DET MODERNE KONTOR. Januar Lad der blive lys. 890 skriveborde til ansatte. Dansk møbeldesign fortsat i front

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE DET MODERNE KONTOR Januar 2008 Dansk møbeldesign fortsat i front På trods af at møbelvarehusenes discountpriser har gjort et stort indhug i vores forbrug af møbler, er dansk møbeldesign stadigvæk stærkt efterspurgt over hele kloden. Lad der blive lys I et land som Danmark, med vores relativt høje nordlige placering, har vi behov for at bruge kunstigt lys en stor del af året. Det er ganske givet en af årsagerne til at vi er blevet begavet med nogle af verdens dygtigste lysdesignere. Storrumskontorer skal planlægges Tidligere tiders faste ruminddelinger er ikke længere medvirkende til at styrke organisationsstrukturen, men virker derimod som en hæmsko for det samarbejde og den kreativitet, som skaber dagens vindere. 890 skriveborde til ansatte Da Deloitte den 28. november 2005 flyttede ind i sit nye kontor var der gået 2 års forberedelser forud. 2 år med grundige analyser af medarbejdernes arbejdsdag og -opgaver. LÆS MERE SIDE 4 LÆS MERE SIDE 5 LÆS MERE SIDE 6 LÆS MERE SIDE 8 DÅRLIGT INDEKLIMA GIVER ØJENPROBLEMER - LÆS MERE SIDE 12 Annonce Annonce VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I JYLLANDS-POSTEN JANUAR 2008

2 2 DET MODERNE KONTOR ANNONCEINDSTIK Indledning Tænk mest i mennesker og mindre i koncepter. Ofte bliver beslutninger om at etablere storrumskontorer truffet med baggrund i koncepter og rådgiverens gode erfaringer. Og sådan skal det være. Men nogle gange virker det som om ledelsen mister jordforbindelsen og glemmer at involvere de mennesker, der skal arbejde i de åbne kontormiljøer. Jeg er sikker på, at det ikke er ond vilje, men måske snarere, at man undervurderer opgaven og kun tror, det handler om indretning. Resultatet er brok og sure miner fra medarbejderne. I den situation drejer det sig om at holde tungen lige i munden og se modstanden som invitation til dialog. Folk er absolut ikke modstandere, men de vil så pokkers gerne udføre deres arbejde. Og blive hørt. Man kan ofre nok så mange millioner på fancy indretning, men hvis ikke medarbejderne har haft indflydelse, vil det formentlig aldrig blive opfattet som noget godt. Da vi skulle indrette vores eget åbne kontormiljø, var vi parate til at indrette med ting fra rodebutikken i IKEA, hvis blot vi fik indflydelse. Lad også folk få indflydelse på, hvordan der skal se ud. Indretningsarkitekter er gode som rådgivere, men hvis de bestemmer det hele ud fra et æstetisk aspekt, mister man medarbejdernes engagement. Et kontor kan sammenlignes med et maskinrum, og det gør ikke noget, at man kan se, at der er nogen, der arbejder. Der må gerne hænge projektplaner og notater på væggene og være rod på bordene. Ja, det ser måske ikke så pænt ud, når der kommer folk på besøg, men hvad er vigtigst? At kontorer er pæne, sterile og ensartede? Eller at man kan arbejde og trives i dem? Nu handler det ikke kun om indretning, men i langt højere grad om mål og værdier, når der etableres storrum. Her er det vigtigt, at mål som videndeling og samarbejde bliver nærværende for medarbejderne. Det lyder banalt, men det er meget sjældent, at det lykkes at få nå frem til, hvad mål og værdier betyder for den enkelte medarbejder. Det tager meget lang tid, og det er en lang proces. Men hvis man ikke tager sig tiden, bliver målene og værdierne bare til varm luft. Og så kan man spørge sig selv, om der overhovedet er nogen grund til de fine ord Kort sagt: Det tager tid at involvere folk. Men det er alle pengene værd. PS. Jeg er hverken tilhænger eller modstander af storrum. Set med mine briller har storrumskontorer en berettigelse på lige fod med enkeltmandskontorer, møderum, parker, strande, togkupeer, saunaer etc. Det handler om, hvad der bedst understøtter ens arbejde. Go fornøjelse med storrummet! Morten W. Andersen BAR FOKA INDHOLD Dansk møbeldesign forsat i front side 4 Lad der blive lys... side 5 Storrumskontorer skal planlægges.. side 6 Fra hegn og låse til intelligent overvågning side skriveborde til ansatte side 8 Det skal være sjovt at arbejde side 10 Optimal