Fyrings-truede fi k drømmejob. Side 9. Ny borgmesterkandidat på vej. Side 12. Lønstatistik. Bagsiden. Højt til loftet. Side 4-5

Transkript

1 M e d l e m s b l a d f o r 3 F H ø j e Ta a s t r u p Høje Taastrup N r. 3 O k t o b e r Fyrings-truede fi k drømmejob Side 9 Ny borgmesterkandidat på vej Side 12 Lønstatistik Bagsiden Højt til loftet Side 4-5

2 3F Høje Taastrup Pile Alle 18-20, 2630 Taastrup. Telefon: Telefax: Åbningstider: Mandag kl Tirsdag lukket. Onsdag kl , Torsdag kl og Fredag kl Formanden har ordet KONTORET Formand: Ole Schneider, Køgevej 132,2., Dør 4, 4000 Roskilde. Telefon Næstformand: Jan Petersen, Industri, Tranehaven 17, st,tv, 2605 Brøndby Strand. Telefon Kasserer: Jørgen Friis, Flintevænget 45, 2640 Hedehusene. Telefon Kontorbestyrer: Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse. Telefon Steen Nielsen, Den Grønne Gruppe, Vaskeri, Lager, Mølleager 100, 2640 Hedehusene. Telefon Aksel E. Jensen, Bygge og anlæg samt offentlig-gruppe, Topperne 6, lejl. 23, 2620 Albertslund. Telefon Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand. Telefon Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, DSB, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, Telefon Tonny Mønster Madsen, SOCO System A/S, Taastrup Have 33 1.tv., 2630 Taastrup,Telefon Arne Rasmussen, Spæncom, Engpibervej Solrød Strand, Telefon Bent Mortensen, Løvtoften 25, 2630 Taastrup. Telefon Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup. telefon Johnny Brøgger-Jensen, Knastebakken 29, 2750 Ballerup. Telefon Ole Stengård Olsen, Kirkeholmen Taastrup. Telefon Adishetu Mengu, Alba, Akelejehave 24, 2630 Taastrup, Telefon Jan Bergerud Hansen, Air Liquide A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup. Telefon Poul Vestergaard, Danske Fragtmænd Sj., Øksen 2, 2.tv, 2630 Taastrup, Telefon Bent Salvesen, Arla Foods, Dalhuset 4, 2.th., 2670 Greve. Telefon Efterlønsklubben Taastrup v/ Ib Melby. Telefon / Efterlønsklubben Hedehusene v/ Alf Jørgensen. Telefon Ansvarshavende: Ole Schneider Tryk: Holbæk Express Salg: Holbæk Kontorforsyning Engross. Telefon Socialrådgivning Socialrådgiver Frank Petersen Mandag , Onsdag samt Torsdag Deadline for stof til næste nummer 18. november 2005: Hjemmeside: Tænk dig godt om, når du stemmer til kommunalvalget Tiden nærmere sig, hvor vi borgere skal tage stilling til, hvordan den politiske sammensætning skal være i de respektive kommuner. Langt de fleste kommuner oplever i disse dage begyndelsen til en helt ny tid. Kommunalreformen betyder større kommuner, andre politiske sammensætninger, hvor meget kan se anderledes ud efter den 15. november. Meget står på spil for de politiske partier og de nye kommunalbestyrelser, men endnu mere afgørende er, hvem der kommer til at sætte den politiske dagsorden. Vi i 3F Høje-Taastrup er bevidste om hvad det kan få af betydning, hvis ikke arbejderpartierne samlet set vil gå frem til valget. Der er ingen tvivl om, at den overordnede strategi i regeringen er, at kommunerne i fremtiden ikke får penge til at løfte de opgaver, som i dag er en kommunal opgave her tænkes på hjemmepleje, ældreomsorg, driftsopgaver og mange andre opgaver. Det er min påstand, at når kommunerne ikke får en økonomisk udligningsordning, så vil deres nuværende naturlige arbejdsopgaver fremover ikke blive varetaget. Vi vil opleve en stigende tendens i form af udlicitering, som kan få stor betydning for vores medlemmers arbejdssituation. Derfor vil det være af stor betydning for denne udvikling, hvem der i fremtiden får den politiske indflydelse i kommunerne. Bliver der borgerligt flertal, vil der blive sat turbo på udlicitering, som i langt de fleste tilfælde har vist sig at blive dyrere, og giver en dårligere service. Så TÆNK dig godt om en stemme på et borgerligt parti, er også en stemme, som i fremtiden vil gøre afstanden fra det menneskesyn, som arbejderpartierne repræsenterer til den egoisme, regeringen besidder, endnu mere markant. Det bliver med garanti ikke til gavn for de medlemmer, som er en del af fagbevægelsen. 3F Høje-Taastrup Ole Schneider, afdelingsformand

3 Den store forskel Ægtepar skiftede fra PMF og de kristelige til 3F og det gav omgående kontant pote De fleste ved, at det er meget hårdt at arbejde i rengøringsbranchen. Der skal virkelig knokles, og selvom man gør det, risikerer man alligevel at blive snydt for sin løn. Et tyrkisk ægtepar, hvor manden kom til Danmark for 30 år og konen for godt 27 år siden, blev i midten af februar i år ansat i rengøringsfirmaet Forenede Rengøring og skulle gøre rent på et hotel på Vesterbro i København på fuld tid. Ifølge deres ansættelseskontrakt havde de krav på en måneds oplæring, og aftalen gik i starten ud på, at de skulle gøre 1 etage med værelser rent. Da de var færdige med etagen ved arbejdstidens ophør kom oldfruen og spurgte om de ikke lige kunne give en hånd med ved rengøring af yderligere 5 værelser, hvilket de sagde ja til, selvom de var utilfredse med arbejdsforholdene og bl.a. aldrig kunne få at vide af oldfruen, hvornår de kunne holde fri. De klagede til firmaledelsen, som klandrede oldfruen for ikke at udvise forståelse. Oldfruen blev udskiftet kort tid efter, og altimens var kontraktens bestemmelse om 1 måneds oplæring blevet ændret til, at ægteparret skulle klare rengøring af 4 inhouse værelser og 3 afrejse-værelser i timen hver. Og det kan man ikke nå at gøre ordentligt. Da firmaledelsen opdagede, at ægteparret var rigtigt gode til deres job fraveg man midlertidigt kravet om et bestemt antal værelser i timen og satte dem i stedet til at gøre rent på alle værelser på alle 5 etager. Hotellet trængte nemlig til gennemgribende rengøring som følge af håndværker-rod. De skulle bare tage sig god tid, sagde firmaets ledelse. Firmaets kontrakt med hotellet hang nemlig på det tidspunkt i en meget tynd tråd p.g.a. problemer med at levere kvalitets-rengøring. Et tidligere medlem af PMF fik ikke løn i mere end 5 uger, men skiftede til 3F. Og så kom lønnen i hus! Efter 5 uger og 3 dages arbejde i alt hvor alle hotellets værelser var blevet rengjort -valgte ægteparret imidlertid selv at stoppe. De kunne få flere timer et andet sted. De havde da arbejdet i godt en måned uden at få løn, hvilket de selvfølgelig forventede at få. Det fik manden også, godt nok udbetalt over 3 omgange. Men konen fik uden nærmere begrundelse ikke en eneste krone af rengøringsfirmaet. Manden var dengang medlem af de kristelige og konen af PMF. Hun klagede til PMF, som opfordrede hende til at skifte fagforening til 3F, som efter PMFs vurdering var meget bedre til at løse den slags problemer. 3F Høje Taastrup tog sagen og hentede knap kr. hjem til det nu nye medlem i efterbetaling for manglende løn. Manden har også meldt sig ind i 3F Høje Taastrup. - Vi er meget stolte og taknemmelige over den måde, 3F har klaret tingene på. Vi har fået en rigtig god modtagelse, og tingene blev lavet med det samme. Det kunne bare ikke gøres bedre, siger det glade ægtepar, som ikke ønsker at stå frem offentligt med navn af frygt for deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Begge har dog gode job. Hun er stadig i rengøringsbranchen i et godt firma med en rigtig sød chef mens manden har fundet et solidt job i en for ham helt ny branche. OKTOBER HØJE TAASTRUP

4 Højt til loftet Produktionschef i mere end 10 år, Finn Frost har positive forventninger til 2006 Åbenhed og fleksibilitet præger arbejdsånden hos Inexa i Hedehusene, hvor en ordre på levering af paneler til to krydstogtskibe giver god tyngde på næste års beskæftigelses-konto Tillidsmand Mikael Priis startede på Inexa i 1978 og har været der lige siden med undtagelse af perioden Han har været tillidsmand i flere omgange, sidst det seneste års tid. Af Palle Aarøe Stålet, der kommer fra Sverige eller Belgien, behandles inhouse og skæres til i forskellige bredder og længder til kabiner. Limen kommer i 1000 liters dunke fra Tyskland, og der anvendes en del tons om året. Her i 2005 er stålpriserne vokset til rekordhøjder. Dollarkursen er lav. Skibskontrakter afregnes som regel i dollar, så alt er dyrere, og danske producenter i den maritime branche bliver presset som aldrig før. Det er barske betingelser, som man må tage som en udfordring. Inexa i Hedehusene, som har specialiseret sig i at fremstille paneler - vægge og lofter lavet af stålplader på begge sider og med rockwool fra Vamdrup indeni - til skibsindustrien, har på det seneste kørt lidt på vågeblus. Men et par ordrer på levering til to krydstogtskibe under bygning i Tyskland betyder, at der nu er håbefulde forventninger om at få produktionen op på fuld styrke næste år, hvor der så helst skal køres i 2 skift. Med udsigten til ansættelse af cirka 10 mand mere vil produktionen komme til at hænge bedre sammen både volumen- og kapacitetsmæssigt. Udover til krydstogtskibene, leverer virksomheden også produkter worldwide til den primære kundekreds, der er coastere og tankere. Desuden leveres til færger og såkaldte riverboats, og da ikke 2 skibe er ens, skal paneler til vægge og lofter og baderum leveres i mange bredder, tykkelser, længder og farver. Inexa leverer komplette paller, hvor materialerne ligger i den rækkefølge, de skal bruges til hver enkelt projekt. Derfor kan kunderne montere næsten med bind for øjnene. - Vi lever på kvalitet, siger pro- Der bliver et hulrum mellem måtterne, så lyden dæmpes. Vendehjulet vender hver anden plade, inden de går videre til limanlægget. Tanja Mulvad har været ansat siden 1997 håndterer i gennemsnit 1100 plader om dagen ved ombukningsmaskinen og sætter stregkoder på, inden de glider videre til rool-formeren. Efter kærnesamleren går turen til varmepresseren, hvor pladerne skal ligge lidt, inden de sendes til fræsemaskinen. Den påsatte stregkode fortæller hvordan der skal fræses og i hvilken stabel, panelet skal endeligt placeres. O K T O B E R HØJE TAASTRUP

5 Inden panelerne sendes ud i den store verden bliver de svøbt ind i beskyttende folie i denne maskine. duktionschef Finn Frost. - Derfor kan det nogle gange være svært at sælge produkterne p.g.a prisen. Der er mange hænder i gang omkring produktet i produktionen, og vi stopper ikke bare råmateriale i den ene ende, og der så bagefter kommer et færdigt produkt ud i den anden. Der skal kræses undervejs. Vi satser på logistik, leveringsmetoder og vedvarende høj kvalitet. Generelt vil kunderne have mere og betale mindre for det. Derfor må vi løbende forsøge at gøre alting smartere. Arbejdet i produktionen kræver ingen egentlige forudsætninger. Nye folk, som oftest hyres via vikarbureauer, læres stille og roligt op. Ifølge tillidsmand Mikael Priis er de faglige forhold i orden, og timelønnen ligger i den rigtige ende af skalaen på omkring de 130 kr. - Når der er travlt, bliver der gået til den. Vi har en åben tone og en fleksibilitet, som tilgodeser både ledelsen og medarbejderne. Der er højt til loftet, hvilket giver et godt arbejdsklima, og problemerne bliver løst med det samme, siger Mikael Priis. Mange timelønnede har været på Inexa i en hel del år. For få år tilbage var den gennemsnitlige ansættelsesperiode 15 år, og i år kan et par medarbejdere fejre 25 års jubilæum, mens 2 andre må vente til næste år med at gøre det samme. Siden 1973 er der fremstillet vægge og lofter til skibe i Hedehusene. Det startede faktisk med, at Helsingør Skibsværft henvendte sig med en forespørgsel om lyddæmpede paneler til en luksusyacht ejet af en arabisk oliemilliardær. Det første panel så dagens lys i 1973, og blev fremstillet hvor stakken af paneler blev presset af bl.a. sandsække. Dengang hed virksomheden Rockment, men den blev i 1993 overtaget af svensk-ejede Inexa - en stor stålkoncern, som bl.a. laver togskinner og skrog til skibe. Inexa kunne se en idé i også at lave vægge og lofter til skibe. Virksomheden i Hedehusene, som anvender en del Rockwool i produktionen som indmad i skibspanelerne, beskæftiger i dag 35 timelønnede (3F ere som arbejder på et skift) og 25 funktionærer. Da man var helt på toppen i 1991 beskæftigede fabrikken 110 timelønnede, som arbejdede i 2 skift. Fra en ordre kommer i hus og til man leverer går der typisk 8 uger, bl.a fordi stålet skal bestilles og lamineres i Sverige. Produkterne fra Hedehusene kan variere i nærmest en uendelighed. I slutningen af 1980 erne og starten af 1990 erne leverede virksomheden en hel serie til franske Atlantique, der var verdens største krydstogtskibe på det tidspunkt. Skibene var 300 meter lange og havde 1415 dæk. Inexa har bl.a. også leveret til Queen Mary II, der p.t. er verdens største krydstogtskib. Så referencelisten er lang og spændende med leverancer til mange berømtheder i den maritime verden.. Senest har man indgået joint-venture med et firma i Kina omkring produktion af baderum, og man undersøger i øjeblikket også panelsiden og mulighederne for at opnå en synergieffekt Alex Ryaa (th), ansat i 5 år og Gunder Andersen, ansat i godt 17 år, indgår i det 4-mands store arbejdsteam ved kærnesamleren, hvor der er jobrotation. De kan samle 700 plader om dagen og , hvis der er tale om forskellige størrelser. OKTOBER Her i kærnesamleren lægges den 2. plade ovenpå den første med rockwool imellem og væggen er færdig. Brian Bracher har været ansat i 2år Henrik Jørgensen, ansat i firmaet i 19 år, står for kvalitetskontrol af alle paneler. Han kontrollere bl.a. farve, ser efter buler og ridser og om notene sidder rigtigt i. Åse Jakobsen, (th) og Margit Fog Larsen - ansat i h.h.v. 3 og 2 år - plukker efter ordresedlerne i afdelingen kaldet Opsamlingen. Tillidsmand Mikael Priis viser en af Inexa s badekabine-typer til maritim anvendelse. HØJE TAASTRUP

6 OKTOBER HØJE TAASTRUP Øget indsats for sygemeldte ledige Ny rapport fra Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg peger på, at et tættere samarbejde mellem kommunen og a-kasserne kan lette sygemeldte lediges vej tilbage til arbejdsmarkedet. Af Svend-Erik Hermansen Omkring 25 procent af kommunens sygedagpengemodtagere er forsikrede ledige og det bekymrer Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg, fordi undersøgelser peger på, at sygdomsperioderne generelt er længere, når man ikke har et arbejde at vende tilbage til. Og jo længere tid, man er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Denne gruppe borgere har dermed en øget risiko for at aldrig at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Derfor har Høje-Taastrup Kommunes Koordinationsudvalg valgt at sætte ekstra fokus på de sygemeldte ledige, og har fået udarbejdet en rapport, der kommer med forslag til, hvordan indsatsen for de sygemeldte kan styrkes. 5 A-kasser blev spurgt og 3 F var også på banen her. Rapporten viser, at det er nødvendigt at rette særlig opmærksomhed på gruppen af sygemeldte, der erklæres delvist til rådighed. Disse borgere risikerer at komme i klemme mellem sygedagpengelovgivningen og lov om arbejdsløshedsforsikring, da begrebet delvist til rådighed ikke eksisterer i lov om arbejdsløshedsforsikring. Populært sagt er borgerne for raske til at modtage sygedagpenge, men for syge til at stå fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed kan de heller ikke modtage arbejdsløshedsunderstøttelse. Rapporten anbefaler derfor et øget samarbejde med a-kasserne for at undgå, at borgerne kommer i klemme i lovgivningen og for at skabe de bedste betingelser for, at borgerne kan vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Koordinationsudvalgets formand Svend-Erik Hermansen hilser et øget samarbejde velkommen. Han siger: - Vi kan ikke komme uden om, at der er visse modsætninger i lovgivningen, som skal håndteres, men jeg er helt overbevist om, at et styrket samarbejde mellem kommunen og a-kasserne vil betyde, at vi får en hurtigere afklaring af borgernes sager. Et øget samarbejde vil også lette kommunikationen i de sager, hvor der opstår tvivlsspørgsmål, og det vil også være til fordel for borgeren. Dybest set arbejder vi jo for et fælles mål, nemlig at hjælpe borgeren bedst muligt, og at sikre at de, der efterfølgende kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, også får en hjælpende hånd. Læs mere om Koordinationsudvalget og hent rapporten Sygemeldte medlemmer af a-kasser - Hvad kan der gøres for dagpengemodtagere, som sygemeldes? på Koordinationsudvalgets hjemmeside Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Arbejdsformidlingen, Invalideorganisationerne, Integrationsrådet og de praktiserende læger samt Byrådet. Koordinationsudvalget arbejder for at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Dette gøres ved samarbejdsrelationer på tværs af kommunen, virksomhederne og borgerne, og ved at udbrede kendskabet til mulighederne for at fastholde nuværende medarbejdere, ansætte nye medarbejdere og integrere og opkvalificere ledige på arbejdsmarkedet.

7 Dobbelt-svigt Industrispuler faldt ned af container og blev skadet på sit job. Spulepistol var defekt, der manglede rækværk og arbejdsgiveren ville ikke erkende ansvaret Af Palle Aarøe - Spulepistolen stod og dansede som en klapperslange med fuld tryk. 500 bar. Og jeg ville selvfølgelig med alle midler forsøge at stoppe den, da jeg kom til mig selv, kort tid efter faldet. Sådan siger 25-årige Brian Jensen. Han arbejdede sidste år som industrispuler på Slagelse Kaserne for et stort kloakservice-firma fra Albertslund, da han på sin kærestes fødselsdag den 15. juni blev udsat for et dobbeltuheld. Brian faldt under sit job ned fra en container, fordi der manglede et rækværk. Og da han slap spulepistolen, fortsatte den blot med at spule for fuld udblæsning, hvor den hvis den havde været i orden automatisk skulle have stoppet. Han og kollegerne havde ellers flere gange tidligere klaget over den defekte spulepistol over for arbejdsgiveren men uden resultat. Da han rejste sig igen efter nedturen fra containeren og forsøgte at få fat i spulepistolen, fik han spulet et 15 cm bredt og 20 cm langt kødsår i sin højre arm. Det væltede ud med blod og han var tæt på at besvime, inden en militær samarit kom til undsætning og fik noget bundet om armen. Han kom stærkt chokeret hurtigt på sygehuset, hvor lægerne sprættede yderligere en del af armen op for at få luft ud af brystkassen og for at se, om der var dødt væv. Det var der heldigvis ikke. Men den højre side af brystkassen var dobbelt så stor som den venstre, fordi det voldsomme tryk fra spuleren havde presset meget luft ind. Efter ophold på sygehuset gik Brian på sygedagpenge i 2 måneder. Brian Jensens arm er præget af store ar på begge sider efter det voldsomme møde med industrispulerens 500 bar. Den dansede som en klapperslage, husker han. Arbejdsgiveren ville ikke erkende ansvaret for den manglende sikkerhed og defekte pistol, men ved god hjælp fra afdelingens socialrådgiver, Frank Petersen, er det et godt år efter dobbelt-uheldet lykkedes at få tabt arbejdsfortjeneste for fuld løn for perioden hentet hjem til Brian. Han modtog for nylig en check på næsten kr., som udover løntabet omfatter et mindre beløb for svie og smerte. Så reelt har Brian blot fået dækket sit faktiske løntab. Senere forventer han og Frank Petersen at modtage et lille beløb i ménerstatning, når graden er fastsat. - Det er helt fantastisk og ufatteligt, at arbejdsgiveren ikke ville erkende sit ansvar i denne sag. Blot fire timer efter uheldet ankom Arbejdstilsynet til Slagelse Kaserne. Og da var al blod renset helt væk. Alt var lukket og slukket og containeren, som Brian forgæves havde forsøgt at få flyttet flere gange tidligere, var pludselig blevet flyttet. - Det er nærmest også beundringsværdigt, at hverken politi eller Arbejdstilsynet har optaget rapport, siger Frank Petersen, og gætter på, at involverede advokater i sagen har tjent det samme som Brian, blot på noget kortere tid. Brian er meget tilfreds med det gode samarbejde med fagforeningen, og han tænker meget over sikkerhed i dag og tjekker altid en ekstra gang, om udstyret er i orden. - Men det værste af det hele er næsten, at min arbejdsgiver den samme dag som uheldet skete og jeg lå på hospitalet skulle have sagt: Når en soldat er såret, så ringer man bare efter en ny. - Det er slemt at få at vide, når man ligger på hospitalet, siger Brian Jensen og viser sin arm med de store synlige ar frem. OKTOBER HØJE TAASTRUP

8 OKTOBER HØJE TAASTRUP Over stregen Herboende polske Wanda Paulus fi k sit livs chok, da hun pludselig fi k besøg af to faglige sekretærer fra afdelingen, som havde fået et anonymt tip om illegalt arbejde på hendes bopælsadresse Af Palle Aarøe Polske Wanda Paulus har boet i Danmark i 18 måneder. Hun har en pædagogisk uddannelse og har bl.a. arbejdet som lærer i Polen i 16 år. Hun traf sin nuværende danske samlever, da han var med til at starte Netto-butikker op i Polen I august i år havde hun for første gang besøg af sin familie fra Polen. Det var søsteren, der besøgte hende, og de hyggede sig sammen over noget havearbejde, hvor de bl.a. skiftede gamle jordbærplanter ud med nye. Da søsteren havde været på besøg i 1½ dag, dukkede pludselig to faglige sekretærer fra 3F i Høje Taastrup op, da hun og søsteren var på vej til at køre. De havde fået et anonymt tip om, at der arbejdede polakker illegalt på adressen, og begyndte straks at stille kritiske spørgsmål til Wanda. Wanda forklarede, at hun både havde opholds- og arbejdstilladelse og visum-stempel i sit pas, at hun arbejdede fast 37 timer om ugen i et rengøringsjob hos ISS, og at hun efter arbejde kørte direkte til undervisning på et sprogcenter og senere hentede sine to piger i SFO og klubben., så de kørte sammen hjem kl hver dag. Hun viste også det jordbærbed, hvor hun og søsteren havde arbejdet samt de udskiftede jordbærplanter. - Jeg fik bare et chok og var meget bange, siger Wanda. - Jeg havde aldrig set de 2 mænd før, og kunne slet ikke forstå, at jeg skulle mistænkes for at have gjort noget ulovligt. Men mændene blev hurtigt venlige og oplyste, at de skulle reagere, når nogen gav et tip om illegalt arbejdskraft. De sagde dog ikke, hvem der havde tippet dem. Wandas danske samlever Henrik, som ikke var hjemme under besøget, troede først, at der havde været besøg fra politiet eller Udlændingestyrelsen, da han fik Wandas forklaring over telefonen. - Men jeg fandt ud af det også kunne være fra 3F. Jeg ringede til afdelingen som bekræftede, at man havde været på adressen på baggrund af et anonymt tip, siger Henrik. Wanda Paulus er vokset op i det tidligere kommunistiske Polen i en lille landsby i Legnica-området, tæt ved den tjekkiske grænse. Her havde russerne tidligere en flybase 500 meter fra hendes hus, og der var spækket med russiske soldater overalt i området. Her var også en butik, hvor hylderne bugnede med alle slags varer. Men polakkerne kunne ikke få lov at handle i butikken. Wanda har således et godt kendskab til bureaukrati og tilhørende bøvl. I Danmark kan hun kun få arbejds- og opholdstilladelse for et år af gangen. Men andre fra andre lande - som hun kender fra sprogundervisningen får kontanthjælp og arbejder sort på pizzari er om aftenen. Selv har hun aldrig modtaget kontanthjælp eller arbejdet sort. Hun og Henrik mener, at hetzen mod polakker er kørt godt og grundigt op i forbindelse med frygten for illegalt arbejdskraft fra det tidligere Østeuropa. En hetz, som medvirker til at sætte polakkerne i et dårligt lys mange steder i Europa, som de derfor helst ser stoppet omgående. Begge er af den opfattelse, at det måske kan være en beboer i lokalområdet, som har givet tippet til 3F efter at have hørt polske stemmer i haven og set en bil med polske nummerplader. Afdelingsformand Ole Schneider siger: - Jeg synes ikke Wandas og Henriks frygt for hetz er ubegrundet. Men jeg beklager det går ud over de arme mennesker, der bliver tvunget herop p.g.a. mangel på arbejde. Men det er jo ikke dem vi går efter, men derimod de Wanda Paulus fi k sit livs chok, da hun blev mistænkt for at have beskæftiget sorte polske håndværkere eller måske selv var én af slagsen.

9 arbejdsgivere som hyrer dem og ikke søger for at give dem de lønog arbejdsvilkår, de skal have. - Fagbevægelsen har også en moralsk forpligtelse til at rykke ud, når den får et tip om illegalt arbejde. Hvis vi ikke var vagthunde, ville man underminere hele det danske aftalesystem. - Vi kan bare desværre ikke undgå et par smuttere ind i mellem. Jeg kan dog konstatere, at der bliver flere og flere tilfælde med illegalt arbejde. Inden for de seneste Fra truende fyring til drømmejob 4-5 måneder har vi registreret 8-10 arbejdspladser med illegalt arbejde, som vi nu er ved at opklare i samarbejde med politiet. Og vi vil altid rykke ud, hvis der er mistanke om illegalt arbejdskraft i et område, siger Ole Schneider. Omstrukturering var tæt på at koste Jørgen og Torben jobbet. Men med god hjælp fra afdelingen har de nu fået et drømmejob. Af Palle Aarøe Hvad ingen troede kunne ske, blev pludselig en barsk realitet for Jørgen Johansen, 49 år og Torben Hansen, 52 år, da de i januar i år begge fik et brev fra deres chef om, at de stod over for en omstrukturering på deres arbejdsplads. En omstrukturering, der også ville få indflydelse på deres ansættelsesvilkår, kom det frem lidt senere. De arbejdede på Albertslund Kommunes dyregård, hvor Jørgen startede som militærnægter helt tilbage i 1977 og blev fastansat , og hvor Torben blev fastansat Her arbejdede de som ufaglærte med alle de opgaver, der hører et landbrug til også efter helt gamle metoder. Men nu skulle der ansættes en økologisk uddannet landmand, hed det sig, fordi driften skulle udvides. Vi var jo ikke uddannede og derfor ikke kompetente til at bestride det job, siger Jørgen og Torben, som følte, at deres job gennem lang tid nu hang i en ultra tynd tråd, fordi de nok var led i en snigende spareplan. Ingen havde nogensinde fortalt dem om planerne for omstrukturering, som deres chef nok havde kendt i længere tid. Jørgen og Torben blev indkaldt til møde med forvaltningschefen, kommunens jurist og deres egen chef, og besluttede at invitere fag- lig sekretær Aksel Jensen, 3F med. - På mødet blev vi først klar over, at vi skulle væk fra gården. Man sagde, at vi muligvis kunne blive overflyttet til genbrugsstationen, hvis dennes chef ville have det og der ellers var penge til det, siger Torben og Jørgen. - Vi skulle så gå hjem og tænke over det. Aksel Jensen kaldte fremgangsmåden for revolverpolitik og spurgte, om der var tale om en fyring. Hvis der var tale om en fyring, ville det få økonomiske konsekvenser for kommunen. Det fik dem nok til at tænke sig om en ekstra gang. - Senere mødtes vi med chefen for renovationsafdelingen, som dog ikke kunne love os ansættelse. Han vidste ikke, om han kunne få penge til det. Vi passede vores arbejde på dyregården i mellemtiden, og hverdagen var et rent helvede. Vi kunne intet få at vide om vores fremtidsudsigter nogen steder fra. I vores alder er det jo nærmest umuligt at få et nyt job, siger de. Men engang i midten af marts kom den befriende løsning. De to blev ansat på kommunens genbrugsstation og fik overenskomsten og alle tillæg med over. - Vi har fået et drømmejob og alle tiders hjælp fra Aksel Jensen, som reddede skindet på os. Nu får vi det godt på vores gamle dage og vil aldrig flytte til et andet område, om vi så fik det dobbelte i løn, siger Jørgen Johansen og Torben Hansen, inden de skynder sig ud for at modtage kunder på genbrugsstationen. OKTOBER HØJE TAASTRUP Jørgen Johansen (tv) og Torben Hansen har nu fået et drømmejob efter at deres solide job gennem mange år på Albertslund Kommunes dyregård hang i en meget tynd omstrukturerings-tråd.

10 OKTOBER HØJE TAASTRUP Bak ker ud Høje Taastrups populære borgmester gennem snart 20 år trækker sig helt ud af lokalpolitik Borgmester i Høje Taastrup Kommune siden , Anders Bak (A) smider snart borgmesterkæden i ringen. Han bakker helt ud af lokalpolitik. Af Palle Aarøe Borgmester i Høje Taastrup Kommune siden , Anders Bak,(A) stiller ikke op til kommunevalget til november. Han trækker sig helt ud af lokalpolitik. På grund af helbredet, har han meldt ud. Og det er jo en privat sag, hvad det er. Anders Bak fik næsten stemmer ved sidste valg, svarende til omkring 2/3 af Socialdemokraternes samlede stemmetal. Det stiller selvsagt krav til efterfølgeren, som efter al sandsynlig- hed er fundet den 8. oktober, når urafstemningen er slut. - Men vi har mange gode muligheder på vej i A-Gruppen. Også mange unge, så vi skal nok få den rette kandidat, når medlemmerne har bestemt sig. Men jeg vil ikke blande mig i det. Jeg håber processen hurtigt bliver overstået seriøst og sagligt, så vi kan komme videre, siger Anders Bak, som kan se tilbage på næsten 20 fremgangsprægede år for kommunen, hvor han havde den gyldne kæde om halsen. Kommunen har i dag små indbyggere. Da Anders Bak startede som borgmester og overtog kommunen efter de konservative var der væsentlig færre. Socialdemokraterne havde dengang også blot 7 valgte i byrådet. Så posten har ikke været en foræring, men hårdt arbejde, som kulminerede med valget af 11 S-byrådsmedlemmer ved det sidste kommunalvalg, nok til at sikre det suveræne flertal for første gang. - Jeg har altid følt stor tillid og opbakning - det er meget vigtigt - ikke blot fra socialdemokrater og partiet i kommunen men også fra mange borgere, siger den nu snart tidligere borgmester og fremhæver også indsatsen fra

11 kommunens dygtige ledelse og personale i forbindelse med det kolossale udviklingsarbejde, der har præget Høje Taastrup Kommune gennem årene. Borgmesteren har svært ved at fremhæve lige netop det resultat, han har været med til at opnå og som han er aller mest glad for. - Der har været mange flotte resultater, og vi har haft fuld kraft på i udviklingen af kommunen. Det er afgjort lykkedes at gøre Høje Taastrup Kommune til et godt sted at bo. Vi er i dag en velfærdskommune og er på mange områder førende, når det gælder kommunal service. Bl.a. fordi vi aldrig har været bange for at prøve ting af. - Men en velfærdskommunes service-evne over for borgerne afhænger i stor udstrækning også af gode medarbejdere. Det har vi og vi har opbygget en organisation, som føler, den er med i processen, siger Anders Bak. Årets børnekommune - Der har været mange hjørnesten, som vi har kæmpet for i flere år. En af de markante ting der er lykkedes er, at vi som den første kommune i Hele landet kunne give en reel pladsgaranti til børnefamilier. Dette krævede opførsel af en række nye institutioner. Vi har altid arbejdet hårdt for at holde institutionspriserne Livsfarlige liberalister Den store strukturreform skaber langt færre og større kommuner, som skal bruges til en stor nedskæringsrunde. Det ord bruger de selvfølgelig ikke, men virkningen af at indkassere denne rationaliseringsgevinst, som de siger, er fuldstændig det samme. På dansk betyder de omfattende fyringer i det kommunale system ringere service til borgerne. Besparelsen vil ramme både i daginstitutioner, i folkeskolen og i ældreplejen. Områder, hvor der allerede bliver sparet. Her vil reformen betyde endnu flere besparelser, men dem undgår de at tale om. Regeringen er jo bundet af skattelettelser. Det kan jo lyde meget godt. Hvem har ikke lyst til at betale mindre i skat indtil man hører hvem der får fordel af det og hvem der skal betale skattelettelserne. De højtlønnede og velstillede får gavn af lettelserne. Almindelige lønmodtagere kommer derimod til at betale i form af højere priser på bl.a. den kollektive trafik og en forringet offentlig service. I den borgerlige propaganda er dagpenge og bistandshjælp for høje. Efter deres mening gider borgeren ikke finde job, hvis de ikke tvinges til det af nød. Problemet er bare, at der ikke er arbejde til alle. I dag er den maksimale arbejdsløshedsunderstøttelse på nede på et lavt niveau, og det har været en sej kamp. I år 2000 blev vi udpeget som årets børnekommune i Danmark og fik stor anerkendelse for vores arbejde for børnefamilierne, siger en lidt stolt borgmester. - Vi giver også en højere ældreservice end de fleste andre kommuner i Danmark. Det er lykkedes os at følge med efterspørgslen efter plejehjemsboliger. Vi er p.t. ved at etablere 51 nye plejeboliger i forbindelse med en omfattende modernisering af de 3 plejecentre. Og når den er færdig, vil ventelisterne være afskaffet, siger Anders Bak. Han er også glad for, at man i samarbejde med personalet derude har fået opbygget en velfungerende og effektiv driftsby. - Integrationsområdet har altid været i front. På det område har vi heller ikke været bange for at afprøve nye ting. Det er vigtigt, hvis der skal ske udvikling. For et par år siden etablerede vi et lokalcenter i Taastrupgård og fik i den forbindelse etableret partnerskabssamarbejde med private virksomheder via den såkaldte Jobekspres. Den har virkelig været en succes og fået 2. og. 3. generationsindvandrere og unge mennesker i gang på arbejdsmarkedet. Integrationsministeren har været herude et par gange, og beskæftigelsesministeren kommer snart for at se, hvordan Jobekspressen arbejder, siger Anders Bak. Garant for en god kommune Borgmesteren er også meget glad for etableringen af Erhvervscentret, hvor alle kommunens arbejdsmarkedsrettede funktioner er samlet incl. Sprogskolen og en 10. klasses skole. - Det har også været en succes, og igen: Også her har Høje Taastrup Kommune været fremsynet, siger han. Erhvervscentret blev oprettet for flere år siden og betyder bl.a. også, at kommunen nu står godt rustet til kommunalreformen og etablering af jobcentre i den forbindelse.. Borgmesteren tror, der er meget gode muligheder for, at den positive udvikling fortsætter. - Det vi har udrettet, agter vi ikke at give køb på, siger han. - Jeg tror, vores borgere udmærket er klar over, hvad den socialdemokratiske byrådsgruppe står for og hvad den har udrettet. Borgerne ved vi holder vore løfter, og de kender vores mål og visioner. - Socialdemokraterne er garant for, at Høje Taastrup Kommune er en rigtig god kommune at bo i - for borgere i alle aldre, slutter en tilfreds Anders Bak. ca kr. om måneden, men den skulle have været kr , hvis understøttelsen var blevet reguleret i samme takt som andre indkomster i Danmark. Det er en asocial politik, der rammer mange og ikke giver lige muligheder for denne gruppe borgere. Overfor den borgerlige offensiv, må fagbevægelsen forsvare ideen om fællesskab, hvor de stærke skuldre bærer de tungeste byrder Vi må forvente, at socialdemokraterne kommer med en politik, der er et alternativ til den voksende ulighed i det danske samfund. Ole Schneider Formand OKTOBER HØJE TAASTRUP

12 OKTOBER HØJE H TAASTRUP Fortsæt Af Palle Aarøe Borgmester Anders Baks pludselige beslutning - og dermed med meget kort varsel - om ikke at genopstille til borgmesterposten ved kommunalvalget i november har givet genlyd og travlhed i det lokale partiapparat. Socialdemokratiets fællesledelse i Høje Taastrup Kommune har holdt adskillige møder for at drøfte situationen. Senest torsdag den 8. september, hvor fællesledelsens forslag til den fortsatte procedure blev vedtaget på et 20 minutter kort ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Sidste frist i.h.t. køreplanen for opstilling af spidskandidat er kl , og indtil videre ligger det fast, at Svend-Erik Hermansen og Conny Trøjborg Krogh har meldt deres kandidatur. John Severin, som indtil for ganske nylig talte på knapper, har meddelt, at han ikke stiller op. Men spillet er stadig åbent frem til den 20.9., og bl.a. Vibeke Winther er gået i tænkeboks. Efter al sandsynlighed - hvis ikke der er en kandidat der opnår ¾ flertal - bliver der valgt to kandidater ud på et repræsentantskabsmøde den 21.9., og urafstemningen blandt de godt 550 medlemmer sættes i gang den De to kandidater vil herefter blive præsenteret på møder h.h.v. hos 3F i Høje Taastrup den 26.9 den gode linie! Det er hamrende vigtigt, alle nu bakker Socialdemokraternes kommende nye spidskandidat til borgmesterposten i Høje Taastrup Kommune 100 pct. op, fastslår formanden for Socialdemokratiets fællesledelse, Peter H. Faarbæk og i Fløng forsamlingshus den 27.9, begge steder kl Her vil medlemmerne få mulighed for at møde op og stille spørgsmål til kandidaterne for at få at vide, hvad de vil. Urafstemningen slutter lørdag den 8. oktober, og den nye spidskandidat præsenteres samme aften i forbindelse med A Party i Medborgerhuset. - Vi skal alle af fuld kraft bakke op om den nye spidskandidat, der bliver valgt. Det er meget vigtigt at stå sammen. Anders Bak tog jo alene over stemmer sidste gang, hvilket var mere end halvdelen af alle vores stemmer. Derfor bliver det et kæmpelod, der kommer til at ligge på den nye spidskandidat. Der bliver brug for al den støtte, der kan skaffes fra hele byen, uanset om personen bliver fra Øst- eller Vestbyen. - Også selvom man mener, den forkerte har vundet. For hvis man vil partiet noget godt, bliver man nødt til at bakke den nye spidskandidat 100 pct. op, siger fællesledelsens formand, Peter H. Faarbæk. Mange gode resultater Peter H. Faarbæk finder det naturligt, at man arbejder for at fortsætte de positive takter, som har præget udviklingen i Høje Taastrup Kommune i Anders

13 Baks lange borgmesterperiode siden Et nyt omfattende og potent valgprogram har ligget klar siden før sommerferien. Socialdemokraterne sidder i indeværende valgperiode på 11 ud af de 21 pladser i byrådet. - Vi synes sådan set, at det går udmærket, og at det ikke er nødvendigt at lave noget radikalt om. Men den gode linie skal fortsættes. Vores fordel i forhold til den borgerlige fløj er, at de langtfra er enige om, hvem der skal være deres borgmesterkandidat. Desuden er de borgerlige uenige om flere politiske emner, bl.a. på integrationsområdet, fremhæver Peter H. Faarbæk. Og bl.a. integrationsområdet er et af de mange områder, hvor Socialdemokratiet i Høje Taastrup har opnået iøjnefaldende gode resultater. Især Jobekspressen har været en kæmpesucces, og dette projekt bringer mange i arbejde. Projektet på Selsmoseskolen med at fordele eleverne efter 6 klasse ud på de øvrige skoler i et øget samarbejde mellem SFO og skole tegner også lovende og vil ligeledes blive fulgt op Endelig er det set med Peter H. Faarbæks øjne værd at fremhæve renoveringen af Køgevej som et godt eksempel på god lokal realpolitik. Dette projekt blev taget op, selvom der var stor modstand mod det - også fra Peter H. Faarbæk. - Men i dag ser man jo et strålende resultat, siger han, og fremhæver også Socialdemokratiets prioritering de senere år af Peter H. Faarbæk klar til valgkamp ældreområdet og skoleområdet som eksemplarisk. Børn og unge samt ældreområdet får ligeledes en høj prioritering i det nye lokalpolitiske valgprogram. Taksterne i de kommunale institutioner skal holdes på et lavt niveau, og kvaliteten skal udvikles løbende. Integrationsprojektet med dagtilbud til fremmedsprogede børn skal fortsætte, så den meget positive udvikling, der har været de sidste år, fastholdes. Partiet vil også arbejde for, at der indføres madordninger på skolerne og arbejde for en spredning af socialt svage og tosprogede elever til alle kommunens skoler, så både det gennemsnitlige færdighedsniveau øges og den sociale arv svækkes. Endelig vil Socialdemokraterne have en aktiv beskæftigelsespolitik for alle, uanset alder, etnisk oprindelse og køn. Uddannelse af ledige samt løbende efteruddannelse af dem, der er i beskæftigelse, skal opprioriteres. Beskæftigelse er samtidig den bedste form for integration af nydanskere, hedder det bl.a. i valgprogrammet. - Vores udgangspunkt er uændret skatteprocent. Men om vi kan holde det, afhænger meget af kommunalreformen, som vi endnu ikke kender de økonomiske konsekvenser af. F.eks. tyder alting på lige nu, at kommunerne vil miste en stor sum ved, at staten overtager skatteopkrævningsfunktionen, siger Peter H. Faarbæk. OKTOBER HØJE H TAASTRUP

14 OKTOBER HØJE TAASTRUP Sygehuset er for alle - uanset pengepung Amtsborgmesteren i Københavns Amt hedder Vibeke Storm Rasmussen. Det ved de fleste i amtet men når amtet nedlægges og smeltes sammen med Frederiksborg og Bornholms amt sammen med København og Frederiksberg, så fødes Region Hovedstaden. Og så er spørgsmålet: Hvem skal være den nye folkevalgte leder af regionen. Vibeke Storm Rasmussen stiller op til den uhyre vigtige post, fordi hun er garanten for, at der fortsat vil være sygehuspladser til alle i hele regionen. - Jeg har det sådan, at det lyder meget fint med frit valg til sygehusbehandlingen, men det hjælper jo ikke meget med det såkaldte frie valg, hvis det kun er de velhavende, der har råd - og at mængden af det offentlige sygehusvæsens tilbud er så snævert, at der reelt ikke er noget valg. Jeg mener, at vi alle har krav på at kunne komme på vores fælles sygehuse. Vi vil ikke presses over i det private system pga. for lang ventetid. Det frie valg må ikke blive til et ideologisk felttog. Derfor må vi hele tiden investere og sørge for, at det offentlige præsterer det bedste, man kan få - uden lange ventetider, siger Vibeke Storm Rasmussen. Den væsentligste opgave for den kommende hovedstadsregion bliver driften af de 14 sygehuse, der følger med i kølvandet på sammenlægningen. Derfor er det også meget vigtigt, at den politiske ledelse af regionen bliver sammensat, så også almindelige mennesker er sikret en ordentlig behandling, når uheldet indtræffer. Når man ser på sygehusene i de nuværende amter og sammenligner dem, så slår det en, at der bliver noget at rette op på i de nordsjællandske sygehuse. Her kæmper amtet med en mangeårig dårlig økonomi - og truslen om sygehuslukninger har længe ligget som en mørk skygge over hele området. - Vi skal have rettet op på tingene, så sygehusene fungerer bedst muligt i hele regionen og det kræver viljestyrke, parathed og især samarbejde på tværs af de mange politiske og arbejdsmæssige interesser, der findes, siger Vibeke Storm Rasmussen, som er kendt for at være en samlende figur, der altid søger at opnå det bredest mulige flertal bag de beslutninger, der skal laves. Og sådan har det været lige siden, hun i 1974 blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Albertslund - og i 1984 blev valgt til amtsrådet, hvor hun blev valgt som amtsborgmester i Det er så let at nøjes med de rigtige meninger. Det har jeg aldrig villet. Jeg elsker at skabe resultater - og al erfaring viser, at de aftaler der indgås mellem mange parter holder bedre og længere end de aftaler, der kun lige akkurat knibes igennem med et snævert flertal, understreger Vibeke Storm Rasmussen, der dog ikke er bange for at tage en konfrontation, når det er nødvendigt. - Men, tilføjer hun: Det er jo ikke noget mål i sig selv at slås på den negative banehalvdel, når man kan slås for de gode ting og samtidig opnå resultater og respekt for det arbejde, som skal gøres. I den politiske verden skal man kunne skabe et kompromis - og man skal have øje for de langsigtede mål. De store forbedringer i sygehusverdenen tager år at gennemføre og man kan derfor ikke lave om fra møde til møde. Man skal lave en plan - og holde fast i den. Det gjaldt de mange hjerteudbygninger. De blev gennemført over en periode på 10 år. Det gælder også den store kræftudbygning, vi nu har gang i. For mig gælder det at sikre, at alle borgere i regionen får lige adgang til den bedste sygehusbehandling, når behovet er der uanset om det er på et offentligt eller privat sygehus. Andre politiske partier prioriterer anderledes. De vil hellere flere privat hospitaler på bekostning af de offentlige. Det er jeg ikke tilhænger af, for hvem er det, der kommer sidst og ikke får den bedste behandling, hvis vi indfører forskelsbehandling. Hvem er det, der altid har den bedste forsikring, de bedste kontakter og de fleste penge, lyder det fra Vibeke Storm Rasmussen. Vibeke Storm Rasmussen er Socialdemokratiets spidskandidat ved regionsvalget den 15. november. Det finder sted samme dag som kommunevalget i de mange kommuner i hele landet.

15 Tilbud om lønforsikring Alle medlemmer af 3F får fra den 1. oktober tilbud om muligheden for at tegne en supplerende ledighedsforsikring. Først og fremmest i lyset af den manglende regulering af dagpengene er der opstået et marked for tillægsforsikringer mod ufrivillig ledighed. Derfor besluttede 3F på det seneste HB-møde, at forbundet pr. 1. oktober i år skal tilbyde medlemmerne en mulighed for at tegne en 3F lønforsikring med ALKA som udbyder. Den forsikrede skal opfylde nogle betingelser ved forsikringens ikrafttrædelse, og det er : være medlem af 3F og 3F s A- kasse være fyldt 18 år men ikke 60 år have et dansk CPR-nummer være beskæftiget som lønmodtager i Danmark (Færøerne og Grønland er ikke omfattet) være aflønnet for minimum 16 timer pr. uge være indforstået med at kommende ledighed, som den forsikrede har eller burde have kendskab til på forsikringens tegningstidspunkt, og som senere anmeldes ikke er dækket. Hvis den forsikrede ved tegningen har, eller burde have kendskab til kommende ledighed som senere måtte give anledning til anmeldelse af ufrivillig ledighed er den forsikrede ikke berettiget til forsikringsdækning, der direkte eller indirekte relaterer sig til den ledighed, som den forsikrede havde eller burde have kendskab til på ethvert tidspunkt før forsikringens tegning. Når man tegner lønforsikringen, aftaler man forsikringsydelsens størrelse og udbetalingsperioden pr. ledighedsperiode. På lønforsikringen er der en såkaldt kvalifikationsperiode på 180 dage, som beregnes fra forsikringens ikrafttrædelsestidspunkt. Den forsikrede er ikke berettiget til dækning fra forsikringen ved ledighed, som enten indtræder i kvalifikationsperioden eller indtræder senere som følge af opsigelse eller varsel herom modtaget af forsikrede inden for kvalifikationsperioden. Hvis den forsikrede er overflyttet fra en anden fagforening og/eller A-kasse og i direkte overgang til medlemskab af 3F og 3F s A-kasse tegner forsikringen, kan kvalifikationsperioden bortfalde eller reduceres ud fra følgende betingelser: Forsikrede har indtil tidspunktet for overgang til medlemskab af 3F og 3F s A-kasse haft en ikraftværende ledighedsforsikring via den tidligere A-kasse og/eller fagforening. Kvalifikationsperioden reduceres med det antal dage, som den tidligere forsikring har været i kraft. Ved 180 dage bortfalder kvalifikationsperioden helt. Reduktion eller bortfald af kvalifikationsperioden gælder dog maksimalt for en forsikringsydelse af samme størrelse og en udbetalingsperiode af samme længde som på den tidligere forsikring. Hvis ydelse og/eller udbetalingsperiode på denne forsikring overstiger betingelserne på den tidligere forsikring, gælder der en kvalifikationsperiode på 180 dage for den overskydende del. Og forsikrede skal selv sørge for at skaffe den nødvendige dokumentation for dette. Forsikringsdækningen gælder alene, hvis den ufrivillige ledighed indtræder i forsikringens løbetid og under forudsætning af, at forsikrede har været beskæftiget som lønmodtager (aflønnet for min. 16 timer pr. uge) i en sammenhængende beskæftigelsesperiode på mindst 1 år umiddelbart før indtræden af første ledighedsperiode, som berettiger til og vil medføre udbetaling af forsikringsydelser. Ledighedsperioder a 14 dage eller mindre betragtes ikke som afbrydelse af beskæftigelsesperioden. Udbetaling af forsikringsydelser er betinget af, at forsikrede: er ufrivilligt ledig er tilmeldt Arbejdsformidlingen står til fuld rådighed for det almindelige danske arbejdsmarked er berettiget til dagpenge fra 3F s A-kasse ikke har fået karantæne. De første hele 60 dage, efter at den ufrivillige ledighed er indtrådt, er en selvrisikoperiode. Så den forsikrede har således først ret til ydelser fra forsikringen, når den ufrivillige ledighed har varet i 60 sammenhængende hele dage. Første forsikringsydelse udbetales altså først efter udløbet af selvrisikoperioden. For hver yderligere periode på 30 sammenhængende hele dages ledighed efter selvrisikoperiodens udløb betales én forsikringsydelse. Der udbetales i op til den aftalte periode på 3,6 eller 12 forsikringsydelser pr. ledighedsperiode, eller i alt op til 36 forsikringsydelser ved flere adskilte ledighedsperioder. Når forsikringsydelsen har været udbetalt i op til det aftalte antal forsikringsydelser inden for én ledighedsperiode stopper udbetalingen automatisk. Den forsikrede skal herefter have været beskæftiget som lønmodtager i en sammenhængende periode på mindst 6 kalendermåneder for igen at kunne blive berettiget til udbetaling ved ufrivillig ledighed. Ufrivillig ledighed betyder, at forsikredes ansættelse ufrivilligt er ophørt efter udløbet af gældende opsigelsesperiode. Det er en betingelse, at dette dokumenteres i form af en skriftlig opsi- OKTOBER HØJE TAASTRUP

16 OKTOBER HØJE TAASTRUP gelse fra arbejdsgiveren eller anden dokumentation, som ALKA sidestiller hermed. Ledighed der skyldes, at forsikrede selv har opsagt sit job uanset årsag eller skyldes berettiget bortvisning er ikke omfattet af begrebet ufrivillig ledighed. Hvis 2 ledighedsperioder ved kortvarig beskæftigelse er adskilt af 3 kalendermåneder eller mindre på grund af arbejde eller uarbejdsdygtighed, behandles de 2 perioder som én periode. Der udbetales dog ikke forsikringsydelser for den periode, hvor forsikrede er i arbejde eller er uarbejdsdygtig Hvis 2 ledighedsperioder er adskilt af mere end 3 kalendermåneder, skal den forsikrede igen have været beskæftiget som lønmodtager i en sammenhængende periode på mindst 6 kalendermåneder for at være berettiget til en ny udbetaling af forsikringsydelse. Der gælder en ny selvrisikoperiode ved en senere ny ledighedsperiode, og udbetaling Månedlig ydelse Skemaet viser månedlig ydelse og månedlig præmie. Priserne er beregnet på baggrund af statistik om 3F-medlemmernes ledighedsprofil opgjort pr. 17. maj Medlemmerne vil kunne vælge mellem 8 forskellige faste forsikringsydelser op til kr. af forsikringsydelse i en række andre situationer kræver skriftlig henvendelse til ALKA..Hvis den forsikrede arbejder på nedsat tid og er berettiget til udbetaling af supplerende dagpenge, kan der udbetales forsikringsydelser, såfremt forsikrede er ufrivilligt ledig efter det tidligere ansættelsesforhold og har påbegyndt arbejdet på nedsat tid hos en anden arbejdsgiver. Forsikrede skal skriftligt meddele ALKA detaljerne her for, før arbejdet på nedsat tid påbegyndes. Udbetalingen af forsikringsydelserne kan inkl. løn, supplerende dagpenge og andre ydelser dog aldrig overstige 80 pct. af den hidtidige arbejdsindkomst. Der er en række andre betingelser i lønforsikringen og oversigt over, hvad den ikke dækker m.v., og der vil løbende i det kommende år blive igangsat en direct mail kampagne, hvor der sendes brochurer og breve ud til medlemmerne. Brevene vil blive vedlagt en frankeret svarkuvert, Månedlig præmie Op til 3 måneders udbetaling pr. ledighedsperiode Månedlig præmie Op til 6 måneders udbetaling pr. ledighedsperiode som medlemmer der ønsker en lønforsikring, kan sende til ALKA. Endelig vil hjemmesiden 3F.dk blive udvidet med informationsmateriale og indmeldelsesblanket. Der vil også blive installeret en regnemaskine, hvor man kan taste sine løndata ind i et beregningsprogram for at se, om man overhovedet kan få en dækning og i givet fald hvilken. Månedlig præmie Op til 12 måneders udbetaling pr. ledighedsperiode kr. 26,00 kr. 38,00 kr. 49,00 kr kr. 52,00 kr. 76,00 kr. 98,00 kr kr. 104,00 kr. 152,00 kr. 196,00 kr kr. 156,00 kr. 228,00 kr. 294,00 kr kr. 208,00 kr. 304,00 kr. 392,00 kr kr. 260,00 kr. 380,00 kr. 490,00 kr kr. 312,00 kr. 456,00 kr. 588,00 kr kr. 364,00 kr. 532,00 kr. 686,00 kr. Produktet er desuden fleksibelt, så medlemmet ved tegning kan vælge mellem op til h.h.v. 3,6 eller 12 ydelser pr. ledighedsperiode. Uanset om medlemmet vælger 3,6 eller 12 ydelser pr. ledighedsperiode, kan der i tilfælde af flere ledighedsperioder maksimalt udbetales 36 ydelser i hele forsikringens løbetid. Medlemmerne kan forsikre sig for ét beløb, som incl. dagpenge fra A-kassen må udgøre max. 80 pct. af lønnen på tegningstidspunktet. ALKA opkræver præmien kvartalsvis forud.

17 Skår i arbejdsglæden Lastbilchauffør siden 1993, Per Andersen, mener, at EU-direktivet om arbejdstid for chauffører m.fl. vil få arbejdsglæden til at forsvinde - sammen med størstedelen af den gamle, rutinerede danske chauffør-stab Af Palle Aarøe Lastbilchauffør i Glostrup, Per Andersen har ikke meget til overs for rådet til vognmænd og chauffører fra 3F s Transportgruppe om, at chauffører og vognmænd, som overholder gældende kørehviletids bestemmelser stort set ikke vil blive berørt af de nye regler i EU-direktivet om arbejdstid for chauffører. Per Andersen reagerede på artiklen i sidste nummer af afdelingsbladet Blæst om EU-direktiv. - Jeg ønsker at modbevise 3Fs påstand om, at hvis vi overholder vores køre-hviletider, så kommer vi ikke i karambolage med EU-direktivets bestemmelse om maximum 48 timers arbejde i gennemsnit om ugen, siger han og beskriver her en typisk arbejdsuge fra sin egen hverdag i det virkelige liv. Mandag Start kl i Glostrup på en tur med specialmaskiner (er læsset) til Ålborg, hvor maskinerne skal læsses af og stilles op hos kunden. Hvis gældende lov og EU-direktiv skal overholdes, tager det generelt 6 timer at køre til Ålborg fra Glostrup. Men han må kun køre 4½ time i træk. D.v.s. fra Så skal han efter reglerne om kørehviletid hold 3 kvarters pause. Så kan han køre igen fra kl og i reelt 4½ time mere, men er fremme i Ålborg kl ½ time senere. Så skal maskinerne stilles op. Det tager rundt regnet 8½-9 timer inkl. en spisepause, og så er vi fremme ved cirka 20-tiden. På vejen op til Ålborg har han på det tidspunkt inden for døgnet brugt 6 køretimer og har derfor reelt lov til at køre yderligere 3 timer i det døgn. Men inden for det døgn skal han også holde 9 timer fri, så når han regner på køreskiven, så er kl om aftenen det sidste tidspunkt, han kan køre til, hvis reglen om de 9 timers fri skal overholdes. Mandagens resultat bliver en køretid på 6 timer og en arbejdsdag på 15 timer. Tirsdag Der skal også læs med hjem igen. Det foregår fra 3 steder Herning, Århus og Vejle. Starter 5.00 i Ålborg og til Herning, hvor han er kl Læsser på ½ time videre til Århus. Fremme kl Læssetid ½ time. Videre til Vejle kl. 9.00, hvor han er fremme kl (kørsel i myldretid). I alt 5 timers køretid Men så optimalt kan det ikke være. Han kan p.g.a. af køre-hviletid kun køre frem til kl , hvor han skal holde 3 kvarters pause et sted i det jyske. Kl kan han køre videre mod Vejle, hvor han læsser og igen kan køre fra kl mod Glostrup. Den tur tager 3½ time at køre, så han er hjemme kl og alle regler er overholdt. Tirsdagen resultat bliver en køretid på 8½ køretimer og en arbejdsdag på 10 timer og 45 min. Onsdag Bilen holder stille med fuldt læs fra tirsdag kl i Glostrup til kl onsdag morgen. Starter mod Nakskov for at læsse af. Er fremme Aflæsning tager 1 time, og der fortsættes mod Maribo kl. 8.30, hvor han er fremme 45 min. senere. Aflæsning her tager ½ time, og kl er der afgang mod Nykøbing F., hvor han er fremme Aflæsning tager ½ time. Køretiden har indtil nu været 4 timer, og han vælger at holde de obligatoriske 3 kvarters pause nu. OKTOBER HØJE TAASTRUP

18 OKTOBER HØJE TAASTRUP Kl kan han så køre ud og læsse op med ½ times køretid opsparet på døgnkontoen samt de nye 4½ time. Turen går fra Nykøbing F. på vejen mod Ålborg til Næstved, hvor han er kl Læsning tager 2 timer, og kl er der fuldt læs. Men der er kun 4 køretimer tilbage, så han er i det døgn nødt til at stoppe kl Onsdagens resultat bliver derfor 9 køretimer og en arbejdstid på 13 timer og 3 kvarter. 64½ time på en uge Efter de 3 dage er det samlede antal arbejdstimer 39½, og lastvognen holder nu i Randers og venter de 9 obligatoriske timer på at måtte køre igen. Bilen er fremme i Ålborg ved 7.30-tiden torsdag, og så starter rumlen igen, hvor Per Andersen arbejder 15 timer torsdag og 10 timer fredag, Chauffør Per Andersen forventer en betydelig lønnedgang som følge af EU-direktivet. hvor han er tilbage i Glostrup rundt regnet ved tiden. Det giver samlet en arbejdstid på 64½ time for denne ene uge, hvor alle regler er overholdt. Normal arbejdstid er 37 timer om ugen, og efter det nye EUdirektiv må der under bestemte forudsætninger kun arbejdes 48 timer om ugen. - Men hvem skal betale for, at jeg går ned og blot arbejder 48 timer om ugen. Hvem skal så hente bilen et eller andet sted i Jylland, og hvem skal betale for, at jeg kommer hjem, spørger Per Andersen, som ikke tror på, at vognmanden vil betale den slags udgifter. - Jeg kan ikke forstå, at 3F ikke bakker os bedre op. Jeg tror nogen har fået noget galt i halsen og blander bestemmelserne om køre-hviletid og arbejdstidsdirektivets bestemmelse om de 48 timer sammen. 3F bør sætte sig bedre ind i, hvad der foregår i lastbilchaufførernes hverdag. Og hvis man har kendt direktivets intentioner siden 2002, hvorfor har man så ikke sørget for at forhandle vores løn højere op, siger Per Andersen, som forventer en lønnedgang på mellem og kr. om året som følge af EU-direktivet. Han frygter også, at de nye regler vil få de fleste gamle og rutinerede chauffører til at holde op. - Jeg har selv aldrig ligget på den lade side. Jeg elsker at arbejde. Men den arbejdsglæde er ved at blive taget fra os nu, siger Per Andersen Chaufførgruppen vil ifgl. faglig sekretær Benny Unterschlag gerne se på sagen. Gruppen er dog fortsat enige i lovens intentioner om, at der skal tages hensyn til chaufførernes arbejdsforhold, og at det ikke kan være rigtigt, at der skal drives rovdrift på medlemmerne. - Husk på, at det er et EU-direktiv, som skal indgå i dansk lovgivning, og Forbundets Transportgruppe har forsøgt at påvirke beslutningstagerne. Men vi har jo p.t. ikke ligefrem en arbejdervenlig regering, siger Benny Unterschlag.

19 JOBPATRULJEN Af Benny Unterschlag Torsdag den 11. juli 2005 mødte 4 unge, friske og aktive medlemmer af LOs jobpatrulje op i afdelingen for at tage på besøg hos arbejdsgivere i afdelingens område. Efter en kop kaffe og en kort planlægning af dagen, startede vi op i den lejede bil og kørte mod Torslunde. De første stop var hos de gårde og gartnerier, som ligger på Torslundevej, bl.a. gartneriet Christen Olsen, der er kendt med afdelingen. Derefter gik vejen ad Solhøjvej, hvor vi var inde på et gartneri, som desværre var nedlagt og hvor de unge fik et par ord med på vejen om, hvor besværligt det var at drive gartneri. Heller ikke på en kennel var der bid. Turen gik herefter til Teglevej i Baldersbrønde, men heller ikke gartner Gunnar Kristiansen havde unge beskæftiget i sin virksomhed. Med håb om bedre held gik turen så til Sengeløse, hvor der er en del gartnerier. Det første på Klevehøjvej viste sig også at være nedlagt. Herefter fik vi en snak med de udenlandske arbejdere, som høster blomkål i markerne, men heller ikke her fandt vi efter en snak med gårdejeren - unge i fritidsjob. I Sengeløse fik vi en tur rundt om gadekæret, og et besøg hos Brugsen viste sig at være helt i orden. Der var styr på arbejdstider, og betalingen var ok. Så tog vi turen hjemad ad Ole Rømers Vej, og endelig var der gevinst. i Taastrup Ordet solidaritet er åbenbart ikke helt slidt op endnu Jobpatrulen på besøg i Torslunde Hos Claus Barslund var en del unge beskæftiget med at plukke jordbær ude i markerne, og vi fik en snak med nogle af dem. De var glade for at kunne tjene lidt lommepenge i sommerferien, selvom 3 kroner pr. bakke jo ikke er alverden, men med en god indsats kan man holde en fin timeløn. Dette var blot et udpluk af de virksomheder, der fik besøg af Jobpatruljen fra LO. De fleste steder blev de unge modtaget med godt humør og venlighed. Det er helt rart at kunne konstatere, at der stadig er unge, som bekymrer sig om det samfund, de lever i og tænker på, om andre også har det lige så godt som de selv. Ordet solidaritet er åbenbart ikke helt slidt op endnu og tak for det. Tak til de fire unge, der gad bruge 2 uger af sommeren på at gøre en indsats til gavn for andre. Mange unge bliver snydt Alt for mange unge bliver snydt på deres arbejdsplads, afslører Jobpatruljens konklusion efter de første 4 uger i marken rundt omkring i Danmark. Der blev konstateret problemer på næsten hver fjerde arbejdsplads ud af 1700 besøgte, og der blev interviewet næsten 400 fritidsjobbere i perioden. Flertallet af de unge havde ikke en ansættelseskontrakt, hvoraf det skal fremgå, hvad deres arbejde består i og under hvilke forhold, det skal udføres. OKTOBER HØJE TAASTRUP Vi fik en snak med gartneriejeren i Baldersbrønde

20 OKTOBER HØJE TAASTRUP - En ansættelseskontrakt og en ordentlig og forsvarlig oplæring er grundlaget for et godt samarbejde mellem virksomheden og den enkelte fritidsjobber, siger LO-konsulent Stig Møller. koordinator for Jobpatruljen til HK Bladet Sjælland og fortsætter: - Hvis de unge endelig har en kontrakt, er den i mange tilfælde ikke underskrevet af forældrene, hvilket Jobpatruljen anbefaler. Over halvdelen af dem Jobpatruljen var i kontakt med, havde ikke fået en ordentlig oplæring i jobbet. Dem der havde fået det, havde ofte fået det mere eller mindre tilfældigt af en anden medarbejder, og mange havde endog ikke haft en indledende samtale med en ansvarlig, som skulle orientere den unge om sikkerhedsforanstaltninger og rettigheder på arbejdspladsen. Stig Møller påpeger, at sådanne svigt i værste fald kan føre til ulykker, fordi mange unge har et fysisk hårdt fritidsjob. Og hvis de f.eks. ikke lærer at løfte ordentligt eller arbejde mest hensigtsmæssigt, sker der en unødvendig nedslidning, allerede inden de unge arbejdsliv rigtigt er kommet i gang. Hver tredje unge snydes for tillæg. Mere end 80 pct. får ikke løn under sygdom og 2/3 oplyser, at de ikke får løn under oplæring. Mange unge under 18 år har også sene vagter, hvor de ifølge loven ikke må arbejde, og mange udsættes for tunge løft, hvor de skal trække eller skubbe palleløftere og f.eks. lange rækker af indkøbsvogne med alt for tung vægt. Stig Møller opfordrer derfor de unge til at melde sig ind i de relevante fagforeninger, hvor de kan få svar på deres spørgsmål og hjælp, hvis det går galt i fritidsjobbet. Unge kan gå ind på Jobpatruljens hjemmeside hvor de i Fritidsjobguiden kan læse nærmere om deres rettigheder lige fra lønsatser og arbejdstider til tunge løft og arbejde med farlige maskiner. Udpluk fra pressen om Job-patruljens indsats: Claus Meyer overtræder beværterloven TV-mesterkokken Claus Meyer overtræder beværterloven og lader unge under 18 år sælge spiritus til gæsterne i Meyers Deli på Gl. Kongevej i København. BT 13. juli 2005 Fem restaurationer anmeldt til politiet Fire af stederne gik anmeldelserne på, at unge under 18 år arbejdede i et lokale, hvor der udskænkes alkohol. Det er ulovligt. Den femte politianmeldelse drejede sig om arbejdstider. På et diskotek havde unge under 18 år arbejdstid til kl. 01, hvilket ikke er tilladt. Ungarbejdere må kun være på job til kl Roskilde Avis 22. juli Beværtninger meldes til politiet. LO s jobpatrulje har været en tur forbi Køge, hvor der på 5 ud af de 10 beværtninger, de besøgte, var unge under 18 år ansat. Mindst 4 af de fem steder - Guldbageren, Café Klein, Biografen, Hugos Vinkælder og Christians Minde - bliver nu anmeldt til politiet. Urban 28. juli Unge udfører voksenarbejde. Alt for mange unge i kommunerne nord for København udfører voksenarbejde, som ikke er tilladt, når man er under 18 år. Jobpatruljen har besøgt 132 virksomheder i Værløse, Gentofte, Søllerød, Lyngby, Hørsholm og Birkerød kommuner, hvor der var ansat unge under 18 år. På 31 steder konstaterede patruljen, at der var problemer i forhold til unges ansættelser. Hver Weekend 5. august Politiet giver ulovlig dispensation. En restaurant i Zoologisk Have på Frederiksberg har fået en dispensation, så unge under 18 år kan arbejde der, selv om der serveres spiritus. Det finder LO s jobpatrulje i Storkøbenhavn så besynderligt, at patruljen nu har bedt Frederiksberg Politi om en forklaring. (politiet har efterfølgende indrømmet fejlen over for Jobpatruljen) 3F Kastrup og Netredaktionen 19. juli 2005 Der blev høstet blomkål i Sengeløse Henriette og Thomas i snak med en jordbærplukker Rikke Koch fik fortalt, at det er svært af få unge til at plukke jordbær, de møder ikke, selv om det er aftalt Jobpatrulen i Taastrup fra venstre koordinator Carsten Nielsen, Henriette Hansen, Thomas Petersen, der tog sig af kontakt til pressen, og vor egen Nicolaj Petersen.