At opstille forslag til minimumskrav til opfyldelse af nedenstående målsætninger

Transkript

1 Engrosmodellen Arbejdsgruppe vedrørende implementering af ændret fremsendelsesmønster for timedata m.m. slutrapport 15. oktober 2014 XVJE 1. Baggrund Arbejdsgruppen har afholdt i alt 4 møder, hvor problematikkerne omkring indsendelse af måledata er blevet drøftet. Arbejdsgruppens sammensætning fremgår af bilag 3. I henhold til arbejdsgruppens kommissorium er arbejdsgruppens primære opgaver: At opstille forslag til minimumskrav til opfyldelse af nedenstående målsætninger (b f) At afdække, om der er forskel på disse minimumskrav til henholdsvis timeafregnede og flexafregnede målepunkter At udarbejde forslag til, hvordan fremsendelse, databearbejdning, videreformidling og modtagelse af måledata bedst tilrettelægges, således at de opstillede minimumskrav imødekommes samtidig med at den samlede driftsøkonomi optimeres. At undersøge mulighederne for at minimere dataflowet gennem større fokus på at undgå genfremsendelse af måledata Arbejdsgruppen har i arbejdet taget hensyn til følgende overordnede forhold: a) Lovgivning, forskrifter m.m. b) Netvirksomheder skal have den nødvendige tid til at kvalitetssikre de måledata, der fremsendes til DataHub c) Elleverandørens behov for at modtage data til afregnings- og prognoseformål d) Elleverandørens behov for at publicere data overfor deres kunder på egen hjemmeside e) DataHub s behov for at sikre at beregninger på data er korrekte f) DataHub s behov for at sikre, at videreformidlingen af data fra netvirksomhed til elleverandør er korrekt g) Løsningens samlede driftsomkostning hos aktører og DataHub skal såvidt muligt minimeres under hensyntagen til ovenstående punkter Dok

2 2. Sammenfatning/konklusioner Arbejdsgruppen er nået frem til følgende anbefalinger vedrørende indsendelsesmønstret for måledata: 1. Måledata fremsendes til DataHub hurtigst muligt efter, at netvirksomhederne har indhentet disse (fremsendelse uden ugrundet ophold) 2. Måledata fremsendes til DataHub alle ugens dage i takt med, at de er indhentet fra målepunkterne 3. Der stilles herudover ikke konkrete krav til fremsendelsestidspunktet udover det, som fremgår af forskrifterne 4. DataHub modtager og videreformidler måledata alle ugens dage 5. For timeafregnede målepunkter vil DataHub videresende måledata indenfor 1 time efter modtagelsen (svarer til det nuværende serviceniveau) 6. For flexafregnede målepunkter vil DataHub behandle måledata hurtigst muligt og som minimum sikre, at måledata modtaget inden kl. 21:00 vil være videreformidlet til elleverandørerne senest kl. 8:00 den efterfølgende dag 7. Netvirksomhederne bør arbejde hen mod en løsning, hvor genfremsendelser af måledata for et målepunkt kun sker, når der er ændringer til de allerede indsendte data 8. Der etableres opfølgningssystemer på DataHub, som kan vise kvalitetsniveauet i måledataindsendelsen per netområde per afregningstype, hermed menes såvel en opfølgning på indsendelsestidspunkter som på kvaliteten i de indsendte data (antal efterfølgende korrektioner) Herudover anbefaler arbejdsgruppen, at der etableres en bedre opfølgning på behandlingstiden af måledata i DataHub og at Energinet.dk arbejder videre på at sikre en så hurtig videreformidling af måledata som muligt. Baggrunden for ovenstående anbefalinger fremgår af de efterfølgende afsnit, der også giver en indføring i en række af de udfordringer, som arbejdsgruppen har måttet forholde sig til. 3. Måledata 3.1 Måledata kategorier Måledata kan overordnet opdeles i fire hovedkategorier 1. Time- eller kvartersdata, der kan anvendes til timeafregning 2. Timedata, der kan anvendes til flexafregning 3. Timedata, der ikke har afregningskvalitet, men fortsat har en informationsværdi 4. Periodeforbrug (typisk minimum en måned), der anvendes til skabelonafregning Arbejdsgruppen har fokuseret på de tre første kategorier, idet det er disse kategorier, der er mest ressourcekrævende at behandle og som samtidig er de mest interessante informationsmæssigt. Herudover forventes kategori 4 at blive afviklet over de kommende 4 5 år, idet alle målepunkter skal være timemålte senest i Dok