sikring uden problemer side 11 Dårligt indeklima giver øjenproblemer side 12 Skod smøgen for et sundere indeklima side 13 Kontordomiciler i tiden til tiden side 14 FAKTABOKS OM BAR FOKA BAR FOKA (BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FINANS / OFFENTLIG KONTOR & ADMINISTRATION) ER ET AF I ALT 11 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅD, DER ER NEDSAT I HENHOLD TIL ARBEJDSMILJØLOVEN. ET BAR BESTÅR AF REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSMARKEDETS PARTER, D.V.S. FAGFORENINGER OG ARBEJDSGIVERFORENINGER. DE HJÆLPER VIRKSOMHE- DERNE MED AT FOREBYGGE ARBEJDSMILJØPROBLEMER BL.A. VED AT LAVE INFORMATION, KONFERENCER, KAMPAGNER OG FORESLÅ FORSKNING. LÆS MERE OM DET MODERNE KONTOR PÅ OG SE ALLE BAR FOKAS MATERIALER PÅ MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Stockholm Oslo København Helsinki London Zürich Madrid Amsterdam Berlin Milano Tallinn Dublin Bruxelles New York Projektleder Khuram Ahsan khuram.ahsan@mediaplanet.com DET MODERNE KONTOR - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Khuram Ahsan, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Forretningsudvikler: Jonas Sand, Mediaplanet ApS Tekster: Michael Fahlgren, Danish Technical Press Layout: Simon Arnfeldt, Mediaplanet ApS Repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen A/S Distribueres med Jyllands-Posten januar Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. B A L S L E V arkitektur - indretning - design BALSLEV house ApS, Øster Kringelvej 32, 8250 Egå Telf.: , balslev@balslevhouse.dk

3 Fritz Hansen weekendkampagne i Møbelhuset 2. Mandag fredag 9:30 17:30 lørdag 9:30 16:00 søndag 11:00 16:00

4 4 DET MODERNE KONTOR ANNONCEINDSTIK Dansk møbeldesign Dansk møbeldesign fortsat i front På trods af at møbelvarehusenes discountpriser har gjort et stort indhug i vores forbrug af møbler, er dansk møbeldesign stadigvæk stærkt efterspurgt over hele kloden. Kasper Salto er én af stjernerne på den aktuelle danske møbeldesignhimmel. Han dimitterede fra Dansk Designskole i 1994, og har siden arbejdet for en række møbelfirmaer blandt andet har han designet møbler for Fritz Hansen, Hansen og Sørensen samt Fredericia Furniture. Designede fremtidens stol For Fritz Hansen har Kasper Salto blandt andet tegnet Fremtidens stol, der skal sikre virksomhedens fortsatte designmæssige udvikling. Et projekt, som varede fra 1997 og frem til lanceringen i oktober måned Hos Fritz Hansen er Kasper Salto blandt andet kommet i selskab med møbelarkitekter som Arne Jacobsen og Poul Kjærholm. Jeg har altid drømt om at arbejde for Fritz Hansen, fordi jeg ser dem som den repræsentant for alt det bedste møbeldesign fra den gamle tid. Og kvalitetsmæssigt ligger Fritz Hansen blandt de bedste i Danmark. Det funktionelle aspekt hos virksomheden handler, med undtagelse af Fremtidens stol, om møbler til indendørs brug. Derfor For Fritz Hansen har Kasper Salto blandt andet tegnet Fremtidens stol. opstod idéen om en møbelserie til både indendørs og udendørs brug. En idé, der var nem at skitsere, men meget vanskelig at realisere. For med udendørs møbler kommer der aspekter som holdbarhed overfor solens UV-stråler, regnvand, frost og en masse andre ting, som kræver ret meget af både materialer og konstruktioner, ind i billedet, fortæller Kasper Salto, der efterfølgende designede en hel familie af borde og stole i I-serien. Dansk møbeldesign er unikt Når dansk møbeldesign har været markedsført med så stor succes som tilfældet er - gennem mere end 70 år, lige siden Kåre Klint-skolen - skyldes det ifølge møbeldesigner Kasper Salto en kombination af flere ting. Dels skyldes det de danske møbeldesigneres og -arkitekters meget pragmatiske, men blandede og nye måde at se på møbler. Det kalder jeg for en god designerindsats, blandet med en fantastisk høj kvalitet hos producenterne, som går til opgaven på en utroligt minutiøs og grundig måde. Det giver interessante og meget funktionelle møbler, der er gennemtænkt, inden de går i produktion. Fulgt op af en meget kompetent skare af fabrikanter, der i starten af 1950 erne mest var mindre værksteder rundt omkring i Danmark. De havde en indstilling