Teknik og implementeringsmøde, referat

Transkript

1 Teknik og implementeringsmøde, referat Tid , kl Sted Påfuglen, Erritsø Deltagere Navn Virksomhed Anette Gade Andersen/Simon Jørgensen Energi Danmark Tina Lykke Skafsgaard Hentze Annemette L. Carlsen Fritz Beck Ulrich Ida Joel Anette Krogh Kim Kristensen Niels Toftensberg Kristoffer Mitens Kris Kristensen Marie Christensen Søren Ilum Andersen Susanne M. Sørensen Henrik Hjorth Hansen Jens Skovby Per Valentin Nielsen Lars B. Harboe Jens Rahn Christian Odgaard Jørn Kjær Mogens Juul Sass-Petersen Verner Jensen Karsten Feddersen Mariann Nørring Larsen Steen Jungdal Henrik Lang Petersen (delvis deltagelse) Energi Danmark Energi Fyn NRGi Scanenergi Syd Energi TREFOR DONG Energy DONG Energy SEAS-NVE NEAS Energi Midt Energi Nord Sonlinc EG Utility KMD CGI Danmark 6. maj 2014 MMH/XVJE Deltagere under punktet cut-over John Pedersen Energi Midt Fraværende Michael H. Troelsen EG Utility Martin Christensen Kopi Engrosmodellens hjemmeside Referent Mette Nymark Hansen Næste møde 27. maj 2014 kl i Erritsø Dok. 14/ /8

2 Dagsorden 1. Referat fra sidste møde 2. Kort status - Målerhåndtering - Test - Markedsportalen - Kundestyret adgang til DataHub - Datakvalitetsgruppen i Dansk Energi - Sizing indsendelse af måledata 3. BRS og RSM væsentlige ændringer og status 4. Datamigrering status og plan 5. Datakonsistensprojektet kort status 6. Cut-over opsummering og det videre arbejde 7. Eventuelt 1. Referat fra sidste møde Ingen kommentarer 2. Kort status 2.1 Målerhåndtering. Materiale forventes klart snarest muligt, og vil blive sendt til målerhåndteringsgruppen. Det forventes ikke, at arbejdet med målerhåndtering får betydning for RSM- og BRS-arbejdet, men målerhåndteringsgruppen skal naturligvis have mulighed for at respondere på s dokumentation af løsningens indhold. Arbejdsgruppen forventes at kunne lukkes ned medio maj, hvorefter forskriftsgruppen vil videreføre arbejdet primært udarbejdelse af et nyt bilag vedrørende nettoafregning. 2.2 Test E2E-arbejdsgruppen genaktiveres og holder møde d. 13/5 Kommer test-konceptet til at ligne det oprindelige oplæg? Det bliver i store træk det samme, men der kan være behov for enkelte tilpasninger. 2.3 Markedsportalen Kommer API-funktionalitet samtidig med engrosmodellen? Der kan godt komme ændringer til markedsportalen inden engrosmodellen, mens API og anden specifik engrosmodel funktionalitet først kommer 1/ Såfremt det bliver muligt at løse de sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med API, kan der være mulighed for en tidligere implementering. De selskaber, der har deltaget i analysefasen, bliver involveret og inddraget for at sikre feedback fra brugersiden i forhold til de løsningsforslag, der er udarbejdet af CGI. Dok. 14/ /8

3 2.4 Kundestyret adgang Hvordan kommer diskussionen af kundeadgangsløsningen til at foregå? Det projekt, der har ansvaret for kundeadgangsløsningen forventes at analysere de modtagne kommentarer og indlede en dialog med aktørerne omkring løsning af de udfordringer aktørerne har påpeget. Der ytres en frygt for, at kravet om kundestyret adgang til erhvervskundernes historiske timedata vil dræbe konkurrencen på erhvervsmarkedet. Problemet har været drøftet på sidste møde i direktørgruppen, der besluttede at fastholde kravet om kundestyret adgang. Dansk Elhandel er meget interesseret i dette område, og der må forventes at komme indvendinger mod løsningen herfra, da de ikke er enige i direktørgruppens beslutning. Vedr. overlap mellem BRS-24 og BRS-25 Der er uklarheder i sammenhængen mellem forskrifter og BRS er og den praktiske hjemtagelse af historiske timedata. I den nuværende version af BRS-024 gives elleverandøren mulighed for adgang til historiske timedata uden forudgående kundeaccept i den korte periode mellem leverandørskiftets anmeldelse og leverandørskiftets gennemførsel. Dette stemmer dårligt overens med kravet om kundestyret adgang før leverandørskiftet (BRS-024) og ingen adgang til historiske timedata efter leverandørskiftet (BRS-025). Action: Verner beder H1 gruppen om at få skabt overblik over sammenhængene og få fundet en løsning Vedr. Alternativ til NemID Argumentet for at vælge NemId er, at det er en kendt og udbredt løsning, som kan dække behovet, fremfor at vi udvikler vores egen løsning med tilhørende krav om videreudvikling og løbende vedligehold. 2.5 Datakvalitetsgruppen i Dansk Energi Vedr. CVR-niveau i koncern-hierarkier: TI-gruppen drøftede spørgsmålet om, hvem der er kunde på et erhvervsmålepunkt, der indgår i en koncern (er det filialen eller koncernen, der skal stå som kunde/cvr?). Datakvalitetsgruppen i Dansk Energi regi anbefaler, at elleverandørerne, hvis dette er muligt, altid registrerer kunden på filialniveau også selvom aftalen indgås med koncernen. er ikke enig i denne fortolkning, men ønsker at fastholde, at kunden er den part, der har indgået aftalen. En særlig udfordring i den sammenhæng er den nye løsning til kundestyret adgang, som i tilfælde af, at koncerner registreres på laveste CVR niveau, bliver særdeles tung at arbejde med. En mulighed for at løse dette problem kunne være at indføre et dobbelt CVR-system (filial og koncern), men it-mæssigt er dette en ret stor ændring i forhold til nu. Dok. 14/ /8

4 Kommentarer og forslag fra deltagerne: - Det er væsentligt hvordan aftalerne i markedet indgås. - Vi skal kunne finde kunderne det er svært, hvis de kun kan findes på koncernniveau. - Det er en udfordring med store franchise-koncerner, som ikke har forudsætninger for at styre adgang på lavere niveauer. - Det kan være den juridiske ejer af et CVR nr., der kan give adgang til data - For erhvervskunder kan det evt. være en negativ accept (dvs. fravælge at skulle give adgang til data) Løsningen med to CVR numre (filial og koncern), som kan disponere over et målepunkt blev drøftet. Den der skal give adgang til data, bør vel også kunne disponere over målepunktet. Det vigtigste er at sikre den rigtige rækkefølge i disponenter (dvs. hvem er kunden på koncern-niveau og hvem er filialen?). Konklusion: Løsningen med at lave 2 disponenter for erhvervskunder er ikke let at gennemføre, men vil se videre på at løse de udfordringer, der er forbundet med styring og registrering af koncernrelationer. Hvad gør vi med de målepunkter, der ikke har cvr eller cpr? Efter engrosmodellens implementering er det elleverandørens opgave at tilknytte CVR til målepunktet. Opgaven ligger indtil da hos netvirksomheden. For organisationer uden CVR er en løsning beskrevet i forskrifter og BRS. Vedr. Kontaktadresser Datakvalitetsgruppen i Dansk Energi regi ønsker at tilføje en officiel kundeadresse til kontaktadresserne evt. ved at erstatte valgkortsadressen med denne nye adresse. ser det ikke som en option, at elleverandøren henter denne officielle adresse fra CPR registret, idet adressen videregives til netvirksomheden, der dermed indirekte får overgivet information baseret på, at kunden har opgivet sit CPR-nummer til elleverandøren. I den sammenhæng har kunden næppe accepteret, at CPR-nummeret blev brugt til dette formål. Omvendt vil vi godt arbejde videre på en model, hvor der bliver tilføjet en ekstra kontaktadresse, som kan indeholde en af kunden opgivet kontaktadresse, som kunden er indforstået med kan udveksles med netvirksomheden. Datakvalitetsgruppen har også foreslået at tilføje et felt i målepunktsstamdata, hvor det angives, om adressen er vaskbar. Hvis der står blank er den måske vaskbar, men hvis der står nej er den ikke vaskbar. Der blev indledt en diskussion om behovet og den praktiske anvendelse af dette felt, herunder en diskussion af hvordan begrebet vaskbart målepunkt defineres. I løbet af denne diskussion kom det også frem, at der i den nuværende udgave af Forskrift I er en uklarhed omkring brugen af Ukendt i vejnavn. Det er kun meningen at Ukendt anvendes i de tilfælde, hvor vejnavnet ikke er kendt endnu e.g. ved nybyggerier. Det er således fortsat i orden at skrive en fritekst ala tæt ved pumpestationen på vejen mellem X og Y, hvis dette er den bedst mulige adresseangivelse. Dok. 14/ /8

5 Konklusion: Det er svært at lave en konklusion på baggrund af den diskussion der har været. Grupperne går tilbage i baglandet for at få argumenterne på plads. Anvendelsen af feltet har mange snitflader til andre områder og kommer ikke med i version 1 af engrosmodellen. Det blev sået tvivl om i hvilken grad det er DataHub en eller aktøerne der har opgaven med tjekke adresser op mod officielle registre. Årsagen er, at der fra Datakonsistensprojektet, Dansk Energi og generelt er kommet forskellige meldinger. Action: Verner følger op internt i og sikrer afklaring af ansvaret. Vedr. dummy CPR/CVR Problematikken er, at et rigtigt cvr/cpr skal kunne overskrive en dummy. Men processen er, at man skal kontakte frem og tilbage, og processen bliver tung. Kristoffer fra DONG foreslog, at DataHub accepterer et blankt felt ved f.eks. ejer-tilflytninger m.v. i stedet for at anvende dummy er. Derved undgår man valideringer og misforståelser om korrektheden af et cpr/cvr nummer. DONG har indgivet ovenstående i høringssvar til forskrifterne (H1). Punktet overlades til videre behandling i forskriftsarbejdet. 2.6 Sizing DataHub håndterer nu i et begrænset omfang (test) timemålte data fra skabelonkunder. Det har dog vist sig, at elleverandørerne ikke har været helt klar til at modtage denne datatype. Vi indfører derfor et flueben hvor elleverandører kan fravælge timemålinger på skabelonafregnede målepunkter, indtil deres interne processer kan håndtere det. Håndteringen af timemålingerne forventes at være fuldt oppe at køre i løbet af året. Verner opfordrer elleverandørerne til at øve sig i at håndtere de nye datatyper og de store datamængder, idet disse bliver dagligdag, når der indføres flexafregning. Det understreges, at timemålinger for skabelonafregnede målepunkter ikke må bruges til afregningsformål, da netvirksomheden ikke er ansvarlig for, at datakvaliteten er på et acceptabelt niveau, før flexafregning implementeres. Det er blevet besluttet af direktørgruppen, at der nedsættes en arbejdsgruppe under TI-gruppen, som skal se på, hvordan vi samlet får den bedst mulige udnyttelse af vores it-ressourcer i forbindelse med håndtering af de store datamængder, som flexafregning vil indebære. Herunder skal det undersøges, om det er muligt at fordele indsendelse, behandling og fremsendelse af data hen over døgnet, som alternativ til den nuværende 1-times regel. Også mulighederne for at begrænse fremsendelse af dubletter vil indgå i analysearbejdet. Der udarbejdes et kommissorium for arbejdsgruppen og relevante aktører inddrages i arbejdet. Løsningsforslagene vil blive forelagt i TI-gruppen og afstemt med itleverandørerne, inden evt. ændringer bliver implementeret. 3. BRS og RSM arbejdet Dok. 14/ /8

6 Der stilles spørgsmål til konsekvenserne for RSM arbejdet af det forhold, at der fortsat er uafklarede spørgsmål i forskrifter m.m. Verner forklarer, at det er et spørgsmål om, hvorvidt ændringerne skal ind i fase 1 eller 2 af engrosmodellen. RSM erne lukkes 1/5. Hvis der efterfølgende kommer ændringer, vil disse blive vurderet og kun gennemført i første fase, hvis dette kan nås hos og hos aktørerne. En mindre ændringspakke kan evt. gennemføres som en fase 2 af projektet primo 2015, hvis alle parter magter dette. Hvis dette ikke er realistisk, må ændringerne gennemføres efter engrosmodellens implementering. Væsentlige ændringer i forhold til engrosmodel-udgaven. Ændrer I på parent-child som følge af målerhåndtering? Verner: Nej, vi forventer, at modellen fastholdes. Arbejdet i målerhåndteringsgruppen fokuserer primært på den praktiske implementering. RSM-arbejdet Generelt er der ikke så mange ændringer, som man kunne have frygtet. Hvordan kommunikeres estimeret værdi i forhold til rådighedsbetaling? Der mangler lidt afklaring, men der er to måder: fysisk måling eller en snydetidsserie. Det skal beskrives lidt bedre, som udgangspunkt laver ingen beregninger, men stiller data til rådighed. Målerhåndteringsgruppen vil sikre en beskrivelse af, hvordan nettoafregning inkl. rådighedsbetaling skal håndteres i praksis. 4. Datamigrering status og plan v. Steen Jungdal Der kommer ikke umiddelbart ændringer til filtype 1,2 og 3, men der kommer nye data, der skal migreres. Der kommer desuden nye filtyper til migrering (grundet målerhåndtering), hvilket komplicerer migreringsopgaven, da vi nu også skal migrere stamdata. Leverance af migreringsdata sker filbaseret, og der kommer ikke ændringer til det tekniske omkring kontaktadresser UAT af migreringsløsningen starter 1/5. Er filtype 4 alle de tekniske målepunkter? Ja Findes nogen af dem i DataHub i dag? Ja det gør mange af dem dog ikke solceller. Kan man få dem trukket ud af DataHub en så man ikke behøver taste dem ind igen, og hvordan får man dem knyttet op igen? - Vi må lave en csv fil til jer - Vi laver sammenkoblingen som en del af migreringen. Målerhåndteringsgruppen definerer, hvilke filtyper det drejer sig om og via migreringsfilen kan tilknytningen foretages. Dok. 14/ /8

7 Der er 200 målepunkter med beregningsformler disse uformelle strukturer skal beskrives nærmere. Dette diskuteres i målerhåndteringsregi og gennemgås af Karsten og Preben. Det diskuteres, hvorvidt beregningen skal ske hos NV eller ENDK. Vi tilfører ikke nye beregningsmåder. Det er netvirksomhederne der laver beregningsformlerne også når det ligger i DataHub. Målerhåndteringsgruppen vil se nærmere på, hvordan vi finder den bedste løsning. Filtype 5 - Er det stamdata på eksisterende målepunkter (eksisterende beriges)? Det vedrører kun måleren (effektgrænser m.v.). Det er det, vi tidligere havde liggende i cut-over. Nu vælger vi at gøre det tidligere i processen og kan derved forkorte cut-overperioden. El-varme - hvad med data vedr. hvor langt en forbruger er i forhold til de 4000Kwh? Vi ved endnu ikke hvordan BRS en bliver og hvordan det skal løses. Annemette Carlsen har søgt svar hos Dansk Energi, og loven har ligeledes et bud vedr. periodevis afregning af afgifter. Hvornår udsendes filtype 6 Den kan hentes på anfordring fra 1/6-2015, hvor der kan forventes at være valide data i den. Den udsendes obligatorisk til alle i forbindelse med cut-over. Der arbejdes på en løsning, hvor migreringsdata kan anvendes til E2E. Der er stadig lidt uklarheder omkring, hvordan det rent praktisk kommer til at foregå. En afklaring foretages mellem migreringsgruppen og E2E gruppen, inden endelig beslutning træffes. Der rejses særligt bekymring for kvaliteten af E2E datasættet og der ønskes synliggørelse af fordele og risici ved de alternative løsninger. Der skal sikres sammenhæng mellem Pilot-E2E, E2E og migrering. Action: kommer tilbage med forslag til løsning efter intern afklaring 5. Datakonsistens kort status v. Henrik Lang. Vi er ved at finde ud af, hvordan vi får rettet fejlene så korrekt som muligt. Fejlene kan både ligge i DataHub og hos aktørerne. Hvis ikke de rettes, overføres de til migrering, senere cut-over og i sidste ende den efterfølgende drift. Hvorfor er disponent data mellem netvirksomhed og DataHub ikke ens? Eksemplet er en flytning, hvor en stamdataopdatering efterfølgende ikke er sket. Der er enighed om i TI gruppen, at data SKAL være ens. Udfordringen er at finde ud af, hvordan processen skal være for at finde fejlene. Der diskuteres med Dansk Energi, hvordan den optimale proces findes. Henrik opfordrer til, at såfremt aktøerne oplever lange ventetider på s databehandling, skal de gøre opmærksom på det, så indsatsen kan øges. Dok. 14/ /8

8 Enkelte aktører gav udtryk for, at fejlrettelsesprocessen er blevet væsentligt optimeret og der var generelt ros til s håndtering af datarettelser. Henrik opfordrer desuden til, at hvis der opstår brændende behov for at få en opdateret elleverandør-liste, skal man henvende sig til. Kris: Vi oplever nogle gange, at der er manglende samarbejde mellem el og net, om at få løst problemerne. (el finder fejl, som net skal rette men det sker ikke altid). Kris ønsker at få gruppens sparring på, hvordan vi løser udfordringen? Oplevelsen er, at netvirksomhederne som regel reagerer hurtigt, men rettelsen sendes ikke videre til. Forskellige forslag blev nævnt i forhold til at sætte fokus på problemstillingen, herunder: - Diskussion på DataHub Drifts dialogforum - Henvendelse til datakonsistensprojektet - Henvendelse til Dansk Energi og direktørgruppen Susanne fremhæver, at processen er tung, og der må være respekt for, at det tager tid hos netvirksomhederne. Henrik vurderer, at ca. 30% af fejlene er såkaldte svære rettelser, som involverer flere parter. De resterende kan køres fast-track. Det foreslås, at såfremt netvirksomheden selv har clearet det af, kan dokumentation medsendes til, og dermed spares et kommunikationsled. Er det er muligt at få et overblik over typiske fejl pr. organisation. Ja, hvis du anmoder om det. Henrik opfordrer aktørerne til at bruge det rejsehold, som kan tage ud og hjælpe med specifikke problemstillinger. Verner fortæller fra de regionale opfølgningsmøder, at der er stort fokus på datakonsistens og de nødvendige fejlrettelser. Kris foreslår en afart af rejseholdet, i forhold til at hjælpe aktørerne med processer og sikre, at tingene bliver håndteret. 6. Cut-over. Resultaterne fra cut-over drøftelserne indarbejdes i det cut-over notat, der fremsendes den 9. maj til gruppen. 7. Eventuelt fremsender snarest oversigt og specifikationer for det tekniske implementeringsmiljø i det omfang, vi har denne information på nuværende tidspunkt. Møder efter sommerferien lægges ind af Verner, der også overvejer flytning af mødet den 26. juni (en uge frem). Dok. 14/ /8