Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning
|
|
- Stine Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning Af Lissi Rasmussen, dr. theol. Flere og flere muslimer mener, at det er muligt både at betragte Koranen som et uforander ligt og evigt fundament og indlade sig på et spil mellem dette fundament og de kontek ster (sammenhænge), islam indgår i. Der er opstået et både-og, hvor der tidlige re overvejende har været et enten-eller. Denne artikel er en videnskabelig fremstilling! Den indeholder således ingen vurdering af de Koran-opfattelser, der kommer til udtryk. I dag mener flere muslimske tænkere, at man kan fastholde Koranens uforan der lighed samtidig med at man hævder, at Koranen har flere tolk nings muligheder. Meningen (og tekstens ordlyd) er uforanderlig, men betydningen (forståelsen) er forander lig. Der hævdes en dialektik mellem mening og betydning. 1) Disse nyere tendenser til kontekstuel Koran-tolkning må ses i forhold til udviklingen i begrebet Ijtihad (fortolkning med henblik på lovgivning), som fra ca. det 10.århundrede indtil den moderne periode var en formalistisk, legalistisk og bogsta velig institu tion. I det 19. og 20.århund rede begyndte mange muslimer at have en kritisk holdning til denne tænkning og stille fundamentale spørgsmål med hensyn til åben baringens væsen, de grund læggen de teksters rolle, forholdet til fortiden og dens relevans for moderne islamisk tænkning. Der udviklede sig en kontekst-baseret ijtihad-model. Denne fandtes allerede til en vis grad i den tidlige islam. Ifølge denne model forstås et problem, der søges løst, både i den historiske og moderne kontekst. Først analyseres problemets indhold og funktion i dag og på Mu hammads tid. Dernæst sættes problemet i forhold til Sharia'ens bag ved liggende formål og mening i relation til pro blemet. Det kan være begreber som retfærdig hed og lighed, der gøres gæl dende. Endelig afgøres det, hvilken holdning der skal indtages. Mange tænkere mener, at den nye ijtihad bør ledsages af en dybgående for ståelse af tidlig islamisk tænkning såvel som moderne tænkning og ideer. For bindel sen mellem tidlig islam og ny ijtihad er vigtig for at bevare autenti citet og konti nuitet. På denne måde kan det fundamentale styrkes, samti dig med at islamiske principper anvendes på en fleksibel måde. Op igennem islams historie har der traditionelt været modvilje imod at beskæftige sig med implikationerne af Koranens kontekstuelle karakter, men selve kontekstualitetsprincippet har dog generelt været accepteret af alle traditionelle Koran-eksegeter. Det gælder også dem, der har en mere traditionalistisk opfattelse som for eksempel Abul-A la Mawdudi ( ) og Sayyid Qutb ( ), der begge understregede Koranens dynamik i den arabi ske kontekst. Eksempler på en mere eksplicit kontekstuel Koran-fortolkning har været mange. Således udviklede Shah Allah Dehlawi (d.1762) en teori om forholdet mellem åbenbaringen og dennes kontekst. Dehlawi gik ind for en progressiv åbenbaringsmodel: Gud talte ikke ind i et vakuum, men ind i et bestemt samfund under bestemte materielle og historiske omstændigheder. Derfor må enhver fortolkning forholde sig til tid og rum. De to egyptiske reformister, Jamal ad-din Afghani ( ) og Muham mad Abduh ( ) understregede begge for nuftens brug i Koran-tolkningen og ville befri islam fra dogmet om taqlid (imitation). Også den indiske modernist Sayyid Ahmed Khan ( ) kan nævnes. Han mente, at ijtihad ikke var de retslærdes eksklusive privilegium, men at det var alle hen givne og oplyste troendes ret at tolke Koranen i konteksten af de aktuelle omgivel ser. I Sydøstasien finder vi
2 Muhammad Iqbal ( ) og i Iran Ali Shariati ( ), som begge kritiserede de traditionalistiske retslærde for at fremme den "gammeldags vej" ved at "tro uden at tænke" og dermed modvirke nytænkning. Fazlur Rahman ( ) 2) var en af de fremmeste reformistiske tænkere og den første, der forbandt spørgsmålet om Koranens oprindelse med både dens kontekst og fortolkning. Han anerkendte Koranens ontologiske andethed, den bogstavelige åbenbaring, men så den også som del af Muhammads tale, tæt forbundet med hans liv og religiøse personlighed. 3) Det gælder derfor om at forstå den betydning, Koran-teksten havde på Muhammads tid for at finde meningen, intentionen bag de enkelte vers. Af nutidige eksempler må nævnes Muhammad Arkoun (1928- ), 4) der repræ senterer et radikalt brud med traditionel erkendelseslære. Han taler om en regressiv-progressiv proces - en fortsat bevægelse mellem Koranen og dens socio-historiske og religiøse kontekst og den løbende sociopolitiske kon tekst. Dels en bevægelse regressivt tilbage til fortiden for at opdage de historiske mekanismer og faktorer, som producerede teksterne og gav dem visse funktioner, dels progressivt en undersøgelse af transfor ma tionsprocessen fra den oprindelige mening og funktion til den nye betydning og funktion. 5) Et af de mest vidtgående eksempler er den egyptiske professor, Nasr Hamid Abu Zaid (1947- ), som i 1995 blev dømt til at skille sig fra sin kone, idet man betragtede ham som en frafalden, der ikke havde ret til at være gift med en muslimsk kvinde. Hans Koran-for ståelse blev nemlig opfattet som angreb på de etablerede kræfter i religion og stat. I sine bøger, Mafhun an-nass (Begrebet tekst) og Naqd al-khitab ad-dini (Kritik af den religiøse dis kurs) 6) skelner Abu Zaid og fastholder dialektikken mellem tekst (nass), åbenbaring, ord og tolkning (tawil), menne skelig erfaring, reception. Han mener, at den moderne lingvistik har en lang tradition i den islamiske verden, specielt blandt Mu'tazili teologer i det 8. århundrede, 7) men at Koran- og litteraturvi den skab senere (i det 14.århundrede) blev adskilt. Og med den adskillelse ophørte plurali tet og menings frihed, og den arabisk-islamiske kultur var ikke længere levende og aktiv. Tek sterne blev fastfrosset, og de lærte gentog blot og kommenterede den viden, der allerede fandtes i de første århundreder. Ifølge Abu Zaid blev den guddommelige åbenbaring menneske liggjort, da den blev legemliggjort i historie og sprog. Ellers ville der være tale om polyteis me. Dermed blev åbenbaringen underlagt dialektikken mellem uforanderlighed og forandring. Tekstens ordlyd er uforanderlig, men tekstens betydning er foranderlig og dynamisk. Uforander lighed er en egenskab, som kun den absolutte og hellige besidder. Det mennneskelige er relativt og foranderligt. Hassan Hanafi (Cairo Universitet) er kommet frem til lignende tanker. Ingen fortolker kender Koranens evige mening. For tolkningens gyldighed ligger i dens magt. 8) De fleste af de nævnte reformister og modernister, historiske såvel som nutidige, har været påvirket af ikke-islamiske (specielt vestlige) ideer under deres formelle eller ufor melle uddannelse, enten i deres hjemland eller udenlands. En stor del af dem har (frivilligt eller ufrivil ligt) distanceret sig fra deres oprindelige kontekst, hvis udvikling de dermed ikke har haft megen ind flydelse på. Anderledes forholder det sig med Farid Esack og de progressive islamister i Sydafrika, blandt hvilke der de sidste årtier har været en voksende tendens til at forstå Koranens betydning kontekstuelt. Interaktionen mellem Koranen og virkelig heden er blevet mere og mere central.
3 Progressive anti-apartheid islamister blev i 1980erne opmærksomme på nødvendigheden af at relatere Koranens tekst til den nuværende kontekst på en konkret måde. Denne opmærksomhed hang blandt andet sammen med, at konservative pro-apartheid muslimske ledere udledte en helt anden moral af Koranens budskab end islamisterne selv gjorde. Det faktum, at mennesker måtte lide under ledere med absolutistiske krav på "at vide", medførte en hermeneutisk krise. Der kunne ikke kun være én fortolkning af Koranen mulig. Da det for islamisterne handlede om befrielse af alle mennesker - en befrielseskamp i solidaritet også med den religiøst Anden, blev den hermenutiske reaktion på undertrykkelsesbefrielsessituationen også en søgen efter pluralisme. Af befrielseskampen opstod en pluralismeteologi. Dette har været med til at skabe en interreligiøs solidaritet mellem kristne og muslimer i landet. Farid Esack beskriver denne fortolkningsproces, som han selv var en af foregangsmændene for, i sin bog, Qur'an, Liberation & Pluralism. (Oxford 1997). Heri udvikler han en koransk befrielseshermeneutik, der vokser ud af den sydafrikanske kontekst - en hermeneutisk metode, der finder resonans i den kristne befrielsesteologi i Sydafri ka. Udgangspunktet for denne hermeneutik er, at fortolkere altid er mennesker, som uundgåeligt er underlagt menneskelige betingelser. Enhver kommer til teksten med egne spørgsmål og forventninger. Samtidig reflekteres Koran-åben baringens socio-historiske og lingvistiske miljøer i Koranens indhold, stil, hensigt og sprog. Åbenbaring er altid en kommentar til et bestemt samfund. Derfor gælder det om at forstå Koranens åbenbarede mening ind i den specifikke fortidige kontekst og så være i stand til at kontekstualisere den i den nutidige virkelighed. 9) I Indonesien opstod i begyndel sen af 1970erne, på baggrund af voksende muligheder for moderne uddannelse og den politiske og sociale situation, en ny bevægelse, der siden har opnået forholdsvis stor indflydelse, særligt blandt unge muslimske intellektuelle. Denne bevægelse betegnes som neomoder nistisk. To af de ledende intellektuelle er Nurcholish Majid (1939- ) og Abdurrahman Wahid (1930- ) - den nyligt afsatte præsident - der begge har været under indflydelse af Fazlur Rahman. Majid mener, at Koranen må forstås ved at man studerer dens kontekst - ikke blot den lingvistiske, men også den kulturelle, politiske, økonomiske, sociale, lovgivningsmæssige og moralske kontekst. Arabisk var jo også et kulturelt sprog. Hvis man fortolker Koranen ved kun at se på dens tekster, bliver det meget let en fortolkning efter eget ønske. Samtidig har alle adgang til at læse og fortolke Koranen. Det fundamentale skal ikke røres. Majid mener endvidere, at mange dele af Hadith, som passede til Muhammads tid, ikke nødvendig vis er brugbare i dag. 10)Abdurrahman Wahid har lignende tanker, men understreger, at genfortolkning af Koranen må baseres på anerkendelse af traditionen. Som Fazlur Rahman mener han, at der er behov for en ny bevægelse indenfor islamisk tænkning. Der må tages fat der, hvor modernismen slap, og skabes en syntese af traditionel islamisk tænk ning, islamisk modernisme og vestlig lære. Lignende tendenser til opbrud og nytænkning findes hos flere muslimske tænkere i Iran, som f.eks. Abdul-Karim Soroush (1940- ). For ham er den koranske tekst guddommelig og eviggyldig, mens fortolkningen er menneskelig og tidsbunden og dermed fejlbarlig. Den er endog sociologisk bestemt, dvs. afhængig af menneskers samfundsmæssige forudsætninger. En tekst står nemlig aldrig alene, men må placeres i en kontekst for at få betydning for dem, der hører eller læser den. 11) Også kvindelige islamister i Iran synes at gå ind for konteks tualisering af Koranens betydning, ved at gå imod den traditionelle (dvs. mæn ds) måde at tolke og praktisere islam på og ved at gå tilbage til den Koran-baserede islam og finde meningen. Koranens tekst må relateres til den nutidige kon
4 tekst og bruges til at befri kvinder fra mændenes overherredømme.også i den arabiske verden, f.eks. i Marokko, Egypten, Tunesien og Jordan arbejder kvindelige islamister for en nytolkning af Koranen, specielt de passager, der har at gøre med forholdet mellem mænd og kvinder. De ønsker at blive anerkendt som politiske aktører og kompetente borgere og få adgang til uddannelse og til arbejdsmarkedet på lige fod med mændene. Denne diskussion om en ligelig fordeling af magten mellem mænd og kvinder må ses i sammenhæng med den sociale udvikling i de pågældende lande - samt det faktum, at de postkoloniale samfund har satset på masseuddannelse af begge køn. I Marokko er de kvindelige islamister del af en politisk opposition, der kræver øget demokrati. 12) I europæisk sammenhæng kommer et af de vigtigste bidrag til en kontekstuel Koran-tolkning fra Tariq Ramadan (1962- ), som er barnebarn af Hassan al-banna - stifter af Det Muslimske Broderskab i Egypten i 1920'erne. Ramadan er professor i islamogi og filosofi ved Fribourg Universitetet (Schweiz). I en af sine bøger, To be a European Muslim (Islamic Foundation. Leicester 1999) behandler han nogle af de fundamentale spørgsmål muslimer i Europa stilles overfor. Hvad betyder det at leve som muslimsk mindretal i sekulariserede omgivelser? Hvordan kan man bevare en levende tro, være trofast overfor den koranske og profetiske lære og samtidig forholde sig til den europæiske virkelighed? Svaret er, at der må ske en systematisk gennemtænkning af forholdet mellem kilder og omgivelser. Islam kan kun give mening til den enkeltes liv ved, at man går til de oprindelige tekster og ikke til de første århundreders lærde, som tilhørte en anden tid. Deres tolkninger kan ikke være mål i sig selv, men er derimod et værktøj til forståelse af Koran og Hadith i dag. Det er ifølge Ramadan umuligt at forstå teksten (Koran og Hadith), hvis man placerer sig udenfor den aktuelle kontekst. Derfor er det vigtigt at involvere sig i samfundet, arbejde for social retfærdighed og sætte sig ind i de samfundsforhold, man lever under. Ovenstående viser, at tendenser til kontekstuel Koran-tolkning overvejende opstår ud af en opbrudseller krisesituation, der kræver nyorientring. Ifølge Esack er det netop i en under trykkel ses situation som den sydafrikanske, at en sådan fortolkningsaktivitet opstår - hvorved Korantolkningen får en både befriende og meningsgivende funktion. Konteksten nødvendiggør således eller skaber processen. Alle de nævnte tænkere skelner mellem tekst og tolkning og mellem mening, intention (batin) og den ydre forståelse, betydning (zahir). De er enige om, at den koranske tekst og dens principper ikke ændrer sig, men det gør derimod forudsætningerne for forståelsen og tolkningen af teksten. Derfor kan man ikke påtvinge Koranen ét kulturelt perspektiv, nemlig det der var gældende for Profetens samfund. Det begrænser virkeliggørelsen af Koranens principper i dag og modsiger dens eget udsagn om, at den har et universelt sigte. Hvis al fortolkningsvirksomhed kun kan finde sted i én bestemt kontekst, så er der ingen universel tolkning af Koranen mulig. Alle accepterer således nødvendigheden af ny ijtihad, når man vil forholde sig til nutidige problemer. De fleste går imod relativisme, selvisk vilkårlighed i fortolkningen. Ikke alle og enhver kan udøve sin egen ijtihad. Det ville føre til kaos, og der ville være fare for, at den enkelte ville udvælge passager og fortolkninger til at understøtte egne forudfattede synspunkter eller legitimere egen magtposition. Ijtihad kan således kun udføres ud fra fastlagte normative kriterier af det muslimske fællesskab ved hjælp af dets ulama (lærde). Ijtihad-processen kræver nemlig grundlæggende viden om alle relevante kilder og den kundskab, der skal til for at overføre regler og principper fra autoritative tekster til aktuelle sammenhænge. 1) Om tekst og kontekst, mening og betydning, se Paul Ricoeur, Sprogfilosofi, København Lissi Rasmussen, Diapraksis og Dialog mellem Kristne og Muslimer i Lyset af den Afrikanske Erfaring. Aarhus 1997 p
5 2) Fazlur Rahman var uddannet ved Oxford og Punjab universiteter og blev senere tvunget i eksil på grund af sine synspunkter omkring Koranens væsen. 3) Fazlur Rahman, Islam. London 1966 p. 31. Se også Islam and Modernity: Transformation of Intellectual tradition. Chicago ) Muhammad Arkoun er født i Algeriet og har været ansat i mere end 50 år ved franske universiteter. 5) Muhammad Arkoun, Rethinking Islam Today. Washington: Centre for Contemporary Studies ) Oversat til tysk: Nasr Hamid Abu Zaid, Islam und Politik. Kritik des religiösen Diskurses. Frankfurt am Main ) For eksempel Abd al-jabbar kendt som Qadi al-qudal (d. 1025), Tanzih al-qur an, Cairo ) Hassan Hanafi, Religion, Ideology and Development, Cairo Theory and Practice of Liberation at the End of the XXth Century. Brussels: International Foundation of the Rights and Liberation of Peoples Endvidere kan nævnes Moh. Talbi, Sheikh Muhammad Sa id Ramadan al-buti, Rashid Ahmed, Ali Asghar Engeneer, Sayyid Mahmud Taleghani, Abdullah An- Na im, Amina Wadud-Muhsin og mange flere. Se f.eks. Charles Kurzman (ed.), Liberal Islam. A Sourcebook. Oxford 1998 og John Cooper, Ronald Nettler & Muhamed Mahmoud (eds.), Islam and Modernity. Muslim Intellectuals Respond. London ) Se også Farid Esack, On Being a Muslim finding a religious path in the world today. Oxford ) Nurcholish Madjid, The Necessity of Renewing Islamic Thought and Reinvigorating Religious Understanding, i Liberal Islam (note 8)p ) Abdul-Karim Soroush, The Evolution and Devolution of Religious Knowledge, i Liberal Islam (note 8) p ) Connie Carøe Christiansen, Islamisk aktivisme skal forbedre skæve kønsforhold. Forum 27/8.99.
ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereReligionskritik som dialog i praksis Kristendom og islam Lissi Rasmussen
Religionskritik som dialog i praksis Kristendom og islam Lissi Rasmussen Den videnskabelige religionskritik har overvejende været metodisk og principiel og har ikke altid haft blik for religion som en
Læs mereIslams principper DIN OG SHARIA
----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereEn fælles etik for livets befrielse
Lissi Rasmussen En fælles etik for livets befrielse Den danske tegner, Storm P lavede engang en tegning af en lille nedtrykt mand, der sukkende siger: Alle tænker kun på sig selv. Det er kun mig, der tænker
Læs mereEuroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København
Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mereOpgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.
Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereAksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi
Aksetid Århundrederne omkring 500 f.kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. Arkaisk religion Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel
Læs mereKristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk
1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE
ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt
Læs mereDansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk
Dansk Islamisk Center inviterer til Det smukke eksempel En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk 1 I har i Allahs Sendebud et smukt eksempel, for den som håber på (og frygter) Allah
Læs mereOPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM
OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM Allah (swt) siger: "Og det sømmer sig ikke for en troende mand eller en kvinde at der, når Allah og Sendebuddet har afgjort en sag, skulle være noget som helst
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereTidsskrift for Islamforskning - Danske koranstudier, nr. 1-2006
Eksegese i Europa Tariq Ramadans syn på Koranen 1 Af Inge Liengaard Koranen er altid blevet fortolket. I takt med at muslimer har bosat sig i Europa, fremfører europæiske intellektuelle muslimer i dag
Læs mereGUDSBEGREBET.I.ISLAM
GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre
Læs mereEFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på
EFTERÅRSPROGRAM 2017 Find os og følg med på www.facebook.com/teologiskforening Skabelsesteologi i Aarhus: Vigtig historie aktuel berettigelse? Seminar i anledning 75-årsjubileet for Teologi ved Aarhus
Læs mereEt ord, der er fælles for os og jer
Et ord, der er fælles for os og jer Om det åbne brev fra 138 muslimske ledere og lærde til verdens kirkeledere af Lissi Rasmussen, centerleder I et åbent brev, dateret den 11.oktober 2007, opfordrede 138
Læs mereISLAMISK HISTORIE (TĀRĪKH)
1 ISLAMISK HISTORIE (TĀRĪKH) 8. april 2018 Islamstudier 2 (2018, 1. halvår), al-jāmiʿah al-muḥammadiyyah al-saifiyyah Sarfrāz al-ʿulūm Tlf.: 30 58 30 30 E-mail: info@saifi.dk OVERSIGT OVER DAGENS LEKTION
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs mereIslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r
IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 1 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle
Læs mereJørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereDansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk
Dansk Islamisk Center inviterer til Det smukke eksempel En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk 1 I har i Allahs Sendebud et smukt eksempel, for den som håber på (og frygter) Allah
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereJournal of Islamic Research, Vol. 9, Issue 1, 2015 BOOK REVIEWS
111 Averröes fodspor: Samtalen mellem religion og filosofi Den afgørende diskurs Faṣl- al-maqāl Oversat med indledning og noter af Saer el-jaichi og Joshua A. Sahib. Forlaget Gramma. 2. reviderede udgave.
