samspil med skovens sammensætning have stor betydning for skovejendommens kapital- /ejendomsværdi. 18

23 Status over planlægningssystemer i Danmark 8 Status over planlægningssystemer i Danmark Beskrivelserne af de danske planlægningssystemer Proteus, PLANKAT/PC-KORT og LandInfo bygger hovedsageligt på interviews foretaget i efteråret Hvor intet andet er angivet stammer oplysningerne fra interviewreferaterne i bilag 1, 2 og 3. Beskrivelserne er bygget op efter følgende disposition: Baggrund Struktur Moduler Modellering af tilvækst Flerkriteriemetoder/optimering Teknik Specielle funktioner Fremtidig brug og udvikling Kontaktperson (er) 8.1 Proteus Baggrund Proteus som idé blev lanceret første gang i 1989 på en fælles konference afholdt af Skov- og Naturstyrelsen og Hedeselskabet. Først i 1999, efter et stort arbejde med kravsspecifikation og udarbejdelse af udbudsmateriale, forelå der en kontrakt med det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro om udvikling af Proteus (Skov- og Naturstyrelsen 2001). I efteråret 2001 blev Proetus overdraget til Skov- og Naturstyrelsen, og blev gradvist taget i brug (Andersen et.al. 2004). Proteus blev udviklet i tæt samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Carl Bro. En lang række medarbejdere på forskellige administrative planer i Skov- og Naturstyrelsen har deltaget i udviklingsarbejdet, for at sikre brugervenlighed og relevans af de opgaver systemet skulle løse. Proteus er under fortsat udvikling, og nye funktioner er tilføjet i 2003 med et elektronisk beholdningssystem, og i 2005 hvor årsplanlægningsmodulet blev forbedret (Carl Bro 2005). Hovedformålet med Proteus er at afløse den gamle periodevise driftsplanlægning med løbende opdatering og planlægning for på den måde at sikre, at der hele tiden er aktuelle oplysninger for det enkelte areal (Andersen et.al. 2004). Derudover var der behov for et brugervenligt system til synkronisering af arealrelaterede data og ensretning af kriterier, navngivning og beregningsmetoder (Morsing et.al. 2006). Struktur Proteus kan anvendes på alle niveauer i Skov- og Naturstyrelsen lige fra planlægning af en enkelt bevoksning til beregninger på nationalt plan. Proteus benytter sig af årsplanlægningsprincippet, og betragter de enkelte bevoksninger som det centrale. Det er også muligt at bruge Proteus til at arbejde efter budgetmetoden, hvor tidligere års regnskaber ligger til grund for planlægningen. Ved at sammenkæde de enkelte perioders aktiviteter kan der foretages en langtidsplanlægning og en tilpasning til de bevilgede muligheder (Skov- og Naturstyrelsen 2001). Proteus indeholder en 3-delt brugerflade bestående af en kortdel, en bevoksningsliste og et hierarkisk opbygget bibliotek, hvor der er adgang til alle oplysninger (se figur 8.1). 19

24 Status over planlægningssystemer i Danmark Figur 8.1 Skærmbillede af Proteus. Moduler Proteus er ikke i så høj grad adskilt i moduler, idet de enkelte planlægningselementer ikke fremstår klart adskilte. Det er dog muligt at udpege følgende dele. Maskin- og mandtimer: Her kan forskellige ressourcer (maskiner) tilknyttes forskellige præstationer, således at omkostningerne ved givne aktiviteter kan fastlægges lokalt. Der kan også hentes standardværdier fra databaser. Sortimentet og priser: Der kan vælges mellem en salgsprisliste og en budgetprisliste. Salgsprislisten bruges til at beregne faktureringspriser vha. programmet SNAB, og indeholder en kvalitetsangivelse. Budgetprislisten indeholder ikke angivelse af kvalitet. Det er i Proteus muligt at tidsfastsætte aktiviteter med et såkaldt Gantt-diagram, der består i en tidsmæssig illustration af forskellige aktiviteter bl.a. med det formål at sikre opfyldelse af krav til rækkefølgen af indbyrdes afhængige aktiviteter. Diagrammer af denne type indgår i programmet Microsoft Project, der anvendes til projektplanlægning, styring og kontrol oftest ifm. korttidsplanlægning. Denne funktion er dog sjældent benyttet. Modellering af tilvækst Tilvæksten modelleres ved anvendelse af de klassiske danske tilvækstoversigter af f. eks Carl Mar Møller. Dette gøres, velvidende at disse er delvist forældede, og ikke egner sig til modellering af naturnær skovdrift. Tilvækstoversigterne er omformet til matematiske formler og integreret i Proteus. I princippet kan hver enkelt litra tilknyttes en udvalgt tilvækstoversigt, men der arbejdes ofte på mere overordnet niveau f.eks. distriktsniveau. Netop anvendelsen af tilvækstoversigterne baseret på distriktsvise inddelinger, giver et problem, når distrikter slås sammen. En geografisk tilknytning ville have været at foretrække, og der burde derfor defineres nogle geografiske vækstzoner. Det er muligt at tilknytte forskellige hugstgrader til hver litra eller område, men dette sker stort set kun i de tilfælde, hvor der udlægges urørt skov, og der derfor skal anvendes en hugstgrad på 0. Flerkriteriemetoder/optimering Fleksibiliteten i Proteus gør systemet i stand til at planlægge en lang række aktiviteter ved inddragelse af mange forskellige ressourcer. Der er dog ikke indbygget nogle flerkriterie- eller 20

25 Status over planlægningssystemer i Danmark optimeringsmoduler i Proteus, og det er heller ikke planlagt. Se dog afsnittet om fremtidig brug og udvikling. Teknik Programmet er programmeret fuldstændigt i Java, og er derfor ikke afhængigt af et bestemt operativsystem. Data opbevares på en central server (Citrix 2), og programmet afvikles også herfra. Proteus er altså ikke installeret på de lokale computere. Matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) anvendes som baggrundskort, og disse opdateres jævnligt. Dette sikrer nøjagtige arealdata, og letter opmåling af nye områder (Andersen et.al. 2004). Specielle funktioner Fleksibiliteten og de mange anvendelsesmuligheder er det, der kendetegner Proteus. Dette kommer af, at Statsskovene skal levere så mange andre goder og serviceydelser end vedmasse. Proteus er så fleksibelt, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad det kan bruges til. Fremtidig brug og udvikling Proteus er under løbende udvikling og integration med andre programmer som f.eks. regnskabsprogrammer. Derudover forventes det, at Proteus skal smelte sammen med PlanDK2, som er et nyt planlægningsprogram, der skal benyttes i kommunerne efter kommunalreformen. Det ville være oplagt at indarbejde Friluftskortet i Proteus. Dette vil også spare ressourceforbruget til registrering og opdatering. I det hele taget vil kortdelen blive genstand for udvidelse af funktioner, idet en række temaer kan registreres her, uden at der er tilknyttet en træart eller et areal. Dette vil være en fordel i forbindelse med revidering af litrasystemet. Kontaktperson(er) Jørgen Skyum. jsk@sns.dk Merete Morsing. mmo@sns.dk Anna Thormann. ant@sns.dk En stor del af Skov- og Naturstyrelsens medarbejdere arbejder med Proteus, og der er udpeget en række superbrugere. 8.2 PLANKAT og PC-KORT Baggrund PLANKAT og PC-KORT er udviklet af forstkandidat Klaus Wunsch, som i 1984 begyndte at udbyde digitale kort til skov- og landbrug. I dag har firmaet KW-Plan fem ansatte og kunder overalt i Danmark fra helt små skovbrug til større godser. Skovplanlægningssystemerne fra KW-Plan benyttes bl.a. af De Danske Skovdyrkerforeninger. Struktur Systemet består grundlæggende af de to programmer PLANKAT og PC-KORT, som er henholdsvis et planlægningsmodul og et kortmodul. De to programmer er knyttet til hinanden således, at der kan udveksles data mellem dem, så det er muligt at opdatere arealer, vedmasser m.m. Udover disse to programmer har KW-Plan udviklet en række hjælpeprogrammer til vedmasse- og kvalitetsberegninger, aptering, lønadministration, logistik m.m. Systemet kan også anvendes ved drift af landbrug og grønne områder. 21

26 Status over planlægningssystemer i Danmark Moduler KW-Plan har løbende udviklet en række moduler, der kan tilknyttes systemet. PLANKAT er grundlæggende en bevoksningsliste, hvor der på udvalgte dele kan udføres klassiske skovplanlægningsopgaver såsom: Kultur- og hugstregistreringer, fremskrivninger vha. tilvækstoversigter, sammendrag og tabeller af f.eks. arealer og vedmassser m.m. Der er mulighed for at oprette notesbøger for hver bevoksning, og det er muligt at lave gødningsog arbejdsplaner. Der kan på baggrund af angivne handlingsforskrifter laves årsplaner og periodeplaner. PC-KORT er det tilhørende kortmodul. Det digitale kort er bygget op omkring et statisk grundkort, hvorpå brugeren kan foretage registreringer og opdelinger. Denne opbygning letter redigeringen af kortet, og simplificerer lagdelingen af kortet for brugeren. Grundkortet kan revideres samtidigt med, at brugerens registreringer bibeholdes. Figur 8.2 Skærmbilleder af henholdsvis PC-KORT og PLANKAT. RODPOST er et apteringsprogram, der vha. sideliniefunktioner kan aflægge bevoksninger med kendt eller antaget diameterfordeling. RODPOST kan anvendes på flere måder. Der kan ved salg af enkelte ordrer modelleres aflægning af de bestilte varer fra specifikke bevoksninger. Alternativt kan der via en række simuleringer og vurdering af alternativerne udarbejdes generelle hugstforskrifter på et distrikt. Disse kan evt. revideres lejlighedsvist, hvilket kan blive aktuelt ved pris- eller sortimentsændringer. Med KUBIK, som er et program til administration af råtræ, kan der oprettes et stort antal målelister, som kan filtreres og sorteres på mange måder. Dette giver mulighed for at dele partier og tilføje forskellige priser og tillæg afhængigt af kunde. Programmet kan også bruges til at beregne akkorder til skovarbejdere og skive fakturaer. Data kan overføres til regnskabssystemet Navision C5. Modellering af tilvækst Fremskrivningen af bevoksningslistedata foregår grundlæggende via de klassiske tilvækstoversigter, men disse er omsat til matematiske formler. Der kan dog også opbygges tilvækstoversigter fra bunden. Der er taget udgangspunkt i en fleksibel højdekurve og en hugstuafhængig, S- formet grundfladekurve, hvis funktion oprindeligt blev beskrevet af Chapman Richard til brug ved estimering af vækst af bakterier i et begrænset vækstmedie. Denne funktion er omsat til at beskrive grundfladeudviklingen på en bevoksning af træer under antagelse af, at 22

27 Status over planlægningssystemer i Danmark træernes alder har en negativ effekt på foryngelsesevnen. Til dette er der anvendt en tilpasset Gompertz-funktion. Flerkriteriemetoder/optimering Det er muligt at registrere en række foruddefinerede temaer med PC-kort, og der kan også tilføjes brugerdefinerede registreringer. Det er med PLANKAT og RODPOST muligt at beregne en række planalternativer, der kan ligge til grund for brug af flerkriterie-/optimeringsmetoder, men der er ikke indbygget et modul til dette. Teknik PC-KORT og PLANKAT er programmeret i C++ ved brug af Microsoft Foundation Classes, og anvender Access databaser. Der arbejdes dog på en nyprogrammering i C-sharp, og det er ligeledes planen at gå over til brug af SQL-servere til afløsning af Access databaserne, som ikke i fremtiden understøttes af Windows. Databaserne er placeret lokalt, men der kan dog lagres back-up hos KW-Plan. En ny version af Windows kaldet Windows Vista vil skabe en række udfordringer, idet der vil blive problemer med afviklingen af mange ældre programmer. Specielle funktioner PC-KORT kan suppleres med et modul til 3-D-modellering, som kan bruges til visualisering af landskaber f.eks i forbindelse med skovrejsning. Fremtidig brug og udvikling På sigt forudses en fusion mellem landbrugskort og skovkort. Efterfølgende vil planlægningen måske også hænge tættere sammen. Et eksempel kan være sammensmeltning af naturplaner og grønne driftsplaner til en bedriftsplan for hele ejendommen. Dette understøttes af, at det mange steder er den samme person, der er driftsansvarlig for både skov- og landbrug. Det vurderes dog, at der er så store forskelle i dyrkningspraksis, lovgivning og uddannelse mellem skovbrug og landbrug, at det stadig vil være to klart adskilte driftsgrene. Kontaktperson(er) Klaus Wunsch. kw@kwplan.dk 8.3 LandInfo Baggrund LandInfo er et informationskoncept beregnet til at håndtere data, kort og anden information for en række fagområder: Skovbrug, jordbrug, naturparker, grønne områder, golfbaner m.m. LandInfo blev taget i brug i Hedeselskabet (Hededanmark) i slutningen af 1990 erne. Behovet for systemet opstod ud fra et ønske om standardisering, af den måde skovfogederne foretog driftsplanlægningen på, og en ensretning af de produkter der sælges (driftsplaner og udskrifter til skoventreprenører m.v.) Derudover var der et ønske om lettere at kunne samle informationer for HedeDanmark som helhed for på den måde at styrke planlægningen på et overordnet niveau og lette samarbejdet med entreprenører og savværker. Ligeledes var der et ønske om en overgang til just in time -produktion pga. de hastigt ændrede markedsforhold i dansk skovbrug. Til dette blev konceptet datamotorvej opfundet. Dette er den røde bjælke i nedenstående figur