til kvalitet, det her med at lave tingene ordentligt, som de nye fabrikker i dag heldigvis deler. Det er godt nok en gammel dyd, men ingen mennesker kan stå for et sådant møbel, som virkelig er i orden, forklarer Kasper Salto. Dansk design er stilrent og enkelt Hos kontormøbelvirksomheden Duba-B8 har man tidligere anvendt en blanding af eksterne møbelarkitekter og -designere samt virksomhedens interne designere. Men ifølge designchef Louise Husbjerg vil man fremover satse mere på eksterne kræfter, når der skal designes nye møbelserier. Dansk møbeldesign er blevet et brand takket være vores dygtige designere. Vi rammer en rimelig bred målgruppe takket være et stilrent og enkelt design, forklarer Louise Husbjerg. Kvalitet og pris følges ad Inden for de næste par år regner mange i branchen med, at der vil ske et skifte i den måde dansk erhvervsliv prioriterer den interne indretning, og at designermøbler atter vil finde sin helt naturlige plads i stedet for de discountmøbler, der desværre stadigvæk findes mange steder, hvor den lave pris værdsættes højere end god og gedigen design og kvalitet. Private mennesker investerer faktisk oftere i godt møbeldesign end erhvervslivet. Vi kan naturligvis ikke tilbyde arkitekttegnede møbler, produceret i meget høj kvalitet, til samme pris som masseproducerede discountmøbler, uddyber Louise Husbjerg, som tilføjer, at det ifølge hendes erfaringer er omkring halvdelen af danske erhvervsliv, der godt er klar over fordelene ved at investere i godt møbeldesign. Men at andelen, der anskaffer discountmøbler vil aftage fremover, i takt med at arkitekttegnede møbler breder sig i hjemmene. For hvad man er vant til at se på hjemme, vil man også gerne anvende på arbejdet. Arbejdsmæssig infrastruktur påvirker møbeldesignet På mange arbejdspladser indrettes fleksible kontorer, i takt med at flere og flere medarbejdere enten udfører dele af arbejdet fra hjemmearbejdspladsen, eller tilbringer størstedelen af arbejdstiden ude hos kunderne. Og det vil påvirke indretningen, hvor et skrivebord, der måske kun benyttes i 30% af arbejdstiden ikke behøver at være 200 x 90 cm stort, og hvor personlige arbejdspladser afløses af mindre pladskrævende fællesfaciliteter. Allerede i dag ser vi en klar tendens til, at mødebarer og loungemiljøer erstatter eller supplerer mindre og færre arbejdsborde. Og det påvirker møbeldesignet, slutter Louise Husbjerg. Skab det bedste kontormiljø Storrumskontorer er hotte. Et vellykket storrumskontor hviler især på viden om, hvilke opgaver der skal løses i storrummet. COWI har et hold klar, der mestrer kunsten at hjælpe din organisation gennem processen frem mod det kontormiljø, som er det bedste for jer. Kontakt: Ole Nielsen Tlf.: Heidi Lund Hansen Tlf.:

5 ANNONCEINDSTIK Lad der blive lys Lige siden PH s dage har Danmark været i front med lysdesign. En position vi stadigvæk indtager, takket være en række dygtige designere. I et land som Danmark, med vores relativt høje nordlige placering, har vi behov for at bruge kunstigt lys en stor del af året. Det er ganske givet en af årsagerne til at vi er blevet begavet med nogle af verdens dygtigste lys- og lampedesignere. Design er et stafetløb Når det handler om design af lys, handler det langt hen ad vejen om design generelt. Design af møbler, biler, underholdningselektronik og alle andre produkter, hvor en kreativ designer har sat sit tydelige fingeraftryk. Naturligvis er de gamle koryfæer enormt vigtige, når man designer lys i dag. Det er som en form for stafetløb, hvor vi viderefører PH s, og de andre kendte lys- og lampedesigneres, arbejde. For mig personligt indebærer design af lys, at jeg går ind i en proces, der er en smule anderledes end hvis det var et møbel, der skulle designes. Rent teknisk spiller selve designprocessen en overordentlig stor rolle, ligesom producenten naturligvis også har en del at sige i den samlede udviklingsproces, forklarer arkitekt Thomas Sigsgaard. PH ville have elsket internettet Som arkitekt er Thomas Sigsgaard uddannet til at forestille sig ting, som endnu ikke findes noget sted i verden; en disciplin, der netop er aktuel ved design af lys. Som med alt andet