KØBENHAVNS SAMARBEJDSPLAN 2014 FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS KØBENHAVN POLITI KØBENHAVN KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE

Transkript

1 KØBENHAVNS SAMARBEJDSPLAN FOR KØBENHAVN POLITI KØBENHAVN KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Københanvs Politi Vision og pejlemærker 4 2 De overordnede målsætninger 5 3 De strategiske prioriteter Politisøjlen Indsatsen mod rockere og bander Projekt PinPoint Task Force Pusherstreet Indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel Indsatsen i de særligt udsatte boligområder Indbrudsindsatsen Færdselsindsatsen Tyveriindsatsen Indsatsen mod gaderøverier Indsatsen mod prostitutionens bagmænd Anklagesøjlen Effektivitet i straffesagsbehandlingen Styring af sager vedr. økonomisk kriminalitet Den administrative søjle 16 4 Samarbejde med lokalsamfundet Kredsråd Lokalråd Det kriminalitetsforebyggende arbejde Særlige banderåd Nationalt EXIT-program - En vej ud Din Betjent Samarbejdet med andre myndigheder Strategiske partnerskabsaftaler i særlige byområder Radikalisering/VINK Ungesamråd Konflikrådsmægling 22 5 Afslutning 23 6 Bilag - organisationsdiagram 24 2

3 1. Indledning Politiets overordnede mission og vision sætter rammen for Københavns Politis indsats, der i mange sammenhænge og navnlig i det kriminalitetsforebyggende arbejde kun kan lykkes i tæt samarbejde med andre myndigheder og samarbejdspartnere. Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige. Med henblik på at kunne løse opgaverne professionelt, effektivt og på et højt fagligt niveau samt sikre den lokale forankring, vil Københavns Politi fortsat aktivt inddrage kommunerne, andre myndigheder, borgere, interesseorganisationer m.m. i såvel det forebyggende som det strafforfølgende arbejde. Samarbejdsplanen er grundlaget for samarbejdet i Kredsrådet. 1.1 Københavns Politi Som led i den generelle modernisering og effektivisering af Dansk Politi gennemgår Københavns Politi i øjeblikket en flerårig udviklingsproces, der med afsæt i en række eksterne analyser og interne undersøgelser skal ruste politikredsen til et faldende bevillingsniveau. Processen er forankret i en samlet udviklingsplan for Københavns Politi , som i indebærer en række organisatoriske ændringer og sammenlægninger. Der er i forbindelse med de planlagte ændringer overordnet lagt vægt på at sikre en omkostningseffektiv drift, så Københavns Politi kan udnytte sine ressourcer effektivt på tværs af hele politikredsen, opretholde et stærkt og robust beredskab og samtidig sikre en god og effektiv politibetjening af alle borgere i politikredsen. Københavns Politi vil således også efter udviklingsplanens iværksættelse fortsat være i stand til at yde en tilfredsstillende indsats i relation til borgerne i hele politikredsen. Det skal dog naturligvis bemærkes, at organisationer, som gennemfører udviklingsprojekter som det foreliggende, der indebærer store organisatoriske ændringer og sammenlægninger, erfaringsmæssigt oplever en vis produktionsnedgang i en overgangsperiode, mens der bruges ressourcer på at komme på plads i den nye organisation. Københavns Politi vil arbejde for at mindske dette mest muligt, så blandt andet centrale borgervendte funktioner som beredskab og servicecenter berøres mindst muligt. Selv om omorganiseringerne i sagens natur skaber en vis bekymring og usikkerhed blandt personalet, og i en periode tillige kan medføre et driftstab, er det Københavns Politis opfattelse, at de er helt nødvendige, hvis politikredsen i en situation med mange politimæssige udfordringer og faldende bevillinger fremover skal kunne udnytte sine ressourcer og stordriftsfordele effektivt på tværs af politikredsen og dermed kunne fastholde en god og effektiv politibetjening af alle politikredsens borgere. 3

4 1.2 Vision og pejlemærker Det er Københavns Politis vision at sikre tryghed i Danmarks hovedstad og være foregangskreds for hele dansk politi og anklagemyndighed. Det kræver en åben, resultatorienteret og innovativ politikreds, der går forrest i kriminalitetsbekæmpelsen og skaber gode rammer for en effektiv og konsekvent retshåndhævelse. Visionen tager udgangspunkt i Politiets og Anklagemyndighedens overordnede strategi, og den suppleres af seks pejlemærker for Københavns Politis overordnede prioriteringer i de kommende år: På den baggrund er det Københavns Politis hensigt at gå forrest i kriminalitetsbekæmpelsen både når det gælder den tunge organiserede kriminalitet på bl.a. rocker-/bandeområdet, og når det gælder den borgervendte kriminalitet, som berører borgerne mere direkte. Målet er at skabe gode rammer for en effektiv og konsekvent retshåndhævelse suppleret af en solid og innovativ forebyggende indsats på en måde, der sikrer en effektiv anvendelse af ressourcerne og samtidig fastholder og fortsat udvikler et godt arbejdsmiljø i Københavns Politi. Rocker- og bandekriminalitet skal bekæmpes. Alle enheder skal bidrage. Den borgervendte kriminalitet skal nedbringes og forebygges. Flere gerningsmænd skal drages til ansvar. Ressourcerne skal udnyttes effektivt. Færre hænder skal løse flere opgaver. Et godt arbejdsmiljø skal til stadighed være i fokus. Vi skal gøre, hvad vi siger og sige, hvad vi gør. 4

5 2. De overordnede målsætninger Københavns Politi er en stor organisation, der skal levere varen på mange områder, herunder ikke mindst de 3 K er : Københavnerne, Kollegerne og Kontrakten. Det nytter ikke noget at lykkes på den ene K, hvis der fejles på de andre. Rigspolitiet og Rigsadvokaten fastsætter i den årlige kredskontrakt for politikredsene en række krav, der influerer på kredsenes mål for det igangværende år. Kontrakten består bl.a. af en række mål, som har til formål at udmønte centralt fastsatte krav. Udgangspunktet for målopstillingen i resultatkontrakten i er ligesom i foregående år, de mål og fokusområder, der er fastlagt i den overordnede strategi for politi og anklagemyndighed for Kredskontrakten for fokuserer blandt andet på nogle af de forhold, der er nævnt nedenfor. Målene og strategierne for opgavevaretagelsen i Københavns Politi tager derfor i vidt omfang afsæt i centrale udmeldinger fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, men suppleres herudover med lokalt forankrede målsætninger/fokusområder, som fastlægges med baggrund i lokale myndigheders og lokalbefolkningens behov, hvilket i løbet af året kan medføre en omlægning og prioritering, som tager højde for udviklingen i politikredsen. Københavns Politi har derfor fastsat en række strategiske prioriteter, der med hvert deres fokusområde skal bidrage til at sikre, at politikredsen når de fastsatte mål. 5

6 3. De strategiske prioriteter og fokus områder for Københavns Politi Strategier og mål for Københavns Politi er overordnet opdelt på de tre hovedsøjler, der findes i politikredsen (det politioperative område, anklagemyndighedens ansvarsområde og det administrative område). I relation til samarbejdsplanen skal følgende forhold særligt fremhæves: 3.1 Politisøjlen Københavns Politi har på det politimæssige område følgende strategiske prioriteter og fokusområder: Indsatsen mod rockere og bander Projekt PinPoint Task Force Pusherstreet Indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel Indsatsen i de særligt udsatte boligområder Indbrudsindsatsen Færdselsindsatsen Tyveriindsatsen Indsatsen mod gaderøverier Indsatsen mod prostitutionens bagmænd 6

7 Der er opstillet følgende overordnede strategier og mål på de enkelte områder: Indsatsen mod rockere og bander Kriminalitetsområdet er særdeles komplekst, og konfliktsituationen kan hurtigt ændres fra dag til dag, blandt andet grundet den ustabilitet, der ligger i relationen mellem rocker- og bandegrupperingerne. Gennem en intensiv politiindsats kan antallet af skyderier og sammenstød forsøges minimeret, men et mere grundlæggende opgør med rocker- og bandemiljøet, og den kriminalitet, der udgår herfra, kan kun opnås gennem en langsigtet, tværsektoriel og flerstrenget indsats. Københavns Politi vil derfor i videreføre den generelle rocker-bandeindsats og i den forbindelse blandt andet satse på tre prioriterede delindsatser: 1. Operation PinPoint på indre Nørrebro. 2. Task Force Pusherstreet på Christiania. 3. Utryghed og narkotikahandel i hele byen. Målet er at stille de kriminelle til regnskab for deres handlinger, øge trygheden i de særligt udsatte områder og hindre rekruttering til miljøet. Gennem den generelle rocker- og bandeindsats, PinPoint og Task Force Pusherstreet-indsatsen samt indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel vil Københavns Politi i gennemføre en 360 graders indsats rettet mod denne centrale indtægtskilde for den organiserede kriminalitet. Dette skal blandt andet ske på følgende måde: 1. Intensiv efterforskningsmæssig indsats, bl.a. på baggrund af systematiske analyser. 2. Præventive tiltag og forstærket samarbejde med kommunerne for at hindre rekruttering til rocker- og bandegrupperingerne. 3. Tværsektorielt samarbejde for at hjælpe så mange som muligt ud af miljøerne, bl.a. gennem exit-programmer. 4. Massivt samarbejde med andre politikredse, Task Force Øst og andre myndigheder, herunder med SKAT for at afdække rocker- og bandemedlemmers økonomiske og skattemæssige forhold ( Al Capone modellen). 5. Synlig og fokuseret efterforskningsmæssig indsats i de særligt udsatte boligområder. 7

8 Projekt PinPoint Et af de redskaber, som Københavns Politi vil bringe i anvendelse for at fastholde og forstærke bekæmpelsen af rocker- og bandeproblemerne i lokalmiljøet, er Projekt PinPoint. Ved hjælp af en analysebaseret metode til bekæmpelse af bandekriminalitet, vil Københavns Politi søge at afdække årsagsfaktorer i forhold til den organiserede bandekriminalitet på indre Nørrebro, således at alle tværmyndighedsmæssige indsatser på området fremadrettet målrettes bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminaliteten. Moniteringer og analyser skal således identificere rocker- og bandemedlemmer og deres roller i konflikter mv. Målet er at gøre det uattraktivt for potentielle bandemedlemmer at lade sig rekruttere. Samtidig er det hensigten, at den præventive indsats og involvering af familierne til de potentielle unge samt en række eksterne interessenter, kan være med til at presse de unge ud af miljøet og væk fra en kriminel løbebane. Dette skal blandt andet ske på følgende måde: 1. Kortlægning og analyse, herunder identifikation af bandemedlemmer og medløbere. 2. Efterforskning af kriminelle aktiviteter forøvet af ledende og toneangivende personer i miljøet. 3. Særlige kriminalpræventive aktiviteter sammen med Københavns Kommune og i SSP-regi rettet mod unge i miljøet. 4. Målrettede aktiviteter for at hjælpe unge ud af bandemiljøet. 5. Intensiv dialog med andre myndigheder, beboerforeninger, klubber mv. som bl.a. tryghedsskabende foranstaltninger. 8

9 Task Force Pusherstreet Et af de væsentligste incitamenter for den organiserede kriminalitet i København er den økonomiske gevinst ved salg af euforiserende stoffer, herunder hashhandlen i Pusherstreet på Christiania. Samtidig er de kriminelle grupperingers adfærd på Christiania præget af vold, magtdemonstrationer og anden utryghedsskabende adfærd. Københavns Politi ønsker gennem en række indsatser at gøre hashhandlen i Pusherstreet uattraktiv for derigennem at presse og svække de kriminelle grupperinger, der står bag hashhandlen og samtidig styrke de lovlydige og samarbejdende kræfter i området. Det skal blandt andet ske på følgende måde: 1. En formaliseret og koordineret dialog med bl.a. Christianias fondsbestyrelse og andre myndigheder. 2. Synlig patruljering i randområdet til Christiania, for at gøre det risikofyldt at købe hash i Pusherstreet. 3. Målrettet efterforskningsmæssig indsats mod organiserede grupperinger og enkeltpersoner. 4. Synlig patruljering på Christiania og udbredelse af Din Betjent. 5. Lokalpolitiindsats i området. Indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel Med det øgede pres på hashandelen på Christiania og den organiserede kriminalitet i byen generelt, er der risiko for, at der i København opstår et mere synligt og utryghedsskabende marked med salg af hash og narkotika på lokaliteter eller steder i det offentlige rum, der ikke hidtil - eller kun i begrænset omfang - har været kendt for handel med stoffer. Organiseret handel med euforiserende stoffer er utryghedsskabende for beboere og besøgende i områderne, da pusherne og deres vagter ofte ikke tolererer andres tilstedeværelse i områderne og udsætter almindelige borgere for chikane og trusler. Københavns Politi ønsker at gøre det så risikofyldt og uattraktivt som muligt at være en del af hashmarkedet for såvel købere og sælgere som leverandører. Det skal blandt andet ske på følgende måde: 1. Kortlægning, analyse og monitering bl.a. i forhold til områder, leverandører og bagmænd. 2. Målrettede politiaktioner og systematisk synlig patruljering omkring kendte salgssteder. 3. Fokuseret efterforskning og retsforfølgning af sælgere og bagmænd, samt fjernelse af salgssteder. 4. Målrettede præventive tiltag over for unge under 18 år, der er i risiko for rekruttering til miljøet, herunder hjemmebesøg. 5. Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere, bl.a. Københavns Kommune. 9

