Ældreidræt. - vedligeholdelse af kroppen, leg, munterhed, og socialt samvær

Transkript

1 Ældreidræt - vedligeholdelse af kroppen, leg, munterhed, og socialt samvær

2 Indholdsfortegnelse Forord Ældreidræt - vedligeholdelse af kroppen, leg, munterhed og socialt samvær Forskning om ældre og idræt - Ældres idrætsaktiviteter Lektor Jørgen Povlsen, Institut for Idræt, Odense Universitet - Hvorfor dyrke idræt? Lektor Lis Puggaard, Institut for Idræt, Odense Universitet. Igangsætning - Idrætsorganisationernes rolle - Hvordan kommer vi i gang? Konsulent Birthe Henriksen, DAI (Dansk Arbejder Idrætsforbund) og Konsulent Jørgen Møller, FMI (Foreningen til fremme af motionsog idrætstilbud i dagtimerne). Mere energi - mere livsmod - Citater fra rapporten Ældre i bevægelse

3 Forord Ældreidræt - vedligeholdelse af kroppen, leg, munterhed og socialt samvær Ordet idræt forbindes ofte med konkurrencesport og dermed en aktivitet for unge mennesker. Når det imidlertid gælder ældre, dvs. personer over 60 år, har vi brug for at anvende ordet i dets oprindelige betydning (fra det oldnordiske ithrott: knyttet til drøjhed ), og det er i en sådan større sammenhæng, ordet er anvendt i denne pjece. Behovet for en kort informationspjece om ældre menneskers vedligeholdelse af kroppen er øget gennem den tiltagende viden fra de seneste årtiers videnskabelige undersøgelser. Vi har dermed fået mulighed for at modvirke de stereotype pressebilleder af ældre i bevægelse: det ældre par i en svingom, eller en bedstemor i en moden Jane Fonda-rolle. Vi kan ligeledes gøre op med reklamebranchens foretrukne illustrationer: de evigt smilende unge gamle, der ikke synes selv at have arbejdet for sagen. Vi ved også mere om, hvor mange ældre der er motiveret for en kropsbevarende idrætsindsats, og om de eksisterende muligheder for at deltage i lokalsamfundets tilbud. Men også om lokale, udækkede behov, og hvordan man med fx organisationers hjælp kan komme i gang, hvis der lokalt findes et par ildsjæle, som har mod på sagen. Så langt så godt. Men vi ved også, at der - selv hvor de lokale muligheder er til stede - er store grupper ældre, som tilbuddene ikke når, enten fordi de er uvidende om eksisterende tilbud, eller fordi de ikke mener, at det er noget for mig - uden at vide, hvad det egentlig er. Ældreidrætten og ÆldreForum ÆldreForum ønsker på denne baggrund at pege på ældreidrætten som et socialt og sundhedsmæssigt vigtigt område, der fortjener langt større udbredelse, end den de nuværende pionerer trods en imponerende indsats har nået. ÆldreForums afsæt er dette forums foretrukne tredeling, udtrykt gennem spørgsmålene: Hvad ved vi?, Hvor står vi?, og Hvor ønsker vi at bevæge os hen? I denne pjece omtaler idrætsforskeren Lis Puggaard resultater af de senere årtiers forskning på ældreidrætsområdet. Hovedvægten lægges på, hvor stor en forskel, der er på de personlige muligheder, som i dagligdagen står til rådighed for henholdsvis den utrænede og den trænede ældre, i form af evnen til at klare daglige fornødenheder, gå på indkøb, besøge familie og venner mfl. Og samtidig hvordan alle, uanset udgangsniveau, kan opnå større legemlig og dermed social bevægelighed. Idrætsforskeren Jørgen Povlsen omtaler ældres valg af idrætsformer, samt hvad der forhindrer nogle ældre i at deltage, og hvad drivkraften er for dem, der går i gang. Konsulenterne Birthe Henriksen, DAI, Dansk Arbejder Idrætsforbund og Jørgen Møller, FMI, Foreningen til fremme af Motion og Idræt i dagtimerne,

4 gennemgår herefter, hvor langt man er kommet i de danske lokalsamfund. De beskriver også, hvor langt videre man ville kunne nå i de kommende år, hvis flere faggrupper og politiske beslutningstagere anskuede ældreidræt som andet og mere end en aldersmæssig marginalgruppes kropslige hobbies. Birthe Henriksen og Jørgen Møller giver konkrete anvisninger på, hvordan man kommer i gang med at organisere ældreidrætten lokalt, via navne og adresser på organisationer, som kan hjælpe i startfasen. Endelig giver citaterne fra rapporten "Ældre i bevægelse" indblik i, hvor givende det kan være - både fysisk, psykisk og socialt - at dyrke idræt. Det overordnede perspektiv Med udgangspunkt i ÆldreForums møde med de ovennævnte bidragydere og i den efterfølgende diskussion tegnede der sig et behov for en overordnet målsætning på området. En sådan strategi kan både skabe en begrebsmæssig overbygning for de nuværende, praktiske ordninger, og vil kunne fungere som idégrundlag for en langt mere omfattende og integreret indsats på ældreidrættens område. Blandt hovedbestanddelene var der enighed om følgende konstateringer og tiltag: - Genoptræning er vigtig for at genvinde legemlige færdigheder, men efterfølgende livslang kropspleje i form af vedligeholdelse af kroppen gennem træning er nødvendig, ellers tabes hurtigt det, der er vundet ved et afsluttet genoptræningsforløb. - Træning kan opnås uden for en gruppesammenhæng, men kun i ældreidrætsgrupper opleves de fulde sociale gevinster, direkte i form af samvær med andre i idrætssituationen, og indirekte i form af afledte sociale og kulturelle kontakter. - Arbejdet med organiseret ældreidræt i større skala kræver især kommuners bevågenhed og hjælp, med henblik på adgang til de nødvendige rammer og for fastholdelse af en nødvendig organisatorisk kerne. - Viden om, og tilbud om henvisning til, ældreidræt som en mulighed for ældre skal udbredes langt videre end i dag. Eksempler på formidlere er: socialarbejdere, praktiserende læger, hospitalsafdelinger, præster, ansatte i hjemmeplejen mfl. - En konference for alle berørte organisatoriske, administrative og politiske parter ville være en god øjenåbner. ÆldreForum anser ældreidrætten i dens mangfoldighed for en samfundsaktivitet, der fra at være en indsats for og af de stærkt motiverede bør blive en folkebevægelse; en bevægelse som påvirker ældregenerationens

5 livsstil i en grad, så den af flertallet bliver opfattet som noget naturligt og dermed selvfølgeligt for alle. December 1997 Povl Riis Formand for ÆldreForum

6 Forskning om ældre og idræt Ældres idrætsaktiviteter Lektor Jørgen Povlsen, Institut for Idræt, Odense Universitet Hvor mange ældre dyrker sport og motion? Den danske befolkning er generelt en af de mest idrætsaktive i verden. En større undersøgelse fra 1994 viser, at omkring 45% af alle unge og voksne danskere i aldersgrupperne år dyrker sport og motion, og det er en fordobling af antallet af motionsaktive danskere på lidt over tredive år. Ser vi på aldersgruppen over 60 år, er der i samme tidsrum sket en mangedobling af antallet af ældre, som dyrker sport og motion. Undersøgelser viser, at omkring en tredjedel af alle voksne mellem 56 og 65 år dyrker sport eller motion, og at lidt færre end hver fjerde over 66 år er motions- eller sportsaktiv. Ældres valg af idræt Inden for de senere år er der sket en hastig udvikling af de idrætsgrene og motionsformer, som dyrkes af ældre. Tendensen er, at der bliver stadig mindre forskel mellem yngre og ældres valg af idrætsgren. De mest populære motionsformer blandt ældre er gåture og cykling. Disse motionsformer har den klare fordel, at de kan tilrettelægges fleksibelt, at de ikke kræver større udgifter til udstyr, og at de kan foregå i et selvvalgt tempo og udføres individuelt eller i fællesskab med andre. På listen over populære idrætsgrene finder man også motionsgymnastik, som især foretrækkes af ældre kvinder. Svømning er næsten lige så populær som gymnastik. Jogging, dvs. motionsløb, dyrkes ligeledes af en del ældre. Badminton er det mest populære boldspil blandt ældre, men det er karakteristisk, at ældre badmintonspillere typisk har spillet i mange år før pensioneringen. Fodbold har lavere tilslutning end badminton, og dyrkes stort set alene af ældre mænd, som har spillet i en del år. Tennis indtager en særstilling blandt boldspillene, idet andelen af årige, der spiller, er lige så stor som andelen af årige. Mange nye motionsformer og idrætsgrene er kommet på programmet. Der er eksempler på, at ældre dyrker så vidt forskellige motionsformer som: bodybuilding (styrketræning), og i stigende grad den populære franske kuglesport: petanque. Seniordans dyrkes også af mange ældre landet over. I en række foreninger og projekter behøver man ikke på forhånd at vælge én bestemt idrætsgren, men kan vælge mange forskellige. Tværgående idræt dyrkes ofte både af mænd og kvinder, og der er instruktører, som sørger for fælles opvarmning, afspænding, rådgivning om træning, forebyggelse af idrætsskader m.v.

7 Hvad hindrer ældre i at gå i gang? En væsentlig årsag til at en del ældre ikke går i gang med at dyrke idræt eller motion, er den endnu spinkle tradition for ældreidræt. Idrætsforeningerne er først de senere år begyndt at etablere målrettede tilbud med instruktører inden for ældreidræt. Tidligere har, hvad man kaldte for pensionistidræt, fortrinsvis bestået af gymnastik og svømning, som først og fremmest har appelleret til kvinderne. Af denne grund ser man også langt flere kvinder end mænd i dagens ældreidræt. Inden for kvindegymnastikken er der således en vis tradition for, at man fortsætter op i årene. Imidlertid tilrettelægges i dag flere og flere tilbud, som også tiltrækker ældre mænd. En anden årsag til at ældre ikke går i gang, er det negative ældrebillede som stadig består: en udbredt opfattelse af, at aldring er en uafvendelig tilbagegang i fysisk og psykisk funktionsevne, som fører til isolation, ensomhed og manglende lyst til omstilling og fornyelse. De negative forventninger fører ofte til, at ældre indskrænker aktivitetsniveauet og holder sig borte fra noget, de ellers kunne have lyst til. Ofte hører man kommentaren: Jeg er for gammel til den slags. En mand på 73 i et ældreidrætsprojekt udtrykte det på denne måde: Men det er jo sådan, samfundet synes, vi skal være. Vi skal blive lidt stive i det og tage en maske på, når vi bliver gamle, men vi tillod os at bryde med det billede. Manglende tro på egne evner er en tredje afgørende blokering, som afholder en del ældre fra at forsøge sig med motion og idræt, selv om der i dag findes mange nuancerede tilbud for både øvede og uøvede. Hvorfor går man i gang? For de fleste ældre er det først og fremmest hensynet til helbredet, som får dem til at begynde med idræt eller motion. Lysten til at gøre noget for egen sundhed ved at holde kroppen i bedre form, er drivkraften for mange. Nogle har ganske enkelt lyst til at bruge kroppen, andre lægger vægt på at komme til at se bedre ud, at få en flottere figur gennem træning af muskler og ved forbrænding af fedt. For en del er det muligheden for socialt samvær, der er det væsentligste motiv. Endelig spiller lysten til at konkurrere med andre en rolle, hyppigst for mænd der tidligere har dyrket konkurrenceidræt.

8 Hvorfor dyrke idræt? Lektor Lis Puggaard, Institut for Idræt, Odense Universitet. Kroppen bliver ældre og måske træt De fleste mennesker er mere eller mindre optaget af deres krops udseende og funktion uanset alder. Er jeg ved at blive for tyk? Kan jeg stadig løbe efter bussen? Kan jeg nå gulvet med strakte ben? Bliver jeg mere stiv, hvis jeg har siddet stille længe? Er jeg sunket sammen i højden? Kan jeg stadig cykle? Er det lidt sværere at komme i gang med dagens arbejde? Hvor længe kan jeg blive ved med at klare mig selv? Mange har måske oplevet, at unge overhaler dem på alle fronter - de unge er hurtigere, mere udholdende i en tid, hvor alt skal gå så hurtigt. Sådan er det måske også nok, men man kan selv gøre meget for at holde sig i god form, så man kan blive ved at gøre alt det, man gerne vil uden altid at føle sig træt. Regelmæssig motion kan nemlig sikre, at den fysiske funktionsevne bevares højt op i alderen. Desuden giver motion velvære og livsglæde og har en sygdomsforebyggende effekt. Dagligdagens aktiviteter Almindelige dagligdags aktiviteter er lettere at overkomme for aktive ældre. Med alderen bliver ydeevnen mindre, og der kræves derfor en større og større andel af en persons samlede kapacitet til at klare fx påklædning, sengeredning trappegang etc. En fysisk aktiv person har uanset alder større ydeevne og dermed mere energi til andre aktiviteter end de dagligdags. Ydeevne Mange ældre udsættes dagligt for et krav om præstationer, der er tæt på deres maksimale ydeevne. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke krav der stilles til dagligdagens bevægelser. Skal man fx handle, bliver man måske nødt til at tage udendørs fodtøj på. Det kræver god bevægelighed i ryg, skuldre og bagsiden af benet; samtidig skal man kunne holde balancen på ét ben. Når man derefter kommer ud i trafikken, er det nødvendigt at have en god reaktionsevne og at kunne flytte sig for cyklister og biler. Hvis man skal gå et par kilometer til forretningen, kræves der desuden en rimelig kondition og god gangfunktion. Når man skal bære sine varer hjem, er en god muskelstyrke nødvendig. Og når man endelig er nået hjem igen, skal fortovet måske fejes, og hertil kræves en stor muskeludholdenhed. Hvis man vil holde sin ydeevne ved lige, skal man altså træne alsidigt, fordi man i dagligdagen har brug for både god balance- og reaktionsevne, muskelstyrke og udholdenhed samt bevægelighed og kondition.

9 Balance Evnen til at balancere afhænger af samspillet mellem sanseindtryk og evnen til at omsætte disse indtryk til en passende reaktion. Følesansen, muskel- og ledsanser, balanceorganer i øret og synssansen indgår således alle i balanceevnen. Smidige led og en stærk og velafbalanceret muskulatur er også vigtige for balanceevnen. Mange ældre føler, at det bliver sværere og sværere at holde balancen. Det skyldes de forandringer, der opstår i nervesystemet, sanseapparatet og koordinationsevnen. Smidighed i led og muskler indskrænkes også betydeligt. Det medfører, at tyngdepunktet flyttes, så det bliver sværere at holde balancen, og der skal bruges mere muskelkraft. Uanset alder kan balanceevnen trænes. En undersøgelse, hvor 85-årige danske kvinder deltog, viste således, at balanceevnen var bedret efter 10 måneders regelmæssig træning, og det betyder at risikoen for at falde og pådrage sig brud bliver mindre. Reaktionsevne Reaktionsevne beskrives ofte, som den tid det tager, fra et sanseorgan er påvirket til det tidspunkt, hvor der sker en reaktion. En hurtig reaktionsevne er fx nødvendig, når man færdes i trafikken, når man vil undgå at falde og i mange andre dagligdags situationer. Reaktionstiden er forskellig ved forskellige typer sansepåvirkninger, eksempelvis reagerer man normalt hurtigere på lyd end på lys. Det er også muligt at træne reaktionsevnen hele livet igennem. Uanset om man fra starten er ganske utrænet, vil der ske hurtige forbedringer. Bevægelighed Den enkeltes bevægelighed er først og fremmest afhængig af de daglige aktiviteter. Hvis et leds bevægelsesmuligheder ikke udnyttes regelmæssigt, mindskes bevægeligheden. I nogle tilfælde kan det betyde, at visse bevægelser ikke kan udføres. Fx kan mange ældre have svært ved at rede håret i nakken, og det skyldes, at skulderens muskulatur er forkortet. De fleste mennesker bliver også stivere i leddene med årene. Manglende bevægelsestræning og gentagne ensidige bevægelser forværrer den aldersbetingede stivhed. Den typiske gammelmandsholdning (stiv nakke, krum ryg, bøjning i hofte- og knæled) skyldes i høj grad forkortet muskulatur. Gammelmandsholdning påvirker bevægemønstret. Under gang, løb og stillingsændringer (fx det at rejse sig fra liggende til siddende stilling) er nakkebevægelserne vigtige. En stiv nakke hæmmer desuden orienteringsevnen ved retningsskift, når man cykler eller kører bil. Den krumme ryg sammen med de bøjede knæ og hofter flytter kroppens tyngdepunkt fremefter og forrykker balancen. Dette forøger risikoen for faldulykker. Manglende medsving af armene på grund af den stive

10 brystmuskulatur kombineret med nedsat rotation i rygsøjlen giver stiv og usikker gang. Mange undersøgelser har vist, at normal bevægelighed kan bevares hele livet. Muskelstyrke Muskelstyrken ændrer sig med alderen, i hvert tilfælde hvis man er inaktiv. Når muskelstyrken reduceres, skal man bruge en større andel af denne til fx at rejse sig fra en stol. Især inaktive ældre føler derfor, at det at rejse sig bliver sværere med alderen. Samme tendenser vil selvfølgelig vise sig ved andre gøremål, hvor man bruger sine muskler, fx bærer tunge varer, graver have eller går op ad høje trin. Ved de fleste bevægelser arbejder mange muskler samtidig. Nogle gange skal musklerne kunne præstere en stor styrke - fx når man løfter noget tungt - andre gange skal de være udholdende - fx når man går en lang tur. Flere undersøgelser har vist, at muskelstyrken kan vedligeholdes højt op i alderen. Således kan 70-årige styrketrænede mænd have større muskelstyrke end 35-årige inaktive mænd, og 90-årige plejehjemsbeboere, der trænede muskelstyrke i 8 uger, forbedrede deres muskelstyrke med 174 %. Kondition Enhver bevægelse kræver, at der transporteres energi (næringsstoffer og ilt) til de muskler, der skal arbejde. Forudsætningen for en stor energiomsætning er en stor iltoptagelse. Konditallet er den maksimale iltoptagelse, divideret med personens vægt, og dette tal fortæller især noget om, hvor god en person er til at tumle sin egen vægt. Et højt kondital gør det lettere at klare hverdagens energikrævende aktiviteter lige fra rengøring, gang på trapper og til cykling. Iltoptagelsen bliver mindre med alderen. Men en amerikansk undersøgelse har vist, at 70-årige mænd, der havde konditionstrænet regelmæssigt i mere end ti år, kun blev udsat for halvdelen af det fald, som kunne ses blandt jævnaldrende inaktive mænd. En undersøgelse blandt 85-årige kvinder har også vist, at det er muligt at forbedre konditionen betydeligt ved regelmæssig træning. Sundhed Motion er et godt middel til at forebygge almindeligt anerkendte aldersbetingede sygdomme som hjerte-karproblemer, sukkersyge, forhøjet blodtryk, gigt, afkalkning etc. Motion er også med til at regulere vægten, som også har betydning for sundheden; den sætter forbrændingen i vejret, så overflødige kilo bliver færre, og motion giver en sund og behagelig træthed. Undersøgelser har vist, at motion også påvirker den mentale tilstand. Ældre deltagere beretter, at de har fået mere livsmod, selvtillid og selvrespekt. Desuden har de mødt nye venner og skabt sig et socialt netværk, fordi de er begyndt at motionere.

11 Træning Som for alle andre aldersgrupper er det også vigtigt for ældre, at træningen er alsidig og regelmæssig; samtidig har ældre brug for træning, som er rettet mod de krav, dagligdagens bevægelser stiller til dem. Således er det fx ikke nok at træne muskelstyrke i benene for at forbedre gangfunktionen, hvis man ikke har tilstrækkelig bevægelighed i hoften til at tage lange skridt, og holde en god balance. Det er også vigtigt at opøve en stor kropsbevidsthed, for ellers er det ikke muligt at samle de nye tillærte færdigheder, så de kan bruges i dagligdagens bevægelser. Det er svært at sige, hvornår den enkelte begynder at mærke hæmninger i dagligdagens bevægelser. Meget tidligt begynder man nemlig at dække over funktionstabet ved blot at udføre bevægelsen på en anden måde og i et andet tempo. For de fleste er det først omkring års alderen, at nogle daglige gøremål forekommer næsten uoverkommelige. Tidspunktet er afhængig af mange ting, fx træningstilstand, og om man stadig er aktiv på arbejdsmarkedet. Husk - det er aldrig for sent at begynde med træning. Selv om du måske kun er 50 år, kan du godt begynde at forebygge aldersforandringer. Og husk at uanset alder skal træningen være alsidig. Hvis man ikke har lyst til at dyrke motion sammen med andre eller i en klub, kan man gøre meget i dagligdagen for at vedligeholde sin ydeevne. Gå en rask tur på mindst 20 minutter, stræk dig godt igennem - gerne flere gange om dagen, øv dig i at holde balancen og i at reagere hurtigt, løft tunge ting selv, men husk den rigtige arbejdsstilling. Den sociale gevinst opnås dog kun, hvis man dyrker motion sammen med andre.

12 Igangsætning - Idrætsorganisationernes rolle Hvordan kommer vi i gang? Konsulent Birthe Henriksen, DAI (Dansk Arbejder Idrætsforbund) og Konsulent Jørgen Møller, FMI (Foreningen til fremme af Motion og Idræt i dagtimerne) Hvad er ældreidræt? Ældreidræt er motionstilbud tilrettelagt for ældre og ofte af ældre. Aktiviteterne foregår under hensyntagen til deltagernes fysiske formåen, og alle mobile ældre kan derfor deltage - også selvom de ikke har dyrket motion i mange år. Ældre med og uden fysiske alderdomsskavanker skal netop motionere og gerne sammen med andre. Hvilke ældreidrætsaktiviteter findes? Aktivitetsmæssigt er mulighederne stort set uanede, for med få undtagelser kan langt de fleste af de idrætsaktiviteter, vi kender i dag, også udføres af ældre, blot de justeres. Vi ser i disse år mange ældre kaste sig over meget forskellige idrætsgrene: petanque, badminton, bordtennis, golf, tennis, svømning, dans (eksempelvis folke-, square- og seniordans), løb og gå-/cykelture. Men reelt er antallet af motionstilbud til ældre utilstrækkeligt og ikke varieret nok. Der mangler bl.a. flere tilbud til mændene, som viser stor interesse for konkurrenceelementet i idrætten. Derfor bør der etableres flere motionstilbud med bl.a. boldspil. Sådan kan det gøres modeller 1. Idræt om Dagen - Idræt om Dagen er et tilbud til alle voksne med tid og lyst til motion og samvær mellem kl. 9 og 16 på hverdage. Der er tale om organiserede motionsaktiviteter for ikke-idrætsvante, og de primære målgrupper er skifteholdsarbejdere, dagpengemodtagere, pensionister, efterlønsmodtagere og mange flere. Der er stor forskel på projekternes omfang og aktivitetsmuligheder. Det er der også på den aldersmæssige sammensætning, men i de fleste projekter er mindst 30% af deltagerne år. Der dyrkes en lang række idrætsgrene og motionsaktiviteter, ofte garneret med kulturelle indslag og festligt samvær. Der findes efterhånden Idræt om Dagen projekter i de fleste kommuner, og her er senioridræt en vigtig del. Projekterne betegnes forskelligt i hver kommune, fx Senioridræt, Aktiv Fritid, Motion og Trivsel osv., men de har alle til formål at tilgodese deltagernes behov for motion og fællesskab bedst muligt.

13 2. Ældre i bevægelse Begrebet ældre i bevægelse har bidt sig fast som en god organisationsmodel. Her tilbydes 1½ times tværidrætslig motion 1 eller 2 gange pr. uge med efterfølgende kaffe og socialt samvær samt lejlighedsvis kulturelle indslag eller udflugter. Der begyndes hver gang med 30 minutters opvarmning, og derefter veksles der mellem mange forskellige aktiviteter så som: boldspil, stafetter, leg og konkurrencer, hockey, forskellige danse, petanque, ketsjerspil, gå- og cykelture mm. Der afsluttes altid med udstrækning. Når der tilbydes ældreidræt efter denne model, møder der virkelig mange op, både mænd og kvinder. Mange af deltagerne har ikke været idrætsaktive siden ungdommen, men oplever, at her er en mulighed for at komme i gang igen. Eksempler: - Ældreidræt på Hindsholm På Hindsholm - halvøen nord for Kerteminde - tilbydes der eksempelvis ældreidræt hver onsdag formiddag i 5 forsamlingshuse. Kommunen yder lokaletilskud, men det er ældre, der fungerer som instruktører og sørger for kaffe mm. Til at varetage instruktørrollen er der uddannet 5 personer fra hvert lokalområde. Organisatorisk er de fem motionssteder decentrale og selvstyrende, men bundet sammen i en forening: Hindsholm Ældreidræt. Andre steder foregår aktiviteterne som regel i idrætshaller. - Svendborg Ældreidræt De sidste 10 år har Svendborg Kommune tilbudt alle ældre at deltage gratis i tværidrætslige motionstilbud. Der tilbydes nu ældreidræt 9 steder i kommunen. Instruktørerne er uddannede idrætslærere. 3. Idrætsforeningernes traditionelle tilbud Deltagere i idrætsforeningernes traditionelle tilbud har ofte dyrket en bestemt idrætsgren i mange år, og der kræves derfor normalt særlige forudsætninger for at deltage. Igangsætning - Hvordan går man i gang? Start med at finde nogle få personer, der brænder for ideen: såkaldte ildsjæle. Kontakt ældrerådet. Forsøg dernæst at inddrage lokale nøglepersoner fra idrætslivet og ældreklubberne. Kontakt kommunen, politikere og forvaltningschefer og bed kommunens idræts-/fritidskonsulent om at deltage i en arbejdsgruppe. Kontakt endelig idrætsorganisationerne for at få hjælp til iværksættelse.

14 -Typiske samarbejdspartnere Når der iværksættes ældreidræt er det typisk ældre, der selv tager initiativet, og i mindre omfang idrætsforeningerne. Kontakt alligevel idrætsforeningerne de har erfaringer med idræt men vær selv behjælpelig med at finde frivillige ledere, der vil tage sig af ældreidrætten. Det er vigtigt at inddrage kommunen, kontakt derfor både kultur/fritids- og socialforvaltningen (idræt hører under førstnævnte, mens ældreområdet hører under socialforvaltningen). - Lokaler Selvom det kan volde problemer, er det endnu altid lykkedes at skaffe lokaler; nogle steder via politikere og forvaltningschefer, andre steder ved at skolerne har afsat haltid til ældreidræt. - Instruktører Instruktører kan eventuelt rekrutteres blandt ældre, da mange ældre tidligere har virket aktivt som instruktører eller som gymnastiklærere i skolen, og andre ældre har mange års erfaring med idræt. Sådanne ældre kan via kurser blive instruktører i ældreidræt, og andre ældre kan blive hjælpeinstruktører. - Økonomi Ofte ydes der kommunale tilskud til iværksættelsen bl.a. via folkeoplysningslovens 5%-pulje. Ifølge folkeoplysningsloven er kommunen forpligtet til enten gratis at stille ledige kommunale almindelige lokaler til rådighed eller til at give tilskud til leje af lokaler. Ved almindelige lokaler forstås lokaler uden særligt udstyr, dvs. ikke idrætshaller og gymnastiksale, men forsamlingshuse, medborgerhuse og lignende. I nogle amter yder Forebyggelsesrådene tilskud til iværksættelse. Der kan søges om støtte i Kulturministeriet til nyskabende og banebrydende projekter inden for senioridræt. - Rekruttering Der skal en målrettet rekruttering til, hvis man ønsker at få flere ældre til at motionere. Ofte skal ældre opfordres mange gange før de overvejer tilbuddet. Mund til øre metoden, dvs. den personlige kontakt er stadig vigtigst, men også uddeling af foldere og omtale i lokalaviserne er meget værdifuld. Hjemmeplejen, læger og fysioterapeuter kan også med fordel inddrages i rekrutteringsarbejdet.

15 - Problemer Et problem i forbindelse med udbredelsen af ældreidræt er stadig folkeoplysningsloven, og den måde de enkelte kommuner forvalter loven på. I mange kommuner er det stadig ret udbredt at reducere idrætsforeningernes tilskud, hvis personer over 60 år deltager. Idrætsforeningerne er ofte interesseret i at starte ældreidræt, men ikke hvis det medfører, at det kommunale tilskud reduceres. Der bør derfor rettes op på disse tilskudsregler, og der skal desuden arbejdes på, at idrætsaktiviteter for over 60-årige udløser tilskud til både lokaler og aktiviteter. Først når disse ting er på plads, er jorden gødet for, at ældreidrætten kan blive en folkebevægelse i Danmark. Afslutning Det er aldrig for sent at starte med at motionere, og som Helle Gotved siger: Det er din krop, og den er, hvad du gør den til. Der kan søges yderligere oplysninger hos følgende organisationer: Danmarks Gymnastik Forbund (DGF) Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf.: Danmarks Idræts Forbund (DIF) Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf.: Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf.: Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) Storebæltsvej Nyborg Tlf.:

16 Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) Vingsted Skovvej Vejle Tlf.: Foreningen til fremme af Motion og Idræt i dagtimerne (FMI) Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf.: Landsforeningen for Pensionistidræt Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf.:

17 Mere energi - mere livsmod Citater fra rapporten: Ældre i bevægelse "Ældre i bevægelse" omtaler et projekt, hvor ældre deltog i idræts- og samværsaktiviteter igennem et halvt år. Projektet blev udført på Institut for Idræt ved Odense Universitet i Formålet var bl.a. at belyse, hvilket udbytte ældre har af at dyrke idræt og motion i samvær med andre. Deltagerne var mænd og kvinder i alderen år, og ingen af dem havde tidligere været idrætsaktive i større omfang. Aktiviteterne bestod i mange former for idræt, i samspil med andre aktiviteter som sang, musik, fortælling, digtning og teater. Ved undersøgelsens afslutning blev alle deltagerne spurgt om, hvilket udbytte de havde haft. En beskrivelse af hele undersøgelsen og resultaterne kan læses i bogen "Ældre i bevægelse" af Bjarne Andersen, Jørgen Povlsen m.fl., Institut for Idræt ved Odense Universitet (Odense Universitetsforlag, 1988). Nedenstående citater og uddrag er hentet fra bogens kapitler "Hvad blokerer de ældre?" og "Udbyttet". Hvad blokerer ældre? Omverdenens mening om, hvad man kan tillade sig, betyder meget for de fleste mennesker. Det viste sig bl.a. at være en udbredt opfattelse, at ældre kvinder ikke kan tillade sig at løbe... Jeg synes, det er dejligt at løbe. Jeg har altid løbet til bussen som en slags motion om morgenen, når jeg skulle på kontoret. Nu synes jeg, at man hellere må gå adstadigt, når man er blevet så gammel. Derfor har jeg nydt at tosse rundt i hallen uden at tage hensyn til, at det kan man ikke. (Kvinde, 67 år) For andre kvinder kan deres fysiske fremtoning volde store problemer. Men undersøgelsen viser, at når man først har opnået tryghed ved hinanden, forsvinder mange af den slags blokeringer.

18 ..Der har været nogle gange, hvor jeg har tænkt, at selv om du er lidt uformelig, så skal de nu ikke tro, at du ikke kan hoppe med. Der er da også flere, der har sagt, at jeg er udholdende nok, selv om jeg er lidt kraftig. Jeg er udholdende nok, men det kniber med smidigheden. Det med fart på og at løbe har faktisk gjort mig godt, fordi jeg gerne vil bevæge mig hurtigt og løbe, men så synes jeg nogle gange, nej, det kan du ikke være bekendt i din alder. (Kvinde, 67 år) Det fysiske udbytte Deltagerne fik øjnene op for kræfter og talenter, de ikke vidste, at de havde, eller ikke troede, at de kunne få igen. De fik mig til at springe ud fra 3 m-vippen. Det havde jeg aldrig drømt om at der var nogen, der havde fået mig til mere. (Kvinde, 60 år) Jeg kunne virkelig mere, end jeg troede. Siden jeg brækkede mit ben i 1982, har jeg slet ikke kunnet løbe, men det har jeg lært igen, og jeg føler mig mere sikker, når jeg går. Jeg gik til genoptræning dengang i mange måneder, men det gav ikke nær så meget som denne vinters idræt. Jeg tror, det var, fordi vi legede så meget, så man blev grebet af det og løb uden egentlig at tænke over, om man kunne eller ej. Og så er der også det med, at man vil være lige så god som alle de andre. (Kvinde, 68 år) Omvendt fik nogle en stor overraskelse, da de konstaterede, at de ikke kunne det, som de altid havde følt som en selvfølge. Det, der overraskede mig mest, var nok, hvor ringe jeg er blevet de sidste 15 år. Jeg kan nemlig huske, at som 60-årig var jeg i vældig form, og jeg kan ikke forstå, at det er gået så stærkt tilbage i de 15 år. (Mand, 77 år) Det var derfor en stor tilfredsstillelse for deltagerne at opleve, at det nyttede at kæmpe imod alderdommen. Jeg var ved at gå og blive bange for mig selv, fordi mine skridt var blevet for korte, og mine armfagter var blevet mindre, og så troede jeg, at det var uundgåeligt alderdommen, der begyndte. Det er det jo slet ikke det opdagede jeg jo. (Mand, 77 år) Forbedringen i styrke, bevægelse og udholdenhed kom især de ældre til gode i det daglige arbejde i hus og have.

19 Jeg synes, jeg har lettere ved mange ting. Nu f.eks. som her i foråret, hvor vi har ordnet have, der synes jeg, det er gået 10 gange nemmere, end det plejer. (Kvinde, 60 år) Strækøvelserne var en så stor gevinst for mange, at de undrede sig over, at de ikke var blevet gjort opmærksom på dem tidligere. Jeg laver (stræk)øvelserne herhjemme hver dag. I formiddag lå jeg og sorterede kartofler, og så fik jeg ondt af det, og så gik jeg ud på græsset og lavede en hel lang serie øvelser så kan naboerne jo have fornøjelse af det også. Og når jeg går tur og føler, jeg bliver stiv, så er jeg begyndt at bøje og strække mig midt i det hele. Jeg har altid tidligere haft en rank holdning, men det begyndte at knibe, men den er kommet tilbage. Jeg kan rette mig helt op igen nu. (Mand, 65 år) Det psykiske udbytte Det psykiske udbytte var først og fremmest oplevelsen af større selvtillid og friere omgang med andre mennesker. Samtidig med, at vi har bevæget os og styrket vores kondi, så er ens selvrespekt også vokset. Man har overvundet sig selv. Man kan godt. (Kvinde, 67 år) Jeg synes, at jeg har fået meget ud af det, jeg har lært at komme lidt mere ud blandt folk, og det er, ligesom jeg er knap så genert, som jeg plejer at være... Dette har hjulpet mig meget. (Kvinde, 64 år) Dét, jeg har haft ud af det, det er det centrale i, at man kommer bort fra det derhjemme, man kommer sammen med andre mennesker, kommer til at tænke på noget andet. Man føler sig ikke så bundet, så man siger, at dét her, det er din arrest, her kan du blive inde. Man føler sig mere fri. (Mand, 77 år)

20 Hele den vinter her har gjort, at vi er blevet meget bedre i humøret. Jeg ved ikke, hvordan vi skal sige det... Det er det, at vi rører os så meget mere, at vi er i funktion, og at vi har samvær har et godt kammeratskab. (Mand, 67 år) Joe, jeg har konstateret, at man kan godt leve livet og pjatte lidt, selv om man er kommet op i årene. Man behøver ikke at være så adstadig. Herregud, man skal ikke tage sig selv så højtidelig. Hvad gør det, om vi bliver lidt til grin? Gør det noget? (Kvinde, 67 år) Livsmod Nogle af deltagerne havde meget alvorlige fysiske og psykiske problemer, da de startede på idrætten. Sidst jeg var til læge, sagde sygeplejersken: det er da ikke dig, fru..., nej, hvor har du forandret dig, siden du kom kravlende herop sidst. Jeg er også begyndt at gå til gymnastik, og jeg har sprunget ud fra 3 m-vippen! (Kvinde, 60 år) Jeg har faktisk fået mere lyst til livet. Jeg har somme tider været meget nedtrykt, men jeg synes, at det her har hjulpet mig meget. (Kvinde, 68 år) En blufærdig generation Et friere forhold til kroppen var også med til at nedbryde blufærdigheden. Især de ældste deltagere er vokset op med et meget blufærdigt forhold til kroppen. Vi var måske ligesom mere tilbageholdende på vores hold. Jeg havde det selv, da vi skulle i svømmehallen. Jeg tænkte, at i min alder er det jo ikke ligefrem flatterende at optræde i badedragt, når man er sammen med mændene ude i svømmehallen, men så tænkte jeg også: åh hvad søren, jeg skal jo ikke giftes med nogen af dem - og så gik jeg i svømmehallen. Der var da mange, der holdt sig tilbage og ikke ville med i vandet. Det er jo også ærgerligt at snyde sig selv for sådan en oplevelse. Det er jo en dejlig svømmehal. (Kvinde, 64 år)

21 Udgivet af ÆldreForum 1997 Grafisk tilrettelæggelse: Tryk: Luna Tryk ApS Copyright på billeder: Forside: Marianne Grøndahl, Billedhuset Øvrige billeder: Niels Nyholm Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne pjece eller dele heraf er ifølge dansk lov om ophavsret forbudt. ISBN ÆldreForums sekretariat Holmens Kanal København K Tlf Fax al-forum@sm.dk Internet: