Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik"

Transkript

1 GUIDE TIL PRAKTIKVEJLEDERE Laura Trojaborg Initialer S.1/16 : LAuaLaura Sprogstøtte til tosprogede elever i praktik - en guide til praktikvejledere

2 S.2/16 1. At lære og lære fra sig kræver tid og tillid Barrierer for sproglig indlæring på praktikstedet Skal eleven tale dansk derhjemme? Må eleven tale sit modersmål på arbejdspladsen? Hvordan bruger man logbogen til sprogindlæring? Hvordan får man eleven til at undre sig? Hvordan får man eleven til at reflektere? Hvordan udvider man ordforrådet? Hvordan forbedrer man udtalen? Hvordan sikrer man sig, at eleven forstår sin samtalepartner? Kan det skriftlige understøttes i praktikken? Her kan eleven arbejde videre med sproget... 16

3 1. At lære og lære fra sig kræver tid og tillid At lære et sprog er en kompleks og langvarig proces. Det kræver først og fremmest tålmodighed, tillid og hårdt arbejde at lære sig et nyt sprog eller at være den, der skal lære fra sig. At lære at gebærde sig med det nye sprog er et ekstraarbejde for den tosprogede elev, men det kræver også noget ekstra fra praktikvejlederen. Denne lille guide kan bruges i samarbejdet mellem praktikvejledere og tosprogede elever, hvis man oplever at der er sproglige barrierer. S.3/16 Sprogindlæring foregår på mange planer og involverer alle vores kommunikationsmuligheder. Når man lærer det nye sprog, skal man både lytte, læse, skrive og tale på et andet sprog, og det kan godt være udmattende. Til gengæld er det vigtigt at få alle disse elementer med, da det sikrer at sproget forankrer sig bedre hos eleven. Derfor er arbejdssituationen et godt sted at lære sprog, fordi man får sproget ind og ud på alle måder. Men det kræver også, at folk omkring den lærende er tålmodige og hjælpsomme. Tid er ikke nødvendigvis det, der er mest af i arbejdet på et plejehjem eller i hjemmeplejen, men man er nok nødt til at acceptere, at hvis man har at gøre med en tosproget elev, der har vanskeligheder med det danske sprog, så må man afsætte noget ekstra tid og energi. Det er vigtigt at skabe et rum, hvor det er tilladt at lave fejl, hvor der er plads til at man kan grine af det hele. Tillid er et kodeord, når det gælder at lære nyt.

4 2. Barrierer for sproglig indlæring på praktikstedet Som tosproget elev, kan det være svært hurtigt at komme ind i jargonen og kommunikationen på den nye praktikplads. Dette kan der både være kulturelle, personlige og sproglige årsager til. Nogle tosprogede elever har ikke så meget erfaring på det danske arbejdsmarked og kan fejlagtigt tro, at eleven bare skal holde mund og høre på, hvad de erfarne vejledere og kolleger fortæller. En tosproget elev tror muligvis, at hun ikke har ret til at sige noget ved møder, da hun jo bare er elev. Den tosprogede elev kan også være i tvivl om, hvad man taler med sine kolleger om, hvor meget man f.eks. deler med kolleger om privatlivet. Måske har de nogle andre problemstillinger derhjemme end kollegerne f.eks. at de bor i en storfamilie i flere generationer med de glæder og sorger det giver. Mange tosprogede elever kender ikke de helt dagligdags udtryk, som vores dagligdags snak er fyldt med. Det kan betyde, at de hurtigt bliver koblet af. Nogle tosprogede elever er flove over deres accent eller generte over det at skulle kommunikere på dansk, og det betyder at de er mere stille, end hvis de talte deres modersmål. De kan på denne måde komme til at opleve en kløft mellem den identitet de har på deres modersmål, og den de har på dansk. S.4/16 Når I modtager en tosproget elev i praktik, kan I være opmærksomme på følgende faktorer, som kan virke blokerende for danskindlæringen: - baggrundsstøj. Når der snakkes, mens der foregår en hel masse andet, som forstyrrer samtalen. - stressede situationer, hvor den tosprogede kobles af. Når der f.eks. gives hurtige kollektive beskeder. - Indforståethed i medarbejdergruppen, som lukker den nye ude. Dette gælder for alle nye medarbejdere, men det kan være særligt svært for en tosproget elev at komme ind i jargonen og blive fortrolige med kollegerne på det nye praktiksted.

5 - En særlig humor blandt medarbejderne. På nogle afdelinger bruger man en del ironi og sarkasme. Det er værd at være opmærksom på, om den tosprogede elev forstår de subtile budskaber, der ligger i humoristiske bemærkninger. S.5/16 - Overdreven omsorg og beskyttende holdning, som begrænser den tosprogedes muligheder for at lære. Nogle gange kan man komme til at pakke den nye tosprogede elev lidt ind i vat. Eleven kan have brug for ekstra støtte, men ikke for at I ikke stiller krav. Det er vigtigt at eleven til trods for sproglige vanskeligheder kastes ud i udfordrende opgaver på lige fod med andre elever. - Sammenblanding af privatsnak og arbejdsrelateret snak, som gør det vanskeligt for den tosprogede at følge med og at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Dette sker meget ofte på møder, og det kan være svært for den tosprogede elev at følge med. - Mangel på direkte kobling mellem tale og handling både ved møder og ved instruktioner. Instruktioner forstås bedre når de er helt konkrete og kombineres med f.eks. at vise, hvad der skal bruges eller hvordan det skal gøres. - Udtale fremmedartet intonation hos den tosprogede. Hvis kommunikationen stopper, fordi en kollega eller en borger simpelthen ikke forstår eleven pga. udtale, har man naturligvis en uhensigtsmæssig kommunikation. Her må eleven lære sig nogle strategier til at komme i gang med kommunikationen igen, og kollegerne kan være behjælpelige med at udvikle elevens udtale. Kilde: Marianne Søgård Sørensen og LO: Arbejde handler også om sprog, 2004

6 3. Skal eleven tale dansk derhjemme? Hvis hjemmet har et andet modersmål end dansk, er det ikke umiddelbart en god ide at opfordre til at tale dansk i hjemmet. Man siger, at modersmålet er følelsernes sprog, det sprog der hænger mest sammen med ens identitet, og derfor kan det være svært for en familie bare at skifte over. Det er vigtigt at bevare modersmålet, som også fungerer som en støtte for det nye sprog, der skal læres. Men man kan opfordre til, at familien taler dansk i en afgrænset periode hver dag, eller at eleven f.eks. taler dansk noget af tiden med sine børn, som ofte taler flydende dansk. S.6/16 Konkrete forslag til danskaktiviteter i hjemmet: Se fjernsyn på dansk, f.eks. nyhederne, hør dansk radio, se danske film. Ældre danske film er ofte gode, fordi der bliver talt langsommere og tydeligere. Mange afdelinger har film, det kan være en idé at låne eleven nogle film med hjem eller se dem sammen, når der er tid. Aktiviteter med børn: fjernsyn for dig, læse danske børnebøger, hjælp med lektier, hvis eleven har store børn kan de også inddrages som ordbøger i elevens hjemmearbejde Biblioteket har letlæsningsbøger for voksne Brug enhver lejlighed til at få talt noget dansk f.eks. med naboer, kolleger, venner og bekendte

7 4. Må eleven tale sit modersmål på arbejdspladsen? Ja, for hvis der er andre på arbejdspladsen, der taler elevens modersmål, kan det være en stor hjælp. Modersmålet kan bruges som en genvej til at forstå ord og begreber på dansk. Det kan være tidsbesparende, hvis man har en, der kan oversætte et begreb for eleven. Ofte kan man bruge mange ord til at forklare et begreb, og måske forstår eleven heller ikke de ord, man bruger til at forklare det første ord med. Mange gange får eleven først aha-oplevelsen, når hun hører ordet på sit eget sprog. Men det er selvfølgelig vigtigt, at eleven efterfølgende lærer at bruge ordet på dansk. Det er også vigtigt, at eleven ikke gemmer sig med en anden, der taler samme sprog. S.7/16 På samme måde kan det være nyttigt, hvis man bruger f.eks. engelsk som et fællessprog som en genvej til at forstå det danske. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at et andet sprog ikke afløser dansk.

