Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne"

Transkript

1 Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne 1

2 Er du gået død i studiet? Selvom du er godt i gang med din videregående uddannelse, kan du stadig få brug for at bremse op og tænke dig om. Måske fordi du er blevet træt, eller måske fordi du er kommet i tvivl: Var det alligevel den rigtige uddannelse? Er du ved at gå i stå? Eller er eksamens- og læsepresset lige nu bare lidt for stort? Du er ikke den eneste. Der er rigtig mange studerende, der undervejs i studiet får brug for et kvalificeret pusterum, og årsagerne kan være vidt forskellige: Nogen er i tvivl om, hvorvidt de har valgt den rigtige studieretning og leder efter nye uddannelsesveje. Andre kan ikke affinde sig med studieformen på uddannelsen. Og andre igen er egentlig glade for deres studie, men trænger bare til at trække vejret, inden de vender tilbage til bøgerne. På højskolerne kender vi dem alle sammen. Og fælles for dem og for dig er muligheden for at holde ind til siden og tage et halvt års pitstop på en højskole. Her er det lysten, der driver værket. Og måske er et ophold med fokus på fællesskab, nye udfordringer og fagligt samvær netop den saltvandsindsprøjtning, du har brug for for at kunne vende tilbage til bøgerne, afklaret og med ny energi. Kan du genkende dig selv? Så læs videre. 2 3

3 Hvad er et pitstop på en højskole? Et pitstop er i udgangspunktet et normalt højskoleophold, hvor du sammen med de andre højskoleelever fordyber dig i og afprøver dig selv inden for forskellige fag og aktiviteter. Men at opholdet er et pitstop betyder, at du bruger højskoleopholdet til at genvinde motivationen og lysten til at studere, eller til at opkvalificere dit omvalg, hvis du har fortrudt din nuværende uddannelse. Et pitstop på en højskole er ikke en udvej, men nærmere en genvej til at finde tilbage til lærelysten. Den pligtfølelse, man oplever som fuldtidsstuderende, kan til tider vokse sig så stor, at den er på nippet til at kvæle selve glæden ved studiet, og frustrationen har i langt de fleste tilfælde intet at gøre med den enkeltes evner og forudsætninger. Højskolen er et tvangfrit læringsmiljø, og netop fordi du på højskolen er fri for eksaminer og karakterer, kan du bruge din energi på det, du gerne vil, i stedet for at være blokeret af alt det, du skal. Nogle højskoler har lavet særlige samarbejdsaftaler med en række uddannelser, der anbefaler de studerende at vælge netop denne højskole på grund af fagudbud eller fokus. Men faktisk kan du helt selv vælge den højskole, der passer dig bedst. Det er dig, der bestemmer, hvordan dit pitstop skal udformes, og du kan vælge mellem næsten 70 højskoler med over 300 forskellige fag. Jeg havde brug for at folde mig ud i nogle kreative fag for at få den basale lyst til at lære tilbage igen. - Anna Limborg, tidligere pitstop-elev 4 5

4 Hvad lærer man på en højskole? Hvordan undervises der på en højskole? Måske har du været på højskole før? Så ved du allerede, at et højskoleophold er en af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Og nåede du det ikke i løbet af et sabbatår, er pitstoppet en ny mulighed for at komme af sted. Både gennem det, du oplever, og de mennesker, du møder, er højskolen et unikt rum for læring uden karakterer og eksaminer! Det er her, du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for. Din hjerne vil blive udfordret med nye tanker og idéer, og du vil blive hørt og set. At gå på højskole er også at lære noget nyt hver dag. Du kan selv vælge, hvilke fag du vil have, og hvad du vil lære. Der er hverken et pensum eller karakterer, du skal leve op til, og der er heller ikke nogen skarp opdeling mellem undervisning og samværet i den resterende tid. Hvis du brænder for at skrive sange, kan du efter timerne arbejde videre med bandet i musiklokalet. Og hvis du er vild med udviklingspolitik og vil vide endnu mere, kan du fange læreren over aftensmaden og fortsætte diskussionen. Lærerne underviser i det, de brænder for, og er derfor både inspirerende og nærværende. Og endnu vigtigere, så er de og eleverne ligeværdige. På højskolen bliver du taget alvorligt som voksent menneske, og du kan derfor også selv være med til at præge undervisningen. Har du gode idéer til et fag, en særlig viden du gerne vil dele, eller et kreativt projekt du vil sætte i verden, så er mulighederne der. En dags undervisning på en højskole kan være sammensat af så forskellige fag som grafisk design, kitesurfing, elektronisk musik og idéhistorie. Du kan kort sagt gå i alle retninger, når du vælger fag. Og i og med at underviserne ikke er bundet af pensum og spredningskrav, kan de sammensætte fagene præcis, som de ønsker. På en højskole kan du altså zoome ind på dine interesser og fordybe dig i dem sammen med andre, der brænder ligeså meget for faget som dig om det så er fransk film noir eller amerikansk politik. Niveaumæssigt skal du ikke være bekymret for, at du ikke vil blive udfordret i undervisningen, selvom du allerede har læst et par år på en videregående uddannelse. Undervisningen på højskolerne er rettet mod de elever, der gerne vil udfordres og blive klogere. Samtidig får du på et pitstop også mulighed for at kaste dig over noget helt nyt. Måske skal pausen fra studiet bruges på klatrevæggen eller i glaspusteriet? Et pitstop kan også være vejen ind på den uddannelse, der kræver mere end et godt gennemsnit. Har du for eksempel altid drømt om at komme ind på Journalisthøjskolen eller Kunstakademiet, men aldrig klaret optagelsesprøven? Så er der på højskolen mulighed for at følge et forløb, som også er målrettet at komme ind på netop de uddannelser. Ligesom du også kan finde forløb, der sigter mod optagelse på for eksempel Politiskolen eller Musikkonservatoriet. Eleverne på en højskole kommer med vidt forskellige baggrunde, men alle er fælles om at have valgt højskolen af lyst. De har selv sammensat deres skemaer og følger dermed kun fag, de selv synes er spændende og udfordrende. Stemningen i undervisningen er derfor båret af iver og engagement fra elever såvel som fra lærere. Og følelsen af at dukke op til undervisningen, fordi man er nødt til det, eksisterer ganske enkelt ikke på en højskole. 6 7

5 Det fortæller pitstop-eleverne Jonas Bromand Fuchs Studerer på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Pitstop-elev i foråret 2012 Anna Limborg (th) Læser til lærer, men læste før sit pitstop Arabisk og Religionsvidenskab. Pitstop-elev i efteråret 2010 Egentlig ville jeg gerne have været på højskole allerede efter gymnasiet, men da det lykkedes mig at komme direkte ind på Arkitektskolen, kunne jeg ikke sige nej, og så måtte højskolen vente. Efter to et halvt år på studiet, kunne jeg mærke en pausetrang. Selvom jeg var glad for studiet og ikke var i tvivl om, hvorvidt jeg ville gennemføre min uddannelse, havde jeg brug for et lidt anderledes halvår med mere energi og en ny måde at betragte verden på. På højskolen brugte jeg især tid på at skrive sange sammen med mit band, hvilket faktisk gav mig mulighed for at se mit studie fra en lidt anden vinkel. Selvom sangskrivning og arkitektur umiddelbart er to meget forskellige størrelser, gav arbejdet mig et indblik i en anden kreativ, skabende proces, og den erfaring trækker jeg stadig på i sammenhæng med studiet. Pitstoppet har givet mig mange, nye overvejelser i forhold til, hvordan et kreativt produkt opstår og udformes. På samme måde fordybede jeg mig i grafik og billedbehandling på højskolen, hvilket viste sig at være super relevant for min uddannelse selvom det ikke var målet. Mit pitstop handlede først og fremmest om at lade mig styre af lyst, men udfaldet har faktisk været en endnu større motivation for mit studie. Jeg var ikke bekymret for at falde udenfor på højskolen, selvom jeg var lidt ældre end gennemsnittet og allerede havde været i gang med en videregående uddannelse. Og det skete heller ikke. Vi var flere på et par og tyve år, men det var nu ikke engang noget, jeg tænkte over. På en højskole vokser man hurtigt sammen og synkroniserer, uanset alder. Jeg havde læst Arabisk i halvandet år, da jeg begyndte at gøre mig nogle overvejelser om, hvorvidt det nu også var det rigtige, og hvilke veje jeg ellers kunne gå. I første omgang besluttede jeg at blive på universitetet, men til gengæld at brede mit felt lidt mere ud. Derfor skiftede jeg fag til Religionsvidenskab i stedet for Arabisk. Men det tog mig kun et halvt år, før jeg så fandt ud af, at det mere var uddannelsesformen på universitetet, der bare slet ikke passer på mig. Så jeg valgte at stoppe, fordi jeg simpelthen var kørt død i hele uddannelsesræset og virkelig trængte til en pause. Da jeg besluttede at tage et pitstop på en højskole, var det fordi, jeg havde brug for at prøve kræfter med noget helt andet end de fag, jeg kunne finde på de uddannelser, som jeg i forvejen kendte. Jeg havde brug for at folde mig ud i nogle kreative fag for at få den basale lyst til at lære tilbage igen. Derfor valgte jeg en højskole med fag som Teater og Friluftsliv. Jeg oplevede en stærk, personlig udvikling i Teater, men i det hele taget havde jeg pludselig kroppen og sanserne med i undervisningen, hvilket var en stor kontrast til de læsetunge fag på universitetet. Igennem hele min uddannelsesproces med valg og fravalg men især på højskolen har selve det at lære interesseret mig meget: Hvordan man lærer, hvordan vi alle lærer forskelligt, og hvordan man bedst optager viden. Og på højskolen fandt jeg både ud af, hvordan jeg selv lærer bedst, og også hvilken uddannelse, der er den rigtige for mig. Derfor er jeg nu begyndt på læreruddannelsen, som er en professionsbachelor, hvilket tiltaler mig meget. Især fordi der er så meget praktik på uddannelsen, og fordi man faktisk får mulighed for at komme ud og forholde sig til alt det, man lærer om. 8 9

6 Det fortæller uddannelserne Henrik Sølvbjerg Pahus Markedsføringskoordinator på Erhvervsakademi Dania Vi har på Erhvervsakademi Dania gennem et stykke tid samarbejdet med tre jyske højskoler om muligheden for et pitstop. Vores oplevelse er, at det er et perfekt alternativ for de studerende, som ikke længere kan finde motivationen til at sidde på skolebænken. Det at komme lidt væk fra det hele gennem et højskoleophold kan være med til at skabe den klarhed, der skal til for at fuldføre en videregående uddannelse. Derudover kan det naturligvis også give den studerende indsigt i, om vedkommende overhovedet har valgt det rigtige karrierespor i tilværelsen. Vi har været utrolig glade for samarbejdet med vores partnerhøjskoler, og håber at vi fremover kan være med til at drage gavn af hinandens kompetencer. Bodil Due Rådgiver for ledelsen på Aarhus Universitet Er hjulene slidt flade eller er tanken tørret ud, så kan et pitstop være det, du som studerende har brug for til at komme videre i dit studium. Pitstoppet er et sted, hvor det ikke bare handler om at komme hurtigt i mål, men hvor der er ro til at reflektere, samtidig med at du er omringet af nye mennesker. Når du kommer ud af pitten, skulle det gerne være med et bedre vejgreb end før - eller du vælger måske en anden bane på din videre vej. Det fælles mål med pitstop er, at du kommer helskindet over målstregen og står med en færdig uddannelse i hånden, som du kan og vil bruge i din karriere fremover

7 Praktisk information Det koster cirka kroner om ugen at gå på højskole, men betalingen varierer fra cirka 900 kroner til kroner om ugen afhængigt af fagudbud, materialer, studierejse, med mere. Højskolernes ugepris omfatter både undervisning, kost og logi, så dine leveomkostninger behøver ikke at være ret høje, mens du er på højskole. Du kan desuden vælge at fremleje dit værelse eller din lejlighed, mens du er på højskole. Som pitstop-elev kan det muligvis lade sig gøre at få nedsat prisen for højskoleopholdet. Højskolerne må nemlig efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling helt ned til halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling. Det afhænger dog af den individuelle vurdering, og det skal du tale nærmere med den enkelte højskole om. Endelig er det muligt selv at søge tilskud fra elevforeninger, skoleforeninger og fra forskellige legater. Det kan du læse meget mere om på Du kan desuden finde en oversigt over de legater, du kan søge på Mit pitstop handlede først og fremmest om at lade mig styre af lyst, men udfaldet har faktisk været en endnu større motivation for mit studie. - Jonas Bromand Fuchs, tidligere pitstop-elev 12 13

8 Ungdomshøjskole Seniorhøjskole Nordiska folkhögskolan Kungälv, Sverige Vrå Nordjyllands Idrætshøjskole Bornholms Aalborg Sportshøjskole Mariager Seniorhøjskolen Nr. Nissum Skals Livsstilshøjskolen Gudum Krabbesholm Gymnastik. Viborg Den Skand. Designhøjskole Nørgaards Væksthøjskolen Hadsten Rønde Højskolen Performers House Egå Ungdomshøj. Højskolen på Kalø Silkeborg Idrætshøj. i Århus Djurslands Idræts. Ikast Den Europæiske Filmhøjskole Vestjyllands Familiehøjskolen Ry Den Internationale Brande Testrup Højsk. f. Bevidsthedsudv., Rørvig Odder Rude Strand Senior. Egmont Grundtvigs Luthersk Missions Krogerup Den Rytmiske Uldum Vallekilde Jyderup Engelsholm Brandbjerg Suhrs Vejle Idræts. Kunsthøjskolen Borups Ubberup Børkop Snoghøj Nordfyns Askov Kolding Internationale Brenderup Rødding Ungdomshøj. v. Ribe Musik og Teater. Løgumkloster Højsk. Østersøen Idræts. i Sønderborg Rønshoved Ryslinge Oure Gym. i Ollerup Kunsthøj. på Ærø Bornholms Gerlev Idræts. Idræts. Bosei Teaterhøj. Rødkilde Jaruplund Højskolen Marielyst 14 15

9 Det du ikke lærer andre steder Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv København K Tlf kontor@ffd.dk Projektleder: Rasmus Kjær, FFD Tlf.: rk@ffd.dk Projektmedarbejder: Marie Ørbæk Christensen, FFD Tlf.: mc@ffd.dk Udgivet af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, 2012 Foto: Ulrik Jantzen Layout: Katrine Dahlerup Tryk: Dystan / Oplag:

Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel

Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter professionelle madhåndværkere gør en forskel Ernæringsassistenter tilbereder hver dag sund, lækker, velsmagende og ernæringsrigtig mad. Mad, som gør en stor forskel for dem, som spiser

Læs mere

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark

De, der drog ud AVALANNERIT. - om grønlandske studerende i Danmark De, der drog ud AVALANNERIT - om grønlandske studerende i Danmark Jeg trives, hvor jeg bor, men jeg savner mit hjem i det kolde nord (frit efter Natasja) De, der drog ud - AVALANNERIT 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Fleksibel barselsorlov. Til forældre

Fleksibel barselsorlov. Til forældre Fleksibel barselsorlov Til forældre ministrenes forord 3 Kære forældre Når et barn kommer til verden, er det på alle måder vigtigt, at barnet får en god start på livet. Og ligeså vigtigt er det, at I

Læs mere

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013

Bilag 2. Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 Bilag 2 Transkribtion af interview med Jens Kofoed, trykker på Eks-Skolens Trykkeri. d. 14.05.2013 R (respondent) = Jens Kofoed I (interviewer) = Mikkel Andersen I2 (interviewer 2) = Simon Schonenberg.

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Nye kommunikationsformer og deres effekt

Nye kommunikationsformer og deres effekt TEMAHÆFTE 3 Nye kommunikationsformer og deres effekt VIDERE MED UDDANNELSE Projekt Videre med uddannelse udvikler nye veje til kommunikation til og blandt unge om uddannelse. VIDERE MED UDDANNELSE NYE

Læs mere

AT SKABE ET BEDRE LIV

AT SKABE ET BEDRE LIV AT SKABE ET BEDRE LIV - fortællinger fra Korskærparken www.korskaerparken.dk Denne bog er lavet i samarbejde mellem beboere i Korskærparken og Fredericia Kommune. TAK til Niels Dahl for den store hjælp

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent dedikation/12

Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent dedikation/12 Medlemsblad for DANSKE KREDS / en virksomhedskreds i finansforbundet / september 2013 Det føles som at save den gren over, man sidder på/2 Har du en plan B/4 Tillidsmandsvalg/6 Støj på hjernen/10 100 procent

Læs mere

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder

Foden indenfor. job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder Foden indenfor job i mindre og mellemstore virksomheder 2012 Mike Wenøe og Jacob Høedt Larsen Grafisk tilrettelæggelse, Louise Maj Hansen ISBN: 978-87-92918-00-0

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere