Temadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016.

Transkript

1 Temadag Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland Aalborg, mandag d. 12. december 2016.

2 Formål med temadagen Indblik i regionale indsatser og udfordringer ift. problemskabende ungegrupperinger Udveksle erfaringer Danne netværk på tværs af kommunegrænser og aktører

3 Program 9.15 Velkommen 9.30 Videns- og rådgivningsenheden v. Birgit Mortensen, Socialstyrelsen 9.50 Status på ungegrupperinger v. Benny Nielsen Nordjyllands politi Kaffe En vej ind i Ålborg Kommune v. projektleder Nuuradiin Salah Hussein Indsats Ungeliv Under broen v. Chefkonsulent Eva Wiwe og konsulent Eva Ottesen Frokost Partnerskabet på Vestegnen v. afdelingsleder Nina Nielsen, Gladsaxe Kommune og afsnitsleder Erik Hansen, Ballerup Kommune Workshop v. Gitte Bossi-Andresen, Socialstyrelsen Tag en snak med Socialstyrelsen

4 Videns- og rådgivningsenheden Birgit Mortensen, faglig leder Socialstyrelsen

5 Hvor ligger videns- og rådgivningsenheden? Center for Børn, Unge og Familier Hvem udsatte børn og unge 0 til ca. 25 år og deres familier. Hvad implementerer lovgivning udvikler metoder indsamler og formidler viden.

6 Hovedformål: Forebyggelse o Færre unge skal begå kriminalitet o Færre unge skal blive en del af problemskabende ungegrupperinger og/ eller rocker og bandegrupperinger

7 Problemskabende ungegrupperinger Defineret med udgangspunkt internationalt anerkendt forskning. En problemskabende ungegruppering er enhver ungdomsgruppe, 1. Der har holdt sammen i mere end tre måneder. 2. Og som primært mødes på gaden. 3. Og hvis ulovlige aktiviteter udgør en del af gruppens identitet. ( Kilde: Pedersen & Lindsted, 2011) Det Kriminalpræventive Råd opdelt de problemskabende ungegrupperinger i tre underkategorier/bekymringsniveauer. Bekymrende vennegrupper Territorielle uroskabende ungdomsgrupper Kriminelle ungdomsgrupper

8 Bekymrende vennegrupper Løst strukturerede - fx udsatte unge i et bestemt område/bydel Typisk år og både drenge og piger Baggrund ofte fællesnævner evt. centreret om særligt toneangivende unge. Ser sjældent sig selv som distinkte grupper, men mere som venner. Kriminalitet ses ofte som værn mod kedsomhed - og involverer sjældent alle i en gruppe. De unge kan fx være synlige på biblioteker, bytorve, butikscentre mv.

9 Territorielle uroskabende ungdomsgrupper Løst strukturerede, relativ stærk territoriel tilknytning Gruppens størrelse og kriminelle belastning varierer i forskellige perioder Typisk år Kriminaliteten ofte spontan og impulsiv Krav om solidaritet Brugen af hash, evt. salg, kan være en central aktivitet.

10 Kriminelle ungdomsgrupper Mindre almindelig men mere problematisk end de to andre Løst struktureret med tilknytning til et særligt område Relationer til rocker-bandemiljøer. I særlig risiko for at blive involveret i mere alvorlig og organiseret kriminalitet. Ikke lukket om sig selv eller en afgrænset størrelse. Grupperne fx netværk af unge i et boligområde, som er inddelt i mindre grupper.

11 Risiko- og beskyttelsesfaktorer knyttet til problemskabende Ungegrupperinger Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer 1. Dårlige forhold til forældre 2. Ringe opsyn fra forældre 3. Dårligt forhold til skolen 4. Lav evne til social/emotionel regulering 5. Svag forståelse af de sociale normer/spilleregler 6. Mange anti-social venner 7. Hyppig færden i høj-risikomiljøer 8. Hyppigt forbrug af rusmidler 1.Godt forhold til forældre 2.Tilpasset opsyn fra forældre 3.Godt forhold til skolen 4.Høj evne til social/emotionel regulering 5.Stærk forståelse af de sociale normer/spilleregler. 6.Pro-sociale venner 7.Sjælden færden i høj-risikomiljøer 8.Intet eller ringe forbrug af rusmidler (Kilde: Pedersen & Lindstad, 2011)

12 Risikofaktorer Forskning viser, at de fleste børn og unge, der er belastet af risikofaktorer i forhold til at indgå i problemskabende ungegrupperinger, faktisk aldrig indgår i en gruppering. Indikatorerne kan derfor ikke anvendes til at forudsige, hvilke børn og unge der indgår i grupperinger og/eller kriminalitet - alene om der er en forøget risiko. Hvis vi screener dem, der har den forventede højeste risiko for kriminalitet, så vil en tredjedel af dem være falsk-positive. Det vil sige, at selvom, vi forventer, de vil begå kriminalitet, så gør vil 1/3 ikke få kontakt med politiet det kaldes: (Kilde: Christoffersen, 2016) Det præventive paradoks eller Rose s paradox

13 Initiativer og fokusområder Metodeafprøvning Redskaber Rådgivning og samarbejde med kommuner Redskaber Praksiskurser Regionale temamøder Vidensopbygning Viden til gavn

14 Målrettede rådgivningsforløb Rådgivning og samarbejde med kommuner

15 Rådgivning og samarbejde Med udgangspunkt i kommunens konkrete problemstillinger og behov tilbyder vi: Støtte til kortlægning og analyse af udvalgte problemstillinger, eksisterende indsatser og forebyggelsesbehov. Vejledning om målrettede, dokumenterede og effektive indsatser, metoder og redskaber til tidlig opsporing af børn og unge i risiko for at indgå i ungdomskriminalitet, herunder rocker- og bandekriminalitet. Processtøtte til implementering af målrettede og effektive metoder til forebyggelse af ungdomskriminalitet, herunder rekruttering til rocker- og bandekriminalitet. Støtte til håndtering af udfordringer med grupper af problemskabende unge.

16 Spindelvævsanalyse Analyse og forandringsgrundlag Kriminalpræventive metoder og tilbud Styringsgrundlag Organisering Kompetencer og faglighed Målgruppe

17 Tak Læs mere på: