Referat. ODDER KOMMUNE Byrådsservice. Referatet omfatter følgende dagsorden

Transkript

1 ODDER KOMMUNE Byrådsservice Lokalnummer 3306 Referat Mødedato : 18. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 18.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Kristian Mikkelsen Deltagere : Karen Manzanti, Eva Stryger, Susanne Bernholm, Ann Kerstine Reng, Christina Krohn, Merete Sørensen, Inga Pedersen, Ann-Marie Poulsen, Majken Eriknauer, Cecilie Akselsen, Helle Husum, Anne Jørgensen, Marlene Herbsleb, Krista Kajberg Afbud: Helle Houlberg Dato : 25. februar 2008 Dok. nr.: Sagsnr. : Referatet omfatter følgende dagsorden 1. Hvorfor er vi her? 1.1 Velkomst og baggrund 1.2 Præsentation af projektgruppen 2. Hvem er her? 2.1 Præsentationsrunde 3. Hvad skal vi? 3.1 Kommissorium 3.2 Projektorganisation, herunder Kritiske Venner 3.3 Tids. Og procesplan 4. Hvorfor er det vigtigt at lave en Mad- og Måltidspolitik? 4.1 Set fra Sundhedsplejens synsvinkel (10min. oplæg) 4.2 Set fra Tandplejens synsvinkel (10min. oplæg) 4.3 Spørgsmål 5. Hvad er målene med Mad- og Måltidspolitikken? 5.1 Oplæg om overordnede mål/ visioner og SMARTE mål 5.2 Drøftelser i grupper af målene med politikken (samtidig med let måltid sandwich) 5.3 Fælles opsamling 6. Næste møde 6.1 Hjemmeopgave til næste møde

2 Referatet Ad 1: Hvorfor er vi her? 1.1 Velkomst og baggrund: Malene Herbsleb bød velkommen til medlemmerne af TænkeTanken, og takkede for deltagelsen. Derefter redegjorde hun for kommunernes nye opgaver, som er at skabe forebyggende og sundhedsfremmende rammer og tilbud for borgerne. Malene forklarede, at kommunens fremtidige mål er at tænke sundhed ind på tværs af alle kommunale opgaver. Malene præsenterede Odder Kommunes sundhedspolitik, der blev vedtaget i byrådet d. 20. juni Sundhedspolitikkens indsatsområder er kost og bevægelse, mens fokus er på børn, borgere med kroniske lidelser og ulighed i sundhed. Herefter redegjorde hun for baggrunden for Mad- og Måltidspolitikken. Mad- og Måltidsprojektet består foruden Mad- og Måltidspolitikken for kommunale skoler og daginstitutioner af følgende elementer: - Analyse af muligheder for forældrefinansieret madordning - Forsøg med gratis skolemad på Randlev skole - Udarbejdelse af lokale handlingsplaner til implementering af politikken 1.2 Præsentation af projektgruppen: Sundhedskoordinator, Malene Herbsleb (Projektleder) Udviklingskonsulent, Krista Kajberg Udviklingspraktikant, Kristian Mikkelsen Udviklingspraktikant, Susanne Strandbjerg Nielsen Ad 2: Hvem er her? 2.1 Præsentationsrunde, TænkeTankens medlemmer præsenterede sig selv: Ann-Marie Poulsen er leder ved SFO en på Hundslund Skole. Ann-Marie berettede om, at man på Hundslund skole har en frugtordning og derudover bager man selv brød. Susanne Bernbom er forælder og suppleant til bestyrelsen på Vestermarkskolen. Hun arbejder til daglig som salgsassistent. Eva Styver er leder for børnehaven Stjernehuset. Det ligger specielt Eva på sinde at repræsentere minoriteterne i dette projekt. Inga Pedersen er leder for Gylling Børnehus. Hun berettede om, at Gylling Børnehus allerede har indført en nul-sukker politik med succes. Helle Husum er indstillet af bestyrelsen i den integrerede institution Otilia. Hun er til daglig kommunikationskonsulent. Karen Mazanti er hjemmekundskabslærer på Parkvejens Skole. Hun er indstillet af pædagogisk råd ved Parkvejens Skole. Merete Sørensen er sundhedsplejerske og har en stor interesse i sund kost. Hun er har blandt andet været med til at udforme en kostpolitik på Skovbakkeskolen. Christina Krohn er souschef i tandplejen. Hun berettede om, at hun altid har brændt for forebyggelse og, at hun ser frem til de udfordringer, der er i forbindelse med Mad- og Måltidsprojektet. Ann Kerstine Reng er bestyrelsesmedlem i en daginstitution i Odder Kommune. Hun er til daglig børne- og unge læge.