10 3.1.2 Indsatsen i de særligt udsatte boligområder Med den landsdækkende indsats i de særligt udsatte boligområder (SUB) har politiet gennem de seneste år intensiveret indsatsen for at skabe ro, sikkerhed og tryghed for beboerne i disse boligområder samt hindre rekruttering til det kriminelle miljø. I København er der på baggrund af trusselsvurderinger udpeget fem udsatte boligområder - Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Tingbjerg, Folehaven og Remisevænget. Områderne er, ud over et generelt højt kriminalitetstryk, hver især belastet af forskellige kriminalitetsarter. Københavns Politi ønsker i at fortsætte den intensive indsats i SUB-områderne. Den præventive indsats i SUB-områderne har navnlig til formål at forhindre, at børn og unge i SUB-områderne opnår tilknytning til de miljøer, hvorfra kriminaliteten og den utrygheds- og uroskabende adfærd udspringer. Det skal blandt andet ske på følgende måde: 1. Målrettede politiaktioner og patruljevirksomhed samt præventiv kampagnevirksomhed. 2. Sammen med relevante eksterne aktører at udarbejde anbefalinger til nye initiativer til sikring af tryghed i SUBområderne Indbrudsindsatsen Indbrud i privat beboelse er en meget krænkende oplevelse for den enkelte ramte. Trods en succesfuld politiindsats og et kontinuerligt fald gennem de seneste år, oplever for mange borgere i København stadig at blive udsat for netop denne kriminalitetsform. Det er Københavns Politis ønske at nedbringe antallet af anmeldte indbrud i København yderligere, og at sikre en effektiv retsforfølgning af gerningsmænd og hælere. På den måde ønsker Københavns Politi at sende et stærkt signal til såvel indbrudstyvene som til hælerne om, at indbrud i privat beboelse og de deraf afledte økonomiske gevinster ikke tolereres. Derudover skal en forebyggende indsats øge befolkningens opmærksomhed på egne præventive muligheder for at forebygge indbrud i boligen. Det skal blandt andet ske på følgende måde: 1. I regi af EAS udarbejdes løbende kriminalitetsanalyser på området. 2. Målrettet og effektiv efterforskning mod såvel indbrudstyvene som hælerne, herunder særligt i forhold til den organiserede del af området. 3. Udfinde og reducere antallet af opholdssteder for indbrudskriminelle mv. 4. Målrettede politiaktioner og patruljevirksomhed, herunder i de særligt udsatte boligområder. 5. Kampagnevirksomhed som en del af den præventive indsats. 6. Samarbejde og involvering af eksterne interessenter. 10

11 3.1.4 Færdselsindsatsen Det overordnede mål med Københavns Politis færdselsindsats er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Med indsatsen vil Københavns Politi med baggrund i færdselsanalyser sætte ind over for de forseelser der medfører flest tilskadekomne i trafikken, og herigennem øge den generelle bevidsthed om en sikker færdselskultur samt fremme en god trafikadfærd blandt alle typer af trafikanter i København. Københavns Politis færdselsindsats i vil derfor i videst muligt omfang være analysebaseret og fokuseret på de indsatser, hvor man får mest trafiksikkerhed for pengene. Dette skal blandet andet ske gennem: 1. Målrettet indsats og hurtig retsforfølgning over for særligt trafikfarlige forseelser i en koordineret indsats på tværs af politikredsens forskellige enheder. 2. Gennemførelse af en bred og målrettet ATK-indsats for at nedbringe gennemsnitshastighederne og dermed uheldsfrekvensen. 3. Nationale og lokalt fastlagte færdselskontrolaktioner. 4. Daglig, synlig patruljering og indsats over for trafikforseelser, herunder med særligt fokus på spirituskørsel og kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. 5. Anvendelse af færdselsindsatsen til understøttelse af andre prioriterede politindsatser i byen 11

12 3.1.5 Tyveriindsatsen København er som metropol generelt en tryg by med et rigt og mangfoldigt by- og natteliv. Der har imidlertid i de senere år desværre kunnet konstateres en markant stigning i antallet af begåede tyverier. Særligt lomme- og tricktyverier er et problem og udføres ofte af mere eller mindre organiserede grupperinger af udenlandske kriminelle i tilknytning til anden utryghedsskabende adfærd som betleri, trickspil, mv. Stigningen i den type kriminalitet er et generelt problem i Europa, hvor tilsvarende stigninger kan konstateres i flere at Europas større byer. Udviklingen skaber utryghed hos både beboere og besøgende i København. Bekæmpelsen af denne type kriminalitet er vanskelig, fordi tyveriområdet er komplekst med mange forskellige gerningsmænd, stor diversitet i metoder samt meget begrænsede opklaringsmuligheder. Den er derfor traditionelt kendetegnet ved en meget lav opklaringsprocent (sigtelsesprocent). Gerningsmændene er, som nævnt, ofte udlændinge fra bl.a. Østeuropa, som er vanskelige og omkostningstunge at retsforfølge, ligesom straf ikke ses at have en nævneværdig afskrækkende eller præventiv effekt. Københavns Politi ønsker at nedbringe antallet af tyverier og at øge trygheden blandt borgerne, de forretningsdrivende og turisterne i København. Dette skal blandt andet ske på følgende måde: 1. I regi af EAS at foretage kortlægning og analyse af kriminalitetsområdet. 2. Fokuseret efterforskningsmæssig indsats mod navnlig den organiserede del af tyverierne og aftagerleddet. 3. At udfinde og reducere antallet af opholdssteder for gerningsmændene til tyverierne mv. 4. Målrettede politiaktioner og patruljering som tryghedsskabende og præventive tiltag. 5. Hurtig og effektiv retsforfølgning, herunder udvisning af udenlandske kriminelle hvor betingelserne er tilstede. 12

13 3.1.6 Indsatsen mod gaderøverier At blive udsat for et røveri er en voldsom og ofte traumatiserende oplevelse. Desværre oplever flere at blive udsat for et gaderøveri i København, hvor navnlig unge i aldersgruppen år er udsatte. Der er for en stor dels vedkommende tale om røveri af smartphones, der er et let omsætteligt udbytte. Københavns Politi ønsker i at nedbringe antallet af gaderøverier for herigennem at øge trygheden blandt borgere og besøgende i København og sikre, at færre udsættes for de voldsomme psykiske følger, et røveri kan medføre. Københavns Politi vil derfor sikre, at der politioperativt er særskilt fokus på nedbringelse af antallet af gaderøverier gennem dels udfindelse og konsekvent retsforfølgning af gerningsmænd og bagmænd til røverierne, dels gennem målrettede kriminalpræventive tiltag. Det skal ske på følgende måde: 1. Kortlægning og analyse i relation til bl.a. fremgangsmåde, tid og sted samt gerningsmandsprofil. 2. En effektiv efterforskningsmæssig indsats, især i relation til afsætningsleddet for de røvede genstande. 3. Målrettede politiaktioner og forebyggende indsatser mod særligt udsatte områder. 4. Præventive kampagner og aktiviteter, der skal støtte op omkring forurettede og vidner. 5. Involvering af eksterne interessenter og samarbejdspartnere Indsatsen mod prostitutionens bagmænd Globalt udgør handel med mennesker en betydningsfuld del af den organiserede kriminalitet. Ofre for menneskehandel misbruges til seksuel udnyttelse, tvangsarbejde og andre former for slavelignende forhold. I Danmark har menneskehandel navnlig fundet sted i forhold til voksne kvinder, der handles til prostitution, men der har også været enkelte eksempler på unge under 18 år, der er menneskehandlet til prostitution eller tvangsarbejde. I København findes der flere bordeller og flere prostituerede fra udlandet end noget andet sted i Danmark. Det er Københavns Politis ønske at bekæmpe handlen med mennesker ved at drage de kriminelle grupperinger og enkeltpersoner, der beskæftiger sig hermed, til ansvar for deres handlinger. Københavns Politi ønsker gennem indsatsen at sende et stærkt signal til bagmændene om, at handel med mennesker under ingen omstændigheder tolereres. Det skal blandt andet ske på følgende måde: 1. Kortlægning og analyse af kriminalitetsområdet. 2. Kontrolvirksomhed i forhold til bordeller og gadeprostituerede. 3. Efterforskningsmæssig indsats og retsforfølgning af bagmænd. 4. Involvering af andre myndigheder og eksterne interessenter i øvrigt, herunder Center mod menneskehandel. 13

14 3.2 Anklagesøjlen For at sikre, at der i Københavns Politi er den nødvendige sammenhæng mellem de prioriterede operationer og en hurtig og effektiv retsforfølgning af gerningsmænd og bagmænd til den begåede kriminalitet, vil alle de politioperativt prioriterede indsatsområder tillige blive prioriteret i Anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden vil i den forbindelse have særskilt fokus på arrestantsagsbehandlingen, nødvendig udstrækning af varetægtsfængslinger, udvidet anvendelse af straksdomme og udvisning af kriminelle udlændinge i henhold til gældende bestemmelser. For at få den bedst mulige behandling af sagerne, skal der ske en tæt involvering af Anklagemyndigheden i det operative planlægningsarbejde, herunder koordinering af ressourceanvendelsen ved aktioner på tværs af politisøjlen og Anklagemyndigheden. Ud over sikring af sammenhængen til de særligt politioperative prioriterede indsatsområder opstilles tillige specifikke strategiske prioriteter for Anklagemyndigheden: Effektivitet i straffesagsbehandlingen Styring af sager vedrørende økonomisk kriminalitet 14

15 3.2.1 Effektivitet i straffesagsbehandlingen Justitsministeriet og Rigsadvokaten fastlagde i 2012 et flerårigt mål om forøgelse af Anklagemyndighedens produktivitet med 5 pct. over flerårsaftaleperioden Uanset om man er gerningsmand, forurettet eller vidne, er en verserende straffesag en belastning. Derfor vil Københavns Politi også i have fokus på effektivisering af sagsgange og procedurer i Anklagemyndigheden. Samtidig ønsker Københavns Politi gennem et tværorganisatorisk effektiviseringsprojekt at øge kvaliteten af Københavns Politis sagsproduktion samt nedbringe den gennemsnitlige alder på de ældste sigtedesager, til gavn for alle de i sagerne involverede parter. Det skal blandt andet ske på følgende måde: 1. Månedlig opfølgning af stykprisen pr. vægtet sag (produktiviteten) samt løbende revidering og effektivisering af produktiviteten. 2. Systematisk og analytisk fokusering på sigtedesager. 3. Implementering af et tværorganisatorisk samarbejde om kvalitetssikring af POLSAS sager i politisøjlen og i Anklagemyndigheden (QA projekt) Styring af sager vedrørende økonomisk kriminalitet Siden 2009 har politiet og Anklagemyndigheden haft et særligt fokus på styring af større sager vedrørende økonomisk kriminalitet, såvel efterforskningsmæssigt som i Anklagemyndigheden. Sagerne er ofte komplicerede og mangler i modsætning til de fleste andre kriminalitetstyper ofte ydre kendetegn, som klart viser, at der er tale om lovbrud. Københavns Politi har gennem de senere år øget produktionen og nedbragt sagsbehandlingstiderne generelt inden for sager vedrørende økonomisk kriminalitet. Københavns Politi ønsker at fastholde fremdriften i større sager vedrørende økonomisk kriminalitet og forbedre sagsbehandlingstiderne, for derved at sende et stærkt signal til gerningsmændene om, at Københavns Politi har stor fokus på denne stigende kriminalitetsform. Det skal blandt andet ske på følgende måde: 1. Organisatorisk styrkelse af afdelingen for økonomisk kriminalitet, herunder oprettelse af sektionen for større sagskomplekser og sektionen for quick-sager, samt styrkelse af advokaturet for Økonomisk Kirminalitet. 2. I samarbejde med SØIK og Statsadvokaten i København at styrke fremdriften i større sager. 15

16 3.3 Den administrative søjle De centrale administrative funktioner i Københavns Politi skal understøtte driften og udviklingen af politikredsens varetagelse af kerneopgaverne i henholdsvis politisøjlen og den lokale anklagemyndighed. Funktionerne løses af Afdelingen for strategi og styring, Personaleafdelingen, Økonomiafdelingen og Ledelsessekretariatet. Understøttelse af driften af kerneopgaverne sker bl.a. gennem personaleadministration, udarbejdelse og formidling af ledelsesinformation, økonomistyring og -forvaltning, logistik, It-drift og udvikling, organisationsudvikling, generel ledelsesstøtte samt formidling og understøttelse af information og kommunikation samt administrativ sagsbehandling i øvrigt. For at sikre en ressourcebevidst anvendelse af en række ydelser, er der internt i Københavns Politi iværksat en række initiativer og styringsprocesser, der i videst muligt omfang skal sikre den mest optimale ressourceanvendelse i understøttelsen af politikredsens kernefunktioner. Disse processer understøtter den generelle modernisering og effektivisering af Dansk Politi, herunder Københavns Politi, der skal ruste politikredsen til et faldende bevillingsniveau i en tid, hvor opgaverne ikke bliver færre eller mindre komplekse. Det fortsatte arbejde med at effektivisere opgaveløsningen i Københavns Politi er derfor af helt afgørende betydning for politikredsen og dermed også dens borgere i den kommende tid. Det er i den forbindelse vigtigt, at det er politiet selv, der prioriterer indsatsen på dette område, således at den kan udføres i en fleksibel og bevægelig ramme. 16

17 4. Samarbejde med lokalsamfundet 4.1 Kredsråd Kredsrådet sætter den strategiske retning for det lokale samarbejde på politiets område. Kredsrådet drøfter derudover spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, udviklingen i kriminaliteten og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet. Disse drøftelser vil ofte ske på baggrund af politiets analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen. På den baggrund kan kredsrådet diskutere, om der er behov for at sætte ind over for konkret opståede problemer eller på større indsatsområder, hvor der er et særligt behov for, at politiet og kommunerne koordinerer deres indsats. Dette kan munde ud i, at kredsrådet fastlægger strategier for områder, hvor der lokalt skal forebygges eller bekæmpes kriminalitet. Det følger af retsplejelovens 113, at politidirektøren årligt skal udarbejde nærværende plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter forudgående drøftelse i Kredsrådet. Det er i denne forbindelse Kredsrådets opgave at sikre sammenhæng mellem den vedtagne samarbejdsplan og kommunernes politik på en række områder, herunder sundhedsforebyggelse, misbrugspolitik, ungdomspolitik, undervisning, sociale indsatser over for børn og unge og fritidspolitik. Herudover skal Kredsrådet løbende sikre sig overblik over kriminalitetssituationen og udviklingen i politikredsen og på denne baggrund vurdere, hvilke foranstaltninger, der eventuelt som fællesprojekt bør iværksættes. I forbindelse med samarbejdet i Kredsrådet etableres og udbygges både nye og igangværende fora og fælles projekter, såsom f. eks. Center for Sikker By i Københavns Kommune og en række tværsektorielle netværk i øvrigt. I tilknytning hertil er udviklet et tryghedsindeks, der løbende tager temperaturen på tryghedsniveauet i København. Det anses af væsentlig betydning, at der ved møderne i Kredsrådet er mulighed for at drøfte, udrede og skabe forståelse for eventuelle problemstillinger, der måtte være opstået i det daglige samarbejde parterne imellem. Det er i den forbindelse Københavns Politis ambition, at politikredsen når reorganiseringen i løbet er faldet på plads kan intensivere, udvikle og strømline samarbejdet med kommunerne yderligere. 4.2 Lokalråd I forbindelse med politikredsreformen og indførelse af Kredsråd blev der samtidig lagt op til, at det kommunale og politimæssige samarbejde i hver kommune blev forankret i et samarbejdsforum benævnt som lokalråd. I Københavns Politikreds blev det sammen med de kommunale samarbejdspartnere i Københavns, Dragørs og Tårnbys kommuner besluttet i stedet at opretholde de allerede eksisterende og velfungerende samarbejdsfora mellem kommune og politi. I Frederiksberg Kommune var der et ønske om at oprette et egentligt lokalråd, hvilket herefter blev etableret. Lokalrådet på Frederiksberg mødes halvårligt til drøftelser af samarbejdet i Frederiksberg Kommune. Det er vurderingen, at der er gode erfaringer med samarbejdet i lokalrådet på Frederiksberg. 17

18 Beslutningen om den særlige struktur i Københavns Politikreds er begrundet med Københavns Politikreds størrelse og de mangeartede opgaver, der knytter sig til en hovedstad. Hertil kommer, at der i en stor del af kredsen allerede var etableret særdeles velfungerende samarbejdsfora, som det ville være mest hensigtsmæssigt at opretholde. De mange fora i den øvrige del af politikredsen, hvor der er et tæt og formaliseret samarbejde med lokalsamfundet, benævnes alle som lokalråd. I politikredsens samarbejde indgår således blandt andet SSP-kontaktudvalgene og andre tværsektionelle fora, såsom PSP-samarbejdet, samarbejdet på trafik- og skatteområdet mv. 4.3 Det kriminalitetsforebyggende arbejde Et af de mest centrale punkter, hvor politiet og samarbejdsparterne har en fælles interesse i at etablere et intenst samarbejde, er det kriminalitetsforebyggende arbejde. I dette arbejde indgår alle aktører, der har indflydelse på en eventuel kriminalitetsudvikling, herunder navnlig skoler, socialforvaltning, familie og det psykiatriske system, men også boligforeninger, grundejerforeninger og fritids-/sportsforeninger. I denne sammenhæng indgår navnlig SSP-samarbejdet og PSP-samarbejdet, som er lokalt forankret i politikredsen. Ikke mindst et særdeles velfungerende SSP-samarbejde i politikredsen bør fremhæves for hurtigt og effektivt at være i stand til at sætte ind over for uroskabende situationer i byområder eller enkeltindivider, hvor en særlig indsats skønnes påkrævet. Det er en forudsætning på dette område, at der eksisterer et så tæt samarbejde, som tilfældet er, for at sikre en fælles og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Københavns Kommunes etablering af Center for Sikker By bør i den forbindelse fremhæves, idet der herigennem er tilvejebragt et organ, der hurtigt og effektivt typisk også i samarbejde med SSP kan bidrage til gennemførelsen af fælles kriminalitetsforebyggende indsatser. Indsatsen koordineres gennem en styregruppe med chefrepræsentanter fra de enkelte forvaltninger, Københavns Politi og SSP-sekretariatet. Hotspot-indsatsen, hvor der tidligere er gennemført to projekter i Valby, vil blive fortsat også i på henholdsvis Indre og Ydre Nørrebro. Indsatsen har med udgangen af løbet i alt 4 år. Det bemærkes i øvrigt, at man ved at samordne de kriminalpræventive indsatser med de kommunale indsatser opnår, at der opbygges et beredskab til at tage sig af de problemer med kriminalitet og uro, som under alle omstændigheder vil opstå, uanset kvaliteten af den kriminalpræventive indsats, ligesom der opbygges en tradition for et samarbejde på tværs, som kan bidrage til øget sammenhængskraft i indsatsen, fleksibilitet i forhold til nye udfordringer og til dynamik og nytænkning. Netop det særdeles vigtige og gode kriseberedskabssamarbejde, som er oparbejdet mellem Københavns Politi og kommunerne, er der mellem parterne enighed om at fremhæve, ligesom der er enighed om betydningen af at fastholde dette. Endvidere anses det for væsentligt, at dialogen om udviklingen i radikale miljøer fastholdes i det såkaldte VINK-program, jf. nærmere herom nedenfor. 18

19 4.4 Særlige banderåd I forbindelse med regeringens initiativer vedrørende indsatsen mod den aktuelle bandekonflikt blev der i 2009 oprettet særlige lokale banderåd i de relevante områder. Banderådene er et forum, hvor man løbende kan drøfte konkrete tryghedsskabende tiltag og initiativer, der kan målrette og uddybe den lokale præventive indsats for at bryde tilgangen til banderne. Fokus skal være på helt unge potientielle bandemedlemmer. Som udgangspunkt skal sociale myndigheder, skoler, lokale beboerrepræsentanter, repræsentanter for fritidsklubber mv., fædregrupper og andre lokale netværksgrupper deltage i samarbejdet. Der er i Københavns politikreds oprettet i alt fire banderåd. Den aktuelle bandekonflikt udgør et ganske særligt utryghedsskabende problem. På den baggrund er der etableret et særligt samarbejde i regi af Sikker By indsatsen, der har til formål at styrke indsatsen med henblik på at forebygge kriminalitet og rekruttering til disse uro- og utryghedsskabende grupper. I den forbindelse er der implementeret et bandeexitprogram, hvortil der indtil videre er visiteret et større antal unge. I tilknytning hertil har regeringen med udsendelsen af en rammemodel lagt op til et styrket myndighedssamarbejde i forhold til bande- og rockermedlemmer, som ønsker at forlade det kriminelle miljø. Et centralt element i rammemodellen er, at der i den enkelte politikreds efter behov etableres en exit-enhed. Implementeringen heraf forudsætter involvering af de relevante kommuner og er selvsagt specifikt i forhold til Københavns Kommune koordineret i forhold til de allerede iværksatte initiativer på exit-området, jf. nedenfor. 4.5 Nationalt exit-program En vej Ud Københavns Politis Exit-enhed er forankret i Den Kriminalpræventive Afdeling, hvor den administrative exit-koordinator i et tæt samarbejde med den operative exit-koordinator fra Bandeenheden er ansvarlig for koordinationen af exit-indsatsen, der er målrettet til de personer, som Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter til enhver tid har registreret som tilknyttet de forskellige rocker- og bandegrupperinger i Danmark, hvilket vil sige fuldgyldige medlemmer af rocker- og bandegrupperingerne. Rammemodellen forudsætter et målrettet koordineret myndighedssamarbejde mellem Politiet og repræsentanter fra Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Københavns Fængsler. Samarbejdet skal gennemføres indenfor rammerne af gældende lovgivning og inden for de nuværende økonomiske rammer. Et rocker-/bandemedlem med bopæl i København Politikreds, som giver udtryk for et ønske om at forlade det kriminelle miljø, får tilknyttet en primær og en sekundær exit-kontaktperson fra enten Bandeenheden eller fra DKA. Disse kontaktpersoner har til opgave og ansvaret for at indlede en dialog med exit-kandidaten og relationsarbejde med den pågældende for at kunne vurdere kandidatens motivation til at forlade bandemiljøet. Københavns Kommunes selvstændige exit-program, der er i placeret hos Enheden for Kriminalpræventive Projekter (EKP), er målrettet personer i alderen fra år, som er borgere i København. Personerne kan have større eller mindre tilknytning til de forskellige rocker- og bandegrupperinger og der kan således være en 19

20 vis overlapning af målgruppen, som det nationale exit-program henvender sig til. I tilfælde af, at borgeren er en NEC-registreret person, giver EKP i forbindelse med visiteringen borgerne information og indblik i det nationale exit-program. 4.6 Din Betjent Grundtanken i organiseringen af lokalpolitiindsatsen er, at alle borgere og interessenter i København Politis område har en politimand, der tager sig af deres lokalområde arbejdsmetoden kaldes Din Betjent. Nogle sektorer vil have flere lokalbetjente tilknyttet, men der vil altid være én ansvarlig betjent for den enkelte sektor. Denne organisering af lokalpolitiet blev påbegyndt i 2009 på Nørrebro og er i 2010 og 2011 blevet udvidet til at omfatte i alt 21 sektorer i bydelene Nørrebro, Østerbro, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse samt hele Frederiksberg kommune. Disse byområder og sektorer henhører alle under Station Bellahøjs dækningsområde. Udbredelsen af Din Betjent til resten af Københavns Kommune og Tårnby og Dragør kommuner er gennemført, således at ordningen nu er gennemført for hele Københavns Politis geografiske dækningsområde. Ordningen vurderes løbende i forbindelse med de justeringer, der affødes af den dynamiske udviklingsplan, der arbejdes med i tilknytning til en kontinuerlig tilpasning af København Politis samlede organisation under hensyntagen til ressourcer og opgaver. Der er fra Københavns Kommunes side afsat midler til at understøtte samarbejdet med Københavns Politi, herunder til en styrkelse af samarbejdet mellem de lokale politimedarbejdere tilknyttet Din Betjent og kommunens lokale medarbejdere, herunder gadeplans- og klubmedarbejdere. 4.7 Samarbejdet med andre myndigheder m.v. Der findes ud over det beskrevne en lang række samarbejdsrelationer med kommunerne, andre offentlige myndigheder, institutioner, foreninger mv. Dette samarbejde foregår i både offentligt og privat regi, ligesom samarbejdet fungerer såvel i formaliseret form som på en mere uformel måde. Det er af afgørende betydning, at disse samarbejdsfora bevares og i fornødent omfang løbende udvikles og justeres. Både de enkelte politistationer i Københavns Politi (Station Amager, Station Bellahøj og Station City), Efterforskningsenheden og Specialenheden er afhængig af samarbejdsrelationen repræsenteret i disse samarbejdsfora. Det samme gælder for så vidt angår Den Kriminalpræventive Afdeling, ligesom Københavns Politis centrale ledelse indgår i en lang række samarbejdsfora af forskellig art. 4.8 Strategiske partnerskabsaftaler i særlige byområder Som eksempler på allerede iværksatte væsentlige tværgående samarbejdsprojekter kan nævnes de tværsektorielle strategiske partnerskabsaftalerne i relation til Tingbjerg, Amager og Indre Nørrebro sidstnævnte i form af det tidligere omtalte projekt PinPoint, der har til formål at bidrage til at nedbringe kriminaliteten og øge den oplevede tryghed i disse områder. Partnerskaberne er indgået mellem Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, relevante boligselskaber og Fællesråd m.fl. Det konstruktive samarbejde med Københavns Kommune, der er etableret i relation til Tryg By bl.a. omkring problematikken med det stigende antal gaderøverier, hvor der i sagerne typisk fi- 20

21 gurerer unge gerningsmænd og unge forurettede fortsættes i. I den planlagte indsats for at mindske denne kriminalitetsart fokuseres der udover på gerningsmændene også på gerningsmændenes netværk og de forurettede i sagerne. I 2012 blev der etableret et koordineringssekretariat i Den Kriminalpræventive Afdeling, der koordinerer og indsamler viden omkring voldsrelaterede emner som eksempelvis vold i nære relationer, hadforbrydelser, diskrimination, æresforbrydelser og husspektakler. Konfliktråd og offerrådgivning er ligeledes indeholdt i sekretariatets arbejdsopgaver, idet voldsrelaterede emner ofte bliver behandlet i disse fora. 4.9 Radikalisering/VINK VINK, der er forkortelsen for Viden Inklusion, er et program under Københavns Kommune, der har til formål at informere, rådgive og støtte kommunens frontpersonale, så de gennem deres kontakt til unge kan forebygge radikalisering og ekstremisme blandt unge i København. DKA og VINK har et samarbejde, hvor VINK især bruger DKA s erfaring med den generelle forebyggende indsats og kendskab til det tværfaglige samarbejde omkring de unge. VINK har i 2011 været sparringspartner for frontpersonale og haft samtaler med bekymrende unge. Der har været en stigning i antallet af sager, og DKA har været inddraget i flere af dem. Derudover har der løbende været workshops med borgere, hvor emner som ekstremisme, medborgerskab, inklusion mm. drøftes. VINK har indgået en samarbejdsaftale med SSP-sekretariatet, der betyder, at bekymringer, som VINK modtager om enkelte unge, kan tages op i de lokale SSP-udvalg som enkeltsager. VINK tilbyder at klæde alle SSP-lokaludvalg og ledergrupper på med generel viden om, hvad politisk og religiøs radikalisering er, og give SSP repræsentanterne værktøjer til at gå i dialog med unge i forhold til bekymrende adfærd. VINK har et tæt samarbejde med et lignende program i Århus med det formål at styrke udviklingen af indsatser, metoder og det tværfaglige samarbejde. Der er nu taget skridt til, at radikaliseringsforebyggelsen også skal have opmærksomhed i PSP samarbejdet, idet der fremadrettet ønskes et større fokus på problemstillingen vedrørende psykisk syge og dermed ofte meget sårbare personers risiko for at udvikle vrangforestillinger, der kan medføre ekstremistiske og radikaliserende synspunkter. Endvidere kan der være bekymring for, at samme personkreds kan blive udsat for rekruttering til radikaliserede miljøer. Det der har optaget samarbejdet mest i 2013 er problemstillingen omkring danskere og udlændinge bosiddende i Danmark, der drager til Syrien for at deltage i den væbnede kamp. PET har oplyst, at omkring 80 personer fra Danmark deltager eller har deltaget i krigen. DKA har haft fokus på flere unge under 18 år, der har ytret ønske om, eller allerede er rejst til det borgerkrigshærgede land. Samtidig er der udfærdiget handleplaner for, hvordan der kan etableres efterværn for personer, der vender tilbage til Danmark efter at have deltaget i krigshandlingerne og har et ønske om hjælp. VINK har sammen med DKA arrangeret temamøder for frontpersonale i Københavns Kommune og politiet, hvor der er sat fokus på problemstillingen. 21

22 4.10 Ungesamråd Den tidligere regering fremlagde i oktober 2009 udspillet Mere konsekvens, opfølgning og omsorg en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet. I dette udspil indgår en lang række tiltag, der bygger på anbefalinger fra Ungdomskommissionen i betænkning nr. 1508/2009 om indsatsen mod ungdomskriminalitet. Et af forslagene vedrørte etablering af ungesamråd, der skal sikre, at de involverede myndigheder tidligt informeres om sager mod unge under 18 år og dermed hurtigere kan iværksætte nødvendige tiltag. Det blev på denne baggrund besluttet, at der skulle etableres ungesamråd i samtlige politikredse. Rigsadvokaten foranledigede, at politidirektørerne tog initiativ til en drøftelse af ungesamråd i det lokale Kredsråd. I relation til organiseringen af ungesamråd er der lagt op til, at et ungesamråd som udgangspunkt skal bestå af faste repræsentanter fra blandt andet de berørte kommuner, sikrede institutioner i politikredsen, Kriminalforsorgen i Frihed samt en eller flere sagkyndige. Herudover deltager en repræsentant fra anklagemyndigheden. Blandt ungesamrådets hovedopgaver er udarbejdelse af indstillinger til brug for anklagemyndighedens sanktionspåstand og rettens sanktionsvalg i konkrete straffesager mod unge under 18 år. Herudover skal ungesamrådet udarbejde indstillinger om det mest hensigtsmæssige anbringelsessted, hvis den unge idømmes en ubetinget frihedsstraf, eller der er tale om idømmelse af ungdomssanktion i medfør af straffelovens 74 a. Ved kredsrådsmødet den 14. september 2010 var der enighed om, at der skulle oprettes ét ungesamråd for hele politikredsen, og at Københavns Kommune skulle tage initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe. De videre drøftelser om organiseringen af ungesamrådet afventede indledningsvis indgåelse af en aftale om de økonomiske forhold mellem Kommunernes Landsforening og Justitsministeriet. Efter at der var indgået aftale om økonomisk kompensation, indledte Københavns Kommune drøftelser med de øvrige implicerede parter, herunder Københavns Politi, om etableringen af et ungesamråd. Ungesamråd blev herefter etableret gældende for Københavns Kommune i slutningen af juni 2012, hvor det første møde blev afholdt. I begyndelsen af 2013 indgik Frederiksberg Kommune i ungesamrådet, og Tårnby og Dragør indtrådte efter 2013, således at alle politikredsens fire kommuner nu deltager i arbejdet i ungesamrådet Konfliktrådsmægling Loven om konfliktråd trådte i kraft den 1. januar 2010 og pålagde samtlige politikredse at etablere konfliktråd, hvor den forurettede og gerningsmanden får mulighed for at blive konfronteret i overværelse af en neutral mægler. Konfliktråd tilbydes som supplement til sædvanlig strafforfølgning. Københavns Politi gennemførte i 2013 mere end 100 konflikråd, hvilket er flere end i året før. Stigningen i antallet af henviste sager er dog endnu mere markant end antallet af gennemførte konfliktråd, og Københavns Politi vil derfor i undersøge denne forskel nærmere. Københavns Politi skal i endvidere fortsat sikre, at den forurettede og gerningsmanden i alle straffesager, som findes egnede hertil, tilbydes mulighed for at møde hinanden i konfliktråd for at tale om den strafbare handling. Der gennemføres konfliktråd i en meget bred vifte af straffelovssager samt i tilknytning til færdselsuheld, nabokonflikter og tilholdssager. 22

23 5. Afslutning Københavns Politi er fast besluttet på at skabe et endnu bedre politi og anklagemyndighed i København. Den omfattende reorganisering, de klare strategiske prioriteter samt særligt fokus på optimering, rationalisering og effektivisering i hele Københavns Politi er et skridt i den rigtige retning. For at sikre tryghed i Danmarks hovedstad og være foregangskreds for hele dansk politi og anklagemyndighed, skal den gode udvikling i både borgerbetjeningen og bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten fastholdes og udvikles, ligesom den borgervendte kriminalitet skal nedbringes og forebygges m.v. Der skal laves en hel række målrettede præventive tiltag, der skal bidrage til at skabe de bedste resultater på de enkelte indsatsområder, til gavn for alle parter. Det er Københavns Politis opfattelse, at samarbejde på tværs og involvering af relevante samarbejdspartnere spiller en overordentlig stor rolle, hvis den fremadrettede indsats skal virke præventivt, tryghedsskabende og effektivt. Et godt tværfagligt samarbejde mellem politiet, kommunerne, andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer m.fl. er en vigtig forudsætning i forhold til både forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. I den forbindelse er det helt afgørende, at de tætte og fine samarbejdsrelationer i Kredsrådet, lokalråd m.v. og i forhold til kommunerne samt andre myndigheder og samarbejdsrelationer videreføres og udvikles i år. Som bilag vedlægges Københavns Politis organisationsdiagram i ny struktur, der forventes gennemført i maj. 23

24 6. Bilag organisationsdiagram Anklagemyndigheden Chefanklager Karin Thostrup Advokatur City Advokatur Bellahøj Dommervagten Advokatur for personfarlig kriminalitet Advokatur for organiseret kriminalitet Advokatur for økonomisk kriminalitet Advokatur for særlovskriminalitet Politianklagersektionen Advokatur Task Force Øst Administrativ Afdeling Administrativ sektion Bellahøj Administrativ sektion City Administrativ sektion Teglholm Allé Sektionen for kvalitet og viden Beredskabsenheden Planlægnings- og sikkerhedssektionen Afdelingen for ledelsesstøtte Sektionen for ledelsesstøtte Bevillings- og tilladelsessektionen Specialstøtteafdelingen Udrykningssektionen Politihundesektionen Vagtcentral og servicecenter Vagtcentralsektion I til IV Servicecentersektion I og II Det nye Københavns Politi - organisation Politidirektør Thorkild Fogde Politisøjlen Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen Stationsenheden Efterforskningsenheden Specialenheden Sektionen for ledelsesstøtte Sektionen for ledelsesstøtte Afdelingen for planlægning og ledelsesstøtte Planlægningssektion Ledelsesstøttesektion Afdelingen for personfarlig kriminalitet Personfarlig sektion I og II Særlige sager sektion I og II Færdselsafdelingen Operativ sektion Trafiksektionen Afdelingen for lokalt beredskab Beredskabssektion Amager Beredskabssektion Bellahøj Beredskabssektion City Afdelingen for organiseret kriminalitet Grænsekontrolafdelingen Grænsekontrolsektion I og II Organiseret kriminalitet sektion I til V Operativ bande sektion I og II Afdelingen for borgerservice Afdelingen for lokal efterforskning Efterforskningssektion Amager og City Efterforskningssektion Bellahøj Afdelingen for økonomisk kriminalitet Sektionen for quick-sager Sektionen for større sagskomplekser Sektionen for sagsvisitation Flexsektionen I og II Den kriminalpræventive sektion I og II Eftersøgningssektion I og II Lokalpoliti Amager og City Lokalpolitisektion Amager og Christianshavn Lokalpolitisektion Valby og Sydhavnen Lokalpolitisektion Indre by Sektionen for operativ støtte I og II Afdelingen for efterforskningsstøtte Sektionen for observation Efterretning og analyse sektion I og II Sektionen for teknisk efterforskning Lokalpoliti Bellahøj Lokalpolitisektion Frederiksberg Lokalpolitisektion Nordvest Lokalpolitisektion Nordøst Task Force Pusherstreet TFP efterforskningssektion I og II TFP operativ indsats sektion I og II Afdelingen for special- og udlændingekontrol Specialsektion I og II Udlændingekontrolsektion I og II Task Force Øst Afdelingen for sagsbehandling Ekspeditionsektionen Sagsbehandlersektionen Sekretariatssektion I til III Vicepolitidirektør Anne Tønnes Administrationssøjlen Stabschef Martha Therkelsen Ledelsesstøtteenheden Stabsenheden Ledelsessekretariat Juridisk sektion Kommunikationssektionen Udviklingssektionen Sektionen for administrativ støtte Afdelingen for strategi og styring Personaleafdelingen Personalesektionen Sektionen for operativ logistik Personaleudviklingssektionen Økonomiafdelingen Budgetsekretariatet Bogholderisektionen Sektionen for intern kontrol og revision Sektionen for drift- og logistik Teknologisektionen Indfordrings- og hittegodsafdelingen Indfordringssektionen Afsoningssektionen Hittegods- og kostersektionen Sekretariatssektionen 24