Udredning af knude på halsen hos voksne
|
|
- Andrea Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udredning af knude på halsen hos voksne Christian Grønhøj Larsen *1, Hani Ibrahim Channir *1, Katalin Kiss 2, Birgitte Charabi 1, Christel Lajer 1 & Christian von Buchwald 1 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Øre-næse-halskirurgisk og audiologisk Klinik, Rigshospitalet 2) Patologiafdelingen, Rigshospitalet Ugeskr Læger 2015;177:V De fleste læger vil møde en patient med en knude på halsen, og udredningen kan volde udfordringer, da ætiologien spænder fra benigne luftvejsinfektioner til disseminerede kræftsygdomme. Artiklen har til formål at vejlede i udredning af knude(r) på halsen og at præcisere indikationerne for henvisning til en øre-næsehals (ØNH)-læge. Væsentlige dele af artiklen er baseret på retningslinjer fra Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hoved-hals-kræft og Dansk Thyroidea Selskab [1-3]. Knuder på halsen kan skyldes en medfødt anomali, en eller flere forstørrede lymfeknuder, en inflammatorisk eller infektiøs proces, et traume og en benign eller malign tumor (Tabel 1). Udredningen af en knude på halsen er betinget af kendskab til halsens normale strukturer, dog kræves der betydelig erfaring, før normale variationer kan skelnes fra abnorme uden behov for yderligere diagnostik eller vurdering af en ØNH-læge. Halsen inddeles i seks regioner (Figur 1) [2]. Der er evidens for, at ventetiden til behandling af hoved-halskræft forringer overlevelsen, hvorfor det er afgørende at kende til symptomer, der tyder på malignitet og henvise i pakkeforløb, når det er relevant [4]. I 2014 blev der på landsplan henvist patienter til udredning i hoved-hals-kræft-pakkeforløb, og diagnosen blev bekræftet hos patienter (inkl. recidiver) [5]. De hyppigst nydiagnosticerede hoved-hals-kræft-tumortyper i 2014 var: (antal, %), mundsvælgkræft (522, 34%), thyroideakræft (325, 21%), strubekræft (251, 16%) og mundhulekræft (277, 18%) [2]. ANAMNESE OG OBJEKTIVE FUND Akut opståede ledsagesymptomer som feber, ondt i halsen og hoste tyder på lymfadenitis som følge af en øvre luftvejsinfektion. Dispositioner, herunder rejseanamnese, traumer, insektbid og kontakt med kæle- eller husdyr indikerer en inflammatorisk eller infektiøs årsag. Faktaboks De hyppigste symptomer og fund i relation til de enkelte kræftformer (Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for hoved-hals-kræft). Kræft i næse-bihule Nyopstået ensidig nasalstenose uden forklaring. Blodig sekretion fra næsen. Recidiverende blødning fra næsen uden forklaring. Sår uden heling. Synlig tumor i vestibulum nasi eller næsekavitet. Kræft i mundhule og mundsvælg Sår uden heling. Synlig eller palpabel tumor i mundhule eller svælg. Synkebesvær og/eller globulusfornemmelse med smerteudstråling til ørerne. Nyopdaget recurrensparese. Kræft i spytkirtler Nytilkommen tumor i spytkirtel. Vækst i kendt tumor i spytkirtel. Tumor i spytkirtel med påvirkning af ansigtsmimik (n. facialis). Kræft i thyroideakirtel Tumor i thyroidea med hæshed (n. recurrensparese). Hurtig vækst af knude i skjoldbruskkirtlen. Hård immobil knude i skjoldbruskkirtlen. Kræft i næsesvælg Ensidig sekretorisk otitis media hos voksne uden infektiøs forklaring. Kranienervepåvirkning. Anden etnisk oprindelse end kaukasid, f.eks. inuit eller asiat, skal øge opmærksomheden. Kræft i strube og svælg Hæshed > 2 uger uden forklaring eller bedring hos patient > 40 år. Lymfom Voksende lymfeknuder og B-symptomer (hudkløe, nattesved, feber, utilsigtet vægttab). Metastase på halsen Cyste lateralt på halsen hos patienter > 40 år. Forstørrede lymfeknuder på halsen uden infektiøs eller anden benign forklaring. 2
