KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN ÅRSBERETNING 2014

Transkript

1 STRATEGI KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN FORORD 2 STRATEGI 2020, INKL. ORGANISATIONSDIAGRAM 4 KAP H BRUGER JOHN ROSENBERG 7 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS INKL. PRÆSENTATION AF KONSULENTER 9 KAP H BRUGER MICHAEL BJARNHOF 22 1

2 FORORD Kvalitet i Almen Praksis i Region Hovedstaden, KAP-H, er skudt godt i gang som organisation. KAP-H blev dannet i 2013, som PLO-Hovedstaden og Region Hovedstadens fælles konsulentordning. KAP-H erstatter tidligere konsulentordninger i regionen. KAP-H s vision er at understøtte, at almen praksis, i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, yder den bedste faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet til borgere i Region Hovedstaden. I 2014 blev der gennemført en række aktiviteter, der understøtter kvalitetsarbejdet i og omkring almen praksis. Nedenfor nævnes blot nogle. Årberetningen vidner om en stor bredde af aktiviteter. Temamøder (roadshows) om den ældre patient i kommuner Temamøder om antithrombotisk behandling på tværs af forskellige diagnoser, hvor deltagerne var både alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger og hospitalslæger Opdatering af mere end 60 forløbsbeskrivelser Nemmere visitation til psykiatrien arbejdsgruppen fortsætter arbejdet Patientsikkerhedskulturundersøgelse kortlægning af hvordan klinikker arbejder med patientsikkerhed resultater på vej FMK tværgående indsats med kontakt til hospitalsdirektioner Antallet af efteruddannelses- og supervisionsgrupper er øget og tilbuddene til grupperne er ligeledes øget Netværksmøde for konsulenter i KAP-H, januar 2015 Store Praksisdag største efteruddannelsesaktivitet for almen praksis arrangeret i regionalt regi De fremadrettede aktiviteter kan ses i Aktivitetskatalog 2015, der blev udsendt til alle praktiserende læger i marts. KAP-H har etableret sig som en organisation, der bliver taget med på råd. KAP-H 2

3 FORORD Medicinteamet i KAP-H ved netværksmøde for konsulenter i januar 2015 udpeger faglige repræsentanter fra almen praksis til råd, udvalg og arbejdsgrupper. Således sikres, at almen praksis er repræsenteret i Sundhedsfaglig Råd, Samordningsudvalg og arbejdsgrupper om fælles medicinkort, forløbsprogrammer mm. De udpegede er ofte rekrutteret fra konsulentkorpset i KAP-H og har på den baggrund et fagligt netværk i kvalitets- og efteruddannelsesmiljøet. KAP-H har fremadrettet fokus på en række områder: KAP-H skal stadig blive mere kendt blandt klinikkerne og få flere til at benytte de mange forskelligartede tilbud KAP-H gennemgår en proces for at definere en handleplan med udgangspunkt i KAP-H s strategi KAP-H har fokus på at understøtte klinikkernes akkreditering under Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Blandt andet kommer vi ud i PLO-kommuner KAP-H vil bidrage til den systematiske efteruddannelse Samtidig varetages alle driftsopgaver og den fortsatte udvikling af aktiviteter. KAP-H er under fortsat udvikling for at optimere både drifts- og udviklingsopgaver samt kommunikationen om disse. Vi håber, at du vil finde læsning af årsberetningen interessant. På vegne af KAP-H Jesper Lundh, faglig koordinator Michel Kjeldsen, faglig koordinator Eva Branner, administrativ koordinator 3

4 STRATEGI 2020 FOR KAP-H: Strategi 2020 har ét overordnet mål samt tre målsætninger. Strategien bygger på KAP-H s vision og mission, som er følgende: Vision: KAP-H s vision er at understøtte, at almen praksis, i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, yder den bedste faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet til borgerne i Region Hovedstaden. Mission: KAP-H er PLO-Hovedstadens og Region Hovedstadens fælles konsulentordning, der ud fra fælles mål arbejder for udvikling af almen praksis som en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen. KAP-H er en synlig og proaktiv organisation, der fremmer kvalitet, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed, patientoplevet kvalitet og efteruddannelse i almen praksis. Overordnet mål for KAP-H: KAP-H arbejder for et styrket samarbejde om patienterne, så de opnår den bedste behandling. Både efteruddannelse og kvalitetsudvikling i almen praksis er væsentlige komponenter for at opnå dette mål i et sundhedsvæsen, der konstant er i faglig og organisatorisk udvikling. Målsætninger for KAP-H: 1 KAP-H bidrager til bedre sammenhæng i den fælles indsats for den enkelte patient 2 KAP-H styrker den organisatoriske, faglige og patientoplevede kvalitet i almen praksis ved at skabe mere tid og rum til kerneopgaver og arbejdsglæde 3 KAP-H tilstræber at være en synlig, lydhør og fleksibel organisation for almen praksis og øvrige interessenter i sundhedsvæsenet 4

5 STRATEGI I det følgende er målsætningerne uddybet KAP-H bidrager til bedre sammenhæng i den fælles indsats for den enkelte patient KAP-H vil bidrage til en bedre sammenhæng i indsatsen for den enkelte patient. KAP-H understøtter derfor det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis, kommuner og hospitaler. Dette gøres ved indsatser, der styrker kommunikationen og samarbejdet om patienterne. KAP-H styrker den organisatoriske, faglige og patientoplevede kvalitet i almen praksis ved at skabe mere tid og rum til kerneopgaver og arbejdsglæde KAP-H understøtter efteruddannelse og kvalitetsudvikling i den enkelte klinik ved at tilbyde varierede indsatser for både den enkelte læge og det samlede team i klinikken. Igennem efteruddannelse og supervision og ved at tilbyde indsatser inden for organisering og samarbejde på tværs vil KAP-H skabe mere tid og rum til kerneopgaver og derigennem styrke arbejdsglæden og udviklingen i almen praksis. KAP-H tilstræber at være en synlig, lydhør og fleksibel organisation for almen praksis og øvrige interessenter i sundhedsvæsenet KAP-H fokuserer på de emner, der betyder mest for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Derfor tager KAP-H s tilbud udgangspunkt i brugernes behov undersøgt ved dialog. Internt i KAP-H er der opmærksomhed på behovet for korte kommunikationsveje, effektiv ressourceanvendelse og en fleksibilitet til at kunne ændre indsatserne. Indsatserne til kvalitetsfremme og efteruddannelse udvælges og vurderes løbende på baggrund af behov i det samlede sundhedsvæsen og på baggrund af, hvordan kvaliteten bedst muligt kan understøttes i hverdagen i almen praksis. Midler til at nå målsætningerne: For at nå ovenstående målsætninger iværksættes en række indsatser. For hver indsats vælges pædagogiske metoder, der understøtter de målsætninger, emner og målgrupper indsatsen ønskes at opnå. Gennem en pallette af pædagogiske metoder såsom temamøder, casebaserede netværksmøder, gruppebaseret læring og besøg tilgodeses også brugernes forskellige læringsprofiler. 5

6 STRATEGI ORGANISATIONSDIAGRAM SAMARBEJDSUDVALG FOR ALMEN PRAKSIS (SU) KVALITETS- OG EFTERUDDANNELSES- UDVALGET(KEU) KAP-H S STYREGRUPPE (to medlemmer fra PLO-H og to fra Region H) KAP-H s faglige interessentgruppe (rådgivende forum af konsulenter i KAP-H) KOORDINATORTEAM Forum for Sundhedsplanlægning og Tværsektorielt samarbejde (FST) KONSULENT- KORPS SEKRETARIAT Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Medicin Tværsektorielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed It og data 6

7 EN KAP-H BRUGER MASSER AF EFTERUDDANNELSES- MULIGHEDER John Rosenberg Jeg er nysgerrig, og det er vigtigt for min faglige arbejdsglæde, at jeg har efteruddannelsesmuligheder og får fyldt på, fastslår John Rosenberg, der er praktiserende læge og kompagnon i Vesterbro Lægehus. Han har gjort og vil gøre brug af KAP-H s forskellige aktivitetstilbud. Det giver mig positiv energi at lære nye områder og forny og forbedre behandlingen for mine patienter. Jeg er nærmest afhængig af at tilegne mig ny viden, og derfor bruger jeg gerne tid på forskellige kurser og blive en dygtigere læge, fortæller John Rosenberg. Læge for hjemløse, kendisser og børnefamilier John Rosenberg på 40 år blev speciallæge i almen medicin i juni Han blev kompagnon i Vesterbro Lægehus i januar 2014 og driver praksis sammen med tre andre kompagnoner. De har to sygeplejersker og tre lægesekretærer ansat, og dertil er tre til fire uddannelseslæger tilknyttet klinikken. Så til dagligt kan de samle mellem to og tre håndfulde omkring bordet, da det er sjældent, at de kan være der alle sammen samtidigt på grund af kurser, sygedom, ferie osv. Mine kolleger og jeg er helt enige om at prioritere vores uddannelse højt. Vi planlægger selv vores egne efteruddannelsesforløb og dækker hinanden ind ved kurser og efteruddannelse. Det er vigtigt at give sig selv og hinanden huller til at dygtiggøre sig eller fordybe sig i et nyt område også i en travl hverdag, mener John og fortsætter: Vi har en travl butik midt på Vesterbro med godt patienter. Vi har lukket for tilgang, og det går meget langsomt med at få listen ned John Rosenberg synes, at det er perfekt med kombinationen af egne patienter, som han fungerer som familielæge for og derfor har et godt kendskab til samtidig med, at han har friheden ved at have kolleger, fordi de kan tage over for hinandens patienter. Lægerollen i udvikling John er gift med en læge, som er neurolog. Men ellers er der ikke tradition for læger i hans familie. Min far var mekaniker og min mor fysioterapeut, så vi kan noget med apparater, siger han med et smil. Men han var 7

8 EN KAP-H BRUGER aldrig i tvivl om, at han ville være praktiserende læge. Vi prøver at effektivisere arbejdet i klinikken og drive den effektivt på mange områder. Fx er en af mine kolleger tilknyttet Dronning Ingrids Hjem i Valby, hvor flere af vores patienter bor, og så kommer min kollega til en slags stuegang hver 14. dag og tilser vores patienter. Fordelen er, at vores patienter kender ham, han kender dem, og personalet ved, at Jesper kommer hver anden tirsdag, fortæller John. Jeg har en bred interesse for de forskellige fagområder, og jeg trives med patientkontakten og samtalerne. Jeg behøver ikke at vide alt, så det er en anden måde at være ekspert på, for jeg har brug for at have styr på det samlede billede, historikken og overblikket på mine patienters vegne. Tit handler det om at finde ind til den bagvedliggende årsag og have en helhedsorienteret tilgang. Så man skal være både psykiater, mediciner og super hands on, forklarer han. Ind imellem indebærer det også, når man er medejer af en praksis, at man skal forholde sig til praktiske og jordnære ting, som at købe en pære til lampen, men det gør ham slet ikke noget. Jeg har selv været med til at arrangere kurser, og jeg synes, at det er super godt, at vi kan få fat i nogle virkelig kompetente undervisere, der på en lettilgængelig måde deler sin viden med os andre. Jeg har flere gange oplevet at få en øjenåbner, fortæller John. Som regel ser jeg KAP-H s forskellige tilbud igennem og udvælger de kurser og arrangementer, som jeg gerne vil deltage i. Jeg prioriterer det højt, for det foregår altid i en atmosfære, hvor vi kan være åbne og dele vores udfordringer med hinanden. Også gennem konkrete cases, understreger John Rosenberg. Og min nysgerrighed trigges af ny viden, og det gavner både mig selv og mine patienter, når jeg bliver klogere, fastslår Vesterbrolægen. Dog er det også vigtigt at prioritere både familien og fritidsinteresserne. Så der bliver tid til både fisketure, fodbold og squash og efteruddannelse. Der skal være tid til det hele. Nysgerrighed som brændstof John Rosenberg er gruppeleder i en DGE-gruppe og har derfor været på gruppelederkursus. Han har også tidligere været med i en juniorgruppe. 8

9 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS DECENTRAL GRUPPEBASERET EFTERUDDANNELSE (DGE) Vi har igen i 2014 mødt de nye læger i regionen i februar, holdt mini-træf med gruppelederne i maj og været på gruppeledertræf med et rekordstort antal gruppeledere i september. Vi har budt velkommen til flere nye grupper - og ikke mindst flere nye juniorgrupper. I alt er 654 ud af praktiserende læger (pr. 1/ ) med i en efteruddannelses- eller supervisionsgruppe, hvilket svarer til 61,4 %. Samlet set var der 90 efteruddannelsesgrupper, 85 supervisionsgrupper og syv juniorgrupper. DGE er aktiv deltager i udviklingen af den systematiske efteruddannelse. Fem DGE-grupper fra Region Hovedstaden deltager i en behovsanalyse af praktiserende lægers eget behov for efteruddannelse. Undersøgelsen laves for PLO-Efteruddannelse. Den systematiske efteruddannelse skal være klar til den 1. september I 2015 er DGE s overordnede faglige tema undervisning i grupper. Gruppelederne vil på årets træf blive klædt på til gruppernes fortsatte arbejde og måske også til lidt fornyelse. Vi håber, at se rigtig mange både nye og gamle ansigter til vores arrangementer i Se mere om DGE på Sundhed.dk Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Medicin Tværsektorielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed It og data 9

10 MØD KONSULENTEN ANNE HØJTE, EFTERUDDANNELSESVEJLEDER FOR PRAKTISERENDE LÆGER Derfor Jeg er efteruddannelsesvejleder og har været det siden januar Tidligere har jeg været praksiskoordinator på Bispebjerg. Som efteruddannelsesvejleder er jeg blandt andet medansvarlig for smågruppebaseret efteruddannelse (DGE) og supervisionsgrupper og dermed for at facilitere det vigtige efteruddannelsesforum, som du har mulighed for at være med i som praktiserende læge. Der Jeg synes, at det er meget vigtigt at opretholde et højt fagligt niveau blandt praktiserende læger kan skabes netværk, hvor man med en uddannet supervisior (fx psykolog eller psykiater) kan dele erfaringer, problemer og begejstring med ligestillede kolleger - og det i et rum med tavshedspligt og høj faglighed. Det kan være med til, at man går fra et møde med overskud, inspiration og højere faglighed og energi til at kæmpe videre for dit fag. Er man en bedre kvalificeret læge, kan man give mere til sine patienter og blive en gladere person. Jeg vil gerne Jeg synes, at det er meget vigtigt at opretholde et højt fagligt niveau blandt praktiserende læger og ønsker at være med til at begejstre og motivere for vores fag gennem efteruddannelse. Jeg bliver glad for at være KAP-H konsulent, når jeg fx oplever et stort arrangement, som jeg er ansvarlig for, er velbesøgt, og deltagerne går derfra med et smil, fordi de har lært noget nyt. Jeg bliver også selv glad, når jeg går fra et møde med andre konsulenter og har mærket glæden og entusiasmen ved vores speciale. Kom og deltag. Kort om mig Jeg er uddannet fysioterapeut I 1987 og er autoriseret fysioterapeut både i Danmark og Californien. Siden kastede jeg mig over medicinstudiet og blev kandidat fra Århus Universitet i I 2006 blev jeg praktiserende læge på Nørrebro, Lægerne ved Runddelen. 10 KAP-H KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN

11 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS MEDICIN Vi er en gruppe på ni medicinkonsulenter, og en stor del af vores konsulentarbejde går med praksisbesøg, hvor vi sammen med den enkelte klinik ser på deres egne ordinationsdata. Vi får typisk en rigtig god diskussion omkring rationel medicinanvendelse, men også om forbruget i den enkelte praksis kan gøres mere rationelt. Vi har et særligt fokus på de læger, der er nynedsatte i praksis (Se mere om Hjælp til medicinanvendelse på Sundhed.dk) Det er lykkedes rigtig godt, og kun få nynedsatte har ikke haft besøg endnu. Endvidere har vi været på besøg i DGE- og PLO-kommuner (Se gruppetilbud på Sundhed.dk). Vi har også haft fokus på AK-behandling på vores temamøder rundt om i regionen. Igennem vores tætte samarbejde med regionens Medicinfunktion holder vi os løbende opdaterede om udviklingen på lægemiddelområdet og arbejder konstant på at opdatere vores faglige materiale, som i stor stil er tilgængeligt via Basislisten Region Hovedstaden. Se Basislisten på Sundhed.dk Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde Medicin Organisering Patientsikkerhed It og data 11

12 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS ORGANISERING OG LEDELSE Vi har haft fokus på den ældre medicinske patient og har afholdt roadshows, som er temamøder for læger, praksispersonale og kommunalt personale i hver enkelt kommune. Med udgangspunkt i cases om den skrøbelige ældre patient har emnerne været det tværsektorielle samarbejde, organisering af opsøgende hjemmebesøg og opfølgende hjemmebesøg, 2-aftalerne for opfølgning efter udskrivning og demens samt kommunikationsmuligheder på tværs af kommune, hospital og almen praksis. Efter anmodning har vi besøgt enkelte praksis. Temamøderne har været en stor succes og følges op i 2015 af tilsvarende møder (Roadshow II) om palliation og medicin, som udvikles af en tværfaglig konsulentgruppe og kommunale repræsentanter. Organisationskonsulenterne udvikler i samarbejde med DDKM-teamet workshoppen Kom godt i gang med akkreditering, som udbydes til kliknikker, der skal akkrediteres i Der vil være møder i alle de fire planområder. Se mere på Sundhed.dk Årskursus i ledelse og udvikling Både nynedsatte og erfarne praktiserende læger kan blive bedre ledere af at komme på lederkursus. Kravene til at være praktiserede læge har aldrig været højere. Ikke bare de faglige krav, men også krav til hvordan lægerne håndterer medarbejdere og organiserer arbejdet i klinikken. Lederkurset Ledelse og udvikling i praksis klæder de praktiserende læger på til at være ledere. I 2014 var der et hold med 19 kursusdeltagere. I 2015 vil årskurset handle om akkreditering i almen praksis. Se mere om Ledelse og udvikling i praksis på Sundhed.dk Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Medicin Tværsektorielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed It og data 12

13 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS IT OG DATA FMK-samarbejdet på tværs af sektorer har været omdrejningspunktet for gruppens arbejde i Der har været afholdt fyraftensmøder og systemspecifik undervisning i FMK. Der er i gruppen et ønske om, at it tænkes på tværs af alle de øvrige temaer og planer om en tværgående it-indsats i 2015 med fokus på telemedicin og FMK. Projektforslag fremlægges den faglige interessentgruppe. Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Medicin Tværsektorielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed It og data 13

14 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS PATIENTSIKKERHED Vi har et tæt samarbejde med regionens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. Vi gennemgår hver måned alle de utilsigtede hændelser (UTH), der er indrapporteret om praksissektoren. Fokus i gennemgangen er på læringspotentialet, og vi identificerer særlige patientsikkerhedskritiske områder og udvælger og offentliggør månedens UTH. Vi har også i fællesskab udsendt breve til de praksis, som i løbet af et kvartal havde to eller flere hændelser. De har modtaget et tilbud om praksisbesøg. Vi har gennemført 15 besøg i Den regionale patientsikkerhedskulturundersøgelse den første af sin slags i almen praksis er ved at blive afsluttet, og vi skal til at arbejde med at bruge undersøgelsens resultater til udvikling af patientsikkerhedskulturen i praksis. Bl.a. ønsker vi at indlede et samarbejde med interesserede praksis (kim-centre), der skal være med til at udvikle og afprøve patientsikre procedurer. Se mere på sundhed.dk Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Medicin Tværsektorielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed It og data 14

15 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS HOSPITALS- OG PSYKIATRISAMARBEJDET Vi har mange fælles opgaver, som er enslydende for samtlige konsulenter i planområderne: CVI-audit er afholdt på akutte og cancerpakke-henvisninger. Resultaterne er udbredt til kollegaerne via Praksisnyt og fremlægges på gå-hjem-møder i 2015 og på hospitalsafdelingerne. Se mere her (PDF) FMK er fortsat et samarbejdstema. Både ambulatorierne, afdelingerne og almen praksis finder opgaven meget stor, men de fleste er klar over, at vi vil ende op med en bedre funktionalitet. Korrespondancemeddelelsen (KM) er en udfordring og vil fortsat være det i I 2014 blev det af konsulenterne afprøvet og erfaret, at det teknisk er muligt at sende og modtage KM. Der er dog problemer med at få svar fra afdelinger, som skal finde kliniske ansvarlige til opgaven. I samarbejdet med kommunerne fungerer KM. Forløbsbeskrivelser, som alle ligger på Sundhed.dk, udarbejdes og opdateres af den faglige redaktør i samarbejde med ressortgrupperne for specialepraksiskonsulenter. Mere end 60 er opdateret i 2014, og 10 nye er kommet til. Se mere på Sundhed.dk Planområde Syd (Amager & Hvidovre og Glostrup Hospitaler) De mange nye konsulenter i Syd er blevet introduceret til deres funktion, herunder kulturen og opgaverne med forløbsbeskrivelser samt deltagelse i de sundhedsfaglige råd (SFR). Der har været arrangeret to gå hjem-møder halvårligt pr. hospital (Hvidovre og Glostrup), men heraf er to blevet aflyst pga. manglende tilslutning. Deltagerne har været glade for de afholdte møder, men der arbejdes med en anden form og reduktion i antallet af gå-hjem-møder fremadrettet. Audit om 0-dages indlæggelser blev gennemført i efteråret Resultaterne har været præsenteret i en række sammenhænge i 2014, bl.a. i samordningsudvalget (Syd). Undersøgelsen publiceres i Ugeskrift for Læger i Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde Patientsikkerhed Medicin Organisering It og data 15

16 MØD KONSULENTEN NIELS DREISLER, SPECIALEPRAKSISKONSULENT FOR LUNGE- OG INFEKTIONSMEDICIN I PLANLÆGNINGSOMRÅDE SYD Derfor I denne omgang har jeg været konsulent siden november Jeg har tidligere været konsulent på Neurologisk Afdeling, Glostrup. At det blev inden for lunge- og infektionsmedicin skyldes primært, at jeg har været involveret i implementering af forløbsprogrammer på kommunalt plan. Da jeg samtidig har mange patienter, som er tilknyttet mit lokale lungeafsnit, ville jeg gerne fremme samarbejdet. Jeg kan bidrage til at gøre samarbejdet smidigt. Blandt andet gennem forståelse af arbejdsvilkår. Jeg vil gerne Hvis vi skal udvikle området lunge- og infektionsmedicin skal vi sammen være med til at synliggøre vores eksistens både over for praktiserende læger og hospitalsafdelinger. Det er et stort problem, at nogle er frustrerede, uden at vide hvor de skal gå hen med frustrationen. Jeg vil gerne bruges af mine kolleger så meget som muligt. Jeg foretrækker personlig kontakt. Men arbejdet med forløbsbeskrivelser og vejledninger er også vigtige. Jeg kan bidrage til at gøre samarbejdet smidigt. Blandt andet gennem forståelse af arbejdsvilkår. Kort om mig Jeg er 42 år og blev færdiguddannet i Derefter har jeg fået min uddannelse i HS og Københavns Amt. Jeg har været praktiserende læge i Brøndby, Lægerne Brøndbyøster Torv, siden Det giver mig stor tilfredsstillelse og gør mig glad, når jeg får fornemmelsen af, at alle arbejder i samme retning, og at man på den måde er med til at trække niveauet i almen praksis og på hospitaler op. 16 KAP-H KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN

17 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS Planområde Byen (Rigshospitalet, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital) Her er der også kommet mange nye konsulenter, som skal dække mange matrikler og afdelinger, og alle konsulenter har haft intromøder med deres afdelinger, hvor forventninger og plan for årets gang blev fastlagt. Der har været afholdt tre gå-hjem-møder: Om den smertende hofte hos unge i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, Bispebjerg-Frederiksberg-dagen, hvor flere afdelinger kom med korte faglige indlæg om deres tilbud og ønske om samarbejde med almen praksis og store RH-dag. Sidstnævnte arrangement havde stor tilslutning. Det var første gang med en ny mødeform af tre timers varighed, og hvor der også var mulighed for at søge refusion for lægerne. Der arbejdes på at finde løsninger på at forbedre cancerpakke-forløb for brystkræft, som er særligt udfordret, med en særlig henvisning uden om CVI samt henvisninger i pakkeforløb, der ikke opfylder kriterierne. Planområde Midt (Gentofte og Herlev Hospitaler) For alle konsulenterne har der i 2014 været afviklet fire møder med deltagelse af vicedirektører. Møderne har skiftevis været afholdt på Gentofte Hospital og Herlev Hospital. På nogle af disse møder har overlæge Finn Rønholt, overlæge Kirsten Damgaard, samt Jens Albæk leder af ETSUF(Enhed for Tværsektorielt Samarbejde, Udvikling og Forskning) også medvirket. Herlevdagen blev afholdt den 5. maj og afløste de tidligere Rivegilder. Der var mange emner på programmet, bl.a. Diagnostisk Enhed, men samtidig var der også tid til dialog mellem oplægsholdere og mødedeltagere. Gentoftedagen den 6. oktober havde Følge-hjemordningen, opfølgende hjemmebesøg, Modningsprojektet, samarbejdet med den reumatologiske afdeling og nyheder fra ortopædkirurgisk afdeling på programmet. Begge gå-hjem-møder var meget velbesøgte. Planområde Nord (Nordsjællands Hospital) Der har været afholdt fire møder i 2014 mellem specialepraksiskonsulenterne, it-konsulenten, vicedirektøren samt hospitalspraksiskonsulenten i Nord. Praksisdag i Nord blev afholdt to gange, forår og efterår, med deltagelse af ca. 50 praktiserende læger hver gang og med indlæg af forskellige afdelinger på ca. en halv times varighed hver. Der har været meget positive tilbagemeldinger efter disse møder. Hospitalspraksiskonsulenten afholder regelmæssige møder med vicedirektør samt ansatte fra Kvalitetsenheden, og deltager i samordningsudvalgsmøder (Nord) mm. 17

18 MØD KONSULENTEN VIBEKE H. VESTERENG, SPECIALEPRAKSISKONSULENT INDEN FOR REUMATOLOGI, RYGKIRURGI GERIATRI BYEN OG SYD Derfor Jeg har været specialepraksiskonsulent siden 2013, og at reumatologi, rygkirurgi og geriatri blev mine områder er lidt tilfældigt. Det væsentlige er, at alle områder er dækket af en specialepraksiskonsulent, idet vores fagområder spænder bredt. Vi har brug for god dialog med alle samarbejdspartnere inden for alle specialer i almen praksis. Jeg vil gerne bidrage til at facilitere samarbejdet mellem almen praksis, hospitalerne, regionerne og kommunerne. For mig er det væsentligt, i min hverdag, for mig selv og mine patienter, at dette samarbejde fungerer bedst muligt. Vi har brug for god dialog med alle samarbejdspartnere inden for alle specialer i almen praksis Udvikling af områderne sker ved fokus på sikker ansvarsoverdragelse, sikre bedst mulig kommunikation både direkte og it-mæssigt, vedvarende dialog omkring opgaveglidning, løbende justering af forløbsbeskrivelser og vedvarende evaluering af igangsatte ændringer. Det vil jeg gerne Det er skønt at være konsulent, når man møder lydhørhed på hospitalerne, og det fører til implementering af forbedrede arbejdsgange. Og som oftest ER der lydhørhed. Jeg mener, at det er væsentligt, at vi har gensidig respekt for hinandens faglighed, muligheder og begrænsninger i arbejdsprocesser. Alle kolleger er velkomne til at kontakte mig med samarbejdsproblemer, forslag til forbedringer og andet relevant indenfor mit område. Alle konkrete og relevante forespørgsler tages op med den relevante afdelings administrerende overlæge. Kort om mig Jeg er 44 år og uddannet læge fra Københavns Universitet i Mit cv helt kort: turnus i Københavns Amt Visiting Fellow, National Institutes of Health, USA blokstilling I Hovedstaden 2008 praktiserende læge i Lægerne Gammel Mønt i København K 2013 specialepraksiskonsulent i KAP-H 2014 sagkyndig i Patientombuddet 18 KAP-H KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN

19 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS Bornholm (Bornholms Hospital) Vi har regelmæssig kontakt til Bornholms Hospitals afdelinger og udsender månedlige lokalnyheder. I 2014 har vi især haft fokus på implementering af FMK på hospitalet og i praksis samt på KM. Der har været to FMK-møder for praksis med de to systemhuse, der er repræsenterede i praksis. Af andre faglige arrangementer har vi afholdt et fællesmøde på hospitalet for samtlige læger, dvs. med praksissektorens læger (inkl. speciallæger) og hospitalets læger. I alt deltog 50. Vi har også afholdt gå-hjem-møde, hvor emnet var skulderlidelser med 30 deltagere. Endelig har vi været involveret i Workshop i palliativt forløb for praksis, hospital og kommune. Hospitalspraksiskonsulenten har deltaget i regelmæssige møder i samordningsudvalg (Bornholm), Ledelsesforum for forløbsprogrammer og Driftsgruppen for sammenhængende patientforløb alle fora med repræsentanter fra hospital, kommune og praksis. Psykiatrisamarbejdet Vi har i 2014 haft fokus på samarbejdet med centralvisitationen (CVI), og temaet har været med på samtlige gå-hjem-møder. Problemstillinger om CVI er drøftet og løst ved jævnlige møder. Audit på området har vist fremgang med langt færre henvisninger, der er sendt tilbage til praksis. Specialepraksiskonsulenterne i psykiatrien mødes seks gange årligt og orienteres fra Region Hovedstadens Psykiatri om aktuelle tiltag. Forsknings- og udviklingsprojektet Collabri blev søsat i 2014, og konsulenterne har medvirket ved rekruttering og formidling af projektet. I alt deltager 48 praksis. Lokalt afholdes møder med de psykiatriske centre og budskaber fra disse formidles til kolleger i praksis, bl.a. via PraksisNyt på Sundhed.dk. I 2015 vil vi i højere grad søge at integrere faglige arrangementer med andre faglige tiltag i regi af KAP-H. 19

20 MØD KONSULENTEN CHRISTINA HUNDRUP, SPECIALEPRAKSISKONSULENT, PSYKIATRI BORNHOLM Derfor Jeg er konsulent, fordi jeg kan se, at det konstant er vigtigt at optimere på samarbejdet mellem sektorerne. Det er især vigtigt på grund af den travle hverdag som lægerne - både på hospitalerne og ude i almen praksis har. Jeg vil sige, at det er nødvendigt at kunne følge med - ikke bare fagligt, men også i hvordan patientens vej igennem et eller flere, kortere eller længere behandlingsforløb foregår. Og jeg mener, at en del af mit konsulentarbejde netop består i at gøre dette så overskueligt som muligt for kollegaer og patienter. I dette arbejde finder jeg det også meget vigtig, at vi som konsulenter bruger hinanden, både inden for samme speciale men også inden for andre områder. Jeg har valgt at fortsætte som konsulent inden for psykiatrien, da jeg oplever, at det på mange områder er et felt i rivende udvikling. Der er sket meget organisatorisk og behandlingsmæssigt inden for psykiatrien. Jeg oplever også en stor beredvillighed til at samarbejde og en lyst til at overskueliggøre de faglige muligheder, som ligger inden for dette område. Det vil jeg gerne Jeg oplever, at mine kolleger i praksis bruger mig, hvis de har oplevelser med patienter, som de ikke synes lykkes optimalt. Det sker både, når jeg møder kollegaer direkte eller får s fra dem. Jeg er jo også ofte fysisk til stede på psykiatrisk afdeling Bornholm, og derfor får jeg også caseorienterede anmodninger fra mine kolleger i praksis. Jeg oplever også en stor beredvillighed til at samarbejde og en lyst til at overskueliggøre de faglige muligheder... Kort om mig Jeg er årgang 1966 og uddannet fra Københavns Universitet i Jeg har haft min turnusuddannelse i Nordjylland og tog så til den modsatte ende af landet, til Bornholm. Jeg har været praktiserende læge ved Rønne Lægehus siden Jeg bor i Rønne sammen med mine to store drenge og nyder blandt andet den bornholmske natur i min fritid. 20 KAP-H KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN

21 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS DEN DANSKE KVALITETSMODEL (DDKM) Den nye overenskomst indeholder aftale om akkreditering af alle praksis i løbet af tre år. Processen begynder nu i starten af 2015 for de første praksis. Der er afsat et år til arbejdet med implementering af standarderne. KAP-H har etableret et DDKM-team, som skal yde faglig sparring, forestå undervisning og formidle best practice ved regionale fyraftensmøder, i PLO-kommuner og DGE-grupper samt til møder for klinikpersonale. I første omgang fokuseres på tilbud til klinikker i de kommuner, der skal akkrediteres i I samarbejde med organisationskonsulenterne tilbydes Kom godt i gang med akkreditering, som udbydes til kliknikker, der skal akkrediteres i Se mere om akkreditering på Sundhed.dk 21

22 EN KAP-H BRUGER HÅBEDE PÅ AT FINDE EN NY KOLLEGA PÅ STORE PRAKSISDAG Michael Bjarnhof Jeg deltager i Store Praksisdag, når jeg har mulighed for det. Både for at møde en masse kolleger fra hele regionen, gamle studiekammerater, og for at blive opdateret, fortæller læge Michael Bjarnhof fra Lægerne på Strandvejen 83 i Hundested. Lægen og musikeren Bjarnhof har tidligere spillet på Store Praksisdag til den del af programmet, der ikke er så fagligt orienteret. Michael Bjarnhof deler praksis med to andre lægekolleger, hvor den ene har fået andet arbejde for over et år siden, men hvor afløseren ikke er fundet endnu. Da Michael købte sig ind for 21 år siden, var der 50 ansøgere. Det ser dystert ud. Hundested er udkantsdanmark, og vores lægekolleger synes åbenbart, at Hundested er for langt ude. I vores nabopraksis mangler de to læger, fortæller 62 årige Michael Bjarnhof, der selv har planer om at gå på pension inden for en overskuelig fremtid samtidig med sin hustru, Mona, der er læge i nabopraksissen. Ny kollega efterlyses Hundestedlægerne skal ikke beskyldes for, at de ikke har forsøgt at finde nye kolleger også på utraditionel vis. Det er fx blevet til et indslag på TV2 Lorry, og for to år siden deltog Michael og kollegaen, Marianne, på Store Praksisdag iført t-shirts med et foto af alle ansatte fra Lægerne på Strandvejen og med en ansigtsløs person og spørgsmålet: Skal du være vores nye kollega? Det blev til 22

23 EN KAP-H BRUGER mange samtaler men ingen ny kollega. Hvem kan forstå, at der ikke er nogen, som vil til Hundested med den sundhedsprofil vi har: Overvægtige, rygere, drikker lidt for meget og kun få med en videregående uddannelse. Her kan man da næsten kun blive en succes som læge, siger Michael Bjarnhof med et glimt i øjet. Læge på landet Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville være praktiserende læge, og heller ikke at det skulle være på landet, men det var mere eller mindre tilfældigt, at det blev i Hundested, jeg havnede, indrømmer Michael Bjarnhof og tilføjer: Jeg var bevidst om, at jeg ikke ville være læge i en praksis i København, hvor der var stor udskiftning blandt patienterne. Jeg havde prøvet forskellige steder under min uddannelse. Og jeg synes, at det gode ved at være praktiserende læge, er, at man kender sine patienter og deres familier. Jeg har patienter, som jeg har fulgt fra de blev født, og som nu selv har børn. Det er alsidigt at være læge på landet, da du både skal klare akutte ting som at sy og sætte knogler på plads og hos andre er med i længere sygdomsforløb. Det giver en alsidig hverdag, understreger familielægen. Generne fornægter sig ikke Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Michael Bjarnhof skulle være læge. Ingen havde undret sig, hvis han var fulgt i forældrene Hannah Bjarnhof og Buster Larsens eller morfar Karl Bjarnhofs fodspor. Men han valgte anatomi og almen medicin i stedet for de skrå brædder. Han blev læge i 1982 og speciallæge i almen medicin i Michael fortæller, at hans morfar, Karl Bjarnhof sagde, at han håbede på at få en Nobelpristager i familien, da han hørte, at Michael ville læse medicin. Men Michael er mere til levende mennesker end reagensglas, så det blev ikke til nogen Nobelpris. Generne fornægter sig dog ikke helt. Han havde en hovedrolle som 10-årig i tv-dramaet Mit hjerte i højlandet, hvor han spillede sammen med Johannes Meyer og sin mor. Men han blev alligevel til noget ved musikken. Han er blandt andet guitarist i to rockbands, NoBigDeal og The Business. Udover musikken og familien med hustruen Mona og to voksne sønner spiller arbejdet en stor rolle. Michael Bjarnhof bruger en del tid på at opdatere sig fagligt og på efteruddanne sig i blandt andet KAP-H regi. Tidligere har han også været aktiv i PLO. Jeg synes, at KAP-H har en bred vifte af tilbud om kurser, efteruddannelse og faglige netværk. Jeg kan varmt anbefale at gøre brug af tilbuddene, siger læge og musiker Michael Bjarnhof. 23

24 KONTAKT Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge 2B 3400 Hillerød Telefon Mail Hjemmeside Se mere om de enkelte konsulentteams på: praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/ kap-h/konsulenterne/ Layout: wanek-myrner.dk 24