BRANDVÆSEN. Kontrolrum ude af kontrol? Side Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 9 november 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Kontrolrum ude af kontrol? De kontrolrum, der skal give beredskabet det store, forkromede overblik over alle de styrker, der hurtigst kan sættes ind ved enhver form for brand, ulykke og katastrofe, skulle have været taget i brug for længst. Først nu er en ny, revideret tidsplan ved at falde på plads med forventet endelig aflevering november Side 12-21

2 BRANDVÆSEN NR. 9 november ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon lhkontor@vejen-net.dk Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Indhold Leder: 600 indsatsledere på efteruddannelse Af Niels Christensen bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Kredsløbsapparater: Særligt udstyr til lange indsatser under jorden... side 4 Københavner model til 2 timer... side 5 Navne: Dødsfald: Per Miller Af John Bejerholm... side 7 Farvel til det grå guld: Johnny G. Larsen Af Jesper Djurhuus... side 8 Farvel til John Bejerholm Af Peter Johansen og Knud Aage Eriksen... side 9 CTIF brandmandskonkurrence i Tønder... side 10 SINE: Lukkede nummersiloer, sikkerhed og begrænsninger... side 12 Tidsplan i tre faser... side 13 Terma: Ny tidsplan holder... side 13 Nødknap på alle terminaler... side 13 God økonomi i fælles vagtcentral... side 14 IHM-protest mod Gartner-rapport... side 15 Finland: Alarm for alarmcentralen... side 15 Sjællands samarbejde for henholdsvis 11 og 6 kommuner... side 16 Super-vagtcentral planlægges på Slagelse Sygehus... side 16 Det faglige udbytte står ikke mål med økonomien... side 17 Falcks SINE-kontrolrum er endnu ikke i drift... side 18 Nyt princip i Danmark, at nærmeste skal slukke... side 19 Region Sjælland har ikke overblik over SINE... side 20 Region Midtjylland vil selv disponere ambulancer... side 20 Region Syddanmark indretter vagtcentral på OHU... side 21 Region Hovedstaden får vagtcentral på Herlev Sygehus... side 21 Region Nordjylland vil knytte vagtcentral til akutmodtagelsen... side 21 Ambulancer i skrigende farver... side 21 Støttepunkter: Støttepunktberedskaberne er kommet for at blive Af Peter Staunstrup... side 22 Forsvarsudvalget besøgte truet støttepunkt i Greve... side 23 Flytning af Støttepunkt Greve sendt i høring... side 24 Høringssvar: Støttepunktet skal blive i Greve... side 25 Tidsfaktoren er nr side 26 Støttepunkterne er landets billigste beredskab... side 27 Renseplads... side 28 Fredericia Støttepunkt: Frivilligt udkald med pager... side 29 Værdiløs beredskabsrapport Af Bjarne Kjems... side 30 Danmark får lægehelikoptere i side 32 3-delt symbiose i Kjellerup... side 33 Hvem sælger... side 34 Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN december 2008 er 24. november BRANDVÆSEN

3 Leder: 600 indsatsledere på efteruddannelse FKB mærkesag får din debut i april 2009, hvor første hold skal gennem Den Obligatoriske Overgangsuddannelse Under årsmødet i Roskilde blev der orienteret om den nye indsatslederuddannelse af syv ugers varighed. Uddannelsen vil være obligatorisk for alle nye indsatsledere, der uddannes efter den 1. januar Den udvidede uddannelse er et resultat af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, hvoraf det fremgår, at der skal ske en styrkelse af indsatslederuddannelsen i forhold til varetagelsen af den tværfaglige operative skadestedsledelse. Udvidelsen af indsatslederuddannelsen har gennem mange år været en mærkesag for FKB, og enhver styrkelse af indsatslederuddannelsen bør modtages med begejstring. Alle nuværende indsatsledere vil blive tilbudt en efteruddannelse, kaldet Den Obligatoriske Overgangsuddannelse. Formålet hermed er at sikre, at alle nuværende indsatsledere får de samme uddannelsesmæssige kvalifikationer som de nyuddannede indsatsledere. Lad det være nævnt med det samme, at redningsberedskabet i dag råder over rigtig mange erfarne og veluddannede indsatsledere. Meget har dog ændret sig i samfundet, men en indsatslederuddannelse af to ugers varighed, der blev gennemført for måske år siden, lever ikke op til regeringens nye målsætning. 3 ugers overgangsuddannelse Kort efter årsmødet i Roskilde mødtes arbejdsgruppen for Den Obligatoriske Overgangsuddannelse for første gang. Arbejdsgruppen er sammensat af en række erfarne kolleger, politiet, Falck, Sundhedsstyrelsen og lærere fra skolen i Tinglev. Efter aftale med den øvrige arbejdsgruppe vil jeg i det efterfølgende redegøre for arbejdet hidtil. Der er enighed om, at overgangsuddannelsen bør have en varighed på tre uger, hvoraf de første to uger bliver en beredskabsfaglig del og den tredje uge bliver en tværfaglig del. I den beredskabsfaglige del vil redningsarbejde og store uheld med farlige stoffer lægge beslag på størstedelen af tiden, ligesom indsatsen ved terrorhandlinger vil blive behandlet grundigt. I den tværfaglige del vil indsatsen ved terrorhandlinger og store ulykker være i fokus, samtidig vil samarbejdet mellem aktørerne på et skadested blive vægtet højt. Mellem den beredskabsfaglige del og den tværfaglige del tilstræbes en pause på mindst en uge. Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, der skal bestås. Om 5 år har alle været på kursus Antallet af kursister, der skal gennemgå og bestå uddannelsen, anslås foreløbigt til mellem 500 og 600 personer. Det stiller ganske store krav til logistikken omkring kursernes afvikling, og det må forventes at tage op imod fem år, inden alle har gennemført uddannelsen. Arbejdsgruppen har indgående drøftet, at uddannelsen jo er obligatorisk, og hvilke konsekvenser et resultat ikke bestået vil have. Konklusionen er, at ingen indsatsleder vil kunne fratages sin nuværende kompetence. Det vil alene være arbejdsgiveren, der kan beslutte hvilke konsekvenser, det skal have. Det første kursus forventes at starte i uge 17, 2009, og det er arbejdsgruppens håb, at overgangs-uddannelsen bliver godt modtaget og, at kurserne vil blive velbesøgte fra start. Niels Christensen bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3

4 Særligt udstyr til lange indsatser under jorden Det er unikt for Københavns Brandvæsen med kredsløbsapparat til almindelig indsats På tre af Københavns syv brandstationer bruger røgdykkerne (alle brandmændene) altid kredsløbsapparater, for så er de dus med dem, når det for alvor gælder lange indsatser, fortæller brandinspektør Hans Jørgen Brandt Larsen. Det er man formentlig ene om i verden, idet andre storby-brandvæsener har specialkøretøjer med apparater til lang indsats, og de benyttes ikke i det daglige, på grund af de større driftsudgifter til åndingskalkpatroner. Alle brandmænd i København er røgdykkere, og for at blive kredsløbsrøgdykker på en af de tre stationer, skal man gennemgå et krævende kursus, hvor man er i brandhus hver dag. Røgdykkerne presses hårdt, så de lærer deres krop og kroppens begrænsninger at kende, ved optagelse til kurset skal røgdykkerne bestå en lægeprøve og en fysisk test. En gang om året skal alle bestå fysisk test. Det er ganske enkelt vigtigt, at både fysik og psyke hele tiden er i orden til lange indsatser. I modsætning til almindelige røgdykkere, der bruger trykluftsapparater med almindelig luft, indånder kredsløbsrøgdykkeren en blanding af ren ilt og renset udåndingsluft, idet kuldioxiden fra udåndingsluften bindes i en særlig kalkpatron i apparatet. D! NYHE STP8000 BÆRBAR Den seneste TETRA terminal fra Sepura, er en robust bærbar terminal med høj sendeeffekt, stort tydeligt display, sidekonnektor og let udskifteligt batteri samt IP55. A COMPANY IN THE VHF GROUP AS BRANDVÆSEN De tre udvalgte brandstationer i København, der kører med kredsløbsrøgdykkere, er dem, der ligger nærmest ved Metroen, hvor lange indsatser især vil kunne komme på tale. Det er Hovedbrandstationen samt brandstationerne på Christianshavn og Vesterbro. Lange indsatser En almindelig trykluftrøgdykker har luft til ca. 30 minutters indsats, mens man med kredsløbsapparater kan klare to timers indsats, og med de seneste apparater endda fire timer. I Københavns Metro er det kun kredsløbsrøgdykkere, der kan udføre rednings- og slukningsarbejde i tunneldelen på grund af de lange, tidskrævende adgangsveje, som kan være på over 600 meter. Når det tager minutter at forcere 600 meter i Metroen, vil luften derfor være næsten brugt, før man når frem til brandstedet, og uden apparater med lang indsatstid vil der ikke være tilstrækkeligt luft til at komme tilbage efter en indsats, understreger brandinspektør Hans Jørgen Brandt Larsen. Kredsløbsapparater er derfor uundværlige ved indsatser i Metroen, i fjernvarmetunnelen under Københavns Havn og i større, komplekse byggerier med lange angrebsveje som Operaen, DR-Byen, Panum Instituttet og store underjordiske parkeringshuse. Det samme gælder Storebæltsforbindelsen, hvor Københavns Brandvæsen indgår i beredskabet. København førende Rent historisk har Københavns Brandvæsen anvendt røgdykkere siden 1932, oprindelig for at kunne slukke brande i lastrum på skibe, og med baggrund i de mange års erfaring, holder Niels Ole Blirup, der er chef for Brandog Redningsafdelingen hos Københavns Brandvæsen, foredrag for europæiske kolleger om, hvordan man som brandvæsen ruster sig bedst muligt til de nye bystrukturer med stadig større dele af infrastrukturen under terræn: Vi vil se flere opgaver, hvor der skal anvendes røgdykkere. Hvis jeg skal gætte, vil jeg sige, at vi en dag vil se, at busholdepladsen og trafikken på Rådhuspladsen bliver gravet ned, så vi får et flot parkområde i stedet. Denne udvikling, som vi ser mange steder i udlandet og vil se i København, stiller store krav til at brandvæsenet har de rette kompetencer og udstyr, fastslår Niels Ole Blirup. Det stiller særlige krav til de lokale brandvæsener, og det er her, man gerne vil høre, hvordan vi har løst det i København, oplyser Niels Ole Blirup. Han understreger samtidig, at indvendig slukning af bygningsbrande er den mest effektive arbejdsmetode og den eneste effektive måde at redde personer ud af et brændende eller røgfyldt lokale, samt at begrænse skaderne på værdier.

5 Efter flere ændringer blev BioPak modellen vurderet som den bedste beskyttelse. Her fra en af de mange afprøvninger i overtændingscontainer. Københavner model til 2 timer Københavns Brandvæsen aktivt med i afprøvning og udvikling af kredsløbsapparater Det er alt for meget med et kredsløbsapparat, der kan holde fire timer, sådan som det nye BioPak 240 Revolution fra USA-virksomheden Scott, mener man hos Københavns Brandvæsen, der er gået stik mod den sædvanlige tendens til at ønske alt større og kraftigere. Derfor har hovedstadens brandvæsen fået fremstillet en særlig københavner-model, beregnet til en to timers indsats. Vi har brug for apparater til lange indsatser, men vi har ingen steder, hvor røgdykkerne kan forvente en uafbrudt indsats på over to timer, så vi har valgt en mindre iltflaske og mindre kalkpatroner end standard, fortæller brandinspektør Hans Jørgen Brandt Larsen. Derved sparer man yderligere på vægten på det i forvejen lette apparat. Men det er ikke den eneste ændring på københavnermodellen, som Københavns Brandvæsen har købt 60 eksemplarer af. Ved adskillige afprøvninger i overtændingscontainer med ekstrem varme viste der sig flere svage punkter, som producenten og den danske repræsentant, Procurator, har rettet i et tæt samarbejde med Københavns Brandvæsen. Blandt andet smeltede masken og selve huset til apparatet. Huset har nu fået en krombelægning, så det bedre kan modstå ekstrem strålevarme, og Scotts helmaske er udskiftet med en anden maske. Desuden har ud- og indåndingsslangerne fået en aluminiumsfoliebeskyttelse, så de ikke absorberer strålevarme i samme omfang og dermed medfører varmere indåndingsluft. Alt i alt en lang række forbedringer på et i forvejen topmoderne apparat. Ikke alle ændringer bliver dog umiddelbart standard på BioPak 240 modellen. Bedste valg I forbindelse med, at Københavns Brandvæsens gamle kredsløbsapparater stod for udskiftning, har et udvalg opstillet kriterier for valg af nye apparater og stået for test af relevante muligheder. Kriterierne handler bl.a. om overtryk i apparatet, advarselssignaler, bestandighed overfor varme, køling af åndingsluften m.m Udvalget vurderer, at BioPak 240 Revolution bedst opfylder alle betingelser og forudsætninger. Apparatet indeholder færre dele, som skal serviceres og vedligeholdes, og et skift af apparat mellem røgdykkere er muligt, uden at det skal rengøres. Man kan blot skifte lungesækken samt ind- og udåndingsslanger. Flere dele har evighedsgaranti, og udvalget mener generelt, det er lettere og mere brugervenlig, fortæller Hans Jørgen Brandt Larsen og fortsætter: Det er også væsentligt, at apparatet har opretholdt en acceptabel temperatur for indåndingsluften under de forsøg, vi har foretaget, og at der er mindre åndingsmodstand og hurtigere skift af indsatsdele. København sætter standarder Netop fordi vi er en slags Fortsættes side 6 BRANDVÆSEN 5

6 Fortsat fra side 5 foregangsland på området, har producenten været åben for udvikling og ændring, indtil vi følte os parate til at afgive en ordre. Det er flot, at man kan få udviklet et apparat, så det modsvarer vore ønsker og behov. Det er ikke en imødekommenhed, vi har mødt andre steder. Omvendt kan jeg godt få øje på, at det ikke er uden interesse at kunne leve op til vores krav. Gør man det, kan man efter dagens standard matche krav fra brandvæsener over hele kloden, så det at imødekomme os må ses som en investering for producenten. Det bekræfter Per Sørensen, der er teknisk specialist inden for brand og redning hos forhandleren Procurator. Han anser Københavns Brandvæsen som førende, når det drejer sig om at sætte standarder for den slags udstyr. Masser af sammenligninger er gået forud for valget af nye kredsløbsapparater. Her ifører røgdykkere sig Dräger Travox (til venstre) og BioPak (til højre) inden en øvelse. Alt er vurderet, og bl.a. er BioPaks seletøj blevet rost for, at man ikke mærker, at man bærer ca. 15 kg i standardmodellen og 14 kg i Københavner-modellen #8416 Det bedste - til De bedste! Albatros er flyttet - Du finder os fremover på adressen: Albatros International A/S Bransagervej Pandrup Tel Fax info@albatrosint.dk 6 BRANDVÆSEN

7 navne Dødsfald Tidligere formand for brandinspektørerne og æresmedlem i FKB, Per Miller, blev 72 år Af John Bejerholm Dansk Brandinspektørforenings tidligere formand, Per Miller, døde den 8. oktober efter længere tids sygdom. Per Miller blev udlært som tømrer, og efter endt værnepligt og ingeniøruddannelse blev han ansat som brandinspektør ved Aalborg Brandvæsen under S.H. Andersen. Per Miller blev senere udnævnt til vicebrandchef, og ved S.H. Andersens pensionering var Per Miller den naturlige arvtager til stillingen som brandchef. Under de to brandchefer udviklede Aalborg Brandvæsen sig til landets førende, kommunale brandvæsen med nye køretøjer og ny brandstation. I 1978 blev Per Miller indvalgt i bestyrelsen for Dansk Brandinspektørforening, hvor han to år senere efterfulgte J. Brade Johansen, Gentofte Brandvæsen, som formand. Det følgende tiår blev meget positivt og givende for såvel Per Miller som for Dansk Brandinspektørforening. Med sit faglige Meget velfortjent var Per Miller også æresmedlem af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. fundament og sine rige menneskelige egenskaber nød han stor anerkendelse hos de centrale myndigheder, Justitsministeriet og Statens Brandinspektion. Per Miller var medlem af utallige udvalg, råd og nævn, men det, der stod hans hjerte nærmest, var Statens Brandråd, hvor medlemmerne under deres inspektionsrejser rundt i landet stort set aftalte alt omkring dansk brandvæsen, som det senere udmøntede sig i love og bekendtgørelser. Men alting får en ende, også i brandvæsenet. Da Schlütter-regeringen besluttede at overføre brandlovgivningen og Statens Brandinspektion fra Justitsministeriet til Indenrigsministeriet fra 1. januar 1992, ændrede forholdene sig radikalt, hvilket Per Miller påpegede under et farvel-party på Den gyldne Fortun med deltagelse af daværende justitsminister Hans Engell, ledende folk fra departementet, Statens Brandinspektion, DBI m.fl. I sin tale understregede Per Miller, at nu havde brandvæsenet været under Indenrigsministeriet i 14 dage, det var nok, og nu ville vi gerne tilbage. Efter en organisationsændring i Aalborg Kommune primo 1994 overgik Per Miller til rådighedsløn og nedlagde i den forbindelse sit formandskab. For sin indsats for dansk brandvæsen modtog Per Miller en lang række danske og udenlandske ordner og medaljer, herunder ridderkorset. Per Miller blev 72 år og efterlader sig hustruen Lissi og datteren Ann-Britt, som er under uddannelse til politibetjent. Æret være Per Millers minde. :: ALT INDENFOR SPECIALOPBYGNING & AUTOELEKTRO :: SPECIALISTER INDEN FOR BRAND & REDNING :: AUTOELEKTRO-MASKINVÆRKSTED-SMEDE-HYDRAULIK :: 24H SERVICE MED RULLENDEVÆRKSTED SE MERE PÅ TLF ANELYSTPARKEN TILST BRANDVÆSEN 7

8 navne I sin bagage har Johnny G. Larsen bl.a. internationale ledelsesopgaver i Armenien, Aserbadjan og Indien. Efter fem år på Bornholm slutter karrieren med afskedsreception fredag den 21. november på Beredskabsstyrelsen Bornholm. Farvel til det grå guld på Bornholm Kolonnechef Johnny G. Larsen går på pension Af Jesper Djurhuus, næstformand FKB Med udgangen af november går en værdsat beredskabsfaglig og konstruktiv person desværre på pension nemlig chefen for Beredskabsstyrelsen Bornholm, Johnny G. Larsen. Når man lader øjet falde tilbage på Johnnys livsforløb, kan vi konstatere, at han trådte sine ungdomssko i forsvaret med et afsæt i Jægerkorpset, hvor han gjorde tjeneste i otte år fra Efterfølgende blev han stabsofficer i Hjemmeværnet. På baggrund af sin brede lederuddannelse og menneskesyn gik turen i 1984 til et civilt job som uddannelsesog personaleudviklingschef i Carlsbergkoncernen. I 1990 vendte Johnny tilbage til det uniformerede liv som chef for logistik, uddannelse og de frivillige ved Beredskab Storkøbenhavn og her lærte jeg Johnny at kende. Fremsynethed Som en af de få i Beredskab Storkøbenhavn forstod Johnny at anlægge et beredskabsmæssig helhedssyn med fokus på det niveaudelte beredskab, som jo grundlæggende bygger på det kommunale beredskab. Det medførte, at Johnny tog initiativ til et tæt samarbejde med de storkøbenhavnske beredskabschefer, og i den forbindelse blev der holdt flere temadage for beredskabscheferne, hvor der bl.a. blev sat fokus på alarmering og koordinering. Som en konsekvens af dette blev der etableret et pilotforsøg med direkte kommunikation fra 112 til indsatslederne i de kommuner, der havde entreprisebrandvæsen. Dette har gennem årene udviklet til et fast og velfungerende koordineringssystem, som bør tilskrives Johnnys fremsynethed. Det lå Johnnys hjerte meget nært at se helheden i og medvirke til udviklingen af beredskabet. Som en konsekvens heraf deltog han fra 1997 til 2002 i FKBs arbejde som næstformand i kreds 1, hvor han aktivt satte fokus på det beredskabsfaglige samarbejde og var medvirkende til at skabe det Storkøbenhavnske Beredskabsforum for beredskabscheferne. Netop helheden i beredskabet gjorde, at Johnny også var dybt engageret i det internationale hjælpearbejde, hvor han har ledet og deltaget i utal af internationale beredskabsopgaver. Chef på Bornholm I 2003 fandt Johnny vejen til klippeøen, hvor han blev chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm og regionschef for Beredskabsregion VII. Også i denne funktion have Johnny sit helhedssyn med i rygsækken, så det bornholmske brandvæsen kunne nyde godt af et velfungerende samarbejde på øen. Som nævnt indledningsvis er Johnny tvunget til at gå på pension med udgangen af november, idet han runder de 60 år. Det er ærgerligt og uforståeligt, at en erfaren beredskabsfaglig og helhedsorienteret chef ikke kan forblive i sin funktion. Det er trist, at der stadig i samfundet er nogle tåbelige regler, der hindrer at udnytte det grå guld. God vind fremover Johnny! 8 BRANDVÆSEN

9 navne Farvel til Bejerholm John Bejerholm, FKBs første formand, er blevet 70 og trækker sig som bestyrelsesformand i DBI Af Peter Johansen, administrerende direktør i DBI, og Knud Aage Eriksen, sekretær i FKB Formand for bestyrelsen i DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut John Bejerholm, fyldte den 25. oktober 70 år. I den anledning træder han ud af DBIs bestyrelse ved årsskiftet. John Bejerholm er født i Faaborg og ud af brandmandsslægt, idet hans farfar var brandinspektør og hans far vicebrandinspektør og Falckleder. Efter ingeniøruddannelse og endt militærtjeneste blev John Bejerholm i 1964 ansat ved Grønlands Tekniske Organisation og arbejdede som byggeleder i forskellige grønlandske byer, hvor han samtidig var leder af de stedlige brandvæsener. I 1974 tiltrådte han som brandinspektør i Ebeltoft Kommune. Efter fire år blev han brandinspektør og civilforsvarsleder i Kolding og senere tillige i Lunderskov Kommune. Siden blev han udnævnt til beredskabsdirektør i Kolding Kommune, og han sluttede for nylig sin ansættelse her som associeret direktør. John Bejerholms næsten 30-årige virke i Kolding startede og sluttede med to af de største brande i Danmark i denne periode: branden på farvefabrikken Gori i sommeren 1978 og fyrværkeriulykken i Seest i november Første formand I en længere årrække var John Bejerholm bestyrelsesmedlem i Dansk Brandinspektørforening, hvor han bl.a. var kasserer og senere næstformand. Som sådan blev han i 1994 en af de centrale personer ved dannelsen af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) som en sammenlægning af Dansk Brandinspektørforening (DBF) og Foreningen af Civilforsvarsledere i Danmark (FCD). Helt naturligt blev John Bejerholm den nye forenings første formand i seks år indtil 2000, hvor han fratrådte på generalforsamlingen og med ledsagende stående klapsalver blev udnævnt til æresmedlem. DBI Bejerholm blev indvalgt som medlem af og næstformand i DBIs bestyrelse i 1994 og valgt til formand i Som næstformand og formand i DBI har John Bejerholm været en frontfigur i arbejdet med at udvikle DBI fra et rent brandteknisk institut til en organisation med en bred sikringsmæssig profil. En udvikling som med nye forretningsområder har styrket DBI både fagligt og økonomisk. Samtidig er DBI blevet styrket gennem opkøb af prøvningsaktiviteter fra Dansk Gasmateriel Prøvning og uddannelsesvirksomheden NUSA i Frederikshavn. John Bejerholm er en god strateg og en dygtig leder, som med sin stilfærdige fremtræden og en god portion humor har opnået mange resultater. I 2000 modtog John Bejerholm Ridderkorset for sin indsats for dansk brandvæsen, og for tre år siden fik han tildelt Ridderkorset af 1. grad på baggrund af sit arbejde for DBI. BRANDVÆSEN 9

10 Klar, parat! Værtsholdet Tønder opnåede bronzemedalje blandt hold uden alderspoints. Foto: Claus Petersen. Konkurrencer og røverhistorier Alle danske deltagere fra konkurrencerne i Tønder går videre til det internationale brandmands-ol i Tjekkiet i 2009 CTIF brandmandskonkurrencerne er meget andet end konkurrencer. Vigtigt er bl.a. det kammeratlige samvær fredag aften, hvor deltagerne udveksler røverhistorier inden den sidste træning, og inden det for alvor går løs lørdag eftermiddag. Sommerens konkurrencer, hvor Tønder var vært, blev traditionen tro indledt med by- og indmarch lørdag eftermiddag, inden de ti hold gik til den med slangeudlægninger og stafetløb, der nu er på 400 meter og dermed 50 meter kortere end i gamle dage. For at alle kan være med, gives ekstra points til deltagere over 30 år. For hold uden alderspoints gik guld, sølv og bronze til henholdsvis Herning Brandvæsen, Billund-Grindsted Brandkorpsforening og Tønder Frivillige Brandværn, mens den tilsvarende placering for hold med alderspoints blev Falck Hornslet, Viborg Brandvæsen og Frederikshavn Brandvæsen. Herning Brandvæsen fik både pokalen for hurtigste slangeudlægning og hurtigste forhindringsstafetløb, mens Fyrkatpokalen for Fair play gik til Frederikshavn Brandvæsen med den begrundelse, at holdet altid er med til at skabe godt humør ved stævnerne, samt CTIF er en international organisation for udveksling af erfaringer inden for brand og redning. Dansk CTIFs Brandmandskonkurrenceforening er en selvstændig forening under Dansk CTIF. CTIF er en forkortelse for Comité Technique International de Prevention et d Extinction du Feu (International teknisk komité for forebyggelse og slukning af brand). at holdet er træningspartner med Brannidrettsgruppen fra Karmoy Brann- og Redningsvesen, og på denne måde er med til at holde gejsten oppe hos de norske venner, som trofast møder op år efter år. Stævnet sluttede lørdag aften med festmiddag, præmieoverrækkelse og underholdning på sønderjysk. Alle til Tjekkiet Alle deltagere i sommerens konkurrencer i Tønder kan glæde sig til næste år at deltage i de internationale konkurrencer i Ostrava i Tjekkiet. Hvert land må nemlig stille med ti hold, og da udefrakommende begivenheder forhindrede to af de tilmeldte hold i at deltage, stod konkurrencen i Tønder kun mellem ni danske hold, samt det norske gæstehold. Efterfølgende har Beredskabsstyrelsen takket ja til den sidste danske plads i Tjekkiet. Hele den danske delegation bliver på 110 deltagere, idet Danmark også stiller med otte dommere. Dertil kommer en delegationsleder og en træner. De internationale CTIF konkurrencer brandmandsolympiaden finder sted hvert 10 BRANDVÆSEN

11 En af opgaverne er et forhindringsløb, der bl.a. går gennem en otte meter langt kryberør med en diameter på 80 cm. Foto: Claus Petersen. fjerde år, hvor man i Danmark så vælger ikke at arrangere en national konkurrence. Efterlyser flere deltagere Årets konkurrencer i Tønder var de 19. i rækken, og deltagelsen var præget af beredskabets mange ændringer i de senere år. I en tid med sammenlægninger, generationsskift og skift i de nye kommuner mellem kommunalt og Falck-baseret brandvæsen har det været svært også at få overskud til den slags, beklager Poul Laustsen, Billund, der er formand for Dansk CTIFs Brandmandskonkurrenceforening. Han håber, at udviklingen vil vende, og at flere beredskabschefer vil bakke op om konkurrencerne, så man kan nå i hvert fald et stykke op mod den store deltagelse for blot en halv snes år siden, hvor der kunne være 25 deltagende hold. Det burde være muligt nu, hvor de enkelte brandvæsener/beredskaber har fået et større volumen. Da næste konkurrence som nævnt først finder sted i 2010, er der god tid til at danne lokale konkurrencegrupper og anskaffe noget materiel så der kan trænes kvalificeret, og så vil det være rigtig godt, hvis gamle medlemmer fra tidligere hold kan motivere nye brandmænd til at indgå i en konkurrencegruppe. Scania passer på dem, der passer på os andre... I et fabriksbygget Scania CrewCab førerhus når den legendariske Scania-sikkerhed helt om på bagerste række. Scania CrewCab er designet og produceret i den sædvanlige Scania kvalitet - nemlig den bedste. BRANDVÆSEN 11

12 sine Lukkede nummersiloer giver både sikkerhed og begrænsninger Hver organisation får sin del af SINE-nettet Den overordnede nummerstruktur i SINE er nu ved at falde på plads med et forslag fra en arbejdsgruppe under SINEs arkitekturgruppe. Forslaget går ud på følgende: Alle SINE-numre har syv cifre. Det første ciffer fortæller, hvilken organisation, nummeret tilhører, mens de to næste cifre giver oplysninger om, hvor i organisationen, terminalen hører hjemme. Organisationen kan derefter selv råde over de sidste fire cifre med den undtagelse, at fastlagte talegrupper altid har 0 som fjerde ciffer. Den overordnede inddeling for første ciffer er følgende: 1) Politi 2) Brand og redning 3) Kommuner 4) Forsvar 5) Sundhedsberedskabet 6) Beredskabsstyrelsen 7) og 9) er ledige, mens 8) kan dække øvrige organisationer som Falck, DSB, Banedanmark, S-Tog og Movia Det første ciffer bliver således indgang til en hel nummergruppe for samme organisation, også kaldet en nummersilo eller en VPN (Virtual Private Netverk), der er et lukket forum. Det vil altid være muligt at ringe til et direkte nummer i en anden VPN, men det bliver ikke muligt i en akut situation at oprette talegrupper på tværs af flere VPN er. Lukkede nummergrupper Al kommunikation på SINE er krypteret, så hverken tale eller data kan aflyttes af uvedkommende, men denne sikkerhed bliver i praksis mindre i det øjeblik, der kommunikeres til en hel gruppe terminaler på én gang, fordi man i realiteten ikke kan vide, om det nu er de rigtige mennesker bag alle terminaler. Derfor giver det god mening med lukkede nummersiloer til gruppekald. Det gælder ikke mindst for politiet, men også fx sundhedsvæsenet har behov for at kunne sende personfølsomme data om patienter ud fra en sikker forvisning om, at ingen fremmede kan lytte med. På tværs Ulemperne ved VPN strukturen er tilsvarende, at man ved store hændelser ikke fra indsatsledelsen kan give en melding til alle indsatsgrupper samtidig. Derfor har arbejdsgruppen defineret VPN 0 til tværgående kommunikation, altså på tværs af de førnævnte VPN er. I hvert fald i den første tid skal al tværgående kommunikation for mere end to terminaler imidlertid kodes ind på de enkelte terminaler i forvejen. Skadestedssæt Det er så her, at skadestedssættene kommer ind. Fra starten defineres 200 skadestedssæt med helt bestemte muligheder. Skadestedssættene kan bedst sammenlignes med de nuværende skadestedsradioer, der har faste kanaler og en begrænset rækkevidde. Et SINE skadestedssæt er derimod landsdækkende og kan meget mere: Et skadestedssæt består af seks talegrupper for forskellige indsatsgrupper og er beregnet til den tværgående kommunikation på lederplan mellem: Indsatsleder politi, indsatsleder brand, KST (kommandostade), holdleder-brand, KOOL (koordinerende læge) samt andre, eksempelvis kommunale enheder og hjemmeværnet. Det er meningen, at enhver hændelse med flere indsatsgrupper skal tildeles et skadestedssæt, og vurderingerne fra både 112 alarmcentralerne og fra Odin-systemet, der samler indberetninger om hændelser, lyder på, at 200 sæt er rigeligt. Der vil aldrig blive behov for flere end 200 på samme tid, og når en indsats er slut, vil skadestedssættet være klar til brug ved en ny hændelse. De 200 skadestedssæt med tilsammen talegrupper bliver fra starten lagt ind i alle terminaler, der skal kunne bruges på et skadested. Enhver med en terminal, der har indlagt skadestedssæt, kan i princippet lytte med på, hvad alle de andre siger blot ved at dreje sig frem til et skadestedssæt, der er i brug. Kontrollen ligger så i, at man efterfølgende i en elektronisk log har mulighed for at se præcis, hvilke terminaler, der har lyttet med, og ved misbrug kan de pågældende terminaler lukkes. Når først et skadested er tildelt et skadestedssæt, kan indsatsleder-brand eksempelvis kommunikere på tværs med andre ledere på stedet og samtidig i sin anden terminal tale med egen indsatsgruppe, dvs. alle brandfolk på stedet. Menige brandfolk taler sammen på talegrupper i egen VPN. I første omgang vil skadestedssættene blive tildelt manuelt fra politiets vagtcentraler, men det forventes, at tildelingen på et senere tidspunkt vil kunne ske automatisk fra en central server. Talegrupper De faste (statiske) talegrupper programmeres således ind på forhånd. Det gælder også, hvis to nabokommuner eksempelvis har behov for fælles gruppe-kommunikation. Tetra-systemet giver også mulighed for akut at oprette dynamiske talegrupper fra kontrolrummet, men foreløbig fravælges denne mulighed til brug i stor skala på grund af for stor usikkerhed. Bl.a. er der en begrænsning i selve SINE-nettet på, hvor hurtigt en dynamisk talegruppe kan oprettes i en terminal. Vejledning I løbet af december forventer SINE-sekretariatet at lægge en læs-let vejledning om kommunikationen på SINE-nettet ud på 12 BRANDVÆSEN

13 sine Tidsplan i tre faser Ny aftale om, hvornår kontrolrummene skal være færdige, nærmer sig Når Terma ikke kan levere de lovede kontrolrum til tiden, må tiden rette sig efter, hvornår Terma kan levere. Ved at dele tidsplanen for SINE kontrolrummene i tre faser ser det ud til, at i hvert fald nogle af kontrolrummene vil kunne komme i drift sidst på foråret 2009, mens andre først forventes færdig afprøver den 1. november. I hele spillet om tidsplan har regionerne fået førsteprioritering, for uden kontrolrum vil de ikke kunne disponere ambulancerne, som de fire af regionerne overtager ansvaret for til næste år. Regionerne har ikke som Brandvæsener, Falck og politi et eksisterende radionet, der kunne få forlænget indsatstid. Ud over at have overblikket over ambulancerne og disponere dem til de rigtige patienter på det rigtige tidspunkt er det også vigtigt, at de programmer, der måler tidsforbrug og styrer økonomi og dermed afregning, fungerer. Mens teknikerne hos Terma arbejder videre med at bygge de styrende programmer til kontrolrummene sammen, har SINE-sekretariatet og Terma brugt måneder på at diskutere tidsplan, og ved redaktionens slutning så arbejdsresultatet således ud: 1. fase Kontrolrum med en basisløsning (version 1), der bl.a. indeholder opgave- og ressourcestyring. Denne forventes færdig og installeret hos brugerne den 1. februar Herefter følger to måneders driftstest frem til 1. april. 2. fase Kontrolrum med en basisløsning (version 2). Denne indeholder nu også logning (alle data og tidspunkter gemmes) og rapportering, og den forventes installeret inden den 1. maj. Også her følger to måneders driftstest inden forventet aflevering den 1. juli. 3. fase Den 3. version af basisløsningen indeholder nu også automatisk alarmering af ressourcer. Efter planen skal den være klar til driftstest senest den 1. september med forventet endelig aflevering den 1. november. Bestillinger kan vente Denne tidsplan burde tilgodese regionernes behov bedst muligt, men der forhandles fortsat om lidt elastik i tidsfristerne, og endnu er planen ikke endelig godkendt af begge parter. Blandt andet ønsker SINE-sekretariatet sikkerhed for, at kontrolrummene nu også vil virke som planlagt, så der ikke tilløber yderligere forsinkelser. I forhold til de store forsinkelser omkring kontrolrum, har SINE-sekretariatet slækket meget på kravene om hurtig bestilling af især kontrolrummene. Nu gælder det om at finde de rigtige løsninger og finde nogle fornuftige fællesskaber, og så kan bestillingerne godt vente. Når det gælder terminaler, anbefaler SINEsekretariatet dog, at beredskaberne bestiller nu, så ventetiden bruges til at lære terminalerne rigtig godt at kende. Centrale knudepunkter Samtidig med den tidsmæssige opdeling forhandles der på flere planer om centraliseringer, som både skal skabe ekstra sikkerhed og bedre overblik. Det gælder ikke kun inden for de kommunale beredskaber. Også 112-alarmerne er i spil. Et forslag går således ud på, at alle 112-alarmer samles ét sted centralt i SINE systemet, hvorfra de så sendes ud til de enkelte beredskaber. Nødknap på alle terminaler Alle SINE terminaler bliver forsynet med en nødknap, der giver opkaldet fortrinsret før alt andet, hvis der i en ekstrem situation skulle blive så meget radiotrafik, at nogle opkald kommer i vente-kø. Hvis terminalen er sat op i TMO, dvs. på det fælles net, vil nødkaldet altid blive vist i kontrolrummet. Desuden går nødkaldet til enten ens Ny tidsplan holder Ingen tvivl hos Terma Den nye tidsplan for implementering af kontrolrum, som Terma og SINEsekretariatet har forhandlet på plads, er endelig. Den holder 100 %, og der er ingen tvivl om, at Terma vil kunne opfylde den, lover projektleder Michael Lentge Andersen, der hos Terma har det overordnede ansvar på området. Regionerne, der i løbet af 2009 overtager disponeringen af ambulancer og skal klare opgaven fra helt nye vagtcentraler, behøver derfor ikke at være bekymrede. Kontrolrummene og alle ni Termatilvalg vil fungere til tiden, siger Michael Lentge. egen talegruppe eller en anden, forudbestemt talegruppe. SINE-sekretariatet anbefaler her, at man vælger sin egen gruppe. Hvis man har sat sin terminal i DMO, hvor den fungerer som walkie-talkie, er der ikke forbindelse til det fælles net. Her går nødkaldet derfor kun til de andre i gruppen, der lytter på samme DMO-frekvens. BRANDVÆSEN 13

14 sine God økonomi i fælles vagtcentral Klar anbefaling til de sjællandske kommuner fra analysefirmaet Gartner Gartner er endnu mere usikker omkring prisen for en Terma/IHM løsning. Den fælles investering ligger omkring en mio. kr., hvortil kommer lidt over en kvart mio. kr. pr. tilsluttet vagtcentral. Gartner har ikke beregnet, hvad driften vil koste. Generelt er der stor usikkerhed omkring rapportens økonomiske beregninger, der bl.a. er baseret på en statistik fra Beredskabsstyrelsen, lige som husleje slet ikke er regnet med. Ikke overraskende konkluderer analysefirmaet Gartner, at der er penge at spare ved en fælles, døgnbemandet vagtcentral, frem for at klare sig selv. Af hensyn til kommunikations-arkitekturen er der desuden en meget høj risiko ved at fortsat at bruge delvis bemandede vagtcentraler. Det er kommunaldirektørerne i Region Sjælland, der har bestilt en analyse af mulige løsninger for vagtcentraler, og ifølge Gartner er kun to ud af fire muligheder realistiske: 1) En fælles vagtcentral, baseret udelukkende på SINEs kontrakt med Terma. Da Terma har kontrakt på at levere et færdigt kontrolrum med de nødvendige tilvalg og til nogenlunde fast pris, burde den tekniske og økonomiske sikkerhed her være i orden. 2) En fælles vagtcentral, baseret på et Terma type 3 kontrolrum kombineret med IBS tilvalg. Rent teknisk konkluderer Gartner, at denne løsning er ok, men skriver samtidig, at det er meget uklart, hvorledes IBS scenariet kan give økonomiske fordele til kommunerne! Desuden er der en vis risiko ved at have to leverandører frem for en. Duer ikke De to løsningsmuligheder, som Gartner kasserer, er: 3) En lokal, døgnbemandet vagtcentral, leveret af Terma. Denne vil ganske enkelt være alt for dyr, selv for en kommune, der allerede i dag har døgnbemandet vagtcentral, og som herfra disponerer mange andre opgaver end lige brand og redning. 4) En fælles vagtcentral, baseret på en Terma basisløsning kombineret med en ubemandet IHM vagtcentral. Denne løsning er umiddelbart billig, men Gartner fravælger den meget kontant ud fra flere kriterier, herunder, at det i øjeblikket ikke vides, om det overhovedet er tilladt ikke at være koblet op på en bemandet vagtcentral, fordi det er målet, at SINE skal forbedre kommunikationen på tværs af beredskabet. Dernæst sår Gartner tvivl om IHMs økonomiske formåen og om kontraktforholdet mellem IHM og Terma med risiko for en stor licensafgift til Terma. Direkte skriver Gartner desuden, at de nuværende IHM Com4500 kontrolrum ikke kan håndtere alarmer. Endelig vil de kommuner, der måtte vælge en sådan løsning, kunne forudse store udgifter, fordi nye EU-regler, der er på vej, vil kræve en kostbar sikring af de lokale vagtcentraler. Pris for ren Terma En døgnbemandet Terma vagtcentral vil ifølge Gartner koste næsten 5 mio. kr., som i Region Sjælland principielt kan deles mellem 17 kommuner. Prisen er vel at mærke uden bygninger. Lige så vigtig er driftsomkostningerne, som med en vis usikkerhed kan beregnes både pr. alarm og pr. indbygger. Desuden bør vagtcentralen løse mange andre opgaver end de direkte beredskabsmæssige, skriver Gartner uden dog at regne på konsekvenserne heraf. Hvis alle 17 kommuner i regionen går sammen om én fælles Terma vagtcentral, hvis ikke bygningen regnes med, og hvis investeringen fordeles over fem år, og de årlige driftsudgifter på ca. 3,6 mio. kr. om året lægges til, vil vagtcentralen ifølge Gartner årligt koste 5,50 kr. pr indbygger. IBS og IHM En tilsvarende beregning for en fælles Terma/IBS vagtcentral giver ifølge Gartner en årlig udgift på 6 kr. pr. indbygger, men med meget større usikkerhed. Anbefaling Alle 17 kommuner bør beslutte sig for om én, fælles vagtcentral, leveret af Terma, og kontrolrumsopgaven bør udbydes mellem offentlige og private leverandører, anbefaler Gartner. Kommunerne bør dernæst finde en fornuftig organisation til at stå for vagtcentralen. Gartner vil ikke fremhæve den ene selskabsform frem for den anden, men nøjes med at understrege, at der er tale om et frivilligt samarbejde mellem brugere (kommuner). En sådan organisation skal have en bestyrelse, der skal udarbejdes en opgaveliste, samt en fordelingsnøgle for udgifter, herunder en model for betaling på tværs af kommunegrænser i forbindelse med udkald efter nærmeste vogn princippet. 14 BRANDVÆSEN

15 sine IHM-protest mod Gartner-rapport Rapporten konkluderer, at IHM ikke kan det, de allerede gør Gartner-rapporten om fælles vagtcentraler giver ikke mange points til Ingeniørfirmaet H. Mortensen, IHM. Ganske vist har IHM leveret kontrolrum til Falck og til 31 beredskaber over hele Danmark, og ganske vist er IHM underleverandør til Terma og skal levere Tilvalg 5 til SINE projektet, men analysefirmaet Gartner sætter alligevel store spørgsmålstegn ved IHMs formåen. Ingeniør Hardy Mortensen har efterfølgende kraftigt tilbagevist flere påstande fra Gartner, og bedt om at få rapporten ændret for at få korrigeret udokumenterede påstande. Ifølge Gartner rapporten skulle IHM ikke kunne håndtere 112-alarmer, ABA-alarmer, nødkald og lignende, selv om disse funktioner er færdigudviklet og i drift på alle IHM vagtcentraler. Hardy Mortensen medgiver, at tilslutningen til Termas infrastruktur ikke er færdigudviklet, men der står intet i rapporten om årsagen, nemlig at de nødvendige grænseflader, og specifikationer ikke er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Alligevel har IHM valgt at give en fast pris på integrationen mod kontrolrumsløsningen. IHM må gerne sælge direkte Ligeledes påstås det i Gartner rapporten, at IHM økonomisk er meget afhængig af at være underleverandør til Terma, og der vil direkte være udsigt til en konflikt mellem IHM og Terma, hvis IHM selv sælger 3.-parts løsninger til beredskaberne. Også det er noget sludder, siger Hardy Mortensen og understreger, at det er aftalt, at IHM fortsat kan sælge og opdatere egne kontrolrum sideløbende med Tilvalg 5, der netop indeholder håndtering af 112-alarmer, ABA-alarmer, nødkald og lignende. Gartner konkluderer, at der er alt for stor teknisk og økonomisk usikkerhed ved at koble et IHM kontrolrum på Termas basisløsning. Faktisk er løsningen slet ikke relevant, fordi man ikke vil kunne koordinere disponeringen af alarmer, skriver Gartner. Også denne konklusion mener IHM er forkert. IHM har ikke fået svar på sin henvendelse om rapporten. Alarm for alarmcentralen Helsingfors: Manglende erfaring hos de ansatte går ud over responstiden Alarmcentralen i Helsingfors dækker alle nødopkald til politi, brand, redning og ambulancer for mennesker. Oprindelig var alarmcentralen kommunal, men i 2005 blev den overtaget af staten, og her, tre år efter, er det stadig ikke lykkedes at opnå den samme responstid, som den havde før. Overtagelsen skete som led i opbygningen af det landsdækkende tetra-radionet for både beredskab og andre myndigheder, Virve. Mens radiokommunikationen fungerer upåklageligt, er alarmcentralen løbet ind i enorme problemer på grund af uerfarne medarbejdere. Helt tilbage i 2002 kunne Finland indvi et landsdækkende Tetra-baseret radionetværk for beredskabet, kaldet Virve, Der er en forkortelse for digitalt myndigheds netværk. Nettet benyttes i dag af brugere fra alle myndigheder. Senior brandchef Yrjö Niiranen fra Helsingfors Brand og Redning fortæller således til BRANDVÆSEN: Fejl i procedurer, mangel på uddannelse og manglende erfaring fik responstiden til at stige helt uacceptabelt. En vigtig årsag har været usædvanlig mange udskiftninger blandt medarbejdere. På kun tre år har 58 stillinger på alarmcentralen været besat af 400 personer, hvoraf mange har været unge, arbejdsløse politifolk med en utilstrækkelig erfaring omkring nødkald inden for brand og redning! Døgnbemandingen på Helsingfors alarmcentral består af en leder plus 8-10 operatører, alt afhængig af, hvor travlt der er. Målet er, at alle alarmer bliver besvaret inden for ti sekunder, men sidste år lykkedes det kun for 87 % af opkaldene af de i alt opkald til alarmcentalen i 2007 gav anledning til en eller anden form for udrykning eller udkald. Heraf tog politiet sig af de , de gjaldt ambulancer, mens brand og redning rykkede ud gange. BRANDVÆSEN 15

16 sine Sjælland øger det tværkommunale samarbejde 11 kommuner går sammen, og seks vil fortsætte med deres ubemandede vagtcentraler Som udgangspunkt er kommunaldirektørforeningen i Region Sjælland, K-17, nået langt i det tværkommunale samarbejde omkring SINE kontrolrum/vagtcentraler. Dette ses af, at K17 fra et møde sidst i oktober har fremsendt en indstilling til regionens kommunale kontaktråd, KKR (borgmestrene). De 11 kommuner ønsker én fælles, døgnbemandet vagtcentral, mens de seks kommuner ønsker at fortsætte med de nuværende, ubemandede vagtcentraler, som så kan bindes op på SINE-nettet via et såkaldt integrationspunkt, fortæller kommunaldirektør i Greve Kommune, Torben Kjærgaard, der har været K-17 s tovholder omkring SINE/kontrolrum. Indstillingen går derfor på, at Koordinationsgruppen for Beredskabschefer i Region Sjælland arbejder videre med såvel den fælles vagtcentral som etablering af et integrationspunkt, således at de respektive kommunalbestyrelser kan træffe beslutninger herom på deres møder i december. I løbet af nogle år er det målsætningen, at alle 17 kommuner kommer med i den fælles løsning, og med forslaget fra K17 er der således taget et væsentligt skridt i denne retning. Super-vagtcentral skal kunne klare næsten alt 11 sjællandske kommuner inviterer sig indenfor hos regionens vagtcentral på Slagelse Sygehus Kursen er lagt for en supervagtcentral for både Region Sjælland og foreløbig 11 ud af regionens 17 kommuner, og står det til beredskabschef Carsten Iversen i Roskilde, skal vagtcentralen disponere alt, hvad der overhovedet er muligt af beredskabets mange opgaver: Vi får her en enestående chance for at gøre noget for det danske beredskab. Tænk, hvis vi fra et og samme sted kan koordinere ambulancer, paramediciner, brandudrykning, løftegrej, højderedning og dykkerberedskab. Jeg kan godt forstå, hvis nogen stejler over så store visioner, men vi skal tænke stort. Mit udgangspunkt er, at vagtcentralen skal kunne klare alt, også ABA-alarmer, hjemmepleje og alle de andre opgaver, vi i dag tager os af hver for sig, sige Carsten Iversen, der er parat til et Region Sjælland Region Sjælland har indbyggere fordelt på 17 kommuner. Regionen dækker et areal på kvadratkilometer. nedlægge sin egen, døgnbemandede vagtcentral i Roskilde den dag, hvor den fælles vagtcentral er kørt ind og kan overtage. På den måde vil sundhedssektoren for alvor hænge sammen, så man langt bedre kan følge patienterne, fra de sendes fra sygehuset og overtages af hjemmeplejen. 16 BRANDVÆSEN

17 sine Ud over, at en fælles vagtcentral for region og kommuner åbner mulighed for en effektiv og hurtig respons, forventer Carsten Iversen også, at økonomien vil se ganske fornuftig ud. Den del er der imidlertid ikke regnet på endnu. God økonomi Den ideelle placering af en fælles vagtcentral for kommuner og region er Slagelse Sygehus, hvor Region Sjælland placerer sin vagtcentral. Regionen er positiv over for et sådant samarbejde, og så begynder der lige pludselig at komme en fornuftig økonomi i projektet, siger Carsten Iversen. Der vil kunne spares en hel del investeringer i både bygninger og udstyr. Vagtcentralen er den mest komplicerede del af beredskabets virksomhed. Den bygger ikke mindst på ordentligt personale, som bliver en af de ting, der skal ses nøje på. Carsten Iversen forventer da også, at infrastruktur, uddannelse og personale vil være på plads i god tid. Køreplan SINE-sekretariatet er begejstret for samarbejds-modellen, fortæller en glad Carsten Iversen. Nu skal kommunerne have nedsat en styregruppe og en teknikergruppe til at se på det praktiske. Der skal udarbejdes en organisationsplan, og Carsten Iversen vil gerne tilbyde en observatørpost til de seks kommuner, der i første omgang ikke vil være med. Målet er at få alle kommuner med. Det bliver den største ændring siden beredskabslovens vedtagelse. Der bliver masser af områder, hvor der skal tænkes nyt. Vi kan kalde det en globalisering af beredskabet, siger Carsten Iversen. Det faglige udbytte står ikke mål med økonomien Seks kommuner foretrækker ubemandede IHM vagtcentraler. I hvert fald ind til videre Seks kommuner i Region Sjælland har valgt at stå uden for samarbejdet om en fælles, døgnbemandet vagtcentral. Ikke fordi der er noget galt med en døgnbemandet vagtcentral, men fordi fordelene i øjeblikket slet ikke står i et rimeligt forhold til de økonomiske mer-omkostninger. Sådan lyder det fra beredskabschef John Olesen, Slagelse. De andre kommuner, som vil følge et andet spor, er Sorø, Ringsted, Kalundborg, Odsherred og Lejre. Alle har i dag ubemandede vagtcentraler model Com4500 fra IHM, og forventningen er, at disse opgraderes og indgår i et fælles netværk, som tilsluttes SINE-nettet via et kontrolrum type 3. Samarbejdet mellem de seks kommuner betyder, at der gives en stor lokal selvstændighed, særligt omkring tekniske alarmer, samtidig med, at kommunerne får et overblik over hinandens ressourcer og kan disponere disse direkte på tværs af udrykningsområderne hvis det ønskes. Desuden kan de automatiske (ubemandede) vagtcentralerne bemandes afhængig af situationen. I dag bemandes vagtcentralen i Slagelse således altid i forbindelse med indsats, altså efter behov, tilføjer John Olesen. For dyrt Slagelse Kommune har indbyggere, og ifølge Gartner-rapportens beregninger vil en fælles vagtcentral for regionens 17 kommuner koste kommunen 5,50 kr. pr. indbygger, hvis alle 17 er med, svarende til kr. om året. Efter samme beregningsmodel vil Slagelse Kommune kunne fortsætte med sin ubemandede vagtcentral for under 2 kr. pr. indbygger. Jeg kan sagtens finde andet at bruge kr. om året på, og jeg mener slet ikke, at det beredskabsfaglige udbytte svarer hertil. Det skal være langt større, hvis vi skal være med, siger John Olesen og fortsætter: Det er klart, at Slagelse eller en hvilken som helst anden kommune som helhed vil kunne have gavn af en døgnbemandet vagtcentral for døgnplejen, overvågning af P-kældre, ja hvad som helst, men her og nu har vi valgt at få den beredskabsmæssige del op at køre hurtigst muligt. Det er jo det, SINE er etableret for. Det kan da godt være, at vi vil noget andet om 3-4 år, når SINE er på plads, men vi taber ikke noget ved at vente. Vi seks kan godt have is i maven. Hellere hos politiet Døgnbemandingen har i princippet intet med SINE at gøre, og der er heller intet krav om det fra SINEs side, selv om kommunikationsstruktur og andre forhold forsat står hen i det uvisse. Hvis der er det, kan de bare sige det og give os DUTmidler med. Den døgnbemandede vagtcentral er derimod en god idé for politi og ambulancer, der ved alarmer skal disponere den nærmeste enhed i hele politikredsen og regionen, men det gælder ikke for brandbiler. Her slukker vi selv inden for kommunen eller i visse områder hos naboen, hvis vi har aftalt det på forhånd. Det er jo en del af den risikobaserede dimensionering, som vi har brugt rigtig mange ressourcer på. - Hvis man endelig vil bygge en fælles vagtcentral for brand og redning, ville den i øvrigt ligge mindst lige så godt hos politiet som hos regionen på sygehuset, men det er ikke undersøgt nærmere, slutter John Olesen. BRANDVÆSEN 17

18 sine Falcks SINEkontrolrum er endnu ikke i drift På Falcks vagtcentral i Holbæk forventer man, at den del, der skal betjene brand og redning, med de nuværende aftaler vil kunne klares med højst to betjeningspladser.... for Terma har ikke leveret alle protokoller til kontrolrummet, og kontrolrummet virker ikke Vi har i hvert fald et eksisterende og velfungerende system, hvor vi kan fremvise funktionaliteten allerede i dag. Falcks vagtcentral i Holbæk, der blandt andet betjener pilotkommunerne Lolland og Guldborgsund, har for længst fået installeret de første tilgængelige dele af et SINE kontrolrum type 3, men det virker ikke og har aldrig virket efter hensigten. Det er meningen, at Falcks nuværende kommunikationsserver fra Hardy Mortensen skal integreres med SINE kontrolrummet, sådan som SINE-sekretariatet selv har opfordret til, at man kan gøre, men to væsentlige krav er endnu ikke opfyldt, fortæller Claus Canzella, der er ledende IT-medarbejder hos Falck i forhold til SINE projektet. DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: FAX: WEB: VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. For det første skal Terma levere nogle såkaldte protokoller for kontrolrummet, for at Falcks egne IT-folk kan få det gamle og det nye kontrol kontrolrum til at arbejde sammen. Flere af disse protokoller har Terma endnu ikke leveret. Bagefter skal integrationsløsningen afprøves i forhold til et test-anlæg, så tredjeparts-løsningerne kan blive godkendt, men test-anlægget er tilsyneladende slet ikke udviklet. Dermed har Falck meget svært ved overhovedet at komme videre i udviklingen af den nye SINE vagtcentral. 5 Falck vagtcentraler I de fleste brandslukningskontrakter mellem Falck og kommuner indgår, at Falck også varetager vagtcentralfunktionen, og Falck har naturligt valgt indtil videre at beholde sine fem vagtcentraler en i hver region hvorfra der både disponeres brand og andre af Falcks udkald. I det hele taget giver det god mening med fælles vagtcentraler, siger Claus Canzella og fortsætter: Det er den rigtige måde at gøre det på, det har Falck gjort i mange år, og hvis en sådan vagtcentral kommer i udbud, kan jeg ikke se, hvorfor Falck ikke skulle kunne levere den ydelse også. SINE-Kontrolrum i problemer Men tilbage til SINE. Claus Canzella er absolut ikke imponeret: Vi kan ikke komme i gang med at teste og udvikle, som vi gerne vil, så lige nu kan vi ikke gøre andet end at vente. Så længe Terma ikke leverer, hvad de har forpligtet sig til, kan vi ikke leve op til vores tilslutningsforpligtelse i forhold til lovgivningen. For at vores personale skulle kunne prøve den rent kommunikationsmæssige del og lære at betjene kontrolrummet, skulle vi så have en skrabet dispatchløsning, som kun er beregnet til tale-trafik. Den gik Terma i gang med at etablere. Den står her også og kan vise billeder, men nu har man to gange prøvet at lave en afleveringsforretning uden held. Talekvalitet var ikke god nok, og der er problemer med individuelle kald, hvor det er lidt uklart for os, om det er et problem hos Terma eller hos Dansk Beredskabskommunikation. Vi havde ventet en løsning i form af en opgradering senest i begyndelsen af oktober, og her sidst på måneden har vi netop erfaret, at Terma igen udsætter opgraderingen hvor længe ved vi ikke. Vi kan blot konstatere, at vi stadig ikke kommer ud af stedet. 18 BRANDVÆSEN

19 sine Nyt princip i Danmark, at nærmeste skal slukke Falck beregner ca. 50 øre pr. indbygger til SINE kontrolrum Nærmest-princippet er noget helt nyt for brandvæsener i Danmark. Tidligere har brandslukning været et ansvar inden for de enkelte kommuner, med mindre der var aftalt sluknings forpligtelse mellem nabokommuner. Nu har kommunaldirektørerne i de 17 kommuner i region Sjælland K-17 tanker om, at nærmeste brandstation skal slukke, og det vil ikke genere Falck, siger projektchef Poul Erik Therkelsen: Vi kan sætte vores vagtcentral op til at disponere hvem, det skal være, så rent praktisk bliver der ingen problemer. Men når det er helt nyt, at et nabobrandvæsen skal kunne tilkaldes som førsteudkald, hvis det ligger nærmest, så vil Falck selvfølgelig drøfte emnet i forhold til de indgåede kontrakter. Ca. 50 øre Som udgangspunkt etablerer Falck egne SINE vagtcentraler for at overholde sine forpligtelser over for de kommuner, det servicerer. Som verden ser ud nu, forventer Poul Erik Therkelsen ikke, at der etableres én vagtcentral for alle kommuner i en region. Det første overslag fra Falck lød på, at indførelse af SINE ville betyde en ekstra kommunal udgift på 1,50 kr. pr. indbygger om året de næste fem år, men siden er bl.a. omkostningerne til uddannelse af brandmænd i at benytte SINE-terminaler faldet bort, så nu forventer Falck kun en ekstra udgift på omkring 50 øre pr. indbygger. Det er meningen, at uddannelsen alene vil kunne klares via de 12 årlige brandøvelser, som brandmændene alligevel skal deltage i. BRANDVÆSEN 19

20 sine SINE skal give det store overblik Men Region Sjælland har ikke overblik over SINE Rent fysisk står Region Sjællands nye vagtcentral på Slagelse Sygehus klar, rummet er etableret, men kun et par af i alt fem betjeningspladser er nødtørftigt sat op. Egentlig burde netop denne vagtcentral have været langt mere færdig, for den har allerede kørt lidt forsøg i forhold til SINEs pilotprojekt på Lolland og Falster. Termas forsinkelse af kontrolrumstilvalg til bl.a. at disponere ambulancer gør imidlertid, at man ikke er meget længere end de andre regioner. Chefkonsulent Peter Monrup Braad fra regionen håber på, at kontrolrummet vil kunne stå færdigt til indkøring den 1. februar 2009, og først derefter vil man kunne træne den egentlige disponering Midtjylland vil selv disponere Ny inddeling af ambulancekørsel Mens regionerne for længst har taget beslutninger om de kommende vagtcentraler, er der stadig en del uklarhed omkring den praktiske disponering af ambulancer efter, at regionerne en gang i 2009 overtager ansvaret. Det største problem lige nu er, at Terma ikke har leveret de kontrolrum, der skal give det store overblik og sørge for kommunikationen. I Region Midtjylland bliver vagtcentralen en del af en ny, selvstændig driftsorganisation for den præhospitale indsats, fortæller kontorchef Morten Helleberg, der har ansvaret for denne organisation. Selve vagtcentralen placeres på Oluf Palmes Allé ikke langt fra Skejby Sygehus, og regionen har valgt selv at ansætte mandskab til vagtcentralen. Ny kørsels-inddeling Samtidig med, at regionerne overtager ansvaret for ambulancekørsel, indføres en ny inddeling af patienttransport. I dag inddeles ambulancekørsler i tre grupper for: af ambulancerne. Endnu er han dog ikke blevet lovet en bestemt dato for et færdigt kontrolrum I Region Sjælland skal ambulance-entreprenørerne selv stå for disponeringen, forstået på den måde, at vagtcentralen bemandes af Samariten og Roskilde Brandvæsen. På den måde vil entreprenørerne selv have det fulde ansvar for at overholde responstiderne. Efter ambulanceudbuddet skal Samariten overtage ambulancekørslen i de meste af regionen den 1. marts næste år, men Falck har en forpligtelse til at køre op til et halvt år længere, hvis der skulle blive behov for det. Roskilde Brandvæsen har i mange år kørt ambulancekørsel i sit lokalområde, og her sker ingen ændringer. Altid nærmeste Indførelse af SINE skulle gerne give alle disponerende kontrolrum i beredskaberne et langt bedre overblik over ressourcerne end hidtil. Ikke mindst fra regionerne lyder der et klart budskab om, at det fremover altid vil være den nærmeste, disponible ambulance, der tilkaldes. Dette uanset, om nærmeste ambulance holder i en naboregion eller om den er på tom hjemkørsel fra en lang patienttransport. Og uanset, hvem ambulancen tilhører. Regionernes erfaringer med det store overblik og disponering af nærmeste ambulance skulle gerne komme 1) livstruende, haster 2) ikke-livstruende, haster 3) liggende transport, ikke-akut. Denne inddeling ændres næste år til fire grupper: A) livstruende, haster B) ikke-livstruende, haster C) ikke-hastende, men patientens tilstand kan blive ustabil, behov for ambulancebehandler i bilen D) liggende transport uden behov for behandleruddannet personale i ambulancen Den nye inddeling vil kræve en yderligere sundhedsfaglig vurdering af de indgående opkald, og en arbejdsgruppe ser nu på, hvorvidt det fortsat skal ske på 112 alarmcentralerne, eller om opkaldet skal viderestilles til vurdering på regionernes vagtcentral. de andre dele af beredskabet brand, redning, politi, osv. til gode, men i øjeblikket er der ingen erfaringer at høste af. Alle ambulancer ens I region Sjælland vil både akut og liggende patienttransport ske med fuldt udstyrede ambulancer og mandskab. Den liggende patientbefording er ikke skilt ud, oplyser Peter Monrup Braad. Vagtcentral i udbud Syddanmark indretter sig på OUH Region Syddanmark vil ikke selv drive den vagtcentral, der skal disponere ambulancerne. Driften af vagtcentralen er i udbud lige som selve ambulancerne, og regionen studerer i øjeblikket de indkomne tilbud. Selve vagtcentralen skal ligge på Odense Universitets Hospital, hvor lokalerne er under ombygning, fortæller AC-fuldmægtig Morten Hestbech. Byggeriet ventes afsluttet inden årsskiftet. Tidslinien ligger ikke mere fast, end at regionen blot forventer, at vagtcentralen efter en testfase vil kunne tages i brug medio Den daglige bemanding bliver to eller tre personer, men for også at kunne klare spidsbelastninger, indrettes den med fem betjeningspladser. 20 BRANDVÆSEN