28 Status over planlægningssystemer i Danmark Forests / Owners Forest Management - maps - data tables - plans - budget Activity - harvesting - transport - afforstation Trade - deals - buy - sell Logistics Wood Industry DATA MS Office documents - pictures - sound - video - cadastral info - public restrictions - power lines etc GIS Roads Topographicl maps Orthophoto Satellite images Figur 8.3 Skematisk illustration af datamotorvejen (den røde kasse). (Fra forelæsningsoter af J. T. Clausen. ) Figuren illustrerer, hvordan informationer skal være tilgængelige for planlæggere på flere planer. Skovplanlæggere, entreprenører og handelspersonale har alle adgang til data, og kan planlægge f.eks. overfor savværksindustrien. LandInfo håndterer de to gule kasser i ovenstående figur. LandInfo er udviklet og forhandles af det svenske firma Forestman, som har lavet programmer til skovplanlægning i ca. 25 år, og leverer en række planlægningsprodukter til skovdrift. LandInfo bygger på programmet Solen, som er en brugerflade, der letter brugen af Mapinfo-kortsystemet. Solen bruges i en del offentlige forvaltninger i Sverige, og kan tilpasses brugen i organisationer inden for en lang række brancher og sprog. Solen er udviklet af firmaet Cartesia, som en overgang var ejer af Forestman. Struktur Den version af LandInfo som nu bruges i HedeDanmark er altså en sammensmeltning af Solen, en skovbrugsversion af LandInfo-databasen og HedeDanmarks databasesystem. Opbygningen er vist skematisk på figur 8.4. Som det fremgår af figuren styres systemet af administratorer, som kan give rettigheder til en række brugere (skovfogeder). User User User User LandInfo II Map Standard Shared maps SQL DataBase Solen MetaData SOLEN User Adm Figur 8.4: Skematisk illustration af LandInfo-systemet. ( Systemet består af to programvinduer, hvor det ene er Solen, hvorfra alle kortfunktioner styres, og det andet er et register, hvorfra der er adgang til databasen, der indeholder arealdata og andre planlægningsdata. 24

29 Status over planlægningssystemer i Danmark Administratorerne af systemet laver en standardopsætning af systemet, der er tilpasset organisationen. Kortfunktioner og layout kan tilpasses de standarder, der findes i en given branche. F.eks. er skovkortene i Hededanmarks version tilpasset, så de ligner traditionelle danske skovkort som vist i figur 8.5. Figur 8.5 GIS-kort og bevoksningslistedatabase i LandInfo. Moduler Solen består af et 3-delt vindue: Et kortvindue, et vindue med søgefunktioner og et oversigtskort. Dette understøtter en hurtig lokalisering af en given skov. Der er adgang til en lang række temakort, og der abonneres på kort fra KMS, således at der altid er opdaterede kort. Udover en række standard Mapinfo-kortværktøjer kan der programmeres nye og tilpassede funktioner, f.eks. er der programmeret en speciel funktion til tegning af nye skove. Kort med angivne målestoksforhold kan nemt overføres til Word. Registeret kan nås direkte eller via kortet. Registret er grundlæggende en klassisk bevoksningsliste. Der er muligt at registrere flere etager i bevoksnignerne og lave filtreringer. Opbygningen af bevoksningslisten er også fleksibel, men der anvendes en standard. Fra registeret er der adgang til alle data i databasen. Der er dog forskellige brugeradgange, som styres af administratorerne. Kulturmodellerne der anvendes, er samlet fra skovfogederne i Hededanmark, og bygger på mange års praktiske erfaringer. Et antal skovfogeder er registreret som superbrugere, og de kan f.eks. oprette nye kulturmodeller. Disse kan dog også tilpasses den enkelte situation. Til udskrivning af rapporter, f.eks. driftsplaner og arbejdsbeskrivelser, bruges programmet Crystal Reports, som gør det let og hurtigt at udskrive dokumenter. Administrationen har lavet en række standard-layouts, der er tilpasset forskellige målestoksforhold. Dette er med til at sikre en ensretning af produkterne. Det er muligt via registeret at angive status for en planlagt aktivitet. Entreprenørerne kan melde, at de påtager sig jobbet, og derefter melde når opgaven er løst. Denne funktion er en vigtig del af informationsdelingen, og det fremstår som en form for rullende planlægning. Modellering af tilvækst Fremskrivninger af bevoksningslister foretages årligt ved brug af programmet Tauron. Flerkriteriemetoder/optimering 25

30 Status over planlægningssystemer i Danmark Fleksibiliteten og muligheden for tilpasning til en lang række planlægningsemner gør LandInfo til et velegnet værktøj til planlægning af mange forskellige områder. Der er dog ikke indbygget modeller, der anvender flerkriteriemetoder eller optimering. Dette begrundes med manglende interesse eller forståelse både blandt ejere og skovfolk. Teknik LandInfo kan bruges med Windows 95 eller nyere versioner. Som kortprogram anvendes MapInfo, og databasen er en Microsoft SQL Server. LandInfo er i det hele taget tæt knyttet til Microsoftprogrammerne. Specielle funktioner Kortet anvendes som indgang for hoveddelen af planlægning. Det er et mål hos Orbicon, at 80 % af den tid der arbejdes med LandInfo bruges i kortvinduet. Det er muligt at hente information om den enkelte litra i forskellige formater via kortet. F.eks. dokumenter, billeder eller lyd- og videofiler. Dette er med til at give overblik, og det er en hjælp til, at en enkelt skovfoged kan administrere et større areal. LandInfo kan konfigureres til planlægning af andre driftsgrene såsom golf eller jagt. Et eksempel på en meget brugbar kortfunktion er, at det er muligt at indtegne aktiviteter f.eks. sprøjtning eller anden fladebehandling på tværs af litragrænser. Når dette er gjort, beregnes automatisk areal og omkostning i hver litra. Denne funktion kan også anvendes ved registrering af nøglebiotoper eller andre hensyn. Der er også muligt at registrere linier eller punkter. Fremtidig brug og udvikling Forestman udbyder en håndholdt computer (Forest Handy Man), som kombineret med GPS gør det muligt at opdatere kort og bevoksningsliste og planlægge aktiviteter direkte i felten. Dette vil sandsynligvis komme i brug hos Hededanmark. Det er med det svenske system muligt at se, hvad der tidligere er foretaget på et givent areal. Dette vil i mange tilfælde være nyttigt, og denne historik vil måske også nå til Danmark inden længe. Dette vil være en fordel, hvis en person skal administrere meget store arealer eller i tilfælde af udskiftning af personale. Kontaktperson(er) Jan Thorn Clausen. jtc@orbicon.dk Bent Jensen. bej@orbicon.dk 8.4 Skovøkonomisk tabelværk (SØK) Skovøkonomisk tabelværk (SØK) blev fra 1978 et opslagsværk til skovplanlægning. I 2000 udkom det i en digital udgave, som er et program udviklet af KW-Plan for Dansk Skovforening, Hedeselskabet, Skovdyrkerforeningerne og Skov- og Naturstyrelsen. SØK er et simuleringsprogram, hvor det er muligt at opstille egne tilvækstmodeller og beregne tilvækst og udbytte. Sortimentsforhold, -priser og -omkostninger samt skovdyrkningsomkostninger kan defineres, og der kan efterfølgende beregnes omsætningsbalancer, venteværdier, intern forrentning og Weiserprocent. Dette kan gøres på baggrund af egne data eller en referencedatabase (Dansk Skovforening et al. 1999). Der er i oktober 2006 givet et tilskud på kr. fra ordningen praksisnære forsøg til færdigudvikling af et planlægningsværktøj ved Skov & Landskab kaldet Vidar. Vidar er et enkelt men fleksibelt program, der bygger på de nye dynamiske bevoksningsmodeller for bøg, eg, rødgran og douglasgran. Det er planen, at Vidar bliver integreret med SØK (Meilby 2007). 26

31 Status over planlægningssystemer i Danmark Kontaktperson Mikkel Holmstup, Dansk Skovforening. nmh@skovforeningen.dk 8.5 Modeller anvendt i forskning og undervisning Undervisningen i skovplanlægning i Danmark varetages af Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. I undervisningen anvendes der en række modeller og et standard GIS-program. Klassiske bevoksningsniveaumodeller Som grundlag for egentlige skovplanlægningsmodeller anvendes matematiske tilvækstoversigter for de vigtigste træarter, et program udviklet til estimering af omsætning fra total vedmasse til salgbar vedmasse afhængig af aflægningsgrænse og et stammesidelinieprogram, der kan anvendes til analyser af aptering, dvs. estimering af optimal sortimentsfordeling. Disse programmer er udviklet af lektor Henrik Meilby, Skov & Landskab. I fremtiden forventes dynamiske tilvækstoversigter baseret på Vidar-systemet integrerede i modeller til undervisning på kandidatuddannelsen i skovbrug (se ovenfor). Skovøkonomisk tabelværk SØK anvendes i undervisningen hovedsageligt som opslagsværk, hvorfra der hentes input til de øvrige modeltyper. PEB (Political, Economic and Biological goals) PEB er et program, der med input fra en klassisk bevoksningsliste, en liste med point for biologiske, landskabelige og rekreative værdier for hver bevoksning og en række tilvækst-, pris- og omkostningsfunktioner fordelt på driftsklasser kan estimere størrelsen af fremtidige foryngelsesarealer, udbytter, indtægter, udgifter og venteværdier for en given ejendom. Resultaterne kan analyseres på bevoksnings-, driftsklasse- og skovniveau. Inputfunktionerne kan både være lineære og ikke-lineære. Programmet genererer en lineær optimeringsmodel, som ved løsning angiver areal- og tidsfastsatte hugtsanbefalinger på bevoksningsniveau. Modellen er således et eksempel på en såkaldt arealbaseret planlægningsmodel, og den anvendes til korttids-/operationel planlægning (Tarp 2006b). Modellen har i en række tilfælde været anvendt til periodeplanlægning i praksis ifm. udarbejdelse af specialer i form af driftsplaner for private skovejendomme. AKL (Aldersklasse-stratificeret) Til langtidsplanlægning anvendes en aldersklassestratificeret flerkriterie- /optimeringsplanlægningsmodel, der er baseret på regnearksprogrammet Microsoft Excel. Modellens struktur består af klassiske skovøkonomiske moduler såsom sortimentsfordelinger, - salgspriser, -omkostninger, netto-på-rod-priskurver, omsætningsbalancer, jordværdi- og venteværdiberegninger, der er sammenkoblet ved brug af en række klassiske skovøkonomiske regnearksmodeller. Optimeringen (løsning af flerkriteriemodellen) foretages i et udvalgt regneark ved brug af den indbyggede såkaldte problemløser, ved formulering af en målfunktion og et antal delmål (i form af restriktioner). Der kan også inddrages analyser og afvejning/optimering af immaterielle data i kombination med traditionelle vedproduktionsdata. Der kan ved brug af modellen estimeres periodevise resultater på aldersklasse-, driftsklasse eller ejendomsniveau. Modellen er velegnet til periodeplanlægning og langtidsplanlægning, inklusive analyser af det interne resultat, og kan tilpasses en konkret ejendom af en rutineret bruger af Excel. Forudsætninger 27

32 Status over planlægningssystemer i Danmark om beskatning og tilskud kan inddrages. Fundamentet bestående af Excel-regneark medfører, at modellen umiddelbart har stor mobilitet, og den kan således overføres og tages i anvendelse af et stort antal brugere. I kombination med en arealplanlægningsmodel som f.eks. PEB-systemet, kan der gennemføres parallel korttids- og langtidsplanlægning med inddragelse af både operationelle, taktiske og strategiske mål (Tarp 2006a). Der er imidlertid behov for videreudvikling til en prototypemodel, således at tidskrævende procedurer for tilpasning til lokale forhold lettes, og der er behov for udvikling af moduler knyttet til naturnær skovdrift og for integration af flersidige værdier udover dem, der er knyttet til vedproduktion f.eks. knyttet til eller i forhold til samfundsøkonomisk værdisætning. Dette udviklingsperspektiv er meget lovende. Markovkæder Markovkædeteori består af anvendelse af en tilstandsbeskrivelse for et objekt, hvor der foreligger viden om, hvordan objektet udvikler sig over tid eventuelt som en følge af en bestemt behandling. Markovkædemodeller anvendes ifm. modellering af uensaldrede skovstrukturer, der f.eks. er relevant ifm. naturnær skovdrift. Metoden er baseret på diameterklassemodeller, hvor successionsdata, der beskriver bevoksningers udvikling over tid, f.eks. kan anvendes til at estimere, hvordan diameterfordelingen for forskellige træarter ændrer sig som en følge af en given behandling. Modellerne kan kombineres med anvendelse af optimering til estimering af hugstudbytter, venteværdier og flersidige værdier, eller analyserne kan udføres ved brug af traditionel simulering. Modellerne kræver anvendelse af kulturetableringsdata og information om mortalitet. Denne modeltype har vist sig at være meget velegnet til modellering af naturlige skovsystemer. Endvidere kan Markovkædemodeller anvendes til modellering af en lang række forskellige naturlige systemer som f.eks. heder og vådområder. Dette gennemføres også ifm. undervisning på kandidatuddannelsen i skovbrug. Metoden forventes at blive anvendt i stigende omfang i fremtiden. Matrixmodeller Et eksempel på anvendelse af matrixmodeller til brug ved modellering af uensaldrede blandingsskove er givet i (Slottved & Helles 1998). Metoden ligner Markovkædemodeller, og kan bruges i sammenhæng dermed. Andre modeller og metoder Der forskes og undervises derudover i en række metoder og modeller af både kvalitativ og kvantitativ karakter. For et overblik henvises til: Helles et.al. (1995) og Lind (2004). 28

33 Status over planlægningssystemer i udlandet 9 Status over planlægningssystemer i udlandet De udenlandske planlægningssystemer er beskrevet summarisk, og der er lagt vægt på at skabe overblik over institutioner, firmaer og kontakter for at lette videreførelsen af projektet og give inspiration til mulige ekskursionsmål og samarbejdspartnere. 9.1 Sverige Heureka Heureka er et svensk interdisciplinært forskningsprogram, der udføres af Sveriges Lantbruks Universitet (SLU) og Institutionen for Skogsforskning (Skogforsk). Programmet er bl.a. finansieret af forskningsfonden Mistra, SLU, Kempestiftelserna og Skogsindustrierna, og løber fra 2002 til 2009 med et budget på 21 mio. SEK (Sveriges Lantbruksuniversitet 2007). Projektets første fase består af 13 delprojekter, som via en syntese skal føre til et system, der kan bruges på fire niveauer: 1. Nationale og regionale analyser 2. Langtidsplanlægning for større skovvirksomheder 3. Planlægning for ikke-industrielle-private-skovejere (NIPF) 4. Operationel planlægning Udviklingen af det endelige software er endnu ikke afsluttet, men målet er udvikling af ét brugbart system, der med forskellige applikationer kan bruges af ovenstående aktører på både strategisk og operationelt niveau. De 13 forskellige delprojekter tæller en stor del af sociale, økologiske og økonomiske elementer, der vedrører bæredygtig skovdrift (Lämås & Dalin 2004) (se figur 9.6 til venstre). Et af de mere utraditionelle projekter er udarbejdelsen af en model, der inddrager forskellige skovejertypers prioriteter i modelleringen. Modellen er lavet på baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse (Lind 2006). Grundideen bag Heureka er, at alle skovens vigtige goder skal kunne håndteres samtidigt, således at både planlægning og analyse af disse foregår på en integreret måde. I mange tilfælde vil dette kræve en fuldstændig, detaljeret beskrivelse af skovlandskabet. I figur 9.6 til højre ses det, hvordan skoven tænkes repræsenteret. Der tages udgangspunkt i enkelttræmodeller baseret på feltmålinger, der kombineres med remote sensing-metoder som luft- og satelitfoto og flybåren laserscanning (Lämås & Dalin 2004). 29

