Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8

Transkript

1 Udviklingsplan

2 Indhold Værdigrundlag... 2 Vision... 2 Læringssyn... 2 Status på væsentlige områder... 2 Centrale og lokale indsatsområder... 2 Udfordringer for alle... 3 Kompetenceudvikling... 3 Organisationsudvikling... 3 Forventninger til forvaltning og politikere... 3 Centralt indsatsområde Skole-hjemsamarbejde... 4 Lokalt indsatsområde Fagteam... 5 Lokalt indsatsområde Kommunikation... 6 Centralt indsatsområde Evalueringskultur... 7 Centralt indsatsområde Læseindsats... 8 Centralt indsatsområde AKT(adfærd, kontakt, trivsel)-indsats... 9 Oversigt over kompetenceudvikling Oversigt over organisationsudvikling Værdigrundlag Det er værdifuldt, hvis læringsrummet og arbejdsmiljøet er præget af engagement, tillid, respekt, samarbejde, overskuelighed samt glæde og giver mulighed for udtryk af mangesidige og forskellige holdninger det fysiske læringsrum giver mulighed for forskellige undervisningsformer og aktiviteter alle har mulighed for større indflydelse og ansvar i kraft af faglige og sociale kompetencer positiv kommunikation præger løsningen af den fælles opgave Vision Vi ønsker at skabe et læringsrum, hvor elever og lærere møder viden, færdigheder og holdninger, som indeholder overvejelser over fortid, nutid, fremtid og kultur samt giver mulighed for elevernes dannelse og medindflydelse at fremme elevernes personlige, faglige og sociale kompetencer, så eleverne kan udvikle sig til hele mennesker et fysisk læringsrum, som er tidssvarende, åbent, fleksibelt og æstetisk med mulighed for forskellige undervisningsformer- og aktiviteter. Læringssyn Vores syn på læring er, at læring skabes i et samspil mellem elevernes aktive, selvforvaltende indsats, lærernes engagerede, modige og udfordrende rammesætning samt forældrenes konstruktive opbakning. Status på væsentlige områder Arbejdet med skolens drift og udvikling er i stadig og vedvarende forandring. Skolen tilpasser sig forandringer og krav fra det omvirkende samfund ved at finde veje til at imødekomme forventninger på den bedst mulige måde indenfor de rammer, skolen har mulighed for at udnytte. Se i øvrigt Slutevaluering af udviklingsplan 2002 på Centrale og lokale indsatsområder Politikere og forvaltning har sat en række indsatsområder på dagsordenen i København. Skolens mål- og handleplaner for centrale og lokale indsatsområder er vedlagt som bilag. Centrale indsatsområder Lokale indsatsområder Skole-hjemsamarbejdet se side 4 Fagteam se side 5 Evalueringskultur se side 7 Kommunikation se side 6 Læseindsats se side 8 C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 2.