2 Patientens alder samt knudens lokalisation, størrelse og varighed af såvel symptomer som tilstedeværelsen af tumor er de vigtigste prædiktive faktorer for malignitet [6]. Risikofaktorer herfor inkluderer stort tobaks- og alkoholforbrug, dårlig tandhygiejne, industrielle eller miljømæssige eksponeringer og genetiske dispositioner [7, 8]. En ensidig nytilkommen nasalobstruktion eller ensidig serøs otitis media, udstrålende smerter til øret, synkebesvær og hæshed er ligeledes faresignaler for hoved-hals-kræft [1]. Lymfeknuder, der enten er fikserede, faste eller har en mindstediameter > 1 cm (målt ved CT, MR- eller UL-skanning), er malignitetssuspekte [9]. De subangulære lymfeknuder i region II må dog måle 1,5 cm, hvis der ved UL-undersøgelse er normal konfiguration af lymfeknuden. Det bemærkes, at subkliniske lymfeknuder < 1 cm også kan være patologiske (mikrometastaser). Ved vurderingen af lymfeknuder indgår en beskrivelse af form, konsistens, størrelse og arkitektur bedømt ved UL-skanning [10]. Yderligere malignitetssuspekte symptomer og objektive fund, der kræver vurdering, er et af følgende: ikkehelende sår, vedvarende hals- og synkesmerter, nerveparese, ændring i stemmen, nattesved, hudkløe, vægttab samt uforklarlig epistaxis og bør udløse henvisning til en ØNH-læge [11]. MEDFØDTE ÅRSAGER Lateral halscyste er den almindeligste medfødte årsag til hævelse lateralt på halsen og vil typisk vise sig i form af en blød, langsomtvoksende og uøm hævelse i region II (Figur 1). Anamnese med infektioner, spontan bedring eller tidligere kirurgi ses ofte. Median halscyste er den almindeligste medfødte årsag til hævelse højt på halsens midtlinje, den skyldes rester fra ductus thyroglossus og følger tungebenet ved synkning (Figur 2). Ved mistanke om lateral eller median halscyste hos voksne (særligt > 40 år) bør patienterne henvises til en praktiserende ØNH-læge, idet 25-80% af alle cyster lateralt på halsen hos denne aldersklasse er cystiske metastaser [2]. Den praktiserende ØNH-læge bør foranledige eller udføre UL-vejledt finnålsaspiration (FNA) eller henvise til en ØNH-kirurgisk afdeling. Egnetheden og kvaliteten af FNA er ofte varierende og afhænger af aspiratørens og patologens erfaring. Differentialdiagnosen over for cystiske metastaser kan være vanskelig, især i tilfælde af cysteruptur, inflammation og efter gentagne FNA. I disse tilfælde kræves der histologisk materiale til diagnostik [12]. Behandlingen er kirurgisk fjernelse af hele processen, og frysesnitundersøgelse bør være tilgængelig ved peroperativ malignitetsmistanke (se afsnittet»udredningen på øre-næse-hals-kirurgisk afdeling«) [13]. Venøse og arteriovenøse malformationer ses hos voksne [14]. Indikationer for behandling er påvirkning Tabel 1 Oversigt over almindelige differentialdiagnoser ved tumor på halsen listet efter hyppighed. Benigne Kongenitte Lateral og median halscyste Vaskulær malformation Infektiøse Absces Mononukleose Sialoadenitis Cytomegalovirus-lymfadenitis Toksoplasmose Mykobakteriel lymfadenitis Cat scratch disease Hiv-lymfadenitis Syfilis Inflammatoriske Hævet spytkirtel pga. kronisk sialoadenitis Sarkoidose Benigne tumorer Lipom, schwannom, thyroidea-, spytkirtel- og hudtumorer Traumer Hæmatom af vitale funktioner, smerter, hastig vækst, ulceration, blødning samt kosmetiske gener og foregår på en højtspecialiseret afdeling. INFEKTIØSE OG INFLAMMATORISKE ÅRSAGER Infektioner Både bakterielle og virale infektioner kan forårsage lymfadenitis, som kan udvikle sig til en absces med mulig nekrotisering. Staphylococcus- og Streptococcus-arter er i denne forbindelse de hyppigste bakterier. Behandlingen er relevant antibiotika og kirurgisk drænering. Meget almindeligt er mononukleose, der viser sig ved pludselig faryngitis/tonsillitis, hævede lymfeknuder og Epstein-Barr-virus-antistoffer ved serologisk undersøgelse eller ved tvivlstilfælde DNA-påvisning ved polymerasekædereaktion (PCR). Der anbefales symptomatisk behandling i lette og moderate tilfælde [15], mens svære tilfælde kan nødvendiggøre indlæggelse. Mykobakterielle infektioner er sjældne og vil typisk vise sig i form af en forstørret og øm lymfeknude, eventuelt med fisteldannelse. Hiv-infektion bør overvejes hos i øvrigt raske voksne, som har en ikketuberkuløs mykobakteriel infektion [16]. Kronisk sialoadenitis (spytkirtelbetændelse) som følge af spytsten eller stenose kan resultere i spytkirtelhypertrofi og fibrose, som kan debutere som Maligne Primær tumor Malignt lymfom Thyroidea Spytkirtel Sarkom Sekundær tumor (metastase fra) Pharynx Cavum oris Thyroidea Larynx Lunge Rhinopharynx Mave-tarm Malignt melanom Mamma Urogenitale organer 3
3 Figur 1 Anatomisk oversigt over halsens lymfeknuderegioner (venligst udlånt af Danish Head and Neck Cancer Group). Figur 2 Median halscyste på højre side af halsen hos en yngre kvinde. en uøm, fast hævelse [17]. Behandlingen er konservativ, medmindre patienten udvikler kroniske/tilbagevendende smerter, hvilket kan indikere operation med fjernelse af spytkirtlen. TUMORER Benigne tumorer Lipomer, neurinomer samt thyroidea-, spytkirtel- og hudtumorer er eksempler på de mest almindelige benigne tumorer på halsen. Som de fleste benigne tumorer vokser disse langsomt og invaderer ikke omgivelserne. Maligne tumorer En malign tumor på halsen kan være en primærtumor eller en metastase. En primær malign tumor kan være et thyroideakarcinom, spytkirtelkarcinom, lymfom eller sarkom. Maligne tumorer i thyroidea er relativt mere sandsynligt hos yngre end hos ældre, og man skal få mistanke ved stridor, hurtigtvoksende, hård immobil knude med fiksation til omgivende væv og/eller n. laryngeus recurrensparese [1, 3, 9]. En malign thyroideatumor kan også debutere som en cystisk metastase, ofte med tyndt, brunt aspirat, uden klinisk erkendelig tumor i kirtlen. Patienter med knuder i glandula thyroidea skal henvises direkte i pakkeforløb, hvis der er begrundet mistanke om malignitet, mens øvrige patienter med ikkemalignitetssuspekt tumor primært skal udredes på en endokrinologisk afdeling [1, 3], hvorfra de viderehenvises i pakkeforløb til kirurgisk behandling, hvis der er cytologisk mistanke om follikulær eller anden neoplasi. Den typiske præsentation for malign tumor i de store spytkirtler er en nytilkommen asymptomatisk knude i spytkirtlen, vækst i en kendt knude i spytkirtlen eller påvirkning af n. facialis [1, 18]. Nøjagtig præoperativ cytologisk diagnostik af spytkirteltumorer er vanskelig, og pga. høj risiko for malignitet skal der henvises til fjernelse af tumoren [2, 19, 20]. Maligne lymfomer viser sig typisk som en voksende lymfeknude evt. med almensymptomer (B-symptomer) som nattesved, feber og utilsigtet vægttab. Den normale lymfeknudestruktur ses ophævet på UL-skanning. Sarkomer er særdeles sjældne tumorer i bløddelsog knoglesystemet. Mistanke om sarkom bør medføre henvisning i pakkeforløb til en højtspecialiseret ØNHafdeling. En metastase på halsen stammer hyppigst fra en primærtumor i hoved-hals-området. Metastaseringen følger almindeligvis et veldefineret mønster; karcinomer i mundhulen spreder sig ofte til region I, II og III, og karcinomer fra svælget spreder sig til region II, III, IV og V. Forekomsten af humant papillomvirus-positive planocellulære karcinomer i mundsvælget er hastigt stigende også i Danmark [21-23]. Sygdommen debuterer ofte med en større cystisk lymfeknudemetastase i region II eller III samt en mindre, typisk ikkepalpabel, asymptomatisk primærtumor i mundsvælget [7, 21]. Patienter, som er > 40 år, og hos hvem der er mistanke om en cyste lateralt på halsen, skal udredes i pakkeforløb på mistanke om cystisk metastase. Ved sår uden heling samt