Læs mereIntroduktion til Fiqh
Introduktion til Fiqh Hvad det er, hvor det kommer fra, og hvorfor vi har det. Indholdsfortegnelse 1 Hvor kommer Fiqh fra?... 1 2 Islamiske love... 1 3 Hvad vi skal vide af Fiqh... 2 4 Den praktiske tilgang
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereISLAMISK LOV NADEEM IRANI OM SHARIA OG ANDRE BEGREBER DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Denne bog er en af to små bøger af Nadeem Irani, der forklarer centrale begreber fra islam. Den anden bog er Islam og den islamistiske ideologi. En kort introduktion. DIIS 2008 ISBN 978-87-7605-261-4 9
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Læs mere8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6
8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg
Læs mereJ A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R
J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel
Læs mereBismillah ir-rahman ir-rahim I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn.
Forord til Islam Koran, Hadith, Sharia (2015) Bismillah ir-rahman ir-rahim I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn. Tak, fordi du siger højt, hvad jeg og mange andre muslimer tænker,
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg
Læs mereI Allahs navn, den mest Nådige og mest Barmhjertige.
I Allahs navn, den mest Nådige og mest Barmhjertige. En af de største problemstillinger vi står med i dag, som er med til at skabe forvirring blandt mange muslimer, er folk som holder fast i deres holdninger
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereSTUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN
ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton
Læs mereDE UNGE DANSKE MUSLIMER...
INDLEDNING... 3 MOTIVATION... 3 PROBLEMFELT... 3 Problemformulering... 4 METODE... 5 Overordnet metode... 5 Interviews... 7 AFGRÆNSNING... 10 ISLAM I DANMARK... 11 INDVANDRINGEN TIL DANMARK... 11 MUSLIMER
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereOM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
OM PRINCIPPERNE FOR MARIOLOGISK ANALYSE
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereHvor får din viden fra?
Hvor får din viden fra? Indholdsfortegnelse 1 Idéen om at følge Quran og Sunna... 1 2 Kompetencer... 2 3 Et spørgsmål om tillid... 4 4 Den rette vej... 5 1 Idéen om at følge Quran og Sunna I enhver tid
Læs mereEn Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen
En Trætte mellem Fredy (en Kristen) og Udrydd (en Muhamedaner) om Religionen Et skuespil af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER
ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereLIVSLYSET OVER LIVSVEJEN
Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mere4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereVestens unuancerede billede af islam
Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,
Læs mereHomoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død
Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en
Læs mereI 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
STUDIEPLAN Religion Rudolf Steiner-Skolen i Århus: 1. og 2. HF 2018-20 I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.
Læs mereKvinders forhold indenfor islam
Af Elín Lóa Krístiansdóttir 15. marts 2009 Forord Min opgave handler om kvinders forhold som køn indenfor islam som religion. Jeg ser på islam som religion, der er grundlagt på patriarkalske ideer og det
Læs mereBehovet for Sendebud
Behovet for Sendebud Den islamiske aqeedah (livsanskuelse) er et veldefineret sæt af ideer om eksistensen af mennesket, livet og universet. Denne aqeedah behandler den første og mest fundamentale ide,
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereFORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM
1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 Eleverne i 8.-9.klasse har religion to lektioner om ugen. Undervisningen i religionsfaget tager udgangspunkt i nedenstående temaer, som er bygget op omkring
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mere9/11 i arabisk fiktion
Elisabeth A. Moestrup 9/11 i arabisk fiktion Den moderne arabiske litteratur er ung forstået på den måde, at den arabiske roman kun har 100 år på bagen. Ifølge utallige litteraturhistorier udkom den første
Læs mere