3 Majken Eriknauer er forælder og bestyrelsesmedlem ved Skovbakkeskolen. Hun er til daglig sundhedsplejerske. Anne Jørgensen er lærer på Ørting Skole. Hun er indstillet af skolelederen og personalet ved Ørting Skole Cecilie Akselsen er dagplejer i Odder Kommune. Hun er indstillet af en forælder. Ad 3: Hvad skal vi? 3.1 Kommissorium Krista Kajberg definerede TænkeTankens mission. TænkeTanken får en nøglerolle, idet den skal være med til at lave et udkast til en Mad- og Måltidspolitik på baggrund af input fra bestyrelser og øvrige interessenter. Krista opfordrede i den forbindelse medlemmerne til at tænke ud over den institution den enkelte repræsentere i det kommende projektarbejde. Krista pointerede, at medlemmerne til TænkeTanken er valgt for at få en bred repræsentation af både skoler, daginstitutioner, dagpleje, SFO, tandplejen og sundhedsplejen. Samtidig er der både forældre, ledere og medarbejdere i TænkeTanken. 3.2 Projektorganisation, herunder Kritiske Venner Krista anførte, at projektgruppen står for mødeindkaldelser, mødeplanlægning, mundtlige og skriftlige oplæg til møderne, mødereferater, samt formulering af udkast til politik. Projektgruppen er endvidere overordnet ansvarlig for planlægningen og gennemførelsen af hele projektet. Krista præsenterede De Kritiske Venner og deres rolle i projektet. De Kritiske Venner består af Kirsten Færgemand, der er er uddannet klinisk diætist og er cand.scient i human ernæring med speciale i børneernæring, og Hanne Vig Flyger, der er cand. brom og sundhedskoordinator i Fredensborg Kommune. De Kritiske Venner vil i projektet fungere som TænkeTankens sparringspartner og skal være med til at sikre, at politikken får en høj faglig standard. 3.3 Tids- Og procesplan Krista præsenterede Mad- og Måltidsprojektets hjemmeside ( I den forbindelse redegjorde hun for procesplanen og henviste til, at mødeplan og referater fremover kan forefindes på hjemmesiden. Ad 4: Hvorfor er det vigtigt at lave en Mad- og Måltidspolitik? 4.1 Set fra Sundhedsplejens synsvinkel (10min. oplæg) ved Merethe Sørensen Merete Sørensen anførte, at en Mad- og Måltidspolitik er vigtig, fordi børnene er i kommunens varetægt i så mange timer af døgnet. Det er derfor vigtigt, at der fastlægges nogle overordnede rammer, der sikre, at børnene tillæres gode vaner. Samtidigt er det vigtigt at diskutere værdier og normer i forbindelse med en politik, således at det for eksempelvis ikke er den enkelte pædagog, der præger barnet med sine individuelle holdninger. Endelige ser hun formuleringen af en politik som en modig handling, da politikken berører den private sfære. Merete pegede på den problematik, at en forældrefinansieret madordning kan medføre ulighed i adgangen til sund kost. Spørgsmålet er i den forbindelse, hvad der sker med dem, der vælger den sunde mad fra? Merethe påpegede i den forbindelse, at sund kost modvirker livsstilssygdomme, og at den også virker sundhedsfremmende. Merete anså den største udfordring for Mad- og Måltidspolitiken for at være det lokale ejerskab. Hun fremhævede vigtigheden af at tage diskussionen op lokalt og gøre projektet til et fælles projekt ude i institutionerne. Malene Herbsleb pointerede, at projektet netop forsøger at sikre en lokal forankring, ved at TænkeTanken formulerer de overordnede mål og overskrifter i politikken, mens de involverede daginstitutions- og skolebestyrelser formulerer deres bud på politikkens indhold.

4 4.2 Set fra Tandplejens synsvinkel (10min. oplæg) ved Christina Krohn Christina Krohn anførte, at usund kost har en skadelig effekt i form af huller i og syreskader på tænderne. Hun påpegede at mætte børn har et mindre forbrug af sukker. Det er derfor vigtigt med en kostpolitik, der sikrer basiskosten. Hun argumenterede for, at frugt og grønt samt koldt vand skal være tilgængeligt. Samtidigt skal der være mulighed for indtagelse af en halv liter mælk dagligt. Christina pointerede, at hun oplever forældrene som meget søgende efter viden og deltagende i formidlingsarbejdet til deres børn. Christina fremsatte den holdning, at institutionerne skal være rollemodeller mht. sund mad, fordi det har en afsmittende effekt på indtagelsen af mad i hjemmene. Christina henviste desuden til en undersøgelse fra Vejle Amt, der påviste en gavnlig effekt af sund skolemad på børns helbred. Hun foreslog derudover, at der skal tilknyttes et reklamebureau til projektet, der kan gøre sund mad in. 4.3 Spørgsmål Malene Herbsleb åbnede en diskussion ved at stille spørgsmålet: Hvad bliver effekten af Mad- og Måltidspolitiken? Der var forskellige holdninger til dette spørgsmål blandt TænkeTankens medlemmer: Nogle af medlemmerne mente, at politikken kan skærpe lysten til det sunde. Derudover var der nogle, der fremførte den holdning, at økonomien skal tænkes ind i politikken. Andre igen fremførte, at det er vigtigt at kommunikere politikken til borgerne. Nogle pointerede forskellen mellem de små elever og de større elever og deres forskellige forhold til frokosten. Endelig var der nogle, der argumenterede for, at der skal være noget, der appellerer til de større elever. En fælles holdning var, at der skal tænkes i sunde alternativer, og at ændringer i holdninger og vaner skal gro nedefra. De tager tid at ændre. Samtidigt var der bred enighed om, at der skal sættes grænser i forhold til usund mad i institutionerne, mens information til eleverne og forældrene kan være gavnligt fremadrettet. Ad 5: Hvad er målene med Mad- og Måltidspolitikken? 5.1 Oplæg om overordnede mål/ visioner og SMARTE mål Malene Herbsleb forklarede, at politikken skal indledes med nogle overordnede mål/visioner, der skal forholde sig til fire aspekter: 1) Det forebyggende aspekt 2) Det sundhedsfremmende aspekt 3) At gøre det sunde valg det lette valg 4) At minimere ulighed i sundhed Visionerne skal herefter oversættes i en række SMARTE mål, dvs. mål, der opfylder kravene om at være specifikke, målbare, accepterede, realistiske, tidsbestemte og evaluerbare. Malene definerede, hvad der forstås ved begreberne sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse: Ved sundhed forstås: 1) Fokus på livet og muligheder 2) Fysisk, psykisk og socialt velbefindende 3) Følelsen af sammenhæng i livet, at kunne mestre livet. Ved sundhedsfremme forstås: 1) At skabe rammer, der muliggør, at den enkelte borger kan mestre livet og få følelsen af sammenhæng 2) Fokus på den enkelte borgers og lokalsamfundets rolle

5 Ved forebyggelse forstås: 1) Fokus på helbred og risiko 2) Borgerrettet forebyggelse 3) Patientrettet forebyggelse 5.2 Drøftelser i grupper af målene med politikken Malene lagde op til, at grupperne skulle definere, hvad de helt overordnede mål med Mad- og Måltidspolitikken skal være set ud fra de fire aspekter. I det følgende gengives gruppernes kommentarer: - Gruppe 1: Gruppe 1 fremførte, at brugerundersøgelse kan være et vigtigt redskab til at afdække en udvikling i elevernes madvaner. Et vigtigt argument var, at offentlige institutioner skal gå forrest i kampen, når det gælder sund mad. - Gruppe 2: Gruppe 2 mente, at et forebyggende mål kunne være at nedsætte risikoen for livsstilssygdomme. Gruppen anså det især for vigtigt, at de unge i fremtiden får handlekompetencer gennem information om eksempelvis livsstilssygdomme. - Gruppe 3: Et vigtigt aspekt i forhold til politikken var ifølge gruppen, at det hele menneske tænkes ind, dvs. at der ikke blot fokuseres på det fysiske, men også det sociale og kulturelle. Samtidigt anså gruppen det for vigtigt at tænke langsigtet i Odder Kommune, dvs. at det sunde valg skal være tilgængeligt for alle. - Gruppe 4: Gruppen fandt det vigtigt, at der bliver lavet nogle fælles retningslinier. Alle skal med på den sunde vogn. Fælles retningslinier vil også modvirke, at folk føler en krænkelse af privatsfæren. Gruppen henviste også til, at der kan blive problemer med den politiske forbruger. Overordnet syntes gruppen, at en brugerundersøgelse kunne sætte en positiv proces i gang, fordi der spørges ind til forældrenes holdninger. 5.4 Idéer til mål Her er en oversigt over de overordnede mål og visioner, som TænkeTanken indtil videre har formuleret. Næste skridt bliver at oversætte de overordnede mål og visioner til konkrete mål. 1. At nedsætte risikoen for livsstilssygdomme. 2. At give børn og unge de nødvendige kompetencer til at træffe det sunde valg. 3. At minimere ulighed i sundhed. 5.3 Fælles opsamling Helle Husum blev valgt som TænkeTankens talskvinde på opfordring fra flere medlemmer. Ad 6: Næste møde 6.1 Hjemmeopgave til næste møde Malene Herbsleb gav deltagerne en Hjemmeopgave til næste møde i TænkeTanken. Hjemmeopgaven består i at komme med ideér til flere overordnede visioner for Mad- og Måltidspolitikken, der derefter skal oversættes til SMARTE mål. Malene pointerede, at ikke alle overordnede mål og visioner skal oversættes til SMARTE mål. Eksempelvis kan en vision, som bedre indlæring være svær at gøre målbar. 6.2 Eksempel Her er et eksempel, som kan give inspiration til, hvordan et overordnet mål/en vision kan oversættes til et SMART mål: Overordnet målsætning med Mad- og Måltidspolitik: - At forebygge livsstilssygdomme SMARTE mål: - At sikre at børn og unge har mulighed for at indtage frugt og grønt hver dag

6 7. Bilag Odder Kommunes Sundhedspolitik: Sundhedspolitk_v1. PDF Forslag til handlingsplan (begreberne sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse er defineret side 10-11): handlingsplan_sund hedspolitik... Medlemmerne i TænkeTanken bedes læse definitionerne til næste møde.