KØ O H AV N S P KØBENHAVNS POLITI VIRKSOMHEDSBERETNING KØBENHAVNS

Transkript

1 B TI LI KØ EN O H AV N S P KØBENHAVNS POLITI VIRKSOMHEDSBERETNING 214 KØBENHAVNS

2 1. Forord Politidirektør Thorkild Fogde holder tale ved Nytårsparolen på Københavns Rådhus Det nye Københavns Politi Københavns Politi står i skrivende stund i en ny situation sammenlignet med den periode, som årsberetningen dækker. Dette skyldes terrorangrebet i København den 14. og 15. februar 215, som stiller nye og anderledes krav til især den beredskabsmæssige robusthed i Københavns Politi. Rigspolitiet har netop udarbejdet en større evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne, og denne indeholder en række strategiske anbefalinger, som (bl.a.) Københavns Politi skal arbejde videre med i den kommende tid. Det kommer i den forbindelse Københavns Politi til gode, at politikredsen som led i den generelle modernisering og effektivisering af Dansk Politi, har gennemgået en flerårig udviklingsproces. Processen er forankret i en samlet udviklingsplan for Københavns Politi , og 214 har budt på en række store organisatoriske ændringer og sammenlægninger som følge deraf. Fundamentet for Det nye Københavns Politi er dermed lagt, og arbejdet med forbedring af arbejdsgange og vidensdeling og nu også de initiativer, som terrorhændelserne har og vil give anledning til - fortsætter. Parallelt med disse organisatoriske ændringer og optimeringer har 214 både i politi og anklagemyndighed været præget af en række store sager, hvor der bl.a. er sket fængsling og tiltalerejsning mod personer og grupperinger, der på afgørende vis har stået for organiseringen af den åbenlyse hashhandel i København. Det gælder også indbrud i privat beboelse, som Købehavns Politi har haft særligt fokus på i de senere år. I 214 er det lykkedes at fortsætte den succesfulde politiindsats, og i forhold til tidligere år er næsten 1. københavnske familier sidste år skånet for oplevelsen af at komme hjem til en gennemrodet bolig. I 215 er det Københavns Politis ønske at fastholde det lave niveau af anmeldte indbrud. Derudover har 214 være præget af en række meget store arrangementer, der har stillet store krav til den beredskabsmæssige planlægning. Både afholdelsen af det internationale Bilderberg-møde samt det internationale Melodi Grand Prix medførte omfattende planlægning af politioperativ karakter, ligesom selve afviklingen stillede store krav til politiets tilstedeværelse. Sådanne opgaver vil i lyset af trusselssituationen efter terrorangrebet i februar 215 kræve yderligere ressourceanvendelse i den kommende tid. Politidirektør Thorkild Fogde 2

3 2. Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 2 Indholdsfortegnelse 3 3 Oplysninger om politikredsen 5 4 Det nye Københavns Politi Økonomi og Udviklingsplanen Strategiske prioriteter i Københavns Politi for Indsatsen mod rockere og bander Projekt Pin-Point Task Force Pusherstreet Indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel Task Force Øst Indsatsen i de særligt udsatte boligområder (SUB-indsatsen) Indre og ydre Nørrebro Tingbjerg-Husum/Utterslevhuse og Gadelandet Remisevænget Folehaven Indbrudsindsatsen Færdselsindsatsen Tyveriindsatsen Indsatsen mod gaderøverier Indsatsen mod prostitutionens bagmænd Anklagemyndigheden generelt Effektivitet i straffesagsbehandlingen Optimeringsprojekt i Afdelingen for økonomisk kriminalitet Optimeringsprojekt i Afdelingen for sagsbehandling Indsatsen mod og styring af sager vedrørende økonomisk kriminalitet 29 6 Store straffesager fra Operation Nordlys Operation Moneymaker Bamsesagen Snehvidesagen Hedegaards-sagen, drabsforsøg på samfundsdebattør Lars Hedegaard Jensen Operation Gaden (marts 214) Operation Stefan (juni-december 214) CSC-hackersagen Kommunesagen 35 3

4 7 Større beredskabsfaglige indsatser Bilderbergmøde i København Eurovision Song Contest Det kriminalitetsforebyggende arbejde Ungdomskriminaliteten SSP-samarbejde Din Betjent Ekstremisme og radikalisering, VINK-samarbejde mv Kriminalpræventiv indsats i relation til bander Skolens politibetjent Hjemmebesøg og bekymringssamtaler Social Søg Informationsvirksomhed Erhvervspraktik Konfliktråd 4 9 Kredsråd 41 4