synlig eller palpabel tumor skal man få mistanke om mundhulekarcinom. Patienter > 40 år med synkebesvær, globulusfornemmelse, smerteudstråling til ørerne, hæshed i mere end to uger uden forklaring eller bedring, eller ved n. laryngeus recurrensparese, skal udredes for strubeog svælgkarcinom. Hos patienter med en knude i den supraklavikulære fossa bør mistanken falde på primærtumor, som er beliggende i niveau under kravebenet, f.eks. et lungeeller mammakarcinom [24]. HENVISNINGSKRITERIER I HENHOLD TIL PAKKEFORLØB Indgangen til pakkeforløb starter oftest hos egen læge eller tandlæge. Ved mistanke om hoved-hals-kræft skal 4
4 patienten herefter undersøges af en praktiserende ØNH-læge senest hverdagen efter henvisningen. Hvis den praktiserende ØNH-læge bekræfter mistanken om hoved-hals-kræft, viderehenvises patienten i pakkeforløb til en ØNH-kirurgisk afdeling på hovedfunktionsniveau. Egen læge kan henvise direkte i pakkeforløb til en ØNH-kirurgisk afdeling ved klare tegn på malignitet, eller hvis en praktiserende ØNH-læge ikke kan modtage patienten senest næste dag. Patienten kan også henvises fra en anden hospitalsafdeling. Udredningen på ØNH-kirurgisk afdeling skal påbegyndes senest en uge efter modtaget henvisning. UDREDNINGEN PÅ ØRE-NÆSE-HALS-KIRURGISK AFDELING Ved henvisning til en ØNH-kirurgisk afdeling i pakkeforløb må udredningen maksimalt vare 15 kalenderdage fra første fremmøde. Udredningen indeholder en komplet ØNH-undersøgelse samt fiberskopi af næse, svælg og strube, evt. fornyet FNA samt UL-skanning af halsen. FNA og UL-skanning er de primære diagnostiske redskaber, og hos erfarne aspiratører og patologer er sensitiviteten og specificiteten ved FNA i nogle serier beskrevet som værende højere end 90% [25, 26]. Formålet med de cyto- og histopatologiske undersøgelser er at finde udgangspunkt og tumortype for primærtumoren. Histologisk undersøgelse af biopsimaterialet kræver ofte specialundersøgelser. Hvis en FNA eller en klinisk undersøgelse giver mistanke om metastase fra et planocellulært karcinom, og der ikke findes nogen synlig primærtumor, vil udredningen inkludere blodprøver, PET-CT af hoved, hals, thorax og abdomen samt evt. MR-skanning af hoved/hals, jf. udredningsprogrammet for ukendt primærtumor iht. DAHANCA s retningslinjer [2]. Mangler det primære fokus fortsat, udføres der adenotomi, tonsillektomi samt panendoskopi; en procedure i generel anæstesi hvor hele svælget, struben og øvre spiserør gennemgås, og der tages biopsier fra tungerod og suspekte områder. Findes der en primærtumor, tages der biopsier fra denne. Frysesnitsundersøgelse anvendes ofte ved fjernelse af en malignitetssuspekt knude på halsen. Det tilstræbes, at man sender hele processen til patologiafdelingen til vurdering af malignitet. Patologen konstaterer herefter, om der er egnet materiale til diagnostik, eller om yderligere væv er nødvendigt. Hvis frysemikroskopien viser en malign tumor, vil den videre diagnostik og behandling afhænge af det formodede udgangspunkt for tumoren. BEHANDLING AF MALIGNE TUMORER Fra modtaget henvisning til start på behandling for maligne lidelser må der maksimalt forløbe 28 og 32 kalenderdage for hhv. operation og kemo-/stråleterapi. Valg af behandling træffes på en multidisciplinær team-konference på en ØNH-kirurgisk eller en onkologisk afdeling. Den kirurgiske behandling foregår på en afdeling med højtspecialiseret funktion og strækker sig fra minimalt invasiv kirurgi over robotkirurgiske indgreb til store resektioner med rekonstruktion. KONKLUSION Læger ser hyppigt patienter med knude(r) på halsen, og tilstanden kan volde differentialdiagnostiske udfordringer. En omhyggelig anamnese og undersøgelse er afgørende og bør indeholde oplysninger om symptomvarighed, ekspositioner samt knudens placering, konsistens, form