3 3.2 Måledata anvendelse og interessenter Måledata anvendes primært til tre hovedformål 1. Afregning af el (forbrug og produktion) samt til beregning af mængdebaserede tariffer 2. Information om forbrug/produktion til slutkunder, elleverandører og balanceansvarlige 3. Datagrundlag for aktørernes prognoser og budgetopfølgning Herudover kan måledata indgå i forskellige intelligente el-løsninger, der fremover forventes at blive udbudt i stigende omfang. Hovedinteressenterne i måledata er elleverandørerne og deres kunder, men herudover er der en række andre interessenter f.eks. netvirksomhederne og de balanceansvarlige samt mæglere og andre serviceudbydere. De forskellige anvendelsesområder stiller forskellige krav til måledatas kvalitet og aktualitet. Overordnet set ønsker alle interessenter en høj kvalitet i måledata, men i en række tilfælde kan dette ønske komme i konflikt med et samtidigt ønske om aktualitet. Ønsket, om at måledata er så aktuelle som muligt, er stigende, idet elleverandørerne gerne vil kunne stille data til rådighed for deres kunder via internet eller Apps hurtigst muligt. Denne service udbydes allerede i dag fra flere netvirksomheder, men med introduktionen af engrosmodellen bliver det elleverandørernes opgave at varetage kundeinformation og dermed også at informere kunderne om det løbende forbrug. Hvor kunden i dag kan se sine egne måledata hos netvirksomheden, skal måledata fremover via DataHub formidles fra netvirksomhed til elleverandør, inden de kan gøres synlige for kunden. 4. De teknisk/økonomiske udfordringer I dette afsnit redegøres kort for nogle af de udfordringer, der er i relation til indhentning, kontrol og videreformidling af måledata. 4.1 Indhentnings- og kontrolprocessen (netvirksomhederne) Netvirksomhederne er ansvarlige for at indhente måledata og videresende disse til DataHub. Forskrifterne beskriver, hvilke krav der stilles til kvaliteten af måledata inden fremsendelse. Fokus er i den sammenhæng primært på, at måledata på de aftalte tidspunkter (3. og 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet) skal have en kvalitet og fuldstændighed, der gør, at de kan bruges til afregningsformål. Der er i henhold til forskrifterne ikke yderligere krav til tidspunktet for fremsendelse for timeafregnede målepunkter, mens det for flexafregnede målepunkter gælder, at disse skal indsendes løbende og uden ophold. Netvirksomheden skal inden fremsendelse til DataHub foretage en validitetskontrol af data samt i det omfang forskrifterne tilsiger dette udarbejde estimater for eventuelt manglende data. Såvel indhentningsprocessen som den efterfølgende kontrol er tidskrævende. En del netvirksomheder fremsender derfor først måledata for de timeafregnede målepunkter på 2. eller 3. arbejdsdag efter driftsdøgnet ligesom der også er en del netvirksomheder, der ikke fremsender måledata i weekends og på helligdage, hvilket følger de nuværende regler i forskrifterne. Dok

4 Omkostningen til kontrol og behandling af data afhænger af, hvor lang tid netvirksomhederne har til opgaven og også af, hvornår på døgnet/ugen, dette arbejde skal gennemføres. Helt overordnet er der dog ikke tvivl om, at en høj grad af automatisering i processen er en forudsætning for hurtig behandling af data. Hvis netvirksomhederne skal fremsende måledata hurtigere end i dag, således at måledata kan ses tidligere hos elleverandører, kunder og andre interessenter, må det forventes, at datakvaliteten i første fremsendelse bliver lidt lavere. En konsekvens heraf vil være en øget genfremsendelse til DataHub (flere korrektioner) som potentielt kan øge det samlede omkostningsniveau. I relation til kunder og elleverandører vil kvaliteten i data svare til det kvalitetsniveau, som netvirksomhederne i dag viser kunderne på deres internetløsninger. Stilles der specifikke krav til en hurtig indsendelse, f.eks. indsendelse indenfor få timer efter driftsdøgnets afslutning, vil dette øge omkostningerne hos netvirksomhederne markant, idet den nødvendige funktionalitet og kapacitet til indhentning, behandling og fremsendelse af data ikke er til stede i de nuværende løsninger. Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til sådanne alternativer, da en vurdering heraf vil forudsætte omfattende analyser af de økonomiske og tekniske forhold for at afdække fordele og ulemper. 4.2 Behandling i DataHub DataHub modtager de indsendte måledata fra netvirksomhederne og udfører dernæst følgende opgaver: a) Validering af de indsendte måledata b) Lagring i database for efterfølgende brug til beregninger c) Videreformidling til de relevante elleverandører d) Publicering på kundeportal (iframe) I relation til DataHub er den største udfordring, at der er tale om meget store datamængder (måledata for alle landets målepunkter) der helst skal behandles så hurtigt som muligt. Hertil kommer, at størstedelen af data ankommer i normal arbejdstid, hvor DataHub er fuldt belastet med håndtering af andre opgaver (leverandørskift, flytninger, søgninger, stamdataopdateringer etc.). De nuværende forskrifter indebærer, at DataHub maksimalt har en behandlingstid på 1 time fra det tidspunkt, hvor måledata modtages til det tidspunkt, hvor de videreformidles til elleverandørerne. Med de nye mængder af timedata, som flexafregning og generel timemåling vil udløse, anses det ikke for at være realistisk at fastholde samme serviceniveau, idet en fastholdelse vil udløse meget store merinvesteringer i it-kapacitet for at kunne håndtere de daglige spidsbelastninger på DataHub. Set fra et DataHub perspektiv vil det være en driftsøkonomisk fordel, hvis behandlingen og videreformidlingen af måledata fortrinsvis kan ske i perioder med lavere belastning, f.eks. udenfor normal arbejdstid, hvor belastningen på Data- Hub er langt lavere end i dagtiden. Hermed kan DataHub dimensioneres til en mere jævn belastning henover døgnet, hvilket vil sikre en optimal udnyttelse af kapaciteten på DataHub. Omvendt er det nødvendigt, at DataHub ikke bliver en urimelig forsinkende faktor i videreformidlingen af måledata til elleverandørerne. Eller med andre ord skal den lavere investeringsomkostning stå mål med de ulemper en længere behandlingstid indebærer for elleverandører og balanceansvarlige. Dok

5 Det skal i den sammenhæng understreges, at kapaciteten i DataHub allerede er under kraftig udbygning og at denne udbygning vil fortsætte i takt med, at flere målepunkter bliver timemålte/flexafregnede. I forhold til DataHub kundeportal gøres måledata tilgængelige samtidig med fremsendelsen af måledata til elleverandøren. 4.3 Behandling og videreformidling elleverandøren Elleverandørerne modtager data fra DataHub i takt med, at disse er behandlet og valideret. Elleverandørernes belastningssituation og mulighed for at publicere måledata vil derfor i stort omfang være identisk med belastningsmønsteret på DataHub. Såfremt måledatafremsendelsen til elleverandørerne ikke udjævnes over døgnet vil også elleverandørerne modtage meget store datamængder i normal arbejdstid. Behandlingstidspunkt og videreformidlingen til kunderne kan dog altid styres af elleverandørerne selv, der dermed selv kan afgøre, om de ønsker at tilbyde et højere eller lidt lavere serviceniveau overfor deres kunder. 4.4 Fremsendelsesmønster I den nuværende DataHub er ikke kun behandlingstiden men også selve modtagelsen af måledata en flaskehals. DataHub har derfor indgået aftaler med nogle af de store netvirksomheder om, hvornår måledata bedst indsendes. Umiddelbart vil det dog være en fordel, hvis netvirksomhederne frit kan aflevere måledata til DataHub og dermed altid levere data hurtigst muligt. Behandlingsmæssigt vil det være en fordel for alle parter, at måledata kan indsendes, når de er klar hos netvirksomhederne og at serviceniveauet for videreformidling dermed alene afhænger af behandlingskapaciteten på DataHub. For at muliggøre dette er det nødvendigt, at DataHub etablerer en kø-funktion til måledata, som kan opbevare de indsendte data, indtil de kan behandles. I den eksisterende løsning er der en del problemer med, at meget store dele af måledata genfremsendes af netvirksomhederne, også selvom intet er ændret i forhold til den tidligere fremsendelse. En del af baggrunden for de store mængder genfremsendelser er, at DataHub indtil for nyligt ikke har fremsendt retvisende rykkerlister. Dette problem er nu løst, hvad angår de timeafregnede målepunkter samtidig med at en række af netvirksomhederne har indført bedre kontrolrutiner og dermed sænket genfremsendelsesprocenten markant. Det er nødvendigt, at alle netvirksomheder implementerer sådanne løsninger i forbindelse med, at datamængderne øges markant. Fra engrosmodellens start vil processen for rykning for huller i måledata blive yderligere automatiseret, hvilket også vil bidrage til en bedre håndtering af fremsendelser. Som allerede nævnt, indsender en del netvirksomheder ikke måledata i weekender og på helligdage. Det betyder, at belastningen i mandagsdøgnet er 3 gange højere end de øvrige døgn. Såvel af belastningsmæssige årsager som i relation til et sammenhængende serviceniveau overfor kunderne, vil det være ønskeligt, at netvirksomhederne ændrer denne praksis og fremover indsender måledata alle ugens dage. Dok

6 5. Serviceniveau for indsendelse af måledata Arbejdsgruppen har haft svært ved at nå til enighed omkring et serviceniveau i relation til, hvor hurtigt netvirksomhedens måledata skal være tilgængelige hos elleverandørerne. Elleverandørerne og de balanceansvarlige ser gerne, at måledata er tilgængelige snarest muligt efter døgnskiftet og senest på 2. dagen efter døgnskiftet, men en hurtigere indsamling og indsendelse af måledata til DataHub vil som ovenfor nævnt udløse ekstra omkostninger hos netvirksomhederne. Omkostninger, som netvirksomhederne ikke finder, står mål med de fordele en hurtigere formidling vil give elleverandører og balanceansvarlige. Nedenstående er udtryk for det kompromis, som arbejdsgruppen har kunnet opnå. Arbejdsgruppen anbefaler at: 1. Måledata fremsendes til DataHub hurtigst muligt efter, at netvirksomhederne har indhentet disse (fremsendelse uden ugrundet ophold) Baggrund: Målet er, at DataHub modtager måledata så tidligt som praktisk muligt og dermed kan videreformidle disse til elleverandørerne. Netvirksomheden kan dermed ikke nødvendigvis foretage en helt så omfattende kontrol af måledata før fremsendelsen til DataHub, som tilfældet er for nærværende. Det må derfor forventes, at der bliver flere efterfølgende korrektioner til de indsendte data. For at håndtere en kontinuert modtagelse og sortering af måledata (timeafregnede/flexafregnede) skal der etableres et kø-system på DataHub, der sikrer, at data kan modtages uanset aktuel belastning på DataHub. 2. Måledata fremsendes til DataHub alle ugens dage i takt med, at de er indhentet fra målepunkterne Baggrund: Målet er, at indsendelsen af måledata udjævnes henover alle ugedage. Hermed opnås, at elleverandørerne modtager data også i weekends og på helligdage samtidig med at spidsbelastningen på Data- Hub og i øvrige it-løsninger bliver lavere. Ulemperne er primært, at løsningen forudsætter, at it-løsningerne og indhentningssystemer skal være i drift alle ugens dage og derfor skal automatiseres i højere grad end i dag samt at muligheden for manuel kontrol inden fremsendelse til Data- Hub ikke vil være realistisk. 3. Der stilles herudover ikke konkrete krav til fremsendelsestidspunktet udover det, som fremgår af forskrifterne Baggrund: Arbejdsgruppen har tiltro til, at ovenstående målsætninger for indsendelse af måledata i kombination med en mere synlig opfølgning på den objektive kvalitet i fremsendelsesmønstret er tilstrækkeligt til at sikre et fornuftigt serviceniveau overfor elleverandører og slutkunder. 4. DataHub modtager og videreformidler måledata alle ugens dage Baggrund: Dette er nødvendigt, hvis elleverandørerne skal opnå de fordele, som netvirksomhedernes nye fremsendelsesmønster vil give. Samtidig vil 7x24 drift sikre, at DataHub kapaciteten udnyttes optimalt. 5. For timeafregnede målepunkter vil DataHub videresende måledata indenfor 1 time efter modtagelsen (svarer til det nuværende serviceniveau) Baggrund: Arbejdsgruppen er enige om, at hurtig behandling af måledata for timeafregnede målepunkter er vigtig, idet disse målepunkter ty- Dok

7 pisk er bærere af meget store energimængder. Behovet for aktuelle data til bl.a. prognoseformål er derfor højere end for de flexafregnede. 6. For flexafregnede målepunkter vil DataHub behandle måledata hurtigst muligt og som minimum sikre, at måledata modtaget inden kl. 21:00 vil være videreformidlet til elleverandørerne senest kl. 8:00 den efterfølgende dag Baggrund: Behandling af og videreformidling af måledata for flexafregnede skal ske hurtigst muligt, men grundet de meget store datamængder er det ikke økonomisk realistisk at tilbyde samme serviceniveau som for timeafregnede. Kapaciteten i Datahub forventes at kunne sikre en behandling indenfor få timer. Det angivne minimums serviceniveau sikrer, at DataHub får mulighed for at indhente evt. udeståender i den indgående kø i nattiden, hvor belastningen normalt er lav. Netvirksomhederne bør arbejde hen mod en løsning, hvor genfremsendelser af måledata for et målepunkt kun sker, når der er ændringer til de allerede indsendte data. Baggrund: Med de stigende mængder af timedata er det vigtigt at undgå unødvendig belastning på såvel DataHub som i elleverandørernes itsystemer. 7. Der etableres opfølgningssystemer på DataHub, som kan vise kvalitetsniveauet i måledataindsendelsen per netområde, hermed menes såvel en opfølgning på indsendelsestidspunkter som på kvaliteten i de indsendte data (antal efterfølgende korrektioner) Baggrund: Bedre opfølgningssystemer og tydeligere KPI er for håndteringen af måledata er efter arbejdsgruppens opfattelse helt nødvendige for at sikre en kontinuert forbedring i arbejdet med måledata. Mange diskussioner i arbejdsgruppen har således været vanskeliggjort af, at der ikke har været et objektivt statistikgrundlag tilstede. Arbejdsgruppen ser gerne, at der sikres øget transparens i alle arbejdsprocesserne omkring måledata, idet transparens er en forudsætning for at finde de bedste løsninger på evt. problemer. 6. Kvaliteten i de indsendte måledata Arbejdsgruppen har ikke kunnet nå til enighed om at ændre på de eksisterende forskrifts-krav til kvaliteten af de indsendte måledata. Skal der foretages sådanne ændringer, forudsætter det en mere indgående analyse af, hvilke konsekvenser ændringen har for de enkelte interessenter og ikke mindst en afklaring af, hvilke omkostninger en sådan ændring kan medføre. Arbejdsgruppen er bekendt med, at der inden længe nedsættes en arbejdsgruppe til at planlægge den praktiske implementering af flexafregning. Det foreslås, at det videre arbejde med datakvalitet udføres af denne gruppe, idet gruppen bl.a. skal afdække de afregningsmæssige forhold omkring flexafregning og dermed sandsynligvis også kommer til at drøfte behovet for ændringer i kvalitetskravene til måledata, herunder behovet for/hensigtsmæssigheden i at indsende estimater for manglende måledata. Såfremt arbejdsgruppens anbefalinger fra kapitel 5 implementeres, vil kvaliteten af de fremsendte måledata de første dage efter driftsdøgnet blive på højde med den kvalitet, der i dag vises på netvirksomhedernes kundeportaler. Dvs., at data de første dage efter driftsdøgnet ikke er fuldstændige og at der efterfølgende kan forekomme korrektioner i de allerede viste værdier. Dok

8 Herudover styres kvalitetsniveauet af reglerne i forskrifterne for henholdsvis timeafregnede og flexafregnede målepunkter. Det skal i den sammenhæng nævnes, at der for flexafregnede målepunkter i henhold til forskrifterne ikke er krav om fuldstændige data før på 5.arbejdsdag i anden driftsmåned efter driftsdøgnet og at der på 5. arbejdsdag efter døgnskiftet fortsat kan mangle måledata på op til 5% af målepunkterne. 7. Beregninger i DataHub Arbejdsgruppen har ikke haft tid og mulighed for at behandle dette emne til bunds og anbefaler derfor, at denne opgave gennemføres af den kommende arbejdsgruppe vedrørende flexafregning. 8. Forskriftsændringer Gennemføres arbejdsgruppens forslag kan der være behov for mindre justeringer af forskrifterne, men disse ændringer kan naturligt afvente arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende flexafregning, idet der kan være sammenhæng til konklusionerne på dette arbejde. 9. Måling af kvaliteten i måledataindsendelser - KPI Arbejdsgruppen foreslår, at der som supplement til IFIM opstilles supplerende kvalitetskriterier for netvirksomhedernes indsendelse af måledata, der bedre afspejler såvel den tidsmæssige som kvalitetsmæssige dimension i netvirksomhedernes indsendelse af måledata. For løbende at kunne følge det reelle serviceniveau på indsendelsen og behandlingen af måledata anbefales det, at Energinet.dk udvikler opfølgningsværktøjer, der viser den gennemsnitlige og maksimale ventetid i de indgående køer for måledata (henholdsvis timeafregnede og flexafregnede). Ventetiden måles fra det tidspunkt, hvor måledata modtages på DataHub til det tidspunkt, hvor måledata videreformidles til elleverandørerne. Herudover skal der rapporteres på, hvornår henholdsvis 50%, 95% og 99% af måledata for et driftsdøgn er videreformidlet. 10. Andre forslag til forbedringer Arbejdsgruppen anbefaler, at Energinet.dk udarbejder bedre værktøjer til konsistenscheck af måledata og ser frem til den ny funktionalitet til rykning for huller i måledata, som er en del af engrosmodellen. For at understøtte hurtig formidling af måledata opfordrer arbejdsgruppen Energinet.dk til at se på muligheden for at videresende måledata til elleverandører og andre interessenter uden formel kontrol af indholdet. En afledt konsekvens heraf vil være, at der efterfølgende vil være behov for enkelte korrektioner, men omfanget heraf forventes ikke at være stort nok til at retfærdiggøre en langsommere videreformidling. Dok

9 Bilag 1 Forventet udvikling i datamængder Af nedenstående tabel fremgår det, hvordan antallet af måleværdier vil stige henover de kommende år. Lige nu behandler DataHub ca. 526 mio. aflæsninger per år ( timeafregnede målepunkter). Med engrosmodellens ikrafttræden forventes dette tal at ændre sig til 20 mia. aflæsninger per år, altså 40 gange så stort et antal aflæsninger. Når alle målepunkter bliver flexafregnede eller timeafregnede vil tallet endnu engang fordobles til ca. 42 mia. aflæsninger årligt. Antal målinger (mio.) Antal målepunkter Dag Måned År Timeafregnede målepunkter 1, Flex-afregnede 1 mio. målepunkter mio. målepunkter mio. målepunkter mio. målepunkter Tabel 1. Antal aflæsninger til behandling og videreformidling i DataHub (der er regnet med 20% genfremsendelse) Bilag 2 Måledataflow Nedenfor er flowet af måledata fra netvirksomhed til kunde illustreret. Flowet viser et eksempel, hvor netvirksomheden indsender måledata i første døgn efter driftsdøgnet inden kl. 21:00. Måledata fra mandagsdøgnet er i den situation til rådighed hos elleverandøren senest onsdag morgen kl. 8:00 og kan videreformidles til kunden. Dok

10 Bilag 3 Arbejdsgruppens medlemmer Organisation Dong Energy Energi Danmark Energi Fyn Energi Midt OK Scanenergi SE SEAS-NVE Energinet.dk Energinet.dk Energinet.dk Deltager Søren Holme Thomas Bech Pedersen/Tina Lykke Skafsgaard Hentze Annemette Lehmann Carlsen John Pedersen Henrik Bach Ida Joel Camilla Præstiin Jensen/Tom Pedersen Flemming Silius Nielsen Verner Jensen (arbejdsgruppeformand) Mogens Juul Saas-Petersen Preben Høj Larsen Dok