DEN BEKYMREDE GRAVIDE

Transkript

1 BACHELORPROJEKT JORDEMODERUDDANNELSEN MODUL 14 UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND DEN BEKYMREDE GRAVIDE - At være gravid i et risikosamfund - Nanna Ting Amorsen, Sarah Kirkelund Christensen og Christine Schou Ellehauge Hold J10V Vejleder: Helle Tvorup Andersen Afleveret d. 6. juni 2013 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Resumé' Titel: Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund. Problemfelt: Fra praksis har vi oplevet, at der findes en gruppe gravide, som har svært ved at nyde deres graviditet og komme styrkede igennem den pga. altoverskyggende bekymringer vedrørende svangerskabet. Problemformulering: Hvordan styrker jordemoderen, med udgangspunkt i risikosamfundets betydning for nutidens gravide, kvinden med bekymringer, der påvirker hendes ukomplicerede graviditet negativt, mhp. at denne i højere grad opleves som en naturlig og tryg periode? Teori og metode: Projektet er et litteraturstudie med inddragelse af naturligt forekommende data i form af en internettråd skrevet af gravide. Til besvarelse af problemformuleringen benyttes kvalitative kilder samt sociologiske og psykologiske teorier. Analyseresultater: Risikosamfundet har bl.a. pga. den teknologiske udvikling og øget viden gjort, at kvinden, i højere grad end tidligere, stilles til ansvar for det barn hun bærer. Jordemoderen kan benytte Aaron Antonovskys teori oplevelse af sammenhæng til at opspore, hvilke kvinder, der ikke kan håndtere bekymringerne. Gennem analysen bliver det tydeligt, at jordemoderen som udgangspunkt skal beskæftige sig med komponenterne begribelighed og håndterbarhed. Disse kan jordemoderen øge ud fra bl.a. Michael Whites narrative teorier eksternaliserende og genforfattende samtaler. Diskussion: For at få et mere nuanceret svar på, hvordan jordemoderen styrker den bekymrede gravide, diskuteres hovedresultater og begreber fra analysen. Herunder diskuteres, i hvilket omfang resultaterne er realistiske i svangreomsorgen, som den er tilrettelagt nu. Konklusion: Vi konkluderer, at jordemoderen kan skabe tryghed hos den bekymrede gravide i risikosamfundet ved at øge hendes grad af begribelighed og håndterbarhed og dermed styrke hendes oplevelse af sammenhæng. For at øge kvindens begribelighed kan jordemoderen forsøge at gøre graviditeten mere forudsigelige og hjælpe kvinden med at forstå og navigere i sine risici. For at øge kvindens håndterbarhed kan jordemoderen hjælpe kvinden med at finde ressourcer herunder legitime andre. Desuden kan hun afsætte tid til behovsundersøgelser mhp. at benytte en forenkling af de narrative metoder til at hjælpe kvinden med at skabe en alternativ fortællingslinje om graviditeten.

3 Abstract( Title: Concerns of the Pregnant Woman Being Pregnant in a Risk Society. Problem area: During our clinical period we have experienced a group of pregnant women who find it difficult to enjoy their pregnancy and go through the pregnancy strengthened due to predominant concerns regarding the pregnancy. Problem statement: Based on the risk society s impact on today s pregnant women, how can the midwife strengthen the woman who have concerns that affects her uncomplicated pregnancy negatively, for the purpose of making the period seem more natural and safe? Theory and methodology: The project is a literature survey including naturally occurring data comprising an online discussion between pregnant women. To answer the problem statement, we use qualitative sources as well as sociological and psychological theories. Results of analysis: Due to the technological development and increased knowledge among others, the risk society holds the woman responsible for the child she is carrying to a greater extent than before. The midwife can use Aaron Antonovsky's theory sense of coherence to find out why the concerns has arisen in the woman. Through the analysis it becomes clear that the midwife must focus on the components comprehensibility and manageability to strengthen the woman. The midwife may increase such from Michael White's narrativity theories externalizing and re-authoring conversations. Discussion: To get a more varied answer to how the midwife helps and strengthens the concerned pregnant woman, we will discuss the main findings and terms of the analysis. Furthermore, we will discuss the extent to which the results are realistic in the maternity care as it is currently organized. Conclusion: We conclude that the midwife can create comfort among the concerned pregnant women in the risk society by increasing her degree of comprehensibility and manageability, and thus enhance her sense of coherence. To increase the woman s comprehensibility, the midwife can try to make the pregnancy more predictable and help the woman understand and navigate the risks. In order to increase the woman's manageability, the midwife can help the woman find resources including legitimised others. She can set aside time for extra antenatal appointments as a way to use a simplification of the narrative methods to help the woman to create an alternative story line about her pregnancy.

4 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Mål og formål Mål Formål Teori og metode Videnskabsteoretiske overvejelser Redegørelse og begrundelse for valg af metode Struktur Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning og -udvælgelse Systematisk litteratursøgning i relevante databaser Kædesøgning Bevidst tilfældig fritekstsøgning Præsentation og begrundelse for valg af kilder Deborah Lupton (CSE) Risk (CSE) Risk and sociocultural theory: new directions and perspectives (CSE) Internettråd fra Helbredets mysterium af Aaron Antonovsky (SKC) Kort over narrative landskaber af Michael White (NTA) Towards understanding the concept of risk for pregnant women: some nursing and midwifery implications af Mary C. Carolan Analyse Risikosamfundets betydning for nutidens gravide (CSE) Oplevelse af sammenhæng (SKC) Begribelighed (SKC) Håndterbarhed (SKC) Meningsfuldhed Jordemoderens handlemuligheder i praksis... 22

5 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund Hvordan kan jordemoderen styrke kvindens begribelighed? Hvordan kan jordemoderen styrke kvindens håndterbarhed? (NTA) Diskussion Kritisk refleksion over egen metode Konklusion Perspektivering Referenceliste: Bilagsliste: Projektets omfang: anslag inkl. mellemrum. Sarah Kirkelund Christensen: Ansvarlig for anslag inkl. mellemrum (SKC). Nanna Ting Amorsen: Ansvarlig for anslag inkl. mellemrum (NTA). Christine Schou Ellehauge: Ansvarlig for anslag inkl. mellemrum (CSE). Anvendt referencesystem: Harvard UCN, sund. Forsidebillede:

6 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 3 1. Indledning At have bekymringer i graviditeten er til en vis grad en naturlig del af udviklingen mod at skulle være forælder. Børnepsykolog Margareta Brodén beskriver, at en kvinde i graviditeten åbner sig rent følelsesmæssigt, hvilket gør, at hun bliver mere sårbar (2010, s.79). En graviditet er en overgangsperiode, hvor kvindens psyke bliver mere modtagelig, og nye værdier og tanker fødes. Alt dette med det formål, at kvinden bliver i stand til at tolke barnets signaler (ibid. s.21-23). Det er altså en del af tilknytningsprocessen, at en kvindes psykiske forsvar bliver dårligere, hvilket kan medføre bl.a. frygt og angst ift. graviditeten og barnets helbred (ibid. s.53-55). I løbet af uddannelsen har vi dog mødt gravide, hvor tanker om fx screeninger, levevis i graviditeten eller oplysninger fra internettet og bekendte har udviklet sig til altoverskyggende bekymringer i deres ellers ukomplicerede graviditeter. Vi har oplevet, at bekymringer, om hvad der kan gå galt, sommetider fylder mere end glæden ved at være gravid, og at kvinden oftest kun bliver tryg, når hun kommer til jordemoder eller på sygehuset til undersøgelse. Cand. comm. Thomas Breck beskriver, på baggrund af bl.a. den tyske sociolog Ulrich Becks teorier om risikosamfundet, at vi lever i et samfund domineret af spørgsmål om, hvad der er værd at frygte. Der er stigende fokus på at kontrollere det menneskeskabte, fx teknologien, og de dertilhørende utilsigtede konsekvenser (1999, s.8). Dette gør sig også gældende ift. en graviditet. En spansk spørgeskemaundersøgelse fra 2010 med 285 gravide viser, at 75% af kvinderne i første trimester udtrykket stor bekymring om, hvorvidt der er noget galt med deres barn. Studiet sammenligner resultaterne med andre undersøgelser, og konkluderer, at lignende resultaterne gør sig gældende i andre europæiske lande. Studiet viser ligeledes, at bekymringerne er størst i starten af graviditeten, hvorefter de falder i midten for igen at stige, når fødslen nærmer sig (Peñacoba-Puente, Monge & Morales 2011, s ). I det danske antropologiske feltstudie den gode fødsel berører forfatterne Berthelsen og Gohr, hvilken betydning nutidens samfund har på graviditeten. Når en kvinde vælger at blive gravid, medfølger der i dag mange til- og fravalg. (2004, s.11-13). Vi tænker, om disse valg kan være opstået som følge af den menneskeskabte viden og teknologi, som risikosamfundet handler om at beherske? I svangreomsorgen kan den gravide blive ultralydsscannet, der kan tages blodprøver, barnets hjertelyd kan lyttes med doptone eller CTG, misdannelser kan ses allerede i graviditeten osv. Fra praksis ved vi, at de fleste af disse undersøgelser også forekommer i den ukomplicerede graviditet, alt sammen i forsøget på at opspore abnormaliteter så tidligt

7 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 4 som muligt. Der kan derfor sættes spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at have en normal graviditet, når der hele tiden fokuseres på, hvad der kan gå galt. Gravide i dag bliver altså, på en anden måde end tidligere, konfronteret med de mulige komplikationer, der kan opstå i en graviditet, hvilket naturligt må give anledning til flere bekymringer. Vi har oplevet, at det er et dilemma, at jordemoderen bør være åben over for kvindens bekymringer og holde fokus på det ukomplicerede i graviditeten, når hun samtidig skal formidle viden om risici, teknologiske undersøgelser og screene for graviditetskomplikationer jf. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, hvor der står, at jordemoderen som en del af sit virksomhedsområde skal foretage undersøgelser mhp. at diagnosticere risikosvangerskaber (2011, kap. 14). Dette dilemma er ikke kun en udfordring for jordemødrene, men er i medierne også taget op af en af jordemødrenes nærmeste samarbejdspartnere, de praktiserende læger. I en avisartikel fra dagbladet 24timer udtaler to praktiserende læger, at siden 2004, hvor rutinescanninger blev indført som et tilbud til alle gravide, er nutidens graviditeter endnu mere bekymringsgjorte end for blot 10 år siden. De gravide kvinder indtager i dag en unødvendig patientrolle, fordi størstedelen følges med flere scanninger og screeninger end tidligere. Der ses i dag en tendens til en sygeliggørelse af graviditeten, som jo ellers er en helt naturlig tilstand (24timer, 2009). Udover øget opmærksomhed på risici skyldes denne tendens sandsynligvis også en demografisk ændring i form af flere overvægtige gravide og højere maternel alder (Sundhedsstyrelsen 2009, s.9). Dette forestiller vi os i sig selv kan gøre, at flere gravide oplever bekymringer, fordi de placeres i en risikogruppe. At vi lever i et samfund præget at fokus på risici og en tendens til at fjerne os fra det normale og ukomplicerede i graviditeten, kan også ses i de officielle dokumenter vedrørende jordemoderens opgaver. I Etikkoden for jordemødre fra 1998 står der i pkt. 4, at: Jordemødre støtter kvinder i at gennemføre graviditet, fødsel og barsel så normalt som muligt uanset komplikationer i forløbet (Kjeldset, 1999). I 2010 blev denne afløst af Etiske retningslinjer for jordemødre, og her omtales den normale graviditet derimod ikke længere. Dokumentet blev revideret, fordi teknologien inden for diagnostik, behandling og information har udviklet sig og er blevet en del af den almene danskers sundhed (Iversen et al. 2010, s.1). I pkt. 4 står der nu: Jordemoderen støtter kvinden i, at fødslen forløber så ukompliceret som muligt, da den spontant forløbende fødsel antages at rumme kvaliteter (Iversen et al. 2010, s.5). Fokus på det normale er altså i disse dokumenter flyttet fra at omhandle graviditet, fødsel og

