Børne- og Ungdomsudvalget

Transkript

1 Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Bodil Kornbek Mette Hoff Henriette Breum Henrik Bang Anne Jeremiassen Mette Schmidt Olsen Karsten Lomholt Mette Schmidt Olsen var fraværende under punkt 4, 5, 7, 10 og 11. Derudover deltog: Ulla Agerskov Erik Pedersen Stine Elverkilde Andreas Schløer Madsen Lone Nygaard Jensen (pkt. 1) Side 1 af 29

2 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesinformation - det specialiserede børneområde 4. kvartal Anmodning om optagelse af sag - inklusionsstop 3. Strukturanalyse - genbehandling 4. Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden 5. Kvalitetsrapport Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/ Ansøgning om pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud 8. Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune 10. Dagsorden til småbørns- og skoledialog d.17. marts Meddelelser til udvalgets medlemmer - februar 2015 Side 2 af 29

3 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Ledelsesinformation - det specialiserede børneområde 4. kvartal 2014 Sagsfremstilling Børne- og Ungeudvalget har siden maj 2012 modtaget kvartalsvis ledelsesinformation om det specialiserede socialområde. Ledelsesinformation er siden maj 2012 løbende blevet udvidet indenfor forskellige områder, som har relevans. I nærværende afrapportering (bilag) handler det om: antal underretninger antal klagesager ledelsestilsyn i forhold til børnesamtalen og opfølgning på handleplanen ledelsestilsyn vedrørende antal børnefaglige undersøgelser (servicelovens 50). Efter implementeringen af "Overgrebspakken" i oktober 2013 er antallet af underretninger steget til det dobbelte. I 4. kvartal er underretningerne stabiliseret, men fortsat på et højere niveau end tidligere år. Stigningen i antallet af underretninger har haft en afledt effekt på antallet af besluttede børnefaglige undersøgelser. Specielt i 4. kvartal af 2014 har det været vanskeligt for sagsbehandlerne, at overholde tidsfristerne på de 4. måneder og derfor er der iværksat foreløbige vurderinger jf. servicelovens 50. stk. 7. I de sager, hvor der er iværksat foreløbige vurderinger er årsagerne mangfoldige. Det handler bl.a. om manglende politimæssige efterforskning før børnesamtalen kan gennemføres, inddragelse af VISO ( den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen) til nærmere vurdering, afventer tilbagemelding vedr. partshøring, afventer udtalelser fra fx. skoler, institutioner og lignende etc. Økonomiske konsekvenser Afholdes indenfor rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungeudvalget. Side 3 af 29

4 Indstilling Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Taget til efterretning. Bilagsfortegnelse 1. Ledelsesinformation 4 kvartal 2014 Side 4 af 29

5 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Anmodning om optagelse af sag - inklusionsstop Sagsfremstilling Morten Normann Jørgensen har i af 9. januar 2015 på vegne af SF anmodet om en sag på førstkommende ordinære KMB med følgende ordlyd: SF ønsker et inklusionsstop SF konstaterer, at vi nu - fire år efter inklusionshandleplanen blev sat i gang i Lyngby-Taarbæk - stadig drøfter løsninger, der ikke er i nærheden af at være tilstrækkelige, hvis inklusionen skal lykkedes i det omfang, det er forudsat. Hundredevis af børn, der for få år siden ville have fået tilbudt et specialtilbud med specialiserede ressourcer og en solid normering, placeres i dag i en almenklasse. Langt de fleste får ikke en eneste - eller meget få - støttetime(r). Dertil kommer, at et flertal - uden om SF - nu har besluttet at øge klassekvotienterne strukturelt ved klassedannelse, selvom de i forevejen har været stødt stigende over de seneste fire år. Dét vil reelt betyde lærerfyringer og klassekvotienter på op til 28 elever, for ellers kan besparelsen ganske enkelt ikke hentes hjem. Derudover stiller folkeskolereformen et væld af nye krav, ligesom lærerne har betydelig mindre tid til at forberede en god undervisning, der tager højde for det enkelte barns behov og niveau. Der er samlet set tale om en indsats og nogle rammer, der i SF's optik ligger så langt fra at stemme overens med hensigten om, at sikre bedst mulig trivsel for alle børn, at der er brug for et wakeup call. Med den forståelse af inklusion der praktiseres i Lyngby-Taarbæk Kommune i dag, er SF ikke for inklusion. SF ønsker en anden vej, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og i den virkelige verden frem for en dybt naiv og virkelighedsfjern inklusionsstrategi, som er styringsværktøjet i dag. SF mener at tiden er inde til, at Kommunalbestyrelsen stopper op spørger sig selv, om vi kan stå ved den indsats, eller manglen på samme, der finder sted i dag, eller om ikke det er nu der er brug for et lad os kalde det paradigmeskifte (så er alle med). Kommunalbestyrelsen den 22. januar 2015 Sagen blev oversendt til Børne- og Ungdomsudvalget. Anne Jeremiassen (I) var fraværende. I stedet deltog Peter Broen. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Side 5 af 29

6 F foreslår, at der på udvalgets møde i marts foretages behandling af muligheden for to-lærerordninger/differentieret undervisning, idet de forrventede 3 mio. kr i uforbrugte midler til den vidtgående specialundervisning indgår i diskussionen heraf. For stemmer 5 (V, F, Ø, I). Imod stemmer 4 (C og A), idet A og C ønsker at afvente resultatet af den iværksatte kvalitative og kvantitative undersøgelse, således at den kommende inklusionsindsats bygger på viden. Side 6 af 29

7 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Strukturanalyse - genbehandling Sagsfremstilling Supplerende sagsfremstilling Sagen er oversendt fra Økonomiudvalget. Til sagen er tilføjet yderligere bilag: Oversigter over den økonomiske effekt af Børne- og Ungdomsudvalgets beslutninger på mødet 8. januar Henvendelser fra skolebestyrelser og MED-udvalg på baggrund af sagens politiske behandling. Børne- og Ungdomsudvalget drøftede den 4. december 2014 forskellige forslag til håndtering af de aktuelle og fremtidige kapacitetsudfordringer på skole- og dagtilbudsområdet. Forslagene var baseret på analyse af: Udviklingen i børne- og elevtallet Kapacitet Anvendelse af arealer og bygninger Driftsøkonomi for skoler og dagtilbud Salg af udvalgte ejendomme LTK's strategier og politikker for området Gældende lovgivning. Børne- og Ungdomsudvalget har efterfølgende stillet en række opklarende og perspektiverende spørgsmål til de fremsatte forslag til brug for drøftelse af de enkelte forslag og delelementer heri ved mødet i januar. Svarene herpå fremgår af det vedlagte bilag. Der mangler dog en fuldstændig besvarelse af enkelte spørgsmål, herunder især en beregning vedr. vandreklasser på klassetrin, hvor Brøndum & Fliess har forstået spørgsmålsformuleringen anderledes. Det manglende svar fremsendes efter nytår. Ligeledes vil det i en række tilfælde være nødvendigt med yderligere analyser for at nå frem til en nøjagtig beregning af effektiviseringspotentialet. I forhold til effektiviseringspotentiale er der de største muligheder i en ændret klassedannelse (herunder sammenlægninger af eksisterende klasser), med et klassedannelsesprincip på 25 eller 26 elever, jfr. svaret på spm. 17 en konsekvent arealoptimering, bl.a. ved anvendelse af vandreklasser i udskolingen samt eventuelt placering af daginstitutioner på skolernes arealer Side 7 af 29

8 reduktion/nedlæggelse af dagpleje sammenlægning af dagtilbud samt ændret struktur vedr. dagtilbud ændret struktur for specialtilbuddene. I forhold til håndtering af de kapacitetsmæssige udfordringer vurderes der på skoleområdet at være størst potentiale i større klasser samt vandreklasseprincip. På dagtilbudsområdet vurderes potentialet at være størst ved fysisk samling af dagtilbud, især på skolerne. Såfremt der ønskes større skoledistrikter med flere selvstændige skoler i samme distrikt, kan dette kun ske ved at søge om dispensation. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser varierer, afhængigt af hvad Børne- og Ungdomsudvalget træffer beslutning om at arbejde videre med. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter svarene på de stillede spørgsmål, 2. træffer beslutning om, hvilke forslag der skal sendes i høring, og hvilke der skal arbejdes videre med, 3. tager stilling til, hvorvidt der skal ansøges om dispensation til større skoledistrikter bestående af flere selvstændige skoler via Folkeskolelovens forsøgsparagraf 55. Børne- og Ungdomsudvalget den 8. januar 2015 Ad. 1. Drøftet Ad. 2 På småbørnsområdet: 1) Opførelse af en idrætsdaginstitution på Lyngby Stadion med op til 150 børn, som tidligere principgodkendt. Der tages højde for fleksible muligheder for at skifte mellem børnehave og vuggestuepladser, så det stigende kapacitetspres imødekommes. 2) Ledelsesmæssig sammenlægning af følgende institutioner: hhv. Børnehuset Bulderby og Børnehuset Lille Ørholm, Børnehuset Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej, Børnehuset Askevænget og Børnehuset Skovbakken. 3) Flytning fra utidssvarende og omkostningsineffektive daginstitutioner, som Side 8 af 29

9 modsvares af nye tidssvarende løsninger. 4) Dagplejen bevares som nuværende tilbud, hvor alle børn kan ønske en plads, men ordningens volumen reduceres til samlet pladser. De resterende pladser placeres i dagtilbudsregi. Besparelsen heraf - samt den afledte ledelses og tilsynsbesparelse ved at forankre det tilbageværende dagplejetilbud til udvalgte daginstitutioner - fremlægges af forvaltningen i særskilt notat. Udvalget ønsker, at der sker en styrket indsats i overgangen mellem dagplejetilbud og daginstitutioner. På Skoleområdet: 1) Der dannes større skoledistrikter, hvis det er muligt. Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt der - hvis muligt - skal dannes ét stort, to, tre eller fire distrikter. Hvis antallet af skoledistrikter ikke kan reduceres ses nærmere på skoledistrikternes nuværende grænser. 2) Der anvendes fremover vandreklasser fra og med 6. klasse på de skoler og i de tilfælde, hvor det kan frigøre nødvendig lokalekapacitet. 3) Heldagsskolen og Fuglsanggårdsskolen sammenlægges organisatorisk og administrativt. Der foretages i den forbindelse en samlet administrativ besparelse på 1 mio. kr. på den samlede enhed. For stemmer 7, (A, C, V og F). Imod stemmer 1 (Ø). 4) Der arbejdes videre med muligheden for 25 elever ved klassedannelse. For stemmer 6 (A, C og V). Imod stemmer 2 (F og Ø). Alle forslag forelægges udvalget i særskilte sager, der underlægges den nødvendige høringsproces, hvor relevante institutioner og brugere inddrages. Skoler og daginstitutioner informeres om beslutningerne. Udvalget får tilsendt samlet økonomisk beregning. Økonomiudvalget den 15. januar 2015 Ad 1 og 2. Tilbagesendt til Børne- og Ungdomsudvalget. Ad 3. Anbefalet. Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende, i stedet deltog Hanne Agersnap (F). Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Foruden beslutningerne fra januar, besluttede et enigt udvalg at arbejde videre med: Side 9 af 29

10 - At lave en ny organisering af ledelsen på dagtilbudsområdet (herunder laves der både beregninger på en reduktion på ledelsestid inden for de nuværende rammer samt beregninger på en mere vidtgående model, der ligner ledelsesmodellen på klubområdet). - At se nærmere på de tre mest omkostningstunge daginstitutioner, med henblik på at erstatte institutionerne med nye og mere tidsvarende institutioner. Herudover blev følgende foreslået at arbejde videre med: C, A, I og F foreslår at spare yderligere en million på dagplejeområdet ved enten at reducere antallet af pladser yderligere eller gennem en reorganisering af gæsteplejen og en ny anvendelse af dagplejehusene. Imod stemmer 3 (V og Ø). V, C, F og I foreslår at spare 2,25 mio. kr. ved ændrede skoledistrikter, uanset om der gives tilsagn på dispensationen for reglen om én skole pr. distrikt. Imod stemmer 3 (Ø og A). A, C, V og foreslår at spare på ledelsen på Sorgenfriskolens SFO. Imod stemmer 2 (F og Ø). A, C, I og V foreslår at spare yderligere 0,75 mio. kr. på klub/club 10 ledelse. Imod stemmer 2 (F og Ø). C,V og I foreslår administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud. Imod stemmer 4 (A, F og Ø). Udvalget eftersendes konsekvensberegninger for de vedtagne forslag hurtigst muligt. Bilagsfortegnelse 1. Strukturanalyse 2. EffektiviseringspotentialeBUU beslutninger januar 3. Effekt over flere år 4. henvendelse Lundtofte 5. Henvendelse MED Fuglsangård 6. Høringssvar Heldagsskolen - struktursag BUU Side 10 af 29

11 7. Høringssvar skolebestyrelsen Fulgsanggårdsskolen vedr. strukturanalysen 8. Høringssvar Skolerådet vedr. strukturanalysen Efektiviseringspotentiale v1 BUU Effektiviseringspotentiale CUP Budget v1 - BUU Side 11 af 29

12 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden Sagsfremstilling Bestyrelsen for Børnehuset Lærkereden har fremsendt ansøgning (bilag) om forlængelse af fristen vedrørende kommunalisering af børnehuset pr. 1. juli Den længere frist ønskes anvendt til at dokumentere, at forholdene nu har forbedret sig så meget, at kommunaliseringen kan ophæves. Ansøgningen skal ses i lyset af, at bestyrelsen og en del af forældrene også har overvejet at oprette en privat institution. Forvaltningen kan bekræfte, at den samlede situation i Børnehuset Lærkereden nu har forbedret sig på alle væsentlige punkter. Kommunen har medvirket til dette ved at stille midlertidig leder til rådighed og ved at yde hjælp til administration og økonomistyring. Frem for alt er arbejdsmiljøet forbedret væsentligt via en målrettet indsats af den konstituerede leder, og der er på baggrund heraf grundlag for at igangsætte processen med ansættelse af ny leder i børnehuset. I forhold til økonomi og administration er der kommet væsentligt bedre styr på tingene, også på dette punkt i et samspil mellem forvaltningen og børnehuset. Forvaltningen gør opmærksom på, at en forlængelse - og dermed endnu et halvt års usikkerhed om institutionens status - kan påvirke arbejdsmiljøet negativt. Omvendt kan en forlængelse give bestyrelsen mulighed for at dokumentere, at de har sikret varige forbedringer i børnehuset. Der angives i ansøgningen ikke nogen bestemt dato for den forlængede frist, men forvaltningen foreslår, at fristen i givet fald forlænges til 1. januar Økonomiske konsekvenser Det har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser, at fristen vedr. kommunalisering forlænges. Underskuddet i 2014 på Børnehuset Lærkereden bliver 0,9 mio. kr. Heri er ikke indregnet de økonomiske konsekvenser af personalesager (fratrædelsesaftaler mv.) for økonomien i Beslutningskompetence Side 12 af 29

13 Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen indstiller, at der træffes beslutning om eventuel forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden til 1. januar Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Udsat. Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Ansøgning Lærkereden 2. Tillaeg til ansogning Lærkeredden Side 13 af 29

14 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Kvalitetsrapport Sagsfremstilling Der udarbejdes kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler hver andet år med godkendelse i Kommunalbestyrelsen 31. marts i lige kalenderår i henhold til Lov om Folkeskolen 40a stk. 5 og til bekendtgørelse nr. 698 af om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Dette års kvalitetsrapport er en ekstraordinær kvalitetsrapport, som er udarbejdet for skoleåret 2013/2014 i henhold til 9, stk. 2 i bekendtgørelse 698. Kvalitetsrapporten forelægges til godkendelse. Der er ikke et lovkrav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet, men i Lyngby-Taarbæk kommune er det politisk besluttet, at også data fra dagtilbudsområdet skal indgå i de toårige kvalitetsrapporter. Formålet med kvalitetsrapporten er at tilvejebringe dokumentation om det kommunale skolevæsen og dagtilbudsområde. Kvalitetsrapporten skal forbedre kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar i forhold til tilsynet med skolevæsenet og dagtilbudsområdet, give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til kvaliteten inden for de to områder og træffe beslutning om opfølgning herpå samt bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde. Rapporten er lavet på baggrund af data indsamlet på skolerne af UNI-C (Styrelsen for It og Læring) og af Center for Uddannelse og Pædagogik i skoleåret 2013/14. Data fra dagtilbudsområdet er hovedsageligt indsamlet af Center for uddannelse og Pædagogik. Analyserne i kvalitetsrapporten ligger inden for fire overordnede områder: rammebetingelser, resultater, personale, og pædagogisk kvalitet. I den i sagen vedlagte kvalitetsrapport er de fire temaer uddybet (bilag). Resultaterne fra de nationale test er fortrolige og kan i den offentligt tilgængelige kvalitetsrapport kun fremgå som en overordnet beskrivelse af, hvordan kommunens elever har præsteret. I bilag til sagen redegøres der for, hvordan resultaterne fra de nationale test bruges både i forhold til kvalitetsrapporten og i forhold til det løbende arbejde med resultatopfølgning på skolerne. Overordnet set viser kvalitetsrapporten følgende: Ved folkeskolens afgangsprøve fik at eleverne i 9. klasse i gennemsnit 7,9 til afgangsprøverne, set i forhold til et landsdækkende gennemsnit på 6,7. Eleverne i 10. klasse fik i gennemsnit 5,5 til afgangsprøverne, set i forhold til et landsdækkende gennemsnit på 5,6. Ledelsen for 10. klassecentret vil blive bedt om en redegørelse for hvordan man fremadrettet vil arbejde for at forbedre eleverne afgangskarakterer. Den socioøkonomiske reference viser, at skolerne i kommunen generelt Side 14 af 29

15 præsterer forventeligt i perioden 2011/ /14. To af skolerne præsterer bedre end forventet: Engelsborgskolen: 0,7 karakterpoint bedre end forventet i 2013/2014. Virum skole: hhv. 0,5 og 0,6 karakterpoint bedre end forventet i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013. Resultaterne af de nationale tests viser overordnet, at i forhold til læsning opfylder kommunen den nationale målsætning om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse inden for den treårige periode, der måles på. I forhold til matematik er der hen over den treårige periode en svag tendens til at kommunen underpræsterer hvad angår indskolingen. Resultaterne viser dog, at eleverne resultatmæssigt indhenter målsætningen på mellemtrinnet. Center for Uddannelse og Pædagogik vil fremadrettet følge udviklingen af resultaterne af de nationale matematiktest tæt. Særligt i de ældste klasser opfyldes den nationale målsætning om en positiv udvikling i antallet af elever, der opnår resultatet fremragende i de nationale tests over tid. Dette gør sig gældende for både læsning og matematik. I forhold til den nationale målsætning om, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år, viser resultaterne overordnet set, at hvad angår elevernes læsefærdigheder, er der ikke en entydig udvikling i retningen af færre elever, hvis formåen karakteriseres som ikke tilstrækkelig. Hvad angår matematik kan det dog ses, at der er sket et lille fald i antallet af elever, som ikke præsterer tilstrækkeligt. Faldet er sket fra skoleåret 2011/12 til skoleåret Hvad angår overgange til ungdomsuddannelse viser rapporten, at 67 pct. af de unge i Lyngby-Taarbæk Kommune søger ind på en gymnasial uddannelse efter endt grundskoleforløb en stigning på 5 pct. siden året før. 5 pct. af de unge søger ind på en erhvervsuddannelse et fald på 1,6 pct. siden året før. 24 pct. af de unge søger ind på 10. klasse et fald på 4 pct. siden året før. Andelen af unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og som fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole er i 2012 er på 95,2 pct. Fastholdelsesprocenten er på landsplan på 94,1 pct. Rapporten viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune lever op til KL's aftale med kommunerne om en inklusionsprocent på 96 procent, idet kommunen i skoleåret 2013/2014 har en inklusionsprocent på 96,6. Kommunens gennemsnitlige kompetencedækningsgrad på skoleområdet lever op til de lovmæssige krav, der er på området. I forhold til dagtilbudsområdet viser rapporten, at antallet af børn der starter tidligt eller udsætter skolestart er stabilt i perioden og jævnt fordelt på skolerne. Rapporten viser endvidere, at Lyngby-Taarbæk Kommunes resultater inden for sprogvurdering på dagtilbud passer med ministeriets forventning om, at 15 pct. har sproglige resultater, der ligger udenfor den generelle indsats. Dog er der Lyngby-Taarbæk Kommune et overtal af 3-årige, der tildeles den særlige indsats, frem for den fokuserede indsats. Hvad angår kommunens fælles metoder til at arbejde med inklusion og pædagogisk kvalitet, viser rapporten, at på både dagtilbud og skole angives Side 15 af 29

16 SAL, som en mere integreret del af den pædagogiske praksis end Aktionslæring. Kvalitetsrapporten giver ikke anledning til udarbejdelse af særlige handleplaner for nogen af skolerne eller dagtilbuddene. Forvaltningen har nogle udvalgte pejlemærker i forhold til udviklingen af indholdet i temaet Indikatorer på pædagogisk kvalitet i kvalitetsrapporten fremadrettet. Måling af elevers trivsel er fremadrettet et lovkrav i kvalitetsrapporten. Nationalt er der således udarbejdet en ny måle-indikator for trivslen i skolen. Første måling gennemføres på skolerne i foråret 2015 og resultaterne af denne vil, som noget nyt, indgå i kvalitetsrapporten i På dagtilbudsområdet er det politisk besluttet, at kvalitetsrapporten fremadrettet skal indeholde en måling af kvalitet på dagtilbuddene. Forvaltningen er således undervejs med udarbejdelsen af et værktøj til dette formål og resultaterne af en kvalitetsmåling på dagtilbud vil indgå i kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten har været i høring i skole- og forældrebestyrelserne, fælleselevrådet og de faglige organisationer; de modtagne høringssvar er vedlagt sagen (bilag). Der er ligeledes vedlagt et opsamlende høringsnotat herom (bilag). Økonomiske konsekvenser Opgaven er udført inden for rammen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Kvalitetsrapport 2013/14 lægges til grund for det videre arbejde. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Anbefalet med de faldne bemærkninger, idet udvalget imødeser de i sagen angivne redegørelser. Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Kvalitetsrapport til politisk behandling 2. Redegørelse for anvendelse af nationale test i det kommunale arbejde med resultatopfølgning 3. Høringssvar Engelsborgskolen 4. Høringssvar Heldagsskolen Fuglsanggård 5. Høringssvar Kongevejens skole 6. Høringssvar Lundtofte Skole Side 16 af 29

17 7. Høringssvar Trongårdsskolen 8. Høringssvar Virum Skole 9. Høringssvar Hummeltofteskolen 10. Høringssvar fra Børnehuset Emil Pipersvej 11. Høringssvar Humlehuset 12. Høringssvar Garantien 13. Høringssvar HLL-netværket 14. Høringssvar Børnehuset Langs Banen 15. Høringssvar Fælleselevråd 16. Opsamlende høringsnotat Kvalitetsrapport Høringssvar Børnehuset Troldebo 18. Høringssvar Taarbæk Skole Side 17 af 29

18 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Sagsfremstilling Resultatet af indkomne skoleønsker om indskrivning til børnehaveklasse i kommunes skoler for skoleåret 2015/2016 er behandlet administrativt. Udvalget skal godkende, hvordan klassedannelsen skal ske. I alt ønsker 652 børn optagelse på kommunens skoler. Det er 53 børn flere end i Ønskerne fordeler sig således: 558 ønsker optagelse på egen distriktskole inkl. omgængere, unge børn og tilflyttere. 40 børn ønsker optagelse på en skole udenfor eget distrikt, hvor de har søskende 47 børn ønsker optagelse på en skole udenfor eget distrikt, uden søskende på den ønskede skole 7 børn fra andre kommuner har søgt optagelse på 4 af kommunens skoler Der er 8 børn, som ikke på nuværende tidspunkt har tilkendegivet et skoleønske. Taarbæk Skole er ikke med i klassedannelsen, idet skolen har rullende indskrivning, således at børnene starter på deres 6-års fødselsdag. Der er 16 distriktsbørn, der kan starte på Taarbæk Skole, hvoraf 8 distriktsbørn har ønsket skolen samt 2 fra Trongårdsskolens distrikt og 1 udenbys barn. Søgningen til børnehaveklasse på privatskoler var på 58 børn pr. 5/ og 77 børn pr. 5/ I forbindelse med klassedannelsen for 2015/2016 har 47 tilkendegivet ønske om optagelse på privatskole. Fordeling af elever til skolerne er dels styret af Folkeskolelovens 17 samt kommunens egen styrelsesvedtægt. Principperne for disse er samlet i notat om regelgrundlag (bilag). Antallet af elever, der har søgt kommunens skoler, vil betyde, at der ved optagelse af alle børn samt en klassedannelse på max. 24 elever pr. klasse skal dannes flere klasser på skolerne, end skolerne bygningsmæssigt er dimensioneret til. Samme situation har været tilfældet ved tidligere klassedannelser, hvor flere skoler er blevet udfordret. Udfaldet af klassedannelserne for skoleåret 2013/2014 og 2014/2015 er vedlagt (bilag). Side 18 af 29

19 Forvaltningen har arbejdet med flere modeller og overvejelser for klassedannelsen, der er beskrevet i vedlagte notat (bilag). Konkret er det udarbejdet tre modeller: Model 1 : Der oprettes i alt 31 klasser. Styrelsesvedtægten om max 24 elever pr. klasse overholdes. Seks skoler skal oprette et spor mere, end der er kapacitet til. Model 2 : Der oprettes i alt 27 klasser. Normerede spor fastholdes på alle skoler på nær Virum Skole og Lindegårdsskolen. Fire skoler kan ikke overholde Styrelsesvedtægten om max 24 elever pr. klasse og klassekvotienten nærmer sig det maksimale i henhold til Folkeskoleloven. Model 3 : Der oprettes 29 klasser. På Engelsborgskolen og Virum Skole kan Styrelsesvedtægten om max 24 elever ikke overholdes. På Trongårdsskolen kan Styrelsesvedtægten overholdes, hvis barn fra anden kommune afvises. Modellerne for klassedannelse er sendt i høring på skolerne frem til 23. februar. Høringssvarene efterudsendes denne dag. Økonomiske konsekvenser. Der er budgetteret med i alt 33 nye børnehaveklasser à 0,8 mio. kr. til august Budgettering har udgangspunkt i gældende befolkningsprognose / skoleprognose samt Styrelsesvedtægtens regel om max 24 elever pr. klasse. Model 1 - i alt 31 klasser: Vælges denne model for klassedannelsen august 2015 opnås en årlig mindreudgift på 1,6 mio. kr. fra 2016 (0,67 mio. kr. i 2015 svarende til 5/12 del) Model 2 - i alt 27 klasser: Vælges denne model for klassedannelsen august 2015 opnås en årlig mindreudgift på 4,8 mio. kr. fra 2016 (2,0 mio. kr. i 2015 svarende til 5/12 del) Model 3 - i alt 29 klasser: Vælges denne model for klassedannelsen august 2015 opnås en årlig mindreudgift på 3,2 mio. kr. fra 2016 (1,33 mio. kr. i 2015 svarende til 5/12 del) Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget beslutter model for dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 F foreslår en model 3, dog med fem spor på Virum Skole og Engelsborgskolen, Side 19 af 29

20 således at loftet på 24 elever overholdes på alle skoler. Den nødvendige lokalekapcaitet tilvejebringes via ændrede funktionsprincipper. For stemmer 1 (F). Imod stemmer 4 (C og V). Undlader at stemme 4 (A, Ø og I). Anbefalet model 3, idet Engelborgskolen og Virum Skole foreslås kompenseret med tilsammen 0,5 mio. kr., som forudsættes anvendt til undervisningsressourcer. Bilagsfortegnelse 1. Regelgrundlag 2. Notat klassedannelse 3. Historik 4. Høringssvar Hummeltofteskolen 5. Høringssvar, Engelsborgskolen 6. Høringssvar, Fuglsanggårdsskolen 7. Høringssvar, Kongevejens Skole 8. Høringssvar, Lindegårdsskolen 9. Høringssvar, Lundtofte Skole 10. Høringssvar, Skolerådet 11. Høringssvar, Trongårdsskolen 12. Høringssvar, Virum Skole Side 20 af 29

21 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Ansøgning om pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud Sagsfremstilling Dagtilbudsledere, pædagoger og forældre var på seneste dialogmøde optaget af, hvordan der i dagtilbuddene i Lyngby Taarbæk Kommune kan arbejdes med bevidst reflekteret pædagogik i hverdagsrutinerne med børnene. Her blev det pointeret, at udvikling af kvalitet i dagtilbuddene er et samspil mellem normeringer og en pædagogisk målrettet indsats, der fokuserer på de daglige rutiner sammen med børn og forældre. Det blev påpeget, at det er i ydertimerne, institutionerne er mest sårbare. I forbindelse med aftale om finanslov for 2015 er der afsat 250 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til en ansøgningspulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud. Fra 2017 bliver midlerne en del af det faste bloktilskud. Puljens formål er at sikre mere pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Det ekstra pædagogiske personale skal medvirke til at øge kvaliteten på dagtilbudsområdet, og dermed bidrage til at styrke børnenes trivsel, udvikling og læring. Grundet kort tidsfrist har forvaltningen indsendt ansøgning (bilag), med forbehold for at udvalget ikke har godkendt ansøgningen. Udvalget skal godkende, at kommunen ønsker at gennemføre ansøgningen. Midlerne udmøntes som toårige bevillinger på baggrund af én ansøgning. Midlerne for begge år reserveres på forhånd mellem kommunerne på baggrund af det skønnede antal 0-5-årige i Lyngby-Taarbæk Kommune har mulighed for at søge om ca. 2,5 mio., og derudover er det muligt at søge de midler, andre kommuner ikke søger om, og dermed er tilbage i puljen. Hvis den procentvise forældrebetaling forudsættes at være den samme, vil den samlede forældrebetaling også stige, således at den samlede ressource forøges med godt og vel 3 mio. kr., dog først fra 2017, hvor de ekstra midler vil være en integreret del af ressourcetildelingen. I ansøgningen forpligter Lyngby-Taarbæk Kommune sig til at anvende midlerne til mere pædagogisk personale og som opfølgning indsende et revisorpåtegnet regnskab for anvendelse af midlerne. Efter drøftelse med netværkskoordinatorerne på dagtilbud og på baggrund af temadrøftelsen på det seneste udvidede småbørnsdialog ønsker forvaltningen derfor at søge indenfor kategorien: Bedre normering i ydertimerne. Side 21 af 29

22 Indstillingen er drøftet med BUPL (som har forhandlingsret vedr. de reglementsansatte), og de er enige i indstillingen. Ressourcerne fra puljen vil blive fordelt blandt kommunens daginstitutioner med baggrund i fordelingsnøglen i den eksisterende ressourcetildelingsmodel, afhængig af det enkelte dagtilbuds børnetal og den faktiske lønudgift. Ansøgningsfristen var den 18. februar, hvorfor udvalget ikke har kunnet godkende ansøgningen inden ansøgningsfristen. Ansøgningen er udfyldt og fremsendt elektronisk med det forbehold, at den trækkes tilbage hvis ikke udvalget godkender forvaltningens indstilling 1. Økonomiske konsekvenser Dagtilbuddenes ressourcetildelingsbeløb vedrørende 2015 justeres op svarende til det tildelte beløb. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen indstiller, 1. at udvalget godkender at der søges om kommunens andel af de afsatte midler, og at ansøgningen sker indenfor kategorien Bedre normering i ydertimerne 2. at udvalget godkender, at forældrebetalingsandelen på 25% fastholdes, således at den samlede pulje til bedre normering forøges med den forøgede forældrebetaling, dog først fra Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Ad 1. Godkendt Ad 2. Godkendt af flertal bestående af C, A, F og Ø Imod stemmer 3 (I og V) Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. ansøgning til indsats ydertimerlyngby-tårbæk Side 22 af 29

23 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Sagsfremstilling Den 20. januar blev der afholdt udvidet småbørnsdialog med forældrerepræsentanter, dagtilbudsledere og BUU. Temaet for mødet var normering, rammer og pædagogisk kvalitet. Programmet indeholdt to oplæg, gruppedrøftelser og en fællesdrøftelse. Søren Smidt, Cand. Psych., ph.d., chefkonsulent og forsker i didaktik og læringsrum på UCC, og Annette Ameland, leder af Børnehuset Langs Banen, stod for de fælles oplæg. Søren Smidts oplæg introducerede til de pædagogiske rutiner, de pædagogiske aktiviteter, leg og børnekultur. Han beskrev hvordan dagtilbuddene med pædagogiske rutiner, pædagogiske aktiviteter, leg og børnekultur skaber læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, udvikling og læring og deltagelsesmuligheder. Annette Ameland fortalte fem hverdagshistorier om den pædagogfaglige indsats og priotering, som kan være usynlig for forældrene. Fx. ved at illustrere hvordan et barn op igennem sit dagtilbudsliv har forskellige opgaver omkring rullevognen, som bruges til at hente tallerkener, kopper og madpakker. Hun understregede ligeledes dialog mellem forældre og leder og personale som et afgørende udgangspunkt for den fælles indsats for børnene. Præsentationerne er vedlagt (bilag). Efterfølgende var der gruppedrøftelser og fælles drøftelse. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Forvaltningen foreslår at udvalget drøfter temamødet. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Side 23 af 29

24 Udsat. Bilagsfortegnelse 1. Oplæg Annttes Ameland 2. Oplæg Søren Smit Side 24 af 29

25 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby- Taarbæk Kommune Sagsfremstilling I Læreraftalen mellem Lyngby-Taarbæk kommunelærerforening og Lyngby- Taarbæk Kommune fra januar 2014 fremgår det, at aftalen er gældende i skoleåret 2014/15 og skal evalueres i foråret En sag herom forelægges for Økonomiudvalget på deres møde den 5. marts, Derudover godkendte Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 4. december 2014 et evalueringskoncept for evaluering af folkeskolereformens implementering. Den politiske behandling af evalueringen fordeles således at læreraftalen og de strukturelle rammebetingelser (herunder også 60/40 fordelingen) behandles i Økonomiudvalget. De øvrige temaer behandles i Børne- og Ungdomsudvalget. Evalueringen af ovennævnte koncept blev gennemført i januar 2015 og er baseret på kvantitative og kvalitative data indsamlet via spørgeskemaer, besvaret ved samtlige skoleledere, samt fokusgruppeinterview med 12 lærere, 12 pædagoger og seks skoleledere. Denne evalueringstemaer retter sig overordnet mod: 1. Den sammenhængende og varierede skoledag: understøttende undervisning, lektiecafe, bevægelse samt vilkår og organisering af teamsamarbejde 2. Klub /SFO: De strukturelle forudsætninger og rammer for den pædagogiske udvikling af tilbud. 1. Den sammenhængende og varierede skoledag: Pædagogerne skal indtage en ny rolle og bringe deres faglighed i spil i en ny kontekst, der udfordrer deres kernefaglighed. Evalueringen viser at samarbejdet fungerer bedst i indskolingen, og mindre godt i udskolingen. Dette kan skyldes at man på skolerne har mange års tradition for samarbejde i indskolingen, mens samarbejdet på mellemtrin og udskoling først har skullet udvikles med folkeskolereformen. Det kan dog også skyldes at funktionerne i udskolingen herunder i lektiecafeen - stiller flere fagfaglige krav, der ikke er en del af pædagogernes kernefaglighed. Pædagogerne kan blive presset til at fungere som hjælpelærere og skal dermed bruge andre kompetencer end de er uddannet til. Derudover har der i starten været visse logistikproblemer forbundet med organisering af lektiecafeerne, som dog nu vurderes løst Side 25 af 29

26 Teamsamarbejde i relation til ansvarsfordeling mellem undervisning og understøttende aktiviteter, har vist sig at være vanskeligt. Undervisning er lærerens ansvar, men de understøttende aktiviteter kan varetages af pædagogerne. Det stiller store krav til samarbejde. Skoleledere, lærere og pædagoger efterspørger tid til samarbejdet samt bedre organisering af samarbejdet. Forvaltningens anbefalinger hertil: Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus på at understøtte skolerne i relation til nedenstående punkter, idet udfordringerne ligger indenfor skolernes egenkompetence: At der etableres teams, der inkluderer pædagogerne på alle skoler og at der sikres den nødvendige tid til teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger Mulighed for fælles kompetenceudvikling med særlig fokus på udvikling af understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel Fortsat kompetenceudvikling af pædagogerne i forhold til at varetage den nye rolle i den understøttende undervisning At sikre mulighed for vidensdeling og inspiration på tværs af skoler, med særlig henblik på udvikling af understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel hvilket bl.a. vil blive understøttet af den ansatte åben skole-koordinator. 2: Klub/SFO: Klubberne er i perioden reduceret med ca. 10 årsværk. Frem til marts 2015 er der fratrådt/opsagt seks klubmedarbejdere. Da der er etableret en jobgarantiordning indgår de opsagte i en jobbank i det omfang de ikke har fået andet job Blandt de seks fratrådte/opsagte klubmedarbejdere, er der kun én, som har valgt at benytte den etablerede jobgaranti Færre børn benytter klubberne, og børnene er i kortere tid i SFO. Det ændrer rammerne for det pædagogiske arbejde, som yderligere er udfordret af, at pædagogerne har delt tjeneste mellem skolen og fritidstilbuddene, og derfor ikke har samme ressourcer til at udvikle og tilbyde pædagogiske aktiviteter Klubberne er stadig søgende i forhold til at udvikle fritidstilbud indenfor de nye rammer. Forvaltningens anbefalinger hertil: Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus på at understøtte klubtilbud i og på tværs af skolerne i relation til: Udvikle rammerne for et attraktivt fritidstilbud indenfor de nye rammers udfordringer og muligheder, herunder muligheden for at samtænke skole, SFO og klub i forhold til ressourcer og aktiviteter, samt udfordringer og muligheder Side 26 af 29

27 ved delt tjeneste. Udvikle og nytænke fritidspædagogikken inden for de nye rammer, herunder evt. udnytte Åben Skole tilbud som led i at udforske nye muligheder. Sikre rammerne så klubberne fortsat kan være aktive aktører i samarbejdet med boligforeningerne og med de frivillige omkring unges trivsel udenfor institutionernes matrikler og åbningstid. I den forbindelse bemærkes, at Børne- og Ungdomsudvalget har bestilt et oplæg om det fremtidige klubtilbud, der fremlægges i august Økonomiske konsekvenser Opgaven løses indenfor rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen indstiller at: 1. Udvalget tager evalueringen til efterretning 2. Udvalget prioriterer, hvilke projekter for understøttelse af implementeringen der skal iværksættes jf. forvaltningens anbefalinger. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Udsat grundet sen udsendelse. Bilagsfortegnelse 1. Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i LTK Side 27 af 29

28 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Dagsorden til småbørns- og skoledialog d.17. marts 2015 Sagsfremstilling Tirsdag den 17. marts 2015 afholder Børne- og Ungdomsudvalget møde med de to fora for forældresamarbejde, Småbørnsdialog og Skoledialog. Hermed fremlægges forvaltningens forslag til dagsorden til drøftelse. Udvalget har tidligere besluttet to faste punkter på dagsordenen. Hertil foreslås en drøftelse af den målsætning, om at spare 1 % af budgettet årligt, som Kommunalbestyrelsen vedtog ved budgetvedtagelsen i Dagsordenen for møderne er dermed indtil videre: 1. Meddelelser og oplæg til dialog fra Børne- og Ungdomsudvalget. 2. Meddelelser, evt. spørgsmål og oplæg til dialog fra bestyrelserne. 3. Drøftelse og forslag til udmøntning af den årlige besparelse på 1 % af budgettet. Økonomiske konsekvenser Opgaven er løst inden for rammen. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at udvalget drøfter dagsorden til Småbørnsdialog og Skoledialog. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Drøftet. Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Side 28 af 29

29 Børne- og Ungdomsudvalget Sag nr Meddelelser til udvalgets medlemmer - februar 2015 Sagsfremstilling 1. Gensidig orientering om afholdte møder og konferencer 2. Sag om pædagogiske assistenter I plan for udmøntning af hensigtserklæring i budget 2015 var planlagt sag om brug af pædagogiske assistenter til februar måned. Denne sag er først klar til marts. 3. Oplæg til evaluering af inklusionsindsatsen På udvalgets møde i januar besluttedes, at der skal udarbejdes et oplæg til kvalitativ og kvantitativ evaluering og fremadrettet måling af inklusionsindsatsen, der tager højde for både børnenes trivsel, en faglig vurdering og forældretilfredshed. Oplæg til evaluering forelægges på udvalgets møde i marts. 4. Resultat af tilslutning til frokostordning. I oktober 14 godkendte udvalget rammerne for tilbud om frokostordning i dagtilbud. To institutioner har valgt at tilslutte sig ordningen; Taarbæk Børnehus og afd. Valmuen i Børnehuset Pilen Der arbejdes den næste tid på at gøre institutionerne parat til at modtage og foretage lettere tilberedning af maden. Børne og Ungdomsudvalget den 26. februar 2015 Taget til efterretning. Mette Schmidt Olsen (C) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. Henvendelse fra Hummeltoftesklen vedr. Omklædningsfaciliteter 2. Henvendelse Virum Side 29 af 29

30 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation - det specialiserede børneområde 4. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -1 af 6 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Social indsats Administrativ afdeling Journalnr.. : Dato... : Skrevet af. : LONJ / N O T A T om Ledelsesinformation det specialiserede børnesocialområde 4. kvartal 2014 Børne- og Ungdomsudvalget har på mødet i maj 2012 besluttet, at udvalget skal have kvartalsvis ledelsesinformation om det specialiserede børnesocialområde. Denne afrapportering omhandler 4. kvartal af Afrapporteringen er struktureret på følgende måde: 1. Underretninger 2. Antal sager og sagsnorm pr. medarbejder 3. Antal klagesager i Ankestyrelsen 4. Ledelsestilsyn a. med anbragte børn ( 70 børnesamtale) b. børnefaglige undersøgelser ( 50-undersøgelser) 1. Underretninger Underretningerne registreres i DUBU (digitalisering - udsatte børn og unge), og i forbindelse med Overgrebspakken blev det samtidigt besluttet, at der skulle ske en automatisk afrapportering til Ankestyrelsen af de indkomne underretninger, både i relation til årsag og hvilke initiativer underretningerne har resulteret i. Formålet er bl.a., at der kan ske en benchmarking på tværs af kommunerne. Opgørelserne er derfor ikke identiske med de tidligere opgørelser i forbindelse med ledelsesinformationen. Side 1 af 6

31 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation - det specialiserede børneområde 4. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -2 af 6 Figur 1 Underretninger på det specialiserede børnesocialområde Der er i 4. kvartal af 2014 modtaget 142 underretninger. Sammenlignet med de to tidligere år er det et væsentlig højere antal, men der er et fald i forhold til de 2 første kvartaler af 2014 og der er en stabilisering i 2. halvår af Side 2 af 6

32 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation - det specialiserede børneområde 4. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -3 af 6 Tabel 1 Oversigt underrettere Underrettere 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Mellemkommunal underretning Plejefamilie/anbringelsessted Anden kommunal forvaltning(tandplejen, Job- centret, Borgerservice) Skole Dagpleje/daginstitution Fritidshjem/klub/SFO Sundhedsplejerske Øvrigt sundhedsvæsen Politi Domstole Anden offentlig myndighed eller person i offent- lig tjeneste Henvendelser fra barn/ung Henvendelser fra foræl dremyndighedsindehave- re Anden i barnets familie eller netværk Anden i barnets eller familiens bekedskabskreds Nabo Anonym Organisationer Krisecenter Andre (fogedretten, boligselskaber m.m.) I alt I 2014 har der i alt været 620 underretninger. Kategorierne er anderledes end tidligere og det kan være et definitionsspørgsmål, hvor sagsbehandleren rubricerer underretningen, da der kan være overlap i definitionsspørgsmålet. Fx hvad er forskellen på netværk og bekendtskabskreds, det kan opfattes forskelligt afhængig af sagsbehandlernes egne præferencer. Der er kommet 7 underretninger fra familiepleje/opholdssteder, som alle handler om, at pågældende har forladt stedet uden tilladelse, hvoraf de 5 underretninger alene handler om den samme person. Side 3 af 6

33 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation - det specialiserede børneområde 4. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -4 af 6 Tabel 2 Opdeling i underretninger på det specialiserede børnesocialområde Resultatet af 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal underretningerne Sagen er lukket efter tilbud om samtale eller netværksmøde jf. SEL 11.1 Kortvarigt samtaleforløb, enten i Mod- tagelsen eller Forebyggelsescentret jf. SEL 11.3 og 11.4 Udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50 Økonomisk hjælp jf SEL 52 a Underretningen er videresendt til anden kommune Underretningen omhandlede allerede eksisterende sager Bevilliget hjælper efter 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste) Mellemkommunale 2 underretninger, hvor de tidligere kommune havde iværksat foranstaltninger I alt Underretninger i eksisterende sager fylder en del mere end tidligere, da der med implementering af Overgrebspakken skal foretages en second opinion i disse sager. Det betyder, at en anden sagsbehandler skal vurdere om de foranstaltninger og initiativer, der er iværksat, er tilstrækkelige i forhold til de oplysninger, der er beskrevet i underretningen. Denne praksis var ikke tidligere gældende, når der kom underretninger i eksisterende sager, og kan være en af forklaringerne på det stigende antal. Herudover har der siden Overgrebspakkens ikrafttrædelse været en kampagne vedr. underretninger, som ligeledes kan have en effekt. Det er en generel tendens i landets kommuner, at der indberettes flere underretninger, som også har været en af intentionerne i lovgivningen. Nedenstående diagram viser aldersfordelingen af børn/unge, hvor der sker underretninger. Der har i indeværende kvartal været 5 underretninger vedrørende ufødte børn, hvor det er nødvendigt at iværksætte foranstaltninger i forhold til mor/barn relationen. De fleste underretninger kommer børn i skolealderen 6-14 årige. Side 4 af 6

34 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation - det specialiserede børneområde 4. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -5 af 6 Figur 2 aldersfordelingen over underretninger 2. Antal sager og sagsnorm pr. medarbejder Sagsantallet er i 3. kvartal er identisk med 2. kvartal. Sagsantallet pr. medarbejdere er for Modtagelsen 44 sager pr. sagsbehandler i gennemsnit. I børnegruppen er der 38 sager i gennemsnit pr. medarbejder og i Ungegruppen er der 29 sager pr. medarbejder. Der er et lavere sagsantal end tidligere specielt i Modtagelsen. Årsagen er ændrede procedurer. Der Årsagen til at Ungegruppen har et lavt sagsantal i indeværende kvartal er, at der er kommet midler fra Socialstyrelsen svarende til 1 årsværk, der skal anvendes til afprøvning af en metode i forhold til intensivering af indsatserne angående uddannelse og beskæftigelse. Tabel 3 Antal sager og sagsnorm pr. medarbejder Handicap Psykosocial I alt Modtagelsen Børn 0-14 år Unge år I alt Klagesager i Ankestyrelsen Side 5 af 6

35 Punkt nr. 1 - Ledelsesinformation - det specialiserede børneområde 4. kvartal 2014 Bilag 1 - Side -6 af 6 Der har i 4. kvartal 2014 været behandlet 7 sager på børneområdet i Ankestyrelsen. En sag er blevet hjemvist til fornyet behandling, som omhandlede økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren. De 6 sager, hvor Center for Social Indsats har fået medhold handler om; hjemmetræning, tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, anonymisering af anbringelsessted og betaling til advokatbistand i forbindelse med en tvangsanbringelse. Ledelsestilsyn 4.1 Opfølgning med anbragte børn jf. SEL 70 Der er 4. kvartal udtaget 5 børne- og ungesager med særlig revision på gennemførelse af børnesamtalen og opfølgning i anbringelsessager jf. SEL 70. stk. 2. og 48. Servicelovens 70 foreskriver, at der skal ske en opfølgning på anbragte børn efter 3 måneder og derefter hver 6 måned. Opfølgningens formål er, at vurdere om indsatsen af anbringelsen skal ændres og om handleplanen skal revideres og der skal være en børnesamtale 2 gange årligt. Der er fejl i 2 af sagerne, da både opfølgningen og børnesamtalen er sket for sent i forhold til fristerne. Herudover er der udtaget 5 sager med revision i forhold til handleplanen jf. servicelovens 140. Der er handleplan i samtlige sager, men der mangler opfølgning/revidering i 2 af sagerne med henblik på eventuelle justeringer af handleplanen. 4.2 Opfølgning børnefaglige undersøgelser jf. SEL 50 Der er foretaget sagsrevision i forhold til om de børnefaglige undersøgelser jf. servicelovens 50 er gennemført indenfor 4 måneder. Der er 51 igangværende børnefaglige undersøgelser og der er i 21 af disse truffet midlertidige foranstaltninger jf. servicelovens 50. stk. 7. Årsagerne er bl.a. politiefterforskning, udtalelser og partshøring, der endnu ikke er returneret. Der er ledelsesmæssig opmærksomhed på fristoverholdelsen og der er både via DUBU og generelle arbejdsgangsbeskrivelser udarbejdet advis er, der skal sikre, at fristerne overholdelse. Side 6 af 6

36 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -1 af december 2014 Lyngby-Taarbæk Kommune Strukturanalyse Spørgsmål og svar Forudsætning for alle spørgsmål og svar: Der skal fortsat udelukkende være skoler med klasser fra klasse (Taarbæk Skole klasse). Lbnr. Spørgsmål Svar Følgende figur fremgår af side 20 i Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014: 1 Jeg forstår ikke at der på side 3 er nævnt der er en underkapacitet i 2015 på 100, med mindre at der også er det i 2014, for på side 20 falder antallet af børn med 9. Vi må nu kende alle børnene ud over tilflytter i 2015, i det enten er de født eller mødrene gravide. Figuren viser det samlede antal 0-2 årige, jf. befolkningsprognosen. Det skal bemærkes, at ikke alle 0-2 årige modtager et pasningstilbud. På grund af prognoseusikkerhed er det i analysen forudsat, at der anvendes en højt sat dækningsgrad for de 0-2 årige (dvs. andelen af 0-2 årige, der modtager et pasningstilbud). Dette er gjort for at skabe robusthed i forhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes befolkningsprognose. 1

37 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -2 af 29 Den gennemsnitlige dækningsgrad de seneste 5 år har ligget på ca. 67 %, mens analysen opererer med en - høj - dækningsgrad på 75 %. På den måde kan strukturen håndtere en eventuel vækst. Derfor fremgår det af rapportens side 3, at: Udviklingen i forhold til vuggestue- og dagplejebørnene viser et entydigt billede: Den samlede struktur vil i de kommende år komme under pres i forhold til at tilbyde og rumme pasning af vuggestuebørnene. For Lyngby-Taarbæk Kommune som helhed vil der være en underkapacitet i forhold til antal vuggestue- og dagplejepladser på ca. 100 i 2015, ca. 130 i 2018, ca. 250 i 2021 og op til ca. 450 i Underkapaciteten skyldes et vækstbehov for pladser i specielt Lyngby og Virum. Forskellen på en dækningsgrad på 67 % og 75 % er illustreret i den efterfølgende figur: Anvendelsen af en højere dækningsgrad (75 %) betyder, at der vil være en underkapacitet i forhold til antal vuggestue- og dagplejepladser på ca. 100 i 2015 og ca. 450 i Såfremt der tages udgangspunkt i den lavere dækningsgrad (67 %) vil der være en beskeden overkapacitet i I dette tilfælde vil underkapaciteten indtræffe fra ca. 2018, hvorefter underkapaciteten vil andrage ca. 110 i 2021 og op til ca. 300 i

38 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -3 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar I den efterfølgende oversigt fremgår de institutioner, der ifølge Lyngby-Taarbæk Kommune lejer sig ind i de pågældende ejendomme. For hver institution fremgår den årlige lejeudgift. 2 Konsulenterne nævnte at vi lejede os ind i - var det 12 - institutioner? Hvilke er der tale om - egne, selvejende, private? Er de selvejende, er det jo ikke ligetil at komme ud af? Har de nogle bud på en løsning ift. selvejende? Institution Institutionstype Adresse Andedammen (Vinkelvej) - en del af BH Papillon Børnehaven Stjernedalen (selvejende) Årlig lejeudgift Vuggestue Vinkelvej 10 A, 2800 Kgs. Lyngby Børnehave Viggo Stuckenbergs Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby Carlshøj/Carlsrock Integreret institution Carlshøjvej 10, 2800 Kgs. Lyngby Firkløveren Vuggestue Sorgenfrivej 2, 2800 Kgs. Lyngby Kastanjehuset Integreret institution Parallelvej 31, 2800 Kgs. Lyngby Stoppestedet Integreret institution Lyngbygårdsvej 126, 2800 Kgs. Lyngby Grønnevej (selvejende) Mariehønen skovbørnehave (privat) Skovbakkens Børnehave BH Åkanden (selvejende) Børnehuset Eremitagen Integreret institution Grønnevej 245, 2830 Virum Børnehave Skovbrynet 44, 2830 Virum / Børnehave Geels Plads 44, 2830 Virum Integreret institution I. C. Modewegs Vej 17, 2800 Kgs. Lyngby Integreret institution Eremitageparken , 2800 Kgs. Lyngby Vandpytten Integreret institution Lundtofteparken 43, 2800 Kgs. Lyngby I alt NB. Dette skema mangler oplysninger, bl.a. om Menighedsbørnehaven og Chr. X s Allé, og vil blive justeret inden BUU-mødet. / 3

39 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -4 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Erfaringerne fra større strukturændringer på dagtilbuds- og skoleområdet fremgår af materiale og udsagn fra en række kommuner, blandt andet kan nævnes følgende: Aarhus Kommune: Områdeledelse i i alt 8 områder, som indeholder dagtilbud, skoler, fritid, sundhedspleje og skoler i hvert område. I alt er der 46 skoler, fordelt i de otte områder. Hver skole har sit eget distrikt 3 Når man står over for store ændringer, så er det tit fornuftigt, at se mod andre, der har forsøgt samme forandringer, således at man kan gå ind i forandringen med 'åbne øjne' med viden om de uhensigtsmæssigheder der følger med - eller at man kan afstå for forandringer, som andre har fundet ikke farbare. Sagt med andre ord, er det muligt, at få beskrevet nogle eksempler på lignende effektiviseringsprojekter? - som har givet god mening og nogle eksempler hvor man efterfølgende overvejer at 'rulle tilbage'. og Der ønskes en beskrivelse af erfaringer fra andre kommuner, der har gennemført større strukturændringer, herunder fordele og ulemper. Egedal Kommune: Distriktsledelse i 4 distrikter med undervisning på 13 matrikler, herunder 10. klasses center) Generelt Fredericia Kommune: Inddeling af både skoler og dagtilbud i samme distrikter. Opdeling af 5 skoler på 14 matrikler med basisskoler og udskolingsskoler Lolland Kommune: Sammenlægning af skoler til større distrikter, hvor der undervises på flere matrikler i hver skole Næstved Kommune: Områdeledelse på dagtilbudsområdet og gennemførelse af ny skolestruktur med oprettelse af ny udskolingsskole for 4 basisskoler Gribskov Kommune: Sammenlægning af skoler og etablering af børneuniverser på skoler 1. Afgørende motivering for at foreslå strukturændringer er, at der skal frigøres økonomiske ressourcer, og dette ønskes ikke gjort via en grønthøstermetode. I stedet er der gennem en ny struktur tilvejebragt et økonomisk provenu 2. Den brændende platform har været tydelig. Der har som beslutningsgrundlag foreligget et velbelyst datagrundlag 3. Det er af væsentlig betydning for processen, at der er et bredt politisk flertal bag høringsmaterialet 4. Det er endvidere af væsentlig betydning, at der er et bredt politisk flertal bag den vedtagne skoleog dagtilbudsstruktur under og efter implementeringen af ny struktur 5. Det er centralt at kommunikere med både forældre, elever og medarbejdere/ledelse hele vejen igennem om mål og proces. Kommunikationsopgaven er stor og det er centralt hele vejen igennem at holde fast i en offensiv kommunikation 6. Implementering af ny struktur kræver betydelige politiske, administrative og lokale ressourcer 4

40 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -5 af 29 Fagligt og organisatorisk 7. De faglige og økonomiske gevinster ved basis- og udskolingsskoler opleves generelt at være positive 8. Dagtilbud, fritidsklubber og skoler flugter i nogle af kommunerne skolernes distrikter, men det gælder ikke generelt. Nogle af dagtilbuddene ligger tilmed på skolerne 9. Det er ikke tilstrækkeligt alene at argumentere for en ny struktur ud fra logik, forskning og evidens, men der skal tillige tages udgangspunkt i skolernes betydning for lokale interessenter og for de nære lokalområde 10. Den aktive ledelse på skoler og dagtilbud er afgørende for en succesfuld fusion efter en strukturændring. Tæt samarbejde mellem ledere og medarbejdere, organisationer og ledelse er afgørende Opmærksomhedspunkter fremadrettet 11. Det tager nogle år at få den nye struktur på plads. Der skal fortsat arbejdes med udvikling af kulturen, således at både ledelse og medarbejdere oplever, at de er en del af en større skole eller dagtilbud 12. Der er forskellig praksis i kommunerne i forhold til, om skoleledere og dagtilbudsledere bliver rokeret til de nydannede skoler efter strukturændringerne, eller der vælges mellem de skoleledere, som indgår i den nye samlede skoleledelse 13. I nogle af kommunerne er en del af strukturændringens effektiviseringsgevinst tilført de berørte skoler. Dette har virket positivt på opbakning fra forældre og skoler 5

41 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -6 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Bascon-opgørelsen fra november 2014 tager afsæt i Lyngby-Taarbæk Kommunes forretningsstrategi for arealanvendelse. 4 5 I afsnittet om forudsætningerne henvises til Bascon. Betyder det, at udbygningen af Lindegårdsskolen ER indregnet i opgørelsen over skolernes lokalekapacitet? Og er en institution til 150 børn i Lyngby idrætsby (som er i projekteringsfase allerede), tænkt ind ift. kapacitetspres på 0-6 års området? Scenarie 1: er det korrekt at scenariet ikke løser nogle af problemerne vedr. stigende børnetal (altså frigør kapacitet eller udnytter bedre)? Det er ledelsesbesparelsen og de pædagogiske fordele ved større organiseret institutioner, der er bevæggrunden bag dette scenarie, ikke? Estimatet tager udgangspunkt i den eksisterende lokaleanvendelse: Hjemklasselokaler, grupperum, fælles læringsareal, faglokaler, idræt/motorik og øvrige lokaler. Hertil kommer opgørelsen af potentialer, som angiver muligheder for at skaffe mere kapacitet. Dette kræver implementeringsomkostninger i forbindelse med fx 1) flytning af enkelte funktioner og indtænke større fleksibilitet, 2) skaffe mere kapacitet gennem alternativ udnyttelse af type 1 lokaler (kontor, møder, vejledning, samtaler mv.), 3) samtænke SFO, klubber, indskoling og mellemtrin samt 4) anvende alternative boliger (fx inspektørbolig). Denne tænkning er allerede under implementering i det igangværende byggeprojekt. Bascon-opgørelsen fra november 2014 omfatter udelukkende den nuværende kapacitet det vil sige ekskl. udbygningen af Lindegårdsskolen. Bascon-opgørelsen fra november 2014 omfatter udelukkende skoleområdet, hvorfor en institution i Lyngby idrætsby ikke er medtaget. Scenarie 1 fokuserer på en organisatorisk og ledelsesmæssig sammenlægning af eksisterende institutioner, som ligger fysisk tæt på hinanden. Institutionerne samles ikke på en ny fysisk matrikel, idet de nuværende matrikler bevares. Scenariet, som tager udgangspunkt i Lyngby-Taarbæk Kommunes målsætning for børnehuse, kan sammenfattende beskrives således: 1. Understøtter forældreefterspørgslen efter integrerede institutioner 2. Øger muligheden for en målrettet indsats i forhold til udvalgte børnegrupper 3. Muliggør at der arbejdes med ressourcegrupper blandt børnene, som kræver specialiserede medarbejderressourcer 4. Muliggør mange forskelligartede aktiviteter for børnene 5. Sikrer at der i forhold til den enkelte medarbejder er både kolleger til faglig og pædagogisk sparring og at der er rum og ressourcer til efter- og videreuddannelse Scenariet løser kun i mindre omfang kapacitetsudfordringerne, og scenariet indebærer udelukkende en effektivisering af ledelsesressourcerne. 6

42 6 7 8 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -7 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Scenarie 2 (både version 1 og 2): er det korrekt at der ikke frigøres lokalekapacitet i kraft af essensen i dette scenarie (altså skolelukninger, hvor bygningerne jo sælges, og basis/udskolingsskoler, hvor eleverne blot byttes rundt). Den reelle lokalemæssige kapacitetsoptimering opnås vel først i det øjeblik der ændres ved klassekvotienterne, og det er vel uagtet om vi taler eksisterende organisering eller ny tværgående organisering? I rapporten regnes der med at privatskoleandelen stiger, men det gør den jo ikke i LTK. Holder de beregninger som scenarierne bygger på, hvis procentdelen ikke er stigende, men stabil? Evt. alternativer til scenarierne, som vil kunne medføre samme effektivisering men ikke kræve så radikale tiltag? I scenarie 2 store, effektive skoler sammenlægges Taarbæk Skole med Trongårdsskolen og specialskolerne sammenlægges (enten Heldagsskolen Fuglsanggård med Sorgenfriskolen eller Heldagsskolen Fuglsanggård til Fuglsanggårdsskolen og Sorgenfriskolen til Hummeltofteskolen). De nedlagte matrikler kan sælges. Optimeringen af kapaciteten sker via en mere rationel klassedannelse, idet der samlet set kan opnås en optimering af klasserne i scenariet. Det vil sige: Der frigøres lokalekapacitet som følge af færre klasser (der vil være flere klasser på Kongevejens Skole og Trongårdsskolen, mens antallet af klasser vil falde på Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole). Eksempel: Lindegårdsskolen bliver udskolingsskole i scenariet. Skolen afgiver klasserne til Trongårdsskolen og modtager udskolingseleverne fra Trongårdsskolen. For Lindegårdsskolen betyder det, at skolen går fra at være en 2(-3) sporet skole med ca. 470 elever til at være en (ca.) 5-sporet udskolingsskole med godt 300 elever. Antallet af klasser falder med op til 10. Den gennemsnitlige klassekvotient stiger fra 19,7 til 20,4. Analysen bygger på en forudsætning om, at søgningen - herunder den historiske udvikling i søgemønstret - til privatskolerne er uændret (der henvises til rapportens afsnit , side 19). Alternativer til de scenarier, der er analyseret i Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014, fremgår af øvrige besvarelser i dette spørgsmål-og-svar - dokument. Se eksempelvis besvarelser af spørgsmålene 15, 16, 18, 20, 21 og 22. 7

43 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -8 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Det har ikke været muligt at indhente en oversigt over, hvad det økonomisk betyder i merudgifter at institutionen lejer sig ind i forhold til de andre institutioner, som er huset i kommunale ejendomme. Se endvidere svar på spørgsmål 2. De 9 institutioner, der modtager tilskud grundet bygningens indretning fremgår af den efterfølgende oversigt, som tillige indeholder oplysninger om det årlige beløb i kroner per institution: 9 Det er nævnt, at 11 institutioner bor til leje i ikke-kommunale bygninger. Har I en oversigt over, hvad det økonomisk betyder i merudgifter i forhold til andre institutioner - gerne fordelt per institution. Ligeledes er det nævnt, at 9 institutioner modtager ekstra tilskud pga. bygningens indretning. Kan I oplyse, hvilke 9 institutioner det drejer sig om og det årlige beløb per institution. Institution Institutionstype Adresse Årligt beløb Hjortholm Integreret institution Hjortholmsvej 9, 2800 Kgs. Lyngby Lærkereden (selvejende) Integreret institution Nymøllevej 38, 2800 Kgs. Lyngby Taarbæk Børnehus Integreret institution Taarbæk Strandvej 84, 2930 Klampenborg Carlshøj/Carlsrock - BH Integreret institution Carlshøjvej 10, 2800 Kgs. Lyngby Carlshøj/Carlsrock - VS Integreret institution Carlshøjvej 10, 2800 Kgs. Lyngby Kaplegården Vuggestue Kaplevej 1 A, 2830 Virum Chr. X Allé Vuggestue Chr. X's Allé 172, 2800 Kgs. Lyngby Brede (selvejende) Børnehave Brede 81, 2800 Kgs. Lyngby Bondebyen Børnehave Asylgade 3, 2800 Kgs. Lyngby I alt

44 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -9 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Målet med scenariet - børneuniverser set i sammenhæng med basis- og udskolingsskoler - er, at: Sikre en rød tråd fra vuggestue over børnehave og til indskoling/mellemtrin uden matrikelskift for børn og forældre i samarbejdet med pædagoger, børnehaveklasseleder og lærere. Tilmed dannes større enheder, som kan håndtere vækst i børnetallet - eksempelvis i Lyngby- og Virum-områderne. Samtidig opbygges en organisation, som tænker i et 0-18 årsperspektiv, fordi enhederne lægges fysisk sammen: Forældre, børn, medarbejdere og ledelse agerer i et 0-18 års perspektiv, fordi organisationen rummer børn og elever i denne målgruppe Bruge infrastruktur, klasselokaler, materialer mv. på tværs af dagtilbud og skoler og dermed fremme en optimal arealanvendelse. Heri ligger et stort effektiviseringspotentiale Udvikle børnenes kompetencer ved en sammenhængende pædagogisk praksis på tværs af dagtilbud og indskoling og ved at pædagoger/lærere samarbejder om børnene og følger dem på tværs af dagtilbud og indskoling. Der er mulighed for at arbejde med blandede børnegrupper Skabe fagligt og pædagogisk nytænkende udskolingsskoler i form af attraktive ungemiljøer. Særlig gennem nye klassedannelser kan der sikres effektivisering 10 Hvad er de pædagogiske bevæggrunde bag scenarie 3? Arbejde målrettet med folkeskolereformens intentioner i forhold til unge og ungdomsuddannelse (nye linjer, samarbejde med gymnasier og erhvervsskoler m.fl.). Specifikt vedr. udskolingsskoler: Overordnet vurderer forvaltningen, at en udskolingsskole kan give nye muligheder for at arbejde med de unges motivation for skole, samt styrke overgangen til ungdomsuddannelserne, da rammerne giver mulighed for en mere målrettet pædagogisk tilrettelagt indsats ved fx: bedre muligheder for valgfag, bedre faglokaler, bedre faglærere, nye udfordringer m.m. Udskolingsskolerne kan samtidig give eleverne og deres forældre de samme fordele, som de ser ved at skifte til privatskole eller efterskole. Mulige fordele: Mulighed for et ungdomsmiljø Specialiseret erfaring og højnelse af den faglige kvalitet Regler og rammer kan specielt tilpasses denne eller disse aldersgrupper Bedre ressourceudnyttelse og udnyttelse af faglokaler Mulighed for at starte på en frisk i nye omgivelser Lærerskift og dermed ingen forudfattede meninger og fastlåste roller for både elever og lærere Bedre elevrådsarbejde Andre udfordringer for lærerne Mulige ulemper: Skolens kendskab til det enkelte barn reduceres Dialogen mellem skole og hjem skal opbygges på ny Lærernes kendskab til elevens faglige standpunkt kan kun bero på skriftligt materiale Muligheden for at benytte de større elevers omsorg for mindre elever fjernes 3-4 skoleår er kort tid til etablering af tilhørsforhold for såvel elever som forældre Der bliver længere samlet skolevej Risiko for samling af problemer m.h.t. kriminalitet m.m. 9

45 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -10 af På s.28 omtales et fald i elevtallet for Virum området, som der efterfølgende tages forbehold for i analysen. Hvorfor lige Virumområdet? Folkeskolen et stærkere alternativ til privatskoler og efterskoler og flere muligheder for fælles temaer og individuelle valg på tværs af klasser Eleven skal foretage et skoleskift På skoleområdet forventes ifølge elevtalsprognosen et mindre fald i elevtallet på ca. 7 % fra 2015/2016 frem til 2022/2023. Erfaringen er dog, at elevtalsprognosen generelt set skal tages med forbehold - specielt når prognosen vurderes for det enkelte skoledistrikt. Hertil kommer, at usikkerheden er størst i den sidste del af prognoseperioden. I lighed med usikkerheden i forhold til område Virum for førskolebørnene, er der derfor (også) usikkerhed i forhold til elevtalsprognosen for Virum Skole. Faldet på 22 % er sandsynligvis overvurderet i betydelig grad. Den historiske udvikling har vist, at en tilsvarende forventning om tilbagegang ikke har holdt stik. Scenarierne i strukturanalysen håndterer denne prognoseusikkerhed, således at både fremgang og tilbagegang kan håndteres i en ny struktur. 10

46 12 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -11 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar På s. 29 omtales klassekvotienten på almenområdet. Nu og i fremtiden. Heraf fremgår det, at der kan være 447 flere elever på Trongårdsskolen. Gælder det også i dag? I den pågældende oversigt fremgår en vurdering af, hvor mange elever (på almenområdet), der alt andet lige og ud fra en rent matematisk betragtning kan være på den enkelte skole udelukkende beregnet ud fra antallet af undervisningslokaler. For hver skole er det beregnet, hvor mange flere elever den enkelte skole - alt andet lige - kan rumme, beregnet ud fra forskellen mellem det maksimale antal elever i forhold til skolens kapacitet og det maksimale antal elever i ét af årene frem til 2022/2023. Trongårdsskolen har i alt 42 lokaler. I disse lokaler kan der med udgangspunkt i de i rapporten skitserede antagelser, herunder at der dannes større klasser - være op til elever. Det maksimale elevantal på Trongårdsskolen fra 2015/2016 og frem er 621. Dette elevtal opnås i 2015/2016, hvorefter elevtallet falder, jf. elevtalsprognosen. 13 Hvad er den pædagogiske betydning ved at flytte eleverne på specialskolerne til en enhed. Altså fra deres kendte rammer til noget andet? Dette betyder, at disse 447 flere elever ( ) kan være på Trongårdsskolen fra i dag/skoleåret 2015/2016, jfr. de forudsætninger, der henvises til ovenfor. Vedr. de konkrete forslag til flytninger henvises til svarene på spm. 22 og spm. 23. Generelt skal der være fokus på, om elevgrupperne ligner hinanden så meget, at de kan være sammen med hinanden, i henholdsvis skoletiden og fritiden. Samtidig skal man være opmærksom på, at fysiske eller ledelsesmæssige fusioner kan styrke inklusionen, ved at der bliver en mere glidende og fleksibel overgang fra specialskole til almenskole. Det skal bemærkes, at ingen af forslagene omfatter, at eleverne kommer til at gå i de samme klasser. 11

47 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -12 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Forvaltningen har undersøgt i Undervisningsministeriet om det er muligt for flere selvstændige skoler at have fælles skoledistrikt. Ministeriet har svaret, at det ikke er muligt, jvf. 40, stk. 2, nr. 3, at træffe beslutning om, at flere selvstændige skoler med hver sin leder og bestyrelse kan have samme skoledistrikt. Derimod kan der f.eks. træffes beslutning om etablering af en afdelingsstruktur, hvor en skoler har flere afdelinger, f.eks. en indskolings- og udskolingsafdeling. Alternativt træffes beslutning om etablering af distriktsledelse, hvor en overordnet skoleleder eller en skoleleder får til opgave at varetage en overordnet ledelsesopgave for det nye og større skoledistrikt Er det muligt, at bruge forsøgsparagraf 55 i Folkeskoleloven og få en dispensation til et forsøg om fælles skoledistrikt for flere selvstændige skoler? Er det andre kommuner som har erfaring hermed? Hvad var begrundelse for dispensation hertil? Vedrørende dagtilbud: Muligheden for scenarie 1, idet det forudsættes, at der ikke er matrikelopdelt ledelse Bemærkning: I besvarelsen fokuseres på institutioner som i dag er naboer. Besvarelsen indeholder total-økonomien. Undervisningsministeriet har supplerende henvist til nedenstående paragraffer i Folkeskoleloven Stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, 3, stk. 2, 5, stk. 7, og Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog 24, stk. 3, 24 a, stk. 1, og 24 b, stk. 1. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Såfremt der ønskes etableret forsøg med større skoledistrikter bestående af flere selvstændige skoler og selvstændige bestyrelser henvises der til muligheden for at søge om dette via Folkekolelovens forsøgsparagraf 55. Gentofte Kommune har dispensation til, at hele kommunen er ét skoledistrikt, og forvaltningen er i gang med at indhente oplysninger om, hvordan kommunen har fået denne dispensation. I strukturanalysens scenarie 1 peges der på muligheden for sammenlægninger af op til 16 institutioner, som omfatter såvel kommunale institutioner, puljeinstitutioner som selvejende institutioner. Såfremt der udelukkende fokuseres på institutioner, som i dag er naboer (dvs. ligger fysisk meget tæt på hinanden) kan følgende institutioner Børnehuset Bulderby og Børnehuset Lille Ørholm Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I.H. Mundtsvej Børnehuset Askevænget og Børnehaven Skovbakken De foreslåede sammenlægninger indebærer en årlig effektivisering af ledelsesressourcerne på op til ca. 0,5 mio. kr. Specifikt vedr. en sammenlægning af Børnehaven Prinsessehøj og Vuggestuen I. H. Mundtsvej er det vurderingen, at dette bør ske ved at etablere én selvejende institution, der har driftsoverenskomst med 12

48 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -13 af 29 Lyngby-Taarbæk Kommune. 13

49 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -14 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar En række utidssvarende institutioner kan nedlægges og oprettes i stedet som større institutioner med plads til mellem børn. Især i Virum-området er der en del utidssvarende institutioner. Desuden er der planlagt at bygge en stor institution ved Lyngby Stadion. En række institutioner i Lyngby-Taarbæk Kommune modtager tillæg som følge af institutionens fysiske rammer, jf. besvarelse af spørgsmål 9: Hjortholm, Lærkereden (selvejende), Taarbæk Børnehus, Carlshøj/Carlsrock, Kaplegården, Chr. X Allé, Brede (selvejende) og Bondebyen. Hertil kommer, at en række øvrige institutioner er hjemhørende i utidssvarende bygninger, herunder fx Andedammen og Stoppestedet. Kommunalbestyrelsen har besluttet at opføre en ny idrætsdaginstitution som en del af Lyngby Idrætsby. Relevante institutioner i den sammenhæng er Trinbrættet samt Carlshøj/Carlsrock og Stoppestedet. 16 Vedrørende dagtilbud: Muligheden for at samle eksisterende dagsinstitutioner i større nybyggede og tidssvarende bygninger. Bemærkning: Nyopførelse af daginstitutioner (og dermed nedlæggelse af urentable/uhensigtsmæssige adresser) kan omfatte, at daginstitutioner opføres på skolerne (de arealer, der frigøres ved arealoptimering) Nedenfor er for en række skoler vurderet, hvorvidt institutioner kan tilknyttes skolerne, og dermed indgå i en fremtidig løsning med børneuniverser, hvor der både indgår dagtilbud og indskolingen på skolerne. Det skal anføres, at implementeringsomkostningerne i forbindelse med at oprette dagtilbud på en skole ikke er beregnet, men at de er betydeligt mindre end udgifterne til nyetablering af et børnehus. Der tages udgangspunkt i de flyttede institutioners normering for vuggestue- og børnehavebørn. Børneunivers på Fuglsanggårdsskolen Askevænget og Skovbakken forbliver på institutionernes nuværende matrikler, men tilknyttes børneunivers Fuglsanggårdsskolen Tre institutioner, Blå, Børnereden og Mælkevejen, kan flyttes til børneuniverset Fuglsanggårdsskolen. De tre institutioner er normeret til 88 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn. Ved en alternativ anvendelse af såvel hjemklasselokaler på Fuglsanggårdsskolen samt Heldagsskolens lokaler på Fuglsanggårds Allé vurderes det, at det er muligt at frigøre tilstrækkeligt antal m2 til de 3 institutioner. Forudsætningen er, at der sker en anlægsinvestering med henblik på at realisere en alternativ anvendelse af lokalerne ved blandt andet at indtænke en højere grad af fleksibilitet og tilvejebringe kapacitet ved at flytte om på funktionerne på skolerne. Børneunivers Taarbæk Skole Det vurderes, at Taarbæk Børnehus (28 vuggestuebørn og 32 børnehavebørn) kan rummes på Taarbæk Skole, idet der ifølge Bascon analysen fra november 2014 er betydelige potentialer for at tilvejebringe ekstra kapacitet. Dette kan ske ved, at der både frigøres lokaler i forbindelse med almenundervisningen og ved at frigøre lokaler gennem en anden anvendelse af SFO-lokalekapacitet. Børneunivers Hummeltofteskolen Tre institutioner kan indgå i børneuniverset: Grønnevej, Blomsten og de to afdelinger i BH Pilen. De 3 institutioner kan ikke rummes på skolen, idet der skal tilbygges lokaler svarende til små 20 mio. kroner. 14

50 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -15 af 29 Børneuniverset Kongevejens Skole Ved inddragelse af fritidsklubbens lokaler samt frigørelse af potentialer gennem flytning af funktioner og øget fleksibilitet vurderes det, at det er muligt at rumme en institution, eksempelvis af BH Åkandens størrelse på skolens matrikel. Institutionen er normeret til 32 vuggestuebørn og 54 børnehavebørn. Børneunivers Lundtofte Skole Fire institutioner kan indgå i børneuniverset: Bulderby, Lille Ørholm, Lærkereden og Vandpytten. Disse fire institutioner rummer til sammen en normering på 57 vuggestuebørn og 158 børnehavebørn. På grund af lokaleoverskud og alternativ anvendelse af lokaler til indskoling/sfo er det muligt at rumme disse institutioner. Som forudsætning kræves anlægsinvesteringer med henblik på at gøre lokalerne egnede. Børneunivers Lindegårdsskolen Klubben Karlsvognen, SFO en Fritidsklubben Toftebæksvej samt SFO en kan ved en alternativ lokaleanvendelse omdannes til at rumme et børneunivers. Af institutioner, der potentialt kan tilknyttes skolen kan umiddelbart nævnes Carlshøj/Carlsrock, Bondebyen, Andedammen, Firkløveren, Stoppestedet og Trinbrættet. Der kræves anlægsinvesteringer med henblik på at gøre lokalerne egnede. Børneunivers Trongårdsskolen Med udgangspunkt i ledig lokalekapacitet samt en evt. alternativ inddragelse af fritidsklubben kan Trongårdsskolen rumme et børneunivers på skolens matrikel. Af institutioner, der kan tilknyttes skolen kan umiddelbart nævnes Stoppestedet, Trinbrættet og Carlshøj/Carlsrock. Børneunivers Virum Skole Ved en inddragelse af både skolens matrikel og nabomatrikler vil det være muligt at bygge en større ny institution i tilknytning til Virum Skole. Af institutioner, der kan tilknyttes skolen kan umiddelbart nævnes Askevænget, Blomsten (pulje), Blå, Bøgely, Børnereden, BH Pilen, Grønnevej (selvejende), Kaplegården, Langs Banen, Mælkevejen, Skovbakkens Børnehave og Spurvehuset. Det vurderes, at der ikke vil være plads til et børneunivers på Engelsborgskolen. I tillæg til ovenstående gennemgang er der en række institutioner, der kan samles i større nybyggede og tidssvarende bygninger. I disse eksempler, som gennemgås neden for, indgår udelukkende dagtilbud. Det skal anføres, at implementeringsomkostningerne i forbindelse med at oprette disse dagtilbud ikke er beregnet, og at der tages udgangspunkt i de samlede institutioners normering for vuggestueog børnehavebørn. Nyt børnehus Lyngby Stadion 1. Carlshøj/Carlsrock (normeret til 48 vuggestuebørn og 64 børnehavebørn) 2. Trinbrættet (normeret til 30 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn) 3. Stoppestedet (normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn) 4. Vuggestuen Garantien (normeret til 40 vuggestuebørn) 15

51 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -16 af 29 Hvis alle institutioner flyttes til det nye børnehus ved Lyngby Stadion bliver der tale om en relativ stor institution med i alt 286 børn. Overgangen mellem vuggestue og børnehave lettes, idet vuggestuen Garantien indgår i det nye børnehus, og endvidere kan der bygges på en sådan måde, at dannelse af grupper understøttes gennem de fysiske lokaliteter. Det vurderes, at en nybygget institution med plads til små 300 børn (med ovenstående fordeling mellem vuggestuebørn og børnehavebørn) formentlig vil koste mellem mio. kroner. Nyt børnehus Lyngby 1. Klokkeblomsten (normeret til 24 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn) 2. Andedammen (Vinkelvej) - en del af BH Papillon (normeret til 24 vuggestuebørn) 3. Papillon (normeret til 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn) 4. Firkløveren (normeret til 36 vuggestuebørn) Det vurderes, at alle fire institutioner kan placeres på/ved Klokkeblomstens matrikel på Gammel Bagsværdvej 8. Hvis alle institutioner flyttes til Gammel Bagsværdvej 8 er der tale om en relativ stor institution med i alt 196 børn. Overgangen mellem vuggestue og børnehave lettes, idet vuggestuerne Andedammen og Firkløveren indgår i det nye børnehus, og endvidere forudsættes bygget på en sådan måde, at etablering af pædagogiske børnegrupper understøttes gennem de fysiske lokaliteter. Det vurderes, at en nybygget institution med plads til små 200 børn (med ovenstående fordeling mellem vuggestuebørn og børnehavebørn) formentlig vil koste mellem mio. kroner. Generelt gælder i forbindelse med opgørelse af provenu ved sammenlægning af institutioner, at de lokaler, som frigøres efter fralytning, skal sælges. Der kan forberedende foretages en kantstensvurdering af relevante bygninger med henblik på at opnå et bud på salgsværdien. 16

52 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -17 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Overordnet set vil klassetals- og klassekvotientsudviklingen være følgende ved en klassedannelsesregel på 24, 25 og 26 elever pr. klasse: 17 Vedrørende skoler: Der udarbejdes beregninger med klassedannelse på hhv. 24, 25 og 26 elever. Bemærkning: Beregningerne gælder alle klassetrin og ikke kun ved klassedannelse i bh. kl. Beregningerne herpå medtages i alle spm. vedr. skolerne. Klassedannelse 24: Antallet af klasser falder fra 291 i 2015/2016 til 275 i 2022/2023. I samme periode falder den gennemsnitlige klassekvotient fra 20,3 til 20,0 Klassedannelse 25: Antallet af klasser falder fra 278 i 2015/2016 til 270 i 2022/2023. I samme periode falder den gennemsnitlige klassekvotient fra 21,3 til 20,3 Klassedannelse 26: Antallet af klasser falder fra 270 i 2015/2016 til 258 i 2022/2023. I samme periode falder den gennemsnitlige klassekvotient fra 21,9 til 21,3 Generelt vedr. klassestørrelser kan det anføres, at mange års pædagogisk forskning (herunder John Hatties analyser) ikke har kunnet påvise en stor, negativ effekt af lavere klassestørrelser i forhold til læringsudbytte. Specifikt i forhold til dannelsen af nye klasser i udskolingen gælder i nogen grad de samme argumenter - både for og imod - som i forhold til dannelsen af udskolingsskoler, jfr. nedenfor. Især kan fremhæves, at der ved ny klassedannelse bliver mulighed for at starte på en frisk i nye omgivelser - og modsat at kontinuiteten i forhold til det hidtidige skoleforløb brydes. 17

53 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -18 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Vedrørende skoler: 18 Muligheden for at danne større og/eller ændrede skoledistrikter. Bemærkning: Spørgsmålet om ændrede skoledistrikter besvares via spm. 14. Der henvises til svaret på spm. 14. Derudover kan det nævnes, at kommunen fra år til år kan ændre skoledistriktgrænser. I Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014 afsnit er den fleksible anvendelse af hjemklasserne (vandreklasser) beskrevet. I forhold til en fleksibel anvendelse af klasselokalerne fra klasse er antaget, at denne indebærer, at der opereres med 50 % hjemklasser i forhold til det faktiske antal klasser. Dette skyldes, at udskolingen i langt større udstrækning har behov for faglokaler som en naturlig faglig og pædagogisk ramme for undervisningen. En øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen på tværs af klasser fra klasse indebærer, at antallet af hjemklasser mindskes til fordel for en øget anvendelse af øvrige lokaler, eksempelvis som faste matematiklokaler. Dette anses grundlæggende som en holdbar faglig løsning for specielt de større klasser. Disse har ikke samme tilhørsforhold til hjemklassen som fx indskolingsklasserne, ligesom de i mindre grad anvender hjemklassen til fordel for bl.a. faglokaler. 19 Vedrørende skoler: Arealoptimering ved brug af vandreklasser på samtlige klassetrin og fra og med 6. klasse undersøges Når principper om øget fleksibilitet i anvendelsen af lokaler medregnes, vil anlægsinvesteringer til nye lokaler i scenarierne falde. Nedenfor er forudsætningerne anført for en enkelte skole: Skole Klassekapacitet* Potentiale for øget kapacitet ** Engelsborgskolen lokaler Fuglsanggårdsskolen lokaler Hummeltofteskolen lokaler Kongevejens Skole lokaler Lindegårdsskolen lokaler Lundtofte Skole lokaler Taarbæk Skole lokaler Trongårdsskolen lokaler Virum Skole lokaler 10. klassescenteret / / Brug af vandreklasser En øget fleksibilitet i undervisningen på tværs af klasser indebærer, at antallet af hjemklasser reduceres med op til 50% for klasserne Sorgenfriskolen lokaler / Heldagsskolen Fuglsanggård 11 / / Note: * Klassekapaciteten er antallet af hjemklasser/undervisningslokaler, jf. Bascon-opgørelse fra november ** Potentialet for øget kapacitet er opgjort i Bascon-opgørelsen fra november Indfrielse af potentialerne kræver implementeringsomkostninger i forbindelse med flytning af enkelte funktioner og indtænke større fleksibilitet, skaffe 18

54 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -19 af 29 mere kapacitet gennem alternativ udnyttelse af type 1 lokaler (kontor, møder, vejledning, samtaler mv.), samtænke SFO, klubber og indskoling samt anvende alternative boliger (fx inspektørbolig) og alternative anvendelser (fx tandklinik) mv. I de efterfølgende 6 tabeller fremgår det potentielle antal vandreklasser for samtlige skolers klassetrin, jf. ovenstående antagelse om, at der opereres med 50 % hjemklasser i forhold til det faktiske antal klasser: De to første tabeller viser antal klasser ved klassedannelse 24 og det potentielle antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 24 De to næste tabeller viser antal klasser ved klassedannelse 25 og det potentielle antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 25 De to sidste tabeller viser antal klasser ved klassedannelse 26 og det potentielle antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 26 Antal klasser ved klassedannelse / / / / / / / / 2023 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt Potentielt antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse / / / / / / / 2022 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt / 2023 Antal klasser ved 2015/ 2016/ 2017/ 2018/ 2019/ 2020/ 2021/ 2022/ 19

55 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -20 af 29 klassedannelse Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt Potentielt antal vandreklasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse / / / / / / / 2022 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt / 2023 Antal klasser ved klassedannelse / / / / / / / / 2023 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt Potentielt antal vandre- 2015/ 2016/ 2017/ 2018/ 2019/ 2020/ 2021/ 2022/ 20

56 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -21 af 29 klasser (6.-9. klasser) ved klassedannelse 26 Engelsborgskolen Fuglsanggårdsskolen Hummeltofteskolen Kongevejens Skole Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Taarbæk Skole Trongårdsskolen Virum Skole I alt Vandreklasser betyder, at hver klasse ikke får sit eget klasseværelse, men skal flytte rundt time for time. For den logistiske planlægning af elevernes skema betyder det, at alle fag, som ikke kræver et bestemt faglokale (gymnastik, fysik, madkundskab), kan placeres i et ledigt lokale, hvilket giver en større fleksibilitet i planlægningen og mulighed for større anvendelse af de enkelte lokaler. Ved vandreklasser er der ikke mulighed for, at eleverne sætter et særligt præg på deres klasse, ligesom behovet for taskeskab / skuffe til bøger / materialer må rykke ud på gangene. En særlig udfordring kan være at tilrettelægge spisepausen dette kan evt. løses ved spisefaciliteter et andet sted. Jo flere klasser, der er i forhold til det totale antal af almindelige lokaler, jo sværere bliver den pædagogiske opgave med at tilrettelægge et sammenhængende undervisningsforløb for den enkelte klasse hen over ugen. 21

57 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -22 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Der er principielt mulighed for et betydeligt samarbejde på frivilligt basis mellem skolerne. Det er op til skoleledelserne efter dialog med skolebestyrelserne på de involverede skoler at aftale vilkår og samarbejde nærmere. Et samarbejde kan eksempelvis omfatte følgende: 1. Udbud af valgfag på tværs af skolerne 2. Samarbejde om undervisning i den fagopdelte undervisning, idet der dannes hold på tværs af skolernes årgange 3. Samarbejde om understøttende undervisning på tværs af skolerne og omfattende både elever fra indskoling, mellemtrin og udskoling 20 Vedrørende skoler: Undersøge forskellige muligheder for samarbejde på tværs af skoler i udskolingen Bemærkning: Spørgsmålet retter sig mod potentialer ved at samarbejde på tværs omkring valgfag og sprogfag, hvor lærerne bevæger sig mellem de forskellige skoler 4. Samarbejde om den åbne skole, hvor eksempelvis et virksomhedssamarbejde går på tværs af skolerne. Undervisning kan erlægges delvist på virksomhederne 5. Udbud af linjer i udskolingen, eksempelvis en naturfaglig eller en musisk-kreativ linje, som eleverne på tværs af skolerne kan vælge fra 7. klasse 6. Udveksling af materiale til tematiserede undervisningsforløb, som efterfølgende kan overtages og gennemføres af andre lærere og pædagoger 7. Samarbejde om formulering af læringsmål for specifikke læringsforløb i alle fag, som stilles til rådig for lærerne på de skoler, der samarbejder. Der kan oprettes en læringsbank med læringsmål for specifikke læringsforløb 8. Udviklingsprojekter, eksempelvis indretning af nye faglokaler (matematik, historie) eller principper og erfaringer med fælles forberedelse 9. Samarbejde om gennemførelse af auditorieundervisning, hvor udskolingsklasser mødes og får en fælles forelæsning i alle 7. klasser i principielt alle fag 10. Videobaseret undervisning i eksempelvis fransk eller matematik i eksempelvis 3-5 klasser på forskellige matrikler, som efterfølgende følges op af læreren i den enkelte klasse 22

58 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -23 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Der er en lang række muligheder for at sammenlægge skoler, som supplerer scenarierne i strukturanalysen. Der kan eksempelvis dannes nye og større skoledistrikter med undervisning på flere matrikler i hvert enkelt skoledistrikt, idet det samtidig forudsættes, ar der fortsat i udgangspunktet sker undervisning fra klasse på de sammenlagte skoler. Følgende sammenlægninger kan gennemføres, idet nogle skoler indgår i flere sammenlægningsscenarier: (flere eksempler kan angives): 1. Taarbæk Skole og Trongårdsskolen 2. Trongårdsskolen og Lindegårdsskolen 3. Lundtofte Skole og Kongevejens Skole 4. Trongårdsskolen, Taarbæk Skole, Lundtofte Skole og Kongevejens Skole 21 Vedrørende skoler: Modeller for, at skoler "lægges sammen" med henblik på at optimere klassedannelsen på tværs af eksisterende skoledistrikter, dog med den forudsætning, at der stadigvæk skal undervises fra klasse alle steder, og at der skal være daglig ledelse alle steder. 5. Engelsborgskolen og Lindegårdsskolen 6. Virum Skole, Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen 7. Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen Generelt gælder, at der etableres administrative fælleskaber på alle de sammenlagte skoler med henblik på at effektivisere administrationen. Denne effektiviseringsmulighed eksisterer således for alle sammenlægninger på de 7 ovenfor anførte eksempler. Kommentarer til sammenlægningerne: Ad 1: En fælles ledelse vil understøtte et samarbejde om blandt andet fælles undervisningsforløb mellem Taarbæk Skole og Trongårdsskolen. Dette kan øge motivationen for forældre og elever til, at eleverne efter 6. klasse fortsætter i 7. klasse på Trongårdsskolen. Det er endvidere en mulighed, at elever fra Taarbæk skole, allerede efter 5. klasse, overgår til 6. klasse på Trongårdsskolen. Ad 2 og 3: Begge forslag til sammenlægninger sikrer, at de to mindre skoler - Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole - lægges sammen med naboskolerne Kongevejens Skole og Trongårdsskolen med henblik på både i undervisningen og i de administrative opgaver at høste stordriftsfordele. På det korte sigt betyder sammenlægningen næppe, at der nedlægges klasser, hvorimod der på lidt længere sigt kan etablere et tættere samarbejde, som muliggør, at der etableres færre klasser med lidt flere elever i hver klasse med udgangspunkt i, at de to skoler danner et fælles distrikt, hvorfor eleverne under hensyn til bopæl kan fordeles på en mere hensigtsmæssig måde. 23

59 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -24 af Belysning af muligheden for at omdanne Heldagsskolen til en gruppeordning, tilknyttet Fuglsanggårdsskolen Bemærkning: Her ses på effektiviseringspotentialet ved ledelse og bygninger. Ad 4-6: De foreslåede sammenlægninger tager udgangspunkt i strukturanalysens fokus på distriktsledelse i 3 distrikter. Der foreslås samme skoler sammenlagt således, at der dannes 3 større skoledistrikter med undervisning på alle eksisterende matrikler (skoler). Der etableres ikke distriktsledelse, som indbefatter flere områder end skolerne (fx dagtilbud). I de sammenlagte skoler under punkt 4-6 fokuseres på en skoleledelse, som hver leder én af de tre skoler, gennem undervisning på de nuværende matrikler. Ad 7: Under dette punkt sammenlægges alene Hummeltofteskolen og Fuglsanggårdsskolen med henblik på at skabe nye skoler, der nogenlunde elevmæssigt har samme størrelse. Der henvises i øvrigt til beslægtede svar på spørgsmål 14 og 18. De økonomiske konsekvenser ved at omdanne Heldagsskolen Fuglsanggård til en gruppeordning tilknyttet Fuglsanggårdsskolen belyses nedenfor. Det forudsættes, at klasserne flyttes 1-til-1, det vil sige, at eleverne fra Heldagsskolen Fuglsanggård ikke blandes med elever fra almenklasserne på Fuglsanggårdsskolen. De økonomiske konsekvenser vedrører dels anlægsinvesteringer, dels driftsøkonomiske konsekvenser for så vidt angår ledelse og administration samt bygningsdrift, rengøring og energi, jf. forudsætningerne i Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november Såfremt Heldagsskolen Fuglsanggård flyttes til Fuglsanggårdsskolen vil der være følgende økonomiske konsekvenser (implementeringsomkostninger er ikke beregnet): I lighed med Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014 vurderes det, at der er brug for etablering af yderligere 2 lokaler på Fuglsanggårdsskolen i alt en anlægsinvestering på godt 3 mio. kr. Den ændrede struktur medfører en effektivisering i forhold til lønsum til en skoleleder og lønsum til en kontorleder. I dette tilfælde udgør driftseffektiviseringen på sigt op til godt 1 mio. kr. årligt Den ændrede struktur medfører en samlet driftseffektivisering relateret til bygningsdrift, rengøring og energi (el, vand og varme) på op til ca. 0,4 mio. kr. årligt De samlede økonomiske konsekvenser ved en sammenlægning af Heldagsskolen Fuglsanggård og Fuglsanggårdskolen på Fuglsanggårdskolen er dermed en årlig driftseffektivisering på små 1,5 mio. kr. og en anlægsinvestering på ca. 3 mio. kr. Hertil kommer salg af ejendom på ca. 4 mio. kr. Pædagogiske argumenter: En integration af Heldagsskolen som en gruppeordning i Fuglsanggårdsskolen kan styrke Lyngby-Taarbæk Kommunes status som "inkluderende kommune". Der kan i endnu højere grad end nu afprøves inklusionsforløb fra specialmiljøet til almenmiljøet i trygge rammer. På Heldagsskolen går elever med sociale - følelsesmæssige vanskeligheder og/eller ADHD. Sociale - følelsesmæssige vanskeligheder kan beskrives ved elevens følelsesmæssige udfordringer, lave selvværd og vanskeligheder med at begå sig socialt. ADHD kan beskrives som en forstyrrelse med massiv indflydel- 24

60 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -25 af 29 se på elevens koncentration, opmærksomhed, hukommelse og overblik og kan manifestere sig som fysisk og / eller indre uro. Begge elevgrupper kan til tider have adfærdsproblemer. Heldagsskolens perspektiver på læring rækker ud over den faglige undervisning. Igennem specialpædagogisk praksis er der udviklet et læringsmiljø, der trækker på multiple specialpædagogiske tilgange, hvor udvikling af elevens personlige, sociale og faglige potentiale er i fokus. Denne specialiserede praksis udvikles af personalet i hverdagen i samspillet mellem teori og praksis. I overvejelserne om oprettelse af en gruppeordning på Fuglsanggårdsskolen er det derfor afgørende, at gruppeordningen struktureres og rammesættes med en tryg og forudsigelig ramme i et lille struktureret miljø med en læringstilgang, som indeholder potentiale og specialviden til at skabe flow i elevernes læringspotentialer, såvel fagligt som socialt. Det betyder, at der skal tages højde for afgrænsede/skærmede områder med fleksible løsninger alt efter elevgruppens aktuelle dynamik og sammensætning. Erfaringsmæssigt kan der være mange konflikter omkring Heldagsskolens elever, hvorfor det kan være nødvendigt, at ordningen ledelsesmæssigt organiseres med fuldtidsledelse, som har den fornødne tid til et udvidet samarbejde med personale, forældre og elever. 25

61 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -26 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Neden for fremgår lokalekapaciteten for Sorgenfriskolen, jf. Bascons Lokaler og potentialer i Lyngby- Taarbæk Kommunes skoler af 6. november 2014 (markeret med kursiv): Hjemklasselokaler under 50m2: 14 Grupperum: 5 Fælles læringsarealer: 5 (Fælles læringsareal omfatter fælles læringscenter/ bibliotek/ pædagogisk servicecenter for elever, gangarealer indrettet til ophold og læring, te-køkkener, kantine-/caféområde. IT/EDB-rum er talt med i denne opgørelse, idet de typisk er etableret i sammenhæng/nærheden af det pædagogiske servicecenter) Faglokaler: 8 23 Muligheden for at fusionere Heldagsskolen og Sorgenfriskolen belyses Bemærkning: Som et led i dette dobbelt-tjekkes kapaciteten på Sorgenfriskolen, herunder dennes SFO/klub lokaler. Øvrige lokaler type 1: 7 (Mindre lokaler som anvendes til kontor, møder, vejledning, samtaler mv. og som anvendes af skolens samlede personale herunder f.eks. ledelse, administration og støttefunktioner som f.eks. skolepsykolog, læsevejleder og sundhedsplejerske) Øvrige lokaler type 2: 4 (Større lokaler som personalerum eller store lokaler målrettet forberedelse) Øvrige lokaler type 3: 2 (Øvrige lokaler som ikke umiddelbart kan placeres i type 1 og 2) Sorgenfriskolens SFO: Fællesarealer: 3 Grupperum: 4 Værksteder: 3 Øvrige lokaler type 1: 1 SFO er på Sorgenfriskolen indrettet dels i sammenhæng med skolens lokaler, dels i skolens hovedbygning og dels i Henriksholm, der oprindeligt er opført som boligbebyggelse og i dag ligger som en fritliggende bygning i skolens skolegård med forbindelsesgang til skolens hovedbygning. Disse SFO-lokaler er talt med i opgørelsen af skolens lokaler. Derudover er der indrettet SFO-lokaler i to bygninger beliggende ca. 50m fra skolen i fugleflugtslinje; disse SFO-lokaler er opgjort separat. 26

62 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -27 af 29 Potentialer mulighed for tilvejebringelse af kapacitet Det er formentligt muligt at tilvejebringe 1 ekstra hjemklasselokaler ved omlægning af depot. Det er muligvis muligt at tilvejebringe ekstra hjemklasselokaler i forbindelse med skolens kreative faglokaler ved at flytte rundt på funktioner og udnytte faglokaler mere fleksibelt. Det er formodentligt muligt at tilvejebringe1-2 ekstra hjemklasselokaler ved at anvende SFO grupperum fleksibelt. SFO grupperum på skolen og hjemklasselokaler er på Sorgenfriskolen omtrent samme størrelse. Der vurderes ikke at være mulighed for tilvejebringelse af ekstra kapacitet på i SFO-bygningerne på Kongevejen 49 og 51. Sorgenfriskolen er en specialskole, som modtager børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med specifikke indlæringsvanskeligheder og børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder. P.t. har skolen følgende klasser: 6 klasser (op til 11 børn pr. klasse) for børn med generelle indlæringsvanskeligheder (A-klasser) - elever med generel kognitiv funktionsnedsættelse 4 klasser (op til 8 børn pr. klasse) for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder (C-klasser) - elever med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser og normal begavelse 1 klasse (op til 8 børn i klassen) for børn med vidtgående indlæringsvanskeligheder (B-klasser) - elever med vidtgående kognitiv funktionsnedsættelse Sorgenfriskolen har endvidere en fritidsordning for klasserne. Heldagsskolen Fuglsanggård er et specialtilbud for op til 48 elever fra 0. til 9. klasse. Heldagsskolen er placeret på 2 matrikler, Fuglsanggårds Allé 10 og Askevænget 10B: På Fuglsanggårds Allé findes afdelingen for elever i aldersgruppen 0. 5./6. klasse. Normeret til 3 grupper med op til 8 elever i hver Undervisningen tilrettelægges individuelt, foregår i små grupper og følger så vidt muligt den kommunale undervisningsplan På Askevænget findes afdelingen for elever i aldersgruppen 5./6. 9. klasse. Normeret til 3 grupper med op til 8 elever i hver Undervisningen tilrettelægges individuelt og følger så vidt muligt den kommunale undervisningsplan Ud fra Bascons opgørelse vurderes det, at der er potentiale for at tilvejebringe 3 yderligere hjemklasselokaler. Dette betyder, at der samlet set er mulighed for 17 hjemklasselokaler på Sorgenfriskolen. 27

63 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -28 af 29 Ved en sammenlægning af Heldagsskolen Fuglsanggård og Sorgenfriskolen på Sorgenfriskolen vurderes det (i lighed med Brøndum & Fliess Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014), at der yderligere er brug for etablering af 5 hjemklasselokaler i alt en anlægsinvestering på godt 8 mio. kr. Samlet set vil matrikel Sorgenfriskolen derved få i alt 22 hjemklasselokaler. Hertil kommer eksisterende grupperum, læringsarealer, faglokaler mv. De driftsøkonomiske konsekvenser vedrører ledelse og administration samt bygningsdrift, rengøring og energi, jf. forudsætningerne i Analyse af potentialer i ny skole- og dagtilbudsstruktur af 27. november 2014: Den ændrede struktur medfører en effektivisering i forhold til lønsum til en skoleleder og lønsum til en kontorleder. I dette tilfælde udgør driftseffektiviseringen på sigt op til godt 1 mio. kr. årligt Den ændrede struktur medfører en samlet driftseffektivisering relateret til bygningsdrift, rengøring og energi (el, vand og varme) på op til ca. 0,4 mio. kr. årligt De samlede økonomiske konsekvenser ved en sammenlægning af Heldagsskolen Fuglsanggård og Sorgenfriskolen på Sorgenfriskolen er dermed en årlig driftseffektivisering på små 1,5 mio. kr. og en anlægsinvestering på op til ca. 8 mio. kr. Hertil kommer salg af ejendom på ca. 4 mio. kr. Pædagogiske overvejelser ved at fusionere Heldagsskolen og Sorgenfriskolen: På Sorgenfriskolen går elever med autismespektrumforstyrrelser og generelle indlæringsvanskeligheder. Elever med autismespektrumforstyrrelse har en forstyrrelse inden for de tre områder, som karakteriserer autisme, nemlig kommunikation/sprog, social evne og stereotyp adfærd. Autisme er således en samlet betegnelse for en bred gruppe af beslægtede vanskeligheder. Årsagen til autisme er biologisk, men omgivelserne har også stor betydning for, hvordan autismen kommer til udtryk hos den enkelte elev. Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder udviklingshæmning kan beskrives ved, at de ikke udvikler sig så meget eller så hurtigt som andre elever. Det viser sig allerede i barndommen, hvor kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder sjældent svarer til det, der ses hos jævnaldrende. Funktionsniveauet spænder bredt og inddeles efter forskellige sværhedsgrader. En fusionering af Sorgenfriskolens og Heldagsskolens elevgrupper vil stille store krav til den pædagogiske og fysiske organisering af læringsmiljøet. Det skønnes at elevgrupperne har så forskellige behov, at det vil være nødvendigt at undervise dem adskilt. Heldagsskolens elever er sædvanligvis udadvendte og kan være konfliktskabende. Sorgenfriskolens elever har brug for ro og kan opleve personlig destabilisering, såfremt de udsættes for andre elevers uforudsigelige og til tider alvorlige adfærdsforstyrrelser. Disse forskelle kan medføre, at der ved en fusionering af de to skoler skal investeres betydeligt i det fysiske læringsmiljø for at skabe udviklingsmuligheder for begge elevgrupper. Det skal præciseres, at elevgrupperne ikke blandes i de fremsatte forslag. 28

64 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 1 - Side -29 af 29 Lbnr. Spørgsmål Svar Kommunal dagpleje kan indpasses i de eksisterende dagtilbud. Det vil i særlig grad være relevant at indpasse dem i de større dagtilbud, enten større vuggestuer og/eller store integrerede institutioner: 24 Vedrørende dagplejen: En belysning af muligheden for ny ledelsesmæssig og tilsynsmæssig organisering af dagsplejen, herunder mulighederne for i højere grad at dele lokaler med dagtilbuddene, samt muligheden for et justeret antal dagplejepladser. Bemærkning: Beskrivelsen udarbejdes i forhold til scenarier for en justering af dagplejen med hhv. 0, 25, 50 og 75 % effektivisering 1. Dagplejerne tilknyttes i udgangspunktet et børnehus. Hermed skabes en effektiviseringsmulighed i forhold til dagplejeledelsen og i forhold til antallet af dagplejepædagoger. Lederen af børnehuset vil overtage dele af dagplejeledelsens og dagplejepædagogernes opgaver. Ved denne løsning er det lederen i børnehuset, som har ansvaret for at dele faciliteter, både iden- og udendørsfaciliteter med den kommunale dagpleje. Endvidere kan gennemføres fælles aktiviteter med deltagelse af både børnehus og kommune dagpleje 2. Alternativt etableres en stordagpleje, dvs. dagplejere arbejder sammen områdevis på en fælles adresse i børnehusene med henblik på at sikre en højere kapacitetsudnyttelse i form af et øget antal børn pr. kommunal dagplejer 3. Endelig er der mulighed for, at der sker en reduktion eller eventuel nedlæggelse af den kommunale dagpleje, idet der kan oprettes et kompenserende antal vuggestuepladser Effektiviseringspotentialet er angivet nedenfor ved en reduktion på den kommunale dagpleje på 0, 25 %, 50 % og 75 %: 0 % 25 % 50 % 75 % Effektiviseringspotentiale i kroner

65 Center for Uddannelse og Pædagogik og Center for Økonomi og Personale den 4. februar 2015 Forslag til effektivisering ved strukturanalysen og 10. klasseanalysen på Børne- og Ungdomsudvalgets område (0-18 årsområdet/cup) Tabellen nedenfor angiver et foreløbigt overslag over effektiviseringspotentialet ved strukturanalysen og 10. klasse analysen på baggrund af protokollen fra Børneog Ungdomsudvalgets januarmøde. Det skal understreges, at der er lagt op til, at der skal forelægges særskilte sager og supplerende beregninger vedrørende de enkelte punkter. Dertil kræver en række af punkterne nærmere analyse. Der er derfor tale om en foreløbig vurdering og dermed et groft skøn af størrelsesordenen af effektiviseringspotentialet, opgjort bl.a. med udgangspunkt i de politiske tilkendegivelser herom. Ses der bort fra forslaget om ét skoledistrikt hvor det er usikkert om det kan imødekommes af ministeriet skønnes der et samlet potentiale i strukturanalysen og 10. klasse effektiviseringsanalysen på ca. 4,8 mio. kr. i 2016, ca. 6,5 mio. kr. i 2017, og ca. 7,4 mio. kr. i 2018 (ekskl. potentialet ved vandreklasser fra 6. klasse, der kræver nærmere vurdering). Eventuelle anlægsbesparelser ved at lægge 10.klasse/LTU på skolerne - i stedet for i Lyngby Idrætsby - indgår heller ikke. Den udmeldte ramme for forslag for BUU er på 13,3 mio.kr. (inkl. udsatte børn svarende til 1,2 mio.kr.). Konkret skal der godkendes forslag for 8,9 mio.kr. (inkl. udsatte børn svarende til 0,8 mio.kr.) svarende til 1%. Initiativ Strukturanalysen Opførelse af idrætsdaginstitution 150 børn Foreløbigt skønnet potentiale Bemærkninger/forudsætninger 0 mio.kr. Skal vurderes nøjere men skønnes umiddelbart at være nødvendig under alle omstændigheder for at imødegå eksisterende kapacitetspres og reduktion på pladser i dagplejen (mindre besparelse ift øvrig drift i nuværende dagtilbudsplads skal muligvis indlægges). Uden opførelsen af idrætsdaginstitutionen ses der heller ikke samme mulighed for at nedlægge utidssvarende tilbud. Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 2 - Side -1 af 3 Sammenlægning af 3 x 2 daginstitutioner (nuværende ledelsesmodel) -0,5 mio.kr Baseret på som i konsulentrapporten den nuværende ledelsestidsmodel. 1

66 Flytning fra utidssvarende og omkostningsineffektive institutioner til nye tidssvarende løsninger Dagplejen reduceres til pladser. Resterende pladser placeres i dagtilbudsregi Større skoledistrikter hvis muligt (hvis ej tilladelse ses alternativt på grænserne) Vandreklasser fra og med 6. klasse i de tilfælde hvor det kan frigøre nødvendig lokalekapacitet 0 mio.kr. Hensigtserklæring ikke konkret forslag. -1,3 mio.kr. Baseret på reduktion i ledelse, centrale pædagoger og vikarkorps. Der skal findes pladser i vuggestuer. Pladserne kan formentlig findes i idrætsinstitutionen. (-2,25 mio.kr.) Usikker. Forudsætter tilladelse fra ministeriet. Hvis der gives tilladelse til ét distrikt forudsættes 5 bh-klasser færre à 0,9 mio.kr. i 15/16 i forhold til nuværende forventning. Med overlap til klassedannelse på 25 skønnes groft halv effekt.? Forudsætter nærmere vurdering. Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 2 - Side -2 af 3 Heldagsskolen og Fuglsangga rdsskolen sammenlægges organisatorisk og administrativt -1,0 mio.kr. Som også angivet i protokollen. Baserer sig på 2 matrikler. Der arbejdes videre med muligheden for 25 elever ved klassedannelse -1,3 mio.kr. (2016) stigende med - 0,9 mio.kr. årligt I forhold til eksisterende klasser skønnes 4 eksisterende klasser at kunne sammenlægges (0,9 mio.kr.) i øvrigt forudsættes groft og som gennemsnit - 1 klasse mindre årligt (0,9 mio.kr.) end ellers i takt med de nye BH-klasser. Overlap såfremt der gives tilladelse til ét skoledistrikt. 2

67 10.klasses analysen Der skal udarbejdes et eller to yderligere alternativer, hvor 10. Klasse og ungdomsskole tænkes ind i relation til kommunens folkeskoler. Samdrift med andre kommuner undersøges nærmere. En del af tilbuddet kan, såfremt der er faglige argumenter tænkes i samarbejde med en erhvervsskole samt reduceret timetal. -0,7 mio.kr. i ,5 mio.kr. i 2017 og frem Kræver nærmere analyse og mere konkret beslutning, men ift. til eksisterende beregning i analysen forudsættes en permanent placering på TR og reduktion af overordnet lederstilling, administrativ lederstilling, samt iværksættelse af ordning. Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 2 - Side -3 af 3 3

68 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 3 - Side -1 af 1 Forslag til effektivisering ved strukturanalysen og 10. klasseanalysen på Børne- og Ungdomsudvalgets område (0-18-årsområdet) Mio. kr Potentiale Potentiale Potentiale Strukturanalyse og 10. kl. Sammenlægning af dagtilbud -0,50-0,50-0,50 Dagpleje -1,30-1,30-1,30 Heldagsskolen og Fuglsangsgårdskolen -1,00-1,00-1,00 25 elever pr. klasse -1,30-2,20-3, klasse -0,70-1,50-1,50 I alt -4,80-6,50-7,40

69 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 4 - Side -1 af 1 Lundtofte d. 15. januar Til Børne- og Ungeudvalget, Att: Morten Normann. Opklarende spørgsmål til beslutningerne vedr. Strukturanalysen På denne uges skolebestyrelsesmøde har vi gennemgået og behandlet Morten Normann Jørgensens orientering om Strukturanalysen samt kopi af protokollen fra punkt 3 på Børne- og Ungeudvalgets møde den 8. januar. Vi vil på den baggrund anmode Børne- og Ungeudvalget om at besvare følgende spørgsmål: - Hvorledes forventer I, at nuværende og kommende forældre til børn i folkeskolen vil blive påvirket i forhold til frit skolevalg i hvert af de drøftede forslag til ny større skoledistrikter? Som situationen er i dag, kan forældrene i hele kommunen anmode om at få deres børn optaget på den skole, de ønsker. Vil det også være tilfældet fremover, eller mister vi som forældre en rettighed? - Hvordan vurderer I, at de foreslåede større skoledistrikter vil påvirke forældrenes indflydelse og følelse af medindflydelse på deres børns folkeskole? Som situationen er i dag, vælger forældrene til eleverne på hver enkelt skole i kommunen en skolebestyrelse, som de vurderer, vil være relevant sparringspartner for ledelsen og ultimative beslutningstagere på deres specifikke skole. Hvorledes vil skolebestyrelserne fungere fremover? - Hvor parate vurderer I, at kommunens folkeskoler er til at lade undervisningen af eleverne på klassetrin afvikle som vandreklasser? Som situationen er i dag, har hver enkelt klasse på vores skole et klasselokale, som i løbet af skoleåret tilpasses deres specifikke behov og som fungerer som en stabil base for alle børn (også de inkluderede børn, som ofte fungerer bedre i vante rammer). Hvordan forventer I konkret, at skolernes lokaler og hjælpemidler skal tilpasses for at passe fremover? - Hvordan forventer I, at den ændrede struktur for Heldagsskolen vil påvirke forældrenes løbende dialog med ledelsen? Som situationen er i dag, har forældrene qua lokal ledelse let adgang til dialog i forbindelse med aflevering eller afhentning og kan, hvis der samtidig er søskende, nøjes med dialog ét sted. Hvorledes forventer I konkret, at dialog mellem Heldagsskolens ledelse og individuelle forældre skal fungere fremover? Vi imødeser jeres svar på ovenstående. På Skolebestyrelsens vegne Søren Juel Witt Skolebestyrelsesformand

70 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 5 - Side -1 af 2 Børne- og Ungdomsudvalget Kommunalbestyrelse Rådhuset 2800 Lyngby MED-udvalget 22.januar 2015 Udtalelse i forb. med påtænk høring om forslag til strukturændringer. MED-udvalget på Fuglsanggårdsskolen har drøftet de pågående drøftelser og påtænkte forslag til høring vedr. strukturændringer på børne- og ungeområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Indledningsvist ønsker MED-udvalget at udtrykke forundring over den påtænkte høringsproces. Det forekommer bekymrende, at de hørte parter begrænses til kun at omfatte de berørte institutioner. Så relativt store omlægninger, som der er lagt op til, som f.eks. skole- og institutionssammenlægninger, vil på sigt have betydning for langt flere end de aktuelt implicerede. For så vidt Fuglsanggårdsskolens område, ønsker udvalget at gøre særligt opmærksom på følgende: En forøgelse af klassekvotienten fra 24 til 25 forekommer som den mindst indgribende og kvalitetsforringende omlægning i hele kataloget og i de aktuelt påtænkte spørgsmål til høring. Det samme er tilfældet med muligheden for større fælles distrikter, som sammen med ovenstående yderligere vil bidrage til at optimere dannelsen af hensigtsmæssige klasser i kommunen. Af mulige skolesammenlægninger i strukturanalysen kan man argumentere med at sammenlægningen af Fuglsanggårdsskolen og Heldagsskolen er mest nærliggende på grund af nærhed og matrikelfællesskab. Der er imidlertid nogle væsentlige forudsætninger, der i givet fald skal være på plads. Der må under ingen omstændigheder være lokalefællesskab, idet de børn der for en periode går på Helddagsskolen, jo netop ikke kan fungere med de børn, der går på de almindelige folkeskoler. Dette betyder, at Heldagsskolens lokaler må bevares til formålet. Der er desuden brug for ekstra ledelseskraft på en Heldagsskole, på grund af den særlige opgave den har. Der må derfor påregnes en ekstra afdelingsleder ud over den nuværende viceleder. Også på grund af den afdelingsopdeling, der er mellem afdelingerne på Fuglsanggårds Alle og Askevænget. Den ekstra administrative opgave for en sammenlagt skole må der naturligvis også også tages højde for. Der kan derfor ikke helt regnes med det forudsatte provenu på 1 mio. kr. Endelig ønsker MED-udvalget at advare på det kraftigste mod princippet om vandreklasser. Der har igennem de seneste 15 år, været arbejdet med at optimere teamsamarbejdet og mulighederne for en varieret undervisning gennem en organisation med fleksibelt tilrettelagt undervisning, hvilket har været bærende for en væsentlig del af den gode pædagogiske udvikling, vi er blevet kendt for i Lyngby-Taarbæk Kommune. Fuglsanggårdsskolen Askevænget Virum Tlf Fax fuglsanggaard@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune

71 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 5 - Side -2 af 2 Side 2/2 Ved en så stram lokaleplanlægning, som vandreklasseprincippet vil medføre, vil det ikke være muligt at opretholde denne fleksible planlægning. En pædagogisk forringelse af dimensioner, og for Fuglsanggårdsskolen et tiltag, der vil rive grundlaget for de sidste mange års pædagogiske udvikling helt væk. Vi er i MED-udvalget helt på det rene med, at der lagt nogle ufravigelige forudsætninger gennem de politisk vedtagne beslutninger for de kommende års budgetter. Hvorfor vi også ser nødvendigheden af at foretage os noget ekstraordinært. Det ligger os imidlertid kraftigt på sinde at advare imod store forandringer, som er vanskelige for ikke at sige umulige at rulle tilbage, eller som ødelægger hvad, der har været arbejdet hårdt på at skabe igennem en årrække. På MED-udvalgets vegne Søren Güllich.

72 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 6 - Side -1 af 3

73 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 6 - Side -2 af 3

74 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 6 - Side -3 af 3

75 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 7 - Side -1 af 2 Kommunalbestyrelsen Børne- og Ungdomsudvalget Rådhuset 2800 Lyngby Skolebestyrelsen 17. februar 2015 Uopfordret replik vedr. processen omkring strukturreform i LTK Skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen har haft lejlighed til på det seneste møde at drøfte de ændrede procedurer for den i efteråret 2014 præsenterede strukturreform på B&U området. Vi er efterfølgende orienteret om MED-udvalgets pr. 30. januar indsendte udtalelses. Skolebestyrelsen bakker grundlæggende MED-udvalgets bekymringer og betragtninger op. Vi er ligeså noget forundrede over at fremgangsmåden for vedtagelse af de besparende strukturændringer nu radikalt omlægges. Vi savner i den grad mellemregninger eller forklaringer, der kaster lys over dels dette sporskifte, men også over de prioriteringer, der så allerede nu er taget, ved helt at fjerne en række fremstillede besparelsesforslag. På linie med MED-udvalget kan vi nu frygte at relativt store og radikale ændringer i skolestrukturen i LTK besluttes udfra nogle specifikke præmisser eller snævre synspunkter - og ikke i et samlet hele, som strukturreformen ellers lagde op til. Vi skal i den anledning bemærke: at ændringer i skolestrukturen eksplicit skal have skal stor fokus på og sikre beskyttelse af de svageste elever. at reforminitiativer alle bør tage udgangspunkt i fysiske og geografiske forhold for at skabe enheder der er lokal folkelig opbakning bag. at der tænkes i helheder hele vejen igennem. at vi ikke må jagte besparelser (strukturrationaliseringer) på skoleområdet, hvis der er risiko for at det skaber meromkostninger andre steder i systemet, f.eks i form af utilpassede børn og unge. Når de enkelte elementer sendes i høring til marts skal vi naturligvis også levere specifikke svar herpå. På vegne af skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen Fuglsanggårdsskolen Askevænget Virum Tlf Fax fuglsanggaard@ltk.dk Morten Frouvne Vincentz Formand Lyngby-Taarbæk Kommune

76 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 7 - Side -2 af 2 Side 2/2

77 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 8 - Side -1 af 1 BUU LTK Lyngby 19. februar 2015 Høringssvar fra det samlede Skoleråd i LTK. Skolerådet ser med bekymring på den fremlagte mødesag vedrørende klassedannelsen for skoleåret 15/16. Skolerådet finder det helt nødvendigt, at den politiske behandling af klassedannelsen for 15/16 også kommer til at handle om, hvordan der kan skaffes de økonomiske og bygningsmæssige rammer til at understøtte det stigende elevtal og de øgede klassedannelser som er nødvendige for at kunne rumme dette. Der er - i anden mødesag med udkast til ansøgning om ét skoledistrikt - peget på netop ét skoledistrikt og arealoptimeringer som svaret på de stigende elevtal og den nødvendige fleksibilitet til at understøtte dette. Skolerådet finder, at elevtallet allerede for 15/16 meget godt illustrerer, at skal vi fortsat give vores børn i LTK et af landets bedste skoletilbud, så forudsætter det investeringer i skolerne allerede på den korte bane for at kunne opnå reel fleksibilitet og vigtigst af alt kvalitet i undervisningen. Allerede næste års elevtal forudsætter en areal- og indretningsmæssig fleksibilitet på mange af LTKs skoler som ikke er understøttet af planlagte eller gennemførte investeringer. Skolerådet ser meget gerne udspil på dette aspekt fra politisk hold, nu da strukturanalysen er brudt op i enkeltsager. Kvalitet og en god skolegang må fortsat være omdrejningspunktet for vores diskussioner omkring fremtidens skole i LTK. Et fokus som alt for tit er blevet væk i de sager, vi får til høring. Kvalitet og en god skolegang må fortsat være omdrejningspunktet for vores diskussioner omkring fremtidens skole i LTK. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre både forvaltning og politikere om at sikre rimelige vilkår i form af høringsfrister, som faktisk tillader at vi kan have en dialog med vores bagland og hinanden. Det er vigtige emner, som vi skal høres om, og kvaliteten bliver alt andet lige bedre, når vi kan nå at drøfte det. Vores erfaring er desværre, at vi ofte skal agere meget hurtigt, og vi håber derfor, at den fremadrettede dialog kan ske på en måde, som er mere konstruktiv. Især når vi nu må imødese at alle emnerne under strukturanalysen skal behandles enkeltvis og uden en samlet inddragelse af forældrene eller andre interessenter. Med venlig hilsen Jochum Kirsebom På vegne af det smalede Skoleråd i LTK

78 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 9 - Side -1 af 1 Bruttoliste over forslag til effektivisering på Børne- og Ungdomsudvalgets område (0-18-årsområdet) Mio. kr BUU Maks. BUU Maks. BUU Maks. Strukturanalyse og 10. kl. Sammenlægning af dagtilbud -0,50-3,00-0,50-3,00-0,50-3,00 Alternativ: Etablering af administravt fællesskab mellem skoler og dagtilbud -3,00-3,00-3,00 Dagpleje -1,30-3,30-1,30-3,30-1,30-3,30 Heldagsskolen og Fuglsangsgårdskolen -1,00-1,50-1,00-1,50-1,00-1,50 Sorgenfriskolen og Hummeltofteskolen 0,00-1,50 0,00-1,50 0,00-1,50 25 elever pr. klasse -1,30-1,30-2,20-2,20-3,10-3, klasse -0,70-0,70-1,50-1,50-1,50-1,50 I alt -4,80-11,30-6,50-13,00-7,40-13,90 Derudover øvrige forslag Bortfald af børnehavenormering til "tidlig SFO-start" -0,75-0,75-0,75 Club 10-0,75-0,75-0,75 Specialundervisning -3,00-3,00-3,00 I alt -4,50-4,50-4,50 Samlet effektiviseringspotentiale -4,80-15,80-6,50-17,50-7,40-18,40

79 Center Punkt nr. for 3 Uddannelse - Strukturanalyse og Pædagogik - genbehandling og Center for Økonomi og Personale den 24. februar 2015 Bilag 10 - Side -1 af 5 Liste over forslag til effektivisering på Børne- og Ungdomsudvalgets område (0-18 årsområdet/cup) Tabellen nedenfor angiver et foreløbigt overslag over effektiviseringspotentialet ved dels strukturanalysen og 10. klasse analysen, dels en række øvrige effektiviserings- og omstillingsforslag. De angivne effektiviseringspotentialer er opdelt i henholdsvis: Potentiale opgjort med udgangspunkt i de politiske tilkendegivelser herom på Børne- og Ungdomsudvalget (2. søjle). Potentialet ved gennemførelse af yderligere elementer i forslagene/alternativer, samt øvrige effektiviserings- og omstillingsforslag (3. søjle). Det skal understreges, at der er lagt op til, at der skal forelægges særskilte sager og supplerende beregninger vedrørende de enkelte punkter. Dertil kræver en række af punkterne nærmere analyse. Der er derfor tale om en foreløbig vurdering og dermed et groft skøn af størrelsesordenen af effektiviseringspotentialet. Ses der bort fra forslaget om ét skoledistrikt hvor det er usikkert om det kan imødekommes af ministeriet skønnes der et samlet potentiale i strukturanalysen og 10. klasse analysen som behandlet af Børne- og Ungdomsudvalget på ca. 4,8 mio. kr. i 2016, ca. 6,5 mio. kr. i 2017, og ca. 7,4 mio. kr. i 2018 (ekskl. potentialet ved vandreklasser fra 6. Klasse, der kræver nærmere vurdering). Eventuelle anlægsbesparelser ved at lægge 10.klasse/LTU på skolerne i stedet for idrætsbyen indgår heller ikke, ligesom der ikke indgår anlægsudgifter til udbygning af vuggestuekapaciteten ved en reduktion af dagplejekapaciteten til 40 pladser. Vælges en mere vidtgående udmøntning af strukturforslagene, jf. søjlen over potentialet ved forøgelsen af strukturforslag, kan der opnås et potentiale på skønsmæssigt yderligere 6,5 mio. kr. årligt. Hertil kommer, at det samlede potentiale i de øvrige effektiviserings- og omstillingsforslag udgør yderligere 4,5 mio. kr. årligt. Samlet udgør de mere vidtgående strukturforslag samt øvrige effektiviserings- og omstillingsforslag i alt 11,0 mio. kr. årligt. Dette skal sammenholdes med den udmeldte ramme for forslag for BUU er på 13,3 mio.kr. (inkl udsatte børn svarende til 1,2 mio.kr.). Konkret skal der godkendes forslag for 8,9 mio.kr. (inkl. udsatte børn svarende til 0,8 mio.kr.) svarende til 1 pct. Hertil kommer, at der udestår udmøntningen af en ramme på 2,3 mio. kr. fra i 2016 og frem, jf. BUU og Kommunalbestyrelsens beslutning vedr. effektiviserings- og omstillingsforslag for budget Initiativ Strukturanalysen Opførelse af idrætsdaginstitution 150 børn Foreløbigt skønnet potentiale på baggrund af drøftelse i BUU Potentiale ved forøgelse af strukturforslag samt yderligere forslag Bemærkninger/forudsætninger 0 mio.kr. Skal vurderes nøjere men skønnes umiddelbart at være nødvendig under alle omstændigheder for at imødegå eksisterende kapacitetspres og reduktion på pladser i dagplejen (mindre besparelse ift øvrig drift i nuværende dagtilbudsplads skal muligvis indlægges). Uden opførelsen af idrætsdaginstitutionen ses der heller ikke 1

80 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 10 - Side -2 af 5 samme mulighed for at nedlægge utidssvarende tilbud. A. Sammenlægning af 3 x 2 daginstitutioner (nuværende ledelsesmodel) -0,5 mio.kr Baseret på som i konsulentrapporten den nuværende ledelsestidsmodel. B. Sammenlægning af 2 x 3 daginstitutioner og 3 x 2 daginstitutioner som foreslået i strukturanalysen(ny ledelsesmodel) -3,0 mio. kr. Baseret på 1 leder pr. sammenlagt institution, samt souschefer/koordinatorer i hver afdeling. Den nuværende ledelsestidsmodel tildeler tid til ledelse efter institutionernes størrelse med følgende timetal: 26, 31, 36, 41, 46, 50 og 54 timer. En ny ledelsesmodel, som anvendes i en række kommuner, går ud på, at alle institutioner som udgangspunkt tildeles 1 lederstilling (37 timer) og 1 souschef stilling med begrænset ledelsestid. Det betyder ved sammenlægninger, at der kan spares en hel lederstilling, da den nye sammenlagte institution kun skal have 1 leder (37 timer), 1 souschef, samt evt. 1 koordinator, hvis der er tre institutioner der sammenlægges og der er fysisk afstand mellem de sammenlagte institutioner. Herved sikres en større effektiviseringsgevinst ved sammenlægninger end den nuværende model giver mulighed for. Da den nye ledelsesmodel vil skulle gælde alle institutioner og ikke kun de foreslåede sammenlagte vil der være et yderligere effektiviseringspotentiale på ledelsestid, som ikke er beregnet endnu. Den nye ledelsesmodel er den samme som den der anvendes i SFO og klub. C. Etablering af administrativt fællesskab mellem skoler og dagtilbud. -3,0 mio. kr. Det foreslås som alternativ effektivisering, at etablere et administrativt fællesskab af opgaveløsningen vedr. skoler (herunder SFO/klub) og dagtilbud - der organisatorisk, men ikke nødvendigvis fysisk - samles i Center for Uddannelse og Pædagogik. Forslaget betyder i praksis, at alle kontorledere og sekretærer på skolerne samles under én ledelse. Dog vil der fortsat være administrativt personale placeret fysisk på skolerne. Det samme antal medarbejdere skal endvidere, som en ny opgave, også løse administrative opgaver på dagtilbuddene. Fordelen ved forslaget er, at de administrative ressourcer samles og koncentreres, så de medarbejdere, der har de bedste kompetencer i forhold til opgaven løser den - mens de faglige ledere får tid og rum til at koncentrere sig om den faglige pædagogiske udvikling og ledelsesopgave. Forslaget betyder, sammen med de foreslåede sammenlægninger af dagtilbud, et mindre behov for ledelse på skoler og i institutioner. Der foreslås derfor en samlet 2

81 Punkt nr. 3 - Strukturanalyse - genbehandling Bilag 10 - Side -3 af 5 reduktion i størrelsesordenen 3 mio. kr. i ledelsesressourcerne. Det skal understreges, at der skal ses nærmere på den konkrete udmøntning på tværs af skoler og dagtilbud, og at der er tale om en foreløbig vurdering af rammen. Flytning fra utidssvarende og omkostningsineffektive institutioner til nye tidssvarende løsninger (I det omfang det medfører større institutioner kan der spares 1 lederstilling pr. sammenlægning efter ny ledelsesmodel) A. Dagplejen reduceres til pladser. Resterende pladser placeres i dagtilbudsregi 0 mio.kr. Hensigtserklæring ikke konkret forslag. Afhænger af hvor mange sammenlægning er, der gennemføres, men ca. 0,5 mio. kr. hver gang to institutioner sammenlægges til én (baseret på ny ledelsesmodel) -1,3 mio.kr. Baseret på reduktion i ledelse centrale pædagoger og vikarkorps. Der skal findes pladser i vuggestuer. Pladserne kan formentlig findes i idrætsinstitutionen. B. Dagplejen reduceres til 40 pladser. Ledelse, administration og tilsynspædagogfunktion nedlægges. Dagplejerne hægtes organisatorisk op på netværkene/en dagtilbudsleder Større skoledistrikter hvis muligt (hvis ej tilladelse ses alternativt på grænserne) -3,3 mio. kr. Reduceres dagplejen yderligere fx til 40 pladser forbeholdt sårbare børn forudsættes gevinsten at være -3,3 mio.kr. (1 dagplejepædagog og 1 vikar bevares). Ved 60 pladser anslås gevinsten at være -2,3 mio. kr. Der skal findes 100/80 pladser i vuggestuer. En del af pladserne forventes at kunne findes i idrætsinstitutionen, men det skal formentlig etableres 50/30 pladser ved nybyggeri. Anlægsudgifter til nybyggeri af en kapacitet til 48 vuggestuebørn anslås at udgøre ca. 11 mio. kr. (-2,25 mio.kr.) Usikker. Forudsætter tilladelse fra ministeriet. Hvis der gives tilladelse til ét distrikt forudsættes 5 bh-klasser færre à 0,9 mio.kr. i 15/16 i forhold til nuværende forventning. Med overlap til klassedannelse på 25 skønnes groft halv effekt. 3

82 Vandreklasser Punkt nr. 3 - Strukturanalyse fra og med 6. - genbehandling? Forudsætter involvering af CAE og nærmere vurdering. Klasse Bilag 10 i de - Side tilfælde -4 af hvor 5 det kan frigøre nødvendig lokalekapacitet A. Heldagsskolen og -1 mio.kr. -1,5 mio. kr. Som også angivet i protokollen. Baserer sig på 2 matrikler. sammenlægges organisatorisk og administrativt B. Heldagsskolen gøres til en gruppeordning på Fuglsanggårdskolen Sorgenfriskolen gøres til en gruppeordning på Hummeltofteskolen -1,5 mio. kr. Besparelser/udgifter på de bygningsmæssige rammer er ikke indregnet. -1,5 mio. kr. Besparelser/udgifter på de bygningsmæssige rammer er ikke indregnet. Der arbejdes videre med muligheden for 25 elever ved klassedannelse -1,3 mio.kr. (2016) stigende med - 0,9 mio.kr. årligt I forhold til eksisterende klasser skønnes 4 eksisterende klasser at kunne sammenlægges (0,9 mio.kr.) i øvrigt forudsættes groft og som gennemsnit - 1 klasse mindre årligt (0,9 mio.kr.) end ellers i takt med de nye BH-klasser. Overlap såfremt der gives tilladelse til ét skoledistrikt. 4

83 10.klasses Punkt nr. 3 analysen - Strukturanalyse - genbehandling A. Bilag Der 10 skal - Side udarbejdes -5 af 5et eller -0,7 mio.kr. i to yderligere alternativer, hvor Klasse og ungdomsskole tænkes ind i relation til -1,5 mio.kr. i kommunens folkeskoler og frem Kræver nærmere analyse og mere konkret beslutning men ift. til eksisterende beregning i analysen forudsættes en permanent placering på TR og reduktion af overordnet lederstilling, administrativ lederstilling, samt iværksættelse af ordning. Samdrift med andre kommuner undersøges nærmere. En del af tilbuddet kan, såfremt der er faglige argumenter tænkes i samarbejde med en erhvervsskole samt reduceret timetal. Øvrige forslag Bortfald af bø h v m i ti ti i SFO- t t -0,75 mio. kr. Elever til børnehaveklassen i august modtages i SFO'en fra 1. maj i en "tidlig SFO start". SFO'erne tildeles ressourcer svarende til børnehavetaksten i maj og juni til dette. Det foreslås, at ressourcen tilpasses den øvrige SFO ressource, svarende til en reduktion på 0,75 mio. kr. årligt. Club 10-0,75 mio. kr. Club 10 afholder en række tværgående aktiviteter for de unge i Lyngby Taarbæk kommune, herunder festarrangementer. Det foreslås, at Club 10 nedlægges. Besparelsen udgør 0,75 mio. kr. under forudsætning af, at aktiviteten ophører helt. Alternativt foreslås en reduktion via en omstrukturering af ledelsesniveauet i Club 10, således at lederstillingen nedlægges, og at aktiviteterne vedrørende Club 10 fremover koordineres i regi af Ungekonsulenten og i samarbejde med de enkelte klubber på skolerne. Besparelsen herved udgør 0,37 mio. kr. Specialundervisning -3,0 mio. kr. På baggrund af de foreløbige opgørelser af de centrale udgifter til specialundervisning i 2014 forekommer området at være overbudgetteret. Visitationen til specialtilbud i andre kommuner har i en række år ligget under det budgetterede niveau. Det vurderes, at budgettet kan reduceres med mindst 3 mio. kr. I alt -4,8 mio. kr. -15,8 mio. kr. 5

84 Punkt nr. 4 - Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden Bilag 1 - Side -1 af 2 Børnehuset Lærkereden Nymøllevej Kgs. Lyngby Telefon Pernille direkte pron@ltk.dk Lundtofte, 29. januar 2015 Ansøgning om forlængelse af fristen vedrørende kommunalisering med henblik på ophævelse af kommunaliseringen På møde afholdt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune, Frie Børnehaver og bestyrelsen for Børnehuset Lærkereden 23. januar, blev det aftalt at bestyrelsen ville fremsende en ansøgning om forlængelse af fristen vedrørende kommunalisering. Formålet er, at få tid til at bevise, at Børnehuset Lærkereden troværdigt kan fortsætte som selvejende institution. Der indstilles til, at ansøgningen behandles på kommunalbestyrelsesmødet den 19. marts. Lyngby-Taarbæk Kommune anførte, at ansøgningen skulle indeholde en angivelse af, hvordan man håndterer arbejdsmiljø, ledelse og økonomi. Økonomi Det realiserede økonomiske underskud for 2014 har vist sig at være kr. mindre end forventet. Den økonomiske situation er dog stadig alvorlig. Der er udarbejdet en besparelsesplan for 2015 i samarbejde med Mikael Hildebrandt der viser, at der kan spares ca kr.. Bestyrelsen vil følge økonomien tæt gerne i samarbejde med kommunen via månedlige møder. Bestyrelsen er i positiv dialog med Haldor Topsøe om fremtidigt samarbejde med mulighed for, at det nuværende biddrag øges markant. Begge parter er interesserede i at lave en længerevarende aftale. Det skal bemærkes, at Lærkeredens økonomi i historisk perspektiv har været sund og at bestyrelsen ser det som realistisk at gælden afdrages indenfor 2-3 år.

85 Punkt nr. 4 - Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden Bilag 1 - Side -2 af 2 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i lærkereden er forbedret markant og påbuddet fra arbejdstilsynet er imødekommet. Der er blevet valgt både en arbejdsmiljørepræsentant og en tillidsrepræsentant. I tillæg hertil er der blevet nedsat en MED gruppe. Der er ikke længere medarbejdere som er langtidssygemeldte og der har ikke været sygemeldinger med henvisning til arbejdsmiljøet siden den nuværende midlertidige leder tiltrådte. Bestyrelsen har stor fokus på at bevare det genfundne arbejdsmiljø. Ledelse Da det desværre ikke er muligt at forlænge yderligere med den nuværende midlertidige leder, skal der snarrest finde en anden løsning. Dette bliver dog vanskeliggjort af den nuværende situation, hvor Lærkeredens status pr. 1. juli 2015 er uafklaret. Udfaldet af denne ansøgning vil således påvirke bestyrelsens handlemuligheder. Der er dialog med souschefen om, at blive konstitueret leder i en kortere periode, indtil situationen er afklaret. Både souschef og nuværende midlertidig leder ser positivt på dette. Bestyrelsen ønsker en hurtig afklaring, således at en permanent, og for alle parter holdbar løsning, kan findes. Bestyrelsen arbejder på, at få tilført nye kræfter som supplement til de nuværende medlemmer og for at imødekomme den naturlige udskiftning. På baggrund af ovenstående, søger bestyrelsen af Børnehuset Lærkereden om, at fristen for hvornår kommunen gennemfører kommunaliseringen forlænges med det formål herefter at forsætte som selvejende institution, såfremt økonomi og arbejdsmiljø er tilfredsstillende. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Børnehuset Lærkereden

86 Punkt nr. 4 - Forlængelse af fristen vedr. kommunalisering af Børnehuset Lærkereden Bilag 2 - Side -1 af 1 Børnehuset Lærkereden Nymøllevej Kgs. Lyngby Telefon Lundtofte, 25. februar 2015 Tillæg til: Ansøgning om forlængelse af fristen vedrørende kommunalisering med henblik på ophævelse af kommunaliseringen Lærkeredens bestyrelse ønsker at uddybe og tilføje enkelte punkter i den tidligere fremsendte ansøgning. Økonomi Det endelige økonomiske resultat er blevet fremsendt af forvaltningen. Resultatet er et minus på kr., hvilket er halvdelen af det beløb, som forvaltningen tidligere har oplyst. Det er lykkedes Bestyrelsen i Lærkereden at indgå en aftale med Haldor Topsøe der betyder, at Haldor Topsøe fremover vil bidrage med kr. til Lærkereden per år. Aftalen er betinget af, at Lærkereden er selvejende eller privat, hvilket bakkes op af flertallet af forældrene. Forventningen til økonomien for 2015 er fortsat, at der kan spares kr. Bestyrelsens forventning er derfor, at gælden kan afvikles indenfor maksimalt tre år. Arbejdsmiljø Arbejdstilsynets har bekræftet at påbuddet er imødekommet og sagen er lukket. Ledelse Der er aftalt med souschefen, at hun bliver konstitueret leder i en periode. For samme periode ansættes der en pædagog til at varetage de pædagogiske opgaver, som souschefen må slippe. Såfremt fristen for kommunaliseringen forlænges, vil bestyrelsen straks påbegynde rekrutteringsprocessen med henblik på at få ansat en ny leder i samarbejde med forvaltningen. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Børnehuset Lærkereden

87 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -1 af 56 Kvalitetsrapport 0-18 år Lyngby-Taarbæk Kommune

88 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -2 af Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Kvalitetsrapportering på skoleområdet Rammebetingelser på skoleområdet... 6 Samlede antal spor i skolevæsenet... 6 Kommunens samlede antal klasser... 6 Fravalg Resultater på skoleområdet Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolens 10. klasse prøver Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Socioøkonomisk reference af afgangsprøve Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Læse- og staveresultater Personaledata på skoleområdet Kompetencedækning i undervisningen Data på personale og ledelse Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet Elevfravær...28 Inklusion...30 Arbejdet med SAL/AL Data på elevers overgange fra skole til ungdomsuddannelse Søgemønster...34 Overgangsfrekvenser Profilmodel 95 procent-målsætningen Kvalitetsrapportering på dagtilbudsområdet Rammebetingelser på dagtilbudsområdet...41 Typer af dagtilbud Resultater på dagtilbudsområdet Sprogvurderinger af 3-årige Personaledata på dagtilbudsområdet Data på personale og ledelse...49 Uddannelsesniveau hos ledere og medarbejdere Indikatorer på pædagogisk kvalitet på dagtilbudsområdet Antal børn som har fået tilbudt særlige indsatser eller specialtilbud Arbejdet med SAL og AL Data på børns overgange fra dagtilbud til skole Udsat undervisningspligt Tidlige skolestartere

89 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -3 af Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Lovkravene til de kommunale kvalitetsrapporter om folkeskolen er ændret og forenklet. Fremover er der kun krav om at kommunalbestyrelserne udarbejder en kvalitetsrapport hver andet år. Dog skal der både udarbejdes en kvalitetsrapport til vedtagelse senest d. 31 marts 2015 og igen en til vedtagelse senest d. 31 marts Ligeledes er kravet til indholdet på skolerapporteringen forenklet, således at man nu kun skal rapportere på et mindre antal obligatoriske indikatorer. I Lyngby-Taarbæk Kommune er det politisk besluttet, at kvalitetsrapporter på hhv. skole og dagtilbudsområdet fra og med skoleåret 2013/14 afrapporteres i en fælles samlet rapport. Nærværende rapport er den første pilotudgave af den nye fælles rapport og den indeholder alle de obligatoriske indikatorer på skoleområdet, samt forskellige lokalt udviklede kvalitets- og rammeoplysninger på dagtilbud og skole. Den fuldt udfoldede fælles kvalitetsrapport bliver udarbejdet for skoleåret 2014/15 og denne rapport kommer, udover de obligatoriske indikatorer, samt de nuværende kvalitets- og rammeoplysninger, også til at indeholde nye indikatorer for trivsel og læring/kvalitet på både skole- og dagtilbudsområdet. Nærværende rapport er bygget op om fire hovedområder, som der afrapporteres på både for skoleog dagtilbudsområdet. Disse fire områder er: Resultater, personaledata, indikatorer på pædagogisk kvalitet og overgange. Inden for de fire hovedområder lægges forskellige typer af data frem, som på forskellig vis belyser det pågældende hovedområde. I tillæg til de fire hovedområder indeholder kvalitetsrapporten også en række rammeoplysninger på både skole- og dagtilbudsområdet. Endelig indeholder rapporten også en vurderende sammenfatning, hvor rapportens konklusioner trækkes frem. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik. Rapporten har været i høring hos skolebestyrelserne, forældrebestyrelserne på dagtilbuddene, de faglige organisationer, samt Fælleselevrådet. 2

90 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -4 af Sammenfattende helhedsvurdering I dette afsnit samles de overordnede konklusioner på tværs af skole- og dagtilbudsområdet inden for de fire temaer - resultater, personaledata, pædagogisk kvalitet og overgange. Overordnet set giver kvalitetsrapporten et billede af et 0-18-årsområde, som fungerer tilfredsstillende. Rapporten er dog kendetegnet ved, at langt de fleste data findes på skoleområdet, hvilket betyder, at det er dette område, som rapporten tegner det mest tydelige billede af. Resultater I rapportens afsnit omkring resultater kan man på skoleområdet konstatere, at kommunens fravalgsprocent har været stabil gennem de sidste tre skoleår. Den varierer dog en del fra skole til skole. Karakterer, nationale tests og læseresultater Rapporten viser, at i 2014 opnåede eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune et gennemsnit på 7,9 i forhold til et landsgennemsnit på 6,7. Det opnåede resultat i 2014 ligger 0,1 karakterpoint lavere end i 2013, men 0,2 karakterpoint højere end i Kommunens karaktergennemsnit dækker over en stor variation mellem skolerne, hvor Lundtofte skole i 2014 har det laveste gennemsnit på 7,0 karakterpoint og Engelsborgskolen har det højeste gennemsnit på 8,7. Alle skoler i kommunen ligger dog forsat højere end landsgennemsnittet. På de to specialskoler har karaktergennemsnittet varieret mellem 3,2 og 4,2 henover de sidste tre afgangsår, hvoraf karaktergennemsnittet for 2012/13 har været det højeste med 4,2. Karaktergennemsnittet på fra 10. klassecentret på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole er faldet ganske svagt siden fra afgangsår 2013 til afgangsår 2014, så det i 2014 ligger på 5,5 i stedet for 5,6. Omvendt kan man se, at landsgennemsnittet er steget 0,2 karakterpoint i samme periode og ligger således på 5,6 i Hvad angår den socioøkonomiske reference viser rapporten, at skolerne i kommunen præsterer forventeligt henover den treårige periode 2011/ /14. Forskellen mellem skolernes forventelige karaktergennemsnit og deres faktiske karaktergennemsnit er for de flestes vedkommende tæt på nul. Kun for to af skolerne er der tale om, at de faktiske karakterer adskiller sig signifikant fra de forventede. Engelsborgsskolen, hvor eleverne i 2013/2014 præsterede 0,7 karakterpoint bedre end forventet, samt Virum skole, hvor eleverne i skoleåret 2011/2012 og i skoleåret 2012/2013 præsterede hhv. 0,5 og 0,6 karakterpoint bedre end forventet. Resultaterne fra de nationale tests for Lyngby-Taarbæk kommune viser, at hvad angår læsning, så opfylder kommunen målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse inden for den treårige periode, der måles på. I forhold til matematik er der henover den treårige periode en svag tendens til at kommunen underpræsterer, hvad angår indskolingen. Resultaterne viser dog, at ever resultatmæssigt indhenter målsætningen på mellemtrinnet. Hvad angår målsætningen om, at flere elever opnår resultatet fremragende i de nationale tests over tid, viser resultaterne for kommunen, at det særligt er i de ældste klasser, at der er findes en positiv udvikling. Dette gør sig gældende for både læsning og matematik. Hvad angår målsætningen om, at færre elevers formåen skal karakteriseres som ikke tilstrækkelig, viser resultaterne overordnet set, at hvad angår elevernes læsefærdigheder, er der ikke en entydig udvikling i retningen af færre elever, hvis formåen karakteriseres som ikke tilstrækkelig. Hvad angår matematik kan det ses, at der er sket et lille fald i antallet af elever, som ikke præsterer tilstrækkeligt. Det er ikke muligt at drage konklusioner på elevernes resultater med udgangspunkt i deres sociale baggrund, fordi det tilgængelige datamateriale er ufuldstændigt. 3

91 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -5 af 56 Endelig viser rapporten, at kommunens læse- og staveresultater er tilfredsstillende. Kommunens elever præsterer højt, sammenlignet med landsreferencen. Men der er dog ikke udelukkende tale om en entydig positiv udvikling over tid. Der er ligeledes en del variation mellem skolerne. Sprogvurdering på dagtilbud Lyngby-Taarbæk Kommunes resultater inden for sprogvurdering på dagtilbud passer med ministeriets forventning om, at 15 pct. har sproglige resultater, der ligger udenfor den generelle indsats. Dog er der i Lyngby-Taarbæk Kommune et overtal af 3-årige, der tildeles den særlige indsats, frem for den fokuserede indsats. Personaledata Rapporten viser, at kommunens gennemsnitlige kompetencedækningsgrad på skoleområdet lever op til de lovmæssige krav, der er på området. I afsnittet kan det også læses, at der i på skoleområdet i skoleåret 2013/14 var i alt 55 personer i uddannelse, hvilket er en lille stigning fra året før. På dagtilbudsområdet viser afsnittet, at der er 48 pct. af lederne, der har et eller flere fag i diplom i ledelse. For souschefernes vedkommende er det 55 pct. Rapporten viser endvidere på dagtilbudsområdet, at der er variation imellem dagtilbuddenes personaledækning på vuggestue/dagpleje og på børnehavepladser i Lyngby-Taarbæk Kommune. Variationen i personaledækningen på børnehavepladserne er større end i vuggestue og dagpleje, således, at på børnehavepladserne er variationen fra én daginstitution til en anden næsten 5 børn pr. fuldtidsansat pædagogisk medarbejder. I vuggestue og dagpleje er variationen næsten 1,5 barn pr. fuldtidsansat pædagogisk medarbejder, undtaget en enkelt institution som afviger. Hvad angår tildelingen af ledelsestid på dagtilbudsområdet, viser rapporten at den gennemsnitlige tildelte ledelsestid pr. institution er 36,4 timer. Indikatorer på pædagogisk kvalitet Rapporten viser, at omkring indikatorer på pædagogisk kvalitet, kan man se en svagt større andel lovligt fravær og sygefravær i LTK end på landsplan, men til gengæld har eleverne i Lyngby-Taarbæk kommune noget lavere antal ulovlige fraværsdage sammenlignet med landsgennemsnittet. Heldagsskolen har et markant højere elevfravær end de øvrige skoler i kommunen Rapporten viser endvidere, at LTK lever op til KL s aftale med kommunerne om en inklusionsprocent på 96 procent, ide kommunen har en inklusionsprocent på 96,6. Rapportens data viser endvidere, at børnene bevæger sig mellem almenområdet og specialtilbudsområdet med udgangspunkt i deres behov på det givne tidspunkt og på den måde danner specialtilbuddene og almenområdet tilsammen rammen om det samlede inkluderende skolevæsen. Hvad angår kommunens fælles metoder til at arbejde med inklusion og pædagogisk kvalitet, viser rapporten, at på både dagtilbud og skole angives SAL, som en mere integreret del af den pædagogiske praksis end Aktionslæring. Overgange Rapportens data viser, at langt de fleste unge i Lyngby-Taarbæk kommune søger ind på en gymnasial uddannelse efter endt grundskoleforløb. Søgning til erhvervsuddannelser som i hele perioden ligger på et meget lavt niveau er fortsat faldende henover den treårige periode. Søgningen til 10. klasse er faldet siden sidste år. Andelen af de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og som fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole har der været svagt faldende i perioden Fastholdelsesprocenten ligger meget tæt på landsresultatet. 4

92 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -6 af 56 Rapporten viser, at der findes en forventning om en svagt stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011 til Hvad angår børnenes overgang fra dagtilbud til skole, viser rapporten, at antallet af børn der starter tidligt eller udsætter skolestart er stabilt i perioden og jævnt fordelt på skolerne. Klagesager Det er lovgivningsmæssigt bestemt, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Ankenævnet for specialundervisning. Der har i skoleåret 2013/14 været tre klager over kommunen til Ankenævnet for specialundervisning. Alle tre sager er nu afsluttet. 5

93 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -7 af Kvalitetsrapportering på skoleområdet 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet I Lyngby-Taarbæk Kommune er der 9 distriktsskoler, der alle har skolefritidsordning (SFO). Derudover har kommunen en Ungdomsskole og et 10. klassecenter (LTU) samt 2 specialskoler. Sorgenfriskolen er Lyngby-Taarbæk Kommunes specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og for elever med autisme (0.-5. klasse). Heldagsskolen er en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Herudover har kommunen 2 gruppeordninger. En gruppeordning på Hummeltofteskolen (4 klasser) for elever med autisme (6.-9. klasse) og en gruppeordning på Lundtofte Skole (2 klasser) for elever med ADHD. Alle børn, der indskrives i børnehaveklasse til og med 3. klasse, får tilbudt plads i en skolefritidsordning (SFO). Samlede antal spor i skolevæsenet Skolestrukturen i kommunen i skoleåret 2013/14 er bygget op omkring 25 spor fordelt på de 9 distriktsskoler. Fordelingen ser således ud: 4 spor: Virum Skole og Engelsborgskolen 3 spor: Fuglsanggårdsskolen, Hummeltofteskolen, Kongevejens Skole og Trongårdsskolen 2 3 spor: Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole 1 spor: Taarbæk Skole Alle skoler rummer 0. til 9. klassetrin, undtagen Taarbæk Skole som har klassetrin. LTU varetager undervisningen af 10. klasseelever. Herudover er der specialskolerne Sorgenfriskolen og Heldagsskolen, der varetager undervisningen af elever med særlige behov Kommunens samlede antal klasser Lyngby-Taarbæk kommune havde i skoleåret 2013/2014 i alt 257 normalklasser plus klasser. I figuren nedenfor vises antal klasser. Tabellen viser, at antallet af klasser i skolevæsenet i skoleåret 2013/14 er steget med 4 klasser i forhold til skoleåret 2012/2013. Fordelingen på de enkelte skoler er således, at på 3 skoler er antallet af klasser uændret i forhold til 2012/13 (Engelsborg, Taarbæk og Virum). På 5 skoler er antallet af klasser steget med 1 (Fuglsanggård, Hummeltofte, Kongevejen, Lindegård, Lundtofte) og på Trongårdsskolen er antallet af klasser faldet med 1. 6

94 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -8 af 56 Tabel 1: Klasse- og elevtal. Opgjort for perioden Status Skoleåret 2011/2012 Status Skoleåret 2012/2013 Status Skoleåret 2013/2014 Almenundervisning Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever Bh. Klasse klasse I alt Øvrig undervisning Modtagelsesklasser (og velkomsthold+ LTP) Tale/læseklasse VI Læseklasse LI Specialskoler: Sorgenfriskolen Heldagsskolen Gruppeordning HU Gruppeordning LU I alt Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Fravalg I dette afsnit beskrives, hvor mange børn fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der enten går i privatskole, på efterskole, i andre kommuners folkeskoler mv. Tabel 2: Elever, der går i privatskole, efterskole, andre kommuners folkeskoler eller lignende. Opgjort på antal og i pct. for perioden / / /2014 Undervisningspligtige elever i distrikterne Elever i andre kommuners folkeskoler Elever på privatskoler Elever på frie efterskoler og lign Elever der ikke har valgt folkeskolen i LTK total Andel i procent af kommunens 17,8 17,6 17,3 samlede antal elever i almenundervisning Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Ovenstående tabel 2 viser, at andelen af børn der har valgt at gå i privatskole, på efterskole eller i en almindelig folkeskole i en anden kommune ligger stabilt på 17,3-17,5 pct. i løbet af de tre skoleår. 7

95 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -9 af 56 Tabel 3: LTK elever i udenbys skoler, privatskoler, efterskoler pr. 5/9 2013, fordelt på skoledistrikter Distriktselever EN FU HU KO LI LU TAA TRO VI I alt Elever i distriktet (129) Elever på udenbys folkeskoler (7) Elever på frie grundskoler (18) Elever på frie kostskoler* (0) I alt elever som ikke undervises i LTK egne almene skoler (25) Andel af elever på private skoler i 13,7 4,6 6,5 7,3 32,3 10,4 28,4 17,6 4,7 12,5 pct. (19,4) * Frie kostskoler indbefatter efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og ungdomsskoler. Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Ovenstående tabel 3 uddyber den gennemsnitlige kommunale fravalgsprocent ved at se på hvor mange elever fra de enkelte skoledistrikter, der går på andre typer skoler end Lyngby-Taarbæks almene folkeskoler. Som en del af denne analyse har vi valgt at se på andelen af elever, der vælger at gå i privatskole frem for distriktsskolen, da denne type af fravalg er det mest forekommende, af de forskellige typer fravalg eleverne kan gøre. Som det kan ses i tabellen, er der stor forskel på fravalgsprocenten i de forskellige distrikter. De laveste fravalgsprocenter findes hos Fuglsanggårdsskolen (4,6 pct.), Virum skole (4,7 pct.), Hummeltofteskolen (6,5 pct.) og Kongevejens Skole (7,3 pct.). De højeste fravalgsprocenter findes hos Taarbæk Skole (28,4 pct./ 19,4 pct.) og Lindegårdsskolen (32,3 pct.) 1. Nedenstående tabel viser antallet af elever i Lyngby-Taarbæk Kommune, der går i en af de fire privatskoler beliggende i kommunen. Som det ses af tabellen, ligger antallet af elever stabilt omkring ca. 500 elever i perioden , ud af et samlet elevgrundlag på hhv. 6438, 6540 og 6681 elever. 1 For Taarbæk Skoles vedkommende er der en særlig udfordring, når der udregnes fravalgsprocent, fordi antallet af undervisningspligtige børn i Taarbæk Skoles distrikt også indbefatter elever på klassetrin. Det vil sige børn, som ikke kan gå på Taarbæk Skole, fordi denne skole kun har klasse. Der er derfor også udregnet en fravalgsprocent, som kun gælder for de børn der går i klasse og som hører hjemme i Taarbæks Skoles distrikt. Det er tallene i parentes i tabel 3. 8

96 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -10 af 56 Tabel 4: Antal af Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i kommunens privatskoler. Opgjort for perioden Lyngby Private Skole Lyngby Friskole Sankt Knud Lavard Skole Billums Private Skole i alt LTK elever på LTK privatskoler Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr Lindegårdsskolens distrikt har to privatskoler - Lyngby Private Skole og Sankt Knud Lavard, som er de to største privatskoler i kommunen (jf. nedenstående tabel 5 over antallet af elever i kommunens privatskoler fordelt på skoledistrikter), hvilket har en betydning for, at Lindegårdsskolens distrikt har et højere antal elever, der går på en privatskole end andre distrikter i kommunen. De to andre privatskoler i kommunen Lyngby Friskole og Billums Private Skole ligger i Engelsborgskolens distrikt, som sammen med Trongårdsskolen og Lindegårdsskolen er de skoler, som har det højeste antal elever på privatskoler beliggende i kommune. Tabel 5: Antal af Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i kommunens privatskoler. Opgjort på distrikter pr EN FU HU KO LI LU TAA TRO VI I alt Lyngby Private skole Lyngby Friskole Sankt Knud Lavard Skole Billums Private Skole I alt Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr

97 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -11 af Resultater på skoleområdet I dette afsnit om resultater på skoleområdet fremgår de data, som omhandler elevernes faglige resultater. Afsnittet behandler data om 9. og 10. klasses afgangsprøver, socio-økonomisk reference, resultater af de nationale test, samt resultater fra kommunens læse- og stavetest. Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (som behandles i afsnit 3.5 omkring elevers overgang til ungdomsuddannelse). Folkeskolens afgangsprøver Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge otte bundne prøver, fordelt på dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig fremstilling), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I tillæg til dette skal eleverne aflægge to prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag. Gennemsnittene for prøveresultater i denne kvalitetsrapport er udelukkende beregnet på baggrund af de bundne afgangsprøver. Gennemsnittene er endvidere beregnet på baggrund af de elever, der har aflagt mindst fire af de otte bundne afgangsprøver. Der redegøres for karaktergennemsnittene for almenskolerne og specialskolerne i separate afsnit. Karaktergennemsnittene, for de elever der går i gruppeordning på Hummeltofteskolen, indgår i skolens resultater. Folkeskolens afgangsprøver 9. klasse de almene folkeskoler Karaktergennemsnit ved folkeskolens bundne afgangsprøver I figuren nedenfor ses det overordnede karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve i 2011 til 2014 på landsplan og i Lyngby-Taarbæk Kommune. Som figur 1 viser, ligger kommunens karaktergennemsnit i hele perioden et godt stykke over landsgennemsnittet. I 2014 opnåede eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune således et gennemsnit på 7,9 i forhold til et landsgennemsnit på 6,7. Det opnåede resultat i 2014 ligger 0,1 karakterpoint lavere end i 2013, men 0,2 karakterpoint højere end i Der er således ikke tale om en entydig positiv udvikling i karaktergennemsnittet gennem de sidste tre afgangsår. 10

98 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -12 af 56 Figur 1: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for perioden Datakilde: Styrelsen for It og Læring Ser man nærmere på fordelingen af karaktergennemsnittet inden for de enkelte bundne prøvefag, kan man se, at det overordnede karaktergennemsnit dækker over en jævn fordeling af karaktererne i de enkelte fag. Det laveste gennemsnit findes således i fysik/kemi med 7,5 og det højeste gennemsnit er på 8,8 i dansk. For alle fire fags vedkommende præsterer eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune højere end landsgennemsnittene. Figur 2: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik for perioden Datakilde: Styrelsen for It og Læring Opgøres karaktergennemsnittet på de enkelte skoler, som i nedenstående figur 3, kan man se, at Lyngby-Taarbæk Kommunes karaktergennemsnit dækker over en stor variation mellem skolerne, hvor Lundtofte Skole i 2014 har det laveste gennemsnit på 7,0 og Engelsborgskolen har det højeste gennemsnit på 8,7. Alle skoler i kommunen ligger dog forsat højere end landsgennemsnittet. 11

99 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -13 af 56 Figur3: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver, opgjort pr. skole for afgangsår 2014 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnit ved de bundne afgangsprøver i dansk Ser man nærmere på karaktergennemsnittet i dansk, kan man se, at opgjort på fagdiscipliner i de sidste tre skoleår er der sket et fald fra på 0,2 karakterpoint i læsning. Der er sket en stigning på 0,5 karakterpoint i mundtlig fremstilling. Der er sket et fald i retskrivning på 0,4 karakterpoint og der er sket en stigning på 0,1 karakterpoint i skriftlig fremstilling. Figur 4: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøve i dansk. Opgjort i fagdiscipliner for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 12

100 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -14 af 56 Ser man på det samlede karaktergennemsnit i dansk for skoleåret opgjort for de enkelte skoler kan man se, at Engelsborgskolens og Virum Skoles elever har det højeste gennemsnit på hhv. 8,7 og 8,5, mens Lindegårdskolen og Lundtofteskolens elever har de laveste gennemsnit på hhv. 6,7 og 6,8. Alle skoler ligger enten på niveau med, eller over landsgennemsnittet. Figur 5: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver i dansk. Opgjort pr. skole for afgangsår 2014 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 13

101 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -15 af 56 Karaktergennemsnit ved de bundne afgangsprøver i matematik I nedenstående figur 6 kan man se, at karaktergennemsnittet for matematisk problemløsning er faldet 0,3 karakterpoint fra I fagdisciplinen matematiske færdigheder er der også sket et fald inden for den pågældende periode på 0,2 karakterpoint. Figur 6: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøve i matematik. Opgjort i fagdiscipliner for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I figur 7 kan man se, at Virum Skole og Engelsborgskolen er de skoler, der har de højeste karaktergennemsnit i matematik på hhv. 8,8 og 8,6. Trongårdsskolen, Lundtofte Skole og Lindegårdsskolen er de skoler, der har de laveste karaktergennemsnit med hhv. 6,6; 6,7 og 6,9. Alle skoler ligger over landsgennemsnittet. Figur 7: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver i matematik. Opgjort pr. skole for afgangsår 2014 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 14

102 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -16 af 56 Folkeskolens afgangsprøver 9. klasse specialskolerne Som nævnt indledningsvist under afsnittet om rammebetingelser er der to specialskoler i Lyngby- Taarbæk Kommune. Den ene er Sorgenfriskolen, som er Lyngby-Taarbæk Kommunes specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og for de yngre elever med autisme (LTK s afgangselever med autisme går på gruppeordning på Hummeltofteskolen). Den anden specialskole i kommunen er Heldagsskolen, som er en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder. Størrelsen på afgangsårgangene og antallet af elever, der har taget mindst 4 ud af de 8 bundne prøver kan ses af nedenstående tabel 6. Tabel 6: Antal elever på afgangsårgang og elevernes fordeling i antal aflagte prøver. Opgjort pr. skole og for perioden / / /2014 Sorgenfri Antal elever på afgangsårgangen Antal elever, der har taget mindst 4 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 3 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 2 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 1 ud af 8 prøver Antal elever, der ikke har taget nogen prøver Heldagsskolen Antal elever på afgangsårgangen Antal elever, der har taget mindst 4 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 3 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 2 ud af 8 prøver Antal elever, der har taget 1 ud af 8 prøver Antal elever, der ikke har taget nogen prøver Datakilde: Specialskolernes egne opgørelser På Sorgenfriskolen har der i perioden således været hhv. 4, 5 og 3 afgangselever, som opfylder kravet om at have aflagt mindst fire ud af de otte bundne afgangsprøver ud af en afgangsårgang på hhv. 15, 18 og 9 elever. For Heldagsskolen er de tilsvarende tal 3, 4 og 8 elever ud af afgangsårgange på hhv. 8, 5 og 9 elever. Nedenstående tabel 7 viser det samlede karaktergennemsnit på de to specialskoler. 2 Som det ses, har karaktergennemsnittet på de to specialskoler varieret mellem 3,2 og 4,2 henover de sidste tre afgangsår, hvoraf karaktergennemsnittet for 2012/13 har været det højeste med 4,2. 2 Her er det vigtigt at nævne, at som ovenstående tabel viser, så dækker procentfordelingerne over et meget lille antal afgangselever på begge skoler, hvilket betyder, at den enkelte elevs resultater får en stor betydning for det samlede karaktergennemsnit. 15

103 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -17 af 56 Tabel 7: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for specialskoler i perioden / / /2014 Specialskoler i LTK 3,2 4,2 3,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring På de to specialskoler i Lyngby-Taarbæk Kommune har man gennem de senere år arbejdet systematisk med at få flest mulige elever til at aflægge flest mulige afgangsprøver. Der har været tale om en ændring i fokus på vigtigheden af, at specialskoleeleverne forlader grundskolen med så mange aflagte prøver som muligt. Samtidig er man i kommunen også nået langt i bestræbelserne på at inkludere flest mulige børn i de almene undervisningsmiljøer (jf. afsnittet om inklusion). Det betyder, at der har været en udvikling i retning af, at eleverne på de to specialskoler har mere komplekse og omfattende vanskeligheder end tidligere. Tilsammen betyder det, at specialskolernes karaktergennemsnit naturligvis ligger en hel del under gennemsnittet på de almene skoler i kommunen. Ser man nærmere på fordelingen af karaktergennemsnittet inden for de bundne prøvefag for skoleåret 2013/2014, kan man se, at det overordnede karaktergennemsnit dækker over en relativt stor spredning i karakterer i de fire bundne prøvefag. Matematik ligger lavest med en gennemsnitskarakter på 2,6. I faget dansk er der en gennemsnitskarakter på 3,4 og faget engelsk ligger højest med en gennemsnitskarakter på 5,8. Figuren viser endvidere, at ingen elever fra specialskolerne i 2014 har aflagt afgangsprøve i fysik/kemi. Tabel 8: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort for specialskoler for fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik for skoleåret 2013/2014 Fag Karaktergennemsnit 2013/14 Dansk 3,4 Engelsk 5,8 Matematik 2,6 Fysik/kemi - Datakilde: Styrelsen for It og Læring Folkeskolens 10. klasse prøver Resultater fra folkeskolens 10. klasse prøver er ikke en lovpligtig indikator i kvalitetsrapporten på skoleområdet. Indikatoren er alligevel inddraget i kvalitetsafrapporteringen for Lyngby-Taarbæk Kommune, fordi der de seneste år har været mellem elever, der vælger at tage et 10. skoleår på LTU. Som nedenstående tabel 9 viser, så er karaktergennemsnittet på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole faldet ganske svagt siden sidste år, så det i år ligger på 5,5 i stedet for 5,6. Omvendt kan man se, at landsgennemsnittet er steget 0,2 karakterpoint siden sidste år og ligger således på 5,6. Tabel 9: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 10. klasse prøver. Opgjort for LTK og hele landet. Opgjort for perioden Skole 2011/ / /2014 LTU 5,3 5,6 5,5 Hele landet 5,6 5,4 5,6 Datakilde: Undervisningsministeriets databank 16

104 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -18 af 56 Opgør man karaktergennemsnittet fra 10. klasse på de forskellige fag, kan man af nedenstående tabel 10 se, at der i det store hele er sket en positiv udvikling fra 2012 til Eleverne har i hovedparten af fagene opnået en højere gennemsnitskarakter i 2014 end Men samtidig fremgår det også af tabellen, at eleverne i afgangsåret 2013 præsterede de bedste resultater i den treårige periode. Tabel 10: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 10. klasse prøver. Opgjort pr. fag. Opgjort for perioden Fag 2011/ / /2014 Dansk 5,5 6,2 5,4 Engelsk 5,9 6,3 6,1 Fysik/kemi 5,0 6,7 6,6 Matematik 4,6 4,2 5,0 Tysk 5,1 5,8 4,9 Fransk - 7,0 7,5 Datakilde: Undervisningsministeriets databank Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten og beskriver, hvor stor en andel af en 9. klasses årgang fra et givet skoleår der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Som nedenstående figur 8 viser, så havde Lyngby-Taarbæk Kommune i 2012 en andel på 94 pct. af eleverne, der havde fået mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik. I 2013 og 2014 har andelen været på hhv. 96,1 og 96,2 pct. De tilsvarende tal på landsplan i perioden er hhv. 89,8, 88,9 og 88,6 pct. Figur 8: Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik, opgjort for de almene folkeskoler for perioden Datakilde: Styrelsen for It og Læring 17

105 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -19 af 56 I nedenstående figur 9 kan man se de enkelte skolers andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik for afgangsåret Som det kan ses, er der tre af kommunens skoler: Virum skole, Lindegårdsskolen og Kongevejens skole, hvor samtlige elever har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Den laveste andel findes på Lundtofte skole, hvor 91, 7 pct. af eleverne har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Figur 9: Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, opgjort pr. folkeskole for afgangsår 2014 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Socioøkonomisk reference af afgangsprøve Den socioøkonomiske reference er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Referencen er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. I nedenstående tabel 11 er den socioøkonomiske reference beregnet for Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler for de sidste tre skoleår. Hvert skoleår har tre søjler. En søjle for skolens faktiske karaktergennemsnit, en søjle for det forventede karaktergennemsnit og en søjle for differencen mellem de to gennemsnit. Denne difference er markeret med en * i de tilfælde, hvor differencen mellem det faktiske og det forventede karaktergennemsnit er statistisk signifikant. Overordnet set viser tabellen, at skolerne i kommunen præsterer forventeligt henover den treårige periode. Forskellen mellem skolernes forventelige karaktergennemsnit og deres faktiske 18

106 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -20 af 56 karaktergennemsnit er for de flestes vedkommende tæt på nul. Kun for to af skolerne er der tale om, at de faktiske karakterer adskiller sig signifikant fra det forventede. Dette gør sig gældende for Engelsborgsskolen, hvor eleverne i 2013/2014 præsterede 0,7 karakterpoint bedre end forventet sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Det gør sig også gældende for Virum Skole, hvor eleverne i skoleåret 2011/2012 og i skoleåret 2012/2013 præsterede hhv. 0,5 og 0,6 karakterpoint bedre end forventet sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Tabel 11: Faktisk karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for 9. klasse afgangseksamen. Opgjort pr. skole for perioden 2011/ / / / /2014 Gnms. Ref. Dif. Gnms. Ref. Dif. Gnms. Ref. Dif. Engelsborgskolen 8,1 8,0 0,1 7,9 7,8 0,1 8,7 8,0 0,7* Fuglsanggårdsskolen 7,8 8,0-0,2 8,1 8,0 0,1 7,9 8,0-0,1 Hummeltofteskolen 8,5 8,2 0,3 7,9 7,9 0,0 8,0 7,9 0,1 Kongevejens Skole 7,9 7,9 0,0 8,6 8,3 0,3 8,0 7,9 0,1 Lindegårdsskolen 5,5 6,0-0,5 7,6 7,4 0,2 7,3 7,1 0,2 Lundtofte Skole 6,8 7,2-0,4 7,1 7,2-0,1 7,0 7,2-0,2 Trongårdsskolen 7,7 7,6 0,1 7,5 7,7-0,2 7,3 7,4-0,1 Virum Skole 8,8 8,3 0,5* 9,0 8,4 0,6* 8,5 8,2 0,3 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Resultater fra de nationale test i dansk og matematik Som en del af folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, angives der følgende resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Oplysninger omkring elevernes resultater fra de nationale test, som kan trækkes til kvalitetsrapporten, er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Dog kan man i kvalitetsrapporten angive oplysninger om kommunens udvikling inden for de nationale tests sammenlignet med sidste år resultater. Man kan også angive oplysninger om hvorvidt de nationale resultatmål for kommunen er opnået. Der vil derfor ikke indgå tabeller i følgende gennemgang, men udelukkende en overordnet beskrivelse af, hvordan kommunens elever har præsteret. Andel elever med gode resultater i dansk læsning og matematik Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som 19

107 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -21 af 56 godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Resultaterne for Lyngby-Taarbæk kommune, hvad angår læsning, viser, at kommunen opfylder målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse inden for den treårige periode, der måles på. I matematik er den tilsvarende målsætning ikke opfyldt. Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at denne andel af elever skal stige år for år. Her viser resultaterne for kommunen, at det særligt er i de ældste klasser, at der er findes en positiv udvikling imod, at flere elever opnår resultatet fremragende i de nationale tests over tid. Dette gør sig gældende for både læsning og matematik. Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at denne andel af elever skal falde år for år uanset elevernes sociale baggrund. Overordnet set viser resultaterne, at hvad angår elevernes læsefærdigheder, er der ikke en entydig udvikling i retningen af færre elever, hvis formåen karakteriseres som ikke tilstrækkelig. Hvad angår matematik kan det ses, at der er sket et lille fald i antallet af elever, som ikke præsterer tilstrækkeligt. Faldet er sket fra skoleåret 2011/12 til skoleåret Ser man på elevernes resultater med udgangspunkt i deres sociale baggrund må man konstatere, at det ikke er muligt at drage konklusioner ud fra dette datamateriale. Data er ufuldstændige og man kan ikke uddrage konklusioner af materialet. 20

108 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -22 af 56 Læse- og staveresultater Siden 1993 er der foretaget regelmæssige læsetest af eleverne på 1., 3. og 7. klassetrin i Lyngby- Taarbæk Kommune. Eleverne i 5. klasse testes endvidere for deres stavekompetencer. Det er de samme tests der anvendes hvert år, og det giver en god mulighed for at følge udviklingen af læse- og staveundervisningens effekt over tid. Testene som anvendes, er afprøvet på landsbasis og derved kan resultaterne fra LTK umiddelbart sammenlignes med en landsnorm. Tabel 12, 13 og 14 viser læse- og staveresultater for perioden Som det kan ses af tabel 12, er der sket en positiv udvikling i antallet af sikre læsere i 1. klasse, sådan at der i 2013 var 96,8 pct. sikre læsere og at der i 2014 er 97,2 pct. af eleverne på kommunens skoler, der kan karakteriseres som sikre læsere. Dog ligger 2012 højest i perioden med 98,2 pct. sikre læsere. Andelen af sikre læsere i 3. klasse er uforandret høj gennem alle tre år. Hvad angår læseresultaterne for 7. klasse viser tabel 12 et fald i læsesikkerhed fra 2012 til 2013, som fastholdes med resultaterne fra Endelig viser tabellen, at kommunens læseresultater fra 1. og 3. klassetrin ligger højere end det sammenlignelige landsresultat fra Tabel 12: Udvikling i procentandelen af sikre læsere i LTK. Opgjort på klassetrin og for perioden Klassetrin Landsresultat klasse 98,2 pct. 96,8 pct. 97,2 pct. 89,4 pct. 3. klasse 98,4 pct. 98,0 pct. 98,1 pct. 94,0 pct. 7. klasse 93,4 pct. 91,2 pct. 91,6 pct. Intet landsresultat Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad angår elevernes stavekompetence kan man i nedenstående tabel 13 se, at andelen af elever med stavekompetence over gennemsnit er faldet ganske lidt, svarende til godt et halvt procentpoint henover den treårige periode. Samtidig kan man også se, at Lyngby-Taarbæks elever præsterer højere end landsgennemsnittet fra Tabel 13: Kommunal udvikling i fordelingen af elevernes stavekompetence på 5. klassetrin. Opgjort for perioden Elevernes Landsreference stavekompetence Over gennemsnit 45,6 pct. 45,5 pct. 44,9 pct. 40 pct. Gennemsnit 27,4 pct. 26,4 pct. 27,4 pct. 20 pct. Under gennemsnit 23,0 pct. 24,0 pct. 23,0 pct. 29 pct. Svage stavere 4,0 pct. 4,1 pct. 4,0 pct. 11 pct. Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune Opgør man på læseresultaterne fra 1., 3. og 7. klasse på skoleniveau, kan man i nedenstående tabel 14 se, at der er stor variation skolerne i mellem. Eleverne på 1.- og 3. klassetrin på de skoler der har den laveste andel af sikre læsere, præsterer dog stadigvæk højere end landsgennemsnittet. På 1. klassetrin scorer eleverne fra Taarbæk Skole højest, idet 100 pct. af dem er sikre læsere. Eleverne på Lindegårdsskolen er dem, der scorer lavest. Her kan 91 pct. af eleverne karakteriseres som sikre læsere. 21

109 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -23 af 56 I 3. klasse er der også variation i elevernes læsesikkerhed på de forskellige skoler. Taarbæk Skole, Kongevejens Skole og Trongårdsskolen scorer højest med 100 pct. sikre læsere, mens Lundtofte Skole scorer lavest med 92 pct. sikre læsere. Hvad angår læseresultaterne for 7. klasse viser tabellen, at eleverne på Virum Skole scorer højest med 100 pct. sikre læsere og på Lindegårdsskolen finder man kommunens laveste andel af sikre læsere i 7. klasse. Her er 67 pct. blevet vurderet som sikre læsere. Tabel 14: Procentandel af sikre læsere i LTK. Opgjort pr. skole og klassetrin for 2014 Skole 1. klasse 3. klasse 7. klasse Engelsborgskolen 97 pct. 99 pct. 93 pct. Fuglsanggårdsskolen 98 pct. 97 pct. 91 pct. Hummeltofteskolen 98 pct. 99 pct. 92 pct. Kongevejens Skole 100 pct. 100 pct. 96 pct. Lindegårdsskolen 91 pct. 96 pct. 67 pct. Lundtofte Skole 94 pct. 92 pct. 89 pct. Trongårdsskolen 96 pct. 100 pct. 91 pct. Taarbæk Skole 100 pct. 100 pct. - Virum Skole 98 pct. 99 pct. 100 pct. Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune 22

110 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -24 af Personaledata på skoleområdet I dette afsnit af kvalitetsrapporten redegøres for personaledata på skoleområdet. I afsnittet indgår således data om kompetencedækningen i undervisningen, dvs. andelen af planlagte undervisningstimer, der undervises af lærere, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for faget. Afsnittet inddrager også data om antal medarbejdere i efteruddannelse, og endelig indgår der data om antallet af medarbejdere pr. leder på kommunens folkeskoler og specialskoler. Kompetencedækning i undervisningen Kompetencedækning i undervisning er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22 og er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer der varetages af undervisere med undervisningskompetence, hvilket vil sige, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen, eller med tilsvarende kompetencer, hvilket betyder, at læreren har opnået tilsvarende kompetencer gennem efter- og videreuddannelse. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som fastlægger, at der i 2016 skal være 85 pct. kompetencedækning af planlagte undervisningstimer. I 2018 skal kompetencedækningsandelen være på 90 pct. og i 2020 skal 95 pct. af de planlagte undervisningstimer være kompetencedækket. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin, men udregnes som et gennemsnit af disse på kommuneniveau. Figur 10: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på landsplan, opgjort for perioden 2012/ /14/ Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I ovenstående figur 10 ses andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning for Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler. Undersøgelsen er afgrænset til folkeskolerne, så kommunens specialskoler indgår ikke i denne opgørelse. Figur 10 viser endvidere, at kommunen har haft stort set den samme kompetencedækningsandel i de to sidste skoleår. I skoleåret 2012/13 var kompetencedækningsandelen på 88,6 pct. og i skoleåret 2013/14var den en smule lavere på 88,2 pct. Kommunen har således allerede nu opfyldt 2016-målsætningen om en gennemsnitlig kompetencedækningsgrad på 85 pct. I nedenstående figur 11 er kompetencedækningsgraden i undervisningen opgjort pr. fag, hvilket giver et overblik over, hvordan kompetencedækningsgraden er fordelt mellem fagene. 23

111 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -25 af 56 Figur 11: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på landsplan, opgjort pr. fag for skoleåret Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 24

112 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -26 af 56 I nedenstående figur 12 er kompetencedækningsandelen opgjort for klassetrin og her ser man, at i de ældste klasser har kommunen allerede nu opnået fuld kompetencedækning, mens der for de resterende klassetrin er en kompetencedækningsandel på mellem 83,6 og 89,2 pct. Figur 12: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på landsplan, opgjort pr. klassetrin for skoleåret Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 13 viser, hvordan kompetencedækningen fordeler sig på tværs af kommunens skoler. Som det kan ses, er der en stor variation skolerne imellem. Taarbæk skole har den laveste kompetencedækningsgrad, idet 76,5 pct. af skolens planlagte undervisningslektioner læses af en lærer med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figuren viser endvidere, at Virum Skole er den skole, der har den højeste kompetencedækningsgrad, som ligger på 93,7 pct. Figur 13: Kompetencedækning opgjort pr. skole for skoleåret 2013/2014 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 25

113 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -27 af 56 Data på personale og ledelse I det følgende fremlægges data på uddannelsesindsatsen på skoleområdet, samt oplysninger om antal medarbejderårsværk pr. lederårsværk. Som nedenstående tabel 15 viser, så var der i skoleåret 2013/14 i alt 55 personer i uddannelse, hvilket er en lille stigning fra året før. Af de 55 personer var de fleste (31) på diplomvejlederuddannelse. Der er tale om en fortsat stigning gennem de sidste tre år af antallet af personer i diplomvejlederuddannelse, hvilket afspejler kommunens bevidste prioritering af uddannelse af faglige vejledere, som led i strategien for fastholdelse og udvikling af det faglige niveau på skolerne. Tabel 15: Antal medarbejdere og ledere under uddannelse. Opgjort i uddannelsestype og for perioden 2011/ /14 Linjefag Diplom Læse- Bibliotek Diplom Andet - I alt -vejleder vejleder - leder ledelse Skoleåret /12 Skoleåret /13 Skoleåret /2014 Datakilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune Antallet af personer under uddannelse i et linjefag i skoleåret 2013/14 er 8 medarbejdere, hvilket er et fald på to i forhold til sidste skoleårs niveau, men en stigning fra de 5 medarbejdere i uddannelse i skoleåret 2011/12. 26

114 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -28 af 56 I nedenstående figur 14 vises, opgjort i årsværk, hvor mange ansatte der er på skolen (inkl. SFOmedarbejdere) pr. lederårsværk. Det er den politisk besluttede normering på skoleledelse og personaleopgørelsen januar 2014 som er lagt til grund for figuren. Gruppeordningerne på Hummeltofteskolen og Lundtofte Skole er indregnet i skolernes tal. Figur 14: Antal ansatte pr. leder. Opgjort på skoler for skoleåret Medarbejderårsværk pr. lederårsværk i skoler inkl. SFO Taarbæk Skole Heldagsskolen Sorgenfriskolen Lindegårdsskolen Lundtofte Skole Kongevejens Skole Trongårdsskolen Fuglsanggårdsskolen Ungdomsskolen Hummeltofteskolen Engelsborgskolen Virum Skole 8,76 12,95 14,81 20,30 21,67 22,84 22,87 25,04 26,51 27,43 29,22 29,64 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 30,00 35,00 Datakilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune Kriterierne for tildeling af ledelsestid følger den model, som blev godkendt i BUU i august 2011, samt beslutningen om distriktsledelse i Taarbæk. Hver skole tildeles en skoleleder, viceskoleleder, kontorleder samt en SFO/klubleder. De 4-sporede skoler får yderligere 0,25 lederårsværk til en afdelingsleder, ligesom gruppeordningerne tildeles timer til skole og fritidsledelse. Heldagsskolen adskiller sig fra denne tildeling, ved udelukkende at have skoleleder, viceskoleleder og kontorleder. Taarbæk Skole adskiller sig ligeledes fra tildelingsmodellen, fordi man på denne skole har en distriktsledelse. 27

115 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -29 af Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet I dette afsnit indgår data, som giver pejlemærker om den pædagogiske kvalitet på kommunens skoler. Der skelnes i rapporten mellem resultatorienteret data og procesorienteret data ved at placere denne type af data i to forskellige afsnit i rapporten. I dette afsnit omkring pædagogisk kvalitet finder man således ikke data, der illustrerer resultatet af skolernes arbejde med pædagogisk kvalitet, som fx afgangsprøveresultater eller resultater af de nationale test. I dette afsnit kommer man i stedet tættere på processerne ved at se på data, der kan anskues som pejlemærker for pædagogisk kvalitet. I afsnittet indgår data om elevfravær under antagelsen af, at et lavt elevfravær er et udtryk for en gennemgående trivsel hos eleverne og opbakning fra forældrene til det arbejde, der gøres i skolen. Der indgår også data om inklusion. Denne type data indgår i dette afsnit, fordi data om inklusion kan ses som et udtryk for, hvor systematisk kommunen arbejder med at skabe almene læringsmiljøer, der er i stand til at inkludere børn med forskellige behov. Endelig indgår der data, som omhandler skolernes arbejde med de kommunalt besluttede metoder Systematisk Analyse af Læringsmiljøer (SAL) samt AktionsLæring (AL), da disse metoder er valgt netop for at højne den pædagogiske kvalitet i arbejdet med elever og læring på skoleområdet. Elevfravær Elevfravær indgår ikke som obligatorisk indikator i kvalitetsafrapporteringen på skoleområdet. I Lyngby-Taarbæk Kommune er elevfravær - trods dette - medtaget i rapporten, fordi dette kan tolkes som en indikator på elevernes trivsel og elever og forældres opbakning til skolen. I figur 15 nedenfor kan man se det gennemsnitlige elevfravær opgjort for perioden 2010/ /13 i de tre kategorier: lovligt fravær, ulovligt fravær samt sygefravær. 3 Fraværsprocenten er beregnet som forholdet mellem antal skoledage og antal fraværsdage for den gruppe elever, der er registreret fravær for. Som figuren viser, er det lovlige fravær på kommunens skoler uændret i perioden på 1,7 pct. Det lovlige fravær i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger en smule over det lovlige fravær på landsplan, som er på 1,5 pct. Hvad angår sygefraværet, varierer dette i perioden mellem 3,9, 3,3 og 3,6 pct. Også her ligger Lyngby-Taarbæk lidt højere end de tilsvarende tal på landsplan, som er hhv. 3,7, 3,2. og 3,4 pct. Når det kommer til det ulovlige fravær, viser figur 15, at eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune har et meget lavt antal fraværsdage. I perioden 2010/ /13 har eleverne hhv. 0,4, 0,2 og 0,3 pct. ulovligt fravær. Resultaterne på landsplan viser, at eleverne her har 0,8 pct. ulovligt fravær i hele perioden. 3 De data på elevfravær, der redegøres for i denne kvalitetsrapport er fra perioden 2010/ /2013, idet data fra skoleåret endnu ikke er tilgængelige på Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem. 28

116 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -30 af 56 Figur 15: Gennemsnitligt elevfravær. Opgjort i lovligt og ulovligt fravær, samt sygefravær. Opgjort for perioden 2010/ /2013 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Når man opgør det gennemsnitlige fravær for eleverne pr. skole i skoleåret , kan man se en spredning mellem de forskellige skoler i kommunen. I figur 16 nedenfor kan man således se, at Virum Skole er den skole med det laveste samlede fravær på 4,9 pct. Eleverne på Trongårdsskolen, Lindegårdsskolen, Kongevejens Skole, Hummeltofteskolen, Fuglsanggårdsskolen og Engelsborgskolen har mellem 5-6 pct. samlet fravær. Eleverne på Sorgenfriskolen, Lundtofte Skole og Taarbæk Skole har mellem 6-6,5 pct. samlet fravær, mens Heldagsskolens elever har kommunens højeste fraværsprocent på 9,5 samlet fravær. 29

117 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -31 af 56 Figur 16: Gennemsnitligt elevfravær. Opgjort i lovligt og ulovligt fravær, samt sygefravær. Opgjort pr. skole for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Inklusion I Lyngby-Taarbæk Kommune er specialtilbuddene organiseret ud fra to kategorier, som angiver deres grad af segregering fra de almene skoler. Der er specialskoler og gruppeordninger. Eleverne er tilknyttet de forskellige specialtilbud i kortere eller længere perioder med udgangspunkt i deres særlige behov. Der er således en kontinuerlig bevægelse frem og tilbage mellem specialtilbud og de almene skoler. Alle specialtilbud danner tilsammen med almene skoler det samlede inkluderende skolevæsen. I lighed med de nationale politiske målsætninger har Lyngby-Taarbæk arbejdet kontinuerligt med inklusion på 0-18-årsområdet gennem de seneste 4-5 år. Med inklusionsstrategien som blev vedtaget i 2011 og de tilhørende handleplaner for hhv. skole- og dagtilbudsområdet, arbejdes der mod at inkludere flest mulige børn og unge i de almene skoler. De lokale politiske beslutninger ligger tæt op ad de nationale politiske beslutninger, der træffes inden for samme periode, herunder at man i Aftale om Kommunernes Økonomi 2013 opstiller en målsætning om, at andelen af elever i almindelig undervisning forøges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i Andelen af elever der modtager undervisning i den almene skole, er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten på skoleområdet frem til skoleåret 2019/20. I nedenstående figur 17 kan man se, at udviklingen i andelen af elever der undervises i den almene skoler, er steget en smule gennem de sidste tre år, sådan at vi kan konstatere, at Lyngby-Taarbæk Kommune allerede i skoleåret 2012/13 havde opnået målet, da 96 pct. af alle elever undervises i den almene skole. 30

118 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -32 af 56 Figur 17: Andel af elever med bopæl i LTK, der modtager undervisning i den almene undervisning, opgjort for perioden 2011/ /14 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Elevbevægelser mellem specialundervisningstilbud og den almene skole Elevbevægelser mellem specialundervisningstilbud og de almene skoler er ikke en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Men det er imidlertid også interessant at se på, hvordan eleverne i kommunens skolevæsen bevæger sig frem og tilbage mellem specialtilbud og de almene skoler, for at få en fornemmelse af, at arbejdet med inklusion er en dynamisk proces. De fleste indikatorer som indgår i kvalitetsrapporten, strækker sig over tre skoleår. Men i denne indikator inddrages fem skoleår, fordi den systematiske indsats for at inkludere flest mulige børn for alvor tog fart for 4-5 år siden. Derfor er det også i den periode, man kan se, at den største ændring i elevbevægelserne fandt sted (jf. tabel 16). Som nedenstående tabel viser, så sker der en bevægelse både ind og ud af de specialtilbud, der findes i kommunen. Særligt hvad angår eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder og særligt i skoleårene er der tale om en relativt stor andel af elever, der sluses tilbage til almenskolerne efter et ophold på Sorgenfriskolen. Også for Heldagsskolens elever kan der i samme periode ses en bevægelse fra Heldagsskolens tilbud og tilbage i almenområdet. Det samme gør sig gældende for Lundtofteskolens ADHD elever, bare i mindre målestok, ligesom der også er en bevægelse at spore hos eleverne med autisme, som visiteres til Sorgenfriskolen og Hummeltofteskolen. Det skal her bemærkes, at elevantallene er så små, så det ikke er muligt at lave håndfaste konklusioner på datamaterialet, som snarere skal bruges til at lave indledende pejlinger på. Dog kan det konstateres, at børnene bevæger sig mellem almenområdet og specialtilbudsområdet med udgangspunkt i deres behov på det givne tidspunkt, og på den måde danner specialtilbuddene og almenområdet tilsammen rammen om det samlede inkluderende skolevæsen. 31

119 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -33 af 56 Tabel 16: Oversigt over elevbevægelser mellem almenområdet og specialtilbud. Opgjort for perioden 2009/ / Heldagsskolen - Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Visiteret ind i tilbud fra almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Sorgenfriskolen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Visiteret ind i tilbud fra 7* 5* 3 5 9* almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Sorgenfriskolen og Hummeltofteskolen - Elever med autisme Visiteret ind i tilbud fra almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Lundtofte Skole Elever med ADHD Visiteret ind i tilbud fra almenområdet Sluset ud fra tilbud til almenområdet Kilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune Arbejdet med SAL/AL Skolerne har siden 2009 og som en del af den fælles inklusionsstrategi, arbejdet med SAL (Systemisk Analyse af Læringsmiljøer). SAL blev iværksat som et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb og blev evalueret i januar Der bliver løbende uddannet medarbejdere i metoden. SAL har et systemisk udgangspunkt, hvor medarbejderne ser på sig selv og læringsmiljøet omkring barnet, for at opnå læring, forandring og udvikling. Aktionslæring (AL) blev igangsat som et kompetenceudviklingsforløb for alle dagtilbud, SFO, Klub og skoler i 2012/2013, som en naturlig forlængelse af arbejdet med SAL. Aktionslæring er en metode, som med en handlingsorienteret tilgang har fokus på at undersøge og udvikle den didaktiske og pædagogiske praksis. Der bliver løbende uddannet AL tovholdere. Alle skoler har uddannede SAL og AL tovholdere blandt deres medarbejdere, og der bliver arbejdet systematisk med begge metoder. Status på SAL og AL Skolerne er i et spørgeskema blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at SAL og AL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Som det kan ses af nedenstående figurer svarer 9 ud af 12 skoler, at de er enige eller helt enige i, at SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Ingen af skolerne angiver, at de er helt uenige i spørgsmålet, hvilket kan tolkes, som at alle skoler i et eller andet omfang ser SAL som en del af deres pædagogiske praksis. Billedet omkring AL er et lidt andet, idet kun 3 ud af 12 skoler er 32

120 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -34 af 56 enige i, at AL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Ingen af skolerne har erklæret sig helt enige i, at AL er en integreret del af deres pædagogiske praksis. Denne forskel skal ses i lyset af, at SAL er blevet brugt som metode på skolerne siden 2009, hvorimod implementeringen af AL først er startet for alvor med de første uddannede tovholdere primo Det vil naturligt tage noget tid, inden skolerne oplever metoden som en del af den pædagogiske praksis. Metoderne SAL og AL vil fortsat indgå som indikatorer på pædagogisk kvalitet i de fremtidige kvalitetsrapporter, så det vil være muligt at følge udviklingen i skolernes oplevelse af metodernes anvendelighed. Figur 18: Skolernes tilbagemeldinger på om SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis 8 SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis på skolen (antal) Helt enig Helt uenig Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra skolelederne i LTK Figur 19: Skolernes tilbagemeldinger på om aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske praksis 8 Aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske praksis på skolen (antal) Helt enig Helt uenig Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra skolelederne i LTK 33

121 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -35 af Data på elevers overgange fra skole til ungdomsuddannelse I regeringsgrundlaget fra 2011 fremgår det, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i I dette afsnit indgår data, som viser hvordan det går for Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i deres bestræbelser på at starte på og færdiggøre en ungdomsuddannelse. I afsnittet indgår data om de unges søgemønster efter afsluttet 9. eller 10. klasse. Der indgår også data om andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Herudover indgår også data om de unges uddannelsesstatus 9 måneder efter endt grundskole. Endelig indgår der data på 95-procentmålsætningen i afsnittet. Data i dette afsnit kommer både fra UU-Nord og fra Undervisningsministeriet/Danmarks Statistik. UU-Nords opgørelser er de nyeste og dækker afgangsårgang 2014, mens Undervisningsministeriets opgørelser bygger på data fra Danmarks Statistik, som har indbygget 1-2 års forsinkelse i sig. Disse data er derfor hhv. fra 2013 og 2012 afhængig af opgørelsens indhold. Det er vigtig at være opmærksom på denne forskel, når nedenstående opgørelser nærlæses. Søgemønster I nedenstående figur 20 fremgår det uddannelsesvalg de unge fra 9. og 10. klasse har truffet ved at ansøge om plads på en ungdomsuddannelse efter skoleåret Det er ikke en indikator, der er obligatorisk i kvalitetsrapporteringen, men den er inddraget, fordi det er de første fingerpeg om videre uddannelsesvalg for de unge fra afgangsårgang Kategorien EGU/STU dækker over erhvervsgrunduddannelsen og ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Andre aktiviteter dækker over produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, erhvervsarbejde mm. I figuren fremgår det, at langt de fleste unge i Lyngby-Taarbæk Kommune søger ind på en gymnasial uddannelse efter endt grundskoleforløb. I 2014 var det således 67 pct. af de unge, som søgte ind på en gymnasial ungdomsuddannelse. Det fremgår også, at søgningen til de gymnasiale uddannelser er steget i forhold til sidste år, hvor andelen var på 62 pct. Ligeledes fremgår det, at søgningen til erhvervsuddannelser som i hele perioden ligger på et meget lavt niveau er faldet fra 2013 til 2014 (hhv. 6, 6 og 5 pct.). Endelig viser figuren, at søgningen til 10. klasse er faldet siden sidste år, fra 28 pct. til 24 pct., hvilket peger i retning af, at de unge i Lyngby-Taarbæk Kommune i stigende grad fravælger 10. klasse til fordel for at gå direkte videre på en gymnasial ungdomsuddannelse. 34

122 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -36 af 56 Figur 20: Søgemønster efter endt 9.eller 10. klasse. Opgjort for perioden % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Datakilde: UU-Nords opgørelse af søgemønster 2014 Overgangsfrekvenser Overgangsfrekvenser 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Figur 21 nedenfor viser andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse fra afgangsårgange 2013,2012 og 2011 og dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Figuren viser et fald i andelen af unge i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse henover perioden fra 59,9 pct. i 2011 til 53,5 pct. i Sammenlignet med landsgennemsnittet er Lyngby- Taarbæks elever dog stadigvæk i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse, idet de tilsvarende tal på landsplan er på hhv. 42,3; 42,3 og 42,8 pct. Det er i øvrigt i denne figur værd at bemærke, at der er en del af de unge, som ikke vælger en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, men fortsætter i 10. klasse. Disse elever fremgår ikke af nedenstående opgørelse. Som ovenstående figur 20 viste, så har der i 2012 og 2013 været en udvikling i retning af, at flere unge valgte at gå i 10. klasse. Ifølge UU-Nords opgørelser var det 26 pct. af de unge i 2012 og 28 pct. af de unge i 2013, der valgte at gå i 10. klasse. Dette stemmer godt overens med opgørelsen i nedenstående figur 21, hvor man også kan se et fald fra 2012 til 2013 i andelen af unge, der er startet i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Forventningen er dog ud fra UU-Nords opgørelser over søgemønstret for afgangsårgang 2014, at andelen af unge i ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse vil være øget, når Undervisningsministeriet laver deres opgørelse igen til næste år. 35

123 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -37 af 56 Figur 21: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Opgjort for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I nedenstående figur 22 er andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, opgjort for de enkelte folkeskoler i kommunen. Som figuren viser, så er det eleverne fra Kongevejens Skole, der i størst omfang er startet på en ungdomsuddannelse 3 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. 69,8 pct. af eleverne er på det tidspunkt gået i gang med en ungdomsuddannelse. De elever, der i mindst omfang er startet på en ungdomsuddannelse, er eleverne fra Fuglsangårdsskolen (41,9 pct.) og eleverne fra Lundtofte Skole (40,9 pct.). En mulig forklaring på det lave antal elever som er startet på ungdomsuddannelse på særligt disse to skoler, kan være, hvis der blandt eleverne er en tradition for at tage 10. klasse enten på LTU eller på en efterskole. 36

124 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -38 af 56 Figur 22: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Opgjort for afgangsårgang 2014 og pr. skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Overgangsfrekvenser 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Nedenstående figur 23 viser andelen af unge i ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse og dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. I denne figur er der taget højde for, at der er en del af eleverne der vælger 10. klasse, idet opgørelsen først laves 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Elever der har valgt 10. klasse, vil således have nået at afslutte denne og starte på en ungdomsuddannelse. Som det kan ses af figuren, er der en klart højere andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse end 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Samtidig viser figuren dog også et fald i andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse henover perioden fra 94,7 pct. i 2010 til 90,7 pct. i

125 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -39 af 56 Figur 23: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Ser man på, hvordan de enkelte skolers elever fordeler sig, kan man i nedenstående figur 24 se, at der er en stor spredning blandt skolerne. Eleverne fra Hummeltofteskolen, Virum Skole og Kongevejens Skole er dem, der i størst omfang er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, hvor hhv. 98,4, 95,5 og 95,3 pct. er i ungdomsuddannelse. Eleverne fra Lundtofte Skole er med 68,4 pct. dem der i mindst omfang er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Figur 24: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, opgjort pr. skole Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 38

126 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -40 af 56 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet grundskole Nedenstående figur 25 viser andelen af de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og som fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole og dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Som det kan ses, har der været en svagt faldende tendens i fastholdelsen i ungdomsuddannelse i løbet af perioden fra 96,1 pct til 95,2 pct. i Ligeledes viser figuren, at Lyngby-Taarbæk Kommunes elevers fastholdelsesprocent ligger meget tæt på landsresultatet, som er på hhv. 94,8; 94,4 og 94,1 pct. Figur 25: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole. Opgjort for perioden Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Profilmodel 95 procent-målsætningen Indikatoren, som er obligatorisk i kvalitetsrapporten, angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Indikatoren er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel, som er en fremskrivning af en ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau, på baggrund af det uddannelsesmønster der var, da årgangen gik i 9. klasse. I nedenstående figur 26 kan man se, hvilke forventninger der er til andelen af unge, der gennemfører mindst én ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011,2012 og Figuren viser, at der er en forventning om en svagt stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011 til 2012, hvorefter forventningerne er, at færre unge fra årgang 2013 vil tage en ungdomsuddannelse inden for 6. år efter endt 9. klasse. Modellen angiver en forventning om, at for årgang 2011 forventes at 85 pct. af årgangen inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse har taget en ungdomsuddannelse. For årgang 2012 er forventningen, at denne andel er steget til 86,5 pct., mens forventningen for årgang 2013 er, at andelen er faldet til 84,4 pct. Der er med andre ord ikke en entydig positiv forventning til Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsens øgede formåen, baseret på den uddannelsesadfærd tidligere elever fra kommunens skoler har i den samme periode. 39

127 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -41 af 56 Figur 26: Andelen af elever der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Opgjort for afgangsårgang 2011,2012 og 2013 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 40

128 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -42 af Kvalitetsrapportering på dagtilbudsområdet I de følgende afsnit afrapporteres der på data fra dagtilbudsområdet. Strukturen i kvalitetsrapporten for skoleområdet gentages her med fire hovedområder: resultater, personaledata, indikatorer på pædagogisk kvalitet, samt børns overgange. Herudover indledes afrapporteringen med nogle rammeoplysninger på dagtilbudsområdet Rammebetingelser på dagtilbudsområdet Lyngby-Taarbæk Kommune disponerer over 2848 dagtilbudspladser i henholdsvis institutioner og dagpleje. Pladserne i de private tilbud har kommunen ikke mulighed for at visitere børn til. De private institutioner beslutter selv, hvilke børn de tilbyder plads, ligesom de ikke er særskilt forpligtet til at tilbyde pladser til børn fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Tabel 17: Oversigt over samlede antal dagtilbudspladser. Opgjort pr Samlede antal dagtilbudspladser Fordeling september år 3-6 år Total antal pladser i LTK i selvejende, pulje og kommunale institutioner Total antal pladser i private institutioner Total antal pladser i dagplejen 130 Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af økonomisk tildeling. Dagtilbudspladserne er fordelt i fire distrikter: Lyngby, Virum, Lundtofte/Hjortekær og Taarbæk, hvoraf Lyngby og Virum udgør de to største distrikter ift. dagtilbudspladser. Tabel 18: Oversigt over fordelingen af pladser inden for distrikter. Opgjort pr Fordelingen af dagtilbudspladser i kommunen den 1. september 2013 Fordeling 2013 Distrikt Lyngby pladser i selvejende, pulje og kommunale institutioner Dagpleje distrikt Lyngby 52 0 Distrikt Virum pladser i selvejende, pulje og kommunale institutioner Dagpleje distrikt Virum 48 0 Distrikt Lundtofte/Hjortekær pladser i selvejende, pulje og kommunale institutioner Dagplejen distrikt Lundtofte 30 0 Distrikt Taarbæk pladser i selvejende, pulje og kommunale institutioner Dagplejen distrikt Taarbæk 0 0 Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af økonomisk tildeling. 41

129 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -43 af 56 Typer af dagtilbud Dagtilbuddene i Lyngby-Taarbæk Kommune omfatter både kommunale, selvejende, pulje- og privatinstitutioner, samt kommunale dagplejepladser. Nedenstående tabel 19, viser fordelingen mellem de forskellige typer af institutioner. Tabel 19: Opgørelse over antal og type institutioner pr. 1. september 2013 Institutionstype Antal Kommunale daginstitutioner 32 Selvejende daginstitutioner 11 Puljeinstitutioner 2 Total 45 Antal kommunale dagplejere pr (inkl. faste vikarer) Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund den kommunale dagpleje og økonomisk tildeling Fordelingen af daginstitutioner på vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, samt opdelingen i selvejende/pulje og kommunale institutioner tydeliggøres i tabellerne 20 og 21 nedenfor. Tabel 20: Oversigt over integrerede institutioner som er en del af Lyngby-Taarbæks dagtilbud pr. januar 2014 Integrerede institutioner: kommunale Integrerede institutioner: selvejende/pulje Carlshøj Børnehus Børnehuset Hjortholm Børnehuset Stoppestedet Børnehuset Emil Pipersvej Ulrikke/ Børnely Børnehuset Kastaniehuset Børnehuset Klokkeblomsten Børnehuset Gl. Bagsværdvej Papillon/Andedammen Børnehuset Trinbrættet Børnehuset Mælkevejen Børnehuset Askevænget Børnehuset Blå Børnehuset Humlehuset Børnehuset Pilen Grøftekanten/ Valmuen Børnehuset Langs Banen Børnehuset Spurvehuset Børnehuset Troldebo Børnehuset Rosenlyst Børnehuset Lille Ørholm Børnehuset Bulderby Børnehuset Vandpytten Børnehuset Svanen Børnehuset Blomsten Børnehuset Åkanden Børnehuset Grønnevej Børnehuset Drivhuset Børnehuset Lærkereden 42

130 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -44 af 56 Børnehuset Eremitagen Børnehuset Rævehøjen Børnehuset Taarbæk Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af økonomisk tildeling og driftsoverenskomster Tabel 21: Oversigt over børnehaver, som er en del af Lyngby-Taarbæks dagtilbud pr. januar 2014 Børnehaver: kommunale Bondebyens Børnehave Skovbakkens Børnehave Børnehaven Bøgely Børnehaver: selvejende Lyngby Menighedsbørnehave Dansk Røde Kors Børnehave/Villa Kastanie Rudolf Steiner Udebørnehaven Stjernedalen Brede Børnehave Rudolf Steiner Børnehaven Enhjørningen Børnehaven Prinsessehøj Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af økonomisk tildeling og driftsoverenskomster Tabel 22: Oversigt over vuggestuer, som er en del af Lyngby-Taarbæks dagtilbud pr. januar 2014 Vuggestuer: kommunale Vuggestuer: selvejende Vuggestuen Firkløveren Vuggestuen Børnereden Vuggestuen Villa Furesø Vuggestuen Kaplegården Vuggestuen I.H.Mundts Vej 2C Vuggestuen Garantien Vuggestuen Chr. X Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund økonomisk tildeling og driftoverenskomster De selvejende og kommunale tæller både integrerede institutioner, børnehaver og vuggestuer. Dog er der en klar overvægt af selvejende børnehaver i forhold til antallet af kommunale børnehaver. 43

131 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -45 af Resultater på dagtilbudsområdet Sprogvurderinger af 3-årige Sprogvurderinger af 3-årige blev i 2008 indført som en del af dagtilbudsloven. Tilbuddet om en sprogvurdering skulle gælde alle 3-årige børn. I 2010 blev retningslinjerne for sprogvurderinger ændret, både nationalt og i Børne- og Ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune4, således at 3- årige børn i dagtilbud kun skal sprogvurderes, hvis der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Alle 3-årige børn som ikke er optaget i dagtilbud skal fortsat sprogvurderes. I Lyngby-Taarbæk Kommune er der i perioden 1. juni 2013 til 1. juni 2014 sprogvurderet 152 et- og tosprogede børn. Alt efter barnets resultater skal opfølgningen med barnet have en generel, en fokuseret eller en særlig indsats. Ved en generel indsats skal barnet indgå i og modtage dagtilbuddets almene sprogindsats. Det betyder, at der ikke skal iværksættes noget særligt omkring det enkelte barn, men at det er tilstrækkeligt, at barnet deltager i den fælles sproglige indsats i dagtilbuddet. Er barnets resultat en fokuseret indsats, skal der aftales individuel handleplan for det enkelte barn mellem pædagog og forældre, samt aftales en opfølgning. Hvis barnets resultater er i kategorien en særlig indsats, skal barnet henvises til tale-hørelærer eller en tosprogspædagog. Nogle af de børn som er registeret under en særlig indsats, har allerede inden de har nået 3-årsalderen været i kontakt med en tale-hørelærer eller tosprogspædagog. Opgørelsen over resultater fra sprogvurderinger er anderledes i denne kvalitetsrapport, end den var i den første kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet, som blev præsenteret for BUU i januar Resultaterne i rapporten fra 2013 indeholdt ikke resultater på tosprogede børn, eller børn der allerede havde kontakt til en tale-hørelærer inden de var 3 år, derfor indgik de ikke i tabellen under en særlig indsats i 2013, hvilket de gør i nærværende rapport. 4 Dagtilbudslovens 11:» 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. 44

132 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -46 af 56 Tabel 23: Antal sprogvurderede 3-årige med følgende resultat Sprogvurderinger: 1. juni juni 2014 a) Antal af sprogvurderede 3-årige, ud af population på 505 etsprogede børn: b) Antal sprogvurderede tosprogede 6 3-årige, af population på 160 børn: Total antal (a +b) sprogvurderede 3-årige, af population på 665 børn: Antal børn Procent/andel af kommunens 3- årige 5 Generel indsats 39 7 pct. Fokuseret indsats 15 3 pct. Særlig indsats pct. Generel indsats 15 9 pct. Fokuseret indsats pct. Særlig indsats pct. Generel indsats 54 8 pct. Fokuseret indsats 32 5 pct. Særlig indsats pct. Datakilde: Dagtilbuddenes registrering og samlede tilbagemelding til CUP. På landsplan er der en forventning om, at børn testet med ministeriets sprogvurderings materiale nogenlunde har resultater der fordeler sig med ca. 85 pct. af børnene i den generelle indsats, ca. 10 pct. i den fokuserede indsats, og ca. 5 pct. i den særlige indsats. Lyngby-Taarbæk Kommunes resultater har samlet set 85 pct. af børnene inden for den generelle indsats, og 15 pct. af børnene har sproglige resultater, der ligger udenfor rammerne af den generelle indsats. Men fordelingen mellem andelen af de 3-årige med en fokuseret og en særlig indsats, viser sig at være lidt afvigende forventet i ministeriets materiale Personaledata på dagtilbudsområdet I nedenstående figurer 27 og 28 kan man se personaledækning på hhv. vuggestuepladser og børnehavepladser. Som figurerne viser, er der variation mellem dagtilbuddenes personaledækning på vuggestue/dagpleje og på børnehavepladser i Lyngby-Taarbæk Kommune. Variationen i personaledækningen på børnehavepladserne er større end i vuggestue og dagpleje. På børnehavepladserne er variationen fra én daginstitution til en anden næsten 5 børn pr. fuldtidsansat pædagogisk medarbejder. I vuggestue og dagpleje er variationen næsten 1,5 barn pr. fuldtidsansat pædagogisk medarbejder, undtaget en enkelt institution som afviger. 5 Ifølge Danmarks Statistik var der i 3. kvartal af årige børn i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ifølge Lyngby-Taarbæk Kommunes egen registrering er 160 af alle 3-årige i 2014 tosprogede. Derfor bruges populationen 160 børn til at udregne procentsatsen for de tosprogede børn. 505 børn er således populationen, som vi bruger til at udregne procentsatsen for de forskellige indsatser for etsprogede 3-årige. 6 Antallet af tosprogede beror på en definition af tosprogede børn, der lyder: Alle børn, der i deres hverdag har brug for/ møder flere sprog. 45

133 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -47 af 56 Børnehuse kan flytte ressourcer mellem vuggestue og børnehave grupper alt efter deres faktiske sammensætning. Derfor er det muligt at se børnehuse, hvor vuggestuepersonaledækning ligger i den ene ende af oversigten og børnehavepersonaledækning ligger i den anden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de dagtilbud som har fastansatte vikarer, længere åbningstid end normalt, midler til sociale- og integrationsmæssige forhold, skovgrupper eller modtager kompensation for fysiske forhold, og som bruger disse midler på fast personale, vil have en højere normering end institutioner, som har løse vikarer, standard åbningstid og ingen særlige puljer får. Figurerne baserer sig på oplysninger fra dagtilbudslederne 7. 7 Lyngby-Taarbæk Kommune har både kommunale. selvejende og puljetilbud, men har kun adgang til personaledata på de kommunale dagtilbud. Ved at spørge lederne har det været muligt at tilføje oplysninger, der skelner mellem vuggestue og børnehave, da dette fx ved ansættelse i Børnehuse ikke fremgår af kommunens egne oplysninger. Muligheden for fejl i data er ikke uvæsentlig. Ved at udsende spørgeskemaer med regneeksempler og ved at drøfte metoden for tilbagemeldinger på et dagtilbudsledermøde for samtlige ledere, har forvaltningen forsøgt at forbygge store fejl i data. Undervejs som data er komme ind, har forvaltningen, i de tilfælde hvor data har været afvigende, har forvaltningen taget kontakt til lederne for at sikre, at resultaterne var korrekte. Data bør ses som indikatorer og ikke endegyldige sandheder. På trods af at forvaltningen har forsøgt at imødekomme og rette op på mulige fejl, kan der gemme sig specifikke og særlige forhold bag resultaterne. 46

134 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -48 af 56 Figur 27: Antal børn pr. medarbejder med pædagogiske opgaver - vuggestuepladser Vuggestuen Garantien Børnehuset Carlshøj Børnehuset Emil Pipersvej afd. Ulrikke Børnehuset Blå Børnehuset Vandpytten Vuggestuen Firkløveren Dagplejen * Børnehuset Lærkereden * Børnehuset Åkanden Børnehuset Trinbrættet Børnehuset Askevænget Børnehuset Troldebo Børnehuset Lille Ørholm Børnehuset Spurvehuset Vuggestuen Børnereden Børnehuset Emil Pipersvej afd. Børnely Vuggestuen Kaplegården * Vuggestuen Chr. X. Børnehuset Klokkeblomsten Børnehuset Langs Banen Børnehuset Hjortholm Børnehuset Eremitagen Børnehuset Mælkevejen Børnehuset Bulderby Børnehuset Stoppestedet Børnehuset Kastaniehuset Børnehuset Rævehøjen Børnehuset Gl. Bagsværvej afd.papillon Vuggestuen Villa Furesø Børnehuset Rosenlyst * Børnehuset Drivhuset Børnehuset Gl. Bagsværvej afd. Andedammen * Børnehuset Blomsten Børnehuset Humlehuset Vuggestuen I. H. Mundtsvej 2c * Børnehuset Svanen Børnehuset Pilen Taarbæk Børnehus * Børnehuset Grønnevej 3,15 3,35 3,37 3,42 3,44 3,46 3,52 3,59 3,60 3,61 3,61 3,61 3,63 3,67 3,76 3,77 3,79 3,88 3,91 3,93 3,93 3,93 3,95 3,98 3,99 4,04 4,08 4,08 4,08 4,10 4,10 4,17 4,24 4,28 4,40 4,51 4,52 4,71 6,19 Vuggestue i børnehus Selvstændig vuggestue De selvstændige vuggestuers gennemsnitlige personaledækning er 3,75 børn pr. medarbejder. Vuggestuer i børnehusene har en gennemsnitlig personaledækning på 3,9 børn pr. medarbejder. De * mærkede institutioner er selvejende. 47

135 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -49 af 56 Figur 28: Antal børn pr. medarbejder med pædagogiske opgaver - børnehavepladser Børnehuset Spurvehuset, ressourcegruppe * Børnehuset Åkanden, ressoucegruppe Bondebyens Børnehave, ressourcegrupper Børnehuset Langs Banen * Børnehuset Grønnevej * Brede Børnehave Børnehuset Carlshøj Bondebyens Børnehave Børnehuset Spurvehuset Børnehuset Blå Taarbæk Børnehus * Børnehuset Drivhuset * Rudolf Steiner bh. Stjernedalen Børnehuset Mælkevejen * Rudolf Steiner bh. Enhjørningen Børnehuset Kastaniehuset Børnehuset Askevænget Børnehuset Stoppestedet Børnehuset Trinbrættet * Børnehuset Svanen Børnehuset Humlehuset Børnehuset Åkanden Børnehuset Eremitagen Børnehuset Rævehøjen Børnehuset Vandpytten Børnehuset Emil Pipersvej afd. Børnely Børnehuset Pilen Børnehuset Lille Ørholm Børnehuset Emil Pipersvej afd. Ulrikke Børnehuset Klokkeblomsten * Dansk Røde Kors Børnehave Skovbakkens Børnehave * Børnehuset Blomsten Børnehuset Hjortholm * Børnehaven Prinsessehøj * Lyngby Menighedsbørnehave Børnehuset Gl. Bagsværvej afd.papillon Børnehuset Bulderby Børnehuset Troldebo Børnehuset Rosenlyst * Børnehuset Lærkereden Børnehaven Bøgely 1,33 1,40 1,48 4,87 5,29 6,44 6,45 6,57 6,59 6,60 6,7 6,80 6,93 6,98 7,00 7,01 7,05 7,16 7,20 7,29 7,31 7,40 7,40 7,42 7,51 7,51 7,53 7,58 7,58 7,63 7,65 7,69 7,84 8,01 8,20 8,26 8,42 8,52 8,56 8,87 9,52 9,71 Børnehave i børnehuse Selvstændig børnehave De selvstændige børnehavers gennemsnitlige personaledækning er 6,57 børn pr. medarbejder. Børnehavegrupper i børnehuse har en gennemsnitlig personaledækning på 6,92 børn pr. medarbejder. De * mærkede institutioner er selvejende. Ressourcegrupperne er ikke medtaget i gennemsnitsberegningerne. 48

136 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -50 af 56 Data på personale og ledelse Tildelingen af ledelsestid på dagtilbud udgøres af en trappemodel på 7 trin. Kriterierne for tildeling af ledelsestid er institutionernes børnetal (som tæller 1/3) og enhedstal (som tæller 2/3). Det er det samlede antal point, der afgør ledelsestiden. Derudover gives der 8 ekstra ledelsestimer til institutioner med 1 eller 2 ressourcegrupper og/eller til institutioner, som er fysisk adskilt i to huse. Der gives den samme mængde ledelsestid til en institution med én enkelt ressourcegruppe, som til en institution der har to ressourcegrupper. I nedenstående figur 29 fremgår antal medarbejderårsværk pr. lederårsvæk, opgjort for alle dagtilbud i kommunen. Den gennemsnitlige ledelsestid pr. institution er 36,4 timer Tre institutioner modtager 8 ledelsestimer for ressourcegrupper Tre institutioner modtager 8 ledelsestimer for fysisk adskillelse En enkelt institution med kun 16 børnehavebørn og deltidsåbent afviger i tildelingen. 49

137 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -51 af 56 Medarbejderårsværk pr. lederårsværk * Rudolf Steiner bh. Enhjørningen 4,93 * Lyngby Menighedsbørnehave 6,90 * Rudolf Steiner bh. Stjernedalen 7,00 * Børnehaven Prinsessehøj 7,45 * Dansk Røde Kors Børnehave 7,47 Vuggestuen Børnereden 7,60 Børnehuset Gl. Bagsværvej afd.papillon 7,66 Børnehuset Troldebo 8,01 Vuggestuen Kaplegården 8,29 Børnehaven Bøgely 8,38 Børnehuset Langs Banen 9,04 Børnehuset Lille Ørholm 9,32 Vuggestuen I. H. Mundtsvej 2c 9,75 * Børnehuset Grønnevej 9,76 Børnehuset Bulderby 9,82 * Brede Børnehave 9,98 Børnehuset Kastaniehuset 10,26 Børnehuset Vandpytten 10,46 * Børnehuset Svanen 10,54 * Børnehuset Lærkereden 10,55 Børnehuset Rosenlyst 10,92 * Børnehuset Drivhuset 11,00 Børnehuset Rævehøjen 11,06 Børnehuset Klokkeblomsten 11,10 Børnehuset Humlehuset 11,22 Vuggestuen Villa Furesø 11,39 Børnehuset Hjortholm 11,47 Børnehuset Blå 11,56 * Vuggestuen Chr. X. 11,58 Børnehuset Stoppestedet 11,60 Taarbæk Børnehus 11,73 * Børnehuset Blomsten 11,82 Børnehuset Emil Pipersvej afd. Ulrikke 12,20 Skovbakkens Børnehave 12,24 Vuggestuen Firkløveren 12,38 Børnehuset Askevænget 13,19 Børnehuset Eremitagen 13,34 Børnehuset Trinbrættet 13,39 Børnehuset Gl. Bagsværvej afd. Andedammen 13,39 Børnehuset Pilen 13,49 * Børnehuset Åkanden 13,52 Børnehuset Emil Pipersvej afd. Børnely 13,94 Vuggestuen Garantien 14,06 Bondebyens Børnehave 15,20 Børnehuset Mælkevejen 15,25 Børnehuset Spurvehuset 15,81 Børnehuset Carlshøj 17,38 Dagplejen 42,46 De * mærkede institutioner er selvejende. Ressourcegrupperne er indregnet i de pågældende institutioner. 50

138 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -52 af 56 Uddannelsesniveau hos ledere og medarbejdere Alle ledere og souschefer i Lyngby-Taarbæk Kommunes dagtilbud er pædagogisk uddannede. Tabellen nedenfor viser det faktiske antal og den procentvise andel af ledere og souschefer, der har eller er i gang med en lederuddannelse. Tabel 23: Antal og procentvis andel af ledere og souschefers lederuddannelse (færdig eller igangværende). Opgjort pr. 1.oktober, 2014 Ledere pct. Souschefer pct. Fuld lederuddannelse eller lignende pct. 4 9 pct. Ét eller flere moduler i diplom i ledelse pct pct. Ingen eller anden uddannelse som ikke er ledelse 3 6 pct pct. I alt pct pct. Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af ledernes besvarelser Vi betragter ledere og souschefer som professionelle med en dobbelt faglighed. De har både en pædagogisk faglighed og en ledelsesmæssig faglighed. I tabellen ovenfor er det udelukkende den faglighed, der har med ledelsesmæssig kompetenceudvikling at gøre. Af tabellen ses det, at næsten alle ledere er i gang med eller har en hel lederuddannelse. Blandt souscheferne er der flere, som har styrket den pædagogiske faglighed med ét modul eller en hel pædagogisk diplomuddannelse eller med pædagogiske universitetsuddannelser. Disse uddannelser er placeret i den sidste kategori, da dette kan kvalificere det pædagogiske arbejde, men ikke giver formelle ledelseskompetencer. 51

139 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -53 af Indikatorer på pædagogisk kvalitet på dagtilbudsområdet I dette afsnit indgår data, som giver pejlemærker om den pædagogiske kvalitet i kommunens dagtilbud. I afsnittet indgår data om antallet af børn, som har fået tilbudt særlige indsatser, eller som er indskrevet i specialtilbud. I afsnittet indgår også data om dagtilbuddenes arbejde med metoderne SAL og AL. Antal børn som har fået tilbudt særlige indsatser eller specialtilbud Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i ressourcegrupper (under dagti lbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 60 hvoraf 16 er oprettede 32 pladser 23 8 i specialinstitutioner uden for kommunen og 16 i oprettede pladser i eget regi Datakilde: data indberettet til UVM september 2014 Børn med støtte i alment dagtilbud udgør den gruppe af børn, som har plads i et alment dagtilbud, men modtager støttetimer. Dagtilbuddet ansøger om, at barnet visiteres til støtte på baggrund af en SAL analyse. Der visiteres 3 gange årligt. Antallet af timer som tildeles, varierer fra 7 til 16 timer ugentligt, men kan også erstattes med pædagogisk vejledning, hvis visitationsudvalget skønner at det vil være mere givtigt. Lyngby-Taarbæk Kommune har 23 faste ressourcepladser på 3 forskellige daginstitutioner. Hvert barn har 25 specialpædagogtimer ugentlig. Hvis barnet inkluderes delvist eller helt, følger timerne med, men kan nedtrappes over tid. Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med Gentofte og Københavns Kommune og køber pt. 8 pladser i deres specialinstitutioner. Herudover har Lyngby-Taarbæk Kommunes dagtilbud inkluderet 15 børn med multiple vanskeligheder, dette er både børn med fx autisme eller børn med somatiske lidelser. Et enkelt barn passes i hjemmet af en pædagog 30 timer ugentligt. Arbejdet med SAL og AL SAL (Systematisk Analyse af Læringsmiljøer) er en metode og en analytisk tilgang som styrker opmærksomheden hos de professionelle på relationer og kontekster, refleksion, evaluering og justering. SAL har et systemisk udgangspunkt, hvor medarbejderne ser på sig selv og læringsmiljøet omkring barnet, for at opnå læring, forandring og udvikling. Uddannelse af dagtilbudsledere og SAL-tovholdere startede i efteråret På dette tidspunkt havde skolerne været i gang med at uddanne og implementere SAL siden I efteråret 2013 startede et fælles kompetenceudviklingsforløb for alle dagtilbud, SFO, Klub og skoler i Aktionslæring (AL). Aktionslæring betragtes som en naturlig forlængelse af arbejdet med SAL. Aktionslæring er en metode, som med en handlingsorienteret tilgang har fokus på at undersøge og udvikle den didaktiske og pædagogiske praksis. Næsten alle dagtilbud har uddannede SAL og AL tovholdere blandt deres medarbejdere. Både dagtilbud som mangler tovholdere og dagtilbud som ønsker flere tovholdere, er i gang med at uddanne 52

140 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -54 af 56 nye tovholdere. I et enkelt af kommunens selvejende dagtilbud, som er en Rudolf Steiner børnehave og et deltidstilbud, benytter man ikke metoderne. Status på SAL og AL Dagtilbudslederne er blevet bedt om at svare på udsagn om de mener, at SAL og AL (aktionslæring) er blevet en del af den pædagogiske praksis. Svarene er forskellige for henholdsvis SAL og AL og kan ses i nedenstående figurer. For SAL gælder at 30 ud af 45 dagtilbud svarer, at de enige eller helt enige i at SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Der er ni dagtilbud, som angiver, at de er helt uenige eller uenige i, at SAL er blevet en integreret del af deres pædagogiske arbejde. I ledernes kommentarer kan vi læse, at der er en sammenhæng mellem dagtilbud, som ikke oplever at SAL er en integreret del af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet og dagtilbud, hvor der har været eller aktuelt er ustabilitet omkring SAL-tovholderen, der fx er stoppet og hvor der endnu ikke er uddannet en ny. Det giver os et billede på betydningen af at have en SALtovholder i dagtilbuddet for implementeringen af metoden. For AL gælder at 12 ud af 45 dagtilbud er enige eller helt enige i, at AL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Implementeringen af AL startede i efteråret 2013, med uddannelse af ledelse og tovholdere. De første uddannede AL-tovholdere er uddannede primo Lyngby-Taarbæk Kommune vil fortsat følge dagtilbudsledernes vurdering af anvendelsen af metoderne SAL og AL i de fremtidige kvalitetsrapporter. Figur 30: Dagtilbuddenes tilbagemeldinger på om SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis 25 SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis i dagtilbud(antal) Helt enig Helt uenig Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra dagtilbudslederne i LTK 53

141 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -55 af 56 Figur 31: Dagtilbuddenes tilbagemeldinger på om aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske praksis 15 Aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske praksis i dagtilbud (antal) Helt enig Helt uenig Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra dagtilbudslederne i LTK 54

142 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 1 - Side -56 af Data på børns overgange fra dagtilbud til skole I dette afsnit indgår data om antallet af de børn, der får udsat deres undervisningspligt, samt data om antallet af børn som starter i børnehaveklasse, året før de bliver undervisningspligtige. Udsat undervisningspligt Børn bliver undervisningspligtige pr. august måned i det kalenderår, hvor de fylder 6 år. Der kan bevilges udsættelse af undervisningspligten for et skoleår, når det er begrundet i barnets udviklling. Således starter barnet først i børnehaveklasse, i det kalenderår, det fylder 7 år. I det år hvor barnet har udsat undervisningspligt, skal det være indmeldt i daginstitution. Tabellen nedenfor viser fordelingen af bevilget udsat undervisningspligt fordelt på skoledistrikter og på de sidste tre skoleår. Antallet af børn med udsat undervisningspligt er jævnt fordelt mellem skolerne og er relativt stabilt. Taarbæk Skole har rullende skolestart og det er grunden til, at de ikke har børn med udsat undervisningspligt. Tabel 24: Antal børn med bevilget udsat undervisningspligt. Opgjort for perioden 2011/ /2014 Bevilget udsat undervisningspligt Skole EN FU HU KO LI LU TAA TRO VI Skoleår (fødselsår) og køn P D P D P D P D P D P D P D P D P D I alt 2011/2012 (2005) /2013 (2006) /2014 (2007) Taarbæk Skole har rullende skolestart P=piger/D=drenge Tidlige skolestartere Tidlige skolestartere er børn, der starter i børnehaveklasse året før de bliver undervisningspligtige. Et barn kan optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. Tabellen nedenfor viser fordelingen af tidlige skolestartere fordelt på skoledistrikter og på de sidste tre skoleår. Antallet af tidlige skolestartere er stabilt og udgør en meget lille del af de samlede skolestartere. Tabel 25: Antal børn, der starter 0. klasse året før de er undervisningspligtige. Opgjort for perioden 2011/ /2014 Tidlige skolestartere Skole EN FU HU KO LI LU TAA TRO VI Skoleår (fødselsår) og køn P D P D P D P D P D P D P D P D P D I alt 2011/2012 (2006) /2013 (2007) /2014 (2008) Taarbæk Skole har rullende skolestart P=piger/D=drenge 55

143 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 2 - Side -1 af 1 Redegørelse for anvendelsen af nationale test i de offentlige kvalitetsrapporter Nærværende redegørelse beskriver kort, hvordan forvaltningen anvender de nationale test i i både den offentligt tilgængelige kvalitetsrapport samt i den løbende resultatopfølgning på de enkelte skoler. Lovkrav til brugen af nationale test I bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen angives det, at der skal indgå oplysninger om resultaterne af nationale test i dansk og matematik. Som en del af folkeskolereformens målsætning om at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan, angives der i forhold til nationale test følgende resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Samtidig med at de nationale test skal indgå i den offentlige kvalitetsrapport, er testresultaterne også fortrolige, således at konkrete talbaserede testresultater på kommunalt niveau eller fra de enkelte skoler ikke må indgå i den offentligt tilgængelige kvalitetsrapport. Lyngby-Taarbæk kommunes brug af testresultater i kvalitetsrapporten I Lyngby-Taarbæk kommune har vi derfor valgt, at vi i den offentligt tilgængelige kvalitetsrapport ser på kommunens overordnede resultater med udgangspunkt i, hvor langt kommunens resultater er fra de tre ovenstående nationale resultatmål og hvordan resultaterne har udviklet sig over tid. Testresultaterne fremgår af Undervisningsministeriet Ledelsesinformationssystem (LIS), hvor forvaltningen kan trække resultater både på kommunalt niveau og på enkeltskole niveau. I dansk læsning er der foretaget test i hhv. 2., 4., 6. og 8. klasse og det overordnede resultat, der indgår i den offentlige kvalitetsrapport er med udgangspunkt i resultaterne fra alle fire klassetrin. I matematik er der foretaget test i hhv. 3. og 6. klasse og det overordnede resultat, der indgår i den offentlige kvalitetsrapport er med udgangspunkt i resultaterne fra de to klassetrin. Lyngby-Taarbæk kommunes brug af testresultater i den løbende resultatopfølgning I de fortrolige resultatopfølgningssamtaler som forvaltningen afholder med hver af skolerne indgår de konkrete talbaserede resultater fra de nationale test og danner baggrund for en drøftelse af eventuelle indsatser på den enkelte skole.

144 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 3 - Side -1 af 2 Lyngby 5. februar 2015 Høringssvar Høringssvar kvalitetsrapport 2013/2014 Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen glæder sig over læsningen af Kvalitetsrapport 0-18 år Lyngby-Taarbæk kommune. For det første glæder vi os over, at kommunen fortsat har et velfungerende skolevæsen, hvor eleverne præsterer gode resultater og søgningen til ungdomsuddannelserne er høj. For det andet er det glædeligt, at rapporten nu dækker både dagtilbuds- og skoleområdet, således at børneliv i kommunen fremstilles i en naturligt sammenhængende form. Kvalitetsrapporten er inspirerende læsning, og vi håber, at den kan bruges til yderligere styrkelse af vores skolevæsen og til erfarings- og idéudveksling skolerne imellem. Vi ser frem til, at rapporten fra næste år vil indeholde en opgørelse af elevernes trivsel. Det mener vi er en yderligere styrkelse af fremstillingen. Vi har tidligere fundet det meget inspirerende, at kvalitetsrapporten bliver fremlagt på et udvidet skoledialog-møde. Netop sådan et arrangement styrker erfarings- og idéudveksling skolerne imellem og vi savner, at der indkaldes til dette. Vi mener endvidere, at kvalitetsrapporten kan styrkes ved følgende: - En omtaler lockouten i foråret Det undrer os, at rapporten slet ikke forholder sig til denne. 1

145 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 3 - Side -2 af 2 - Klare formuleringer om, hvorledes kommunens skolevæsen lever op til de udmeldte politiske mål. Rapporten kan vinde ved at målene står klart formuleret og scoringen ligeså klart resultatsat. Med venlig hilsen Julie Kock Clausen Skolebestyrelsesformand Engelsborgskolen 2

146 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 4 - Side -1 af 1 Børne- og Ungdomsudvalget Lyngby-Taarbæk kommune Heldagsskolen Fuglsanggård Skolebestyrelsen 9. februar 2015 Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolebestyrelsen på Heldagsskolen Fuglsanggård har behandlet det udsendte forslag. Bestyrelsen finder at: Rapporten er godt opbygget, læsevenlig og oplysende. Skolebestyrelsen finder det lidt ensidigt, at der i afsnittet 3.4 Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet udelukkende fokuseres på tal, idet vi mener pædagogisk kvalitet er i høj grad andet end tal. Her savnes tidligere års afsnit om pædagogiske processer der både var inspirerende, gav stof til eftertanke og god mulighed for at blive inspireret af kommunens andre skoler. Vi savner den tidligere statistik for sygefravær, idet den bl.a. kan ses som en indikator for arbejdsmiljøet i kommunen og på den enkelte arbejdsplads. Endelig noterer Skolebestyrelsen sig, at inklusionsprocenten stadig er faldende, og nu ligger klart under målet på 4 %. I den sammenhæng ønsker vi, at opmærksomheden rettes mod kvaliteten i den igangværende inklusion. Vi ser Kvalitetsrapporten som et godt udgangspunkt for videre drøftelser i Lyngby- Taarbæk Kommunes skolevæsen mellem alle parter, der er interesseret i dette og vi ser frem til disse drøftelser. Med venlig hilsen Jochum Kirsebom formand Heldagsskolen Fuglsanggård Fuglsanggårds Alle Virum Tlf Fax heldag@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune

147 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 5 - Side -1 af 2 Lyngby Taarbæk Kommune Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk udviklingsafdeling Att.: Laila Dreyer Espersen Sendt som mailbrev til: laide@ltk.dk. Bestyrelsen på Kongevejens Skole har modtaget udkast til kvalitetsrapport for 2013/2014 for skolerne i Lyngby Taarbæk Kommune og tager rapportens konklusioner til efterretning. Bestyrelsen har følgende bemærkninger, idet bestyrelsen imødeser Forvaltningens tilbagemelding i forhold til de afgivne bemærkninger: Inklusion Det fremgår af rapporten, at flere elever er blevet inkluderet i kommunens almindelige folkeskoler. Der savnes en måling af kvaliteten af denne inklusion. Det er bestyrelsens holdning, at øget inklusion ikke nødvendigvis i sig selv er en succes. Succesen afhænger derimod af kvaliteten af inklusionen. Der opfordres derfor til, at kvaliteten af inklusionen i forhold til de inkluderede elever såvel som de eksisterende måles og medtages i fremtidige rapporter. Sygefravær Rapporten angiver elevernes fravær, herunder sygdom, på de forskellige skoler. Det er bestyrelsens holdning, at der med fordel kunne fremgå en lignende opgørelse over lærernes sygefravær fordelt på kommunens forskellige skoler. Desuden foreslår bestyrelsen, at kvalitetsrapporten fremover indeholder opgørelser over de enkelte skolers vikardækning af lærernes sygefravær eller andet fravær blandt lærerne (kompetenceudvikling og lign.), således at det bliver muligt at vurdere, hvorvidt alle fraværstimer dækkes af vikarer på de enkelte skoler. Matematik Det bemærkes, at målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik ikke er opfyldt. Dette finder bestyrelsen bekymrende, særligt set i lyset af, at matematik er et af de fag, hvor undervisningstimerne i overvejende omfang reelt har været planlagt med kompetencedækning (99,1 %).

148 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 5 - Side -2 af 2 Bestyrelsen anbefaler derfor, at området følges meget tæt i fremtiden. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Kongevejens skole

149 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 6 - Side -1 af 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Lundtofte Center for Uddannelse og Pædagogik 2800 Kgs. Lyngby Att. Børne- og Ungeudvalget Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning. På skolebestyrelsens vegne Søren Juel Witt Skolebestyrelsesformand

150 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 7 - Side -1 af 1 Kommunalbestyrelsen Trongårdsskolen Dato: Ref: STA Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport 2013/14 Trongårdsskolens bestyrelse tager kvalitetsrapporten 13/14 til efterretning. For egen skole udvælges et par resultatområder til videre drøftelse og bearbejdning. På bestyrelsens vegne Stine Arnfred Direkte tlf Trongårdsskolen Trongårdsvej Kgs. Lyngby Tlf trongaard@ltk.dk Center for Uddannelse og Pædagogik

151 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 8 - Side -1 af 1 Center for Uddannelse og Pædagogik 30. januar 2015 Virum Skoles bestyrelse har på møde den 26. januar 2015 drøftet det fremsendte udkast til kvalitetsrapport 2013/14 for 0-18 års området. Rapporten indeholder mange faktuelle tal og modsat tidligere år ingen beskrivelser af indsatsområder m.m. for de enkelte skoler. Der er dog ingen tvivl om, at det er meget flotte resultater, skolevæsenet i LTK kan fremvise, hvilket understreger, at man fortsat skal bibeholde, styrke og udvikle skolernes virke med henblik at give vores skolebørn de bedste rammer for deres videre færd i uddannelsessystemet. Med venlig hilsen Susanne Hjernøe Skolebestyrelsesformand Virum Skole Skolebakken Virum Tlf virum@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune

152 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 9 - Side -1 af 2 Den 4. februar 2015 Høringssvar kvalitetsrapport 2013/14 Hummeltofteskolens bestyrelse takker for muligheden for at komme med bemærkninger til kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014. Ud over, at dagtilbuddene og skoleområdet er i en og samme rapport, er det svært at se, at der i øvrigt er arbejdet med en sammenhæng mellem områderne. Vi har derfor følgende bemærkninger til den del af rapporten, der handler om skolevæsenet. Vi ser frem til, at der fremover sker en tydelig kobling mellem kommunens kvalitetsrapport og skolens virksomhedsplan. Som vi forstår det på vores ledelse, skal der fremover kun være én rapport, og det giver god mening, at kommunens samlede data over skolevæsenets udvikling og de enkelte skolers egne satsningsområder fremgår af den samme rapport. Vi gør opmærksom på, at Hummeltofteskolen bør fremstå med 3-4 spor i stedet for 3 spor. Skolen har i dag 3 årgange med 4 spor, hvor de 2 af dem er kommet indenfor de seneste to skoleår. Det presser skolens fysiske rammer og ledelsesmæssige kapacitet. Begrundelser for valgte indikatorer Kvalitetsrapporten giver et godt billede af skolevæsenets status og retning og dermed får vi et værktøj, som vi mener giver et mere kvalificeret afsæt for politiske prioriteringer. Det hilser vi velkomment, ligesom vi er tilfredse med, at der fremover vil være færre obligatoriske indikatorer. Vi efterlyser dog her information om politiske og faglige overvejelser for de valgte indikatorer. Konstruktiv årsags- sammenhængsanalyse Det er fint, at rapporten skal udarbejdes hvert 2. år. Vi håber, at forvaltningen i denne forbindelse sikrer sammenhængen til budgettet, så rapporten rent faktisk kan bruges som udviklingsværktøj. Vi glæder os over, at niveauet generelt er højt på alle skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi savner en årsagssammenhængsanalyse, der kan forklare, hvorfor visse skoler typisk placerer sig i bunden eller i toppen, og hvordan kommunen har tænkt sig at støtte udviklingen for hele skolevæsnet med politiske og faglige initiativer. Det vil også målrette videndeling skolerne imellem. Det er tydeligt i rapporten, at der er en sammenhæng mellem ressourcer og resultater. Vi vil derfor gerne opfordre både politikere og forvaltning til at sikre, at skolens rammer og vilkår for kompetenceudvikling af personalet matcher de ambitioner, vi sammen har for kommunens skolevæsen. Skolernes budget og muligheder for at vikardække er gennem de seneste år forringet. For de ældste årgange gælder, at de i de timer enten sidder uden lærer eller får fri. Vi vil derfor opfordre kommunen til at undersøge, hvordan Hummeltofteskolen, Grønnevej 218, 2830 Virum Tlf Mail: Hummeltofte@ltk.dk

153 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 9 - Side -2 af 2 udviklingen ser ud, hvis man sammenligner gennemførte undervisningstimer og besparelserne i skolernes vikarbudgetter. Det vil give bedre muligheder for at højne elevernes gennemsnit ved afgangseksamen og sætte ind i forhold til at løfte niveauet indenfor læsning og matematik på alle trin. Kvalitativ evaluering og opfølgning på inklusionsområdet På inklusionsområdet er der dels nogle nationale, dels nogle kommunale mål for andelen af elever, der skal inkluderes. Det vil give god mening at supplere disse resultater med kvalitative beskrivelser af, hvorledes det går disse elever. Hvordan klarer de sig fagligt og socialt? Hvordan sikrer kommunen, at skolernes personale understøttes med kontinuerlig specialfaglig viden - og at den specialfaglige viden konstant er tilgængelig for de medarbejdere, som arbejder med børnene. Inklusionsopgaven er ressourcekrævende, og det kunne være relevant og interessant at følge udviklingen af området i form af tilgængelig, fyldestgørende data, der belyser sammenhængen mellem tildelte ressourcer og inklusionsopgaven. Vi ser frem til at få en tilbagemelding på dette forslag og indgå i dialogen om fremtidige prioriteringer for vores skole. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen Hummeltofteskolen, Grønnevej 218, 2830 Virum Tlf Mail: Hummeltofte@ltk.dk

154 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 10 - Side -1 af 1 Høringssvar fra Børnehuset Emil Pipersvej vedr. kvalitetsrapport 13/14 Bestyrelsen for Børnehuset Emil Pipersvej vil gerne kvittere for forvaltningens arbejde med udarbejdelse af kvalitetsrapporten for 13/14. Bestyrelsen hæfter sig ved at rapporten, for så vidt angår daginstitutionsområdet, overvejende benytter sig af kvantitative målinger for eksempel antallet af sprogvurderinger samt normeringstal. Bestyrelsen mener ikke, at sådanne målinger giver et særligt præcist billede af kvaliteten i de enkelte daginstitutioner. Bestyrelsen anbefaler, at der for fremtiden med fordel kan inddrages resultater fra tilfredshedsundersøgelser, for at nuancere kvalitetsmålingen. Mvh På vegne af bestyrelsen for Børnehuset Emil Pipersvej Marie-Louise Holm Formand

155 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 11 - Side -1 af 2 Forældrebestyrelsen Børnehuset Humlehuset 6. februar 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for uddannelse og pædagogik Att.: laide@ltk.dk Vedr. Høringssvar til Kvalitetsrapport 2013/2014 Humlehusets forældrebestyrelse hilser kvalitetsrapporten velkommen. Efter gennemlæsning af rapporten har vi følgende input, som vi mener, vil kunne øge kvaliteten af rapportens del om daginstitutionsområdet. Udspecificering af personaledækningen Forældrebestyrelsen i Humlehuset er glade for den udspecificerede afrapportering af personaledækningen på de enkelte institutioner. Vi kunne ønske os, at denne oversigt over personaledækning blive yderligere udspecificeret på antal ansættelsesår samt forholdet mellem pædagogiskuddannet personale, pædagogmedhjælpere og ungarbejdere. Det er vores oplevelse, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde, sammen med andre faktorer, afhænger af ansættelseskontinuitet samt uddannelsesniveauet blandt personalet. Vi mener derfor, at en kvalitetsrapport bør belyse disse aspekter. Uddybning af SAL og AL Forældrebestyrelsen i Humlehuset ser med positive øjne på, at kommunen har valgt at implementere de pædagogiske metoder SAL og AL. Rapportens beskrivelse af SAL og AL er meget overordnet og efter vores vurdering ikke fyldestgørende. Beskrivelsen giver ikke den ude forstående forælder et indblik i, hvad kommunen, med implementering af SAL og AL, har af ønsker og visioner for det pædagogiske arbejde i og kvaliteten af daginstitutionerne. Vi mener derudover, at rapporten bør give en nærmere specifikation af hvordan personalet (såvel pædagoger og medhjælpere) opnår indføring i SAL og AL, samt en konkretisering/eksemplificering af hvordan, der arbejdes med metoderne i institutionerne. Større kvalitet i implementeringsvurdering Vi er enige i, at med indførelse af SAL og AL på dagsinstitutionsområdet i LTK, er graden af implementering et oplagt evalueringsparameter. Det er vores vurdering, at den foreliggende selvevaluering af implementeringen kunne kvalificeres og uddybes. Dette kunne evt. gøres ved at finde yderligere indikatorer for graden af implementering, ved f.eks. at spørge til undertemaer i metoderne samt spørge til det praktiske arbejde med SAL og AL.

156 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 11 - Side -2 af 2 Identifikation af yderligere kvalitetsparametre (undersøgelse af værdien af implementering af SAL og AL) Vi hæfter os ved, at kvalitetsrapporten kun i meget begrænset omfang dokumenterer trivsel og udvikling hos børnene, herunder f.eks. hvilken værdi indførelsen af SAL og AL har haft i daginstitutionerne. Humlehusets forældrebestyrelse ønsker, at kommunen forsat prioriterer de varme hænder ude i institutionerne højt. Vi opfordrer dog til, at der findes en balancegang, hvor der samtidig skabes bedre dokumentation for udvikling og trivsel blandt børnene, da dette kan bidrage til at give kommunen handleanvisninger på dagsinstitutionsområdet. Vi er bekendt med, at daginstitutionsområdet er et svært dokumentérbart område, men henviser til, at der f.eks. i Rambølls system Hjernen&Hjertet, kan hentes inspiration til evalueringsindikatorer for blandt andet trivsel og udvikling hos børnene. Sidst men ikke mindst ser vi gerne, at dokumentation af trivsel og udvikling udspecificeres på de enkelte institutioner. På vegne af en enig forældrebestyrelse i Børnehuset Humlehuset Med Venlig Hilsen Rikke Engly Mygind

157 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 12 - Side -1 af 1 Kvalitetsrapport 2013/14 På vegne af forældrebestyrelsen i Vuggestuen Garantien, vil vi gerne meddele, at vi ikke på nuværende tidspunkt har noget at bemærke til Kvalitetsrapporten. MVH Garantiens Forældrebestyrelse v. Formand Caroline Rasmussen

158 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 13 - Side -1 af 1 Kvalitetsraporten er læst og gennemgået i netværkets institutionsbestyrelser og taget til efterretning. På vegne af bestyrelserne i HLL-netværket Maria Reumert Wagtmann

159 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 14 - Side -1 af Høringssvar til Kvalitetsrapport 0-18 år Lyngby-Taarbæk Kommune 2015 Bestyrelsen i Børnehuset Langs Banen tager kvalitetsrapporten til efterretning. De vurderede parametre for daginstitutionsområdet ligger Lyngby-Taarbæk kommune inden for landsgennemsnittet. Særligt vil vi bemærke at det er positivt at: De fleste ledere og souschefer har en lederuddannelse eller har fag inden for lederuddannelse Det prioriteres at personalet i institutioner arbejder efter SAL og AL LTK vælger kun at bruge ressourcer på de børn der faktisk har brug for en særlig sprogvurdering. På bestyrelsens vegne Formand Mette Bruun Bestyrelsesmedlem Maja T. Andersen Bestyrelsesmedlem Mia Lotti

160 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 15 - Side -1 af 1 Fælleselevrådets høringssvar til kvalitetsrapport, februar 2015 Fælleselevrådet er glade for at få mulighed for at udtale sig om kvalitetsrapporten. Rådet har valgt at kommentere på uddrag af afsnittet Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet. Inklusion Fælleselevrådet finder det positivt, at udviklingen af andelen af elever, der modtager undervisning i den almene skole, er steget, hvilket må betyde, at der mange steder sker en succesfuld inklusion. Derimod finder rådet det bekymrende, at argumentationen for mere inklusion tager udgangspunkt i økonomiske beregninger, idet de som elevorganisation i højere grad ønsker at få de pædagogiske bevæggrunde for inklusion frem i lyset. Elevfravær Fælleselevrådet finder det meget positivt, at elever i LTK generelt set har lavere fravær end landsgennemsnittet, og at dette i særdeleshed gør sig gældende ved ulovligt fravær. Dog undrer det Fælleselevrådet, at sygefraværet er ligger så forholdsvis højt, og rådet kan være bekymrede for, om dette kan være udtryk for mistrivsel eller en useriøs holdning til skolen fra elever og forældres side. For at blive klogere på dette, foreslår Rådet en mere hyppig kontrol af fravær. Eksempelvis som på Lindegårdsskolen, hvor der afkrydses for fravær i hver time. På fælleselevrådets vegne Venlig hilsen Amanda S. Olsen Pædagogisk udviklingsafdeling Direkte tlf

161 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 16 - Side -1 af 6 Opsamlende notat over indkomne høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2013/14 Skole Bestyrelsens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger Engelsborgskolen Ser frem til, at rapporten fra næste år vil Ingen bemærkninger indeholde en opgørelse af elevernes trivsel. Savner indkaldelse til udvidet skoledialog-møde, hvor kvalitetsrapporten bliver fremlagt Skole- og forældrebestyrelserne har i januar fået tilsendt en oversigt over kommende skoleog Småbørnsdialogmøder frem til sommerferien. Heri fremgår det, at der er programsat et udvidet Skole- og Småbørnsdialogmøde om Kvalitetsrapport og Synlig Læring den 27. maj. Heldagsskolen Fuglsanggård Det undrer bestyrelsen, at rapporten slet ikke forholder sig til lærerlockouten i foråret 2013 denne. Skolebestyrelsen finder det lidt ensidigt, at der udelukkende fokuseres på tal, idet vi mener pædagogisk kvalitet er i høj grad andet end tal. Her savnes tidligere års afsnit om pædagogiske processer der både var inspirerende, gav stof til eftertanke og god mulighed for at blive inspireret af kommunens andre skoler. Savner den tidligere statistik for sygefravær, idet den bl.a. kan ses som en indikator for arbejdsmiljøet i kommunen og på den enkelte arbejdsplads. Det noteres, at inklusionsprocenten stadig er faldende, og nu ligger klart under målet på 4 %. I den sammenhæng ønsker vi, at opmærksomheden rettes mod kvaliteten i den igangværende inklusion. Lærerlockouten fandt sted i april Nærværende kvalitetsrapport afrapporterer på skoleåret august juni 2014 og lærerlockouttidspunktet er således uden for rammerne af dette års kvalitetsrapport. Bestyrelsens betragtninger vil blive inddraget i forvaltningens overvejelser omkring indholdet af kvalitetsrapporten fremadrettet. Det er en politisk beslutning, at der skal være færre indikatorer i kvalitetsrapporten. Bestyrelsens betragtninger vil dog blive inddraget i forvaltningens overvejelser omkring indholdet af kvalitetsrapporten fremadrettet. Inklusionsprocenten er ikke faldende, men derimod stigende henover perioden 2011/ /14 fra 95,5 pct. til 96,6 pct. Gør man det op i antal børn, betyder en stigning på 0,1 pct. dog kun at ganske få børn flere er blevet inkluderet fra 2011/12 til

162 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 16 - Side -2 af 6 Kongevejens Skole Det fremgår af rapporten, at flere elever er blevet inkluderet i kommunens almindelige folkeskoler. Der savnes en måling af kvaliteten af denne inklusion. Det er bestyrelsens holdning, at øget inklusion ikke nødvendigvis i sig selv er en succes. Succesen afhænger derimod af kvaliteten af inklusionen. Der opfordres derfor til, at kvaliteten af inklusionen i forhold til de inkluderede elever såvel som de eksisterende måles og medtages i fremtidige rapporter 2013/14. I forhold til at rette opmærksomheden mod kvaliteten af inklusionsindsatsen er det politisk besluttet, at der skal gennemføres en evaluering inklusionsindsatsen med fokus på den oplevede kvalitet hos børn, forældre og professionelle. CUP og Inklusionsudvalget udarbejder i øjeblikket et undersøgelsesdesign for sådan en evaluering. Det politisk besluttet, at der skal gennemføres en evaluering inklusionsindsatsen med fokus på den oplevede kvalitet hos børn, forældre og professionelle. CUP og Inklusionsudvalget udarbejder i øjeblikket et undersøgelsesdesign for sådan en evaluering. Målet i LTK er ikke øget inklusion. LTK opfylder i øjeblikket måltallet for inklusion. Fokus i indsatsen er nu kvaliteten af den eksisterende inklusionsindsats. CUP arbejder i øjeblikket med, hvordan vi kan måle på inklusion og pædagogisk kvalitet i både dagtilbud og skoler til brug for kvalitetsrapporten fremadrettet. Ønsker en opgørelse over lærernes sygefravær fordelt på kommunens forskellige skoler og opgørelse over de enkelte skolers vikardækning af lærernes sygefravær eller andet fravær blandt lærerne (kompetenceudvikling og lign.), således at det bliver muligt at vurdere, hvorvidt alle fraværstimer dækkes af vikarer på de enkelte skoler. Det bemærkes, at målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik ikke er opfyldt. Bestyrelsen anbefaler derfor, at Bestyrelsens betragtninger vil blive inddraget i forvaltningens overvejelser omkring indholdet af kvalitetsrapporten fremadrettet. CUP har nuanceret beskrivelserne af resultaterne i kvalitetsrapporten, idet der kun

163 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 16 - Side -3 af 6 området følges meget tæt i fremtiden. er tale om en svag tendens i indskolingen og at eleverne på mellemtrinnet opfylder målsætningen. Desuden vil CUP fremadrettet følge udviklingen på området tæt. Lundtofte Skole Trongårdsskolen Virum skole Hummeltofteskolen Kvalitetsrapporten er taget til efterretningen uden yderligere kommentarer Trongårdsskolens bestyrelse tager kvalitetsrapporten 13/14 til efterretning. For egen skole udvælges et par resultatområder til videre drøftelse og bearbejdning. Det er meget flotte resultater, skolevæsenet i LTK kan fremvise, hvilket understreger, at man fortsat skal bibeholde, styrke og udvikle skolernes virke med henblik at give vores skolebørn de bedste rammer for deres videre færd i uddannelsessystemet. Det er svært at se, at der er arbejdet med en sammenhæng mellem skole- og dagtilbudsområderne i rapporten. Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Kvalitetsrapport er en pilotudgave af den fælles kvalitetsrapport. CUP medgiver, at der i den nuværende udgave ikke er en klar sammenhæng mellem skole- og dagtilbudsområdet. Det er dog sigtet fremadrettet og et opmærksomhedspunkt for CUP, særligt med henblik på at udvikle mulighed for at måle på indikatorer på dagtilbud. Ønsker fremover en tydelig kobling mellem kommunens kvalitetsrapport og skolens virksomhedsplan eftersom der fremover kun være én rapport, CUP anerkender, at der ikke på nuværende tidspunkt er en klar beskrivelse af, hvordan kvalitetsrapporten fremadrettet skal samtænke virksomhedsplaner og kvalitetsrapporter. Det er et opmærksomhedspunkt for CUP Hummeltofteskolen bør fremstå med 3-4 spor i stedet for 3 spor. Bestyrelsens ønske er taget til efterretning

164 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 16 - Side -4 af 6 Tilfredshed med, at der fremover vil være færre obligatoriske indikatorer. Dog efterlyses information om politiske og faglige overvejelser for de valgte indikatorer. Bestyrelsens betragtninger vil blive inddraget i forvaltningens overvejelser omkring indholdet af kvalitetsrapporten fremadrettet. Håber på at der i rapporten, at der sikres sammenhæng til budgettet, så rapporten rent faktisk kan bruges som udviklingsværktøj. Bestyrelsens betragtninger vil blive inddraget i forvaltningens overvejelser omkring indholdet af kvalitetsrapporten fremadrettet. Glæder over, at niveauet generelt er højt på alle skoler i Lyngby-Taarbæk Kommune. Men savner en årsags-sammenhængsanalyse, der kan forklare, hvorfor visse skoler typisk placerer sig i bunden eller i toppen, og hvordan kommunen har tænkt sig at støtte udviklingen for hele skolevæsnet med politiske og faglige initiativer. Kompleksiteten i dette spørgsmål kan være svært at anskueliggøre alene på baggrund af kvalitetsrapportens indikatorer. Der følges dog systematisk op på dette i samtaler med skolens ledelse. Bestyrelsens betragtninger vil dog blive inddraget i forvaltningens overvejelser omkring indholdet af kvalitetsrapporten fremadrettet. Opfordrer til både politikere og forvaltning til at sikre, at skolens rammer og vilkår for kompetenceudvikling af personalet matcher de ambitioner, vi sammen har for kommunens skolevæsen. Skolens rammer og vilkår for kompetenceudvikling er et lokalt anliggende på den enkelte skole, idet skolerne har deres egne selvstændige budgetter til kompetenceudvikling. I nogen tilfælde er kompetenceudviklingen dog central finansieret. Opfordrer kommunen til at undersøge, hvordan udviklingen ser ud, hvis man sammenligner gennemførte undervisningstimer og besparelserne i skolernes vikarbudgetter. Bestyrelsens betragtninger vil blive inddraget i forvaltningens overvejelser omkring indholdet af kvalitetsrapporten fremadrettet.

165 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 16 - Side -5 af 6 Ønsker at supplere kvantitative mål med kvalitative beskrivelser af, hvorledes det går de inkluderede elever, samt hvordan skolernes personale understøttes med kontinuerlig specialfaglig viden - og at den specialfaglige viden konstant er tilgængelig for de medarbejdere, som arbejder med børnene. Relevant at følge udviklingen af området i form af tilgængelig, fyldestgørende data, der belyser sammenhængen mellem tildelte ressourcer og inklusionsopgaven. Det politisk besluttet, at der skal gennemføres en evaluering inklusionsindsatsen med fokus på den oplevede kvalitet hos børn, forældre og professionelle. CUP og Inklusionsudvalget udarbejder i øjeblikket et undersøgelsesdesign for sådan en evaluering. CUP arbejder desuden med, hvordan vi kan måle på inklusionsindsatsen, som understøttet af de tværgående understøttende funktioner, i både dagtilbud og skoler til brug for kvalitetsrapporten fremadrettet. Dagtilbud Bestyrelsens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger Børnehuset Emil Pibersvej Bestyrelsen hæfter sig ved at rapporten, for så vidt angår daginstitutionsområdet, overvejende benytter sig af kvantitative målinger for eksempel antallet af sprogvurderinger samt normeringstal. Bestyrelsen mener ikke, at sådanne målinger giver et særligt præcist billede af kvaliteten i de enkelte daginstitutioner. Bestyrelsen anbefaler, at der for fremtiden med fordel kan inddrages resultater fra tilfredshedsundersøgelser, for at nuancere kvalitetsmålingen. Der foregår i øjeblikket et udviklingsarbejde mellem CUP og dagtilbudsområdet, der skal gøre det muligt at følge kvaliteten af det pædagogiske arbejde på sigt. Den nuværende pilotudgave af kvalitetsrapporten vil ved næste afrapportering blive suppleret af yderligere data, der kan give et billede af kvalitet. Børnehuset Humlehuset Ønske at oversigten over personaledækning bliver yderligere udspecificeret på antal ansættelsesår samt forholdet mellem pædagogiskuddannet personale, pædagogmedhjælpere og ungarbejdere. Det er vores oplevelse, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde, sammen med andre faktorer, afhænger af ansættelseskontinuitet samt uddannelsesniveauet blandt personalet. Rapportens beskrivelse af SAL og AL er meget overordnet og ikke fyldestgørende. Beskrivelsen giver ikke den ude forstående forælder et indblik i, hvad kommunen, med implementering af SAL og AL, har af ønsker og visioner for det pædagogiske arbejde i og kvaliteten af daginstitutionerne. SAL/AL evalueringen bør Forvaltningen arbejder i øjeblikket med hvilket data der fremadrettet skal inddrages i kvalitetsrapporten. Bestyrelsens betragtninger vil blive inddraget i forvaltningens overvejelser.

166 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 16 - Side -6 af 6 kvalificeres og uddybes. Vuggestuen Garantien HLL Netværket Børnehuset Troldebo Børnehuset Langs Banen Vi hæfter os ved, at kvalitetsrapporten kun i meget begrænset omfang dokumenterer trivsel og udvikling hos børnene, herunder f.eks. hvilken værdi indførelsen af SAL og AL har haft i daginstitutionerne. Bestyrelsen opfordrer til, at der skabes bedre dokumentation for udvikling og trivsel blandt børnene og at det udspecificeres på de enkelte institutioner. Kvalitetsrapporten er taget til efterretningen uden yderligere kommentarer Kvalitetsrapporten er taget til efterretningen uden yderligere kommentarer Har svært ved at komme med kvalificerede kommentarer, da rapporten indeholder en række tal, som ikke umiddelbart er til at ændre på Det opleves som positivt, at de fleste ledere og souschefer har en lederuddannelse eller har fag inden for lederuddannelse Det opleves som positiv at det prioriteres at personalet i institutioner arbejder efter SAL og AL Det opleves som positiv at LTK vælger kun at bruge ressourcer på de børn der faktisk har brug for en særlig sprogvurdering. Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Organisation Organisationens bemærkninger Forvaltningens bemærkninger Fælleselevrådet Positivt, at udviklingen af andelen af elever, der modtager undervisning i den almene skole, er steget, men bekymrende, at argumentationen for mere inklusion tager udgangspunkt i økonomiske beregninger. Ønsker at få de pædagogiske bevæggrunde for inklusion frem i lyset. Fælleselevrådets betragtninger vil blive inddraget i forvaltningens overvejelser. Positivt, at elever i LTK generelt set har lavere fravær end landsgennemsnittet, og at dette i særdeleshed gør sig gældende ved ulovligt fravær. Det vækker dog undren, at sygefraværet ligger så forholdsvis højt. Ønsker mere hyppig kontrol af fravær. Eksempelvis som på Lindegårdsskolen, hvor der afkrydses for fravær i hver time.

167 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 17 - Side -1 af 1

168 Punkt nr. 5 - Kvalitetsrapport Bilag 18 - Side -1 af 1 Taarbæk Til Børne- og Fritidsforvaltningen Høringssvar ang. Kvalitetsrapport Skolebestyrelsen på Taarbæk Skole har mellem skolebestyrelsesmøder kigget på Kvalitetsrapporten, og har følgende kommentarer. Hvis det er meningen at Kvalitetsrapporten, skal give et retvisende billede af tilstanden for skolevæsenet og for de enkelte skoler, således at politikerne kan tage beslutninger på et retvisende oplyst grundlag, ja så synes vi overordnet at det ville være en god ide, at rapporten kommer årligt. Ellers bliver rapporten delvis basert på 2 år gamle tal, der meget vel kan give et forkert billede af den nutidige situation Vi har valgt at dykke ned i nogle dele der konkret omhandler Taarbæk Skole, hvori der er følgende helt faktuelle fejl: Det er fortsat vigtigt at kigge på skæringsdato pr for opgørelsen antallet elever, qua at vi har rullende indskoling. Tabel 3 side 8 viser en høj fravalgsprocent %. Tallet skal læses langt mere nuanceret, da kun 7 elever reelt vælger en anden folkeskole og denne er udenbys. Det kan skyldes at der er fælles forældremyndighed, men at bopælshaveren bor i en anden kommune. Det er også symptomatisk at se, at der kun fokuseres på fravalg og ikke på tilvalg. Rent faktisk er der virkeligt mange børn der tilvælger Taarbæk skole, og i retfærdighedens navn, ville det klæde en Kvalitetsrapport også at fremlægge de tal. s. 27 ansatte pr leder. Her har TAA et årsværk på 8,76. Hvorfor medregnes ikke de tre klubmedarbejdere? For at lave en retvisende Kvalitetsrapport, bliver man altså nødsaget til at fremvise de rette tal, ellers kan beslutningstagerne jo ikke tage beslutninger på et oplyst grundlag. Derudover hører opgaven med distriktsledelse også til i Taarbæk, og således skal også børnehusets medarbejdere medregnes. Vores samlede fravær på mellem 6 og 6,5 % skyldes i høj grad det store ønske fra vore forældres side om at holde fri / ferie udenfor skoleferierne. Det afspejler nok en kultur og demografi der er anderledes end nogle af de andre skoler, vi bliver sammenlignet med i statistikken. Vi må konkludere, at det nok ville være givtigt, hvis man ved næste rapportskrivning, lige sender de væsentligste tal ud til de enkelte skoleledere først, således at der var en mulighed for kontrol regning. Vores kontrolregning kan også indeholde fejl, qua at vi ikke har de helt eksakte tal som kommunen går ud fra, men det er godt nok tankevækkende, at kvaliteten af kvalitetsrapporten, ikke giver politikerne et retvisende billede. Desuden er det foruroligende at man vælger at fremsende Kvalitetsrapporten med så kort høringsfrist. Med venlig hilsen Jochum Kirsebom Formand for Skolebestyrelsen Taarbæk Skole

169 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 1 - Side -1 af 1 Regelgrundlag Bilag 1 I henhold til Folkeskolelovens 17 må elevtallet i grundskolen normalt ikke overstige 28 elever ved skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30 elever pr. klasse. I Folkeskolelovens 36 står: "Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig". Vælges en anden skole end distriktsskolen, følges reglerne om frit skolevalg. Jfr. folkeskolelovens 37 skal et barn efter forældrenes efter forældrenes anmodning optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen. Der er 2 unge børn (født i 2010), der har søgt skolestart. I Styrelsesvedtægten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen, må der max. være 24 elever i børnehaveklasse (max. 22 på Engelsborgsskolen). Der oprettes dog højst det antal spor på skolerne, som der er kapacitet til på den enkelte skole. Distriktsskolen skal optage alle distriktsbørn, hvis denne skole vælges. Vælges der en anden skole end distriktsskolen indtræder reglerne for det frie skolevalg. Optagelse efter det frie skolevalg sker efter kriterierne i Styrelsesvedtægten: Kommunens egne børn optages før børn fra andre kommuner. 1) Først optages børn, der ved begyndelsen af deres skolegang har ældre søskende på skolen. 2) Dernæst optages først børn, hvor afstanden til distriktsskolen er større end afstanden til den ønskede skole. Blandt disse børn optages først børn med størst forskel mellem de to afstande. Blandt resten optages først børn med størst afstand til distriktsskolen. I de tilfælde, hvor flere børn har samme afstand til den ønskede skole, optages alle på den ønskede skole. Herefter optages øvrige børn (uden søskende på den ønskede skole) efter samme kriterier som nævnt ovenfor. Til sidst optages børn fra andre kommuner efter ovenstående regler om søskende og afstande.

170 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 2 - Side -1 af 3 Notat om overvejelse for klassedannelsen af børnehaveklasser 2015/2016. Bilag 2 Resultatet af indkomne skoleønsker for indskrivning til børnehaveklasse i kommunes folkeskoler for skoleåret 2015/2016 er behandlet administrativt. Antal ansøgere I alt ønsker 652 børn optagelse på kommunens skoler. Det er 53 børn flere end i Ønskerne fordeler sig således: 558 ønsker optagelse på egen distriktsskole inkl. omgængere, unge børn og tilflyttere. 40 børn ønsker optagelse på en skole udenfor eget distrikt, hvor de har søskende. 47 børn ønsker optagelse på en skole udenfor eget distrikt, uden søskende på den ønskede skole. 7 børn fra andre kommuner har søgt optagelse på 4 af kommunens skoler. Der er 8 børn, som ikke på nuværende tidspunkt har tilkendegivet et skoleønske. Taarbæk Skole er ikke med i klassedannelsen, idet skolen har rullende indskrivning, således at børnene starter på deres 6-års fødselsdag. Der er 16 distriktsbørn, der kan starte på Taarbæk Skole, hvoraf 8 distriktsbørn har ønsket skolen samt 2 fra Trongårdsskolens distrikt og 1 udenbys barn. Modeller for mulige klassedannelser Forvaltningen har arbejdet med forskellige muligheder/modeller for klassedannelsen 2015/2016: Model 1 med 31 klasser og max. 24 (alle ønsker tilgodeses) I model 1 får alle børn deres skoleønske opfyldt, også udenbys børn. Reglerne i Styrelsesvedtægten om max. 24 elever i klasserne og optagelse af søskendebørn overholdes. Der oprettes 31 klasser. Denne model betyder dog, at 6 skoler (markeret med rødt) hver skal oprette et spor mere, end skolerne har kapacitet til, for at kunne rumme alle børn. De to 4-sporede skoler Engelsborgskolen og Virum Skole skal danne 5 spor. Fuglsanggårdsskolen, Hummeltofteskolen og Kongevejens Skole er 3-spors skoler og skal danne 4 spor. Lindegårdsskolen er 2-sporet skole og skal danne 3 spor. Lundtofte Skole fastholdes på 2 spor og Trongårdsskolen på 3 spor. Model 1 Skole Distrikt Udenfor distrikt med søskende Udenfor distrikt uden søskende Udenbys børn I alt Antal spor, prognose 2015/2016 Klassekvotient Engelsborgskolen ,0 Fuglsanggårdsskolen ,3 Hummeltofteskolen ,0 Kongevejens Skole ,3 Lindegårdsskolen ,7 Lundtofte Skole ,5 Trongårdsskolen ,0 Virum Skole , Inkl. Taarbæk Skole 31 1

171 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 2 - Side -2 af 3 Model 2 med fastholdelse af normerede spor på skolerne og merindskrivning. Med udgangspunkt i Model 1 er nedenstående model lavet. De gule kolonner viser forskellene til model 1. Målet for denne model er at aflaste 4 skoler (Engelsborgskolen, Fuglsanggårdsskolen, Hummeltofteskolen og Kongevejens Skole). 7 udenbys børn afvises og 13 af kommunens egne børn uden søskende henvises til deres distriktsskole jfr. afstandskriterierne. Ved at fastholde de antal spor, som skolerne har kapacitet til, skal der merindskrives på 6* skoler, hvorved klassekvotienterne bliver for høje i forhold til max. 24/max. 25 elever pr. klasse (markeret med rødt). Klassekvotienten vil ligge mellem 23 og 32,5. *Lindegårdsskolen er en 2-sporet skole, men ved 2 spor vil klassekvotienten blive 32,5 pr. klasse. Lindegårdsskolen er derfor under alle omstændigheder nødsaget til at oprette 3 spor. Klassekvotienten bliver da 21,7 og de udenbys børn kan herefter optages, og klassekvotienten holdes stadig under 24 elever pr. klasse. *Virum Skole overstiger den maksimale klassekvotient i henhold til Folkeskoleloven (max. 28), hvorfor der også her skal oprettes et spor ekstra og det udenbys barn kan optages. Der skal derfor i denne model oprettes 27 klasser (inkl. Taarbæk Skole) men stadig vil dette medføre en meget stor merindskrivning, som er uholdbar i forhold til kapaciteten på skolerne og for plads til tilflyttere til kommunen. Model 2 Skole Distrikt Udenfor distrikt med søskende Udenfor distrikt uden søskende Udenbys børn I alt Antal spor Klassekvotient Afvises Henvises Sum herefter Antal spor herefter Klassekvotient herefter Engelsborgskolen , ,0 Fuglsanggårdsskolen , ,3 Hummeltofteskolen , ,3 Kongevejens Skole , ,7 Lindegårdsskolen , ,5 Lundtofte Skole , ,0 Trongårdsskolen , ,3 Virum Skole , , Inkl. Taarbæk Skole

172 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 2 - Side -3 af 3 Model 3 viser resultatet ved at fastholde 4 spor på Engelsborgskolen og på Virum Skole. Alle børn uden søskende på henholdsvis Engelsborgskolen og Virum Skole henvises til deres respektive distriktsskoler og udenbys børn afvises. Engelsborgskolen kan fastholdes på 4 spor og med merindskrivning få en klassekvotient på 26 elever pr. klasse. Det samme er gældende for Virum Skole. Ved denne model får Trongårdsskolen henvist et barn fra Engelsborgskolen og det foreslås, at fastholde skolen på 3 spor med en klassekvotient på 24,3 eller afvise 1 udenbys barn, således at skolen kan holde klassekvotienten på max. 24 og der skal i så fald kun i alt oprettes 29 klasser. Model 3 Skole Distrikt Udenfor distrikt med søskende Udenfor distrikt uden søskende Udenbys børn I alt Antal spor Klassekvotient Afvises Henvises Sum herefter Antal spor herefter Klassekvotient herefter Engelsborgskolen , ,0 Fuglsanggårdsskolen , ,5 Hummeltofteskolen , ,8 Kongevejens Skole , ,3 Lindegårdsskolen , ,3 Lundtofte Skole , ,5 Trongårdsskolen , ,3 Virum Skole , , Inkl. Taarbæk Skole De øvrige forsøgte modeller. Forvaltningen har også arbejdet med 2 andre modeller: En hvor alle børn uden søskende blev henvist til deres respektive distriktsskoler og udenbys børn blev afvist. Denne model resulterede i en klassekvotient på skolerne (med max. 24) på mellem 19 til 23 elever pr. klasse og 32 spor inkl. Taarbæk Skole. Her blev 47 henvist til deres distriktsskole. I den anden model blev både børn uden og med søskende henvist til deres respektive skoler og udenbys børn blev afvist. Dette gav ikke den store ændring, idet klassekvotienten på skolerne (max.24) blev mellem 18,7 og 23,5 og stadig med 32 spor inkl. Taarbæk Skole. 87 blev i denne model henvist til deres distriktsskole. 3

173 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 3 - Side -1 af 1 Historik for klassedannelsessagen august 2013/2014 og 2014/2015 Bilag 3 Klassedannelsen august I alt 26 børnehaveklasser inkl. Taarbæk Skole. Klassekvotienten var fra 21,5 til 24,3 Merindskrivning på 4 skoler Økonomi: De skoler, som i gennemsnit fik klassekvotienter på 25 eller derover 1. august, tildeltes forholdsmæssigt deres del af 0,8 mio. kr. Elevtallet i børnehaveklasserne var pr. 5/9 2014: Engelsborgskolen: 100 Fuglsanggårdsskolen: 67 Hummeltofteskolen: 89 Kongevejens Skole: 73 Lindegårdsskolen: 43 Lundtofte Skole: 39 Trongårdsskolen: 75 Virum Skole: 103 Taarbæk Skole: 18 Klassedannelsen august I alt 26 børnehaveklasser inkl. Taarbæk Skole Klassekvotienten var fra 22,0 til 27,0 Merindskrivning på 6 skoler Økonomi: 3 skoler, Engelsborgskolen, Lundtofte Skole og Hummeltofteskolen blev tildelt ressourcer svarende til en ekstra klasse hver (0,8 mio. kr.), som kunne udmøntes lokalt. Elevtallet i børnehaveklasserne var pr. 5/9 2013: Engelsborgskolen: 110 Fuglsanggårdsskolen: 77 Hummeltofteskolen: 84 Kongevejens Skole: 75 Lindegårdsskolen: 61 Lundtofte Skole: 54 Trongårdsskolen: 55 Virum Skole: 107 Taarbæk Skole: 25 1

174 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 4 - Side -1 af 1 Den 16. februar Til Børne- og Ungdomsudvalget og Center for Uddannelse og Pædagogik Skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen har behandlet forslag til dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/16. Vi peger på model 1 og 3. Som tidligere påpeget er klasselokalerne på Hummeltofteskolen af en størrelse (48 m2) som ikke egner sig til børnegrupper på elever. Derfor kan vi ikke bakke op om en model, hvor der arbejdes med klassestørrelser på Hummeltofteskolen på 27 børn. Samtidig ses en klar tendens til, at de elever som indskrives på Hummeltofteskolen, forbliver på skolen i hele deres skoletid. Erfaringen er, at der løbende tilflytter nye elever til Hummeltofteskolen. Det betyder, at hvis der lægges ud med 27 elever i klassen fra børnehaveklassen, er der stor fare for, at årgangen alligevel skal udvides med endnu et spor inden for de første år. Set i lyset af den opgave det er at inkludere flere børn i en almindelig klasse med de samme ressourcer, og hvor målet fortsat må være at opretholde høj faglig kvalitet og god trivsel, er det afgørende at skolen både lærings- og bygningsmæssigt kan håndtere og tilgodese børnene. Sidste år gjorde skolen i høringssvar om klassedannelse opmærksom på, at skolens fysiske kapacitet ikke kan rumme 4 spor. Det vil blive den fjerde årgang på skolen, der bliver 4 sporet. Det er af flere grunde helt nødvendigt at kommunen prioriterer en både renovering og udbygning af skolen, så den kan fremstå som en skole med et tidssvarende læringsmiljø og fysisk plads til eleverne. Skolen er den eneste skole i kommunen, der ikke har et indskolingshus. Bascon-rapporten viser med al tydelighed at Hummeltofteskolen, bør prioriteres. Herudover har vi flere gange spurgt til, hvornår en skole betragtes som en 4-sporet og stor skole i forhold til ledelsesresurser? Da klassedannelsen skal være på plads inden 1. maj, hvor der er tidlig skolestart, opfordrer vi til hurtig politisk behandling. Med venlig hilsen skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen Hummeltofteskolen, Grønnevej 218, 2830 Virum Tlf Fax Mail: Hummeltofte@ltk.dk

175 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 5 - Side -1 af 1 Lyngby 20. februar 2015 Høringssvar klassedannelse for 2015/2016 Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolen Engelsborgskolens skolebestyrelse er glad for den store søgning til vores skole. Det er dog et faktum, at skolen er en fuldt udbygget 4-sporet skole med begrænsede fysiske rammer, både hvad angår antal klasser og klasselokalernes størrelse. De fysiske rammer tillader ikke oprettelse af et 5. spor, hvorfor vi føler os nødsaget til at pege på en model med 4 spor og deraf følgende meget store klasser. Vi mener dog, at en sådan model kun er pædagogisk forsvarlig, hvis der følger passende økonomiske ressourcer med, således at skolen har mulighed for gennemføre deletimer og have ekstra medarbejderressourcer tilknyttet til de store klasser. Tilførelsen af ekstra ressourcer vil også være et positivt signal at sende til de kommende børnehaveklasseforældre, der naturligt vil være bekymrede over de meget høje klassekvotienter. I skolebestyrelsen på Engelsborgskolen sætter vi pris på at kunne drøfte alle vigtige aspekter af skolens virke, herunder også klassedannelse. Vi mener derfor, at det er meget beklageligt, at høringsperioden igen er meget kort og igen ligger over en ferieperiode og ikke mindst, at den endelige sagsfremstilling først er tilgængelig kort før fristens udløb. Det er meget utilfredsstillende. Vi vil derfor opfordre til, at der fremadrette planlægges med mere rimelige frister. Med venlig hilsen Julie Kock Clausen Skolebestyrelsesformand Engelsborgskolen 1

176 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 6 - Side -1 af 1 Kommunalbestyrelsen Børne- og Ungdomsudvalget Rådhuset 2800 Lyngby Skolebestyrelsen 17. februar 2015 Høringssvar vedr. klassedannelse Skolebestyrelsen på Fuglsanggårdsskolen fremsender hermed sin udtalelse i forbindelse med klassedannelsen af børnehaveklasser skoleåret 2015/2016. Som udgangspunkt ser bestyrelsen en problematisk situation for børnehaveklasserne i det kommende skoleår. Vi ser forskellige problematikker og udfordringer: Det vil være en udfordring for skolen, hvis der oprettes 3 klasser med elever i hver klasse. Vi har umiddelbart det fornødne antal klasselokaler, men med klasselokalernes størrelse, især i indskolingen, vil det blive en udfordring, at have plads på en hensigtsmæssig måde til så mange elever i lokalerne. Det vil være en udfordring for skolen, hvis der oprettes 4 klasser med elever i hver klasse. Vi har ikke umiddelbart et ekstra lokale til den fjerde klasse, men ser forskellige muligheder vi kan inddrage. Her vil elevantal og lokalestørrelse ikke være en udfordring, men presset på brug af vores lokaler vil til gengæld øges. Vi ser det som afgørende vigtigt, at vi får resurser til oprettelse af 4 klasser, og at vi får muligheden for lokalt at finde den bedste løsning. Hvis 4 klasser oprettes, og vi får de fornødne lærer- og pædagog resurser kan vi lokalt på skolen organisere os med 3 klasser og indimellem arbejde med holddeling på 4 hold, og benytte lokaliteter afpasset aktiviteter og indhold i undervisningen. I det tilfælde, det nuværende elevtal holder eller falder lidt benyttes resurserne til de 4 klasser på 3 hold. Men hvis elevtallet stiger yderligere benyttes resurserne til 4 kl. Vores erfaring fra de sidste år med klassedannelsen er, at der i løbet af børnehaveklassernes første skoleår er kommet flere børn til klasserne, end der holder op. De sidste tre skoleår drejer det sig om 11 elever, der er kommet til og 1 elev, der er gået ud. Vi får altså i løbet af børnenes første skoleår typisk et større antal elever i klasserne end på klassedannelsestidspunktet. Vi bekymrer os om, hvordan læringsmiljøet i klasser med et stort antal elever vil kunne fungere inkluderende. Vi ser en udfordring i, at få det til at lykkes for alle involverede i disse tider med øget inklusion i folkeskolen. Vi er optagede af og bekymrede over, hvordan klassedannelsessagen får betydning for de pågående drøftelser og valg af besparelser. Fuglsanggårdsskolen Askevænget Virum Tlf Fax fuglsanggaard@ltk.dk På skolebestyrelsen Fuglsanggårdsskolens vegne Morten Frouvne Vincentz Lyngby-Taarbæk Kommune

177 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 7 - Side -1 af 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Uddannelse og pædagogik Rådhuset Lyngby Torv Kgs. Lyngby Kongevejens Skole Dato: Ref: ELFL P.nr.: Høringssvar - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret Skolebestyrelsen på Kongevejens Skole har følgende bemærkninger, idet bestyrelsen imødeser Forvaltningens tilbagemelding i forhold til de afgivne bemærkninger: Med udgangspunkt i de tilsendte data på den forventede elevtilgang til Kongevejens Skole vil vi foretrække kun at starte op med de 77 børn, der hører til i distriktet. Det er en udfordring for Kongevejens Skole at tilrettelægge optimal undervisning i forhold til de 3 fremlagte modeller på grund af skolens fysiske kapacitet. Kongevejens Skole har ikke mulighed for at oprette 4 fysiske spor, hvilket vil betyde, at klassekvotienten vil blive markant højere i de 3 spor, som skolen har. Ud fra de tre opstillede modeller mener vi, at vi vil få de bedst mulige pædagogiske og læringsmæssige betingelser ud fra model 1 eller 3. På den måde kan vi bruge den ekstra ressource, der måtte følge med det 4. spor på holddeling, tolærerordning mm. ift. 3 meget store spor. Vi vil gerne gøre det klart, at det på ingen måde er optimalt og vi er meget bekymrede for denne udvikling. Vi finder det nødvendigt, at den politiske behandling af klassedannelsen for skoleåret 15/16 og fremadrettet også kommer til at handle om, hvordan der kan skaffes de økonomiske rammer og bygningsmæssige investeringer, til at understøtte det stigende elevtal. Skal vi fortsat give vores børn et af landets bedste skoletilbud samt sikre kvalitet i inklusionsindsatsen, forudsætter det investeringer i skolen også på den korte bane. Vi anbefaler dog også, at der allerede for skoleåret 15/16 åbnes op for en drøftelse af en ændring af skoledistrikterne, som svar på det stigende elevtal og den nødvendige fleksibilitet til at understøtte dette. Vi håber, at der fremadrettet også bliver åbnet op for visionære og retningsgivende drøftelser af fremtidens skole med fokus på kvalitet og den gode skolegang som grundlag for fremtidige beslutninger på skoleområdet. Venlig hilsen Pia Warming Formand for Skolebestyrelsen Kongevejens Skole Kongevejens Skole Kongsvænget Virum Tlf kongevej@ltk.dk Center for Uddannelse og Pædagogik

178 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 8 - Side -1 af 1 Kgs. Lyngby 23. januar 2015 "Høringssvar om klassedannelse 2015/16 Forslagene til klassedannelses opererer alle med tre 0. klasser på Lindegårdsskolen i det kommende skoleår, og de ligger med et elevtal pr. klasse på mellem 19 og 22. Det er et meget passende antal elever pr. klasse, fordi Velkomstholdene er placeret hos os, og de har den effekt, at vi løbende indskriver børn fra Velkomstholdene i vores klasser. Derfor har vi brug for et klassedannelsestal, der indeholder en vis ledig kapacitet op til de 24 elever. Dette er årsagen til, at vi igen efterspørger en ændring af styrelsesvedtægten, der tager højde for den omstændighed. Høringsprocessen omkring klassedannelsen er utilfredsstillende, fordi fristen er kort til at arbejde seriøst med sagen. Derfor efterspørger vi, at der generelt arbejdes med, hvordan vi får gode høringsprocesser, der inddrager os forældre og bestyrelser på en seriøs måde. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Lindegårdsskolen" Lindegårdsskolen Lyngbygårdsvej Kgs. Lyngby Tlf Fax lindegaard@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune

179 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 9 - Side -1 af 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Børne- og Ungeudvalget Lundtofte den 20. feb Høringssvar vedrørende dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/16 Skolebestyrelsen ved Lundtofte Skole har fået sagsfremstillingen vedrørende dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2014/15 i høring og tager sagsfremstillingen til efterretning. Lundtofte Skole er ifølge styrelsesvedtægten 2-3 sporet. Vi har et ønske om, at vi har et elevgrundlag svarende til 3 spor. Det giver den bedste dynamik på en skole, og giver en økonomisk ramme man kan drive skole for. Det ville være en fordel for skolen, hvis vi ikke skiftevis har 2 og 3 spor. Det er uhensigtsmæssigt i forhold til bemanding og ressourcer. På skolebestyrelsens vegne Søren Juel Witt Formand

180 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 10 - Side -1 af 1 BUU LTK Lyngby 19. februar 2015 Høringssvar fra det samlede Skoleråd i LTK. Skolerådet ser med bekymring på den fremlagte mødesag vedrørende klassedannelsen for skoleåret 15/16. Skolerådet finder det helt nødvendigt, at den politiske behandling af klassedannelsen for 15/16 også kommer til at handle om, hvordan der kan skaffes de økonomiske og bygningsmæssige rammer til at understøtte det stigende elevtal og de øgede klassedannelser som er nødvendige for at kunne rumme dette. Der er - i anden mødesag med udkast til ansøgning om ét skoledistrikt - peget på netop ét skoledistrikt og arealoptimeringer som svaret på de stigende elevtal og den nødvendige fleksibilitet til at understøtte dette. Skolerådet finder, at elevtallet allerede for 15/16 meget godt illustrerer, at skal vi fortsat give vores børn i LTK et af landets bedste skoletilbud, så forudsætter det investeringer i skolerne allerede på den korte bane for at kunne opnå reel fleksibilitet og vigtigst af alt kvalitet i undervisningen. Allerede næste års elevtal forudsætter en areal- og indretningsmæssig fleksibilitet på mange af LTKs skoler som ikke er understøttet af planlagte eller gennemførte investeringer. Skolerådet ser meget gerne udspil på dette aspekt fra politisk hold, nu da strukturanalysen er brudt op i enkeltsager. Kvalitet og en god skolegang må fortsat være omdrejningspunktet for vores diskussioner omkring fremtidens skole i LTK. Et fokus som alt for tit er blevet væk i de sager, vi får til høring. Kvalitet og en god skolegang må fortsat være omdrejningspunktet for vores diskussioner omkring fremtidens skole i LTK. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre både forvaltning og politikere om at sikre rimelige vilkår i form af høringsfrister, som faktisk tillader at vi kan have en dialog med vores bagland og hinanden. Det er vigtige emner, som vi skal høres om, og kvaliteten bliver alt andet lige bedre, når vi kan nå at drøfte det. Vores erfaring er desværre, at vi ofte skal agere meget hurtigt, og vi håber derfor, at den fremadrettede dialog kan ske på en måde, som er mere konstruktiv. Især når vi nu må imødese at alle emnerne under strukturanalysen skal behandles enkeltvis og uden en samlet inddragelse af forældrene eller andre interessenter. Med venlig hilsen Jochum Kirsebom På vegne af det smalede Skoleråd i LTK

181 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 11 - Side -1 af 1 Høringssvar fra Trongårdsskolen til klassedannelsen 15/16 Pernille Schøller Larsen Pernille Schøller Larsen til: mmg@ltk.dk :52 Stine Arnfred, Anette Harmsen, Anne Bay Nilsson, Cc: "kma@trongaardsskolen.dk", "fs@trongaardsskolen.dk", Michael Bo Søgaard (micbs@ltk.dk), Anna Olivarius, Hermed høringssvar fra Trongårdsskolen vedrørende mødesag for klassedannelsen 2015/16. Trongårdsskolen har med et forventet elevtal for 2015/16 for børnehaveklasserne på mellem i alle de beskrevne modeller 3 spor med fulde klassekvotienter. Trongårdsskolen har rammer til at være en 3-sporet skole og har således ikke bemærkninger i den anledning. Skolebestyrelsen vil dog gerne pege på at der i alle modeller undtagen model 1 er meget få muligheder for fleksibilitet i tilbuddet til elever som endnu ikke har valgt eller som kommer til, og at øgning i antallet af klasser for mange af skolerne vil betyde en areal- og indretningsmæssig fleksibilitet, som der endnu ikke er taget initiativ til eller opnået. Skolebestyrelsen er forundret, når det - uagtet den politiske melding som gode høringsprocesser på skoledialog sidste skoleår alligevel vælges at sende vigtige emner som klassedannelser til høring henover en vinterferie og med mødesagen først tilgængelig medio i den uge svaret skal foreligge. Der efterlyses et ændret handlingsmønster og ikke individuelle undskyldninger pr. høring. Med venlig hilsen Pernille Schøller Larsen Formand for skolebestyrelsen - Trongårdsskolen Fortunvænget 11 DK-2800 Kongens Lyngby M: pesl@ramboll.com

182 Punkt nr. 6 - Dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/2016 Bilag 12 - Side -1 af 1 Center for Uddannelse og Pædagogik Virum Skole Dato: Ref: SRY P.nr.: Høringssvar vedrørende dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2015/16 Forvaltningen har fremsendt tre forskellige modeller til dannelse af børnehaveklasser i skoleåret 2015/16 i høring. For Virum Skoles vedkommende vil det være meget uhensigtsmæssigt, såfremt man beslutter sig for model 1 og 2, da konsekvensen ved begge modeller er, at der på Virum Skole skal oprettes en 5. børnehaveklasse. Skolens strukturelle indretning og organisering af såvel undervisningsdelen som fritidsdelen vil gøre det meget svært at indeholde en 5. børnehaveklasse. Bestyrelsen vil derfor pege på model 3, som betyder, at 1 udenbyselev samt 9 elever med bopæl uden for skolens distrikt og uden søskende på skolen afvises til distriktsskolen, og at der herefter oprettes 4 børnehaveklasser med en klassekvotient på 26 elever. Bestyrelsen har forståelse for, at der foretages en merindskrivning af elever på bl.a. Virum Skole for at imødekomme så mange forældres skoleønske som muligt men dog kun under forudsætning af, at merindskrivningen ikke er større end foreslået i model 3. Vi mener samtidig, at såfremt der vælges en løsning med dannelse af børnehaveklasser med flere end de i styrelsesvedtægten fastsatte 22/24 elever, bør der tildeles ekstra ressourcer til disse klasser svarende til den politiske beslutning for skoleåret 2013/14 og 2004/15. Venlig hilsen Susanne Hjernøe Skolebestyrelsesformand Virum Skole Skolebakken Virum Tlf virum@ltk.dk Center for Uddannelse og Pædagogik

183 Punkt nr. 7 - Ansøgning om pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud Bilag 1 - Side -1 af 3 Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Øget personaledækning i ydretimerne Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Vælg fra listen. Lyngby-Taarbæk Navn og adresse på tilskudsansvarlig Skriv navn og adresse for den tilskudsansvarlige i projektet Gilit Kantorowitz, CUP, Lyngby Torv 17, 2800 Lyngby-Taarbæk Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations navn og CVR-nummer. (Findes evt. på ). Hvis I ikke har CVR-nummer anføres cpr-nummer på den tilskudsansvarlige. Center for Uddannelse og Pædagogik, CVR Ansøger type Vælg fra listen Kommune Anvendelse af midlerne Det bekræftes, at de ansøgte midler anvendes til indsatser, der ligger udover kommunens vedtagne budget for Ja Omprioritering af midler Det bekræftes, at såfremt kommunens budget på dagtilbudsområdet omprioriteres, skyldes dette ikke modtagelse af tilskud fra denne pulje. Ja Overskydende midler Såfremt nogle kommuner ikke ansøger om deres andel, ønskes det forhøjede tilskud fra puljen udbetalt. Ja Vedhæft budgetskabelon Vedhæft venligst udfyldt budgetskabelon. Budgetskabelonen er udformet i Excel med et separat faneark for hhv og 2016 og findes under ansøgningsmateriale på puljens side.

184 Punkt nr. 7 - Ansøgning om pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud Bilag 1 - Side -2 af 3 Puljebudget - Lyngby-Taarbæk Kommune.xlsx Budget Udfyld budgetskemaet. De tal, som skal indtastes, er de, der står i de røde felter, når I har udfyldt budgetskabelonen, som findes under ansøgningsmaterialet på puljens side. De røde felter ligger nederst i boksen til højre i budgetskabelonen i Excel. Tallene skal indtastes i portalens budgetskema med den samme fordeling på månederne som i budgetskabelonen. Bemærk at indtastningerne først gemmes når der er valgt beregn og luk og efterfølgende gem og næste. Se Budget bilag

185 Punkt nr. 7 - Ansøgning om pulje til mere pædagogisk personale i dagtilbud Bilag 1 - Side -3 af 3 Budget bilag Udfyld budgetskemaet. De tal, som skal indtastes, er de, der står i de røde felter, når I har udfyldt budgetskabelonen, som findes under ansøgningsmaterialet på puljens side. De røde felter ligger nederst i boksen til højre i budgetskabelonen i Excel. Tallene skal indtastes i portalens budgetskema med den samme fordeling på månederne som i budgetskabelonen. Bemærk at indtastningerne først gemmes når der er valgt beregn og luk og efterfølgende gem og næste. Budget total: ,00 kr. Budget: 2015 Kommentar jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sept. okt. nov. dec. Total Total Lønninger Løn til medarbejder 1 0,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Total: 0,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Budget: 2016 Kommentar jan. feb. mar. apr. maj jun. jul. aug. sept. okt. nov. dec. Total Total Lønninger Løn til medarbejder ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Total: ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr.

186 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 1 - Side -1 af 4

187 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 1 - Side -2 af 4 Børnehuset Langs Banen Personale Værdier Struktur

188 Pædagogfaglig indsats i hverdagen Rullebordet og dets indflydelse på børns læring Strukturændring, når personalet bliver rådvilde! Når magneter og klodser bliver bindeled til leg Når de 6årige mestrer opgaver Legepladsen: når far bliver urolig Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 1 - Side -3 af 4 Eftermiddagen

189 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 1 - Side -4 af 4 Forældresamarbejde Der bliver taget hånd om børnene Børnene sendes videre med mod på livet

190 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -1 af 23 Søren Smidt UCC sm@ucc.dk

191 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -2 af 23 De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur

192 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -3 af 23 Kerneopgaven er, i samarbejde og partnerskab med forældre og kollegaer, at skabe læringsmiljøer for børnene, der fremmer alle børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder.

193 Børn træder ind i livet med det grundprojekt at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Et selvdannelses- og identitetsprojekt, som forudsætter udviklingsstøtte og samarbejde fra de centrale voksne i barnets liv. Udviklingsstøtte til at fastholde og videreudvikle dette projekt. Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -4 af 23

194 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -5 af 23 Børn er ligeværdige og sociale aktører med ret til at blive set og hørt og aktiv deltagelse og indflydelse på eget liv Børn lærer i sociale relationer og fællesskaber og har brug for fagligt og socialt kompetente professionelle

195 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -6 af 23 Ægget Voksenfelt Forhandlingsfelt Børnefelt

196 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -7 af 23 Rutinepædagogik Aktiviteter Legepædagogik

197 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -8 af 23

198 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -9 af 23 Samlebetegnelse for de daglige gøremål, der knytter sig til varetagelsen af institutionens funktioner i forhold til børnenes grundlæggende behov for søvn, mad, hygiejne, påklædning osv..

199 er skelettet i det pædagogiske arbejde, og indgår centralt i hverdagslivet. er særdeles betydningsfulde idet de er daglige, tilbagevendende og vedvarende, og er spredt ud over dagen udgør den rytme som også al anden pædagogisk arbejde må udfolde sig i forhold til, og er indlejret i. Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -10 af 23

200 Der foregår læring i garderoben, ved de daglige måltider, på badeværelset når børnene skal vaske hænder, have skiftet ble, gøres putteklar eller på toilettet, puttes og i forbindelse med børnenes ankomst og henholdsvis modtagelse i dagtilbuddet, og afsked om morgenen og det modsatte om eftermiddagen i forbindelse med hentning af børnene Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -11 af 23

201 Det er umiddelbart meningsfuldt for børnene at være med og blive inddraget i og være aktør og deltager i de daglige pædagogiske rutiner i institutionerne. Børn har brug for og profiterer af at blive taget i brug og deltage aktivt i og bidrage til det fælles daglige liv, og de opgaver der skal løses. Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -12 af 23

202 meningsfuldhed, engagement, medansvar og ansvarlighed, handlemuligheder og handleevne, selvstændighed, selvhjulpenhed muligheder for succesoplevelser øges, og følelsen af at kunne bruges, deltage i fællesskaber og kunne bidrage, og have værdi og betydning og være nødvendig styrkes. Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -13 af 23

203 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -14 af 23 Fremmer en lang række kompetencer hos børnene: personlige, sociale, kulturelle, sproglige og motoriske. Skaber fællesskab hvor alle kan deltage og bidrage

204 Børn er i høj grad kropslige og sanselige væsener. De lærer gennem de forskellige sanser, og de tilegner sig viden og erfaringer gennem aktive handlinger, ved at mærke og afprøve i praksis Børn har brug for, at pædagogerne handler med og viser, hvad de mener, vil have, ikke vil have og hvordan dette og hint skal gøres etc. Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -15 af 23

205 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -16 af 23 Erfaringsdannelsen sker, når børnene afprøver deres ideer i praksis og lærer hvordan omverdenen, både den fysiske verden og de øvrige personer, reagerer på deres initiativ.

206 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -17 af 23 Den fysiske indretning: for mange stole og borde, drenge/pige Værksteder på alle stuer: Kreative værksted, Sminke - klæd ud rollelege - klatrehjørne, Konstruktions-rum med naturfænomener Sanse-rum Værksteder udenfor

207 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -18 af 23 Ritualiseret forløb: grundlag for de voksne overblik for børnene Teaterværksted : Oplæsning Udklædning Sminkning Teater Fællessang

208 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -19 af 23 Legen er det centrale omdrejningspunkt for børns udvikling Børn der har svært ved at lege har brug for støtte til udvikling af legekompetence.

209 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -20 af 23 Børnenes måde at trænge ind i verden på Handling og kropslighed Væsentlig for personlig udvikling Del af børnekulturen fri leg findes ikke Omvending, gentagelse intensitet Iscenesætter, medspiller, statist og tilskuer

210 Giv legen plads i rutinerne, afdæk hverdagslivet og undersøg om legen kan få bedre vilkår, herunder mere sammenhængende tidsfrekvenser til at udvikle legen i. At udvikle leg, kræver tid og ro til fordybelse og kreativitet Legekompetencer kræver øvelse,tid, beskyttelse og muligheder i hverdagen. Kig efter legesignaler og forstyr og afbryd mindst muligt, når der er leg på færde Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -21 af 23

211 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -22 af 23 Værksteder bliver til legerum Legen kan få næring fra værksteder og rutiner Legeøer tæpper - rundt i huset

212 Punkt nr. 8 - Opfølgning på udvidet småbørnsdialog den 20. januar 2015 Bilag 2 - Side -23 af 23 Anvende alle tre pædagogiske grundpositioner: At gå foran, ved siden af og bagved. Legen henter næring fra opmærksomme voksne, som vil lytte og hjælpe med rekvisitter

213 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -1 af 21 Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i LTK Børne- og Ungdomsudvalget, februar

214 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -2 af 21 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Evalueringens hovedkonklusioner... 3 Evalueringstema 1: Den sammenhængende og varierede skoledag... 3 Forvaltningens anbefalinger:... 4 Evalueringstema 2: Klub/SFO:... 4 Forvaltningens anbefalinger:... 5 Metode... 5 Evalueringstema 1: Den sammenhængende og varierede skoledag... 5 Understøttende undervisning... 6 Udfordringer... 7 Organisering og varetagelse af lektiehjælp Udfordringer Bevægelse Udfordringer Opsamling den sammenhængende og varierede skoledag Evalueringstema 2: Klub/SFO Afledte økonomiske konsekvenser for klubberne Udfordringer Opsamling SFO/Klub Opsamlende konklusion Ændringer i klubbernes økonomi som følge af implementering af folkeskolereformen Bilag

215 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -3 af 21 Indledning Arbejdet i folkeskolen er aktuelt rammesat af to aftaler: Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolerefomen i LTK Læreraftalen mellem Lyngby-Taarbæk kommunelærerforening og Lyngby-Taarbæk Kommune I Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK fra januar 2014 fremgår det, at denne skal evalueres i foråret Evalueringens hovedtemaer retter sig mod aftalens bestemmelser om og de afledte konsekvenser af: 1. Den sammenhængende og varierede skoledag: Understøttende undervisning, bevægelse og lektiehjælp 2. SFO/Klub: Afledte økonomiske konsekvenser for klubberne samt pædagogiske udfordringer for fritidstilbuddene overordnet Det tager mange år, at implementere en organisationsændring som Folkeskolereformen, der både medfører ændringer af samarbejdsstrukturer og kerneydelse. På dette tidligere tidspunkt i processen, viser evalueringen at alle skoler overordnet set, er godt i gang med implementeringen. Der viser sig, som ventet, også nogle udfordringer som bør understøttes fra centralt hold, for at understøtte elever, pædagoger og lærere i overgangen. Evalueringens hovedkonklusioner Evalueringstema 1: Den sammenhængende og varierede skoledag I evalueringen fremhæves følgende dilemmaer, der har vist sig i praksis: Pædagogerne skal indtage en ny rolle og bringe deres faglighed i spil i en ny kontekst, der udfordrer deres kernefaglighed. Evalueringen viser at samarbejdet fungerer bedst i indskolingen, og mindre godt i udskolingen. Dette kan skyldes at man på skolerne har mange års tradition for dette samarbejde. Det kan dog også skyldes at funktionerne i udskolingen stiller flere fagfaglige krav, der ikke er en del af pædagogernes kernefaglighed. Pædagogerne kan blive presset til at fungere som hjælpelærere og skal dermed bruge andre kompetencer end de er uddannet til. 3

216 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -4 af 21 Teamsamarbejde i relation til ansvarsfordeling mellem undervisning og understøttende aktiviteter, har vist sig at være vanskeligt. Undervisning er lærerens ansvar, men de understøttende aktiviteter kan varetages af pædagogerne. Det stiller store krav til samarbejde. Skoleledere, lærere og pædagoger efterspørger tid til samarbejde, samt bedre organisering af samarbejdet. Forvaltningens anbefalinger: Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus på at understøtte skolerne i relation til nedenstående punkter, idet udfordringerne ligger indenfor skolernes egenkompetence: At der etableres teams, der inkluderer pædagogerne på alle skoler og at der sikres den nødvendige tid til teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger Mulighed for fælles kompetenceudvikling med særlig fokus på udvikling af understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel Fortsat kompetenceudvikling af pædagogerne i forhold til at varetage den nye rolle i den understøttende undervisning At sikre mulighed for vidensdeling og inspiration på tværs af skoler, med særlig henblik på udvikling af understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel hvilket bl.a. vil blive understøttet af den ansatte åben skole-koordinator. Evalueringstema 2: Klub/SFO: Klubberne er i perioden reduceret med ca. 10 årsværk. Frem til marts 2015 er der fratrådt/opsagt seks klubmedarbejdere. Da der er etableret en jobgarantiordning indgår de opsagte i en jobbank i det omfang de ikke har fået andet job Blandt de seks fratrådte/opsagte klubmedarbejdere, er der kun én, som har valgt at benytte den etablerede jobgaranti Færre børn benytter klubberne, og børnene er i kortere tid i SFO. Det ændrer rammerne for det pædagogiske arbejde, som yderligere er udfordret af, at pædagogerne har delt tjeneste mellem skolen og fritidstilbuddene, og derfor ikke har samme ressourcer til at udvikle og tilbyde pædagogiske aktiviteter Klubberne er stadig søgende i forhold til at udvikle fritidstilbud indenfor de nye rammer. 4

217 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -5 af 21 Forvaltningens anbefalinger: Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus på at understøtte klubtilbud i og på tværs af skolerne i relation til: Udvikle rammerne for et attraktivt fritidstilbud indenfor de nye rammers udfordringer og muligheder, herunder muligheden for at samtænke skole, SFO og klub i forhold til ressourcer og aktiviteter, samt udfordringer og muligheder ved delt tjeneste. Udvikle og nytænke fritidspædagogikken inden for de nye rammer, herunder evt udnytte Åben skole tilbud som led i at udforske nye muligheder. I den forbindelse bemærkes, at Børne- og Ungdomsudvalget har bestilt et oplæg om det fremtidige klubtilbud, der fremlægges i august Metode Empirien indeholder kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data er dels baseret på statistisk materiale ved forvaltningen og besvarelser af kvantitativ karakter (fx vedr. fremmøde til lektiehjælp) via en spørgeskemaundersøgelse (bilag 1) blandt samtlige skoleledere.. De kvalitative data er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skolelederne med afsæt i temaerne ovenfor samt fokusgruppeinterview med fem udvalgte skoleledere, 12 lærere og 14 pædagoger. Lærere og pædagoger er udvalgt ved den lokale tillidsrepræsentant på den enkelte skole. Perspektiver fra interviewene præsenteres i form af citater, som enten understøtter eller supplerer øvrige data. De anvendte citater alene er et udtryk for perspektiver fremkommet ved interviews med de udvalgte repræsentanter, der skal bidrage til at nuancere de generelle synspunkter eller vise alternative synspunkter for at vise bredden i synspunkter. Citaterne er derfor ikke gældende for den samlede gruppe af skoleledere, lærere og pædagoger ansat i Lyngby- Taarbæk Kommune. Evalueringstema 1: Den sammenhængende og varierede skoledag I den lokale aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK står der: I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdes der på at skabe en sammenhængende og varieret skoledag for alle børn og unge, hvor læring og uddannelse er omdrejningspunktet hele dagen både i undervisningen og i fritidsdelen og hvor fokus er på udvikling af både de faglige, sociale og personlige kompetencer. I det følgende analysere temaet i forhold til emnerne: Understøttende undervisning Lektiehjælp Bevægelse 5

218 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -6 af 21 Understøttende undervisning Understøttende undervisning af defineret i folkeskolelovens 16 a: Undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal placeres i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning, og kan varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Dermed består den understøttende undervisning, udover de nævnte eksempler i lovteksten, også af bevægelse og lektiehjælp. Når bevægelse og lektiehjælp er trukket fra de afsatte timer til understøttende undervisning, er der på de fleste skoler kun øvrig understøttende undervisning tilbage i indskolingen og udskolingen. Nedenstående illustration viser skolernes organisering af den resterende del af den understøttende undervisning, når bevægelse og lektiehjælp er modregnet: Organisering Understøttende undervisning i indskolingen, er konverteret til to-lærer ordning Understøttende undervisning er organiseret på årgangene i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Indholdet tager afsæt i aktuelle aktiviteter Understøttende undervisning består systematisk af klassens tid samt diverse aktiviteter Understøttende undervisning anvendes i forhold til udviklingen af sociale kompetencer, motivation og trivsel. Understøttende undervisning forsøges indarbejdet i hele skolens virksomhed. Understøttende undervisning tilbydes på samtlige klassetrin af den pædagog, der indgår i teamet. Timerne udgør tre timer pr. uge og suppleres med bånd timer, som udgøres af en pulje på seks timer pr. pædagog i indskolingen og på mellemtrinnet. (skolen går alene op til 6. klasse) Understøttende undervisning anvendes som supplement til den almene undervisning. På 0-4 årgang anvendes dele af den understøttende undervisning til et læsebånd og fast fredags samling for 0-4 klasse 6

219 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -7 af 21 Da understøttende undervisning skal understøtte undervisning, der er lærers ansvar, men kan varetages af andre, så stiller dette nye tiltag store krav til samarbejdet mellem den ansvarlige lærer og de øvrige faggrupper. Teamsamarbejde om de enkelte årgange er derfor centralt i denne sammenhæng. Teamsamarbejde I den lokale aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK hedder det: Med folkeskolereformen er der sat et stærkere fokus på den fælles opgave, som alle medarbejdere samarbejder om. Det indebærer en forpligtigelse til tværfagligt samarbejde ud fra et helhedsperspektiv på børns læring og ønsket om at skabe en sammenhængende og varieret skoledag. Skolerne har organiseret samarbejdet mellem lærere og pædagoger forskelligt: Antal skoler Seks skoler Seks skoler Alle skoler Organisering Afholder teammøder ugentligt eller hver anden uge, hvor lærere og SFO pædagoger deltager. Øvrige mødestrukturer i afdelinger, teams, årgange mv. med forskellig kadence. Øvrige tiltag i form af pædagogiske weekender, afdelingsmøder om aftenen, brug af de fem elevfrie dage før skoleårets begyndelse mv. på skolerne til at styrke teamsamarbejdet. Udfordringer Den understøttende undervisning varetages jf. lovgivning af både lærere og pædagoger. Det er specielt lærer-pædagogsamarbejdet, herunder vanskeligheder knyttet til teamsamarbejde, der er er medvirkende til, at der opstår nogle centrale dilemmaer i implementeringen af dette nye element i skolen: Dilemmaet mellem kompetencer og opgaver. Pædagogerne skal indtage en ny rolle og bringe deres faglighed i spil i en ny kontekst, der udfordrer deres kernefaglighed. Evalueringen viser, at samarbejdet fungerer bedst i indskolingen, og mindre godt i udskolingen. Dette kan skyldes at man på skolerne har mange års tradition for dette samarbejde. Det kan dog også skyldes at funktionerne i udskolingen stiller flere fagfaglige krav, der ikke er en del af pædagogernes kernefaglighed. Pædagogerne kan blive presset til at fungere som hjælpelærere og skal dermed bruge andre kompetencer end de er uddannet til. Dilemmaet om teamsamarbejde i relation til ansvarsfordeling mellem undervisning og understøttende aktiviteter. Undervisning er lærerens ansvar, men de understøttende aktiviteter kan varetages af pædagogerne. Det stiller store krav til samarbejde. 7

220 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -8 af 21 Skoleledere, lærere og pædagoger efterspørger tid til samarbejde samt bedre organisering af samarbejdet. I relation til dilemma ét, så fremhæver flere af skolelederne i spørgeskemaundersøgelsen, at de har justeret fordelingen af arbejdet mellem lærere og pædagoger, da det har vist sig vanskeligt for pædagogerne at varetage den understøttende undervisning i udskolingen. Dette synspunkt understøttes ved interview med lærere og pædagoger. Perspektiv, pædagoger: Man blev bare kastet ud i det ud i at undervise, som man slet ikke ved noget om. Man skal lige finde sine ben...i udskolingen er der et stort fokus på det faglige. Pædagogerne bad lærerne om, at fortælle hvad de havde brug for. Lærerne sagde: I kan bare finde på noget. Der var ikke noget samarbejde og kun teammøde en gang om måneden.. Perspektiv, lærere: Det er svært for pædagogerne at leve op til det faglige niveau i de større klasser. De kommer og spørger hele tiden. En anden lærer siger: De skal ikke have vores undervisning, men bidrage med det, som de er gode til. De har et andet forhold til børnene. Derfor er det svært at have dem med i undervisningen det kan nogen gange være forstyrrende for undervisningen. Blandt pædagogerne er der imidlertid en generel oplevelse af, at pædagogernes deltagelse i arbejde på skolen er positivt for det pædagogiske arbejde, da det giver en større forståelse for børnene. Både pædagoger og lærere fremhæver yderligere, at de pædagogiske kompetencer er væsentlige for arbejdet med eleverne trivsel. Perspektiv, pædagoger: vi er faktisk ret glade for at være blevet en del af skoledelen. Vi får et større helhedsbillede af de børn, vi har med at gøre. Vi kan noget helt andet, end lærerne kan. Perspektiv, lærere: Lærerne er uddannet til at varetage den faglige progression i fagene. Det er vigtigt at holde os for øje - hvad vil vi med hinandens kompetencer? Hvis det er den faglige udvikling, skal det være lærerne. Og der er jo også det almen dannende element - her er der et rum. Det er at sætte nogle faggrupper i nogle dilemmaer - nogle lærere i 6 lægger jo noget didaktisk udvikling i sine fag - som skal føre frem til noget i 9. klasse. Hvis man kan være ren i sit fag - både som lærer og som pædagog, så ville der komme meget ud af det. En anden lærer siger hvis vi skal bruge ressourcerne ordentligt, kan vi godt have pædagoger i udskolingen, men så skal det være ift. at være teenager. Pædagoger kender ungerne fra klub, det skal vi udnytte. Vi har haft nogle som har været inde og tale om alkohol Pædagogerne kan se mennesket på en anden måde, de er dygtige. Vi lærer ikke om pædagogik. Vi lærer ikke det samme. 8

221 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -9 af 21 I forhold til dilemma to, så fremgår det af evalueringen, at samtlige skoleledere er opmærksomme på, at forbedre og understøtte samarbejdet mellem lærere og pædagoger, i særdeleshed samarbejdet mellem lærere og klubpædagoger. Dette synspunkt understøttes ved interview med skoleledere, lærere og pædagoger. Tre skoleledere angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at det er vanskeligt at skabe mødestrukturer, hvor både lærere og pædagoger kan deltage. I særdeleshed har det været vanskeligt at skabe rum for, at klubpædagogerne kan deltage på møderne. Flertallet af skolelederne, både dem som afholder faste teammøder, og dem som problematiserer samarbejdet, beskriver i spørgeskemaundersøgelsen, at de i den kommende periode vil optimere mødestrukturen, idet både lærere og pædagoger har udtrykt ønske om en bedre mødestruktur, som sikrer alles deltagelse. Nedenfor er fremhævet nogle eksempler på, hvordan pædagogerne og lærerne oplever teamsamarbejdet: Perspektiv, pædagoger: Der er stor forskel på, hvorledes samarbejdet opleves. En klub pædagog siger: Det handler om manglende teammøder. Det bliver kun til 5 min. i spisefrikvarteret. Hvad skal vi lave med børnene, siger pædagogerne. Find selv ud af det, siger lærerne. En SFO pædagog supplerer: Det er helt anderledes hos os. Det er mere naturligt og ligger til højrebenet, når man er SFO pædagog. Vi er vant til at være med i skolen. Perspektiv, lærere: Nogle lærere efterlyser tid til samarbejde mellem lærere og pædagoger. En lærer fortæller: vi har, 1.5 time til et teammøde, hvor pædagogerne også altid er med. Det er godt. Det der benarbejde i forberedelsen, når man ikke på et teammøde. Det er umuligt at planlægge sammen med pædagogerne. De har ikke tid til det. Hvis de er på skolen, så er de i gang eller skal på SFO en. Pædagogerne har ikke forberedelsestid. Vi kan maile lidt til hinanden og så bliver det i deres fritid. Jeg kan ikke mødes med pædagogerne i en mellemtime, fordi der er pædagogerne i gang et andet sted. En anden ønsker ikke mere tid til samarbejde: Jeg ved ikke, om jeg ønsker mig mere tid til samarbejde med pædagogerne. Jeg ville egentlig hellere have mere forberedelse sammen med de andre lærere. Perspektiv, lærere: Samarbejdet mellem lærere og pædagoger opleves forskelligt af hhv. indskolings- og udskolings lærere. En lærer fortæller: I udskolingen oplever lærerne ikke, at pædagogerne kan understøtte den faglige undervisning, og de er generelt i tvivl om, hvordan de skal samarbejde med pædagogerne og har en oplevelse af, at pædagogernes ressourcer ikke bliver brugt 9

222 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -10 af 21 hensigtsmæssigt. En anden lærer udtaler: Vi har haft store problemer med at få dem (pædagogerne, red) på banen. De vil gerne lave trivselsarbejde, men lærerne havde forestillet sig, at pædagogerne skulle understøtte det faglige arbejde. Organisering og varetagelse af lektiehjælp Af folkeskolelovens 15 stk. 3 fremgår det at: Det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse efter stk. 2. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne og skal over et skoleår have en samlet varighed på: 1) 80 timer i børnehaveklassen og på klassetrin, 2) 120 timer på klassetrin og 3) 80 timer på klassetrin. Af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolelederne fremgår det, at forældrene enten skal tilmelde eller framelde deres børn til lektiehjælp for en periode, med henblik på at udnytte ressourcerne bedst muligt. Nedenstående tabel viser, skolernes tilrettelæggelse af lektiehjælp: Antal skoler Fem En (specialskole) En En (specialskole) En En En En Tilrettelæggelse af lektiehjælp Typer af lektiehjælp, ofte i form af flere valgmuligheder. Eksempelvis: øvetid versus lektietid, faglig fordybelse versus lektiehjælp, studietid Lektiehjælp med afsæt i individuelt tilrettelagte planer Lektiehjælpen er organiseret i to faser, hhv klasse og klasse. I fase to kan eleverne vælge sig ind på et værksted, og er således blandet på tværs af klassetrin. Indholdet planlægges ved de ansvarlige lærere og pædagoger på årgangene Lektiehjælp i form af et fagligt fordybelsesbånd 15 min. Hver morgen samt sidst på dagen Organiseret som to obligatoriske linjetimer Lektiehjælpen for hele årgangen i udskolingen, opdelt i forskellige værksteder, fx fagopdelt eller i forhold til naturvidenskab/humaniora Værksteder på tværs af årgangene: praktisk tilgang, talent, aktivitet (inkorporeret bevægelse), opsamling, supplerende undervisning, dansk som andetsprog og lektiehjælp Har ikke præciseret organiseringen af lektiehjælp Som udgangspunkt er der på alle skoler tildelt en medarbejder pr. klasse til lektiehjælp, der enten er lærer eller pædagog. 10

223 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -11 af 21 Der er en tendens til, at skolerne primært benytter pædagoger til lektiehjælp i de yngste klasser, og lærere til lektiehjælp i udskolingen. På et par skoler er der også kun lærere og ingen pædagoger på mellemtrinnet. To skoler angiver, at de benytter egne midler til at allokere flere resurser til lektiehjælpen. Fx ved at anvende holddannelsestimer, supplerende undervisning, deletimer og to-lærerordninger. Derudover oplyser to skoler, at de samarbejder med pensionister i LTK omkring lektiehjælpen. Fremmøde til lektiehjælp Fremmødet til lektiehjælp er meget forskelligt fra skole til skole. Generelt er der en tendens til, at der er størst fremmøde i indskolingen og lavest i udskolingen jf. nedenstående oversigt. Enkelte skoler har ikke opgjort en procentsats over fremmøde: Skole Indskoling, fremmøde Mellemtrin, fremmøde 1 50 % + Ikke oplyst % 92 % 84 % 3 Ca. 80 % Ca. 80 % Ca. 80 % 4 90 % 50 % 18 % 5 50 % 50 % 20 % 6 70 % 19 % 28 % 7 94 % 94 % 78 % 8 99 % 99 % 99 % 9 Ikke oplyst % 50 % 30 % % 100 % 100 % % + 50 % + 50 % + Udskoling, fremmøde To skoleledere angiver, at elever ind imellem møder frem til lektiecafeerne, selv om de ikke er tilmeldt. Udfordringer Flertallet af skolelederne fremhæver, at det kan være svært for pædagoger at varetage den faglige sparring i lektiecafeerne. Derfor har flere skoleledere justeret organiseringen og tilført flere lærerkræfter til lektiehjælpen. Pædagogerne varetager i disse tilfælde flere timer i den øvrige understøttende undervisning, for at opretholde fordelingen. Perspektiv, skoleleder: Vi har klubpædagoger i vores udskoling. De havde selv ønsket at varetage lektiecafe. Men ret hurtigt kom de og sagde, at det var for stor en mundfuld. I indskolingen har vi et langt og godt 11

224 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -12 af 21 samarbejde. Klubben har - i hvert fald hos os levet deres eget liv. Klubberne kommer med en helt anden kultur. Her oplever jeg også klubpædagogernes frustration over at skulle løse opgaver, som de ikke har valgt. Pædagogerne udtrykker, at de er trygge ved at varetage lektiehjælp i de mindre klasser. De oplever, at det skaber synergi mellem arbejdet i skolen og SFO at varetage lektiehjælpen i de mindre klasser. I de større klasser, mellemtrinnet og udskolingen, oplever de interviewede pædagoger, at det kan være svært Perspektiv, pædagoger: Vi har aftalt, at vi laver værksteder. Så kan børnene gå ind i de værksteder, som de har brug for. Det fungerer super godt. Hver lærer og pædagog har sit værksted. Jeg tror også, at lærerne synes, det fungerer godt. En anden pædagog siger: Lektiecafe, det har været en af de ting, som stressede mig meget i starten. Forældrene har jo en forventning om at børnene fik lavet deres ting. Jeg er alene med 24 børn og skal yde hjælp til dansk og matematik. Det er svært at nå med to min. Pr. barn. Bevægelse Af folkeskolelovens 15 fremgår det, at undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne modtager 45 min. motion eller bevægelse dagligt i gennemsnit. De 45 minutters motion kan enten udmøntes som idræt eller svømning eller i form af bevægelse, defineret som fysisk aktivitet enten i klasserummet, andre lokaler eller i uderummet (varetaget af pædagoger eller lærere). Alle skoler tilbyder i gennemsnit i alt 45 minutters bevægelse om dagen, svarende til fem lektioner om ugen fordelt på flest mulige dage med følgende fordeling pr. klassetrin: klasse 2 lektioner idræt + 3 bevægelse 4. klasse 2 lektioner idræt + 1 svømning + 2 bevægelse klasse 3 lektioner idræt + 2 bevægelse klasse 2 lektioner idræt + 3 bevægelse Der er store forskelle på, hvordan skolelederne har organiseret bevægelse, fx: Bevægelse er indlejret i udvalgte fag, varetaget ved lærerne, som et led i det faglige arbejde Bevægelse er lagt ind som et fast bånd, enten om morgenen eller midt på dagen, varetaget af lærere eller pædagoger Aktive pauser, varetaget af lærere 12

225 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -13 af 21 Bevægelsestimerne i udskolingen konverteres til idrætslektioner, varetaget af idrætsuddannede lærere Bevægelsen suppleres af gameboosters elever, som har til opgave at igangsættere fysiske aktiviteter og lege i frikvartererne for andre elever Bevægelse som et led i den understøttende undervisning varetaget ved pædagoger Udfordringer På størstedelen af skolerne varetages bevægelsen af pædagogerne i indskolingen og på mellemtrinnet eller i et samarbejde mellem pædagoger og lærere. Oplevelsen af at varetage bevægelse er meget forskellig, afhængig af, om den enkelte er SFO eller klubpædagog samt den konkrete organisering på skolen jf. nedenstående citater: Perspektiv, pædagoger: En klub pædagog fortæller: De fleste bevægelsestimer ligger i slutningen af dagen. Børnene vil egentlig hellere hjem. Det var meningen, at de skulle have luft midt på dagen. Med da pædagogen skal varetage bevægelsen, har man valgt at lægge den i slutningen af dagen. Hvorfor skal de store elever blive og have undervisning uden indhold?. En SFO pædagog fortæller: Bevægelse, vi står selv for det. Tilrettelæggelse og udførelse. Super godt, at man selv får lov. Perspektiv, lærere: En lærer siger: Det fungerer rigtig godt hos os, at de (pædagogerne, red)står for understøttende undervisning og bevægelse. En anden siger: Hvis pædagogerne skal være med i udskolingen skal det være bevægelse. Opsamling den sammenhængende og varierede skoledag Forvaltningen anbefaler, at der i den kommende periode sættes særlig fokus på at understøtte skolerne i relation til nedenstående punkter, idet disse udfordringer ligger indenfor skolernes egenkompetence: At der etableres teams, der inkluderer pædagogerne på alle skoler og at der sikres den nødvendige tid til teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger. Skolerne har forskellig praksis, der giver forskellige vilkår og rammesætning af samarbejdet. Her kan skolerne lade sig inspirere af hinanden Mulighed for fælles kompetenceudvikling med særlig fokus på teamsamarbejde om understøttende undervisning, bevægelse, lektiehjælp og trivsel. Der er i flere sammenhænge blevet udtrykt ønske om fælles kompetenceudvikling, der både kan styrke samarbejde, men også en større forståelse for de forskellige fagligheders 13

226 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -14 af 21 kernekompetencer. Der bør derfor kigges på muligheden for flere elevfrie dage, der kan sikre at det bliver muligt for lærere og pædagoger at modtage fælles kompetenceudvikling Sikre fortsat kompetenceudvikling af pædagogerne i forhold til at varetage den nye rolle i den understøttende undervisning Sikre mulighed for vidensdeling og inspiration på tværs af skoler. Det skal i denne sammenhæng bemærkes at skolerne generelt stadig arbejder med at sikre, at der udvikles en relevant ny praksis med reformens nye indholdselementer. Det er helt nyt, at der fra centralt hold lægges op til en decentral indholdsudfyldelse af centrale elementer i en reform. Alle skoler er i gang med at udvikle disse dele af reformen efter intentionerne. Det giver en forskellig praksis på skolerne, men også mange gode ideer, hvor skolerne kan inspirere hinanden i den forsatte udvikling denne opgave vil bl.a. blive understøttet af den ansatte åben skole-koordinator. Evalueringstema 2: Klub/SFO Klubbernes økonomi er påvirket af skolernes arbejde med at implementere folkeskolereformen. Ligeledes er det pædagogiske arbejde i både SFO og klub under udvikling. I det følgende analyseres begge forhold. Afledte økonomiske konsekvenser for klubberne Klubområdets samlede budget består af række centrale poster 1 og de decentrale budgetter for de enkelte klubber. De decentrale budgetter består af et grundtilskud, et børnetalsafhængigt tilskud samt midler til særlige sociale udfordringer. Det er primært de decentrale budgetter, herunder det børnetalsafhængige tilskud, som er påvirket af implementeringen af folkeskolereformen. I det følgende vil fokus derfor være på det børnetalsafhængige tilskud, som består af: Enhedsprisen pr. plads (den tildelte ressource pr. barn i klub) Antallet af indmeldte i klubber Enhedsprisen: Efter implementering af folkeskolereformen er fritidsklubbernes åbningstid reduceret med 2 timer pr. dag i de 40 skoleuger. Som en konsekvens af dette, er enhedsprisen for pladser i fritidsklubberne reduceret. Samlet er klubbernes budgetter decentralt blevet reduceret med 2,7 mio. kr. i I 2015 svarer budgetreduktionen til 6,7 mio. kr. 1 De centrale poster består bl.a. af forældrebetaling, udgifter til fripladser og søskenderabatter, mellemkommunale afregninger og tværgående SSP indsats. 14

227 Punkt nr. 9 - Evaluering af indholdet i skolereformens implementering i Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag 1 - Side -15 af 21 Antallet af indmeldte: Antallet af indmeldte til klub har betydning for klubbernes normering 2. Af tabellen nedenfor ses det, at der har været et kraftigt fald i indskrivningen til fritidsklubberne i Lyngby-Taarbæk Kommune fra 2013 til I 2013 var der i gennemsnit for året indmeldt i fritidsklubberne. I 2014 var antallet af indmeldte faldet til 1.414, svarende til et fald på 237 pladser i perioden Antallet af indmeldte ved ungdomsklubber er uændret. Som følge af faldet i antallet af pladser, er der ved efterårets budgetudmøntning for 2015 foretaget en fornyet vurdering af pladsbehovet, jf. 3. anslået regnskab. Normeringen i 2015 afspejler således det konstaterede fald i medlemstallet i Den budgetmæssige effekt af nedgangen i det normerede pladstal fra 2013 til 2015 svarer til en samlet budgetreduktion for klubberne (decentralt) på 2,5 mio. kr. opgjort med udgangspunkt i enhedspriserne for Antallet af indmeldte varierer fra måned til måned jf. tabellerne nedenfor. Eksempelvis er færrest indmeldte i december og flest indmeldte i månederne maj, juni og juli i både 2013 og Normeringen på klubområdet fastsættes ved budgetlægningen på baggrund af antallet af indskrevne i de seneste regnskabsår sammenholdt med den forventede udvikling i børnetallet, jf. befolkningsprognosen. Den faktiske indskrivning er opgjort som et gennemsnit af indskrivningen i hele kalenderåret. 15