designarbejde finder han det vigtigt at vedkende sig det historiske perspektiv og erkende, at der findes mange løsninger på enhver given designopgave. Vejen til løsningen er altafgørende for at forstå, hvorfor tingene ser ud som de gør. De første beslutninger man tager, er afgørende for hele resten af designprocessen, hvorfor vi altid starter med en helt ren tavle. Det gælder om at afholde sig fra at træffe beslutninger for hurtigt; faktisk gælder det om at lade være med at beslutte noget før til allersidst. Vi har udviklet vores egen designmetode, hvor første trin er informationsindsamling og her er internettet et fantastisk redskab, som jeg tror PH ville have elsket. For med internettet indtrådte et paradigmeskift i designfaget, uddyber Thomas Sigsgaard. Nye teknologier skaber udfordringer Med alle nødvendige informationer indsamlet er næste trin i lysdesignet at træffe en række beslutninger, og her bliver en stor Lysdesigner Thomas Sigsgaard del af det endelige design fastlagt. Sidste trin er en kommunikationsproces, hvor en producent skal bibringes den nødvendige indsigt bag designerens idéer. Men de traditionelle lystekniske discipliner står overfor en kommende udfordring. Denne gang kommer den ikke fra andre designere, men fra energimæssige krav. Lys er ikke det samme i alle dele af verden. Her oppe nordpå er vi meget glade for det varme lys og glødetrådspæren. Om ikke ret lang tid bliver vi af energimæssige årsager nødt til at introducere en helt ny lyskilde: LED-lyset baseret på lysdioder, og det bliver en designmæssig udfordring, fordi LED-lys har helt andre egenskaber, fastslår Thomas Sigsgaard. Formelle krav skal overholdes Når fremtidige energimæssige krav vil give lampedesignerne nye udfordringer, skal de føjes til de eksisterende krav til lysets egenskaber i erhvervslivet: Der skal på hver enkelt arbejdsplads være lys nok, det må ikke være blændende med mere. Ordentligt lys gør, at man har det bedre på arbejdspladsen. Og hvis man trives godt på arbejdspladsen bliver man også mere effektiv. Men lys skal ikke være statisk, hvad der er tilfældet på næsten alle kontorarbejdspladser i dag. Øjet trives bedre med variation i lyset, fx i form af en dagsrytme, som følger kroppens døgnrytme, fortæller lysdesigner Thomas Drejer fra Light Makers. Lyset styrer kroppens energiniveau I kroppen styres en række forskellige hormonelle mønstre af mængden af (dags)lys, som er bestemmende for ens fysiske velbefindende og energiniveau. I perioder med svindende dagslys påvirkes humøret i negativ retning; visse mennesker udvikler egentlige vinterdepressioner, som heldigvis kan behandles med speciel lysterapi. Det bliver i stigende grad vigtigt at vi designer vores indendørs lys, så det kan erstatte lyset udenfor. Simpelthen for at vi kan fungere rigtigt; så vi sover godt og har energi til at udføre vores daglige arbejde og gøremål. Forskningen viser, at vi ikke kun ser med vores øjne, en masse andre reaktioner af hormonel karakter styres af øjnene. Som lysdesignere har vi nok haft en anelse, men det kan altså nu dokumenteres, fastslår Thomas Drejer. Tyverialarmer, videoovervågning og mærkning DET MODERNE KONTOR 5 Lysdesign Ud over at have gode låse på sine døre kan man sikre sin bolig mod indbrud med tyverialarmer, videoovervågning og mærkning. I 2006 trådte en certificeringsordning for alarmsystemer og installatører af alarmer i kraft. Ordningen skal sikre, at alarmer installeres korrekt i henhold til forsikringsselskabernes anbefalinger. Ordningen er uvildig og forestås af blandt andre Teknologisk Institut, der kontrollerer installatørens kvalifikationer samt tager stikprøver af opsatte alarmer. Ægget runder det halvskarpe hjørne Det er i år præcist 50 år siden møbelarkitekt Arne Jacobsen tegnede sin verdensberømte stol Ægget. Æggestolen blev oprindeligt designet til SAS Royal Hotel i København og anses i dag som et af de helt store designikoner inden for møbeldesign. Designet er mere populært end nogensinde før, og kan i dag ses rundt om i verden på berømte og eksklusive lokationer som fx National Art Center in Tokyo, diverse designhoteller samt private hjem i alle verdensdele. Jubilæet fejres af møbelproducenten Fritz Hansen med lanceringen af 999 helt unikke stole, designet med ruskind og læder og et stel i massivt, håndpoleret bronze. Vi indretter... REPUBLIC OF kontorer konferencerum mødelokaler loungemiljøer mv. INDUSTRIVEJ SYD 9, BIRK 7400 HERNING TLF personlig boligindretning

6 6 DET MODERNE KONTOR ANNONCEINDSTIK Storrumskontorer Storrumskontorer skal planlægges med omtanke Allerede for 30 år siden så vi de første storrumskontorer, der aldrig blev den store succes. Nu er de på vej tilbage, godt hjulpet af nye samarbejdsformer. Skrækhistorier er der nok af. Medarbejdere, som ikke kunne høre hvad der foregik i telefonen, og kæmpestore kontorlandskaber, hvor larmen blev forsøgt dæmpet af dusinvis af små højttalere, som udsendte såkaldt hvid støj. Nye samarbejds- og organisationsformer kræver nytænkning Da Oticon i 1990 erne skabte det åbne papirløse kontormiljø, var det et første tegn på den forandring, som store dele af dansk erhvervsliv siden hen har gennemgået. Fra en stærkt hierarkisk opbygget organisationsform, til dagens væsentligt løsere projektorganisation, hvor medarbejderne ikke nødvendigvis sidder på samme plads hele tiden. Men flytter rundt, afhængig af hvilket projekt de aktuelt deltager i, og hvilke organisatoriske sammenhænge det medfører. Det stiller også helt nye krav til den måde kontorlokalerne indrettes på. For tidligere tiders faste ruminddelinger er ikke længere medvirkende til at styrke organisationsstrukturen, men virker derimod som en hæmsko for det samarbejde og den kreativitet, som skaber dagens vindere. Dermed er der igen åbnet op for storrumstankegangen men i dag mere præget af behovet for en fleksibel rumindretning, der både skaber plads for individualisten, møder med få deltagere, og den store projektgruppe. Mange forskellige opgavetyper skal løses under samme tag Slots- og Ejendomsstyrelsen ejer og administrerer størstedelen af de statslige kontorejendomme på vegne af statens institutioner det vil sige både ministerier og styrelser samt fx Politiets og domstolenes ejendomme. I alt ca. 1,1 millioner m2 hertil kommer eksterne lejemål på ca m². Det stiller også helt nye krav til den måde kontorlokalerne indrettes på. For tidligere tiders faste ruminddelinger er ikke længere medvirkende til at styrke organisationsstrukturen. I forhold til åbne kontorer har Slots- og Ejendomsstyrelsen mere end 10 års erfaring med hensyn til at gennemtænke indretningsløsninger. I dag rådgiver styrelsen bl.a. sine kunder om kontorindretning i forbindelse med indskrænkning, udvidelse eller flytning af lejemål. Styrelsens overordnede mål er at sikre staten prisrigtige og fremtidssikrede kontorarbejdspladser. I 2007 gennemførte vi et udviklingsprojekt, der har konsolideret og modnet vores rådgivning inden for fleksible kontorer. Det er med vilje, at vi kalder det for fleksible, og ikke åbne kontorer. Fordi vi ikke bare rådgiver om åbne kontorer, men om fleksible kontorer, som understøtter de forskellige medarbejderes opgavetyper, som skal eksistere side om side under samme tag, fortæller specialkonsulent Pernille Bastrup fra Slots- og Ejendomsstyrelsens udviklingsafdeling. De fysiske rammer skal understøtte trivsel og effektivitet Ved indretning af kontorlokaler er det vigtigt, at de fysiske rammer understøtter såvel lederes som ansattes trivsel og effektivitet. Både med henblik på at rekruttere og fastholde de gode medarbejdere. Medarbejdere er forskellige, og opgavetyper varierer i både statslige og private virksomheder. Det kræver forskellige former for fysiske rammer, hvor alle ikke nødvendigvis skal anbringes i et storrum, hvis deres trivsel og effektivitet dermed reduceres, forklarer Pernille Bastrup. Men de strategiske og organisatoriske krav: fx om et øget samarbejde på tværs af organisation eller medarbejdertyper, eller nye arbejdsformer med mere projektarbejde og videndeling, skal holdes op imod de fysiske muligheder. Derfor vil der næsten altid være behov for en grundig strategisk og organisatorisk behovsopgørelse, der både fokuserer på de aktuelle og kommende medarbejder- og opgavetyper, samt organisationens vision, når rumudnyttelsen