3 AKT-indsats se side 9 Udfordringer for alle Udfordringer for svage og stærke elever, mønsterbrydning og trivsel er opgaver, som til stadighed er en integreret del af teamenes tilrettelæggelse af undervisningen bl.a. via holddeling og den enkelte lærers anvendelse af undervisningsdifferentiering. Vi har i dette skoleår indført ny trivselspolitik og ordensregler se Kompetenceudvikling Skolens vision, drift og udvikling kræver udvikling af en række kompetencer, som er nødvendige, hvis forventningerne til skolen skal kunne imødekommes. Derudover opstår der til stadighed nye kompetencekrævende forventninger blandt elever og lærere i det daglige arbejde. Se Oversigt over kompetenceudvikling side 10. Organisationsudvikling Skolen har siden 1999 været i kraftig udvikling på det organisatoriske område. Lærersamarbejdet har udviklet sig fra teamdannelse omkring hver klasse til arbejde i årgangsteam og senest afdelingsteam og fagteam. Ligeledes er en servicefunktion som rengøring organiseret omkring et rengøringsteam. Skolens ledelsesstruktur er forandret fra skoleinspektør/viceskoleinspektør til ledelsesteam med strategisk leder, pædagogisk leder, leder af læringsmiljø og administrativ leder. Se Oversigt over organisationsudvikling side 11. Forventninger til forvaltning og politikere Sammenhæng mellem forventninger og rammer Skolen oplever, at politikere og forvaltning udfordrer os med mange forventninger og pludseligt opstående aktiviteter. Samtidig oplever vi, at forventningerne ønskes gennemført med et hastværk, som ikke passer ind i skolens årsplanlægning og rytme. Mulighederne for at kunne prioritere ændringerne afhænger af politiske beslutninger om økonomi og kommunale/statslige aftaler om tidsrammer, som i de senere år er blevet reduceret. Vi håber, at forvaltning og politikere vil arbejde målrettet med at skabe råderum for de nye forventninger og samtidig undgå at udhule muligheden for arbejdet med vores kerneydelse; undervisningen. Fortsat udvikling af de fysiske rammer Vi håber, at forvaltning og politikere vil sætte handling bag ordene i forliget om faglighed for alle ved at prioritere den planlagte og strengt nødvendige renovering af skolens faglokaler. Tillid til skolen Skolen oplever, at forvaltning og politikere bruger mange kræfter på at udvikle systemer til at styre skolen meget detaljeret. Denne udvikling medfører, at skolen bruger mange kræfter på at imødekomme disse systemers behov for information på bekostning af arbejdet med at udvikle undervisningen. Vi håber, at forvaltning og politikere vil vise større tillid til skolens arbejde fremover. C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 3.

4 Centralt indsatsområde Skole-hjemsamarbejde Det formaliserede skole/hjem samarbejde: 0. og 1.kl. har 2 årlige skole/hjem samtaler, heraf kan den ene samtale foregå som hjemmebesøg det er dog sjældent sket. Fra 2. klasse og opefter har vi én årlig samtale. 0. klasse har et årligt forældremøde, klasse har 2 årlige forældremøder. Det øvrige skole/hjem samarbejdet er meget forskelligt fra klasse til klasse og fra lærer til lærer. Andet eksisterende skole/hjemsamarbejde er fx. uge- og måneds breve sociale arrangementer (jule-, sommer- og klassefester) daglig kontakt kontakt via telefon eller logbog elevkontrakter/opsamlingsseddel skabe et skolehjemsamarbejde hvor forældre og elever deltager aktivt og tager ansvar få to årlige skole/hjem samtaler samt to årlige forældremøder udarbejde skabeloner til elevplaner differentieret til indskolingen, mellemtrin og udskoling udarbejde elevplan i stikordsform, som indeholder prøveresultater, fagligt og socialt standpunkt ved hver samtale fastsætte mål for eleven, læreren og forældrene for den kommende periode samt evaluere den foregående periode på baggrund af logbøger, portfolio mm. udarbejde forventningsfolder på baggrund af samarbejde med forældrene, som evalueres årligt på forældremøde udbygge forældre-intra se indsatsområde kommunikation lade klassens lærere lægge program for forældremøder samt engagere forældre til sociale arrangementer i klassen i samråd med kfr erne de udmeldte ressourcer i Faglighed for alle reelt udmøntes 80% af forældre og lærere oplever et positivt samarbejde mellem skole og hjem 80% af lærerne oplever en øget kvalitet ved skole/hjem samtalerne 80% af kfr erne deltager i planlægningen af forældrearrangementer 90% af hjemmene er repræsenteret ved forældremøder C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 4.

5 Lokalt indsatsområde Fagteam Vi er i etableringsfasen, hvor vi har etableret 5 fagteam: Dansk, matematik, naturvidenskabelige fag, skolestart og supplerende undervisning. Alle lærere deltager i et fagteam. Der er høje forventninger til videns- og erfaringsudveksling. Arbejdsform og -rammer er endnu ikke klare, men skal udvikles bl.a. afhængigt af fagenes karakter og de fremkomne ideer. give den enkelte lærer faglig inspiration skabe overblik over fagenes progression med udgangspunkt i centrale mål og målsætninger forbedre anvendelsen af undervisningsmidler forbedre grundlaget for kompetenceudvikling udarbejde en skabelon til dagsorden/referat til brug ved møderne afholde jævnlige møder ud fra en aftalt mødeplan bruge nogle af fagteammøderne i afdelingsopdelte fagteam udarbejde skitse til progressionsplan for faglige mål udvikle og udveksle materialer videreformidle kursusviden på fagteammøder lade fagteamet koordinere en ønskeliste til fagets tilsynsførende mht. indkøb af materialer ajourføre lokaler og materialers tilstand i samarbejde med de tilsynsførende etablere digital registrering af undervisningsmaterialer gøre brug af fagmapper på lærerintra til deling af undervisningsmaterialer og ideer den enkelte lærer beskriver selvproducerede undervisningsforløb og materialer, så kolleger kan have gavn af det at alle fag bliver drøftet i fagteam (hvor det er relevant) den digitale registrering af materialer på intranet er taget i brug 80 % af lærerne benytter fagmapperne på intranettet 80 % af lærerne aktivt har bidraget med et eller flere undervisningsforløb til fagmapperne 80 % af lærerne oplever en lettelse i forhold til undervisningens tilrettelæggelse 80% af lærerne oplever, at materialesamlinger er velorganiserede C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 5.

6 Lokalt indsatsområde Kommunikation Ordet kommunikation kan opfattes på flere forskellige måder: mundtlig kommunikation mellem ansatte / ledelse / elever og forældre, skriftlig kommunikation mellem skole / hjem ( se indsatsområde skole-hjem samarbejdet) samt elektronisk kommunikation generelt. Skolen har siden april 2005 haft fokus på trivsel, herunder kommunikation. Den udarbejdede trivselsplan omfatter elev/elev- og elev/ lærerkommunikation. I forbindelse med Projekt Trivsel samt kursus i konfliktløsning valgte skolen at sætte fokus på personalets trivsel herunder kommunikation. Dette har udmøntet sig i vedtagne rammer for god kommunikation. Personalet bliver hvert halve år mindet om rammerne på et pædagogisk møde og punktet er på dagsordenen på teammøder. Hvad angår elektronisk kommunikation kan vi konstatere at intranettet generelt ikke udnyttes optimalt eleverne ikke har kendskab til og dermed ikke benytter elevintranettet forældreintranettet ikke er i funktion der generelt er for ustrukturerede og for mange kommunikationsveje på skolen der er usikkerhed omkring dokumenters placering på intranettet skriftlig kommunikation / information foregår via intranettet brugen af intranettet er en del af ledelsens/ansattes, elevers og forældres dagligdag udbrede kendskabet til og anvendelsen af de vedtagne rammer for god intern mundtlig kommunikation tilbyde opdateringskursus i brugen af intranettet for alle ansatte tilbyde introkursus for nyansatte etablere elevkursus for kl. i elevintra introducere forældreintra på forældremøder gøre relevante informationer fra forvaltning/ledelse eller links hertil tilgængelige på intranettet udarbejde klare retningslinier for intranettet anskaffe minimum én bærbar computer til hver klasse skriftlig kommunikation / information i juni 2008 foregår via intranettet 85% af eleverne bruger elevintra som en del af deres dagligdag i marts % af forældrene bruger forældreintra efter hensigten i juni % af lærerne i september 2008 udtrykker tilfredshed med kommunikationen / informationerne via intranettet alle klasser har mindst en computer december 2007 alle ansatte checker intranettet mindst én gang dagligt på arbejdsdage. C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 6.

7 Centralt indsatsområde Evalueringskultur Skolen anvender evaluering på skole-, team-, lærer- og elevniveau. Vi anvender mange former for evaluering: spørgeskemaer, logbøger, elevsamtaler, test, klassebaseret dialog, skriftlige tilbagemeldinger til elever, elevsamtaleblade, bevidst og ubevidst selvrefleksion, dialog i lærerteamet, teamsamtaler med ledelsen og meget mere. Skolens personale har i år 2000 besluttet at arbejde med målsætning ud fra SMTTE-model. Skolen har behov for at udvikle systematik og klare forventninger til arbejdet med evaluering. den løbende evaluering i højere grad skal være en naturlig del af undervisningen forbedre undervisningens kvalitet have en klar struktur på skolens evaluering fokusere på den løbende evaluering ved medarbejderudviklingssamtalerne udvikle en evalueringsmappe med praktiske eksempler og evalueringsmetoder på skolens intranet udarbejde dokumentation fra hver lærer for anvendelse af to forskellige evalueringsmetoder i konkrete undervisningsforløb udarbejde årsplaner for de enkelte fag beskrive skolens testresultater samlet lade ledelsen deltage i lærernes undervisning drøfte konkrete undervisningsforløb i afdelings- og fagteam 75% af lærerne har anvendt evalueringsmappen 90% af lærerne har lagt dokumentation for evalueringsmetoder skolens samlede testresultater bliver bedre alle lærere har udarbejdet og anvender årsplaner for hvert fag ledelsen har deltaget i undervisningen hos alle lærere C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 7.

8 Centralt indsatsområde Læseindsats Vi har de sidste to år skærpet vores indsats omkring tidlig læseindlæring. På alle klassetrin tilstræbes det, at mest mulig specialundervisning lægges uden for den almindelige undervisning. Udgangspunktet for al specialundervisning er formuleret i et pædagogisk notat for den enkelte elev, hvor samarbejdet med elevens lærere og forældre også er beskrevet. Fysiske rammer: Specialcenteret er placeret længst væk fra den øvrige undervisning i en gammel og nedslidt barak uden internetforbindelse. Til tidlig læsestøtte for elever i 1. klasse benytter vi et lokale i sprogcenteret, som ligger i Villaen tættere på skolen. Derudover støtter vi elever i klasserne og bruger ledige lokaler på skolen, når disse er at finde. styrke elevernes læseindlæring så tidligt som muligt videreudvikle en skolekultur, hvor vi styrker samarbejdet omkring udnyttelsen af den enkelte elevs potentiale udvælge elever i 1. klasse, som fra jul til sommerferien får tilbudt 1 daglig lektion individuel undervisning i tidlig læsestøtte af særligt uddannede lærere etablere hold i 2. klasse, som undervises dagligt på et 6 ugers opsamlingskursus undervise små hold fra 3. og 4. klasse en lektion dagligt efter normal skoletid gennem hele skoleåret etablere tidssvarende lokaler med computere og internetadgang, så vi kan udnytte de mange muligheder, som er udviklet til specialundervisningen etablere to små lokaler tæt på 1. klasselokalerne, da vi derved kan få flere elever gennem læsestøtteprogrammet teste eleverne individuelt ved forløbenes start og afslutning målrette undervisningen i læseindsats til den enkelte elevs behov dokumentere den enkelte elevs fremskridt vi på 2., 3. og 4. klasses læseprøver tydeligt kan se, at vi har fået hævet skolens gennemsnitlige niveau færre elever på mellemtrin og i udskolingen har brug for specialundervisning C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 8.

9 Centralt indsatsområde AKT(adfærd, kontakt, trivsel)-indsats Vi er i øjeblikket ved at uddanne skolens AKT-vejleder. Da vi oplever et stadigt stigende behov for AKT-indsats, anvender vi 50% af den udmeldte 20.1 time-pulje til AKT-arbejde. Timerne bruges på opbyggende og forebyggende arbejde for de klasser eller enkelt-elever, der har størst behov. Vi har arbejdet med klasseinterventioner og observationer af klasser og elever. Mange timer går til støtte af sarte elever, der er under udredning. Endelig er der supervision af kolleger med særligt problematiske elever. Skolen har i år lagt en del timer i udskolingen i klasser med mange sociale og faglige vanskeligheder. Her kombinerer vi AKT, SSP (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi) og specialundervisning for at sikre, at vores elever forlader skolen på de bedst mulige betingelser. Vi har siden sidste år arbejdet med elevmægling og planlægger at uddanne et hold fra skolens 6. klasser årligt. Skolens to voksenmæglere er også AKT-lærere. Vi må dog erkende, at en del af vores arbejde ofte slås i stykker af indkomne 10.2 elever og tilflyttere fra andre bydele eller kommuner. blive mere uafhængige af ekstern kompetence skabe et akt-lærerteam, der har kompetencer indenfor de forskellige spektre af akt-arbejdet (fra sociale vanskeligheder til ADHD m.m.) skabe et akt-lærerteam, der kan videreformidle viden til såvel lærere som forældre i special/akt fagteamet kortlægge vores viden (hvad kan hvem og hvad kan vi ikke) videreformidle viden til teamet og andre kolleger bruge undervisningstiden til praksistræning af såvel lærer som elev i klassen deltage i kurser og foredragsaktiviteter på de områder, hvor vi oplever mangler lave interne kurser for grupper af lærere med samme problemfelt f. eks. ADHD vi har udarbejdet en oversigt over hvilke akt-lærere, der har hvilke arbejdsspecialer 80% af lærere med akt-elever føler sig hjulpet af værktøjer, supervision eller lign. 99% af skolens akt-elever har en fremadrettet handleplan, der bliver fulgt op 99% af skolens akt-lærere føler sig kompetente til at hjælpe/støtte lærere og elever C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 9.

10 Oversigt over kompetenceudvikling På baggrund af indsatsområderne mener vi, at vi får brug for styrkelse af kompetencer til at skabe dokumenteret sammenhæng mellem overordnede mål og den daglige praksis anvende målsætningsmodel anvende forskellige evalueringsformer formidle dokumentation om undervisningspraksis til årgangsteam, afdelingsteam, fagteam, ledelse og forældre indgå konstruktivt i arbejdsgrupper og med eksterne samarbejdspartnere udnytte mødefora effektivt anvende it, herunder intranet (lærerintra, elevintra, forældreintra og skolens portal) fokusere på og prioritere mellem væsentlige arbejdsopgaver systematisere dokumentation Plan for kompetenceudvikling De enkelte tiltag for kompetenceudvikling er beskrevet i de enkelte planer for centrale og lokale indsatsområder. Herudover vil vi forsat anvende vores muligheder for kursusvirksomhed, pædagogiske dage/møder, pædagogiske rådsmøder, lærerteammøder, fagteammøder, afdelingsteammøder m.m. til at øge kompetencerne. C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 10.

11 Oversigt over organisationsudvikling Nuværende organisation Skoleinspektør Pædagogisk ansvarlig Personaleansvarlig, Administrativ ansvarlig Strategisk ledelse, team 4-6. kl. Afdelingsleder Administrativ leder Afdelingsleder Pædagogisk leder Afdelingsleder Leder af læringsrum Administration Økonomi Teknisk ejendomsleder Sekretariat Vikardækning Midlertidige ansættelser Specialcenter, sprogcenter Selvstyrende team kl. Samtænkning Pædagogisk center IT-vejledning Elevcenter Selvstyrende team kl. Selvstyrende årgangsteam Lærerne har i en årrække arbejdet i selvstyrende team efter den københavnske model 1 omkring et klassetrin. Teamet har en række kompetencer bl.a. ansvaret for placeringen af fag på ugeskema mv. Afdelingsteam Lærerne i indskolingen på mellemtrinnet og i udskolingen arbejder fra dette skoleår også i team omkring afdelingerne. Fagteam Se lokalt indsatsområde Administration Skolen har en fuldtidssekretær udover den administrative leder. Bygningsdrift Skolen har teknisk ejendomsleder og ejendomsassistent til at varetage de bygningsmæssige opgaver. Rengøringsteam Skolens rengøringsmedarbejdere er organiseret i team, hvor rengøringsarbejdet tilrettelægges. Ledelsesteam Skolen har fra skoleåret fuldt udbygget ledelsesteam. Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Arbejdet med personalets psykiske arbejdsmiljø indgår som en del af skolens lovpligtige arbejdspladsvurdering. Arbejdet med elevernes psykiske arbejdsmiljø indgår som en del af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering se skolens hjemmeside Skolen har i skoleåret 2005/2006 indført ny trivselspolitik og ordensregler samt gennemført kurser for personale i konflikthåndtering i forbindelse med det kommunale tiltag om konfliktmægling. C:\Users\Søren\Desktop\Skoleportens Dokumenter Information\Nyheder\Nyhedsarkiv\Udviklingsplan doc side 11.