34 Status over planlægningssystemer i udlandet Figur 9.6: Til venstre: Organisationen af udviklingen af Heureka-programmets første fase (modificeret efter Årsrapport fra Heureka 2005). Til højre: Strategien for den geografiske repræsentation for skovene i Heureka er baseret på en kombination af feltmålinger og remote sensing (modificeret efter Lämås & Dalin 2004). Kontaktperson Dr. Tomas Lämås. tomas.lamas@resgeom.slu.se LandInfo LandInfo er som nævnt tidligere et svensk planlægningssystem, der bruges af Hededanmark i en dansk version. For en nærmere beskrivelse se afsnittet ovenfor. LandInfo er udviklet af firmaet Forestman, der i en årrække har leveret planlægningsværktøjer til skovdrift både i Sverige og udlandet. Der udbydes følgende programmer: ForestResourcePlan: Et program til at fremstille, analysere og opdatere driftsplaner. ForestValue: Et program til at beregne værdien af skovejendomme og simulere de fremtidige værdier ved forskellige hugststrategier. ForestTax: Et program til at estimere stående vedmasser og lave prøvefladetaksationer. ForestPris: Et program til at håndtere forskellige prislister og lave analyser af prislister. ForestPCMapper: Et program til at digitalisere og redigere geografisk information. ForestHandyman: En applikation til effektiv opdatering af driftsplaner i felten. Yderligere beskrivelser af disse kan ses på hjemmesiden Finland Det Finske Skovforskningsinstitut (Metla) har udviklet to kommercielle programmer til skovplanlægning MELA og MOTTI, der begge anvendes af en stor del af det finske skovbrug (Finnish Forest Research Institute 2007). MELA MELA er oprindeligt fra 1970 erne, og er lavet til forskningsformål på baggrund af de finske NFIdata. Det var muligt at lave regionale eller nationale analyser af hugstmuligheder og planlægning af beskyttede områder m.v. Siden 1980 erne er MELA også blevet brugt til skovplanlægning på skovdistrikter. I 1996 blev programmet udbudt kommercielt, og det er siden blevet opdateret en gang årligt i gennemsnit. Den seneste opdatering i 2005 giver mulighed for at beregne biomasser til 30

35 Status over planlægningssystemer i udlandet opgørelse af kulstoflager og energitræressourcer, øge detaljeringsgraden ved anvendelse af priser på forskellige effekter og udføre beregninger på usikkerheden af de fremtidige forhold (Rasa 2006). MELA findes også i en internetbaseret udgave kaldet nettimela. Dette er en mere brugervenlig udgave af MELA, hvor det er muligt for skovplanlæggere at bestille beregninger og analyser over internettet (Rasa 2006). I figur 9.7 til højre ses et skærmbillede af MELA, der som flere andre systemer er bygget op med et kortvindue og vinduer til bevoksningsregister, andre data og beregninger. Kontaktperson: Professor Tuula Nuutinen. tuula.nuutinen@metla.fi Figur 9.7: Skærmbilleder af MOTTI til venstre og MELA til højre (Modificeret efter Rasa (2006). Motti Motti er en bestandssimulator, der kan sammenlignes med det danske SØK. Der kan dog indrages væsentligt flere parametre i Motti. Motti kan hentes gratis på hjemmesiden I figur 9.7 til venstre ses et skærmbillede af Motti. I søjlen til venstre ses fire menuer, der gennemgås ved simuleringen. Effekterne af simuleringen kan løbende følges i 5-årsintervaller via grafer og tabeller. Menuerne og dermed programmets opbygning beskrives kort herunder. Initialization: I denne menu vælges sortimenterne, der er begrænsede til kort- og langtømmer og cellulosetræ i driftsklasserne gran, fyr og løvtræ. Dernæst vælges de fysiske forhold, der er gældende for bevoksningen (længde- og breddegrader og højde over havet, temperatur og jordbundsforhold). Bevoksningsparametre indføres for forskellige arter og etager, og foryngelsesmetode (plantning, såning eller naturlig) kan også angives. Dernæst er det muligt at angive tiden siden bevoksningen er gødsket, tyndet og drænet. Der kan også vælges en eksempelbevoksning eller bygges videre på en eksisterende bevoksning. Simulation: Her kan vælges at lade udgangsbevoksningen vokse i 5 år. For hver periode er det muligt at simulere udrensning, indlæggelse af spor, tynding og renafdrift. Hvert indgreb kan specificeres på træartsniveau. Forskellige former for gødskning, opkapning og grøftning kan også simuleres. Dette kan som nævnt gøres for hver 5-års periode, men det er også muligt at definere en skovdyrkningsmodel, fastsætte omdriftsalder eller måldiameter og dernæst lade programmet køre simuleringen af bevoksningen til ende. Der kan efterlades et vilkårligt antal frøtræer eller træer til forfald. Det er muligt løbende at følge bevoksningens 31

36 Status over planlægningssystemer i udlandet udvikling via pop-up grafer og tabeller, der ses ved at holde musen over en boks, som vises ved hver aktivitet. Results: Denne menu viser resultaterne af simuleringen i form af udbytte i kubikmeter samlet eller fordelt på træart og sortiment inklusive spildtræ og mortalitet. Samtlige udgifter og indtægter er over omdriften fordelt til aktiviteter, og beregning af net present value (NPV) kan gennemføres ved anvendelse af rentefødder mellem 0 og 6 %. Der kan vises grafer for alle bevoksningsparametre fordelt på træart, og fire standardrapporter kan udskrives. Control: I kontrolmenuen har man mulighed for at lave en ny simulering for den samme bevoksning, hvorefter det er muligt at lave direkte sammenligninger med de forrige simuleringer. Alternativt kan en ny bevoksning vælges. Motti anvender altså ikke egentlig optimering men en heuristisk tilgang, hvor en række alternativer kan sammenlignes og danne baggrund for valg af generelle retningslinier for skovdriften eller specifikke valg som f.eks. spørgsmålet, om en bevoksning skal skoves nu eller om ti år. Motti er som MELA udviklet over en lang årrække og løbende opdateret, og fremstår i dag som et værktøj, der anvendes både af forskere og skovplanlæggere (Rasa 2006). Kontaktperson: Professor Jari Hynynen. jari.hynynen@metla.fi SIMO SIMO er et forskningsprojekt, som gennemføres i samarbejde mellem Afdelingen for Skovressourcer på Helsinki Universitet og en række større private og statslige aktører i det finske skovbrug. Formålet med projektet er at skabe et fleksibelt rammeværktøj, der er i stand til at håndtere forskellige datatyper og modeller. Forskningsprogrammet løber i tre år frem til september 2007, og resultatet bliver en gratis programpakke, der vil blive frit tilgængelig på internettet ( SIMO er et hierarkisk opbygget simulerings- og optimeringsværktøj, som det er muligt løbende at koble nye data og modeller på. På denne måde forsøges det at imødegå de konstante forandringer i skovbruget, der skyldes nye politikker, flersidige formål og teknologiske udviklinger. I figur 9.8 ses en skematisk fremstilling af SIMO, der består af fem moduler og en database. Figur 9.8: Skematisk fremstilling af SIMO. Modulerne er farvet grøn, gul og rød efter deres grad af færdiggørelse (Rasinmäki 2006). 32

37 Status over planlægningssystemer i udlandet Simulatoren i SIMO er speciel ved, at den er bygget til at kunne håndtere forskellige modelog datatyper, og er dermed fleksibel i forhold til behandling af modellering af fremtidige og meget forskellige elementer. Dette gøres ved at placere modellerne i separate biblioteker og anvende metadata (modelkæder) til at forbinde ønskede modeller med hinanden i simulatoren. Dermed er det let at implementere nye modeller. Simulatoren er bygget op med en stifinderstruktur, hvor det er muligt at lave flere forskellige simuleringer sideløbende. Der benyttes flere forskellige programmeringssprog bl.a. Python, XLM (Extensible Markup Language), C, C++ og Fortran. Validatoren skal benyttes til at kontrollere modelkæder og de enkelte modeller mod hinanden for at undgå uoverensstemmelser mellem de anvendte modeller inden simuleringen. Validatoren bygger på de indbyggede funktioner i XML. Validatoren er under implementering. Rapportmodulet er på nuværende tidspunkt i stand til at udskrive tekst og grafer i XML. GIS-modulet er under udvikling, og vil bl.a. indeholde funktioner til analyse af nabobevoksninger og deling og samling af elementer. Optimeringsmodulet er ligeledes under udvikling, og vil bygge på lineær programmering og metaheuristiske metoder. Der skal arbejdes både med deterministiske, stokastiske og lineære og ikke-lineære optimeringsmetoder (Rasinmäki 2006). Kontaktperson: Jussi Rasinmäki Jussi.rasinmaki@helsinki.fi 9.3 Norge Gaya-JLP Gaya-LP er et eksempel på en stratificeret langtidsplanlægningsmodel til skovbrug baseret på anvendelse af lineær programmering, der er udviklet og anvendes i Norge. Systemet består i den nuværende udgave af Gaya som er simuleringsmodulet og JLP som er et optimeringsmodul. Disse to programmer er gemt bag SGIS som er et arcwiev-basseret kortmodul (se figur 9.9). Figur 9.9: Skærmbillede af SGIS hvor Gaya og JLP er indbygget. Til venstre ses det, hvordan programmerne nås via en boks. 33