skal planlægges, uddyber Pernille Bastrup. Den gode proces Den grundige forberedelse, inden man flytter sammen i et storrumskontor, er ingeniør og proceskonsulent Ole Nielsen hos Cowi helt enig i. Han mener, at faste vægge i dag mere skaber social afstand end at sikre arbejdsro. Hvis medarbejderne selv får mulighed for at bestemme over faktorer i de umiddelbare omgivelser, fx varme, indretning osv., undgås mange af de problemstillinger, der ellers kommer når væggene fjernes. Lad være med at ophænge færdige placeringstegninger fra starten, for det fastfryser hele organisationen. Brug åbne tegninger sammen med møbleringseksempler. Hvem der skal sidde hvor afgøres først lige inden flytningen, så de medarbejdere, der har behov for at udveksle informationer og deltager i samme projektarbejde kommer til at sidde ved siden af hinanden. Og hvis lyset fra vinduet reflekterer i PC-skærmen, drejer man naturligvis blot selv bordet de 45 grader der skal til. Det er en demokratisk proces, og den virker, forklarer Ole Nielsen. Ved indretning af kontorlokaler er det vigtigt at de fysiske rammer understøtter såvel lederes som ansattes trivsel og effektivitet. Både med henblik på at rekruttere og fastholde de gode medarbejdere... Spar el på arbejdspladsen og nedsæt CO2 udslippet Ryg indenfor - Uden problemer SCM-Vending vil gerne gøre vores del af indsatsen for at medvirke til dette, så vi lægger op til at der kan spares op til procent på elregningen ved at følge vores råd og vejledning om køb og drift af kaffeautomater. El tæller mere end dobbelt El er særlig relevant, CO2 udslip (Kg pr. år) 200 fordi brændselsforbrug og CO2-udslip ved el-produktion er mere end dobbelt så stort som for alle andre energiformer. 385 Spengler SLFB50 Skal klimamålsætningen nås, kommer vi derfor ikke uden om, at elforbruget skal falde. Initiativet falder i god jord hos miljøminister Connie Hedegaard, der gerne ser, at danskerne tager mere ansvar over for miljøet - altså de små, men vigtige valg, vi alle sammen Traditionelle automater Parcelhus foretager hver dag. Eksemplet ved at anvende de mest miljørigtige kaffeautomater, viser at det årlige strømforbrug kan nedsættes med 345 kwh pr. maskine svarende til en reduktion i CO2 udslip på 185 kg pr. år. Til sammenligning bruger ét parcelhus i gennemsnit ca kwh pr. år svarende til et CO2 udslip på ca. 900 kg pr. år. Så konklusionen er, at ved installation af 5 stk Spengler kaffeautomater (kontra traditionelle produkter på markedet) opnås en årlig reduktion i CO2 udslip svarende til mere end et helt parcelhus. Agerhatten 27A-3 DK 5220 Odense SØ vending.com AirCare Rygebord Overholder kriterierne i rygeloven Plads til 6 rygere ad gangen Introduktionspris fra * ekskl. moms Mere information på Aircare - Bødkervej Holbæk - T: W:

7 ANNONCEINDSTIK Fra hegn og låse til intelligent overvågning Skræddersyede og fleksible sikkerhedsløsninger sikrer, at investeringen aldrig spildes selv om vilkår og behov med tiden ændres. DET MODERNE KONTOR 7 Intelligent overvågning Ikke to sikkerhedsløsninger er ens, for forskellige virksomheder repræsenterer ikke blot forskellige sikkerhedsmæssige udfordringer; der er endvidere en række hensyn, som skal tages med i overvejelserne inden sikkerheden er på plads. For samtidig med at uvedkommende skal holdes uden for, eller i det mindste med sikkerhed registreres af alarmsystemet, skal det for medarbejdernes vedkommende stadigvæk være muligt at udføre de daglige arbejdsopgaver uden unødige hindringer. Modulopbygning sikrer fleksibiliteten Hvor sikkerhed for 30 år siden primært handlede at holde uvedkommende ude ved hjælp af skiltning, hegn og låse er nutidens forbrydere blevet langt mere sofistikerede og sikkerhedsløsningerne ligeså. Derfor er det også vigtigt at sikkerhedsløsningen kan udvides i takt med ændrede vilkår og virksomhedens udvikling. For fire år siden oprettede vi vores egen efterforskningsafdeling, og ansatte en pensioneret kriminalkommissær til at lede den. Han er fuldt beskæftiget med at efterforske uregelmæssigheder hos vores kunder, for i sager uden blod er der ikke megen hjælp at hente hos Politiet, fortæller driftschef Mads