8 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 5 barsel til kun at omhandle fødslen. Vi har i praksis ligeledes oplevet, at fagpersoner og gravide hovedsageligt fokuserer på fordele omkring den normale fødsel, hvorimod der sjældent tales om vigtigheden af og ønsket om en normal graviditet. Graviditeten handler i højere grad end tidligere om at screene for risici således, at vi opsporer de farer, der kan være en trussel mod det normale. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om denne tendens er med til at øge antallet af bekymringer i graviditeten. I dag benyttes internettet i høj grad, og et medie, som dette giver adgang til, er blogs, hvor personer med samme lidelse kan udveksle erfaringer. Dette kan både have positiv og negativ effekt, da det kan få personerne til ikke at føle sig alene med problemet, men samtidig kan det være svært at sortere den viden, de kommer i besiddelse af. Et problem er også, at jo mere information, der er tilgængelig, jo større virker behovet for professionel hjælp til at sortere informationen (Pedersen, L. 2011, s.30-31). Fra praksis ved vi, at dette også er tilfældet hos gravide kvinder. På internettet skal de selv selektere i den tilgængelige information, hvilket vi har oplevet, de kan have svært ved. Gravide bruger udover at søge information også internettet til at skrive med hinanden om, at de er frustrerede over de mange bekymringer i graviditeten. For at nævne et eksempel har en vordende mor under overskriften My worries are ruining my pregnancy startet en internettråd på en engelsksproget hjemmeside, hvor hun bl.a. skriver: I'm so fed up of worrying I feel like I could just cry. (trist smiley) I just wish I could relax and enjoy this, but I'm constantly thinking i'm going to go into preterm labour or that I'm going to have placental abruption and it's driving me insane ( 2012). Flere andre kvinder svarer hende og beskriver, hvordan også deres graviditet er fyldt med bekymringer. De har svært ved at være til stede i samt nyde graviditeten, fordi de har hørt eller læst om ting, der kan gå galt. Gennem ovenstående udfoldelse af problematikken er det tydeligt, at jordemoderen må forholde sig til, at flere af nutidens gravide oplever bekymringer, der overskygger det naturlige ved graviditeten og gør dem utrygge, hvilket leder frem til følgende problemformulering: 2. Problemformulering Hvordan styrker jordemoderen, med udgangspunkt i risikosamfundets betydning for nutidens gravide, kvinden med bekymringer, der påvirker hendes ukomplicerede graviditet negativt, mhp. at denne i højere grad opleves som en naturlig og tryg periode?

9 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund Begrebsafklaring I problemformuleringen inddrages, at graviditeten i højere grad bør opleves som en naturlig og tryg periode, da dette er en del af formålet i Sundhedsstyrelsens udgivelse Anbefalinger for svangreomsorgen (2009, s.17). En ukompliceret graviditet skal forstås som en graviditet uden obstetriske komplikationer og risikofaktorer såsom tidligere komplicerede graviditeter, IVF-graviditet eller tidligere spontane aborter, da disse i sig selv kan give anledning til flere bekymringer hos den gravide. Når der i projektet skrives den bekymrede gravide, menes der den gravide kvinde, hvor bekymringerne er altoverskyggende og påvirker graviditeten negativt. 3. Mål og formål 3.1 Mål Målet med projektet er at sætte fokus på, hvilken indflydelse risikosamfundet har på kvindens oplevelse af graviditeten, og hvilken betydning det har for hendes bekymringer i den ukomplicerede graviditet. Ved at klarlægge dette kan vi komme med forslag til, hvordan jordemoderen bedst møder den bekymrede gravide i praksis. Dette mhp. at styrke hende således, at den ukomplicerede graviditet i højere grad kan opleves som en naturlig og tryg periode. 3.2 Formål Formålet med projektet er at få ny viden omkring mødet med den bekymrede gravide. Herved håber vi at opnå en forståelse for, hvordan svangreomsorgen bedst tilrettelægges for at fastholde den naturlige og trygge oplevelse af graviditeten og på den måde begrænse bekymringerne hos den gravide kvinde. 4. Teori og metode 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Vores problemformulering rummer både spørgsmål på et samfundsmæssigt plan og på individniveau. Derfor har vi valgt først at tillægge projektet en sociologisk og derefter en psykologisk vinkel. Vi har valgt disse fag, da de kan ses som et supplement til hinanden ift. at bevæge sig fra det samfundsmæssige og mere generelle til det enkelte individ, og derved være

10 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 7 åben over for, at individet altid befinder sig i en samfundsmæssig og social kontekst (Karpatschof & Katzenelson 2007, s.601). Disse vinkler kan give jordemoderen både en større baggrundsviden og samtidig en viden om, hvordan hun konkret kan handle i praksis. Med udgangspunkt i ovenstående har vi i projektet valgt at arbejde med kvalitative kilder, da vi ønsker at opnå større forståelse af kvindens bekymringer i graviditeten. I og med vi ønsker at arbejde forstående tager projektet udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn. Med dette menneskesyn forstås, at mennesket ses som et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til den verden, det er en del af. Ud fra dette kan der skabes viden om den bevidsthed, mennesket oplever verden ud fra. Derfor er forståelse netop et nøglebegreb til at opnå større viden (Birkler 2009, s.93). 4.2 Redegørelse og begrundelse for valg af metode Vi har i projektet valgt at foretage et systematisk litteraturstudie samt analysere en internettråd fra et debatforum for gravide. Det systematiske litteraturstudie bruges til at skabe indsigt i allerede eksisterende viden gennem tekstanalyse (Glasdam 2011, s.47). Gennem den systematiske litteratursøgning blev det klart, at der findes eksisterende materiale omkring de forskellige dele af vores problemstilling. Ved at samle disse dele opnår vi et nyt perspektiv på præcis vores problematik, hvilket netop er fordelen ved et litteraturstudie. En begrænsning ved et litteraturstudie er dog, at materialet er udarbejdet i en anden kontekst, og det er derfor ikke skrevet specifikt til vores problemstilling (Launsø, Olsen og Rieper 2011, s.118). Vi er af den grund kritiske over for, hvordan de enkelte kilder kan belyse vores problemstilling. Som supplement til litteraturstudiet inddrages internettråden, da vi ift. vores forstående tilgang, finder det betydningsfuldt at analysere på gravide kvinders egne udsagn om deres bekymringer. Indlæg fra fora og chatrooms på internettet kan betegnes som naturligt forekommende data. Ved at benytte netop denne form for data opdages ny viden omkring, hvad der sker i verden uden en forskers involvering, altså uden spørgsmål eller interview. Naturligt forekommende data kan derfor være et godt materiale, hvis der ønskes forståelse for et fænomen (Silverman 2010). Vi vil komme nærmere ind på hvilke forbehold, der skal tages ved at anvende netop denne form for empiri i pkt , hvor kilden præsenteres. I og med vi anvender et litteraturstudie og tekst som empiri, benytter vi os af tekstanalyse, som tager afsæt i en hermeneutisk tradition. Det betyder ifølge filosof Hans-Georg Gadamer, at et materiale altid fortolkes ud fra den forforståelse, forfatteren har. For at kunne arbejde med tekstanalyse er det nødvendigt at være bevidst om sin egen forforståelse (Glasdam 2001.

11 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 8 s.71-72). Dette er vi bl.a. blevet gennem udarbejdelsen af projektets indledning. Vi vil desuden tydeliggøre i analysen, hvornår der er tale om vores egen forforståelse. Forståelse er ifølge hermeneutikken bygget op cirkulært, hvor der gennem be- eller afkræftelse af forforståelsen hele tiden opnås nye delforståelser, der tilsammen danner den nye helhedsforståelse, vi er interesserede i at opnå. Dette kaldes den hermeneutiske cirkel (Birkler 2009, s.98). For at opnå forståelse for en patients perspektiv ud fra den hermeneutiske metode, er det dog vigtigt at være ydmyg over for det, man endnu ikke ved og derfor forsøge at sætte sin fordom i parentes (ibid. s.99). Denne tilgang vil vi forsøge at tillægge ift. kvinderne fra internettråden, hvis udsagn vi analyserer. Vi er dog bevidste om, at vi, ud fra en hermeneutisk tilgang, principielt aldrig helt vil kunne frigøre os vores egen forståelseshorisont (ibid. s.99). I tekstanalysen danner problemformuleringen rammen for, hvilke spørgsmål, der stilles til de enkelte kilder. På den måde bruges kilderne, og de beskrevne teorier, til at give et begrundet svar på problemstillingen (Glasdam 2001, s.72-73). Vi er bevidste om, at en teori altid er en sproglig forenkling af virkeligheden. Teorier vil derfor sjældent kunne rumme den mangfoldighed, der i virkeligheden findes. Det sæt begreber samt den forudsigelighed og forståelse en teori skaber, vil dog alligevel kunne gøre os i stand til bedre at manøvrere i praksis (Birkler 2009, s ). 4.3 Struktur Projektet er struktureret således, at vi gennem integreret analyse når frem til et svar på vores problemformulering. Analysen inddeles i tre hovedafsnit, hvor resultaterne fra første del bringes videre i det følgende osv. Første afsnit omhandler risikosamfundets indvirkning på nutidens gravide. For at kunne analysere dette, ønsker vi en overordnet forståelse af begrebet risikosamfundet. Derfor starter første del med en længere redegørelse om risikosamfundet, hvorefter det fundne sættes ift. bekymringer i graviditeten. I anden del analyseres ud fra Antonovskys teori, hvorfor nogle kvinder har en svag oplevelse af sammenhæng (OAS) og dermed kan have bekymringer, der påvirker deres graviditet negativt. Analysen vil tage udgangspunkt i komponenterne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Gennem anden del af analysen kommer vi frem til, at den gravide kvinde som udgangspunkt har en høj grad af meningsfuldhed, hvorfor denne komponent ikke føres videre i projektet. I tredje og sidste del ønsker vi at svare på den del af problemformuleringen, der omhandler, hvorledes jordemoderen styrker den bekymrede gravide. Med udgangspunkt i begribelighed og håndterbarhed anlægges et jordemoderfagligt og et psykologisk perspektiv på jordemoderens handlemuligheder i praksis. Analysen efterfølges af en diskussion, hvor resultaterne samt valg af metode

12 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 9 diskuteres og vurderes. Herefter følger en samlet konklusion med svar på vores problemformulering. Projektet afsluttes med en perspektivering, hvor der ud fra konklusionen gives forslag til ændring af svangreomsorgen. 4.4 Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning og -udvælgelse Vi har i projektet anvendt forskellige typer af litteratur i form af fagbøger og artikler. Herudover har vi anvendt en internettråd fra et debatforum for gravide. For at finde frem til denne litteratur har vi brugt forskellige søgestrategier. Ved et litteraturstudie er det særlig vigtigt, at litteratursøgningen er grundig og systematisk (Glasdam 2011, s.36). De forskellige søgestrategier er nærmere beskrevet i dette afsnit. Udover disse strategier har vi benyttet os af vores viden om pensumlitteratur på uddannelsen samt fået konsulentvejledning ift. at finde brugbar litteratur Systematisk litteratursøgning i relevante databaser Ud fra vores problemstilling har vi søgt undersøgelser og artikler omkring emnet graviditet og bekymring, hvorfor vi har lavet en systematisk litteratursøgning i de anerkendte databaser CINAHL, Pubmed og PsychINFO. Disse databaser er valgt ud fra, hvilke forskellige perspektiver, vi tænkte, der kunne bidrage til projektet. Uddybningen af dette, samt resultatet af den systematiske litteratursøgning kan ses i DOSIS-guiden, bilag 1, og et eksempel på en systematisk litteratursøgning kan ses i bilag 2. Som det fremgår af DOSIS-guiden byggede vi i alle tre databaser litteratursøgningen op omkring temaerne graviditet, bekymring og normal, men da vi søgte i Pubmed måtte vi indsnævre søgningen yderligere pga. mange hits og tilføjede derfor temaet jordemoder. Da vi derimod søgte i PsychINFO med disse søgeord, fandt vi ingen relevante artikler og tilføjede derfor søgeordet risiko. Hvor det var muligt, brugte vi explode funktionen, for at tage højde for andre synonymer, og søgte i databasernes emneord, da det som regel giver en mere præcis søgning (ibid. s.38). Da vi ønskede at finde den nyeste viden inden for området, indsnævrede vi vores søgning med det kriterium, at artiklerne skulle være udgivet efter år De artikler, vi fandt vha. den systematiske litteratursøgning blev sorteret ud fra gennemgang af titler, læsning af abstracts og i sidste ende læsning af artiklerne. Her blev taget hensyn til bl.a. artiklernes oprindelsesland, metode samt tidskrift Kædesøgning Udover systematisk litteratursøgning har vi også benyttet os af kædesøgning, hvor vi i de læste artikler har studeret litteraturlisten. Herved har vi fundet frem til andet litteratur, der kunne

13 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 10 være interessant ift. vores problemstilling. Sådan fandt vi fx frem til bogen Risk af Deborah Lupton, som vi blev opmærksomme på, da den blev brugt som kilde i flere af de artikler, der var relevante for problemstillingen Bevidst tilfældig fritekstsøgning Undervejs har vi også benyttet os af ustruktureret fritekstsøgning på fx bibliotek.dk og google.com, for at søge inspiration til, hvilke forfattere, der har beskæftiget sig med emnet, samt hvordan dette omtales i medier og uofficielle fora. Dette var særligt interessant for os, da vi i projektet ønskede at inddrage udsagn omkring kvindens eget perspektiv på bekymringer i graviditeten. I forbindelse med dette har vi gennemgået mange forskellige danske og udenlandske internetfora og fundet frem til flere, der kunne benyttes i projektet. Vi har valgt en internettråd fra 2012 med mange deltagende kvinder, for at få et så relevant materiale som muligt. 4.5 Præsentation og begrundelse for valg af kilder Deborah Lupton I projektet benytter vi to kilder skrevet af sociologen Deborah Lupton, da de supplerer hinanden ift. forståelsen af at være gravid i risikosamfundet. Deborah Lupton er, udover sociolog, professor i kulturelle og politiske studier ved Sydney University, og hun har udgivet adskillige bøger og artikler omkring det sociale og kulturelle aspekt af sundhed. Begge bøger er sekundærkilder, da Lupton foretager analyse på baggrund af andres teorier. Vi vil i nedenstående redegøre for kilderne hver for sig, og hvorledes de anvendes i besvarelsen af projektets problemformulering. For pkt : Christine Schou Ellehauge Risk Bogen Risk fra 1999 omhandler risikobegrebet ud fra en sociologisk vinkel. I bogen gennemgås forskellige ældre sociologiske teoretikeres værker om begrebet risiko, og Lupton analyserer, hvordan disse placerer sig ift. hinanden. Kilden giver et mere nuanceret syn på risikosamfundet, da den indeholder flere sociologiske vinkler frem for, hvis vi havde valgt én teoretikers vinkel. Vi har valgt at inddrage et kapitel fra bogen, der tager udgangspunkt i sociologerne Ulrich Beck og Anthony Giddens teorier omkring senmodernitet og risikosamfundet. Ifølge Lupton supplerer de hinanden godt i forståelsen af risikosamfundet, og deres teorier ligger på mange måder tæt op af hinanden. Vi finder det nødvendigt at redegøre for risikosamfundet

14 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 11 i projektet, forud for besvarelsen på den del af problemformuleringen, der omhandler risikosamfundets betydning for nutidens gravide. For pkt : Christine Schou Ellehauge Risk and sociocultural theory: new directions and perspectives Denne bog er ligeledes fra 1999 og er en samling af bl.a. forskellige sociologer og antropologers perspektiver på forståelsen samt håndteringen af risiko. Bogen er redigeret af Lupton, og hun har skrevet indledningen samt kapitel 4, der omhandler risiko i graviditeten. Vi har valgt denne kilde som et supplement til Risk, da Luptons kapitel er en analyse af, hvordan det er at være gravid i risikosamfundet. Kilden anvendes således sammen med Risk til at give en samlet besvarelse på, hvilken indflydelse risikosamfundet har på nutidens gravide, og hvordan det kan påvirke bekymringer i graviditeten. Lupton kombinerer empirisk analyse med metateoretisk kritik, hvilket styrker validiteten, da hendes analyse underbygges af empiri i form af en spørgeskemaundersøgelse efterfulgt af individuelle interviews. Den undersøgelse, Lupton anvender i kapitlet, stammer fra Australien, og da dette ligesom Danmark er et moderne vestligt land, kan dataene i store træk overføres til de danske gravide kvinders oplevelse af graviditeten i et teknologisk veludviklet risikosamfund. For pkt : Christine Schou Ellehauge Internettråd fra er en amerikansk hjemmeside, der henvender sig til gravide i engelsksprogede lande. Brugerne er primært amerikanske og engelske, og de befinder sig derfor ligesom danske kvinder i et højtudviklet, vestligt sundhedssystem med stort set samme teknologiske muligheder. Vi vil i projektet analysere citater fra internettråden ift. vores valgte teorier med henblik på at gøre teorierne praksisnære og bringe de gravides udsagn i spil. Vi er opmærksomme på, at især de amerikanske kvinder ikke har den samme kontakt til en jordemoder som i Danmark. De følges i stedet primært af læger, hvilket kan have indflydelse på deres opfattelse af graviditeten og de medfølgende risici. Hjemmesidens opbygning er et debatforum, hvor gravide kvinder og mødre kan diskutere og udveksle erfaringer om alt der har med graviditet, fødsel og børn at gøre. Internettråden er startet d. 28. juni 2012 af brugeren LeoLeah77 under overskriften My worrying is ruining my pregnancy I en internettråd er der ingen fagpersoner involverede og tonen er uformel og umiddelbar. Sproget på internettet har også en speciel karakter, og kvinderne kan tænkes at skrive tingene

15 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 12 anderledes, end de ville have udtrykt dem i andet forum. Den forstående tilgang, vi ønsker i projektet, mener vi i høj grad kan komme til udtryk gennem analyse af denne form for empiri. Vi må dog tage en række forbehold, når vi analyserer ud fra en internettråd. Kvinderne er helt eller delvist anonyme, og vi kender ikke deres forhistorie eller tidligere oplevelser ift. graviditet medmindre, de selv har skrevet det. Vi mangler derudover oplysninger såsom paritet og gestationsalder. Dette er oplysninger, der kunne være relevante ift. at opnå større forståelse omkring bekymringerne. Citaterne fra de kvinder, der skriver, at de har haft tidligere aborter eller har en risikograviditet, inddrages ikke i analysen jf. begrebsafklaringen pkt Vi har heller ikke mulighed for at stille uddybende spørgsmål, som vi ville have haft i en interviewsituation. Sidst men ikke mindst findes der mange af denne slags internettråde, og vi har derfor ikke haft mulighed for at læse alle internettråde omhandlende bekymringer i graviditeten. Kvinderne i denne internettråd skal derfor ses som et eksempel på, hvordan gravide skriver om deres graviditet i et sådan forum, og der er mange andre holdninger repræsenteret på internettet, som vi ikke inddrager i projektet Helbredets mysterium af Aaron Antonovsky Denne bog af den amerikanske forfatter Aaron Antonovskys udkom på engelsk i 1987, og meget af bogens indhold er en uddybning af hans bog Health, Stress and Coping fra Antonovsky var en anerkendt medicinsk sociolog, der frem til sin død arbejdede som professor og studieleder på Ben Gurion University of Negev i Israel. Han har skrevet adskillige bøger og videnskabelige artikler omhandlende det sundhedsfaglige område, og han er særlig kendt for sit salutogenetiske syn på sundhed. Vi benytter Antonovskys teori om OAS for at få en større forståelse for, hvorfor nogle kvinder ikke kan håndtere bekymringerne i gravidteten. Antonovsky skriver på et teoretisk plan og svarer derved ikke på, hvordan hans teori kan anvendes i praksis. Det vil vi i projektet forsøge at analysere os frem til vha. vores andre kilder og herved komme med et svar på, hvordan jordemoderen bedst styrker den gravides OAS. Teorien er oprindeligt fra 1979, og vi kunne have valgt at benytte en nyere teori eller en nyfortolkning af Antonovskys ideer. Fordelen ved at vælge den oprindelige kilde er, at andres fortolkninger af teorien undgås. Bogen henvender sig til forskellige faggrupper inden for sundhedsvæsenet, og vi har i undervisningen på jordemoderuddannelsen brugt Antonovskys teori. Teorien gør sig altså stadig gældende på trods af, at den er udviklet for år tilbage. For pkt : Sarah Kirkelund Christensen

16 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund Kort over narrative landskaber af Michael White Den australske socialarbejder og familieterapeut Michael White var skaber og formidler af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde. I 2007 skrev han bogen Kort over narrative landskaber, som i 2008 blev oversat til dansk af mag.art.psyk og adjungeret professor ved CBS, Allan Holmgren, som var foregangsmand for den narrative metode i Danmark. Den narrative metode er udviklet ud fra Whites egne iagttagelser og inspireret af socialkonstruktivistiske ideer med udgangspunkt i bl.a. filosof og idéhistoriker Michel Foucaults begreber (Karpatschof & Katzenelson 2007, s ). Whites teorier om eksternaliserende og genforfattende samtaler inddrages i projektet som en psykologisk vinkel på, hvordan jordemoderen i praksis kan styrke kvindens håndterbarhed ift. bekymringerne. Når vi behandler Whites metoder i projektet, har vi for øje, at jordemoderen ikke på lige fod med en terapeut kan behandle kvinden. Desuden henvender kvinden sig ikke udelukkende til jordemoderen pga. sine bekymringer modsat, hvis hun opsøgte en terapeut. Jordemoderen vil i stedet kunne arbejde med en forenkling af metoderne. Dette kan hun, da de narrative teorier skal forstås som guidelines snarere end procedurer (Holmgren 2008 i White 2008, s.11). Whites værker er anerkendt verden over og er ligeledes pensumlitteratur på jordemoderuddannelsen. For pkt : Nanna Ting Amorsen Towards understanding the concept of risk for pregnant women: some nursing and midwifery implications af Mary C. Carolan Denne artikel er publiceret i 2008 i tidsskriftet Journal of Clinical Nursing, der er et stort internationalt tidsskrift med høj impact factor. Desuden benytter tidsskriftet doubleblinded peer reviews i udvælgelsen af de publicerede artikler. Forfatteren Mary C. Carolan er bl.a. leder af jordemoderuddannelsen på Victoria University i Australien, seniorlektor i jordemoderkundskab og har graden Master in Public Health. Vi vil benytte artiklen til at svare på, hvilke muligheder jordemoderen har for at styrke en gravid kvinde med bekymringer. Vi er opmærksomme på, at undersøgelsen i artiklen omhandler kvinder i kategorien high risk. Alligevel har vi valgt at inddrage artiklen, da vi har udvalgt de handlemuligheder, vi vurderer, ligeledes vil kunne være til gavn for en kvinde med en ukompliceret graviditet. Artiklen bygger på et observationsstudie på High Risk Pregnancy Clinic i Canada, som Carolan udførte i 2004/05. Kvinderne, hun observerede, var i kategorien high risk af årsager, der ikke er nærmere redegjort for og gennemgik en opfølgende scanning på klinikken. De fik efterfølgende et møde med et team bestående af obstetrikere, en neonatolog og en obstetrisk

17 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 14 sygeplejerske. Carolan observerede disse møder, hvor kvinderne fik forklaret risici i deres graviditet, og hvor de kunne stille spørgsmål. I artiklen underbygger hun sine observationer med litteratur omkring risiko og laver en begrebsanalyse omhandlende, hvorledes gravides og sundhedsprofessionelles opfattelse af risiko er forskellig. Ud fra analysen diskuterer hun, hvordan jordemoderen kan hjælpe kvinden i high risk -kategorien med at mindske graden af bekymringer i graviditeten. Generelt beskriver Carolan kun meget kort studiets design og metode, hvilket forringer undersøgelsens gennemsigtighed. Hun beskriver fx ikke hvor mange kvinder, der deltog i observationsstudiet, men da observationerne stod på i perioden 2004/05, og hun skriver, at hun deltog ugentligt i møderne, antager vi, at det er et større kvalitativt studie. I artiklen er det en obstetrisk sygeplejerske, der varetager omsorgen for kvinderne på klinikken. Carolan argumenterer for, at en obstetrisk sygeplejerske i Canada overordnet set har samme funktion, som en jordemoder ville have på en sådan klinik. Vi er dog opmærksomme på, at en obstetrisk sygeplejerske kun varetager dele af svangreomsorgen og derfor ikke kan sidestilles helt med de funktioner, en dansk jordemoder har. Kilden beskriver, hvordan forholdene omkring svangreomsorgen for gravide med risikosvangerskaber er, og Carolan kommer med en kritik af disse samt forslag til forbedringer. Da vi kan genkende flere af forholdene fra Danmark, finder vi resultaterne overførbare til vores svangreomsorg. 5. Analyse 5.1 Risikosamfundets betydning for nutidens gravide For først at finde frem til, hvilken indflydelse risikosamfundet har på nutidens gravide, vil vi redegøre for, hvad der ligger til grund for denne definition af vores samfund. Sociolog Deborah Lupton beskriver i sin bog Risk, hvordan en række anerkendte sociologer har beskæftiget sig med risikobegrebet, og hvordan det senmoderne samfund kan betegnes som et risikosamfund. To vigtige teoretikere ift. begrebet risikosamfundet er den tyske sociolog Ulrich Beck og den britiske sociolog Anthony Giddens (Lupton 1999a, s.58-59). Beck beskriver, at der er sket en bevægelse fra industrisamfundet til risikosamfundet. I risikosamfundet er fokus at beskytte mod eller minimere risici, hvilket har medført, at der er langt mere bevidsthed om risici i hverdagen (ibid. s.59). Disse risici er ifølge Beck opstået pga. nye menneskeskabte farer samt større viden. Denne viden, der ofte er skabt af eksperter, er forbundet med stor usikkerhed, og befolkningen erfarer sjældent risiciene i hverdagen. Dette medfører, at eksperternes udsagn bliver udfordret, og de kan derved let miste deres autoritet (ibid. s.64).

18 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 15 En karakteristik ved det senmoderne samfund er netop, at alt viden kan sættes til revision, og der opstår tvivl, hvilket fører til flere bekymringer og større usikkerhed (ibid. s.75). Da det, der frygtes i dag, ofte er menneskeskabt, søges der nogen eller noget at stille til ansvar for disse risici, og de tillægges ikke længere kun naturen eller skæbnen (ibid. s.74). Nedbrydningen af traditioner og roller samt bedre levestandard ift. tidligere har samtidig ændret den måde, der ses på individet. Det enkelte menneske gøres i risikosamfundet til herre over dets eget livs udvikling og skabelse af identitet, hvilket i sig selv kan medføre nye risici (ibid. s.69-71). Denne skabelse af selvidentiteten fører ifølge Giddens til, at individet opsøger eksperter, det i dag har større adgang til. Da disse eksperter, som tidligere nævnt, ofte bliver udfordret som autoritet, bliver det særlig vigtigt, at eksperterne forsøger at opnå tillid fra deres klienter. Denne tillid til enkelte eksperter er netop essentiel for individet, da det ellers ikke vil kunne håndtere ekspertsystemet (ibid. s.76-78). Efter denne gennemgang vil vi i det følgende bruge ovenstående, Luptons bog Risk and sociocultural theory og internettråden fra til at analysere, hvilken betydning risikosamfundet har på kvindens bekymringer i graviditeten. Risikosamfundets teknologiske muligheder som fx ultralydsscanning har medført, at graviditeten i dag ikke længere er noget privat, men derimod noget offentligt (Lupton 1999b. s.62). Lupton skriver videre, at den gravide forventes at følge det program, der bliver sat af systemet for hendes graviditet (ibid. s.65). Vi kan ud fra dette og Beck og Giddens teorier argumentere for, at graviditeten i dag i højere grad ses som den gravides eget ansvar, da der pga. teknologien er opstået mulighed for fravalg af fx et handicappet barn. Hvad der før var op til skæbnen, er i dag et resultat af den gravides til- og fravalg i graviditeten. Dette kan være et stort pres for en gravid, der ikke længere blot skal leve op til sine egne forventninger, men også til samfundets forventninger omkring hendes adfærd under graviditeten. Denne adfærd skal, i kraft af den viden risikosamfundet stiller til rådighed, helst være en adfærd, der styrer uden om risici, og som følger råd fra de eksperter, den gravide har tillid til. Denne tendens, til at ansvaret bliver flyttet fra skæbnen til individet, vil for nogle kvinder uundgåeligt medføre et andet syn på graviditeten og flere bekymringer om, hvorvidt de kan leve op til samfundets krav om at få det perfekte barn. På internettråden kan denne tendens til dels ses, når kvinderne skriver sammen om deres bekymringer i graviditeten. En kommende mor skriver, at hun, gennem samtaler med sin svigermor, er blevet opmærksom på, hvor meget simplere det var at være gravid for år tilbage. De eneste undersøgelser, der blev foretaget dengang, var, at

19 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 16 barnets hjertelyd indimellem blev lyttet. Barnet kom, når det kom, og moderen blev ikke eksponeret for viden om, hvad der kunne gå galt. Hun skriver, at nutidens teknologi selvfølgelig har ført meget godt med sig, men hun er samtidig bevidst om, at det også har medført, at graviditet i dag opleves mere bekymringsfuld ( 2012). Så med samfundets udvikling og den nye teknologi følger altså en udvikling mod flere bekymringer for kvinden og mere opmærksomhed på, at der kan gribes ind, og at barnet ikke bare kommer, når det kommer. I stedet er graviditeten noget, den gravide konstant må forholde sig til kan gå galt, og som teknologien kan påvirke, hvis der er behov for det. En anden konsekvens af det store fokus på risici er, at mange gravide kvinder går lang tid alene med deres bekymringer om graviditeten. Én kvinde tør fx ikke at fortælle nyheden om graviditeten før efter uge 12 i frygt for, at noget går galt, og at hun i værste fald mister barnet (Lupton 1999b s.72). Teknologien spiller igen her en stor rolle i og med, at en kvinde i dag langt henne i graviditeten kan finde ud af, om barnet fejler noget og derefter evt. vælge graviditeten fra. Samtidig kan graviditeten i dag konstateres meget tidligt. Derudover fortæller en kvinde, at hun efter at have været til scanning blev mere bekymret for at miste barnet, da hun derefter så det som et ægte barn (ibid. s.74). På den måde kan scanningerne, der ellers burde give mere tryghed, også være med til at forstærke graden af bekymringer, da der via scanninger bliver koblet følelser til barnet tidligere i graviditeten end før. Tidligere kom disse følelser formentlig først, når kvinden mærkede liv, og barnet derved blev mere konkret for hende. På den måde er der en lang periode i starten af graviditeten, som er fyldt med utryghed og bekymring. Dette stemmer godt overens med, at vi fra den spanske spørgeskemaundersøgelse fra indledningen ved, at det er i denne periode, kvinderne angiver at være mest bekymrede. Når kvinden samtidig går alene med denne viden og ikke deler bekymringerne med nogen, kan det have en forstærkende virkning på graden af disse. Dette kan gøre, at første trimester bliver en utryg og sårbar periode. Bekymringerne bliver altså grundlagt tidligt i graviditeten og kan derfor allerede fra start være en integreret del af at være gravid. Når kvinden derefter gennem hele graviditeten bliver screenet for diverse komplikationer, vil hun fortsat blive konfronteret med risici, og bekymringerne vil blive holdt ved lige. Mennesket i risikosamfundet søger, som tidligere nævnt, ekspertviden som en del af skabelsen af deres identitet. Den gravide kvinde bruger denne viden som et middel til at opnå større kontrol i graviditeten og for at finde ro i at vide, at hun gør det bedste for sit barn (Lupton 1999b, s.76). Det at opnå kontrol ved hjælp af viden kan dog have den bagside, at jo mere

20 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 17 kvinden ved, jo mere er der at frygte. Det kræver ressourcer at navigere i alt den viden, risikosamfundet genererer omkring risici ved bl.a. uhensigtsmæssig levevis, obstetriske komplikationer og mulige misdannelser hos barnet. Hvis kvinden ikke formår at sortere i alt den viden, hun kommer i besiddelse af, kan det resultere i, at hun mister følelsen af kontrol over graviditeten. Herved kan den øgede viden skabe bekymringer i stedet for tryghed. Ifølge Lupton kan en graviditet ikke længere betegnes som værende uden risici, dette uanset om kvinden er i høj eller lav risiko for komplikationer. Den gravide bliver overvåget af eksperter, og ligeledes forventes det, at hun selv overvåger sin graviditet (ibid. s.66). På denne måde bliver graviditeten én lang overvågning af, hvornår noget går galt. Der kan derfor argumenteres for, at den normale graviditet stort set ikke længere findes som begreb. Rutinescanninger og screeninger har medført, at næsten alle gravide bliver konfronteret med risici. Denne viden kan hos nogle gravide medføre bekymringer, der ikke fandtes før disse teknologiske muligheder. Denne tendens stemmer godt overens med, hvordan kvinderne på internettråden skriver. Fx skriver en kvinde I guess I just feel like it all feels a little too good to be true at how well things are going and I'm terrified I'm just gonna get it taken away from me, it's horrible ( 2012). Med sidste del af indlægget ved vi ikke, om kvinden frygter, at barnet bliver fjernet eller om hun frygter, at noget med graviditeten går galt. Vi tager udgangspunkt i, at hun tror, at der vil gå noget galt i graviditeten. Citatet viser i så fald, hvordan det for denne kvinde er svært at tro på, at graviditeten fortsætter med at forløbe ukompliceret, og hvordan dette påvirker hende psykisk. I stedet for at nyde graviditeten og tro på at alt går godt, overskygges glæden af bekymringer. Dette ser vi som en konsekvens af risikosamfundets påvirkning af synet på graviditeten både på samfundsplan og her for den enkelte kvinde. For pkt. 5.1: Christine Schou Ellehauge 5.2 Oplevelse af sammenhæng I ovenstående afsnit har vi fundet ud af, hvilken indflydelse risikosamfundet har på bekymringerne hos nutidens gravide. Alle kvinder i Danmark lever som udgangspunkt under samme overordnede disponering for risici. I nedenstående analyse vil vi inddrage Aaron Antonovskys teori omkring oplevelse af sammenhæng (OAS) og internettråden til at analysere, hvorfor nogle kvinder alligevel formår at komme styrkede gennem graviditeten, og hvorfor andre ikke gør.

21 Den bekymrede gravide At være gravid i et risikosamfund 18 Antonovsky definerer begrebet OAS på følgende måde: Oplevelse af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. (Antonovsky 2000, s.37) (1), (2) og (3) er definitioner på komponenterne i teorien: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Når Antonovsky i sin definition af OAS skriver stimuli, skal dette sidesættes med begrebet stressfaktorer, der defineres som: Et krav, der ikke er nogen umiddelbar eller automatisk adaptiv respons på (ibid. s.46). Stressfaktorer kan bl.a. knytte sig til væsentlige livsbegivenheder såsom en familieforøgelse. I forbindelse med livsbegivenhederne er det ikke selve begivenheden, der er det vigtige, men de konsekvenser, den har (ibid. s.47-48). En graviditet kan derfor betegnes som en stressfaktor på trods af, at den er ønsket, da det er en væsentlig livsbegivenhed og starten på en af de største forandringer i en kvindes liv. Hvordan en person forholder sig til de konsekvenser, en stressfaktor har, afhænger af om personen har en svag eller stærk OAS. En stærk OAS kræver høj grad af alle tre komponenter, mens forskellige grader af svag OAS opstår ved lav grad af én eller flere af de tre komponenter (ibid. s.34). Vores erfaring fra praksis er, at en gravid kvinde sjældent vil opleve høj grad af alle tre komponenter gennem hele graviditeten, og hun kan derfor i perioder og ift. forskellige aspekter i graviditeten have en svagere OAS. I de perioder vil hun formentlig have svært ved at håndtere de bekymringer, som graviditeten i risikosamfundet giver hende. For nogle kvinder vil disse perioder være så overskyggende, at bekymringerne til sidst ophober sig i en sådan grad, at graviditeten påvirkes negativt. For at jordemoderen i praksis kan hjælpe en gravid kvinde med bekymringer, må hun først finde frem til, om kvinden har en svag OAS ift. graviditeten og hvorfor. I forbindelse med dette bliver jordemoderen nødt til at differentiere mellem de forskellige komponenter, teorien indeholder. For pkt. 5.2: Sarah Kirkelund Christensen Begribelighed Antonovsky beskriver lav grad af begribelighed som oplevelsen af, at stimuli er kaotiske, uordnede, tilfældige og uforklarlige for personen. Modsat vil en person med høj grad af begribelighed opleve stimuli som værende forudsigelige eller mulige at passe ind i en sammenhæng, hvis de kommer som en overraskelse (2000, s.35). Kvinden, der har startet internettråden, skriver i et af sine indlæg:...before I got pregnant I would never have thought pregnan-