at personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området.

Transkript

1 Evalueringskultur på Holluf Pile Skole 1. september 2006 Faktuelle oplysninger På skolen er der ca. 715 elever og 46 lærere. Skolen er opdelt i 3 delskoler med hver sin lærergruppe og fællesskaber. Skolen er faseopdelt i hhv. en indskoling, mellemtrin og en udskoling. Lærere og pædagoger arbejder i selvstyrende teams. Der samarbejdes i teams omkring den enkelte klasse, omkring en gruppe af klasser og i forhold til de forskellige faser. Der er tæt ved 270 børn og 16 pædagoger i sfo. Sfo er opdelt i 3 afdelinger, således den enkelte indskolingsgang er tilknyttet en bestemt afdeling. Skolen driver sammen med Odense Centralbibliotek Væksthuset, der er bibliotek for såvel skolen som for områdets beboere. Holluf Pile Skoles værdimål. at personale, forældre og børn skal skabe en skole, der er attraktiv for området. at skabe et læringsmiljø, der bygger på grundlæggende værdier som ærlighed, tolerance og respekt og omsorg for andre. at det enkelte barn oplever sig selv som en del af et større fællesskab, hvor barnet gennem fælles oplevelser og stimulerende venskaber udvikler social forståelse og lærer at tage ansvar for egne handlinger og fælles beslutninger. at undervisningen og aktiviteterne i henholdsvis skolen og fritidsordningen bygger på et helhedssyn på mennesket, således at alle sider af barnet får mulighed for at udvikle sig. at tage udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger og behov, således at det enkelte barn får et fundament, der bygger på selvværd, lyst til at lære, evne til at fordybe sig og et gå-på-mod, som det kan bære med sig gennem hele livet. at det enkelte barn udvikler lokal og global forståelse og dermed lærer at tage stilling til ressource- og økologiforhold. at undervisningen taler til både tanke, følelse og vilje. I den forbindelse gives der mulighed for, at børnene kan udvikle deres praktiske, intellektuelle og musiske evner, således at de gennem hele skoleforløbet, og når de forlader skolen, er socialt og fagligt godt rustet. - med glæde og vilje kan vi alt, uden kan vi intet! Udgangspunkt Når vi har valgt at gengive vores værdimål er det fordi vi mener, at de er afspejlet i den evalueringskultur vi har på stedet.

2 Statusbeskrivelse 1) Hvilke metoder og redskaber, som vil kunne indgå i et kvalitetssikringssystem, anvender I? Alle lærere afleverer en faglig årsplan laves i fælles skabelon for alle fag. Alle lærere afleverer en Social årsplan laves i KIF-inspireret skabelon på klasse, årgangsplan el- ler for en gruppe af børn. Endvidere anvendes følgende redskaber og metoder i hhv. Indskoling, mellemtrin og overbygning. A) Evalueringshæfte Portefolio (ikke alle) Test (Herunder B50, OS64, SL60), (matematik individuel og parvis) Elevsamtaler. Læsekurser, læseperioder, læsejournal, og læsefidusen Selvudviklet kan - kan næsten - model Selvudviklede test til afsluttede emner. Skumringstimer (Møder med forældre og børn, hvor elever viser, hvad de har lært i den sidste periode) Nyhedsbreve til forældre (orientering og evaluering af klassetiltag) B) Standardiserede prøver og tests. Resultater bruges i det daglige arbejde. Løbende målfastsættelse. Elev/elev -responds. En metode hvor elever giver hinanden feed-back Skole/hjem-samtale på baggrund af noter fra samtale og forberedelsesark. Elevsamtale på baggrund af noter fra samtale og forberedelsesark. Nyhedsbreve til forældre (orientering og evaluering af klassetiltag) C) Overbygning: Karaktergivning Prøver Månedlig orientering (fravær, lektier) Portefolio (ikke alle) Logbøger (ikke alle) Elevsamtaler Forældresamtaler

3 2) I hvilket omfang skaffer I jer, ved at anvende disse metoder, viden om, hvordan jeres skole udmønter 5, 10, 13, 18 og 25 i folkeskoleloven i den pædagogiske praksis? Det konkrete arbejde med fælles mål A) Faglige mål Tydelige mål opsættes på klassen ved hvert emne. Klassens mål sættes i forhold til den enkelte og der laves evt. individuelle delmål. Efter test/små prøver/samtaler aftales en evt. ekstra indsats Prøver Afleveringsopgaver Fremlæggelser Samtale med forældre Overbygning: Årsplanerne tager udgangspunkt og afspejler Fælles mål.. B) Metodiske mål Portefolio Målrettede små opgaver/tests. Klassemøde Elevsamtaler Gennemgang af produkterne Observation i det daglige Lærerens og andre klassekammeraters kommentarer Overbygning: Logbog og portefolio. C) Personlige mål Elevsamtalen I det daglige at have fokus på elevens evne til at: samarbejde, at øve sig, at fokusere, atturde stille spørgsmål, at arbejde på klassen, alene og i grupper. Overbygning: Målsætningssamtaler med hver enkelt elev. 3-4 gange om året sendes skole/hjem-besked hjem. D) Forældresamarbejde: På teammøderne koordineres den enkelte faglærers viden om eleven. Forældresedler Afholdelse af cafémøder Skole/hjem-samtaler Præsentation af portefolio Nyhedsbreve

4 På teammøderne koordineres den enkelte faglærers viden om eleven. Skole/hjem-samtaler Skriftlig tilbagemelding på s Telefoniske henvendelser Nyhedsbreve Overbygning: På teammøderne koordineres den enkelte faglærers viden om eleven. Skole/hjem-samtaler (målsætningssamtaler) Notater fra logbog og elevens portefolio bruges i forældresamarbejdet. Nyhedsbreve og oplysning om det månedlige fravær og glemt lektier. Arbejdet med undervisningens gennemførelse: Undervisningsdifferentiering: Der udarbejdes individuelle mål, der holdes op i mod målene i Fælles Mål. Der bru ges holddeling og værkstedsundervisning med differentieret indhold. Endviere differen tieres den daglige underisning og lektier efter behov. Der udarbejdes individuelle mål, der holdes op i mod målene i Fælles Mål. Der bru ges holddeling og værkstedsundervisning med differentieret indhold. Endvidere differen tieres den daglige underisning og lektier efter behov. Overbygning: Brug af holddeling i forhold til materialer, sværhedsgrad og muligheden for særlig støtte. Endviere differentieres den daglige underisning og lektier efter behov. Målfastsættelse for den enkelte elev: Målfastsættelse formuleres i tilknytning til forældresamtalen og elevsamtalen. De laves på baggrund af elevens portefolio, teamets skriflige notater og skole/hjemarket. Målfastsættelse formuleres i tilknytning til forældresamtalen og elevsamtalen. De laves på baggrund af elevens portefolio, teamets skriflige notater og skole/hjemarket. Overbygning: Målsætningssamtaler med elev og forældre i forbindelse med forældresamtaler. 3-4 gange årligt sendes skole/hjem-besked hjem. Den løbende evaluering Generelt for alle tre faser: Den enkelte lærer fastholder løbende iagttagelser i form af noter. På teammøder udveksles observationer og der aftales evt. handling.

5 Anvendelse af holddannelsesmuligheder Generelt for alle tre faser: Der arbejdes med holddeling og værkstedsundervisning. Holddelingen og værkstedsundervisningen giver mulighed for i grupper at give eleverne mulighed for at modtage differentieret undervisning. Nogle gange laves der oldundervisning og værkstedsundervisning for at differentiere i sværhedsgrad andre gange gøres det for at tilføre undervisningen en ekstra dimension, f.eks. ved emnearbejder. Holddeling bruges også til at bryde uhentsigtsmæssige grupperinger op. 3) Hvilken form har jeres viden - og hvor findes den? Tænk fx. på referater, notater, evalueringer og testresultater. Generelt for alle faser Der laves skriftlige faglige årsplaner for alle fag, som lægges på vores intranet. Formålet med aflevering af årsplanerne er udover at fungere som dokumentation og planlægningsredskab også at give muligheden for vidensdeling f.eks. i forbindelse med en elevs faseskift. Endvidere laves der skriftlige sociale årsplaner, som også lægges på lærerintra. Specifikt for indskolingen: Daglige notater fastholdes i særligt ark (bilag 1) Notater i hver elevmappe som opbevares af læreren Testresultater sættes ind i elevmappen. Specifikt for mellemtrinnet: Testresultater opbevares af de forskellige faglærere. Referater af elevsamtaler opbevares af de respektive klasselærere. Evalueringsskiver findes hos klasselærer. Mål og billede for den enkelte elev i klassen hænger i klasseværelset. Referater af skole/hjem-samtaler findes hos fag og klasselærer. Specifikt for overbygningen: Personlige notater opbevaret af den enkelte. Referater fra teamsamarbejde lægges på lærerintra. Elevrelevante ting findes i elevens egen portefolio, f.eks. målsætning. Karakterer fra afgangsprøver opbevares på skolen. Ledelsens konklusion Vores evalueringskultur er præget af en stor mangfoldighed, men der er også en del fælles tiltag. Vigtige elementer i vores evalueringskultur er dialog, refleksion og den gensidige tillid. Mangfoldigheden er større end de fælles tiltag, og det gør, at vores evalueringskultur kunne være mere sammenhængende. Det er dog vores opfattelse, at man netop i valget af metoder søger sit læringssyn understøttet. Skolens læringssyn er ikke en entydig størrelse, og derfor har vi ikke på alle områder en evalueringskultur, der tager udgangspunkt i mål og systematisk dokumentation af resultater. Fremtidsperspektiver. Få opgbygget en mere homogen testkultur. Få lavet tydelige mål- og praksisbeskrivelse i forbindelse med, at vi har emne/projektuger. Arbejde med undervisningsdifferentiering herunder brugen af holddeling Vores skolehjemsamarbejde kan forbedre, evt. udbygges med en forældreportal.