Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 xx. xxx 2017 EM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1. Baggrund for forslaget Naalakkersuisut har vedtaget en sundhedspolitik, Inuuneritta II. Inuuneritta II har fokus på konsekvenserne af befolkningens livsstil og på de livsstilsfaktorer, der har den største betydning for helbredet i den grønlandske befolkning. Befolkningsundersøgelsen i Grønland fra 2014 fastslår, at misbrug af alkohol og hash er det største enkeltstående folkesundhedsproblem i Grønland i dag, hvor konsekvenserne er vidtrækkende både for den enkeltes sundhed og det omgivende samfund. Befolkningsundersøgelsen indikerer ligeledes, at de fleste personer der har været i behandling for misbrug, selv er vokset op i et hjem med misbrug. Misbruget af alkohol og hash er dermed knyttet til den sociale arv. Det grønlandske folkesundhedsprogram for , Inuuneritta II har derfor valgt alkohol og hash som det vigtigste tema, fordi misbrug er årsag til en meget stor del af de problemer, som børn, unge og familier har. Befolkningsundersøgelsen i Grønland indikerer en sammenhæng mellem selvmordsadfærd, seksuelle overgreb samt vold og alkoholmisbrug i hjemmet. En revidering af Landstingslov om salg og udskænkning af alkoholiske drikke skal anses som et bidrag til den langsigtede strategi om forebyggelse og sundhedsfremme. Endvidere har det i praksis vist sig, at der er et behov for en modernisering af lovgivningen på alkoholområdet. Naalakkersuisut ønsker samtidig at afspejle Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefalinger. I WHO s globale strategi fra 2008 sættes fokus på alkohol og forebyggelse af alkoholrelaterede problemer. Alkohol angives som den tredje største risikofaktor for tidlig død og handicap. Naalakkersuisut vil med en revidering af lovgivningen på alkoholområdet følge anbefalinger, som WHO angiver som indsatsområder, særligt anbefalingen om at stramme op i forhold til synlighed og tilgængelighed samt endelig regulering og tilsyn med udskænkningsstederne. EM 2017/xx PN Sagsnr

2 1.2. Hovedlinjer i lovforberedelsen Det fremgår af kommissoriet for den nye alkohollov, at arbejdet ledes af en styregruppe. Styregruppen er sammensat af repræsentanter fra Alkohol og Narkotikarådet, Politimesterembedet Politiet i Grønland, KANUKOKA, Grønlands Erhverv og en afdelingschef fra Departementet for Sundhed samt departementschefen for Sundhed, der fungerer som formand. De under styregruppen nedsatte arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra Politiet i Grønland, Grønlands Arbejdsgiverforening, hotel- og restaurationsbranchen, detailhandelen, kommunerne, KANUKOKA, Alkohol og Narkotikarådet samt afdelingschefen og fuldmægtige for Departementet for Sundhed havde til formål at sikre, at relevante problemstillinger blev inddraget i lovarbejdet. Arbejdsgrupperne har taget udgangspunkt i Inuuneritta II og WHO s anbefalinger, i betænkning afgivet af Familie og Sundhedsudvalget på EM 2012 samt i de gældende regler. Arbejdsgrupperne har i deres arbejde særligt drøftet bevillingsnævn, alkoholbevillinger, tilgængelighed af alkoholholdige drikke og forebyggende tiltag, herunder børn og unges alkoholvaner. Ligeledes stod arbejdsgrupperne for afdækning af praktiske problemstillinger. Det har således været særligt prioriteret at inddrage spørgsmålet om børn og unges alkoholvaner i lovgivningsarbejdet. I den forbindelse blev det drøftet, hvilken indvirkning tilgængelighed og synlighed af alkohol har på alkoholforbruget og alkoholvaner generelt, samt mulighederne for formålstjenstlige reguleringer. Endvidere har sondringen mellem stærke og svage alkoholiske drikke, erfaringen med administration af loven samt sanktionsmuligheder, været behandlet Forslagets indhold i generelle træk Forslaget indeholder ændringer, der skal begrænse synlighed af alkohol i det offentlige rum. Undersøgelser viser, at mange forbrugere styres af visuelle indtryk. Reguleringerne skal derfor ses i lyset af den skadevirkning som blandt andet markedsføring, særlig overfor børn og unge, kan have på den generelle opfattelse af alkohol og etableringen af alkoholvaner senere i livet. Forslaget indeholder på baggrund heraf et forbud mod markedsføring af alkohol og afskærmning af alkoholholdige drikke fra andre varer i en butik. Tilgængeligheden af alkoholholdige drikke ønskes ændret. Undersøgelser viser, at især den stærkere alkohol er skadelig for kroppen og på sigt kan give alkoholskader og påvirke de unges alkoholvaner i en uheldig retning. I forslaget er grænsen for, hvornår en alkoholholdig drik er omfattet af loven, nedsat! 2

3 fra 2,25 til 0,5 volumenprocent og alkoholholdige drikke inddeles i flere grupper, der har betydning for tildeling af alkoholbevillinger. Derudover indeholder forslaget ændringer af åbningstiderne for salg af alkoholholdige drikke på lørdage samt bestemmelser, der er rettet mod at sænke forbruget af alkoholholdige drikke. Der oprettes bevillingsnævn i de enkelte kommuner. Bevillingsnævnene afløser kommunalbestyrelsernes nuværende bemyndigelse og skal bidrage med faglig indsigt og viden. 2. Hovedpunkter i forslaget Ifølge gældende ret er alkoholholdige drikke delt i to grupper, hvor gruppen af svage drikke har en styrke fra 2,25 op til 4,10 volumenprocent og gruppen af stærke drikke har en styrke på 4,10 volumenprocent eller derover På baggrund heraf foreslås det at regulere alt salg og udskænkning af alkoholholdige drikke med en styrke på 0,5 volumenprocent og derover. Grænsen for, hvornår der er tale om alkoholholdige drikke, er således ændret fra 2,25 til 0,5 volumenprocent. Dette betyder, at børn og unge under 18 år nu er afskåret fra at kunne købe nogen form for alkohol over 0,5 volumenprocent. Hyppig brug af alkohol øger risikoen for at udvikle afhængighed af alkohol, og der findes ingen sikre nedre grænser for alkoholforbrug, når det gælder udvikling af afhængighed hos disponerede personer. Ligeledes findes ingen sikre nedre grænser for alkoholforbrug, når det gælder fosterskader hos gravide. Alkohol kan derfor være sundhedsskadeligt, selv ved små mængder. Med den foreslåede ændring sænkes grænsen til 0,5. Det bliver således muligt frem over at importere øl med under 0,5 volumenprocent og anvende betegnelsen alkoholfri øl. Bevilling til salg og udskænkning af alkoholholdige drikke foreslås som tidligere inddelt i grupper efter volumenprocent. Det nye er, at denne inddeling giver mulighed for at tilpasse den enkelte bevilling, således at der både er adgang til at udstede bevillinger, der omfatter alle typer af alkoholholdige drikke, ligesom der kan udstedes bevillinger, der f.eks. alene omfatter let-øl eller øl og vin. Dette nye tiltag vil især få betydning i forbindelse med udstedelse af alkoholbevillinger i forbindelse med sportsarrangementer og andre arrangementer for unge mennesker. I den nugældende lov kan der i dag kun opnås alkoholbevilling for både øl og vin samt spiritus samtidig.! 3

4 Undersøgelser viser, at især den stærkere alkohol er skadelig for kroppen og på sigt kan give alkoholskader og påvirke de unges alkoholvaner i en uheldig retning. Der er i de gældende regler adgang til, at lufthavnskiosker og hoteller med overnattende gæster kan få en særskilt alkoholbevilling til udskænkning i tidsrummet Denne bestemmelse ophæves med lovforslaget. Åbningstiderne for salg af alkoholholdige drikke i butikkerne fastholdes uændret, således at der er åbent for salg på hverdage indtil kl På lørdage ændres åbningstiderne dog således at der fremover vil være åbent fra kl Åbningstiderne for udskænkning af alkoholholdige drikke på restaurationer, cafeer og lignende fastholdes med en enkelt undtagelse, da det i lovforslaget foreslås at holde lukket for udskænkning i alle juledagene. Endvidere er det foreslået at indføre restriktioner i forhold til synligheden af alkohol. Der er foreslået indsat en bestemmelse om, at alle alkoholholdige drikke skal skærmes fra andre varer i forretningen. Afskærmning af alkoholholdige drikke fra andre varer i butikken skal ske ved, at der etableres et særskilt lokale. Formålet med en afskærmning er blandt andet at beskytte børn og unge mod uhensigtsmæssig påvirkning, herunder at børn og unge ikke skal opfatte alkohol som en almindelig dagligvare. Mange forbrugere styres af visuelle indtryk og det er almindeligt kendt, at en vares placering, og dermed synlighed, influerer på salget af varen. Studiet Sales impact of displaying alcoholic and non-alcoholic beverages in end-of-aisle locations af Nakamura R, Pechey R, Suhrcke M, Jebb SA og Marteau TM viste en stigning i alkoholforbruget på 23 % for øl, 34 % for vin og 46 % for alkohol, ved at placere varerne et attraktivt sted. Studiet fastslår endvidere, at afskærmning af alkohol kan være lige så effektiv som øget prisfastsættelse.dette indebærer at placering af alkohol på fordelagtige steder kan påvirke den enkelte til at købe flere alkoholholdige drikkevarer. Ved at afskærme alkoholholdige drikke kunne man dermed nedsætte alkoholforbruget hos forbrugerne. Effektiviteten i praksis vil dog afhænge af at erhvervslivet ikke laver kompenserende tiltag for at opretholde salget. I EU-regi har Underudvalget for Naturressourcer i sit oplæg til møde i foråret 2016 om Behovet for og vejen mod en EU-strategi for alkohol, blandt andre emner, nævnt markedsføring,! 4

5 hvorom det hedder: Markedsføring forskning viser, at jo mere børn og unge eksponeres for markedsføring, desto større er risikoen for, at de begynder at drikke alkohol, eller at alkoholforbruget øges. Markedsføring og reklame via sociale medier og på internettet er vigtige aspekter at tage hensyn til, f.eks. hvad angår sponsorering af arrangementer, produktplacering og sideprodukter, der har relation til alkoholmærker. Der er som noget nyt indsat en bestemmelse, hvorefter al markedsføring af alkoholiske drikke i butikker, tilbudsaviser, gratisaviser, dagspressen, tv, m.v. samt på sociale medier forbydes. Forbud mod markedsføring er kendt fra tobaksområdet, hvor forbud mod reklamer for tobaksvarer i dag opfattes som en naturlig beskyttelse af især børn og unge mod forherligelse af sundhedsskadelige og uhensigtsmæssige vaner. Disse forbud skal ses i lyset af den skadevirkning som markedsføring, særlig overfor børn og unge, kan have på den generelle opfattelse af alkohol og på etableringen af alkoholvaner senere i livet. I WHO s Europæiske konvention om Alkohol, European Conference on Health, Society and Alcohol fra 1995, lægges vægt på, at alle børn har ret til at vokse op i et miljø beskyttet mod markedsføring af alkohol. I rapporten Alcohol in Europe, A public health perspective som Peter Anderson har lavet for Europa Kommissionen i 2006 blev konkluderet, at reklamer medfører en positiv holdning til alkohol blandt unge og at restriktioner på alkoholreklamer kan minimere skader forårsaget af alkohol. I Inatsisartutloven indføres som noget nyt restriktioner i forhold til tilbud af alkoholdige drikke. Tilbud ses i dag i meget store mængder, som for eksempel 20 stk. øl for en given pris i butikkerne eller happy hour kl. 12 på søndage på værtshuse. I studiet Alcohol: no ordinary commodity. Research and public policy, 2nd ed. af Babor TF et al. (2010) blev påvist en klar sammenhæng mellem øget rusdrikning og tilbud på alkohol. Ved at forhindre at alkohol sælges til tilbudspris reduceres omfanget af alkoholforbruget og dermed alkoholrelaterede problemer - herunder dødelighed, kriminalitet og trafikulykker. Virkningen gælder for alle grupper herunder unge, folk med et problematisk forbrug og storforbrugere.! 5

6 Betingelserne for at opnå en alkoholbevilling fastholdes stort set uændret. Dog foreslås det, at der indføjes en betingelse om, at en ansøger ikke må have forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover, hvis denne ønsker at opnå en bevilling. Som noget nyt foreslås det, at der sammen med en ansøgning om alkoholbevilling vedlægges en alkoholpolitik for virksomheden som en del af godkendelsesproceduren. Lejlighedsbevillinger foreslås undtaget for dette krav, således at ansøgninger til lejlighedsbevillinger i stedet skal indeholde en plan for arrangementet, der skal sikre en ansvarlig udskænkning og afvikling af arrangementet. Efter de gældende bestemmelser er det kommunalbestyrelsen, der udsteder og inddrager alkoholbevillinger. Ligeledes er det kommunalbestyrelsen, der fastsætter eventuelle vilkår for bevillingen. Denne kompetence foreslås overført til et bevillingsnævn. Formålet med at etablere et bevillingsnævn er at tilføre en bredere faglig kompetence. Den viden, som disse faggrupper har via deres daglige arbejde, kan sætte fokus på forebyggelse af alkoholrelaterede problemer og således indgå i beslutningerne om tildeling, forlængelse og inddragelse af alkoholbevillinger. Det foreslås derfor, at et bevillingsnævn skal bestå af 7 medlemmer, der sammensættes af 1 repræsentant fra Grønlands Politi, 1 medlem, der repræsenterer turist, hotel- og restaurationsbranchen, 1 medlem, der repræsenterer detailhandlen, 1 repræsentant fra kommunens sociale område, 1 forebyggelseskonsulent fra kommunen samt 2 medlemmer fra kommunalbestyrelsen. Der er særligt lagt vægt på, at bevillingsnævnet skal inddrage hensyn, der er egnet til at begrænse forbruget af alkohol og fremme hensigtsmæssige alkoholvaner, ligesom det skal sikres, at tildeling af alkoholbevillinger sker på et objektivt grundlag. En alkoholbevilling gives som tidligere for en periode af 3 år. Herefter kan bevillingsnævnet som noget nyt beslutte at forlænge bevillingen for en 6-årig periode. Hensigten hermed er at lette administrationen for en bevillingshaver, der driver sin virksomhed upåklageligt. Det vil stadig være muligt at forlænge bevillingen med 3 år, hvor dette ud fra en samlet vurdering findes mere hensigtsmæssigt. Bevillingsnævnet vil ligeledes overtage kommunalbestyrelsernes kompetence til at inddrage en bevilling midlertidigt eller permanent, hvis virksomheden ikke drives forsvarligt eller tilsi-! 6