8 5. Hvordan bruger man logbogen til sprogindlæring? Logbogen kan være et alle tiders redskab til at få nye ord, begreber og udtryk foreviget. Hvis eleven tager sig tid til hver dag at skrive dagens oplevelser ned, kan hun vende tilbage og på den måde bedre huske, hvad hun har lært. Logbogen kan blive elevens personlige ordbog, hvor alle de ord, der er vigtige og nyttige står. At skrive logbog kræver stor selvdisciplin, det kan hjælpes på vej ved at lave faste aftaler omkring logbogen at der refereres fra den ved de ugentlige møder, eller at man kigger i den i en pause, i det hele taget husker at spørge til logbogen dagligt eller i hvert fald en gang om ugen. S.8/16 Konkrete opgaver til logbogen: Find relevante temaer, og lad eleven skrive alle de ord, sætninger, udtryk hun kender, f.eks. kroppen - arm, albue, armhule, overarm - ben, knæ, ankel, lår - mave, navle, mellemgulv Udtryk - jeg er øm - det gør ondt - det snurrer i hænderne Lad eleven skrive den daglige rutine i logbogen og tal om den ved et møde. Hvis der har været misforståelser om en konkret situation, kan det rettes her, og man kan tale om, hvad det var man ikke forstod i situationen.

9 Lad eleven skrive om borgerne i logbogen, det kan være livshistorie, observation eller andet. Tal om det efterfølgende, og her kan man komme ind på fagudtryk og udtryk som kan bruges i sammenhængen. S.9/16 Find inspiration til logbogsopgaver i bogen Lærebog i praktikken af Henrik Andersen, Inge Laursen, Bente Kofoed og Anette Perrild. Munksgaards forlag.

10 6. Hvordan får man eleven til at undre sig? Mange tosprogede elever har svært ved at forstå konceptet at undre sig. De er ofte vant til et uddannelsessystem, hvor det er læreren, der spørger, og eleven der svarer. Her er det som regel lige omvendt. Det er nødvendigt at forklare, at den måde man som vejleder blandt andet lærer fra sig på, er ved at besvare spørgsmål. Når eleven stiller spørgsmål, får hun en mere individuel uddannelse, der baserer sig på, hvad netop hun har brug for at lære. Det vil sige, at jo flere spørgsmål eleven stiller, jo mere kvalificeret undervisning vil hun få. Nogle elever tror også, at man udstiller sin uvidenhed ved at stille spørgsmål, og da er det vigtigt at forklare, at det faktisk er det modsatte, der gør sig gældende. Når man stiller spørgsmål, viser man, at man har en grundlæggende viden, som man gerne vil have uddybet. Man viser desuden, at man tager ansvar for sin uddannelse, og man viser initiativ. Når eleven stiller spørgsmål og undrer sig, udvikler hun også sine sproglige kompetencer. S.10/16 Hvis eleven ikke stiller spørgsmål af sig selv, kan man Opfordre til at eleven skriver mindst 3 spørgsmål ned i logbogen hver dag. Lade nogle af vejledningsmøderne tage udgangspunkt i spørgsmål, som eleven har forberedt Være et godt eksempel med hensyn til at stille spørgsmål ved at forklare hvilke spørgsmål man selv stiller i sit arbejde, - ved at stille spørgsmål til det, eleven skriver i sin logbog, - ved at stille spørgsmål til de daglige rutiner ved vejledningsmøder, - ved at stille spørgsmål til elevens praksis og på denne måde opfordre eleven til at forklare teorien bag handlinger. I det hele taget være mere eksplicit i opfordringen til at eleven stiller spørgsmål, og simpelthen fortæller eleven, at det er et krav at stille spørgsmål.

11 7. Hvordan får man eleven til at reflektere? At reflektere er en kompleks proces, som kræver et godt sprogligt beredskab. Derfor kan det være svært for tosprogede elever at komme hele vejen rundt i refleksionsprocessen. Det er vigtigt, at man som vejleder griber refleksionsprocessen konkret an. At reflektere betyder jo i virkeligheden, at man bliver ved med at stille spørgsmål. Det at undre sig og at reflektere hænger uløseligt sammen. Det er en god ide at bruge refleksionscirklen i uddannelsesmappen som udgangspunkt for arbejdet med at reflektere, fordi den viser, at eleven reflekterer ved hele tiden at stille flere spørgsmål til en beskrevet situation. Hvis man indarbejder refleksionscirklen som arbejdsmetode ved logbogsskrivning, vil det langsomt blive nemmere for eleven at reflektere. I refleksionsprocessen er logbogen et uundværligt redskab. S.11/16 For at komme i gang med refleksionen, kan man: Gå langsomt frem ved at tage et skridt ad gangen i refleksionscirklen. Nye punkter i refleksionscirklen kan være hjemmearbejde til næste gang man mødes. Vælge konkrete emner at reflektere over, f.eks. en specifik oplevelse med en borger, det kan være oplevelser der er særligt positive eller særligt svære. Emner til refleksion kunne også være specifikke arbejdsopgaver, hvor man med refleksionscirklen hele tiden stiller spørgsmål til handlinger. Hele tiden stille hvorfor - spørgsmål til praksis sammen med eleven.

12 8. Hvordan udvider man ordforrådet? Ordforrådet bliver større ved, at man hele tiden fokuserer på sproget. Hver gang der er noget eleven ikke forstår, må man tale om det, forklare det med andre ord, få eleven til at skrive ordet ned i sin logbog, få eleven til selv at sige ordet, evt. bruge det i en anden sammenhæng. F.eks. S.12/16 hvis man beder eleven om at hente rullebordet, og eleven ikke forstår det må man i første omgang pege på rullebordet, man kan skille ordet ad, eleven kender sikkert ordet bord, og ordet rulle fra andre sammenhænge. Derefter kan eleven sige ordet i en sætning, f.eks. jeg henter rullebordet, og bagefter, når der er tid, kan hun skrive det ned i sin logbog. Hvis der er tid til det, kan man i pausen tale om, om eleven har lært nye ord i dag og tale om, hvordan man kan bruge ordene/udtrykkene. Vær konkret. Når det gælder om at lære nye ord, er det vigtigt at forklaringerne er konkrete. Det vil sige, hvis du skal forklare et ord, så giv altid et eksempel. Og dette eksempel skal helst være så konkret som muligt. Hvis man skal forklare ordet overraske, kan man bruge forklaringen at overraske en anden med en fødselsdagsfest. På praktikstedet er der den store fordel, at man altid kan vise, hvilke ting man taler om. Gennemgå f.eks. de forskellige typer af sengelinned i depotrummet, kig i køkkenskufferne, tal om møblerne i borgernes stuer osv. At få et større ordforråd handler om at blive eksponeret for sproget så meget som overhovedet muligt, men ikke kun passivt, eleven skal også selv prøve at bruge sproget så meget som muligt. Så derfor kan man opfordre eleven til at blive aktiv sprogbruger på dansk ved at: se fjernsyn, høre radio, læse bøger, blade, aviser, tale dansk med så mange som muligt ved hele tiden at sørge for at inddrage eleven i snakken på arbejdspladsen.

13 9. Hvordan forbedrer man udtalen? Det kan være meget svært at forbedre udtalen, hvis eleven har talt dansk i mange år med accent. Som voksen er det svært at komme helt af med accent, men der findes måder, hvorpå man kan sørge for at eleven bliver lettere at forstå. Hvis man har en elev med meget stærk accent, som er svær at forstå, er det bedst at sende eleven på udtalekursus. Men der er også små ting, man kan gøre i dagligdagen: S.13/16 Aftal hvornår det er tilladt at rette elevens udtale. Det kan være, at det f.eks. ikke er rart at blive rettet foran en borger. Det kan hjælpe meget at blive rettet, og eleven får mulighed for at gentage ordet med den rigtige udtale. Tænk på, hvordan børn lærer at tale de hører ordene mange gange og gentager dem igen og igen. Derfor er gentagelse og efterligning også en god ide, når en elev skal lære at udtale ord mere korrekt. Vi har mange svære vokallyde på dansk. Mange gange udtaler elever vokalerne lidt forkert, og hvis man får rettet det, kan det hjælpe meget. Mange danske ord udtales ikke som de staves f.eks. ordet undskyld, beskytte. Hvis eleven udtaler vokalerne forkert, kan det være svært at forstå, og her kan det hjælpe at give eleven mulighed for at træne de rigtige vokallyde. Hvor trykket ligger i en sætning kan være meget afgørende for, hvad sætningen betyder. F.eks. jeg går på arbejde og jeg går på arbejde. Dette er noget man kan arbejde med, hvis man vil forbedre elevens forståelighed.

14 10. Hvordan sikrer man sig, at eleven forstår sin samtalepartner? Mange elever tør ikke indrømme, når der er noget de ikke forstår. Det kan der være mange grunde til. Det kan være, at eleven ikke vil være til besvær, eller at eleven er ærekær og helst ikke vil udstille sine mangler. Dette skal man naturligvis have vendt, og hvis man kan nå til en fælles forståelse om, at eleven kun kan hjælpes, hvis alle medvirker, kan man nå langt. Man kan indrette sig med nogle faste rutiner, en slags forståelseskontrol: S.14/16 Bed eleven om at gentage, hvad der er blevet sagt Spørg eleven om, hvordan hun forstår det, du eller andre har sagt. Undgå at spørge om hun forstår det til det kan eleven svare ja uden at hun faktisk har forstået dig korrekt. Bed eleven svare med ja + en sætning Læg altid mærke til elevens ansigtsudtryk, meget ofte kan man læse i øjnene, om beskeden er forstået. Eksempel: Vil du gå hen og hjælpe Karl med at spise? Ja, nu skal jeg gå hen til Karl og hjælpe ham med at spise, eller Ja, jeg hjælper lige Karl med at spise. Man kan også prøve at indarbejde en rutine, hvor eleven altid stiller et modspørgsmål, når hun får en instruktion. På denne måde sikrer I forståelsen, og eleven får samtidig brugt ordene selv. Eksempel: Vil du være sød at dele aviserne ud? Skal jeg smide dem ud? Nej, give dem til borgerne Okay, give hver borger deres avis? Ja

15 11. Kan det skriftlige understøttes i praktikken? I mange kommuner er det fast rutine, at eleverne får skriftlige opgaver, når de er i praktik, såkaldte læringsplaner. Det er en god ide at give eleven små skriftlige opgaver, f.eks. i forbindelse med logbogsskrivning. På denne måde glemmes det skriftlige ikke, og samtidig understøtter det også det mundtlige, at eleven skriver sine erfaringer ned eller løser opgaver skriftligt. S.15/16 Forslag til konkrete skriftlige opgaver: Borgeres livshistorier Observationer af borgere Resumé af dagligdagen i praktikken Besvare faglige spørgsmål, hvor man tager udgangspunkt i borgernes symptomer og adfærd for at komme ind på at tale om f.eks. kroniske sygdomme. Det er en god idé at starte nedefra, altså tage de konkrete symptomer og gener først og dernæst konkludere, at de måske er tegn på diabetes og så gå videre derfra med at undersøge sygdommen og behandlingsmulighederne. Det er vigtigt at opgaverne er konkrete noget der har direkte forbindelse med dagligdagen i praktikken, og relevante for eleven, altså noget eleven har gavn af at beskæftige sig mere med. Eleven kan skrive spørgsmål ned til en faglig tekst.

