Konklusion på skybrudsskadedata 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konklusion på skybrudsskadedata 2016"

Transkript

1 Konklusion på skybrudsskadedata 2016

2 Indhold SKYBRUDSSKADEDATA BAGGRUND... 2 DATA... 2 KOMMUNERNES TILBAGEMELDINGER... 3 Hvad er data brugt til?... 3 Hvordan er data anvendt?... 4 Har data bidraget til kvalificering af analysearbejde eller validering af handleplaner?... 4 Hvilke muligheder ser kommunerne i anvendelse af data?... 5 Hvilke udfordringer/ønsker har kommunerne... 5 FORSKNINGSPROJEKTERNES TILBAGEMELDINGER... 7 OPSAMLING... 8 FORBEDRINGSPOTENTIALER... 8 HVAD FÅR FORSIKRINGSSELSKABERNE UD AF PROJEKTET?... 8 Philip Heymans Allé Hellerup Tlf.: Fax: Marlene Lisa Eriksen Konsulent, cand. jur. Dir BILAG 1 - OVERSIGT OVER UDSENDTE DATA Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser

3 SKYBRUDSSKADEDATA 2016 har i 2016 tilbudt alle landets kommuner, at de gratis kunne modtage forsikringsselskabernes data for skybrudsskader i deres kommune. 67 kommuner og 11 forsyningsselskaber (repræsenterende 84 % af den danske befolkning) har taget i mod tilbuddet. (Se Bilag 1.) Denne rapport samler op på forløbet og tilbagemeldingerne fra kommunerne, samt opstiller forbedringspotentialer. BAGGRUND I 2012 indgik Finansministeriet og KL en aftale om, at alle landets kommuner skulle udarbejde en klimatilpasningsplan inden udgangen af Planen skulle indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. I forbindelse med, at kommunerne skulle udarbejde klimatilpasningsplanerne, tilbød forsikringsbranchen, at kommunerne kunne modtage data for skybrudsskader. Dette med henblik på at give kommunerne et bedre beslutningsgrundlag. 70 kommuner accepterede tilbuddet. har siden 2013 modtaget en del forespørgsler på nye forsikringsskadedata fra kommunerne. Forsikringsselskaberne besluttede derfor, at i starten af 2016 skulle tilbyde alle landets kommuner en ny runde skadesdata, der kunne understøtte arbejdet med evalueringen af klimatilpasningsplanerne og kommunernes arbejde med at få planerne ført ud i livet. DATA Data er indsamlet fra de 7 største forsikringsselskaber. Data er for perioden 2010 til medio 2015 og omfatter oplysninger om adresse, dato og erstatningssum for skybrudsskader. Forud for indsamling af data, har indhentet tilladelse fra Finanstilsynet til at videregive data. I samarbejde med Kommunernes Landsforening og Naturstyrelsen blev kommunerne orienteret om tilbuddet i foråret Der er indgået aftale om videregivelse og behandling af data med hver enkelt kommune. Kommunerne har forpligtet sig til at behandle data sikkert og fortroligt og kun offentliggøre resultater i anonymiseret form. Data er sendt via sikker e- mail. I enkelte tilfælde, hvor det ikke lykkedes at sende data via sikker , har kommune/forsyning været fysisk forbi, hvor de har fået udleveret data på en USB-stik. De første datasæt blev sendt ud i første halvdel af I efteråret kontaktede de resterende kommuner, og en ny runde data blev udsendt i løbet af efteråret til interesserede kommuner. Side 2

4 KOMMUNERNES TILBAGEMELDINGER har spurgt kommunerne og forsyningsselskaberne, hvad de har brugt data til, og hvilke muligheder, udfordringer og ønsker de har til skybrudsskadedata. Hvad er data brugt til? Af tilbagemeldingerne fra kommunerne fremgår det, at data anvendes til: Revidering af risikokort ved udarbejdelse af skybrudsplaner og handleplaner. Kvalificering af hydrauliske beregninger og analysearbejde. Overblik over udsatte områder og et samlet overblik over skader i kommunen - Opgørelse af de faktiske skadesomkostninger giver et mere nuanceret billede af risikoniveauet. Prioritering af indsatser. Udarbejdelse af investeringsplaner der kigges på den samfundsøkonomiske gevinst ved klimatilpasning, samt i hvilken grad det kan betale sig at sikre bestemte områder. Lokalisering af mulige, ukendte hot spots. Sagsbehandling i forbindelse med lokalplaner. Identificering af mulige geografiske problemområder i forhold til problematiske regnhændelser. Supplement til kommunens øvrige data og til dialog med lodsejere om forbedret afvanding. Validering af de indsatsområder, hvori der er påbegyndt projekter. Dokumentation i forbindelse med gennemførelse af klimaprojekter. En kommune skriver: Vi har plottet data i GIS og sammenholdt med de områder som er udpeget i Klimatilpasningsplanen med risiko for oversvømmelse. Det har været en interessant øvelse. Der ligger en del skadesramte huse inden for risikoområderne, hvilket ikke er overraskende, men der er også forholdsvis mange skadesramte huse i tætbebyggelse uden for de udpegede risikoområder. Nogle af husene ligger forholdsvis højt i terrænet, og skaden må skyldes helt lokale forhold ved ejendommen. Det giver derfor mening, at informere borgere i tæt bebyggelse om risiko for skader ved skybrud, selv om de ikke bor i et risikoområde. En forsyning skriver: Umiddelbart er der overensstemmelse mellem vores nuværende datagrundlag og de modtagne data. De modtagne data indeholder en langt større mængde data end vi tidligere har haft, hvilket giver flere muligheder for at vurdere eksisterende oversvømmelsesrisici og generel analyse af et oplands skybrudshåndtering. Side 3

5 En kommune skriver: Vi har anvendt data til at lave skadesrisikoanalyser ved at koble regnhændelser op på skadesværdi. Det har også været anvendt til at trykprøve om virkelighedens oversvømmelseshændelser rent faktisk finder sted i risikoområder udpeget af modeller. Data er også blevet anvendt til at lave investeringsplaner ved at se på den samfundsøkonomiske gevinst man opnår ved klimatilpasning, samt til at vurdere i hvilken grad det kan betale sig at sikre et område mod fremtidige oversvømmelser. Hvordan er data anvendt? Af tilbagemeldingerne fra kommunerne fremgår det, at data er anvendt på følgende måder: I sammenhæng med data for store regnhændelser. (Indikation af ekstra udsatte områder i kommunen.) Sammenholdt med data fra digital kortlægning (blue spot) og data med klynger af indberettede skader /dato for skadesanmeldelse. Sammenholdt med kloakkernes egne data/driftsregistreringer/borger-henvendelser. Data er blevet geokodet for at give et geografisk overblik. De geokodede data er blevet sammenholdt med reelle oplevede eller rapporterede oversvømmelser. Skadesværdierne er blevet sammenlignet med regnhændelser fra nedbørsmålere. Det er blevet opgjort, hvor meget der er udbetalt alt i alt pr. år. Tematisering/analyser ud fra tæthed af registreringer/omkostninger. Har data bidraget til kvalificering af analysearbejde eller validering af handleplaner? Af tilbagemeldingerne fra kommunerne fremgår det, at data har været brugbare som bidrag til kvalificering eller validering af planerne: I forbindelse med revision af kommuneplanen. (kvalificering af analysearbejdet vedr. klimatilpasning.) Til at prioritere indsatser. (der, hvor der har været problemer med oversvømmelse af ejendomme.) Til at sætte perspektiv på risikovurderingerne. (der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de udpegede højrisikoområder og de steder, hvor der er udbetalt erstatning.) En kommune skriver: Det er en god, hurtig måde at se om der kan reddes værdi ved at klimatilpasse et givent område. Data er både blevet brugt i deciderede skadesrisikoanalyser, og til at validere planer for prioritering af indsats. Side 4

6 Hvilke muligheder ser kommunerne i anvendelse af data? Kommunerne har i tilbagemeldinger givet følgende bud på, hvilke muligheder de ser i anvendelsen af data: Data kan være med til at give et bedre og mere realistisk billede af de økonomiske konsekvenser af oversvømmelser. (Nu benyttes standardtal) Data kan være med til at vurdere de reelle skaders direkte omkostninger i forbindelse med de samfundsmæssige, økonomiske analyser. Ved nybyggeri, byfortætning o.l., kan data pege på, om der er problemer med overfladiske afstrømninger i området. Data kan bruges til spildevandsplanlægning, handleplaner for separatkloakering, anlæg af forsinkelsesbassiner og vurdering af mulige terrænsætninger i et område. Data kan integreres i forsyningsselskabets drifts- og vedligeholdelsessystem, således at driftsmedarbejderne har et overblik over, om en ejendom tidligere har oplevet oversvømmelser. Dette kan bidrage til andre konklusioner og løsninger end der tidligere ville være blevet valgt. Data kan bruges sammen med et indrapporteringsmodul, hvor borgerne kan indmelde oversvømmelsesproblemer. På længere sigt kan data bidrage til at validere, at udført klimatilpasning har haft den ønskede effekt for et givent område. Hvilke udfordringer/ønsker har kommunerne Kommunerne har i tilbagemeldingerne også identificeret udfordringer i forbindelse med anvendelse af data: Datavask Det kræver sommetider en del arbejde fra kommunens side at forberede data, før data kan anvendes. Blandt andet kan formateringen være meget forskellig. F.eks. vil nogle indberetninger indeholde hele adressen i én kolonne, mens andre har delt vejnavn, nr. og postnummer ud på hver deres kolonne. Andre eksempler er indberetninger, hvor hele adressen er skrevet med caps lock, og hjemmelavede forkortelser. Bedre metadata Kommunerne vil gerne bruge data endnu mere, end de gør nu, men det kræver større sikkerhed omkring datagrundlaget. De mangler, kommunerne pegede på var: Dato - Der er registreret skader på datoer i perioder uden store regnmængder. Det bemærkes, at selskaberne ofte registrerer anmeldelsesdatoen. Adresse - Adresser på 1. sal eller højere. Data bliver geokodet til den adresse, der står anført. Undertiden er der tale om, at skaden reelt er sket på en anden adresse end der, hvor ejeren af forsikringen bor. Årsag til skade Årsagen til skaden kendes ikke. F.eks. om der er tale om vejvand eller kloak? Skyldes skaden fejl eller overbelastning af det offentlige kloaksystem, eller er det private forhold, der er årsag til skaden? Side 5

7 Skadesomkostninger De udbetalte erstatninger er fratrukket en ikke nærmere angivet selvrisiko, hvorfor det er svært at vide, hvad den faktiske skadesomkostning er. Anonymitet Det er en begrænsning at analyser og kort ikke må være specifikke og identificerbare ift. databeskyttelsesreglerne. Det er svært nogle steder at anonymisere dataene uden at miste kvaliteten. Tilgængelighed Der er løbende forespørgsler på data. Også på perioden, der ligger forud for den netop videregivne. En kommune skriver: Det vil fungere bedst, hvis vi som kommune kan rette henvendelse til Forsikring og Pension, når vi har brug for data (modsat at vi får det stillet til rådighed engang imellem). Skybrud eller kraftige regnhændelser falder geografisk og tidsmæssigt ret tilfældigt. Det ville være en fordel, at kunne få data udleveret kort tid efter aktuelle regnhændelser, fordi det typisk er der, der er fokus på opgaven, både politisk og administrativt. En kommune skriver: Trods udfordringerne, som vi har søgt at tage højde for, er det stadig vores vurdering, at data har givet et godt bidrag til vores videre arbejde. Konkret har det fået os til at overveje at ændre i rækkefølgen for kommende klimatilpasningsprojekter. Side 6

8 FORSKNINGSPROJEKTERNES TILBAGEMELDINGER har indgået aftaler med tre forskningsprojekter, der har modtaget data. Realdania Realdania har modtaget data for hele landet, og er i gang med at analysere disse. Data anvendes i deres forberedende arbejde for at kvalificere deres indsatser. Ligesom kommunerne, udarbejder Realdania overblikskort over, hvor de mest udsatte områder er, samt hvor de dyreste skader er. Realdania har kapaciteten til at lave større projekter i samarbejde med kommunerne. CONCITO COCNITO, Danmarks grønne tænketank, har modtaget data for hele landet i forbindelse med deres rapport om klimatilpasning i kommunerne. Rapporten evaluerer kommunernes klimatilpasningsplaner. Derudover adresserer den en række relevante problemstillinger, f.eks. kommunernes manglende risikovurdering ved udstykninger. Rapporten forventes at blive offentliggjort i maj Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i samarbejde med Københavns Universitet Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samarbejder med Thomas Balstrøm fra Københavns Universitet. Skybrudsskadedata anvendes til at korrigere Styrelsens højdemodel i forhold til deres registreringer af lokale lavninger. Dette sker som en del af Grunddataprogrammet og integreres i den nye udgave af den hydrologiske højdemodel. Projektet har modtaget data for hele Sjælland. Side 7

9 OPSAMLING vurderer, at skybrudsskadedata til kommunerne i 2016 har været en succes. Kommunernes tilbagemeldinger er generelt rigtigt positive. Data bliver anvendt i vid udstrækning. Der er dog også en række begrænsninger ved data. FORBEDRINGSPOTENTIALER En af de helt store udfordringer for kommunerne har været datavask altså at få omsat data til et brugbart format, inden der overhovedet kunne arbejdes med data. Dette kan løses ved, at data indberettes i samme format fra alle selskaber. Det bør derfor overvejes, næste gang, der tilbydes data, at ensrette indberetningsformen. Enten ved at udarbejder en skabelon til indberetninger, eller ved, at selskaberne anvender DAR Danmarks Adresseregister, et samlet, offentligt register, der løbende opdateres, i deres systemer. Andre ting, der med fordel kan overvejes: Bør videregivelse af skybrudsskadedata være en fast tilbagevendende begivenhed? F.eks. hver gang kommunerne skal lave klimatilpasningsplaner. Kan datagrundlaget forbedres, så der f.eks. indhentes flere af de data, kommunerne efterspørger? Kunne det være en mulighed, at skybrudsskadedata indgik i de statistikker, offentliggør? F.eks. som statistikker på kommuneniveau. HVAD FÅR FORSIKRINGSSELSKABERNE UD AF PROJEKTET? Forsikringsselskaberne bruger tid og ressourcer på at udtrække, samle og indsende data til, men hvad får de til gengæld? Når kommunerne får hjælp til bedre klimatilpasning, vil det forhåbentligt nedbringe antallet af skader ved skybrud. Når kommunerne får et bedre datagrundlag, bliver deres indsatser mere målrettet. Der bliver ikke bare sat tiltag i gang Det bliver også muligt at ramme mere præcist dér, hvor risikoen for store værditab er størst. Med initiativer, der hjælper kommunerne, dannes fundamentet for et godt samarbejde også på andre områder. Forsikringsbranchens anses for at være en aktiv og betydelig aktør på klimatilpasningsområdet. Vi bliver derfor anset for en naturlig projekt- og sparringspartner, der ved, hvad der rører sig på området, og vi får mange henvendelser om deltagelse i forskellige events, projekter m.m. Interesse fra udlandet. Også i udlandet bliver forsikringsbranchen i Danmark set som en aktiv deltager i klimatilpasningen. At dele data gratis for at hjælpe kommunerne har fået stor opmærksom fra udlandet. (F.eks. har Norge kopieret projektet i et mindre forsøg.) Side 8

10 BILAG 1 - OVERSIGT OVER UDSENDTE DATA Der er udsendt data til: 67 kommuner 11 forsyningsselskaber Tilsammen dækker de over 84 % af den danske befolkning. 3 forskningsprojekter. (Realdania, CONCITO og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.) 27 kommuner og forsyninger har givet en tilbagemelding på deres anvendelse af data. Det svarer til lidt over en tredjedel. Side 9

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Bevissikringsaftalen - ejerskifteforsikring

Bevissikringsaftalen - ejerskifteforsikring Bevissikringsaftalen - ejerskifteforsikring Aftale om bevissikring og regresfrafald mellem ejerskifteforsikringsselskaber og de bygningssagkyndiges ansvarsforsikringsselskaber (bevissikringsaftalen) af

Læs mere

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del Mål for vand på terræn i Aarhus Kommune den praktiske del Agenda Baggrund for arbejdet Fra cost til benefit Eksempelprojekt Opsamling Horsens den 15/6 2016 Baggrund for arbejdet i Aarhus Afsæt i spildevandsplansrevision

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Skade-information 8/13

Skade-information 8/13 Skade-information 8/13 Storbrande - statistik 2011 orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume: Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kroner for 2011. Millionbrandene udgør godt

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner Tværgående klimatilpasningsstrategi handleplaner Brøndby- kommuner Hvordan gør vi hvad får vi ud af det? Jens Christian Riise Frank Brodersen Et behov for en tværgånede tilgang! Brøndby Kommune Hvorfor

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Alle taler om vejret vi gør noget ved det

Alle taler om vejret vi gør noget ved det side 1 Alle taler om vejret Resultatet af 70 kommuners brug af forsikringsdata side 2 side 3 Indhold 70 kommuner har haft gavn af forsikringsselskabernes data om skybrud 4 70 pct. tænker på vandskader,

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Skade-information 38/13

Skade-information 38/13 Skade-information 38/13 Storbrande - statistik 2012 orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume: Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kroner for 2012. Millionbrandene udgør

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Overordnede bemærkninger takker for muligheden for igen

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan. Klimaklar for virksomheder Kathrine Stefansen, By og Miljøforvaltningen

Forslag til Klimatilpasningsplan. Klimaklar for virksomheder Kathrine Stefansen, By og Miljøforvaltningen Forslag til Klimatilpasningsplan Klimaklar for virksomheder 13.11.2013 Kathrine Stefansen, By og Miljøforvaltningen Agenda Klimatilpasning hvad handler det om Sådan vil vi arbejde med klimatilpasning i

Læs mere

Aftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d.

Aftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11405 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012

Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012 Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012 Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker. Indhold 1. Baggrund ekstremregn og oversvømmelser 2. En køreplan for klimatilpasning

Læs mere

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

REGRESFRAFALDSAFTALEN PÅ BYGNINGSBRANDFORSIKRINGSOMRÅ- DET 2011. Indholdsfortegnelse:

REGRESFRAFALDSAFTALEN PÅ BYGNINGSBRANDFORSIKRINGSOMRÅ- DET 2011. Indholdsfortegnelse: REGRESFRAFALDSAFTALEN PÅ BYGNINGSBRANDFORSIKRINGSOMRÅ- DET 2011 Indholdsfortegnelse: Side Regresfrafaldsaftalen på bygningsbrandforsikringsområdet 2011 2 1. Formålsbestemmelse 2 2. Definition af regres

Læs mere

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader

Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Forsikring & Pension Nedbørsskader Nye initiativer fra forsikringsbranchen i forhold til nedbørsskader Side 1 Konsekvenser af klimaændringer De samlede udgifter til klimabetingede skader i perioden 1999-2010 er formentligt tættere på 25

Læs mere

Skybrud og forsikring

Skybrud og forsikring Skybrud og forsikring Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren. Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem mod år 2100 De kraftigste nedbørshændelser om sommeren bliver mere(/meget

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Leverandørskifte vurdering af arbejdskapacitet

Leverandørskifte vurdering af arbejdskapacitet Leverandørskifte vurdering af arbejdskapacitet s fælles principper om antagelse og videreførelse ved leverandørskifte i firmapensionsordninger indeholder et kriterium for, om en medarbejder skal tilbydes

Læs mere

Sendt pr. mail til bil@dma.dk. Søfartsstyrelsen Att.: Birger F. N. Lind

Sendt pr. mail til bil@dma.dk. Søfartsstyrelsen Att.: Birger F. N. Lind Sendt pr. mail til bil@dma.dk Søfartsstyrelsen Att.: Birger F. N. Lind 12.12.2012 Søloven - Udkast til bekendtgørelse om udmøntning af ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs - høringssvar takker

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 14. oktober 2016 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældreserviceindikatorprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.

Læs mere

Skade-information 24/16

Skade-information 24/16 Skade-information 24/16 Storbrande - statistik - orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kr. i. Millionbrandene udgør godt 1 pct. af

Læs mere

Skade-information 42/14

Skade-information 42/14 Skade-information 42/14 Storbrande - statistik 213 orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kroner for 213. Millionbrandene udgør ca.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Nr. Handlinger Tema 1: Systematisk kvalitetstjek af tilbudsviften Forventet afslutningstidspunkt Status efterår 2011 Status

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter Indhold Udfordringen Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

EVA temamøde 23. juni 2016

EVA temamøde 23. juni 2016 EVA temamøde 23. juni 2016 Metode til risikobaseret design af ekstrem regnvandsafstrømning (Funktionskrav for vand på terræn) med eksempler fra Greve, Glostrup og Helsingør Skrift 31 Metode for opnåelse

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Formålet: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20 18. 12

Læs mere

Bilag 4 - Interview COWI

Bilag 4 - Interview COWI 1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn, for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår, for samme

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lemvig Kommune

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lemvig Kommune Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lemvig Kommune 2013-2015 Indledning og baggrund Kommunalbestyrelsen skal som noget nyt udarbejde en handlingsplan for at forebygge og bekæmpe rotter i kommunen i henhold

Læs mere

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

KLIMATILPASNING Klimahandleplaner

KLIMATILPASNING Klimahandleplaner KLIMATILPASNING Klimahandleplaner KLIMATILPASNINGSPLAN 2016 Læsevejledning Struer Kommunes klimatilpasningsplan består af 2 dele, et kommuneplantillæg og en klimahandleplan. Kommuneplantillægget indeholder

Læs mere

Hvilke metoder til klimatilpasning virker bedst

Hvilke metoder til klimatilpasning virker bedst Hvilke metoder til klimatilpasning virker bedst og ud fra hvilke kriterier? KLs skybrudskonference Hvad er billigst? Forsyning og Metode? Samfundet kommune LAR Kloakker Andet 2 DTU Miljø, Danmarks Tekniske

Læs mere

Skade-information 30/15

Skade-information 30/15 Skade-information 3/15 Storbrande - statistik 214 - orientering om skadestal for brande over 1 mio. kr. Resume Vi orienterer om skadestal for brande over 1 mio. kroner for 214. Millionbrandene udgør godt

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Du kan logge ind med samme brugernavn og adgangskode, som du brugte på Forsikring & Pensions Extranet.

Du kan logge ind med samme brugernavn og adgangskode, som du brugte på Forsikring & Pensions Extranet. Medlemsnet brugervejledning 20.11.2014 1. Log ind på medlemsnettet Du åbner medlemsnettet via dette link: http://medlemsnet.forsikringogpension.dk/ Du kan logge ind med samme brugernavn og adgangskode,

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tsp@sum.dk sum@sum.dk Høringssvar vedr. udkast til vejledning om frit sygehusvalg mv. 12.08.2013 takker for muligheden for at afgive kommentarer til udkast til vejledning

Læs mere

Finanstilsynet. Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber

Finanstilsynet. Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber Finanstilsynet Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder Finanstilsynet har sendt udkast til bekendtgørelse om lønpolitik

Læs mere