7 desætter eventuelle vilkår, som bevillingsnævnet har stillet som betingelse for tildeling af alkoholbevilling. Derudover vil en bevilling som noget nyt kunne inddrages, hvis bevillingshaver har forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover og gælden ikke afdrages. Under det lovforberedende arbejde blev det fremført, at en del af de alkoholrelaterede uroligheder opstår i forbindelse med lejlighedsbevillinger. For at vende denne udvikling er der indsat en bestemmelse om, at der ved sådanne arrangementer ikke må udskænkes alkoholholdige drikke på 16 volumenprocent og derover. Yderligere foreslås det at begrænse adgangen til disse arrangementer således, at deltagende børn og unge under 18 år skal være i selskab med en af sine forældre, en værge eller en anden ansvarlig voksen person, som har et særligt ansvar for den unge. Udskænkning i forbindelse med lejlighedsbevillinger foreslås at være tilladt indtil kl med mulighed for forlængelse ved særlige begivenheder. Der indføres en bestemmelse om forbud mod salg af alkoholholdige drikkevarer i forbindelse med salg af mad ud af huset (take-away). Baggrunden for indførelsen af forbuddet på området er, at der har været tilfælde af omgåelse, hvor der er sket salg af alkoholholdige drikke i uforholdsmæssige mængder i forhold til de indkøbte madbestillinger ved mad ud af huset. Endvidere foreslås det, at butikker og restaurationer med alkoholbevilling, samt producenter af alkoholholdige drikke forpligter sig til at deltage i oplysningskampagner iværksat af Naalakkersuisut med det formål at skabe mere hensigtsmæssige alkoholvaner. Der er forslået indsat en bestemmelse, der understøtter en praksis, hvor ejeren eller dennes ansatte får adgang til at meddele karantæne til en kunde, der udviser truende adfærd over for personalet eller andre gæster. Problematikken blev drøftet under lovforberedelsen, og det blev tilkendegivet, at der er behov for en bestemmelse, der imødegår disse situationer. Lovforslaget giver fremadrettet politiet en række nye muligheder for at medvirke i det præventive arbejde og for at sanktionere bestemmelserne i loven. Politiet får herefter hjemmel til at forbyde en bevillingshaver at have bestemte personer som gæster i den pågældende restauration, for eksempel hvis personen gentagne gange har udvist voldelig adfærd eller i øvrigt har været til gene for de øvrige gæster, eller hvis politiet konsta-! 7

8 terer en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Forbud mod at have unge under 18 år som gæster vil for eksempel kunne gives, hvis forholdene på udskænkningsstedet efter en konkret vurdering særligt findes at kunne udsætte unge under 18 år for ulempe, dårlige alkoholvaner m.v. Der er som noget nyt indsat en bestemmelse om forbud mod at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omkringboende på steder, hvor der sker salg eller servering af alkohol. Bevillingshaver eller dennes stedfortræder har pligt til at påse, at forbuddet efterleves, om fornødent ved politiets hjælp. Bestemmelsen er indføjet, for at alle skal kunne færdes uden at blive mødt med disse forulempelser, og at man også som børnefamilie kan gå på indkøb og på cafe, uden at børn og unge udsættes for en sådan uhensigtsmæssig adfærd. Politiet kan endvidere som en forebyggende foranstaltning mod vold meddele påbud om indretningsmæssige ændringer i forretninger, restaurationer, hoteller og andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang. Det er en forudsætning for at meddele et sådant påbud, at der foreligger en særlig risiko for voldelig adfærd i forbindelse med salgs eller udskænkningsstedet. Som et nyt tiltag pålægges restaurationer og andre udskænkningssteder at ansætte personale til varetagelse af dørvogterfunktionen. Formålet med bestemmelsen er at sørge for, at der er personale nok til at håndtere gæsternes adgang til restauranten eller udskænkningen, således at dette forløber i god ro og orden. Det foreslås, at loven sættes i kraft den 1. marts Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Det forventes, at administration i forbindelse med bevillingsnævnets arbejde stort set vil kunne holdes inden for de nuværende rammer, hvor kommunalbestyrelsen behandler sager om alkoholbevilling. Et eventuelt fald i det samlede forbrug af alkohol vil indebære et afgiftstab for Landskassen. Afgiftstabet forventes dog på sigt helt eller delvist at blive modsvaret af en reduktion af de offentlige udgifter til sundheds- og socialvæsenet. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet De nye bestemmelser forventes at påføre detailhandlen udgifter til at afskærme de alkoholholdige drikke fra andre varegrupper. Dertil kommer eventuelle udgifter til en ansat, der skal varetage betjeningen af kunderne. De nye bestemmelser forventes endvidere at kunne påføre! 8

9 erhvervslivet et tab i indtjeningen på salg af alkohol, da hensigten med lovforslaget er at nedbringe alkoholforbruget. Lovforslaget forventes samtidig at medføre en administrativ forenkling for bevillingshaverne, idet bevillingsnævnet, som noget nyt, kan beslutte at forlænge en bevilling med 6 år for en bevillingshaver, der driver sin virksomhed upåklageligt. 5. Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed Der forventes på sigt et fald i det samlede forbrug af alkohol med en positiv effekt på folkesundheden med færre livsstilssygdomme. 6. Konsekvenser for borgerne Lovens bestemmelser anses som et bidrag til en langsigtet strategi om forebyggelse og sundhedsfremme. En positiv konsekvens for borgerne er en bedre sundhedstilstand Som forventes at omfatte mindre vold, færre sociale problemer, færre fysiske følgeskader, færre selvmord og lignende. 7. Andre væsentlige konsekvenser Som hidtil har tilsynsmyndigheden ret til at kontrollere, om der sker overtrædelse af lovens bestemmelser. Tilsynsmyndighedens umiddelbare adgang kendes fra andre områder, hvor der udøves tilsyn. Det er departementets vurdering, at bestemmelsen herom vil påvirke forholdsvis få borgere. 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Til 1 Bestemmelsen fastsætter rammerne for lovens anvendelsesområde. Loven finder anvendelse på salg af alkoholholdige drikke og på udskænkning heraf på udskænkningssteder, spisesteder, cafeer, herunder udendørsarealer i forbindelse hermed og lignende samt i forbindelse med enkeltstående arrangementer. Inatsisartutloven omfatter tillige regler om udskænkning af alkoholfrie drikke, jf. 43, hvorefter barer, cafeer og lignende skal kunne tilbyde alkoholfrie drikke. Videre omfatter loven! 9

10 regler om hjemmefremstilling af alkoholholdige drikke, jf og regler om markedsføring af alkoholholdige drikke, jf. 54. Derudover indeholder loven bestemmelser, der skal medvirke til at fremme mere hensigtsmæssige alkoholvaner. F.eks. pålægges døgninstitutioner for unge at udforme en alkoholpolitik Til 2 Denne bestemmelse erstatter den tidligere landstingslovs 1, og fastsætter de nærmere definitioner af lovens begreber for alkoholholdige drikke, salg og udskænkning. Grænsen for, hvornår der efter lovens bestemmelser er tale om alkoholholdige drikke, er ændret til 0,5 volumenprocent. Ændringen fra 2,25 volumenprocent i den gældende lovgivning til 0,5 volumenprocent, jf. 2, stk. 1, har flere formål. Det primære er hensynet til børn, unge og deres familier. Børn og unge under 18 år er nu afskåret fra at kunne købe alkohol med en volumenprocent på over 0,5. Hvidtøl indeholder for eksempel k en alkoholvolumenprocent på 1,7-1,9. Sammenholdt med øl af pilsnerstyrke svarer 2 hvidtøl således efter omstændighederne til 1 pilsner af typen Gammel Carlsberg og Rød Tuborg, der indeholder 3,3-3,8 volumenprocent. Som noget nyt, vil der fremover kunne sælges alkoholfri øl med en procent på op til 0,5 volumenprocent. Alkoholholdige drikke under 0,5 % vil ikke blive omfattet af lovgivningens krav om alkoholbevilling, og vil derfor kunne sælges efter kl. 18 i hverdagene og mellem kl 11 og 14 på lørdage. Fødevarer, slik og kager er ikke omfattet af loven, jf. ordlyden i loven om alkoholholdige drikke. Ligeledes vil alkoholholdige drikke, der indgår som en del af en behandling eller pleje i sundhedsvæsenet, ikke være omfattet af loven. Til stk. 3! 10

11 Salg efter bestemmelsen sker, når en forbruger køber alkoholholdige drikke til at tage med. De indkøbte varer er til forbrugerens personlige brug og købes gennem forretninger, stadepladser, postordreforretninger, internet mv., hvor kunden er slutbruger. Til stk. 4 Ved udskænkning af alkoholholdige drikke vil der i de fleste tilfælde være tale om servering af alkoholholdige drikke mod betaling til nydelse på eller ved salgsstedet, men vinsmagning og lignende vil også være omfattet af begrebet udskænkning. Det er således ikke det forhold, at der sker betaling i forbindelse med selve udskænkningen, der er afgørende for, om forholdet vil være omfattet af loven. Al udskænkning, der ikke foregår for en lukket kreds under private former, vil som hovedregel være udskænkning i lovens forstand. Se dog tillige bemærkningerne til 7 og 16. Til stk. 5Endelig afgrænses begrebet alkoholbevilling eller bevilling i 2, stk. 5, til at omfatte bevillinger til salg eller udskænkning af alkoholholdige drikke. Til stk. 6 Til forskel fra begrebet alkoholbevilling eller bevilling i stk. 5 omfatter en lejlighedsbevilling kun bevilling til udskænkning i forbindelse med et enkeltstående arrangement. Lejlighedsbevillinger er nærmere omtalt under 16 og 17. Til 3 Bestemmelsen fastslår, at der kræves en alkoholbevilling for at man lovligt kan sælge eller servere alkoholholdige drikke. Inatsisartutlov om næring gælder for selvstændig næringsvirksomhed ved detailsalg af varer, jf. 3, stk. 2, i lovforslaget, men berører ikke alkoholbevillinger til udskænkning. Til stk. 3 I stk. 3. videreføres bestemmelsen om, at offentlige institutioners butikker, hoteller, skibe og lignende ligeledes er omfattet af kravet om erhvervelse af en alkoholbevilling ved salg eller udskænkning af alkoholholdige drikke, medmindre de er undtaget i henhold til anden lovgivning.! 11

12 Til stk. 4 Bestemmelsen angiver den udstedende myndigheds stedlige kompetence, hvorefter alkoholbevilling udstedes af bevillingsnævnet i den pågældende kommune. I områder uden for den kommunale inddeling udstedes alkoholbevillinger fortsat af Naalakkersuisut. Til stk. 5 I bestemmelsen er der givet adgang til, at bevillingshavere og producenter af alkoholholdige drikke kan pålægges at deltage i oplysningskampagner, for eksempel kampagner om at drikke med måde, lade bilen stå, ikke at indtage alkohol under graviditet og lignende. Hensigten med bestemmelsen er, at det kan pålægges bevillingshavere at uddele oplysningskampagnemateriale til kunderne eller have materialet stående, hvor kunderne selv kan tage det. Eventuelt opsætte kampagnematerialet på salgs- eller udskænkningssteder, hvis der er tale om plakater eller lignende. Sådanne oplysningskampagner skal være uden udgift for bevillingshaver eller producenten Til 4 Kravene til personer, der ønsker at få en alkoholbevilling, svarer stort set til de hidtil gældende regler. Ansøgeren skal som hovedregel være fyldt 25 år for at søge om alkoholbevilling. Bevillingsnævnet kan dispensere fra alderskravet i bygder og mindre byer, jf. 12. Ansøgeren må ikke være umyndig eller være under værgemål, og må som tidligere ikke have udvist en adfærd, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt virksomheden vil blive drevet på forsvarlig måde. Dette gælder også eventuelle forhold, der har medført sanktioner efter Kriminallov for Grønland, og som begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet i forbindelse med driften af virksomheden. Derudover må en ansøger til en alkoholbevilling til udskænkning ikke have påtaget sig forpligtelser i form af lån og lignende af nogen, der fremstiller eller forhandler alkoholholdige drikke uden tilladelse fra Naalakkersuisut jf. 11, ligesom ansøger ikke må være under konkurs eller rekonstruktion.! 12

13 Der er indsat en ny bestemmelse om gæld til det offentlige. Efter denne kan en ansøger ikke få en alkoholbevilling, hvis ansøger har forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover. Bestemmelsen om forfalden gæld indgår som led i bedømmelsen af ansøgerens økonomiske forhold og hermed ansøgers evne og vilje til at drive en forretning på betryggende måde. Ansøger kan have gæld til det offentlige, men ansøger må ikke have forfalden gæld. Gælden er ikke forfalden, hvis ansøger for eksempel har aftalt en afdragsordning, og ansøger overholder afdragsaftalen ved at betale sine afdrag til tiden. Ansøger vil i sådanne tilfælde kunne få bevilling, fordi han betaler sin gæld efterhånden, som den forfalder. Der henvises i øvrigt også til bemærkningerne til 26. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Herefter skal Naalakkersuisut give tilladelse til udstedelse af alkoholbevillinger til personer, der fremstiller eller forhandler alkoholholdige drikke. Tilsvarende gælder hvis en person er medlem af direktion eller bestyrelse, der fremstiller eller forhandler alkoholholdige drikke. Til stk. 3Da et interessentselskab (I/S) kan sidestilles med en enkeltmandsvirksomhed, skal alle hæftende deltagere have alkoholbevilling. Til 5 Selskaber skal have alkoholbevilling uanset selskabsformen. I interessentselskaber skal alle hæftende have alkoholbevilling og således opfylde betingelserne herfor, jf. 4, stk. 3 Kravene til selskaber, der ønsker at få en alkoholbevilling, svarer stort set til de hidtil gældende regler. Ansøger må fortsat ikke være under konkurs eller rekonstruktion, ligesom ansøger fortsat ikke må have påtaget sig forpligtelser i form af lån og lignende finansiering af nogen, der fremstiller eller forhandler alkoholholdige drikke uden tilladelse fra Naalakkersuisut jf. 11.! 13

14 Som noget nyt må selskaber ikke må have forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover. Se nærmere om forfalden gæld i bemærkningerne ovenfor under 4. Medlemmer af selskabets direktion skal opfylde de betingelser, der fremgår af 4, stk. 1, nr Betingelserne er en videreførelse af de krav, der stilles i gældende lov, men dog med det yderligere krav, at medlemmer af direktionen ikke må have forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover. Medlemmer af selskabets bestyrelse skal opfylde de betingelser, der fremgår af 4, stk. 1, nr Betingelserne er en videreførelse af de krav, der stilles i gældende lov, dog således, at bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af betingelsen om forfalden gæld. Derudover er der til forskel fra gældende lov ikke krav om, at bestyrelsesmedlemmer ikke må være under konkurs eller konkursbehandling. Begrundelsen herfor er, at bestyrelsesmedlemmer ikke er direkte deltagere i virksomhedens daglige drift. Det bemærkes, at der særskilt er fastsat bestemmelser for direktører og bestyrelsesmedlemmer i foreninger, klubber m.v., jf. nedenfor under 7-8. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Til stk. 3 Bestemmelsen er ligeledes en videreførelse af gældende ret, hvorefter det kræver tilladelse fra Naalakkersuisut, hvis selvskabet søger bevilling til udskænkning, og selv fremstiller eller forhandler alkoholholdige drikke. Endvidere kræves tilladelse fra Naalakkersuisut, hvis selskabet har et eller flere medlemmer af sin direktion eller bestyrelse, der fremstiller eller forhandler alkoholholdige drikke. Til 6 Bestemmelsen fastsætter, at det er bevillingshaver selv eller en bestyrer, der skal varetage den daglige drift af virksomheden. Til 7 De særlige bestemmelser om udskænkning i foreninger, klubber m.v. fastsætter, hvornår der er tale om en egentlig udskænkningsvirksomhed, der kræver alkoholbevilling, og hvornår der! 14

15 er tale om enkeltstående arrangementer, der kræver lejlighedsbevilling. Se også bemærkningerne til 16 og 17. Faste eller jævnligt tilbagevendende arrangementer i foreningens eller klubbens lokaler, hvor der udskænkes alkoholholdige drikke, kræver en alkoholbevilling, også i tilfælde, hvor der alene udskænkes til medlemmerne. Eksempler på faste eller jævnligt tilbagevendende arrangementer kan være fredagsbar, onsdagsbillard og lignende. Det er det forhold, at udskænkningen finder sted som faste, jævnligt tilbagevendende arrangementer, der er afgørende for, om klubben eller foreningen skal have en fast alkoholbevilling eller en lejlighedsbevilling. Udskænkning, der finder sted mindre end en gang ugentlig, vil derfor efter omstændighederne også kræve en alkoholbevilling. Til stk. 3-6 I stk. 3-6 bestemmes det, at samtlige medlemmer af en bestyrelse i foreninger, klubber og lignende personligt og til enhver tid, skal opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr. 1-4, om alder, myndighed, forudsætninger for at drive virksomheden på forsvarlig måde samt betingelsen om, ikke at have gjort sig afhængig af en forhandler eller fra nogen, der fremstiller alkoholholdige drikke ved at have modtage lån eller usædvanlig kredit, medmindre der foreligger tilladelse hertil fra Naalakkersuisut. Til 8 Bestemmelsen fastsætter, at direktører i selskaber, virksomheder og lignende skal opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr. 1-6, om alder, myndighed, forudsætninger for at drive virksomheden på forsvarlig måde samt betingelsen om, ikke at have gjort sig afhængig af en engrosforhandler eller af nogen, der fremstiller alkoholholdige drikke ved at modtage lån eller usædvanlig kredit, medmindre der foreligger tilladelse hertil fra Naalakkersuisut. Derudover må direktører ikke have forfalden gæld til det offentlige på kr. eller derover, ligesom de ikke må være under konkurs eller under rekonstruktion. -4! 15

16 I stk. 2-4 bestemmes det, at nye medlemmer skal opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr. 1-6, samt anmelde et skift til bevillingsnævnet inden 7 dage efter ændringen er trådt i kraft. Naalakkersuisut kan dispensere fra alderskravet jf. 12, stk. 2. Til 9 Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsesmedlemmer i selskaber, virksomheder m.v. skal opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr. 1-4, om alder, myndighed, forudsætninger for at drive virksomheden på forsvarlig måde samt betingelsen om, ikke at have gjort sig afhængig af en engrosforhandler eller af nogen, der fremstiller alkoholholdige drikke ved at modtage lån eller usædvanlig kredit, medmindre der foreligger tilladelse hertil fra Naalakkersuisut. -4 I stk. 2-4 bestemmes det, at nye medlemmer skal opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr. 1-6, samt anmelde et skift til bevillingsnævnet inden 7 dage efter ændringen er trådt i kraft. Naalakkersuisut kan dispensere fra alderskravet jf. 12, stk. 2. Til 10 Bestyrere er ansatte, og skal ikke selv have alkoholbevilling til forskel fra en forpagter, der selv skal have alkoholbevilling, hvis han forpagter en restaurant eller et udskænkningssted med udskænkning af alkoholholdige drikke. En bestyrer skal derfor kun opfylde betingelserne i 4, stk. 1, nr En bestyrer har i almindelighed ikke de samme beføjelser med hensyn til virksomhedens drift i sin helhed som bevillingshaver, og der stilles derfor ikke krav om, at en bestyrer ikke må have forfalden gæld til det offentlige på kr., ligesom der ikke stilles betingelser med hensyn til konkurs og rekonstruktion. En bestyrer skal godkendes af bevillingsnævnet, forinden denne må bestyre virksomheden. Når en bevillingshaver skal ansætte en bestyrer, er det nødvendigt, at bevillingsnævnet træffer afgørelse om godkendelse af bestyreren inden for en rimelig tid. For at fremme en mere smidig sagsbehandling har bevillingsnævnet derfor mulighed for at vælge mellem behandling på et møde eller en skriftlig behandling af ansøgningen.! 16

17 Til stk. 3 Bevillingsnævnet skal behandle en ansøgning inden for 3 uger. Bevillingsnævnet har dog mulighed for at fravige denne frist, hvis f.eks. sagen er meget omfattende eller kompleks. Bestemmelsen fremmer ansøgeres interesse i at fremsende en klar og fyldestgørende ansøgning om godkendelse, således at bevillingsnævnet reelt har mulighed for at behandle ansøgningen inden for fristen. Til stk. 4 Bevillingsnævnet kan stille vilkår for godkendelsen af en bestyrer. Til stk. 5 Naalakkersuisut kan efter indstilling fra bevillingsnævnet dispensere fra alderskravet for bestyrere. Til 11 Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. og 2 En bevillingshaver, bestyrere eller medlemmer af en direktion og bestyrelse i virksomheder med alkoholbevilling til udskænkning, skal have tilladelse fra Naalakkersuisut, hvis de vil modtage pengelån eller andet lån, gaver eller sikkerhedsstillelse fra nogen, der fremstiller eller forhandler alkoholholdige drikke. Til stk. 3 Bryggerier stiller ofte fadølsanlæg til rådighed for restaurationer mv. Producentens fadølsanlæg er ofte en forudsætning for, at der rent praktisk kan serveres fadøl. Får en bevillingshaver stillet et fadølsanlæg til rådighed, kræves der ikke tilladelse fra Naalakkersuisut. Fadølsanlægget betragtes ikke som egentlig inventar, og anses derfor heller ikke som en finansiering af driften. Til stk. 4 Lån, indskud eller sikkerhedsstillelse ydet af finansieringsinstitutter, der er uafhængige af leverandører af alkohol, kræver ikke tilladelse fra Naalakkersuisut. Til 12! 17

18 I bestemmelsen bibeholdes bevillingsmyndighedens mulighed for at give dispensation til butikker i bygder og mindre byer fra alderskravet i 4, stk. 1, nr. 1, for butikschefer og bygdekøbmænd. Dette er begrundet i de særlige forhold i de mindre byer og bygder, hvor der kan være behov for at ansætte yngre butikschefer og bygdekøbmænd. Med samme begrundelse giver 12, stk. 2 Naalakkersuisut mulighed for at godkende en dispensation fra alderskravet i 4, stk. 1, nr. 1, hvis bevillingsnævnet finder grundlag for at give dispensation fra alderskravet i 4, stk. 1, nr. 1, for direktører eller bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, foreninger eller klubber i mindre byer og bygder. Inden godkendelse i Naalakkersuisut skal bevillingsnævnet behandle sagen og fremsende en indstilling til Naalakkersuisut. Til 13 Bestemmelsen angiver de forskellige typer af alkoholbevillinger, der kan anvendes ved udstedelse af bevilling til salg af alkohol. For at lette kontrollen skal bevillingstypen angives på selve alkoholbevillingen. Til 14 Bestemmelsen i 14 angiver de forskellige typer af alkoholbevillinger, der kan anvendes ved udstedelse af bevilling til udskænkning af alkohol. Med hensyn til bevilling til bevillingstype Udskænkning max 16 og Lejlighedsbevilling max 16, må den enkelte bestanddel af en alkoholholdig drik ikke overstige 16 volumenprocent. Bestemmelsen om en maksimal alkohol volumenprocent af den enkelte bestanddel i en drink er indsat for at imødekomme en omgåelse af den tilladte volumenprocent ved for eksempel at servere færdigblandede produkter med spiritus og sodavand. Til stk. 3. Med hensyn til bevilling af bevillingstypen Udskænkning max 4,10, må den enkelte bestanddel af en alkoholholdig drik ikke overstige 4,10 volumenprocent.! 18

19 Til stk. 4 For at lette kontrollen skal bevillingstypen angives på alkoholbevillingen. Til 15. Bestemmelsen giver bevillingsnævnet mulighed for at udstede en særskilt alkoholbevilling i forbindelse med turistaktiviteter. Bestemmelsen tilgodeser arrangementer for turister i forbindelse med for eksempel bådcharter. Der gives herved turistaktører mulighed for at servere øl, vin m.v. i forbindelse med servering af et måltid under en udflugt, ligesom det giver turistaktører mulighed for at servere en drik med alkohol og indlandsis i forbindelse med udflugter til isbræer jf. i øvrigt 39, stk. 4. Til 16 Bestemmelsen fastslår, at der skal søges lejlighedsbevilling til enkeltstående arrangementer, hvortil offentligheden har adgang. Der vil næsten altid være tale om udskænkning i lovens forstand, når der betales for servering af alkohol til et arrangement. Det er i den sammenhæng underordnet, om der betales direkte for drikkevarerne, eller om der betales indirekte i form af en entrébillet eller lignende. Et arrangement er offentligt tilgængeligt når enhver i princippet har adgang til det. Det afgørende er således ikke, hvem der står for arrangementet, men hvem der har adgang til arrangementet. Hvis et arrangement har en bred og ikke nærmere specificeret målgruppe, f.eks. beboerne i et bestemt område, eller der er tale om et arrangement, hvor man kan blive medlem ved indgangen, vil sådanne arrangementer blive betragtet som offentligt tilgængelige. Bestemmelsen omfatter derimod ikke private sammenkomster, dvs. sammenkomster af privat karakter. En afskedsreception på arbejdspladsen for kolleger og samarbejdsparter skal have lejlighedsbevilling, da et sådant arrangement ikke vil have tilstrækkelig karakter af privat sammenkomst.! 19

20 På samme måde forholder det sig for eksempel ved fernisering for en kunstforening. Kredsen af medlemmer vil ikke udgøre en gruppe af personer med en sådan indbyrdes tilknytning, at arrangementet vil have karakter af privat sammenkomst. Koncerter, hvor publikum forud for koncertens afholdelse har erhvervet billet, er også et eksempel på et offentligt tilgængeligt arrangement, der kræver lejlighedsbevilling. Arrangementer med udskænkning på offentlige institutioner og uddannelsessteder, hvortil der generelt er offentlig adgang, vil ligeledes skulle søge om lejlighedsbevilling. Det er underordnet, om formålet med arrangementet er socialt eller godgørende, ligesom det er uden betydning, om et eventuelt overskud fra alkoholsalget går til humanitær støtte, sport, foreningsliv, m.v. Bestemmelsen omhandler for eksempel de situationer, hvor detailhandelen tilbyder prøvesmagning på alkoholholdige drikke i butikkerne. Her skal søges om en lejlighedsbevilling. Til stk. 3 Bestemmelsen fastslår, at der skal indhentes en lejlighedsbevilling også i de tilfælde, hvor der alene sker udskænkning til eksempelvis klubbens eller foreningens medlemmer. Dette er begrundet i, at der som udgangspunkt er fri adgang til at melde sig ind i en klub eller en forening, og arrangementet herved ikke har karakter af en privat sammenkomst. Det bemærkes, at der gælder særlige regler for kollegier, skoler med døgnophold og andre døgninstitutioner, idet disse altid skal søge om lejlighedsbevilling ved fælles arrangementer, hvor der skal udskænkes alkohol, jf. den særlige bestemmelse herom i 19. Et arrangement kan være af privat karakter, selvom arrangementet holdes i et selskabslokale eller lignende. Der skal ikke søges lejlighedsbevilling til lukkede fester for en kreds af personer, som har en særlig tilknytning til hinanden, og hvor det f.eks. er af pladsmæssige årsager, at festen holdes i et selskabslokale eller lignende. Et lukket arrangement kan være en fest for familien og venner eller for kolleger. Sådanne arrangementer er af så privat karakter, at de ikke falder ind under lovens bestemmelser, og dermed heller ikke er omfattet af reglerne om udskænkning af alkohol.! 20

21 Dette gælder også for fester, der holdes i et privat firma eller lignende, hvor deltagerne er firmaets ansatte med ægtefæller, og der på denne måde er tale om, at festen foregår for en lukket kreds under private former. Ligeledes vil en frokost med en samarbejdspartner også være af så privat karakter, at der ikke skal søges lejlighedsbevilling. Til stk. Bestemmelsen giver bevillingsnævnet adgang til at fastsætte vilkår i forbindelse med udstedelsen. Der kan for eksempel fastsættes vilkår om, at der skal benyttes dørmænd, vilkår om et maksimalt antal af deltagere, at der kun må være musik indtil kl. 23:00 og lignende. Fastsættelse af vilkår skal være begrundet i saglige hensyn. Ansøgning om lejlighedsbevilling skal vedlægges en plan for ansvarlig udskænkning og afvikling af arrangementet, jf. 25 stk. 3. Se nærmere herom i bemærkninger til 25. Til stk. 5 Bestemmelsen er indsat for at imødegå en omgåelse af de generelle regler om en fast alkoholbevilling. En fast alkoholbevilling, modsat en lejlighedsbevilling, stiller kvalificerede krav til bevillingshaver. Sådanne krav stilles ikke i forbindelse med erhvervelse af en lejlighedsbevilling. Derfor skal der til en forening, klub m.v., der jævnligt og med en vis systematik afholder arrangementer med udskænkning, udstedes en fast bevilling i stedet for lejlighedsbevillinger, således at foreningen underkastes de samme krav og betingelser, som en bevillingshaver med fast bevilling. Til stk. 6 I bestemmelsen pålægges bevillingsnævnet at sende en kopi af bevillingen til politiet senest 2 hverdage forud for afholdelsen af et arrangement. Til 17 Som noget nyt bestemmes det i 17, at der på grundlag af en lejlighedsbevilling kun må udskænkes alkoholholdige drikke med en styrke op til 16 volumenprocent. Hensigten med be-! 21

22 stemmelsen er at understøtte en vellykket afvikling af et arrangement, herunder særligt med henblik på en vis beskyttelse af de unge deltagere. En lejlighedsbevilling skal følge åbningstiderne i 39. Det betyder, at der for eksempel ikke kan gives lejlighedsbevilling i juledagene, den december. Adgangen til at få lejlighedsbevilling er med visse ændringer en videreførelse af tidligere regler. Lejlighedsbevilling skal gøre det muligt at afholde særlige eller større arrangementer, uden at dette behøver at foregå på en restaurant eller et udskænkningssted. Se også bemærkningerne til 39. Der indføres en ny bestemmelse i stk. 2, hvorefter børn og unge under 18 år kun har adgang til disse arrangementer i selskab med en forælder, værge eller anden myndig person, der har påtaget sig ansvaret for den umyndige. En voksen med et særligt ansvar for den unge kan være et voksent familiemedlem, eller en voksen bekendt til familien, der efter aftale med forældre eller værge ledsager den unge under arrangementets afvikling. Man har med bestemmelsen blandt andet ønsket, at større arrangementer, som for eksempel koncerter, festivaller, afslutning på Grønlandsmesterskaber og lignende, som afholdes både for voksne og for børn og unge under 18 år, kan afvikles således, at der ikke sker udskænkning til børn og unge under 18 år. Arrangørerne pålægges i den forbindelse en kontrolfunktion, men aflastes samtidig i tilsynet med børn og unge, når den mindreårige er i selskab med en voksen, for eksempel en forælder, der har et særligt ansvar for den unge. Børn og unge under 18 år uden voksenledsager kan ikke deltage, men skal afvisesved indgangen Til 18 Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler, hvorefter det er muligt for en bevillingshaver at få en generel tilladelse til at udskænke ved lukkede sammenkomster som for ek-! 22

23 sempel runde fødselsdage, bryllupper, jubilæer og tilsvarende samt i forbindelse med valg til Inatsisartut, i et tidsrum, der ligger uden for de normale udskænkningstider i 39 Tilladelse hertil gives ved påtegning på alkoholbevillingen. Arrangementet skal være et lukket arrangement, hvortil der ikke er almindelig adgang for offentligheden, og bestemmelsen må ikke bruges til at omgå det normale udskænkningstidsrum. Bevillingshaver undgår på denne måde at skulle indhente lejlighedsbevilling i hvert enkelt tilfælde, og bevillingsnævnet sparer administration. Arrangementet skal holdes i lokaler, der er omfattet af alkoholbevillingen. Bevillingshaveren skal i hvert enkelt tilfælde give politiet besked om arrangementet senest 2 hverdage, før det afholdes. Til stk. 3 Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for Naalakkersuisut til at udstede nærmere regler, jf. stk. 1. Til 19 Både dansk og international forskning viser, at indtagelse af alkohol, rygning, samt brug af stoffer, kan indvirke negativt på de unges udvikling af fællesskaber. Skolers måde at organisere uddannelsesforløb på har betydning for hvilke faglige og sociale fællesskaber, der udvikles blandt de unge. Dette gælder blandt andet skolernes tilrettelæggelse af introduktionsforløb. Det er således muligt at fastsætte husregler, der kan tilpasses den enkelte institutions behov, jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse om kollegier. Formålet med bestemmelsen i 19, er at fremme hensigtsmæssige alkoholvaner blandt unge mennesker som led i det forebyggende arbejde. Alderdomshjem m.m. er således ikke omfattet af bestemmelsen. I forbindelse med fastsættelse af en alkoholpolitik efter 19 vil det blandt andet for kollegier i tilknytning til et uddannelsessted nøje skulle overvejes, om der sker unødigt indgreb i den private sfære for den enkelte kollegianer.! 23

24 Det bør således indgå i overvejelserne, om husreglerne sætter en sådan begrænsning i den enkelte beboers handlefrihed i eget værelse, at det går ud over den almindelige selvbestemmelsesret, man normalt har i sit eget hjem. Derimod vil der kunne reguleres i større omfang på fællesarealerne. Med hensyn til døgninstitutioner vil man kunne fastsætte regler, der er nødvendige, for at institutionen kan fungere efter sit formål. Dette vil efter omstændighederne kunne begrunde en mere restriktiv alkoholpolitik. Skal kollegier, skoler med døgnophold eller døgninstitutioner afholde et arrangement, hvor der ønskes mulighed for at udskænke alkohol, skal der altid ansøges om lejlighedsbevilling. Kollegier, skoler med døgnophold og døgninstitutioner skal forinden afholdelse af arrangementet udarbejde en plan for ansvarlig udskænkning og afvikling af arrangementet. Se nærmere herom i bemærkningerne til 24. Til 20 Bestemmelsen er en videreførelse af de hidtidige regler herom og fastslår, at en alkoholbevilling skal være knyttet til et eller flere bestemte lokaler. Yderligere kan der som noget nyt udstedes bevilling til udendørsservering. Hvis der på samme tid indgives ansøgning om bevilling til såvel lokale som areal til udendørsservering, udstedes bevillingen som én bevilling. Hvis der tidligere er søgt bevilling til et lokale, og der herefter ønskes servering til det tilstødende udendørsareal, skal der søges herom. Det skal tydeligt fremgå af selve bevillingen, hvilket lokale eller udendørsareal, der konkret må anvendes til salg eller udskænkning af alkoholholdige drikke. Til stk. 3 Det fastslås videre i stk. 3, at lokalerne skal godkendes, inden de tages i brug. Godkendelserne skal sikre, at forholdene som minimum opfylder de til en hver tid gældende sikkerheds og sundhedsmæssige krav.! 24

25 Til 21 Erhvervsmæssig udskænkning må kun ske fra lokaler eller udendørsarealer, der er indrettet til restaurant, hotel, café, værtshus og lignende og godkendt hertil. Bestemmelsen er videreført fra den hidtidige lovgivning og fastslår, at udskænkningslokaler, herunder restaurationslokaler skal være indrettet til formålet og godkendt, før de tages i brug. Som noget nyt omfatter dette også udendørsarealer. Bevillingsnævnet kan dispensere i særlige tilfælde, hvis den endelige godkendelse mangler, når der alene er tale om uvæsentlige mangler, som ikke vedrører sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold. Der er som noget nyt indføjet en bestemmelse om aktiviteter i forbindelse med turistarrangementer, således at det tydeligøres, at der ved sådanne arrangementer kan være et særligt behov for dispensation. Bestemmelsen tilgodeser blandt andet arrangementer for turister i forbindelse med for eksempel bådcharter. Turistbranchen har herefter mulighed for at erhverve en bevilling, selvom udskænkningen ikke nødvendigvis finder sted i lokaliteter, som nævnt i bestemmelsens stk. 1. Til 22 Bemyndigelsen til at fastsætte foranstaltninger til opretholdelse af ro og orden og til sikring af, at virksomhedens drift ikke er til unødig gene for andre bibeholdes. Denne bestemmelse giver adgang til forebyggende indretningsmæssige tiltag, som for eksempel indgangspartiet, for at kunne dæmme op for slagsmål og vold i forbindelse med salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. Til 23 Efter bestemmelsen nedsættes et bevillingsnævn i hver kommune. Nævnets medlemmer udpeges af de myndigheder og brancher, der er nævnt i 24, stk. 2. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at oprette bevillingsnævnet.! 25

26 Bevillingsnævnet skal bestå af 2 medlemmer fra kommunalbestyrelsen, 1 medlem fra politiet udpeget af Grønlands Politi, 1 medlem fra detailhandlen udpeget af Grønlands Erhverv, 1medlem fra hotel- og restaurationsbranchen samt turistbranchen udpeget af Grønlands Erhverv, samt 1 medlem fra kommunens socialområde udpeget af kommunens fagforvaltning, samt 1 forebyggelseskonsulent udpeget af kommunens fagforvaltning Til stk. 3 De nævnte brancher, institutioner og forvaltninger udpeger 1 medlem samt 1 suppleant for deres medlem. Til stk. 4 Bevillingsnævnet konstituerer sig med 1 formand, 1 næstformand og 5 menige medlemmer. Til stk. 5 Det er i bestemmelsen fastsat, at bevillingsnævnet er beslutningsdygtigt, når det er fuldtalligt. Bestemmelsen skal sikre, at bevillingsnævnet har en faglig bredde, når der skal træffes afgørelse i en bevillingssag. Derfor er der også indsat en bestemmelse om suppleanter. Bevillingsnævnet har blandt andet mulighed for at beslutte, at fraværende nævnsmedlemmer eller suppleanter, der er forhindret i at give møde, kan deltage via telefonmøde, Skype eller lignende. Til stk. 6 Medlemmer af bevillingsnævnet og disses suppleanter har tavshedspligt om forhold, de får kendskab til i forbindelse med deres arbejde og møder i bevillingsnævnet. Kriminallov for Grønland 50 kriminaliserer brud på tjenstlig tavshedspligt. Bestemmelsen omfatter enhver, som virker, eller har virket, i offentlig tjeneste eller hverv. Kriminallov for Grønland 52 udvider kriminaliseringen af brud på tjenstlig tavshedspligt til at omfatte medhjælpere, som ikke i forvejen er omfattet af omhandler hæleri med hensyn til oplysninger, som hidrører fra brud på tjenstlig tavshedspligt, og 54 gør undtagelse fra kriminaliseringen for så vidt angår tilfælde, hvor den pågældende er forpligtet til at videregive oplysningen, og tilfælde hvor pågældende handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.! 26