16 12. Her kan eleven arbejde videre med sproget Man kan som vejleder opfordre eleven til at arbejde med sproget, både på praktikstedet, når der er en ledig stund, men også derhjemme. Der findes S.16/16 mange gode og gratis programmer på nettet, som eleven kan arbejde selvstændigt med. Både vejleder og elev vil kunne finde inspiration her: Lexin billedtema. Et ordforrådsprogram med billeder og lyd. Her kan du øve din udtale: Danmark til daglig. Et program der både handler om uddannelse og arbejde i Danmark med lyd og øvelser: g/index.html Dansk på arbejde. Et program der handler om arbejdskultur og om, hvad der bliver forventet af nye medarbejdere: Vort fællessprog. Et program med grammatikøvelser og oversættelse af grammatikforklaringer til mange forskellige sprog: Fjern-uv. Et program med grammatikøvelser og forklaringer opdelt i de forskellige ordklasser: Irsam.dk: Et program med gode ordlister om alt fra familie til arbejde og øvelser hertil. Desuden mange links til interessante sider på nettet: Den største ordbog på nettet. Gå ind under Den danske ordbog på denne side. Du kan også slå faste udtryk op under Korpus:

Stærkt sprog i praktikken

Stærkt sprog i praktikken Januar 2019 1 Stærkt sprog i praktikken Idéer til at arbejde med sprog IDÉER TIL AT ARBEJDE MED SPROG 2 Introduktion SOSU-faget kræver et stærkt sprog. Det er fx et varieret ordforråd, god udtale og erfaringer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab

mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsskolen Valgfri specialefag Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Kompendium 3 7. juni 2011 Kursusledere: Sofie Valbjørn

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold

L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

flersproget i praktikken April 2009 Lis Heichendorff, SOSU praktikpladskonsulent

flersproget i praktikken April 2009 Lis Heichendorff, SOSU praktikpladskonsulent At være v flersproget i praktikken April 2009 Lis Heichendorff, SOSU praktikpladskonsulent Oversigt 1. Elevens forudsætninger og udfordringer 2. Praktikkens udfordringer 3. De 4 sprogkompetencer 4. Arbejdspladsdansk

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater

Hørelse for livet Kom godt i gang. Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet Kom godt i gang Råd til, hvordan du får mest glæde af dine høreapparater Hørelse for livet 3 Tillykke! Tillykke med valget af dine nye høreapparater! En helt ny verden ligger for dine

Læs mere

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA?

AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes evne til at finde ud af, hvilken rolle ordet at spiller i sætningen. Brug af grammatisk komma. - Sætninger med at i

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke

Jeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner 30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.

Kroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm

Læs mere

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN. UNDERVISNING 1 Forberedelse. 2 Musikken. 3 Step Sheet. 4 Program for en danseaften. 5 Evaluering. 6 Vær altid opmærksom på. 7 Planlægning af en sæson. 8 Etik på dansegulvet. 9 Mine gode råd. 1 Forberedelse

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Temadag om de studerendes

Temadag om de studerendes Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

MANDS OPLÆRING HVORDAN?

MANDS OPLÆRING HVORDAN? MANDS OPLÆRING HVORDAN? SIDE Du har fået en elev, en lærling eller en ny kollega, som du skal lære op på dit fagområde. Her får du 4 metoder. Arbejdsopgaven og situationen bør afgøre, hvilken metode du

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN KONTROL MED REGERINGEN KONTROL MED REGERINGEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere