Hold fokus på ligeløn. I et anderledes land. Hun kæmper og bliver hørt. Fokus på fagidentitet

Transkript

1 Nr Hold fokus på ligeløn Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor, AUC 8 Fokus på fagidentitet 12 I et anderledes land 14 Hun kæmper og bliver hørt

2 indhold leder MidtNyt 8 Baggrund Fagidentitet reportage fra Center of Excellence, Regionshospitalet Silkeborg og interview med Tove Lindhardt, sygeplejerske, kandidat i sundhedsvidenskab og dr.med. Stå sammen om de tillidsvalgte og retten til at ytre jer Øjeblikke i et anderledes land Billedreportage fra Havanna, Cuba 14 Vores Midt Kæmp for din sag og bliv hørt Portræt af sundhedsplejerske Lone Kjær Hein, Holstebro Kommune 16 Taleboblen hvad gør I for at udvikle arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? 18 Stafetten Nye veje i kampen for ligeløn Interview med Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, AUC 20 FagNyt 22 MidtNyt 23 Kalender DSR midt magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 3. årgang. Nr. 2, juni I mine mange år som fagligt aktiv sygeplejerske, fællestillidsrepræsentant og kredsformand har jeg oplevet lidt af hvert fra arbejdsgiveres side. Men fyringerne i Odder Kommune overgår det meste. Som del af kommunens spareplan valgte politikerne ikke alene at fyre halvdelen af sygeplejerskerne, men også at varsle opsigelse af både sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant; en tillidsrepræsentant, der også er næstformand i kommunens Hovedsamarbejdsudvalg. De mest elementære samarbejdsnormer og tillidsmandsreglerne var hermed på det groveste overtrådt. Få timer efter fyringerne var en realitet, sad jeg på Rådhuset; fra organisationens side forlangte vi straks at få foretræde. Udenfor stod sygeplejerskerne, der havde nedlagt arbejdet, sammen kolleger fra andre kommuner, der hurtigt rykkede ud og viste deres opbakning. Socialdirektøren og personalechefen mente ikke, der var noget at komme efter. Det viste sig ikke at holde stik; i skrivende stund har borgmesteren bedt kommunaldirektøren om at genoverveje fyringerne af de tillidsvalgte. Tidligere i forløbet havde forvaltningen udsendt et notat til alle kommunens ledere med pålæg om ikke at udtale sig kritisk om de igangværende besparelser. Folketingets ombudsmand har kritiseret kommunen og understreget, at offentligt ansatte har en betydelig frihed til offentligt at fremsætte udtalelser, der er kritiske over for den myndighed, hvor de er ansat. Kommunen har beklaget instruksen. Jeg vil opfordre sygeplejersker til ikke at vige en tomme i retten til at ytre sig; den ret, der også er understreget i Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed (September 2006). Sammen med sygeplejerskernes tillidsvalgte varslede kommunen også fyringer af tillidsrepræsentanter valgt af henholdsvis lærere, socialpædagoger og akademikere. Det har været en opmuntring at opleve samarbejdet mellem de enkelte faglige organisationer, LO og FTF om fælles pres og protester mod fyringerne, ligesom en lang række tillidsvalgte i andre kommuner, på hospitaler og fra det store fælles tillidsmandsmøde i Fredericia 20. maj har krævet fyringerne trukket tilbage. Der er tegn på, at det lykkes Offentligt ansattes ret til at ytre sig om forholdene i velfærdssamfundets institutioner og tillidsrepræsentanters ret til at udføre deres arbejde på vegne af valgte kolleger er hjørnestene ikke alene i fagbevægelsen indsats, men også grundlaget for selve vort demokrati på arbejdspladserne. Læren af sagen i Odder er, at de rettigheder skal der fortsat kæmpes for. Vig ikke en tomme i retten til at ytre jer. Else Kayser Kredsformand Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej Silkeborg Fredericiagade Holstebro midtjylland@dsr.dk Tlf Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør), Marie Adelstorp (DJ) Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk Design og tryk Datagraf Oplag DSR midt udkommer 4 gange årligt Mindegade Århus C Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter 2 DSR midt DSR midt 3

3 MIDTNYT Tekst Ditte Scharnberg Foto Lisbeth Jakobsen Sygeplejersker på Regionshospitalet i Viborg gav deres mening til kende Dine krav til OK 11? Hvad vægter medlemmerne højest som krav til OK 11? Det har Dansk Sygeplejeråd haft fokus på gennem en elektronisk indsamling af krav via hjemmesiden dsr. dk. Kravindsamlingen sluttede 16. maj, og resultaterne præsenteres for kredsbestyrelserne i løbet af juni. Herefter skal bestyrelserne og derefter Hovedbestyrelsen prioritere kravene, inden de sendes til arbejdsgiverne. Happening i Viborg På regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup gik nogle af tillidsrepræsentanterne i gang med at forberede en lille aktion for at få flest mulige kolleger til at diskutere OK 11 og indsende krav. Tillidsrepræsentanterne Trine Fabricius, Linna Skovgaard og Sanne Rasmussen stillede op og snakkede en majdag i skiftet mellem dag- og aftenvagt med kolleger om at få fremsendt krav til OK 11. I løbet af tre kvarter udleverede de mere end 100 brugsanvisninger på, hvordan man indtastede krav elektronisk på dsr.dk TR erne lavede samtidig en lille undersøgelse af, hvilket af OK 11-temaerne et godt arbejdsliv, løn, og faglig udvikling der blev vægtet højest. Sygeplejerskerne skulle putte en kugle i den flaske, som repræsenterede det tema, de vægtede højest. Mod slutningen af dagen viste det sig at, blandt sygeplejersker i basisstillinger var det gode arbejdsliv topscoreren. Tillidsrepræsentanterne Trine Fabricius (tv), Linna Skovgaard (th) samt Sanne Rasmussen (uden for foto) snakkede i skiftet mellem dag- og aftenvagt med kolleger om at få fremsendt krav til OK 11. Blandt afdelingssygeplejersker var det faglig udvikling og løn, der toppede. Vigtig dialog Det blev en rigtig fin aktion, siger fællestillidsrepræsentant Helle Engelsen. Det viste sig at være en god form at komme i dialog med kolleger på. De var meget engagerede. Endelig benyttede DSR-repræsentanterne lejligheden til også at få en dialog med ikke-medlemmer, som fik udleveret DSRs pjece 30 gode grunde til at være medlem. Dialogen med ikke-medlemmer skal vi hele tiden sørge for at være opmærksomme på, hvor vi kan, siger Helle Engelsen. Jo flere medlemmer, jo stærkere organisation. Besparelser og fyringer i sundhedsvæsenet Vi har brug for samling i fagbevægelsen, siger kredsformand Else Kayser. I løbet af foråret har bølge på bølge af nedskæringer og fyringer rullet ind over landets hospitaler også de midtjyske. Og det er ikke slut endnu. I Midtjylland begyndte den voldsomme strøm af nedskæringer allerede i 2009, men da var der ikke så megen opmærksomhed i den landsdækkende offentlighed omkring det, siger kredsformand Else Kayser. Mere end 600 stillinger blev nedlagt på det tidspunkt, så med de nye nedskæringer vurderer jeg situationen for borgerne og de ansatte som meget, meget alvorlig, understreger hun. Else Kayser fremhæver, at kredsen sætter meget ind på at rådgive og vejlede både medlemmer og tillidsvalgte, der bliver berørt af nedskæringer og fyringer, ligesom der løbende arbejdes på at tage til orde over for politikerne og offentligheden. Absurde fyringer i Odder Også i mange kommuner ser det sort ud. I Odder er halvdelen af sygeplejerskerne blevet fyret herunder både tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant. Fyringerne er helt uacceptable. Sådan lyder kommentaren både fra kredsformand Else Kayser og DSRs formand Grete Christensen. Fyringerne i Odder vil få konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen i kommunen, siger Else Kayser. Vi har protesteret kraftigt og gjort opmærksom på, at fyringerne er helt i modstrid med anbefalingerne fra Kommunernes Landsforening (KL), der netop påpeger, at på grund af det øgede antal opgaver i kommunerne, at antallet af ældre syge og kronikere stiger, og at patienter udskrives hurtigere fra hospitalerne, skal der tværtimod ansættes flere sygeplejersker kommunalt. Dansk Sygeplejeråd har anmodet KL om en drøftelse af den alvorlige situation, ligesom DSR nu fagretsligt forfølger sagen om fyringer af de tillidsvalgte. At fyre de tillidsvalgte er et klart brud på den samarbejdskultur, som både tillidsmandsreglerne og medbestemmelsesaftalen er et udtryk for, understreger Else Kayser. Vi sætter nu hele apparatet i gang for at kæmpe de fyredes sag. Samling i fagbevægelsen Nedskæringerne og fyringerne rammer bredt. Også faggrupper som social- og sundhedsassistenter, lærere og pædagoger opsiges. I så en alvorlig situation skal vi under ingen omstændigheder ud i at føre fagkrig, siger Else Kayser. De igangværende nedskæringer og fyringer og dem vi kan vente, hvis regeringens politik fortsætter er et angreb på borgernes velfærd, og vi må som faglige organisationer stå sammen om at bekæmpe dem. Hun henviser bl.a. til det store tillidsmandsmøde i Fredericia 20. maj, som ti fagforbund var fælles om at arrangere. Og til det lokale samarbejde, som kredsen har med LO og FTF. Situationen er virkelig alvorlig, og alle gode kræfter må nu stå sammen, opfordrer Else Kayser. Læs mere på temasiderne på Du finder link på forsiden vedrørende besparelser både på hospitaler og i kommuner, På portalen dsr.dk kan du læse mere om nedskæringerne og fælles faglige initiativer på landsplan. Her finder du også Sundhedskartellets nye pjece Sygehuskrisen 2010 Hvordan undgår vi nye kriser i fremtiden?, der er udgivet i samarbejde med Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger, FOA og HK/Kommunal. 4 DSR midt DSR midt 5

4 MIDTNYT Tekst Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Midtjyske sygeplejersker på kongres Falconer Centret i København var i dagene maj 2010 ramme om sygeplejerskernes kongres. Under mottoet Fremtidens sygepleje forenet i fællesskab! diskuterede de delegerede fra hele landet DSRs kommende arbejde ikke mindst i forhold til Bred erfaring blandt fire nye faglige konsulenter 49årige Anne Thomsen (forrest), 38årige Peter Rask (th), 53årige Kirsten Folke (bagest) og 46årige Susanne Andersen (tv) er kredsens nyansatte faglige konsulenter. Anne Thomsen er uddannet sygeplejerske i 1986 fra Sygeplejeskolen ved Århus Amtssygehus. Hun fortæller om sin karriere: Først arbejdede jeg 10 år ved Brørup Sygehus, fortrinsvis med hjertemedicinske patienter. Dernæst 12 år som faglig sekretær ved DSR, Ribe Amtskreds/Kreds Syddanmark, hvor jeg varetog tilsvarende opgaver som i min nuværende stilling i forhold til ledere og sygeplejersker i basisstillinger i såvel kommuner som på sygehuse og i private ansættelser. fagets udvikling og den sundhedspolitiske situation. Livlig debat Den midtjyske kredsbestyrelse prægede mange af debatterne. På kredsens hjemmeside kan du under linket Kongres 2010 se reportage fra alle kongresdagene, finde omtale af midtjyders indlæg og se fotos fra kongressen. På dsr.dk/kongres 2010 finder du oversigt over de forslag og udtalelser, kongressen vedtog. Efter en flytning tilbage til Århus arbejdede Anne Thomsen i 2009 på Hæmatologisk knoglemarvstransplantationsafsnit, Århus Sygehus THG, inden hun blev ansat som faglig konsulent i DSR, Kreds Midtjylland. Peter Rask har i syv år været TR på Ortopædkirurgisk Afdeling og senest TR for 100 sygeplejersker på Intensivt Terapiafsnit (ITA) på Århus Sygehus, hvor han arbejdede inden ansættelsen som faglig konsulent i Kreds Midtjylland. Han er uddannet som sygeplejerske ved Sygeplejeskolen i Århus i Kirsten Folke er ansat i et halvårigt vikariat startende 1. april Hun er uddannet fra Hillerød Sygehus i 1978 og har arbejdet i 16 år i psykiatrien i henholdsvis Aalborg og Silke -borg de 10 år som afdelingssygeplejerske. Fra har jeg været ansat på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg som underviser. I perioden var jeg tillidsmand for sygeplejerskegruppen. Fra 2000 og frem til 2010 arbejdede jeg som souschef på skolen, fortæller Kirsten Folke. Susanne Andersen kommer fra et job som primærsygeplejerske i Hedensted Kommune, hvor hun også var TR/FTR og koordinator for internt vikarkorps og fælles natteam. Med i bagagen har hun også en diplomuddannelse for erfarne TR/ FTR udbudt af DSR i Offentlig administration med særligt fokus på sundhedsområdet. Hun er uddannet fra Herning Sygeplejeskole i 1990 I bevægelse hele tiden Kredsen satser på høj kvalitet i medlemsservice Som leder af det administrativt-politiske sekretariat har kredschef Ann Dahy travlt, meget travlt hele tiden. For der er ikke noget, der står stille i den midtjyske kreds. Vores fælles ambition, ansatte og ledelse, er hele tiden at arbejde på at optimere det, vi tilbyder medlemmerne og de tillidsvalgte med de ressourcer, vi nu engang har til rådighed, siger Ann. Det betyder, at samtidig med, at alle opgaver klares i det daglige, evaluerer vi løbende, om der er noget, vi kan gøre bedre måske på nye måder. Hun nævner som et eksempel kredsens telefoniske quick-skranke, der er indført for at forbedre den telefoniske rådgivning og vejledning af medlemmerne. Nogle stopper; nye rykker ind Personalet på kredskontoret har gennem den sidste tid taget afsked med fire kolleger, der enten har valgt efterløn, fundet nyt arbejde eller er gået på pension. På vores arbejdsplads har vi været begunstiget af medarbejdere, som har været trofaste og loyale på ægte gammeldags facon, siger Ann. Det betyder, at når to medarbejdere går på efterløn/pension, mister vi mange års værdifuld erfaring. Men vi møder trygt fremtiden med de fire nyansatte kolleger, der hver med deres baggrund kan bidrage til det faglige fællesskab. Medarbejdere i Kreds Midtjylland rykker i flok. Du finder en præsentation af alle medarbejdere og deres arbejdsområder på dsr.dk/midtjylland Ambitioner om optimal medlemsservice Ann Dahy lægger stor vægt på at understrege kredsens ambition om et højt niveau i medlemsservice og -aktiviteter. Vi lever i en tid, hvor medlemmerne på deres arbejdspladser hele tiden konfronteres med besparelser, fusioner, omlægninger af arbejdsgange og et øget krav om effektivitet og hvor den enkelte sygeplejerske derfor kan rammes af uvished og manglende tryghed. Vi har derfor været igennem en proces, hvor vi har kigget os selv i kortene og forsøgt at definere, hvordan et midtjysk kredskontor i Dansk Sygeplejeråd bedst kan møde nutidens og fremtidens medlemmer. Vores bud er, at det kræver teknologisk understøttelse samt fokus på kerneopgaven og den nødvendige viden. Og så skal vi selvfølgelig kunne levere varen til dem, der har brug for det, med både skarphed, nærvær og hjertevarme. Ny organisering på vej På kredskontoret arbejdes der i øjeblikket med en ny organisering af teams, der varetager medlemsvejledning og -service. Vi vil meget gerne kunne leve op til, at medlemmer og tillidsvalgte altid har en kendt eller klart defineret kontakt blandt medarbejderne. Samtidig vil vi gerne kunne understøtte de politiske indsatsområder i det sagsbehandlende arbejde, understreger Ann Dahy. Den endelige plan for en ændret organisering ventes klar 1. september DSR midt DSR midt 7

5 Fagidentitet Tekst Ditte Scharnberg Vi kan have øje for den enkelte patient Medicinske sygeplejersker på Center of Excellence, Regionshopitalet i Silkeborg trives med nye faglige udfordringer. et drejer sig om at se den enkelte Dpatient for at kunne tilbyde et optimalt behandlingsforløb. Sådan sammenfatter sygeplejerske Birthe Korsgaard Andersen, Hjertemedicinsk Afdeling, essensen i det nye Center of Excellence på Regionshospital Silkeborg. Region Midtjylland besluttede i forbindelse med den nye hospitalsplan, at Silkeborg skal udvikle et Center of Excellence (COE) på det medicin- ske område. At netop Silkeborg blev valgt skyldes mange års indsats for at udvikle det medicinske område, og at regionshospitalet har den nødvendige bredde i den medicinske faglighed med alle ni grenspecialer repræsenteret i samme afdeling. Patienter skal opleve sammenhæng Center of Excellence er ikke et fysisk sted på hospitalet; det er en tankegang, et paradigme, siger oversygeplejerske Helle Andersen, Medicinsk Afdeling. Der er i virkeligheden tale om et paradigmeskift. Det drejer sig om, at vi flytter relevante dele af behandling fra den stationære indlæggelse til ambulant behandling, og at vi samtidig optimerer indlæggelserne. Patienterne skal på en helt ny måde opleve en koordineret behandling. Her er samarbejdet med de praktiserende læger og kommunerne helt afgørende for successen, fremhæver Helle. I COE arbejdes på den måde, at der udformes pakker til den enkelte patient, hvor hele behandlingsforløbet tilrettelægges i sammenhæng. Patiententen medinddrages i forhold til, hvad patienten magter hvornår i forhold til undersøgelser, behandling, kontrol mv. Faglighed og arbejdsglæde Helle understreger, at man på den medicinske afdeling siden 2002 år har arbejdet med at udskrive de indlagte patienter til ambulante forløb. Det er min oprigtigste mening, at vores sygeplejersker i mange år har arbejdet på at effektivisere patientforløbene og dermed udnytte ressourcerne bedre. Birthe synes, hverdagen som medicinsk sygeplejerske er blevet langt mere spændende, da der med COE er skabt yderligere mulighed for at være ansat i en kombinationsstilling, hvor arbejdslivet er delt mellem sengeafsnit og ambulatorie. Arbejdet i AK/lipid ambulatoriet, hvilket Birthe er en del af, giver mulighed for mere selvstændigt og intenst arbejde i forhold til patienten. Som sygeplejerske er man meget på både fagligt og personligt i den tid, der er afsat til den enkelte patient. Birthe mener end videre, at det højner fagligheden og øger arbejdsglæden, at der fx i AK/lipid ambulatoriet er mulighed for at fordybe sig i en niche af det hjertemedicinske område. Medicinske sygeplejerskers fagidentitet bliver styrket af den måde, vi arbejder på. Helle Andersen, oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling Gevinster og vanskeligheder Et af de nyere tiltag er den såkaldte sammedagsudredning dvs patienterne får udført fx EKG, EKKO-scanninger og cykeltest på én dag, hvilket gennemsnitligt ellers foregik i løbet af 2,6 dags indlæggelse. Det er en klar forbedring set fra patientens side, der jo ikke ønsker eller har brug for mere indlæggelse end højst nødvendigt, siger Birthe. Helle peger på, at hele arbejdsgangen i COE giver nogle økonomiske udfordringer for ledelsen. Hvor vores arbejdsmåde er udtryk for at respektere patienternes Medicinsk sygeplejerske Birthe Korsgaard Andernsen (tv) og oversygeplejerske Helle Andersen. livsverden, er hospitalsøkonomi skruet sammen ud fra en systemverdens tænkning - her afregnes alt i forhold til DRGtakster. Når vi fx udfører fire undersøgelser ambulant, afregnes det kun som en. Var patienten indlagt, ville afregningen basere sig på en takst som indlagt, der er betydelig højere end den ambulante takst. Nye initiativer I øjebliket arbejdes på en omlægning, hvor langt de fleste af de nuværende ambulatorier, der i dag er organiseret som selvstændige afsnit, skal organiseres under de respektive grenspecialers sengeafsnit. Formålet med omorganiseringen er, at vi alle i sundhedsvæsenet skal lære at se på tværs af nuværende opdelinger og i stedet se patientforløbene i sammenhæng. Det giver en masse udfordringer, men også en masse positive gevinster for både patienter og ansatte er vi allerede nu sikre på, siger Helle. Der har også været tale om et betydeligt fald i belægningsprocenten. Den er fx faldet fra et gennemsnit på ca. 113 % i 2002 til nu at variere mellem ca %. Styrket fagidentitet Som leder peger Helle på, hvordan de stigende krav om effektivitet spiller ind i hverdagen. Jeg ved, at sygeplejersker ofte kan føle sig presset og ikke mener, at de gør det godt nok i forhold til patienterne. Ledelsesmæssig skal vi derfor hjælpe med til at foretage de nødvendige prioriteringer. Samtidig oplever jeg, at sygeplejersker er blevet meget mere opmærksomme på hurtige udskrivelser, alternative indlæggelsesforløb, vigtigheden af at samarbejde på tværs af afdelinger internt i huset, men også med eksterne samarbejdspartnere som fx kommunen. Hvad angår fremtiden fremhæver Helle især, at den nye arbejdsmåde har gjort det nemmere at rekruttere personale til det medicinske område: Center of Excellence, Regionshopitalet Silkeborg skal på det medicinske område: være attraktiv for patienten have høj faglig kvalitet og tværfaglig ekspertise være innovativt hospitalsmiljø normsættende. Læs mere på Vi kan i forhold til andre medicinske afdelinger tilbyde større variation i opgaverne og en udtynding af vagtbelastningerne, siger hun. Og tilføjer: På sigt er jeg ikke i tvivl om, at medicinske sygeplejerskers fagidentitet vil blive styrket af den måde, vi arbejder på i COE. Jeg er helt sikker på, at vi kan fastholde de kompetente sygeplejersker, idet vi fortsat kan tilbyde dem nye og spændende opgaver. 8 DSR midt DSR midt 9

6 Fagidentitet Tekst Ditte Scharnberg Vi skal være skarpe Sygeplejersker skal være mere bevidste om, hvad netop de kan og skal bidrage med i sygeplejen. Tove Lindhardt, sygeplejerske, kandidat i sygeplejeviden skab og dr.med. Sygeplejersker skal blive mere bevidste om deres fagidentitet, mener Tove Lindhardt, sygeplejerske, kandidat i sygeplejevidenskab og dr.med. Sygeplejersker skal være mere bevidste om, hvad netop de kan og skal bidrage med i sygeplejen. Ordene er Tove Lindhardts, sygeplejerske, kandidat i sygeplejevidenskab og dr.med. Hun har i mere end ti år arbejdet med sygeplejerskers fagidentitet både i praksis og forskning ligesom hun ofte holder foredrag om emnet. I efteråret 2010 gæster hun bl.a. Kreds Midtjylland på en kommende Fagdag. Fagidentitet hvorfor nu det? Toves engagement i spørgsmålet om fagidentitet går tilbage til slutningen af 1990 erne, da hun arbejdede som forsknings- og udviklingssygeplejerske på Gentofte Hospital. I forbindelse med indførelse af den nye dokumentationsmodel, VIPS, opdagede hun, hvor svært sygeplejersker havde ved at dokumentere. Det blev klart, at det skyldtes, at sygeplejerskerne ikke havde en klar opfattelse af, hvad de egentlig bidrog med, fortæller Tove. Som sygeplejersker skal vi være skarpe på, hvordan vores faglighed adskiller sig fra andre faggruppers faglighed, også indenfor plejegruppen. Det har jo vist sig, at anvendelsen af sygeplejerskers faglighed har afgørende konsekvenser for borgeres og patienters sikkerhed og kvaliteten af den pleje og omsorg, de modtager. Det er the bottomline i hele spørgsmålet om faglighed, og derfor er det så vigtigt, at sygeplejersker beskæftiger sig med deres fagidentitet. Der ér forskel på folk DSR har som del af sit indsatsområde Professionsudvikling og fagidentitet for nylig udgivet debatpjecen Sæt kursen for fremtidens sygepleje. Den kan bruges af sygeplejersker til at sætte gang i diskussioner og projekter på arbejdspladserne om fagidentitet. I Kreds Midtjylland ansættes i løbet af sommeren en projektleder til at understøtte initiativer på arbejdspladserne. Det er vigtigt, der bliver langt mere opmærksomhed på arbejdspladserne om betydningen af forskellige gruppers faglighed, siger Tove. Hun fortæller om en oversygeplejerske, der mente, det alene gjaldt om at få antallet af opgaver og antallet af hænder til at gå op. Det er ikke godt nok, mener Tove. Det handler først og fremmest om kvaliteten af det arbejde, de forskellige hænder kan udføre. Hun fortsætter: Dér er forskel på folk, på vores uddannelser og kompetencer, og det skal vi turde anerkende. Det gælder om at forholde sig rationelt og konkret hertil, når den samlede sygepleje planlægges, så de rigtige hænder, øjne og hoveder er til stede på rette tid og sted i forhold til patientens og borgerens forløb, understreger hun. Mere skarpe sygeplejersker Den forskningsmæssige viden om værdien af sygeplejefaglighed er omfattende og entydig; der er i den grad evidens for at sige, at sygeplejersker gør en forskel, understreger Tove. Hun henviser blandt til den amerikanske Joint Commissisions rapport Health Care at the Cross Road, der viser, at er sygeplejersker ikke til stede i et patientforløb, risikerer borgerne og patienterne flere komplikationer, flere fejl, længere indlæggelsestid og i værste fald at dø. Det er egentlig logik for burhøns, men dén viden fylder alt for lidt i måden, sygeplejen besluttes og tilrettelægges på, mener Tove. Jeg synes, sygeplejersker skal være meget skarpere fortalere for deres faglighed; ledere bør være mere markante i deres sygeplejefaglige ledelse og insistere på faglighed, og DSR bør som organisation blive langt tydeligere i profileringen af betydningen og nødvendigheden af sygeplejerskers indsats ikke mindst ved igen og igen at argumentere med afsæt i forskningens resultater. Du kan læse mere om betydning af sygeplejerskers faglighed bl.a. i: Health Care at the Crossroads (rapport fra den amerikanske Joint Commission), oversat og udgivet af DSR. Find den på dsr.dk Dreamteamrapporten, Socialstyrelsen, Sverige, 1997 Hent pjecen Vil du gerne diskutere sygeplejerskers fagidentitet på din arbejdsplads? Så er der oplæg og inspiration at hente i DSRs pjece Sæt kursen for fremtidens sygepleje. Find den på dsr.dk under Udgivelser eller kontakt kredsen. 10 DSR midt DSR midt 11

7 øjeblikke Tekst og foto Jonna Fuglsang Keldsen Sygeplejersker på Hospital Freyne S Antrate, Havanna: Nidea (tv), arbejder på Skadestuen 9 timer dagligt, på skift 5 og 6 dage om ugen. Har været syge plejerske i 20 år og tjener, hvad der svarer til 132 kr. om måneden. 42 år, har en søn på 21 år. Yamitka, har været sygeplejerske i 9 år og arbejder på Medicinsk Afdeling, tjener, hvad der svarer til 118 kr. om måneden. 30 år, ingen børn. HUN iler over gaden, sygeplejersken med den hvide uniform og noget, der ligner en pilleæske, sat fast i håret. Vi er på Cuba, i hovedstaden Havanna, hvor det overalt myldrer med mennesker, der er på vej. Eller mennesker der hænger ud foran husene, som om de venter på et eller andet, eller tålmodigt står i lange køer for at få lov til at købe brød eller andre dagligdags varer. Liv er der alle vegne, og venlige og smilende er de, cubanerne, trods deres vanskelige livsvilkår. Sygeplejersken fra gadebilledet får mig til at opsøge et hospital i håb om at træffe nogle sygeplejersker i det anderledes land. Det lykkes 12 DSR midt DSR midt 13

8 VORES MIDT Tekst Marie Adelstorp Sundhedsplejerske Lone Kjær Hein ved den stand, hun medbringer til Sikker-Sex Cafeer. Kæmp for din sag og bliv hørt Sundhedsplejerske Lone Kjær Hein fra Holstebro Kommune står i spidsen for at forbedre unges seksuelle sundhed. Mange unge i folkeskolens ældste klasser og elever på efter- og ungdomsskoler i Holstebro Kommune har mødt sundhedsplejerske Lone Kjær Hein. Hun har i mange år kæmpet for unges seksuelle sundhed, hvor hun lægger stor vægt på den direkte dialog med de unge. Man kan lettere sikre unges seksuelle velbefindende, hvis man møder dem ansigt til ansigt og er villig til at tage en snak med de unge, mener Lone Kjær Hein. Lones indsats på området har medført en projektlederstilling på et 3årigt projekt, der skal kvalitetssikre seksualundervisningen i Holstebro Kommune. Kommunen bliver dermed model for resten af landet. Forskel på seksualundervisning Lone Kjær Hein arbejder som en del af et team på seks sundhedsplejersker, der i hold på to ad gangen besøger Holstebro Kommunes skoler, efterskoler og andre ungdomsuddannelser for at afholde både Sikker-Sex Caféer, kon domkampagner og seksualundervisning. I folkeskolen fungerer sundhedsplejerskernes undervisning som et supplement til den undervisning, skolerne allerede er forpligtet til at give. Vores undersøgelser viser dog, at det er meget forskelligt, hvad elever har modtaget af seksualundervisning, og derfor hilser skolerne ofte vores tilbud velkomment. Undervisningen betoner både de fysiske aspekter og følelser om sex og at have en kæreste. Grænser er et ligeledes et nøgleord i undervisningen, da mange unge har et vrangbillede af sex fra porno. Grundig viden giver arbejdsglæde Interessen for unges seksuelle sundhed begyndte for Lone Kjær Heins vedkommende med en kritisk undren. I mit arbejde stødte jeg på en rapport, der viste, at der blandt de unge i det nu daværende Ringkøbing Amt var et rekordstort antal af klamydiasmittede og provokerede aborter. Jeg undrede mig over, hvorfor hverken jeg eller mine kolleger tidligere var blevet oplyst om disse tal. Med rapporten i hånden startede en faglig interesse, der nu optager mange af hendes vågne timer. Lone Kjær Hein er involveret i mange udvalg og netværk, der omhandler seksuel sundhed, hvilket harmonerer godt med hendes egen overbevisning om, at grundig viden på specifikke områder giver større arbejdsglæde. Hovedpine er ingen undskyldning I 2009 fik Lone Kjær Hein Fagbladet Sygeplejerskens pris til fremme for sygeplejerskers ytringsfrihed, Kirsten Stallknecht-prisen. Lone fik prisen for på eget initiativ at tage et ømtåleligt emne som unges seksuelle sundhed op. Gennem faglig argumentation har hun formået at få forskellige medier til at beskæftige sig med emnet. Det er der mange eksempler på, som fx dengang Lone Kjær Hein havde kommunikeret med en journalist for at få hende til at dække en kondomkampagne, som Lone Kjær Hein og en kollega havde arrangeret på en ungdomsuddannelse i Holstebro. Aftalen var på plads, troede Lone. Men kort før arrangementets start fik hun en mail fra journalisten, som forklarede, at hun havde travlt og i øvrigt hovedpine. Derfor ville hun skippe dækning af arrangementet. Så blev jeg gal og skrev til hende, at det var synd for ungdommen i Holstebro, at deres seksuelle sundhed skulle være afhængig af en hovedpine. Kort De unge er vilde med vores forskellige kondomer, og vores stand som er med til at skabe dialog på ungdomsuddannelserne. Lone Kjær Hein, sundhedsplejerske efter modtog jeg en mail. Der stod, at journalisten ville ankomme med en fotograf. Pris som døråbner Kirsten Stallknecht-prisen har tydeliggjort Lone Kjær Heins arbejde for omverdenen. Prisen har åbnet nogle døre for mig. Ingen tvivl om det. I tiden efter prisoverrækkelsen fik jeg et utal af henvendelser fra danske medier. Men også kolleger, både kendte som ukendte, fandt Lone Kjær Hein på Facebook og sendte hende hilsener, hvor de blandt andet skrev: Godt gået! Det blev jeg glad for, smiler hun. Mange sundhedsplejersker har lige siden kontaktet Lone for at få vejledning i at starte en indsats op i deres egen kommune. Modelkommune for resten af landet I 2009 ansøgte og fik Lone, i samarbejde med den ledende sundhedsplejerske i kommunen, knap en million kroner af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Pengene skal benyttes til et treårigt projekt, der skal kvalitetssikre seksualundervisningen i Holstebro Kommune. Lone Kjær Hein er projektleder. Det betyder blandt andet, at hun laver oplæg i Sundhedsstyrelsen og for politikere. Med projektet er vi ved at revolutionere skoleområdet mht. seksualundervisning - det er ret enestående i Danmark. Vi er modelkommune for resten af landet med projektet, fortæller Lone Kjær Hein begejstret. Hun fortsætter. Trods unges seksuelle sundhed stadig er tabubelagt, så kan jeg mærke, at der er gang i området, og jeg håber og tror, at den udvikling vil fortsætte. Lone Kjær Hein opfordrer andre sygeplejersker til at ytre sig, hvis de brænder for et område. Har man en sag, der er vigtig, skal man ikke være bange for at sige sin mening. Med de rigtige faglige argumenter skal man nok blive taget alvorligt. Blå bog: 1992: Uddannet fra Hillerød Sygeplejeskole 1999: Uddannet som sundhedssygeplejerske 2000: Flyttede til Holstebro 2009: Modtog Kirsten Stallknecht-prisen Gift og mor til tre børn på hhv. 13, otte og seks år. 14 DSR midt DSR midt 15

9 taleboblen Tekst Marie Adelstorp Hvad er din mening? På kan du under linket Debat give din mening til kende. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig kredsens nyhedsbrev. Hvad gør I for at udvikle et godt arbejdsmiljø på din arbejdsplads? Jeg ved ikke, om vi gør noget specielt for at udvikle et godt arbejdsmiljø, men vi har en hel speciel og god ånd på afdelingen, der gør, at vi alle føler os godt tilpasse. Jeg er glad for og har lyst til at gå på arbejde, hvilket siger meget om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, synes jeg. Vi hører fra vores studerende, at de er glade for at være i praktik hos os. Og vi har endda hørt fra flere patienter, at de kan mærke, at vi ansatte har det godt og taler pænt med hinanden. Der er en god humor, og vi griner faktisk en hel del. Selvom vores uddannelseserfaring og alder er forskellig, så er der intet hierarki. Samtidig drager vi omsorg for hinanden og giver hinanden plads til at have mindre gode dage, hvis dette er nødvendigt. Desuden synes jeg, at vi er gode til at give hinanden en hjælpende hånd. Rent socialt betyder det også meget, at vi sørger for at alle får deres pauser, så vidt det er muligt, og gerne sammen, og der er altid stor opbakning til vores årlige julefrokost og sommerfest. Henriette C. Bønnerup, sygeplejerske på M1, Regionshospitalet Silkeborg På vores afdeling gør vi meget ved vores arbejdsmiljø. Ord skaber handlinger, og jeg gør som sikkerhedsrepræsentant meget ud af at kommunikere om det, vi arbejder med. Jeg taler højt om de ting, der lykkes, men også om vilkår, som vi ikke kan gøre noget ved, så vi ikke bruger kræfterne på noget, vi ikke kan lave om. Både via mails og nogle gange orienterer jeg også mine kolleger på onsdagsmøder. Jeg har arbejdet seks og et halvt år som sikkerhedsrepræsentant, og jeg er blevet ret vild med det. Vi har netop gennemgået vores APV, hvilket for mig er den tredje som sikkerhedsrepræsentant, og det er rart for mig at kunne konstatere, at vi har fået det væsentligt bedre på nogle punkter. Hvis man er sammen om en indsats, så sker der noget. Derfor er det vigtigt, at man har en god ledelse, tillidsmand og kolleger i ryggen, og det synes jeg, at jeg har. Men et godt arbejdsmiljø handler også om, at krav og ressourcer passer rimeligt sammen. Else Røndal Olsen, sygeplejerske/stråleterapeut og SR, stråleterapien på Onkologisk Afdeling Århus Sygehus, Nørrebrogade For halvandet år siden arbejdede jeg i sygehusverdenen, og jeg er blevet positivt overrasket over skiftet til hjemmesygeplejerskers verden. Jeg havde kun arbejdet her i fire måneder, da vi var til det første teambuildingsarrangement. Et arrangement der gjaldt alle også på tværs af faggrupper, hvilket jeg synes var meget givtigt. Generelt mener jeg, at vi bliver tilbudt mange gode og relevante kurser, som vi er mange, der benytter os af. I efteråret 2009 blev jeg sikkerhedsrepræsentant, og jeg troede ærlig talt, at det handlede om, at jeg skulle anmelde stikskader. Men jeg har indset, at titlen omfatter langt mere bl.a. fokus på arbejdsmiljø, og det synes jeg er rigtig spændende, men jeg glæder mig også til at blive klædt bedre på. Jeg og en hjemmehjælper er blevet spurgt, om vi vil være trivselsmedarbejdere, hvilket vi har takket ja til. Vi skal derfor på kursus for at få et indblik i, hvad titlen indebærer. Kurset har et kreativt fokus, hvor en skuespiller eksempelvis skal give os et boost i forhold til arbejdsmiljø. Jeg håber og tror på, at det er til gavn for arbejdspladsen, at vi får inputs og lærer teknikker til at forbedre arbejdsmiljøet. Dorte Bach, hjemmesygeplejerske og SR, Distrikt Sønderland Syd, Holstebro 16 DSR midt DSR midt 17

10 stafetten Tekst Ditte Scharnberg Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i Kreden. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter. Nye veje i kampen for ligeløn Arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen mener, at sygeplejersker har gode muligheder for at udnytte den politiske opmærksomhed på uligelønnen. an kan aldrig kæmpe den samme Mkamp to gange. Som gode generaler gør, skal I finde nye strategier. Ordene kommer fra Henning Jørgensen som bud på, hvordan overenstkomstsituationen 2011 for offentligt ansatte tegner sig. Den største opmuntring ser han i det politiske fokus på uligelønnen. Ikke mindst med konflikten i 2008 har I fået kravet om ligeløn på den politiske dagsorden. For mig at se har Dansk Sygeplejeråd og andre offentligt ansattes faglige organisationer store muligheder for at udnytte det politikvindue, der med Lønkommissionens arbejde nu er åbnet i forhold til at erkende uligeløn som et samfundsmæssigt problem, siger Henning Jørgensen. Politikerne skal blande sig Lønkommissionens netop udkomne rapport viser klart, at der er en kønnet løndannelse i Danmark også på tværs af den offentlige og den private sektor, siger Henning Jørgensen. Han ser uligelønnen som et klart politisk anliggende. Al den snak om at politikerne ikke skal blande sig er noget værre sludder. Jeg mener, de faglige organisationer skal bede politikerne om at blande sig, ellers får vi aldrig løst problemerne med uligeløn. Lønforskellene er så store, at de ikke vil kunne udlignes gennem mindre forbedringer tilkæmpet i overenskomsterne. Katedraler i smalhalstider Hvad angår mulighederne for at komme igennem med økonomiske krav i forbindelse med OK 11 er Henning Jørgensens vurderinger ikke opmuntrende: Jeg ser sort på det øknomiske råderum for forhandlingerne for de offentligt ansattes overenskomster Hvor den økonomiske situation op til forhandlingerne i 2008 gjorde det muligt at stille krav om lønstigninger større end på det private område - hvem husker ikke kravet om de 15 % - så er det helt indlysende, at det økonomiske udgangspunkt med den megen smalhals denne gang stort set er lig nul. I 2008 var der desuden udtalt mangel på arbejdskraft; i øjeblikket foregår der nedskræinger og fyringer i sundhedsvæsenet. Henning Jørgensen understreger desuden, at de indgåede aftaler på det private område kun gav meget små stigninger på normallønsområdet. Dertil kommer, at reguleringensordningen (udligningen af lønstigninger mellem det offentlige og det private område, red.) betyder, at der allerede er gnavet mellem 1,4-1,5% af den forventede 3% ramme for de nye forhandlinger. Så det ser alt i alt meget tyndt ud Han taler hurtigt og skarpt, den engagerede arbejdsmarkedsforsker, men opsummerer så lattermildt: Det kan være svært at bygge katedraler i smalhalstider, men husk på: Læs mere om Lønkommissionens rapport på dsr.dk Man gjorde det alligevel, så man skal ikke give op på forhånd. Folkestemning i medierne Som en særlig udfodring peger Henning Jørgensen på, at den danske model reelt er afskaffet. Det nuværende misk-mask med at staten både er lovgiver og budgetmyndighed, og at de regionale arbejdsgiveres råderum er at sammeligne med at køre skinnebil i Tivoli, gør forhandlingssituationen utrolig udfordrende for de faglige organisationer. OK 2008 viste, at der i befolkningen er stor opbakning til kravet om ordentlige vilkår for offentligt ansatte herunder til kravet om ligeløn. Det bliver en udfordring at holde fast i kravet ikke mindst at italesætte ligelønskampen gennem medierne, for det er først og fremmest folkestemningen, som den viser sig i medierne, politikerne har respekt for. De faglige organisationer skal bede politikerne om at blande sig, ellers får vi aldrig løst problemerne med uligeløn. Henning Jørgensen, professor til - knyttet Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning og Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), AUC. 18 DSR midt DSR midt 19

11 FAGNYT Tekster Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Sengeafsnit på Århus Universitetshospital, Risskov og Regionspsykiatrien Randers har evalueret et projekt, der siden foråret 2009 har sat fokus på at forbedre arbejdsmiljøet. Kredsen har sammen med FOA vundet sag om arbejdsmiljø på forsorgshjemmet Østervang i Århus. Det hjælper at tage kampen op Løber man panden mod en mur i sager om dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så tøv ikke med at kontakte kredsen. Sådan lyder opfordringen fra kredsnæstformand Birgitte Krusell, der også er formand for kredsbestyrelsen arbejdsgruppe om arbejdsmiljø. Ledelsen skal løse problemerne Kredsen har sammen med FOA netop vundet en sag om arbejdsmiljø på forsorgshjemmet Østervang i Århus. Gennem længere tid havde der været problemer med det psykiske arbejdsmiljø og mobning på en afdeling på arbejdspladsen, og da ledelsen ikke ville samarbejde med de tillidssvalgte om en undersøgelse af forholdene, valgte DSR og FOA at anmelde arbejdspladsen til Arbejdstilsynet. Vi har fået fuldt medhold fra Arbejdstilsynet, og ledelsen skal nu udarbejde en tids- og handlingsplan, som inddrager de tillidsvalgte. Planerne skal beskrive hvilke initiativer, hvordan og hvornår, ledelsen vil iværksætte for at løse, forebygge og håndtere problemerne med mobning, siger Birgitte Krusell. Det er en klar sejr for de ansatte og for de faglige organisationer, som vi glæder os over, siger Birgitte Krusell. Når samarbejdet svigtes Birgitte Krusell gør opmærksom på, at i langt de fleste tilfælde kan problemer med arbejdsmiljøet løses ved at bruge de muligheder, der findes på arbejdspladsen: sikkerhedsrepræsentant, sikkerhedsorganisation og MED-udvalg. Men i nogle situationer kører tingene skævt, og så gælder det om ikke at give op, men at henvende sig, så vi kan bruge de andre muligheder, vi som faglig organisation har, fx anmeldelser til Arbejdstilsynet. Kredsnæstformand Birgitte Krusell: Er der problemer med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, så tøv ikke med at kontakte kredsen. Er der brug for vejledning om arbejdsmiljø på din arbejdsplads, kan din sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kontakte kredsens arbejdsmiljøkonsulent Kirsten Holmboe; midt-kho@dsr.dk Bedre arbejdsmiljø i psykiatrien Projekt Psykisk Arbejdsmiljø i Psykiatrien har haft som mål at lette arbejdsgange, da hverdagen for mange medarbejdere er blevet uoverskuelig. Projektet har haft tre fokuspunkter. Balance mellem arbejdsmængde/opgaver og ressourcer, sikkerheden i forhold til patienter og kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere. Udbyttet af projektet skulle gerne blive en bedre hverdag med mindre stress og sygefravær hos medarbejderne. Psykiatrisk sygepleje er spændende Anna Katrine Fly Mathiasen er 25 år og uddannet sygeplejerske i Hun er begejstret for at arbejde med psykiatrisk sygepleje. Jeg synes, at jeg arbejder på en rigtig god afdeling, som er S2, en almenpsykiatrisk afdeling i Risskov, hvor den overvejende del af indlæggelserne er patienter med en skizofrenidiagnose, fortæller Anna Katrine Fly Mathiasen. Hun har ikke selv arbejdet på en afdeling, der har været omfattet af projekt Psykisk Arbejdsmiljø i Psykiatrien, men hun kender projektet og ærgrer sig over projektets blandede resultater. Det er godt, at ledelsen arbejder på at forbedre arbejdsmiljøet, og derfor er projektet et virkeligt godt initiativ. Det er dog Anna Katrine Fly Mathiasen: Der er mange glæder ved at arbejde med psykiatrisk sygepleje. paradoksalt, at man forsøger at rekruttere personale til psykiatrien, samtidig med at man melder ud, at medarbejdere har røde dage, hvor de er under stort pres. Blandet succes Af evalueringspjecen fremgår det, at nogle afsnit og afdelinger bestemt ikke havde nemt ved at implementere de tre punkter, mens projektet for andre var succesfyldt. Henrik Ørskov, FTR på Psykiatri og Social i Risskov, mener, at afsnit N8 i Risskov er succeshistorien i projektet. N8, som er et afsnit for voksne med affektive lidelser, har haft fokus på struktur og på at konkretisere kerneopgaver, fortæller han. Konkretiseringen er foregået ved hjælp af en blinklysordning, hvor medarbejderen starter dagen med at markere med en rød, gul eller grøn farve på en tavle. Farverne indikerer, hvilken type arbejdsdag det ser ud til at blive. N8 har følt stort ejerskab til projektet, og engagementet har derfor været meget stort, hedder det i evaluerings rapporten. Ændret image nødvendigt Anna Katrine Fly Mathiasen mener, at løsningen til et bedre arbejdsmiljø højst sandsynligt handler om flere tilførte midler og bedre normeringer, hvilket kan være svært at få gennemført. Hun mener også, at en imageændring er nødvendig, hvis man lettere skal rekruttere og fastholde personale i psykiatrien. Der kan eksempelvis være større fokus på glæden ved relationsbehandling samt de mange smil, det giver at arbejde med mennesker på så nærværende plan. Det er nødvendigt at aflive nogle myter inden for feltet, og så er det vigtigt at fremhæve, at personalet har et højt fagligt niveau, og at der er masser af specialemuligheder og kurser, der kan sikre én udvikling i faget, fortæller Anna Katrine Fly Mathiasen og slår fast: Der er så mange glæder ved at arbejde med psykiatrisk sygepleje. 20 DSR midt DSR midt 21

12 MIDTNYT Tekst Marie Adelstorp KALENDER Udstil i medlemshuset Har du en kreativ hobby, eller går du med en kunstner i maven, så får du nu mulighed for at udstille dine værker i medlemshuset i Silkeborg. Om det er lertøj, malerier eller noget helt tredje er underordnet. Det vigtigste er, at man har lyst til at dele sin kunnen med de personer, der opholder sig i kredsens medlemshus, fortæller sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem Annie Thomsen, der er en af initiativtagerne bag projektet. Kontakt Annie Thomsen (anniethomsen@hotmail.com) hvis du kunne tænke dig at udstille på Marienlystvej 14 i Silkeborg. Har du stemt? Dansk Sygeplejeråd skal have to nye næstformænd. I den anledning har fire kandidater meldt deres kandidatur til posterne. Blandt Anni Pilgaard, kredsformand for DSR, Kreds Syddanmark, Dorte Steenberg, næstformand i DSR, Gert Petersen, kredsnæstformand i Kreds Midtjylland og kredsformand i Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh, skal de to næstformænd findes. I Dansk Sygeplejeråd vælges næstformændene direkte af de aktive medlemmer, der tæller knapt sygeplejersker. Selve valghandlingen begyndte mandag den 17. maj og afsluttes mandag den 7. juni. Alle stemmeberettigede sygeplejersker har mulighed for at stemme via brev, sms eller elektronisk via internettet. Hvis du ikke allerede har stemt, så husk at få det gjort inden den 7. juni Læs mere på kredsens hjemmeside under Kredsen/Valg/Næstformandsvalg 2010 DSR er på Facebook er du? Flere end 1600 personer er allerede fan af Dansk Sygeplejeråd på Facebook. Er du én af disse? Ellers har du stadig muligheden for at blive det. Dansk Sygeplejeråd har sin egen side på Facebook. Her har du mulighed for at blive fan af Dansk Sygeplejeråd. Du kan også sende en guldfirkløver til en sygeplejerskeven eller kollega, som du mener, er guld værd. Endelig kan du være med i diskussioner og kommentere på artikler og oplysninger, som Dansk Sygeplejeråd løbende opdaterer sine gruppemedlemmer med. Gå ind på og se nærmere. Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på Møder og temadage TR TR Sundhedsplejersker 4. oktober 2010 kl Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg TR Hospice 9. september 2010 kl Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg SR Introduktion til kredsen for nye SR ere og TR ere 21. juni og 2. september 2010 kl (Nærmere information følger på hjemmesiden) SR sekundær og psykiatri, Øst: 10. juni 2010 Mindegade 10, Århus SR primær og sundhedsplejen, Øst: 9. juni 2010 Mindegade 10, Århus SR primær og sekundær, Vest: 7. juni 2010 Fredericiagade 27-29, Holstebro Informationer om tidspunkt og dagorden ses på hjemmesiden FTR Primær: 8. juni, 26. august og 28. september 2010 kl Sekundær: 30. august og 30. september 2010 kl Seniorer Informationer om arrangementer følger i Sygeplejersken og på Der er landsmøde august 2010 på Bornholms Højskole Tilmelding til højskolen: Ringkøbing Kontaktperson, Ringkøbing: Birthe Larsen Viborg /Skive 15. juni 2010 Sommerudflugt til DSRs nye kontor i Silkeborg og Midtjyllands Kunst Center i Bryrup 16. september 2010 Besøg på Hospice Limfjord, Skive 6. december 2010 Julefrokost på Dalsgaards Antik, Dommerby, Skive Kontaktpersoner, Viborg: Edna Mølgaard, og Annelise Møller, Århus 7. september 2010 Sensommertur til Silkeborg bl.a. med besøg og omvisning i det nye medlemshus 5. oktober 2010 Dragt med magt v. sygeplejelærer Winnie Høgså. 2. november 2010 Et emne om kunst eller litteratur. 7. december 2010 Julefrokost Arrangementerne foregår kl , Mindegade 10, kælderen, Århus C Tilmelding eller Kontaktperson, Århus: Hanne Kristensen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl Oplysninger om tid og sted, dagsorden og referater finder du på wwww.dsr.dk/ midtjylland Møderne afholdes: 14. juni august september 2010 Generalforsamling 2010 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midt jyllands ordinære generalfor samling afholdes tirsdag 26. oktober 2010 i Silkeborg. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være kredsbestyrelsen i hænde senest fredag 1. oktober DSR midt DSR midt 23

13 Åbningtider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland er åbent i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl Mandag-torsdag kl Fredag kl Fredag kl Telefonerne Bemærk: er åbne alle hverdage mellem Kontorerne og 15.00, i Århus dog Holstebro har ikke onsdag, fremover hvor ikke telefonerne faste åbningstider, er lukket. men vi er stort set altid til rådighed. Bemærk: Du skal bare ringe i forvejen og Kontorerne aftale i Århus tid. og Holstebro har ikke faste åbningstider, men vi er stort set altid til rådighed. Du skal blot ringe i forvejen og aftale tid. Find og vind! Et sted i magasinet kan du finde de genstande, der af afbilledet her. Find siden og send os din besvarelse via kredsens hjemmeside. Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsens lod om at finde en heldig vinder af en CD. Du kan deltage i konkurrencen gennem en svarblanket på Se genvejslink på forsiden under Lige nu. Konkurrencen kører til og med søndag d. 4. juli Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 27.