Store Funktionsklasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store Funktionsklasse"

Transkript

1 Store Funktionsklasse Normering: Skoletid: 6 elever 27 skematimer Lærertimer: Hjemkundskab: Pædagogtimer: 21 lektioner 3 lektioner pr. klasse 25 timer

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23 Skoledelen: Folkeskoleloven. De faglige målsætninger for fagene og aktiviteterne. Skole- og hjemsamarbejde: Samtaler 1 gang hver anden måned Kontakter og aftaler via mobilkalender forældrenes mailadresser Netværk og information: Klassens adresseliste elevernes netværksmuligheder med deres klassekammerater (kammerater må gerne køre med i taxa) Forældreråd PPR-info til familiens netværkforbindelser

24 Konflikthåndteringskursus Alle lærere på årgangen deltager i et kursus, hvor indholdet er: - konflikthåndtering med denne elevgruppe. Lærerne og pædagogen tilrettelægger og planlægger selv den daglige kontakt med basens medlemmer, efter aftale med: - Eleven - Basens gruppemedlemmer - Forældre - Klassens lærere + klasselærer - PPR Alle aftaler med udgangspunkt i elevens ugentlige samtalen + elevens sociale og faglige mål og mestringsplaner.

25 Faserne i en eventuel konflikt (Bo Hejlskov) Udløsende Hverdags- Optrapnings- Eksplosions- Stabiliserings- faktorer strategi fasen fasen (rummestrategier) fasen Brudte forventninger Struktur Finde årsag og afværg Sonder terrænet Nærhed Usikkerhed om, hvad der skal ske Ventetid/tomgang Ændringer Subjektiv forestilling af ændring (ikke logisk årsagvirkningsforestilling Ro Plads Tilpasning af kravene Belønning Forståelse af barnets opfattelse af verden Aflede Give valgmulighed/udvej Minde om regler/belønning Gentag beskeden (latenstid) Ro/tal roligt Fjern farlige genstande Følg barnet i god afstand Sikkerhedsafstand Evaluering: Bearbejdelse i neutral situation: Eleven og andre Find udløsende faktorer Find mening Find ny handlemulighed Undgå øjenkontakt og berøring

26 Tilpasning af krav og struktur -flow Høj Angst Udfordring FLOW Lav Kedsomhed Lav Kompetence Høj

27 Strukturering og visualisering - fra ydre til indre kontrol Kognitive metoder Selvkontrol Indre kontrol Adfærdsmetoder Adfærd Miljøstrukturerende metoder Ydre kontrol

28 Dialog og inddragelse - individuelt og fælles Formelle rammer for dialog og inddragelse: Uformelle rammer for dialog og inddragelse: Elevmøder Socialfag Fagene Skole/hjem samtaler Pauser Spisning Fagene

29 Kommunikation Verbal kommunikation Opfanger ofte ikke alle talte ord meningen går tabt Sproget bliver ofte for abstrakt Verbalt sprog er sværere at fastholde hukommelsesmæssigt Visuel kommunikation Støtter kommunikationen fra omverdenen til eleven Støtter kommunikationen fra eleven til omverdenen Hjælper eleven til at lære og fastholde rutiner, informationer, regler m.v. Hjælper eleverne til udvikling af selvstændighed Hjælper eleverne til overførsel af færdigheder til andre miljøer Begrænser behovet for verbal instruktion

30 Varierende arbejdsformer og metoder Lære eleverne at mestre forskellige arbejdsmåder Benytte forskellige arbejdsmetoder Øger elevernes handlemuligheder og fleksibilitet i forbindelse med nye udfordringer Kan tydeliggøre uopdagede styrkesider hos eleverne

31 Problembestemmelse. Konflikthåndteringskursus: Hvordan tolker man elevens adfærd, som henholdsvis et udspring af deres funktionsnedsættelse, eller en generel oplevelse af en menneskelig udviklingsproces? Hvordan får vi italesat dette modsætningsfyldte forhold i personalegruppen?

32 Skole- og hjemsamarbejdet: Kontaktlærerordning. Møder hver anden måned Kontaktbøger Ugeskema Kontakt til afdelingsleder Kontakt til PPR Kompetenceplaner / mestringsplaner Målsætning faglige og sociale delmål.

33 Ansvarsmodel: Samarbejdsredskab. Udfordre mine kompetencer: Hvad synes I, at jeg skal? Hvad synes I, at jeg skal kunne? Se mig, som jeg er. Hvordan ser I mig? Eleven Vis mig, hvem jeg er. Hvad viser I mig, at jeg kan blive til? Lad mig være ligesom dig. Hvor synes I, at jeg skal høre til?

34 AT De individuelle elevplaner/mestringsplaner: Kende og vurdere læringsstrategier og kognitiv stil. HVAD HVORDAN HVORFOR At barnet er parat til at prøve forskellige læringsformer. At eleven har kendskab til forskellige læringsstrategier. At eleven kender og bruger sine egne læringsstrategier At eleven bruger egnede læringsstrategier til den aktuelle situation. At barnet er opmærksomt på, at der er forskel på egen læring før og efter. At barnet ved, at det har lært noget at der er et før og efter i egen læringsproces. At eleven mundtligt Kan redegøre for egen læring før og efter Hvad lærte jeg? At eleven mundtligt Kan beskrive Læringssituationer Hvordan lærte jeg? At eleven kan bruge sin Viden om egen læring til at skabe nye læringssituationer. Hvorfor lærte jeg noget? TEGN? TEGN? TEGN? TEGN? Teori: Selv-dannelse, Jan Tønnesvang.

35 De 8 h er 1. Hvad skal vi lave - indhold 2. Hvorfor skal vi lave det - skabe mening 3. Hvornår skal vi lave det - tidspunkt 4. Hvor skal vi lave det - placering 5. Hvem laver vi det med - voksne, børn 6. Hvordan laver vi det - metode 7. Hvor længe laver vi det - tidsperspektiv 8. Hvad skal vi lave bagefter - indhold

36 1. Hvad skal vi lave - indhold Elevernes skema:

37 Fritidsdel Skoledel: Lektiehjælp Frikvarter Fritid / netværk: Interesser Deltagelses- og mestringsmuligheder Koordinering Kontakt

38 Base-tænkning! BASE: Alle medarbejdere har mobil-kontakt til elevgruppen. Eleverne kan hente hjælp i og udenfor basens klasselokale. Eleven kan i perioder være i basen information hjem. Elevgruppen kan samles i basen, når der er fælles grundlag for samling Rute 7.A 7.B 7.C 7.D 1 basemedlem 1 basemedlem 2 basemedlemmer 2 basemedlemmer Klassestørrelse: elever i hver 7. klasse

39 1. Hvad skal vi lave - indhold Skoleskema: Basen kontakt til faglærerne og klasselærer Forberedelse til aktiviteter i klassen Guidning / plan / disposition til forløb i klassen Aftaler / sitting Mestringsskema Mobilkalender Huske indtastninger på mobil

40 Skema over elevens sociale kompetencer: Elevens mestringevner Samlinger: Holde roen Vælge aktivitet Være en social del Forandringer fra kendt hverdag Deltager med glæde Deltager med omkostninger Frie aktiviteter (pauser/fritimer) Være alene Deltage Deltage Magter ikke x Magter Med voksen x Magter ved guidning x x Magter selv x

41 Skema over elevens faglige kompetencer: Elevens mestringevner Faglige færdigheder i fag, hvor eleven ikke har modtaget undevisning.: Fælles gennemgang Individuelt arbejde Lektier Deltagelsesgrad i den fælles gennemgang af underviseren: Deltager med glæde Deltager med omkostninger Gruppearbejde Være alene Deltage Deltage Magter ikke x Magter Med voksen x Magter ved guidning x x Magter selv x

42 2. Hvorfor skal vi lave det - skabe mening Samtale om lærernes fagplaner: Inddragelse i elevens egen kontekst, altså: Hvad skal du lære og hvor skal du det? Fokussætte elevens styrke sider i det kommende undervisningsforløb Foregribe evt. vanskeligheder i de kommende undervisningsforløb.

43 3.Hvornår laver vi det tidspunkt Se skemaet igennem i den ugentlige samtale med eleven. Indkode tidspunkt i mobiltelefonens kalender så eleven inden aktiviteten huskes på følgende fokusområder: 1. Hvorfor skal jeg lærer det? 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Hvad er jeg god til? 4. Hvor skal jeg huske at anvende guidning og strategier i den kommende læringssituation.

44 4. Hvor skal vi lave det - placering Hvor på skolen skal vi være? - Faste aftaler om placering kodes ind i mobilkalenderen. - Evt. ting fra skoletasken, der skal medbringes til undervisningen kodes ind i mobilkalenderne.

45 5. Hvem laver vi det med voksne, børn Gruppemedlemmer og aftaler kodes ind i mobiltelefonens kalender. Strategier og aftalte sitting kodes ind i kalender.

46 6. Hvordan laver vi det - metode Elevens handlemuligheder: Afhængig af elevens mestringsmuligheder. Arbejdsdisponering. Strategier. Aftaler med de voksne. Hjælpemidler.

47 Mobil: 7. Hvor længe laver vi det - tidsperspektiv Funktioner Windows Mobile 6 Professional UMTS/HSDPA 3,0 MP kamera med autofokus Fuldt QWERTY tastatur med tilt Indbygget GPS Wifi / Bluetooth Skema: - individuelt - klassen

48 8. Hvad skal vi lave bagefter - indholds- og virkningsevaluering Er sket: Samtale med eleverne: efter timer sidst på dagen en gang ugentligt hver anden ugen Skal ske: Samtaler med eleverne: efter timer sidst på dagen en gang ugentligt hver anden ugen

49 Feedback / evaluering Hos eleverne kan meningen med undervisningen ses i forhold til den feedback, de modtager Feedback er med til at tydeliggøre for eleverne, hvad der skal læres Hjælper eleven til at opnå metakognitive færdigheder hjælper eleven til en forståelse af sig selv som lærende. Det er derved medvirkende til at give eleverne en oplevelse af, at de har en interesse i at tage ansvar for egen læring Det giver mening for eleverne, når og hvis de oplever en effekt, af det de lærer Evaluering som middel til at skabe dialog og medinddragelse

50 Initiativer under en eventuel konflikts udvikling For eleven: Sprogliggørelse af konfliktudviklingen, herunder påmindelse om mulige handlestrategier ift. det der er defineret som mål og metoder For medarbejderen: Iværksætte den pædagogiske handleplan for konflikthåndtering Om anvendelse af magt i fornødent omfang Ændre i de fysiske/sociale rammer for den konkrete elev

51 Handlemåder i konfliktsituationer Ydre: Indre: Aftaler Strategier Følelseshåndtering Privat Personlig Professionel

52 Dilemmaer ingen sikre løsninger Ydre dilemmaer Hvad gør et team, hvis der ikke kan opnås enighed om fælles aftaler og strategier omkring en elev? Skal man som medarbejder bakke op om en måde at arbejde på / en etik om en elev, man ikke kan stå inde for? Skal man som medarbejder kunne sige fra overfor fysiske konflikter med elever? Skal der udarbejdes ambulanceplan for elever? Indre dilemmaer Hvor går grænsen for hvor meget eller hvor lidt en medarbejder skal bruge sig selv som person i en konfliktsituation? Skal eleven kunne sige til eller fra overfor medarbejdere i konfliktsituationer kunne vælge, hvem de vil tale med osv.? Skal vi acceptere, at nogle bliver brugt mere i konfliktsituationer end andre? Hvad kræver det af og hvad kan det indebære for et teamsamarbejde?

53 Initiativer efter en eventuel konflikts ophør For eleven: Opfølgning i forhold til omsorgsplanen Kontakt til hjemmet/hjemmene Udfylde skema for magtanvendelse Formulering af nye handleanvisninger og strategier For medarbejderen: Iværksættelse af planen for den personlige efterbehandling Ved brug af magtanvendelse udfærdiges umiddelbart herefter en beskrivelse af forløb, håndtering og afslutning af konflikten Evt. udfyldelse af grønt skema Evt. udfyldelse af det gule skema Arbejdsskadeanmeldelse

54 Handleplan for trivsel og dialog Efterbehandling: Justeringer og videreudvikling af før-del Før-delen: Aftaler, strategier, struktur, m.v. Under-delen: Konflikt

55 Hvad er der sket? Mestringsskemaer Hvad vil jeg gerne? Hvordan gik det? Hvad kan du lære mig? Hvad skal jeg lære? Hvem lærer jeg det af? Hvordan skal vi sammen strukturere og aftale næste delmål for mestring.

56 Frikvarters tid og fritimer Gode aftaler: Aftale om: hvem skal du være sammen med? Aftale om: hvor skal du hen? Aftale om: hvad skal du lave? Kendte voksne i nærheden.

Store Funktionsklasse

Store Funktionsklasse Store Funktionsklasse Normering: Skoletid: 6 elever 27 skematimer Lærertimer: Hjemkundskab: Pædagogtimer: 21 lektioner 3 lektioner pr. klasse 25 timer Skoledelen: Folkeskoleloven. De faglige målsm lsætninger

Læs mere

Lille Funktionsklasse

Lille Funktionsklasse Lille Funktionsklasse Normering: Skoletid: Lærertimer: Pædagog skoletid: Pædagog fritidsdel: 6 elever 30 skematimer 30 lektioner 7 skoletimer 18 fritidstimer Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag

Læs mere

Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag : kl. 16.00

Lille Funktionsklasse. Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag : kl. 16.00 Lille Funktionsklasse Normering: Skoletid: Lærertimer: Pædagog skoletid: Pædagog fritidsdel: 6 elever 30 skematimer 30 lektioner 7 skoletimer 18 fritidstimer Fritidsdel: mandag torsdag: kl.16.30 fredag

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn

Børn gør det rigtige, hvis de kan. Ros Green - Det eksplosive barn Konfliktforståelse Børn gør det rigtige, hvis de kan Ros Green - Det eksplosive barn En konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger i og mellem mennesker Følelsens intensitet Hvad er et affektudbrud?

Læs mere

Debriefing - når skaden er sket? v/firkløverskolen Viceskoleleder Lene Hyldborg-Thomsen og Skoleleder Wivi Hoijer

Debriefing - når skaden er sket? v/firkløverskolen Viceskoleleder Lene Hyldborg-Thomsen og Skoleleder Wivi Hoijer Debriefing - når skaden er sket? v/firkløverskolen Viceskoleleder Lene Hyldborg-Thomsen og Skoleleder Wivi Hoijer I vurderingen af de forhold, der har indvirkning på løsningen af den pædagogiske opgave,

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Studio III på Geelsgårdskolen

Studio III på Geelsgårdskolen Studio III på Workshop på Forårsseminar 2019 for Samrådet af specialskoleledere v/susanne Mejer Sørensen Studio III er en tilgang, der giver viden om og værktøjer til: Håndtering af udfordrende adfærd

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Ordensregler på Mølholm Skole.

Ordensregler på Mølholm Skole. Ordensregler på Mølholm Skole. Uddrag af visioner for Mølholm Skole. På Mølholm Skole vil vi trivsel for alle. På Mølholm Skole skal tryghed, humor og de fysiske rammer medvirke til, at alle føler tilknytning.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolens kontakt informationer

Skolens kontakt informationer AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Problemskabende adfærd

Problemskabende adfærd Problemskabende adfærd Og hvad gør vi så? (Low arousal) Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser Hvad er et problem? Problem = Jeg finder en løsning Den er et problem for dig Du finder

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

ADHD/ADD forældrekursus. Pædagogiske strategier. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

ADHD/ADD forældrekursus. Pædagogiske strategier. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ADHD/ADD forældrekursus Pædagogiske strategier Program Præsentation Pædagogiske strategier Pause Søvn Konflikter Søskende Afrunding Støttemuligheder Hvad kan vi gøre, så det ikke bliver barnets opmærksomhedsvanskeligheder,

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

ADHD/ADD forældrekursus. Pædagogiske strategier. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

ADHD/ADD forældrekursus. Pædagogiske strategier. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ADHD/ADD forældrekursus Pædagogiske strategier Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul 2: Pædagogiske strategier Pause/frokost

Læs mere

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløb Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD -

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole UNDERVISNINGSMILJØVURDERING Mølholm Skole 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s. 1 2. UMV... s. 2 3. Handleplan.. s. 5 4. Retningslinjer for opfølgning. s. 6 5. Links. s. 6 1. Indledning Undervisningsmiljøvurderingen(UMV)

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning

Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning Basens grundforståelse for vigtigheden af struktur og planlægning For at kunne implementerer en tydelig struktur for eleverne i hverdagen, er det nødvendigt at hver enkelt medarbejder har en grundlæggende

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

LØBENDE BEDØMMELSE GRUNDFORLØB 2

LØBENDE BEDØMMELSE GRUNDFORLØB 2 AGROSKOLEN LØBENDE BEDØMMELSE GRUNDFORLØB 2 Neden for kan du se bedømmelsesplanen for GF2 på EUD og EUX. Planen har to formål: at dokumentere det arbejde, som konstant skal sikre vores høje kvalitet -

Læs mere

Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER

Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER Low Arousal - Lav affektive metoder Autonomistøttende pædagogik Bo Hejlskov Elvén Månedlig supervision Uddannelse af personale

Læs mere

Basisgruppen Maj Maj 2018

Basisgruppen Maj Maj 2018 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale Kompetencer Læringsmål Tegn på læring Børnene skal blive fortrolige med strukturen i basis gruppen og deltage aktivt i den. Børnene skal lære at fungere i små

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Djurslandsskolen Fjellerup

Djurslandsskolen Fjellerup Djurslandsskolen Fjellerup afdelingen En kommunal specialskole Placering Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskolingen og mellemtrin samt administration og skolens

Læs mere

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Familieklassen Kobberbakkeskolen

Familieklassen Kobberbakkeskolen Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer: Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.

Læs mere

Videns og færdigheds mål A. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP. Institutionens navn: Bramdrup SFO

Videns og færdigheds mål A. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP. Institutionens navn: Bramdrup SFO Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. Som studerende følger man sin vejleder (som udgangspunkt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Nørrevangsskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Christiansfeld Skole

Christiansfeld Skole Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014 De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Revideret maj 2018 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik...

Læs mere

Håndtering av problemskabende adfærd

Håndtering av problemskabende adfærd Håndtering av problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Program Definition Teori Menneskesyn Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Metode Kravtilpasning Affektive

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Beders Skoles værdier og værdigrundlag Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,

Læs mere

HVERDAGEN I EN SpEcIAlklASSE

HVERDAGEN I EN SpEcIAlklASSE HVERDAGEN I EN Specialklasse SAMTALEBILLEDER Billedserie til brug ved samtale, når et barn skal i specialklasse PPR og Specialpædagogik har udarbejdet en billedserie, som kan give nogle informationer omkring

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder

Læs mere

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Velkommen til Ørebroskolen

Velkommen til Ørebroskolen Velkommen til Ørebroskolen Velkommen i Engen Kære forældre til børn i Engen Velkommen til Ørebroskolen og velkommen i Engen. Med denne lille folder ønsker vi at fortælle om skolegangen i Engen. Fra skoleåret

Læs mere