Chemnitz fra Supervision Security som et eksempel på den måde behovet for sikkerhedsløsninger har udviklet sig. IT-udstyr ligger på top ti Selv om rambuktyverier er udelukket, når virksomheden har hjemme på 1. og 2. sal, er der alligevel god grund til at skræddersy sikkerhedsløsningen. Det fandt Jobindex A/S ud af på den hårde måde efter flere indbrud, hvor tyvene gik målrettet efter det vigtige IT-udstyr. Som Danmarks største jobmarked er Jobindex 70 medarbejdere fuldstændigt afhængige af en velfungerende IT-platform, hvorfor virksomheden i 2003 henvendte sig til Supervision Security. Jobindex har i sin foreløbigt 11 år lange tilværelse været gennem en kraftig vækst, som har medført flere udvidelser af kontordomicilet senest i efteråret Det var derfor vigtigt at sikkerhedsløsningen kunne følge med til den fortsatte ekspansion både medarbejdermæssigt og fysisk. Hvor sikkerhed for 30 år siden primært handlede at holde uvedkommende ude ved hjælp af skiltning, hegn og låse er nutidens forbrydere blevet langt mere sofistikerede og sikkerhedsløsningerne ligeså... Vores sikkerhedsløsning er baseret på en såkaldt skalsikring, hvor der er anbragt alarmsensorer på alle de steder, hvor man kan komme ind til vores kontorer. I kombination med rumfølere er vi helt sikre på, at der ikke kommer nogen ind uden øjeblikkeligt at blive opdaget. Da vi råder over flere etager, er det største problem faktisk, hvis nogen aktiverer alarmsystemet på begge etager uden først at sikre sig, at der ikke sidder kolleger og arbejder andre steder i bygningen. Generelt er alarmsystemet meget nemt at betjene, og det virker perfekt, forklarer IT-koordinator Jeppe Ladefoged, Jobindex. Investeringen i et fremtidssikret sikkerhedssystem har vist sig at være rigtig god, for hos Jobindex har man ikke haft et eneste indbrudsforsøg de seneste 2-3 år. For øvrigt har Jobindex valgt at sammenkoble sikkerheds- og brandalarmsystemerne, således at vagtpersonalet hurtigt er til stede uanset årsagen. Tågesikring vinder frem Hvis tyve vil ind, er det ikke altid muligt at holde dem ude. Men man kan gøre det umuligt for dem at orientere sig inde i kontorlokalerne. Tågekanoner fylder kontorlokalerne med en tyk tåge i løbet af få sekunder. Og det er absolut ikke muligt hverken at se igennem eller orientere sig i tågen, der består af teaterrøg. Det er en meget effektiv ekstrasikring, forsikrer Mads Chemnitz. Runner Design: Kasper Salto Duba-B8 relancerer den prisbelønnede designerstol, Runner. Til kantine og mødelokaler, som gæstestol og stabelstol. Duba-B8 A/S tlf dubab8@dubab8.com

8 8 DET MODERNE KONTOR ANNONCEINDSTIK Hovedkontor 890 skriveborde til ansatte Grundig analyse og timers planlægning gik forud da revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte flyttede ind i sit nye hovedkontor i København Da Deloitte den 28. november 2005 flyttede ind i sit nye kontor, var der gået 2 års forberedelser forud. 2 år med grundige analyser af medarbejdernes arbejdsdag og -opgaver. Partnerne fik pladsen reduceret Deloitte flyttede fra tre kontorer sammen i DeloitteHuset. Et af de tidligere kontorer var indrettet med et åbent kontormiljø, mens de to andre var indrettet, så partnerne sad på store kontorer, mellemlederne på enkeltmandskontorer, og i 5-6 mandskontorer for restens vedkommende. Baggrunden for flytningen var, ud over at samle aktiviteterne ét sted, blandt andet at optimere de til rådighed værende kvadratmetre ved at indrette færre arbejdspladser end der er medarbejdere. Det kan lade sig gøre, fordi en meget stor del af medarbejderne tilbringer en substantiel del af arbejdsdagen ude hos virksomhedens klienter. Og hvorfor lade god plads gå uudnyttet til spilde? Resultatet blev blandt andet at man i det nye, og meget flot designede og indrettede kontordomicil, deler pladsen. Det sikrer, at alle har flest mulige faciliteter til rådighed. Man kan for eksempel vælge, om man ønsker at arbejde i et kontor, en plads i et åbent miljø eller et projektrum. - Vi brugte vores erfaringer fra vores tidligere huse til at konstatere, hvad vi ikke skulle gentage i det nye byggeri. Vores løsning skulle ikke spare kvadratmetre, men sørge for at vi fik det bedst mulige ud af arealet. Tilsyneladende har vi svinet med pladsen, men i virkeligheden har vi blot sparet plads andre steder. Ikke mindst på partnernes kontorer, som vi fandt ud af i gennemsnit blot blev anvendt halvdelen af tiden. Ved at optimere pladsbehovet har vi i virkeligheden fået frigjort store arealer, der giver en masse luft, som alle har glæde af, fortæller statsautoriseret revisor Ole Ferbing, Deloitte. Omfattende analysearbejde gik forud Som en del af planlægningen blev der gennemført 200 personlige interviews blandt chefer og medarbejdere for at afdække indretningsbehovet. Samtlige partnere fik mulighed for at vælge, om de i det nye kontorbyggeri ønskede at sidde i et åbent kontorlandskab, eller ville fortsætte på et lille kontor. 65 % valgte at sidde i åbne kontorer. - Hvis man vil lave forandringer, må cheferne gå forrest. Desuden gennemførte vi 600 digitale interviews, hvor de ansattes arbejdsdage og -opgaver i detaljer blev analyseret, forklarer Ole Ferbing. Et af resultaterne blev etablering af såkaldte studierum, som medarbejdere med behov for at trække sig tilbage alene kan anvende. Enten fordi man skal føre en uforstyrret telefonsamtale, eller har behov for at koncentrere sig specielt om en opgave. - I virkeligheden forstyrres man ofte mere at visuel end hørbar støj. Derfor har vi sikret os tilstrækkeligt mange studierum til at medarbejderne som regel altid kan finde et ledigt. Derfor er det generelle støjniveau meget lavt i hele bygningen, uddyber Ole Ferbing. Møblerne blev samlet på stedet I forbindelse med møblering af Deloittes nye kontordomicil blev fem forskellige leverandører indbudt til at give tilbud, som medarbejderne fik mulighed for at stemme om. Det medførte at samtlige medarbejdere har fået samme skrivebord, arbejdsstol og arkivskabe, og hver etage er indrettet ens. Har medarbejdere behov for at flytte plads fysisk vil vedkommende derfor lynhurtigt finde sig til rette. For øvrigt arbejdes efter clean desk -princippet, hvor den enkelte medarbejder ikke opbevarer personlige ting på eller i skrivebordet, men udelukkende i vedkommendes personlige skab, som står tæt på arbejdspladsen. Det har givet maksimal fleksibilitet. - Alle skriveborde, arbejdsstole og skabe er produceret i huset. Dermed har vi sparet mange penge på transport, logistik og håndtering. Ifølge den oprindelige plan skulle vi genbruge istandsatte møbler fra vores gamle huse på to af de fem kontoretager i det nye, men fordi vi producerede møblerne her kunne vi få helt nye møbler overalt til samme pris som vi ellers skulle have betalt til tre etager alene, siger Ole Ferbing. Kunstudvalget inddraget i indretningen I forbindelse med opførelsen af det nye kontordomicil er der tænkt på alt. Huset er forholdsvis dybt med et atrium i midten, og med jernfri glas i vinduerne sikrer man naturlige farver, samtidig med en indretning, der sørger for dagslys også længst væk fra vinduerne. Fra starten blev Deloittes kunstudvalg inddraget. De inviterede tre kunstnere til at give hver sit bud på indretningen, og det blev Steven Scott, som vandt. Hans løsning, der blandt andet omfatter den avancerede lysinstallation SeventySeven, hvor lysets farve på hovedtrappen nærmest umærkeligt skifter i dagens løb. - Kunsten er en integreret del, der har været med gennem hele byggeriet, slutter Ole Ferbing. Foto: Deloitte Vend ikke ryggen til Ægget hvis du vil erhverve et chokoladebrunt samlerobjekt i ruskind, læder og bronze! Nummererede eksemplarer af Ægget til salg fra 1. februar hos Svanekjær Møbler. DET GYLDNE ÆG Den verdensberømte stol Ægget designet af arkitekt Arne Jacobsen i 1958 fejres i forbindelse med 50 års jubilæet i 2008 med lanceringen af 999 helt unikke stole. Det begrænsede oplag inkluderer for første gang chokoladebrunt ruskind på bagsiden og mørk chokoladebrun læder på forsiden. Stellet er i massiv bronze, der er håndpoleret for at skabe en unik finish, som vil patinere smukt med tiden. Hver stol indgraveres med sit eget unikke nummer under sædehynden og en kort tekst omkring stolens historie. En særlig 50 års jubilæumsbog ledsager ligeledes stolen. Rimmensvej Aabybro Tlf