VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Holmen 1.5
|
|
- Leif Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Holmen 1.5
2 1.5 HOLMEN inklusive Nyboder, Holmens Kirke og Kirkegård, Søkvæsthuset og Hangar H Stedet Øst for Københavns Havn i Indre By omfatter kulturmiljøet Arsenaløen, Christiansholm, Frederiksholm, Dokøen, Nyholm og Hangar H på Margretheholm på Holmen samt Søkvæsthuset på Christianshavn. Vest for Københavns Havn i Indre By indgår endvidere Nyboder, Holmens Kirke ved Holmens Kanal, Holmens Kirkegård nord for Østre Anlæg samt Grødhuset i Rigensgade. Kulturmiljøet afgrænses af: Trangraven, Fregatløbet, Flådens Leje, Elefantløbet, Krudtløbet, Søminegraven, Tømmergraven og Laboratoriegraven samt matrikelgrænsen for Hangar H på Margretheholm Matrikelgrænsen for Søkvæsthusets bygninger, der ligger i området mellem Overgaden Oven Vandet, Bådsmandsstræde og Prinsessegade Østervoldgade, Store Kongensgade, Gernersgade, Borgergade, Fredericiagade, Gammel Vagt, Sankt Pauls Gade og Rigensgade, der dækker Nyboder samt matrikelgrænsen for Grødhuset på vestsiden af Rigensgade Matrikelgrænsen for Holmens Kirke Matrikelgrænser, der omfatter Holmens Kirkegård. Kulturmiljøet hænger sammen med: Slotsholmen, hvor Gammelholm var forgængeren til Holmen. Det var her Flådens skibe blev udstyret med våben og proviant. Til Flådens aktiviteter på Gammelholm hører Tøjhusmuseet, Proviantgården, Bryghuset og den tidligere Orlogshavn mellem disse to bygninger, som i dag rummer Det kgl. Biblioteks Have. Trekroner, Lynetten og Prøvestenen, som var søforter Rosenborg Slot, Fæstningsringen og Københavns middelalderby, som alle har rødder i hovedstaden som middelalder- og fæstningsby. Tid Kulturmiljøet omfatter enevældens tidsepoke fra omkring 1660 til 1849 samt industrialismens tidsepoke frem til lukningen af produktionen af motortorpedobåde i Begrundelse Holmen er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget som et af de 25 nationale industriområder, der illustrerer den Oversigtskortet viser 12 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet 'København som hovedstad'. For hver af de grønne flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 1.5 Holmen inklusive Nyboder, Holmens Kirke og Kirkegård, Søkvæsthuset og Hangar H. danske industrihistorie i perioden Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at Holmen er den ældste og længst fungerende arbejdsplads i Danmark var det førende teknologicenter i Danmark i og 1800-tallet, hvorfra ny teknologi blev spredt har bevarede bygninger, der afspejler flere af de vigtigste perioder i Danmarks industrialisering. Holmen har haft overordentlig stor betydning for Københavns industrihistorie, idet industrialiseringen inden for skibsbyggeri tager sin begyndelse her. Flåden var tidligt ude med ny teknologi og formåede at tilpasse sig skiftende tiders krav og udfordringer. Denne udvikling har efterladt sig tydelige spor, der stadig kan ses og opleves, bl.a. i form af Philip de Langes Mastekran fra 1749, Ferdinand Meldahls grovsmedje fra 1861 og Motortorpedobådsværftet fra Sidstnævnte fremstår dog i en noget ombygget form. Danmark havde i mange år en betydelig rolle som europæisk sømagt med udgangspunkt i Holmen, der var hovedbasen for den danske orlogsflåde. Desuden var Holmen igennem mere end 300 år Danmarks største arbejdsplads. 2
3 Holmen var oprindelig en fællesbetegnelse for alle de områder omkring havnen, hvor den danske flådes skibe blev fremstillet, repareret, vedligeholdt og opbevaret, og udgjorde et bysamfund i sig selv, der var klart afgrænset i forhold til København. Her havde flåden sine arbejdspladser og boliger, egne love og fængsel, hospitaler og skoler, kirker og kirkegårde mv. Det bør i den forbindelse erindres, at vand tidligere snarere bandt landområder sammen end skilte dem - ikke mindst for søens folk, og derfor ligger kulturmiljøets delområder fysisk adskilt med Holmen som kerneområde og med Nyboder, herunder Grødhuset, Søkvæsthuset og Holmens Kirke og Kirkegård som dets relationer. Herudover er relationen til den tidligere krigshavn/orlogshavnen, Tøjhusmuseet, Proviantgården og Christian IV s Bryghus i Slotsholm kulturmiljø også væsentlig at fremhæve. Funktionen i kulturmiljøet er i det store og hele ophørt, Afgrænsning af kulturmiljøet Holmen Afgrænsning af industrimindet Holmen Bærende bevaringsværdier Værdifulde bebyggelsesflader men de fysiske sammenhænge er bevaret, herunder fortællingen lag-på-lag om København fra Christian IV s tid, København som kongelig residensby og dermed sæde for rigets flåde og Holmens industrielle udvikling. Kulturmiljøets bevaringsværdier Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen af kulturmiljøet som helhed: Holmen: Arsenaløen med Arsenalet. Christiansholm. Frederiksholm med to maskinværksteder, Kobbersmedjen, Grovsmedjen, Hovedmagasin, kedelsmedje, Takkelloft, masteskure, kanonbådsskure, motortorpedobådsværft og administrationsbygninger. Dokøen med Dokken og højbanekraner. Nyholm med Holmens Hovedvagt, Sixtus Batteri, kaserner og Christian IV s mastekran. Hangar H på Margretheholm Omliggende, afgrænsende vandområder: Trangraven, Fregatløbet, Flådens Leje, Elefantløbet, Maskingraven, Krudtløbet, Søminegraven, Tømmergraven, Erdkehlgraven, Snedkergaven, Proviantmagasingraven, Arsenalgraven, Laboratoriegraven, Takkelloftgraven og Hovedmagasingraven. Værdifulde landskabstræk 3
4 Følgende strukturer og elementer har desuden betydning for forståelsen af kulturmiljøet som helhed: Nyboder, der rummede boliger mv. for flådens folk. I dag anvendes bygningerne som tjenesteboliger for forsvarets personale Holmens Kirke og Holmens Kirkegård. Kirken er i dag sognekirke, men både kirke og kirkegård anvendes fortsat af søværnets folk Søkvæsthuset - et lazaret (hospital for flåden) for flådens folk Grødhuset, der er flådens ældste søkvæsthus. Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk En flådehavn har været en uløselig del af København siden senmiddelalderen, hvor København for alvor blev hovedstad. I 1510 oprettede Kong Hans et egentligt værft for flådens skibe i byen, og han betragtes derfor som flådens grundlægger. Byen lå i denne periode inden for et middelalderligt voldanlæg, hvor Københavns Slot lå isoleret på Slotsholmen. Her var København hovedstad, men til Danmark hørte Sverige og Norge (Kalmarunionen), og placeringen var derfor nærmere bestemt af handelsmuligheder end af militært forsvar. Efter Kalmarunionens opløsning kæmpede Danmark og Sverige om magtherredømmet i Norden, og Københavns status som handelsby ændrede sig derfor markant i 1600-tallet. I årene 1599 til 1605 anlagde Christian IV en ny krigshavn, Orlogshavnen, på Slotsholmen, og omkring Orlogshavnen blev Proviantgården og Tøjhuset bygget i perioden op til 1620, så flådens skibe kunne udrustes inden afsejling. Med den nye krigshavn fik byen åben kontakt til farvandet mellem Slotsholmen og Amager, som måtte beskyttes mod angreb, og Christianshavns første tre bastioner blev derfor anlagt omkring 1617 og skulle dække havnen og byen mod angreb. I 1658 måtte Danmark efter militært nederlag afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, og det betød, at der var brug for en kraftig udvidelse af Københavns forsvarsværk. Ved enevældens indførelse i 1660 blev kongen lig med staten, og udvidelsen af Københavns forsvarsværk var derfor også en markering af den nye statsform. Derudover var der under enevælden et stærkt ønske om at være en nationalstat med stående forsvar, frem for tidligere perioders brug af lejesoldater, som havde vist sig at være katastrofal i krigene imod Sverige. Flåden og Holmen blev derved indbegrebet af København som hovedstad og Danmark som europæisk sømagt. Holmen Som led i opbygningen af København som militærbase anlagde Christian V et flådeleje ved småholme øst for Toldboden, men flåden var i bestandig vækst og krævede stadig mere plads. Nyholm blev anlagt i 1690, og var den første del af de flådetekniske anlæg mellem flådelejet og Christianshavns Vold. Ved yderligere opfyldninger opstod Frederiksholm, Arsenaløen, Dokøen og Christiansholm, og senere (omkring 1. verdenskrig) også Margtetheholm. Hertil hørte også opbygningen af værft, værksteder, kaserneanlæg, administrationsanlæg mv., som i forbindelse med opfyldningen af de kunstige øer skete udefra og ind mod midten. De ældste bygninger var således dem, der lå yderst. Holmen var i mange år hovedbase for den danske orlogsflåde, og de militære anlæg på Holmen fungerede nærmest som et selvstændigt samfund, der ikke havde det store behov for forbindelse med byen, og ej heller store vejforbindelser. Efter Englændernes erobring af København og deres bortførelse af den danske orlogsflåde i 1807 var landets rolle som europæisk sømagt ophørt. Fæstningsanlægget omkring København havde vist sig utilstrækkeligt og blev hurtig forældet af ny teknologi. Den storslåede militærhistoriske æra var dermed endegyldig slut. Til gengæld begyndte en ny æra for Holmen industrisamfundets æra. Det var her industrialiseringen inden for skibsbyggeriet tog sin begyndelse, og værftet her var førende frem til midten af 1800-tallet. Det var også her dampkraft blev taget i brug i produktionen for første gang i Danmark i 1790, og i 1806 blev der indkøbt to avancerede Boulton & Watt maskiner til Ankersmedjen på Gammelholm. I midten af 1800-tallet måtte værftet omstille produktionen til de nye dampdrevne jernskibe, og dette medførte også øget brug af dampkraften i produktionen. Desuden blev en del træværksteder overflødige, mens smedjer mv. fik større betydning. Denne udvikling kan umiddelbart ses i en række nye værkstedsbygninger, smedjer mv., som blev tegnet af arkitekt Ferdinand Meldahl. Flåden tog del i den store teknologiske udvikling i samarbejde med Burmeister & Wain, B&W, der flyttede til Christianshavn i 1846 og fik sine første anlæg på Refshaleøen nord for Holmen i Dette skete både ved formaliseret samarbejde og ved en uformel vandring af arbejdskraften mellem de to arbejdspladser, idet den skotske ingeniør Wain, der var partner i Burmeister & Wain, tidligere var underdirektør på flådens værft. I slutningen 4
5 Holmen med kanonbådsskurene på Frederiksholm i forgrunden. Holmen ca var en stor arbejdsplads med liv og leben langs kajerne året rundt. Skankt Pauls Kirkeplads en forårsdag i En enkelt bevaret 'gul karré' mellem de i 1800-tallet opførte bygninger. af 1800-tallet begyndte flådens værft dog at sakke bagud teknologisk set, fordi der ikke var sket udbygning af maskinkraften og de fysiske anlæg på værftet. Alligevel blev der produceret torpedobåde, panserskibe - og efter 1911 også ubåde på værftet. Bag Minebådsgraven blev der desuden under 1. verdenskrig bygget en flyvebådsstation, Margretheholm, som blev brugt frem til Margretheholm er under omdannelse til boligområde, og tilbage står bl.a. den kæmpestore lagerhal med buet tag - Hangar H, der også er kendt som Catalina-hangaren eller Vandflyverhangaren, og som indvendigt er ombygget til kontorformål. I 1993 blev Flådestation København officielt nedlagt og skiftede status til marinestation. Søværnet har kun enkelte institutioner tilbage på Holmen, og hovedparten af Holmen er åbnet for offentligheden som rekreativt område. Der er opført nyt boligbyggeri, bl.a. den nyere etagebebyggelse Halvtolv, hvor bygningsanlægget ligner de kanonbådsskure, der tidligere lå på arealet. Desuden genanvendes mange af flådens bygninger af forskellige Nyboder i Skråfoto af Det Gamle Nyboder Monumentet i midten er over admiral Edouard Suenson, som førte de danske styrker i Slaget ved Helgoland i Monumentet illustrerer den tætte forbindelse mellem flåden og Nyboder. statslige institutioner, herunder Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Rytmisk Musikkonservatorium. Delområder og enkeltelementer Nyboder I opførte Christian IV Nyboder som boliger til flådens folk. Af den første bebyggelse er nu kun en enkelt længe bevaret. Nyboder blev udbygget i flere omgange - de sidste rækker opførtes i 1780'erne, men i perioden frem til 1873 blev Nyboder kraftigt beskåret, og også senere saneringer og gadeudvidelser krævede nedrivninger. I dag er der stadigvæk krav om, at man er ansat i forsvaret, hvis man skal bo i Nyboder. I forbindelse med udbygningen af søværnets samlede aktiviteter på Holmen og Nyboder blev der i 1854 oprettet en skole for søetatens døtre. Bygningen fungerede som pigeskole i knap ti år, og herefter fungerede ejendommen som hjemsted for Søværnets Kadetskole frem til efter 2. verdenskrig. 5
6 Flådens folk kunne tidligere have et blakket ry, som værende ugudelige og drikfældige. Derfor opførtes Sankt Pauls Kirke omkring 1878, som et forsøg på at få kristendommens moralsæt ud til Nyboders beboere. Kirkens påvirkning var også tænkt som et værn mod de socialistiske ideer og det oprør, som opstod i Europa på dette tidspunkt, og som man fra statens side kunne frygte blev bragt til landet som følge af de flådeansattes mange rejser. Det var idéer, som kunne være farlige i et selvstændigt samfund med adgang til våben. I 1865 til 1878 var Nyboder til debat, bl.a. anført af byplanlægger og arkitekt Mehldahl, idet man ønskede at modernisere de utidssvarende boliger syd for Nyboder. I 1886 udmundede det i konkrete resultater, idet de første nye karrelænger omkring Sct. Pauls Kirke kunne tages i brug. Det var Arbejdernes Byggefond, som lod de moderne karrebygninger opføre. Disse var mere rummelige og med indlagt gas og vand. Nyboder og det omkringliggende kvarter kom dermed til at udgøre et selvstændigt samfund med bl.a. egen jurisdiktion, vagtbygning, egne skoler og hospital. Søetatens Pigeskole blev oprettet som skole for søetatens døtre. Bygningerne rummer store arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter og er fredet. Holmens Kirke I 1617 lod Christian IV bygge boliger til orlogsflådens folk i området mellem Sankt Nikolaj Kirke og Holmen. Den øgede befolkning i området skabte behov for en ny kirke, som kongen lod indrette i den tidligere ankersmedje. Kirken blev udvidet i 1641, så den fremstod som en korskirke. Bygningen blev også indrettet til navigationsskole. Nyboder følger Christians IV s stramme renæssanceplan fra begyndelsen af 1600-tallet. 6
7 Holmens Kirke var oprindeligt opført som ankersmedje, men blev omkring 1641 indrettet til kirke og navigationsskole. Bygningen, der ligger ud til Børsgraven, har betydning for forståelsen af kulturmiljøet som helhed. Holmens kirkegård Holmens kirkegård, også kaldet 'Skibskirkegården', blev indviet i 1666, og var oprindeligt forbeholdt ubemidlede matroser og deres familier. I dag er den Københavns ældste kirkegård i brug - den må benyttes af andre end søens folk. Grødhuset - flådens ældste søkvæsthus I 1668 lod Frederik III opføre et guldhus i Rigensgade til alkymisten Borri. Efter kongens død blev bygningen indrettet til kvæsthus for flåden, men pladsen blev for trang, og kvæsthuset på Christianshavn blev taget i brug i stedet. Bygningen blev fra 1695 anvendt af en privilegeret (dvs. udnævnt af kongen) uldmanufaktur, og fra 1719 blev den brugt som Kgl. Militært Ulden Manufakturværk frem til Efter en brand i 1759 blev den nuværende bygning opført, og da den kgl. uldmanufaktur flyttede virksomheden til Usserød Klædefabrik, blev der på ny oprettet et sygehus i Rigensgade nr. 7-9, men denne gang et garnisonssygehus, kaldet Grødhuset. Søkvæsthuset på Christianshavn Kvæsthuset blev opført i 1754 som opfostringshus for drenge, men blev i 1776 ændret til søkvæsthus for flådens folk frem til 1830 erne. I 1817 blev der indrettet statsfængsel i bygningen, og bygningen blev bl.a. også anvendt til elevskole for Søværnet. Siden 1989 har Orlogsmuseet haft en udstilling om den danske flådes historie i sidefløjen, Bådsmandsstrædefløjen, mens Farvandsvæsenet anvender de øvrige bygninger. Grødhuset er flådens ældste søkvæsthus, men har siden skiftet anvendelse. Det indgår som en del af området omkring Nyboder og Sct. Pauls Kirke, der har relation til Holmen - kulturmiljøets kerneområde. 7
8 Landskab Landskabskarakter De lave og flade holme i farvandet mellem Sjælland og den nordlige spids af Amager har frem til 1993 dannet grundlag for flådens mange aktiviteter i København. Vandet er på mange måder fortsat et fremtrædende landskabeligt element i kulturmiljøet, og det er også vandet, som via kanaler, vandgrave og havneløb, kæder delområderne med flådes mange bygninger og anlæg sammen med kerneområdet Holmen. Værdifuldt er også de mange udsigter og sigtelinjer over havnen til flådens karakteristiske bygninger og anlæg. Grønne rum med træer og plæner har betydning for kulturmiljøets sammenhængende bebyggelses- og landskabsstruktur. Oplevelsesrige delområder og enkeltelementer Tre særlig oplevelsesrige delområder med væsentlige landskabskvaliteter indgår i kulturmiljøet Holmen, Nyboder og Holmens Kirkegård. Holmen Holmen er karakteriseret af de mange alléer, der sammen med bygningskroppene skaber markante akser. Alleerne, veje, stier, pladser og de mange grønne anlæg med plæner og hække er sammen med kanaler og vandgrave med til at sammenkæde og understrege bebyggelsesstrukturen i det stramt opbyggede barkoanlæg, der omfatter alle holmene. Kanalerne har desuden ofte funktion af sigtelinjer mellem Holmen og byen på den anden side af havnen. 8 Holmens Kirkegård. Holmen er kendetegnet af en værdifuld grøn struktur, som er bestemt af alléer, hække, grønne pladser og områder og af vand i form af kanaler, grave mv.
9 Nyboder Landskabeligt omfatter Nyboder også det grønne bånd af små haver mellem blokkene, som hører til hver bolig, og som tidligere var kålhaver, der gav tilskud til husholdningen. Også i området med pladsen omkring Sct. Pauls Kirke ses grønne rum, og den grønne struktur udgør således et karaktertræk i dette delområde. Holmens Kirkegård Holmens Kirkegård er et velbevaret haveanlæg, der er opbygget af parallelle grusstier og velholdte beplantninger og grave, der rummer en række historiske gravminder for bl.a. flådens folk. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønstre Christian IV's byplanarbejder har haft afgørende betydning for såvel København, som vi kender den i dag, som for flådes København. Christian IV påbegyndte Christianshavn, anlagde Nyboder og Rosenborg, og hans planer udstak de overordnede rammer for udvidelsen af de indre volde, Kastellet, Christianshavns voldanlæg og herunder for Holmen. Renæssanceperioden afspejles i dette kulturmiljøs overordnede hovedstruktur, mens 1700-tallets baroktræk især dominerer bebyggelsesstrukturen på Holmen. Holmen Kendetegnende for Holmen er de mange bevaringsværdige arkitektoniske sammenhænge, som spænder vidt fra pragtbyggeri til mere ydmyge værksteder. De væsentligste bygninger, veje og anlæg blev opført i datidens fremherskende barok-stil i 1700-tallet. Det er derfor blevet denne stilretnings stræben efter orden og regelmæssighed, der var - og fortsat er - det toneangivende for bebyggelses- og vejstruktur. Dominerende bygninger er den yderste række af bygninger på Nyholm, Frederiksholm og Arsenaløen, som består af Holmens Hovedvagt, Sixtus Batteri, kasernerne, mastekranen og Hovedmagasinet, Kedelsmedje, Takkelloft, Masteskure og Arsenalet. Endvidere indgår det ombyggede motortorpedoværft på østsiden af Frederiksholm. Barokanlæggets træk ses bl.a. i de langsgående og tværgående alléer på Frederiksholm, som bebyggelse og grønne anlæg er underlagt. Holmen har gennem tiderne været højt prioriteret, hvad angår vedligeholdelse, renovering og fastholdelse af bygninger og omgivelser i barokstilen. Ved overdragelse af Holmen til civilt brug har flåden derfor bidraget med en enestående arkitektonisk, landskabelig og kulturhistorisk gave. De mange udsigter og sigtelinjer over havnen til og fra Holmen er værdifulde. Her udsigten over Maskingraven med Dokøens flydedok og kraner og videre mod Marmorkirken og Amalienborg. 9
10 Der en omfangsrig litteratur om Holmens bygninger, men her skal der her kun fremhæves tre, der rent industrihistorisk repræsenterer hver sin periode med godt og vel et hundrede års mellemrum: Philip de Langes Mastekran på Nyholm fra 1749 var i sin samtid et gigantisk monumentalt byggeri, der vidnede om en voksende produktion fra den spæde begyndelse af industrialismens tidsepoke. Kranen er en tømmerkonstruktion omgivet af en muret skal, som kun var opført som beskyttelse mod vind og vejr. Den karakteristiske trækonstruktion er øverst oppe surret sammen med reb. Mastekranens status er uomtvistelig, idet den med sine proportioner og sin størrelse dominerer hele havneområdet, og den har igennem mange år nærmest været et vartegn for Holmen. Hovedvagtens markante fremtoning understreges af pladsen med de to træer. Ferdinand Meldahls grovsmedje blev opført i Byggeriet er opført i gul blankmur og med høje slanke rundbuede og opsprossede vinduer i alle fire facader. Udvendigt er bygningen karakteriseret ved de kraftigt murede stræbepiller, der flankerer de store portåbninger. Bygningen er en typisk procesbygning, som både er lang og bred og har stor taghøjde. Bygningen udgør i dag en del af Kunstakademiets Arkitektskole. Den fredede Hangar H ved Minebådsgraven blev anvendt til vandflyvere. Motortorpedobådsværftet på Frederiksholm blev opført i Værftet var et kolossalt stort overdækket værksted, hvor de såkaldte MTB (motortorpedobåde) blev bygget og repareret. Bådene kunne sejle direkte ind på værftet gennem en decentral kanal. Proportionerne er gigantiske, og i sammenligning med mastekranen og smedjen markerer værftet - til trods for, at det er ombygget boliger - kulminationen på udviklingen af søværnets procesbyggeri, hvor produktionen af MTB stoppede i Delområder og elementer i bebyggelsen Nyboder Christian IV lod i udarbejde en diagonal byplan, Ny-København, hvor gadenettet udgik i stjerneform fra en cirkulær mønstringsplads. Nyboder var den første og også eneste - bymæssige bebyggelse, der blev opført efter denne byplan. I dag er den senere Borgergade og den lille gadestump, Gammel Vagt, de eneste rester af denne renæssanceplan. I den tætbebyggede Indre By udgør Nyboder en klart opfatteligt bebyggelsesstruktur. Området er eksempel på en af de længehusbebyggelser, der opstod som resultat af flådens og hærens rationelle løsning på mandskabets boligproblemer. De parallelle okkerfarvede stokbebyggelser i 1-2 etager er alle bygget to og to, samlet om hver 10 Meldahls grovsmedje Nyboder
11 Sankt Pauls Kirke med omgivende torv, og med de 2-etagers karrélænger i gule mursten, som ligger imellem Nyboders okkerfarvede stokbebyggelser. Den fredede mastekran ved Flådens Leje på Nyholm. Søværnet er fortsat tilknyttet Holmen, selv om Flådestation København blev lukket ned i
12 Bygninger på Nyholm langs Søminegraven Nyholms fine samspil mellem bygninger, anlæg, vand og landskab. 12
13 Motortorpedobådsværftet spiller en væsentlig rolle i Holmens industrihistorie. Værftet blev opført i 1854, men er i dag omdannet til lejligheder, men hallens gigantiske proportioner kan fortsat fornemmes. Kanonbådsskurene i sammenhæng med Erdkehlgraven udgør en del af de bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet. 13
14 deres lukkede have- eller gårdareal. Adgangsvejene ligger således i hvert andet mellemrum, og dette princip skaber en fin rytme på tværs af bebyggelsen, som fremstår i kontrast til den omgivende, høje murstensbebyggelse. Søkvæsthusene i Rigensgade og på Christianshavn Bygningerne der rummede søkvæsthuse er renoveret i overensstemmelse med bygningernes egenart, og begge er forsynet med en mindeplade, der oplyser om deres tidligere funktion mv. Holmens Kirke Kirken fremstår i dag i stort set den form, som den fik ved en renovering i I dag er korsbygningen malet i en rød grundtone, men med enkelte sten malet i gule og violette nuancer. Det store kapel og de mindre tilbygninger står i deres oprindelige blankmur. Sårbarhed Kulturmiljøet som helhed er sårbart i forhold til ændringer, der slører den lange historie, idet den ganske tydeligt lader sig aflæse i bybilledet i dag. F.eks. er bygningerne sårbare over for manglende eller forkert vedligeholdelse. Herudover er de karaktergivende og rumskabende elementer i form af træer, hække, plæner og haver følsomme over for indgreb eller manglende pleje, der kan opløse de værdifulde rumdannelser i kulturmiljøet som helhed. De ikke-fredede bygninger eller bevaringsværdige bygninger i kulturmiljøet, som relaterer sig til kulturmiljøets bebyggelsesstruktur, er sårbare over for til- og ombygninger, der i stil og materialevalg ikke harmonerer med den oprindelige udformning samt over for nedrivning. Holmen er sårbar over for byggeri og anlæg i selve havnen, f.eks. byudvikling, tårne og vindmøller m.v., som kan påvirke udsigten og oplevelsen af kulturmiljøets historie og funktion. Københavns Museums kortlægning af og viden om arkæologiske interesser peger på, at der uden for de opfyldte arealer med stor sandsynlighed kan træffes mange væsentlige fortidsminder under det eksisterende muldlag, som vil være yderst sårbare over for forandringer. Udviklingsmuligheder Ved ændring af mange af kulturmiljøets bygninger til anden anvendelse, f.eks. til boliger, statslige institutioner og kulturelle aktiviteter, er det vigtigt at bevare bygningernes og omgivelsernes ydre fremtoning. Desuden bør strukturen sikres, herunder vejforløb og bygningerne i samspil med de grønne, ubebyggede omgivelser med træer, gårdrum, anlæg mv. Det anbefales at udarbejde en vejledning om bygningsrenovering og vedligeholdelse samt pleje af den grønne struktur, herunder træer og buske mv. som supplement til den eksisterende lokalplan for Holmen. Der bør også tænkes i formidling af de tidligere militære bygninger, idet de rummer en stor fortælle- og oplevelsesværdi for såvel lokale som besøgende. Desuden bør der tænkes mere i tilgængeligheden af dette værdifulde og oplevelsesrige kulturmiljø, så det f.eks. er muligt for turister på fredelig og sikker vis at færdes til fods og på cykel via en rute, der forbinder de mange delområder via formidling undervejs. Nuværende sikring Holmen er omfattet af en bevarende lokalplan og en række af Holmens bygninger er desuden fredede. Nyboders arkitektoniske kvaliteter er sikret ved fredning. Søkvæsthusene på Christianshavn og Nyboders arkitektoniske kvaliteter er sikret ved fredning. Holmens Kirke og Holmens Kirkegård er beskyttet af lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, der har til formål at sikre, at der ikke sker den forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde. Lignende eksempler Carlsberg viser ligesom dette kulturmiljø de sociale forhold i industriens storproduktion i form af fabrik, boliger for direktør og ansatte, kirke, tennisbane mv., men Carlsberg var langt fra så selvstændigt og selvforsynende som Holmen med uddannelse, hospital, sociale ydelser mv. 14
15 Kilder Bydelsatlas for Københavns kommune Jørgen Selmer: Industrisamfundets Kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr i forbindelse med satsningsområdet 'Industrisamfundets Kulturarv'. Rapport udarbejdet af Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Kulturarvsstyrelsen: Industri, Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag, 2007 Thostrup, Sven (1989): Holmen og Orlogsværftet. I: Bo Bramsen (red.) København før og nu og aldrig. Palle Fogtdal København
16 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk
Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses
Læs mereKøbenhavn som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereKildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Refshaleøen - B&W 3.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Refshaleøen - B&W 3.6 3.6 REFSHALEØEN - B&W Periode Industrialiseringens første periode indtil 1855 Det industrielle opsving (1870-1885) Industrialiseringen
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereNYHOLM - KØBENHAVNS NYE ÅNDEHUL
NYHOLM - KØBENHAVNS NYE ÅNDEHUL KØBENHAVNS NYE ÅNDEHUL Nu forlader Søværnet Nyholm. Det giver en unik mulighed for at gøre øen til et åndehul og et folkeligt oplevelsessted for københavnerne og byens gæster.
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereLejligheder på Margretheholm med udsigt over København
Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE
Læs mereKILDE: KORT OG MATRIKELSTYRELSEN - DANMARK FØR OG NU
Stedets historie Holmens historie Holmen er et gammelt navn for de øer, der udgjorde flådebasen og orlogsværftet i Køben- havn. Anlæggelsen blev påbegyndt med den nordligste ø Nyholm i 1690 som aflastning
Læs mereDe fredede bygninger
Nyholm med anlæg og bygninger er særlig og historiefortællende i sin helhed. Det vil sige med alle eksisterende bygninger, anlæg og pladser, som de ligger i et sammenhængende kulturmiljø. Hele området
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt
Læs mereSjællandsgadekvarteret 4.9
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse.
Til Københavns Kommune København 27. september 2018 Vedr.: Forslag til tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 183 vedr. Ørkenfortet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer
Læs mere30. oktober Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereChristianshavn Christianskirken Købstaden
Christianshavn 1617-22 Christianshavn grundlagt. Opføres af den hollandske ingeniør Johan Semp efter ønske fra Chr. IV som så det nødvendigt at opføre en flådestation og voldanlæg foran sin residens for
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN INDHOLD Indledning... 3 Mål... 4 Baggrund... 4 Hvad er et kulturmiljø...4 Københavns fortællinger... 4 Kortlægning af kulturmiljøer... 5 Sikring af kulturmiljøer...
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN H.C. Ørstedværket 3.5 3.5 H.C. ØRSTEDVÆRKET Stedet Kulturmiljøet omfatter hele højspændingsværket med samtlige bygninger og tilbageværende infrastrukturanlæg,
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Op igennem attenhundredetallet gennemgik området endnu en række ændringer, idet Marineministeriet begyndte at sælge ud
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE DE GRÅ STOKKE I NYBODER HISTORIEN Nyboder er et af Københavns mest historiske kvarterer. Den lille rækkehusby, der siden anlæggelsen helt tilbage i 1631,
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereBy- og Kulturudvalget
By- og Kulturudvalget Referat 19. juni 2018 kl. 08:30 Slottet, Salen, Indgang C, 1. sal Mødet hævet kl. 12.30. Indholdsfortegnelse B. Sager til afgørelse i udvalget 22 Sprogøvej 23 og 63 - Møllers Villaby
Læs mereBTH-arbejdsgruppens foreløbige grundlagspapir for Nyholm /
BTH-arbejdsgruppens foreløbige grundlagspapir for Nyholm / 20-02-2018 Forsvarsforliget: Søværnets institutioner bliver flyttet fra Nyholm Aftalen på forsvarsområdet 2018-2023 blev indgået den 28. januar
Læs mereBilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk
Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges
Læs mereStrategi for maritim kulturarv
54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereUdsigten - 1432 København K
il salg Udsigten - 1432 København K Unikke lejligheder i nyetableret bydel på Margretheholm udsigten-boliger.dk Management S S SOREDAMS SØ IOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOANISK HAE KONGENSHAE ØSRE
Læs mereEnghavevej / Bavnehøj Allè 4.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 4.4 Enghavevej / Bavnehøj Allè Stedet Kulturmiljøet omfatter boligbebyggelsen vest for Vestre Kirkegård. Dertil
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet
Læs mereAfgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen
Læs mereNaboorientering om indretning af restaurant i Søminedepotet på Christianshavns Vold
Teknik- og Miljøforvaltningen Naboorientering om indretning af restaurant i Søminedepotet på Christianshavns Vold Center for Bygninger har modtaget en ansøgning om tilladelse til at indrette en restaurant
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KRUDTTÅRN ENHJØRNINGENS BASTION KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 29. juli 2014 Besigtiget af: Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. maj 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereAssistens Kirkegård 4.17
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Assistens Kirkegård 4.17 4.17 assistens Kirkegård Stedet Kuturmiljøet omfatter hele kirkegården omgivet af gaderne Jagtvej, Nørrebrogade, Kapelvej,
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mereKartoffelrækkerne 4.11
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kartoffelrækkerne 4.11 4.11 kartoffelrækkerne Stedet Kartoffelrækkerne ligger mellem Øster Farimagsgade og Søerne. Området afgrænses af Øster
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereDen aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige
Læs mereUdsigten. Lejligheder til leje på Margretheholm med udsigt over København. udsigten-boliger.dk. Management
Udsigten Lejligheder til leje på Margretheholm med udsigt over København udsigten-boliger.dk Management 2 UDSIGEN-BOLIGER.DK Moderne kvalitetsboliger...i ny bydel på Margretheholm S Lejebetingelser Boliger
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereTillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon
Læs mereBÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg
BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereLokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereBehandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby
Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.
Læs mereTil salg. Foreløbig præsentation af kontorejendom
Til salg Foreløbig præsentation af kontorejendom DOMMERGAARD BROGADE 3 5900 RUDKØBING Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Christiania 1.12
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Christiania 1.12 1.12 CHRISTIANIA Stedet Kulturmiljøet omfatter Fristaden Christiania dvs. dele af den gamle Bådsmandsstrædes Kaserne og del
Læs mereLOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992
LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereKøbenhavn som havneby. Nordhavn 2.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nordhavn 2.4 2.4 nordhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter hovedparten af Nordhavnsområdet med østsiden af Kalkbrænderihavnen, Skudehavnen, Færgehavnen,
Læs mereMortenstrupgård - høring om bygningsfredning
Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg
Læs mereEt bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby
Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.
Læs mereFra kaserne til boligområde
Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:
Læs mereAmagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter
Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-tekniske resumé Del 3 VVM-redegørelse - Bilag 4 Visualiseringsrapport Visualiseringsrapport Amagerforbrænding
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 23. april 2019] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 bygogplan@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 11. april 2019 Jour.nr.: 16/08288 Ophævelse
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR 79
KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE TØLLØSE STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: TØLLØSE STATIONSBY Historie og arkitektur I 1874 blev der på åben mark anlagt en station med tilhørende ledvogterhus der, hvor
Læs mereBilag oktober Sagsnr Dokumentnr
Bilag 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 22. oktober 2018 Sagsnr. 2017-0412100 Rapport om de miljømæssige konsekvenser af forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr.
Læs mereMen hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld
Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier
Læs mereARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens
ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereAnsøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab
Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg
Læs mereK L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER
COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET
Læs mereLokalplan for Solbjærget & Soldraget
Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger
Læs mereNotat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole
Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole ers Rand Etageboliger Vorup Skole Villaer 45 E rup/ Pade Villaer og rækkehuse Vorup Kirke svej Århu Vorup Plejehjem Rekreativt område Villaer
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs mereLokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her: planid=
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28. september 2017 Sagsnr. 2017-0310966 NABOORIENTERING Dokumentnr. 2017-0310966-4 Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 432 Carlsberg
Læs mereDer redegøres nærmere for baggrunden for forslaget i det følgende.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen Som drøftet med teknik- og miljøborgmesteren i vores møde den 8. august 2018, idet vi er opmærksomme på
Læs mere