og størrelse. Hos yngre voksne kan en knude typisk forklares ud fra medfødte, inflammatoriske og infektiøse årsager. Maligne tumorer er mest sandsynlige hos patienter, som er > 40 år, og hvis der iht. faresignaler fra Sundhedsstyrelsens pakkeforløb er mistanke om malignitet, henvises der til kræftpakkeforløb. Summary Christian Grønhøj Larsen, Hani Ibrahim Channir, Katalin Kiss, Birgitte Charabi, Christel Lajer & Christian von Buchwald: Diagnosing neck mass in adults Ugeskr Læger 2015;177:V Doctors are frequently presented to patients with a neck mass, and the condition might cause diagnostic challenges. In younger adults, a neck mass can typically be explained by congenital, inflammatory or infectious causes. The highest probability of neoplasms is found in patients above 40 years of age. When a malignant neoplasm in the neck is suspected, patients should be referred to an ear, nose and throat specialist. In cases of suspect signs of malignancy as defined by the Danish Health and Medicines Authority, patients should be referred to the integrated national cancer pathways. Korrespondance: Christian Grønhøj Larsen. c.gronhoj@gmail.com Antaget: 9. juni 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 21. september 2015 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelser: *) Christian Grønhøj Larsen og Hani Ibrahim Channir har bidraget ligeligt til førsteforfatterskabet. Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for hoved- og halskræft. (25. apr 2015). 2. Danish Head and Neck Cancer Group. uploads/ukendt%20primaertumor%202013_5%20juli.pdf (20. mar 2015). 3. Dansk Thyroidea Selskab (DTS) (15. mar 2015). 4. Jensen AR, Nellemann HM, Overgaard J. Tumor progression in waiting time for radiotherapy in head and neck cancer. Radiother Oncol 2007;84: Esundhed. Kræftmonitorering. (22. mar 2015). 6. Bhattacharyya N. Predictive factors for neoplasia and malignancy in a neck mass. Arch Otolaryngol Head Neck Surg : Marur S, D Souza G, Westra WH et al. HPV-associated head and neck cancer: a virus-related cancer epidemic. Lancet Oncol 2010;11: Ragin CCR, Modugno F, Gollin SM. The epidemiology and risk factors of 5
5 head and neck cancer : a focus on human papillomavirus. J Dent Res 2007;86: Lægehåndbogen. Hævelse på halsen. laegehaandbogen/ (15. mar 2015). 10. Bitsch M. Klinisk ultralydskanning. FADL s forlag; 2011: McIlwain WR, Sood AJ, Nguyen SA et al. Initial symptoms in patients with HPV-positive and HPV-negative oropharyngeal cancer. JAMA Otolaryngol Head Neck Surg 2014; Holmes BJ, Westra WH. The expanding role of cytopathology in the diagnosis of HPV-related squamous cell carcinoma of the head and neck. Diagn Cytopathol 2014;42: Gourin CG, Johnson JT. Incidence of unsuspected metastases in lateral cervical cysts. Laryngoscope 2000;110: Eivazi B, Werner JA. Extracranial vascular anomalies (hemangiomas and vascular malformations) in children and adolescents - diagnosis, clinic, and therapy. Laryngorhinootologie 2014;93 (suppl 1):S185-S Vouloumanou EK, Rafailidis PI, Falagas ME. Current diagnosis and management of infectious mononucleosis. Curr Opin Hematol 2012;19: Benator DA, Gordin FM. Nontuberculous mycobacteria in patients with human immunodeficiency virus infection. Semin Respir Infect 1996;11: Rice DH. Chronic inflammatory disorders of the salivary glands. Otolaryngol Clin North Am 1999;32: Beenken SW, Maddox WA, Urist MM. Workup of a patient with a mass in the neck. Adv Surg 1995;28: Colella G, Cannavale R, Flamminio F et al. Fine-needle aspiration cytology of salivary gland lesions: a systematic review. J Oral Maxillofac Surg; 2010;68: Ovesen T, Buchwald C. Lærebog i øre-næse-hals-sygdomme og hovedhals-kirurgi. København: Munksgaard Garnaes E, Kiss K, Andersen L, Therkildsen MH et al. Increasing incidence of base of tongue cancers from 2000 to 2010 due to HPV: the largest demographic study of 210 Danish patients. Br J Cancer 2015;113: Garnaes E, Kiss K, Andersen L, Therkildsen MH, et al. A high and increasing HPV prevalence in tonsillar cancers in Eastern Denmark, : the largest registry-based study to date. Int J Cancer 2014; 5;136: Marur S, D Souza G, Westra WH, Forastiere AA. HPV-associated head and neck cancer: a virus-related cancer epidemic. Lancet Oncol 2010;11: Aldridge T, Kusanale A, Colbert S et al. Supraclavicular metastases from distant primaries: what is the role of the head and neck surgeon? Br J Oral Maxillofac Surg British Association of Oral and Maxillofacial Surgeons; 2013;51: Tandon S, Shahab R, Benton JI et al. Fine-needle aspiration cytology in a regional head and neck cancer center: comparison with a systematic review and meta-analysis. Head Neck 2008;30: Christensen RK, Bjørndal K, Godballe C et al. Value of fine-needle aspiration biopsy of salivary gland lesions. Head Neck 2010;32:
Kræftpakkeforløbene Hvad har vi allerede nået?
Kræftpakkeforløbene Hvad har vi allerede nået? Christian Godballe National hoved-halskræftdag Fredag den 20. september 2019 Kræftens Bekæmpelse Plan Fokus på hoved-halskræftpakkerforløbet Lidt om historien
Læs mereMålepunkter vedr. oto-rhino-laryngologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oto-rhino-laryngologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Revideret den 25. august 2014 1. Krav til udstyr 1.1. Apparatur på behandlingsstedet Det blev undersøgt,
Læs mereVEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)
Læs mereFinnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet
Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2011 Årsrapporten 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereHotel Hesselet 2. november 3. november Socialt program: DANSK HOVED- HALS- KIRURGISK SELSKAB 23. ÅRSMØDE. Generalforsamling
Hotel Hesselet 2. november 3. november 2017 DANSK HOVED- HALS- KIRURGISK SELSKAB 23. ÅRSMØDE Socialt program: Generalforsamling Orienteringsløb/gang for Hoved-hals kirurger Festmiddag KeboMed har stillet
Læs mereHvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten
Hvilken rolle spiller HPV for udviklingen af kræft i hoved-halsområdet? - Og hvad betyder det for patienten Christel B. Lajer overlæge PhD Christian Buchwald Professor dr. med Øre-næse-halskirurgisk Klinik
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs merePakkeforløb for hoved- og halskræft
Pakkeforløb for hoved- og halskræft Pakkeforløb for hoved- halskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig
Læs mereSundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HOVED- & HALSKRÆFT. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2007
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HOVED- & HALSKRÆFT 2008 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2007 Godkendt af Kræftstyregruppen, december 2007 Det faglige grundlag
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereDASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:
En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereHoved-halskræft pakkeforløb, OUH. Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS
Hoved-halskræft pakkeforløb, OUH Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS 29.11.17 Tildelingstekst 'Den Gyldne Skalpel tildeles i 2017 Center for Hovedhalskræft, Odense Universitetshospital, for
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereUdredning af palpabel proces i glandula thyroidea
Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereCPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA
DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE
Læs mereFakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.
Læs mereOversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft
Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs merePersonalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014
Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereKNOGLETUMORER. Benignitetskriterier. Malignitetskriterier
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Velafgrænset Ekspansiv vækst Ofte asymptomatiske Fortrinsvis børn Vækst standser ofte med generel vækst God prognose Malignitetskriterier Uskarp afgrænsning Corticalisbrud
Læs mereMDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer
MDT som kvalitetsindikator Pakkeforløb og MDTer MDT som en del af Pakkeforløb og reviderede forløbstider for H&H 2012 30 28 26 24 Waiting time for RT (DAHANCA data base (n=4,000) Fast track for HN started
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereHoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011
Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2013 Årsrapporten 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereVejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.
Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereVISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205)
VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) Øre-næse-halskirurgisk Afdeling F forestår visitation og behandling af patienter med operationskrævende thyreoidealidelser henvist til
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2017 Årsrapporten 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2015 Årsrapporten 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereForløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding
Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereForsinket diagnose af kræft, varigt mén.
Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs merePræciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Læs mereOBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereMålepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereNæsens sygdomme. Kongenitte sygdomme. Trauma. Kosmetiske Fistler/cyster. Claus Gregers Petersen. Speciale: næse n.
Næsens sygdomme Claus Gregers Petersen Overlæge, Øre-næse,, halsafdeling H Speciale: næse n og bihulekirurgi Kongenitte sygdomme Kosmetiske Fistler/cyster Læbe-ganespalte Trauma Trauma Cosmetic Unilateral
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereCharlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen
Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital DUDS årsmøde 2016 Visualisere strukturerne på halsen halskarrene Thyreoidea Parathyreoidea Spytkirtler Lymfeknuder Forstørrede lymfeknuder
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2016 Årsrapporten 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2012 Årsrapporten 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereEfteruddannelseskursus 2014
Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved- og Halskirurgi s Efteruddannelseskursus 2014 Fredag d. 29/8 og lørdag d. 30/8 Hotel Koldingfjord, Kolding Sidste tilmeldingsfrist d. 1. juni 2014 Kære medlemmer!
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereFJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereKittellommebog. Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Introduktionsuddannelse
Kittellommebog Den oto-rhino-laryngologiske speciallægeuddannelse (2015) Introduktionsuddannelse Navn: Indledning: Denne kittellommebog for læger i introduktionsstilling i oto-rhino-laryngologi er udarbejdet
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2018 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2018 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2018 Årsrapporten 2018 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereRegistreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet
Registreringsvejledning Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse af baggrunden for etableringen af registrerings-
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereErfaringer fra Bispebjerg Hospital
Erfaringer fra Bispebjerg Hospital Diagnostisk Enhed siden 2012 Abdominalcenter K Medicinsk sektion Diagnostisk Enhed Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Abdominalcenter K, Medicinsk sektion Planlægningsområde
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs mereCT-scanning af 20 stks.
Christiansborg 14 marts 2018 CT-scanning af 20 stks. Jørgen Johansen OUH DAHANCA Christiansborg 14 marts 2018 Konsekvenserne af rygning før, under og efter behandling for hoved/halskræft (HNSCC) Head and
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mere1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereÅrsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe
Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mere