5 3. Oplysninger om politikredsen Københavns Politikreds omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør og dækker et område på ca. 18 km² med godt 7. indbyggere. Den daglige borgerbetjening udgår fra tre politistationer: Station Amager, Station Bellahøj og Station City. Til hver af politistationerne hører desuden et antal lokal-/nærpolitistationer, hvor borgerbetjeningen foregår mere lokalt i bydelene. Lokalpolitiindsatsen er i dag primært forankret i ordningen med Din betjent, hvor Københavns Politikreds er opdelt i et antal sektorer, hvortil der er knyttet lokale politibetjente. I 214 er der etableret et nyt politi- og anklagerhus på Teglholm Allé i Sydhavnen, hvor Københavns Politi har samlet efterforskere og anklagere fra specialadvokaturerne. Derudover har Københavns Politi valgt at en ny central borgerekspedition på Hovedbanegården, der forventes etableret i løbet af 215. Antallet af medarbejdere i politikredsen varierer fra måned til måned, men ved årsskiftet 214/215 var der i alt ca ansatte, herunder knap 2.2 politiansatte i Københavns Politi. Politigården er Københavns Politis hovedkvarter, hvor politidirektør Thorkild Fogde og den øvrige øverste ledelse er placeret. Politibetjeningen i København er i høj grad præget af, at København er Danmarks hovedstad. Der bor og færdes mange mennesker i byen hver dag. Ud over de knap 7. indbyggere ankommer der hver dag et stort antal besøgende, turister og pendlere til byens arbejdspladser, læreanstalter og seværdigheder. I København ligger Højesteret, Østre Landsret, Københavns Byret og Sø- og Handelsretten. Kongehuset, Folketinget og størstedelen af statsadministrationen ligger også i København. Det har ofte betydning for politiarbejdet, idet der ofte afholdes internationale møder og konferencer, hvor senest Bilderberg-mødet i 214 gav anledning til en større operation for Københavns Politi. København er Danmarks kulturelle centrum med et væld af aktiviteter og forlystelser lige fra teatre og koncerthuse til Tivoli, Zoologisk Have, Parken, Operaen og det nye skuespilhus bare for at nævne nogle få. I 214 har politiet som nævnt bidraget til en fredelig og succesfuld afvikling af det internationale Melodi Grand Prix. 5

6 København har gennem årene udviklet sig til en multikulturel storby, der i lighed med andre europæiske storbyer har en stor tiltrækning på en bred vifte af samfundets forskellige miljøer. Nogle af disse fordrer en forstærket politiindsats. Det gælder f.eks. restaurationsmiljøet med mere end 1.5 bevillinger til udskænkning af alkohol, de særligt udsatte boligområder og bandemiljøerne samt tilrejsende kriminelle på navnlig berigelsesområdet. Derudover er København meningernes by, og som følge heraf afholdes der ofte flere demonstrationer hver uge, hvor borgerne giver deres mening offentligt til kende. En del af disse demonstratio- ner afføder moddemonstrationer, og dette indbærer i visse tilfælde risiko for voldelige sammenstød mellem forskellige grupperinger, og stiller derfor krav til en forstærket politiindsats. Københavns Politikreds er Danmarks største politikreds målt på antal borgere, antal ansatte samt antallet af sager og opgaver. Samtidig varetager Københavns Politi nogle af de mest indsatstunge opgaver og særdeles omfattende efterforskninger og straffesager. Med andre ord udfører medarbejderne i Københavns Politi en række opgaver, der ikke i samme omfang belaster ansatte i landets øvrige politikredse. København er Danmarks kulturelle centrum med et væld af aktiviteter her holdes der styr på fodboldfans på vej til Parken 6

7 4. Det nye Københavns Politi Økonomi og Udviklingsplanen Københavns Politi undergår i øjeblikket en større økonomisk bevillingstilpasning. Frem til udgangen af 215 falder de samlede bevillinger for Københavns Politi med over 1 mio. kroner, sammenholdt med bevillingen for 212. Der har således siden 213 været gennemført en lang række tiltag herunder en bølge af udviklingsinitiativer, der har bidraget til en reduktion i antallet af stillinger og væsentlige effektiviseringer på driftsområderne. Udviklingsarbejdet skal ruste politikredsen til også på længere sigt at kunne løfte flere opgaver med færre hænder samtidig med, at den fortsat skal være en god og motiverende arbejdsplads for vores mange dygtige ansatte, der dagligt arbejder for at sikre tryghed for københavnerne og byens mange besøgende. I 214 har Københavns Politi gennemgået en større reorganisering. Med virkning fra 1. maj 214 har en ny og mere enstrenget struktur således dannet rammen for det nye Københavns Politi. fremadrettet varetages et eller højest to steder. Dette betyder også, at en række mindre lokalpolitifunktioner er samlet til færre, men større og mere fleksible enheder. Bygningsmassen er desuden blevet optimeret, og flere mindre lejemål er opsagt. Der er i den forbindelse sket en reduktion fra 21 lejemål til 14. Der er som nævnt etableret et samlet efterforsknings- og anklagerhus på Teglholm Allé i Sydhavnen, ligesom Grænsekontrolafdelingen nu er samlet i nye og funktionelle faciliteter i Københavns Lufthavn. Denne reorganisering har betydet, at mere end 7 medarbejdere er blevet flyttet, mens endnu flere fik nye ledere og kolleger. Ud over de organisatoriske og bygningsmæssige ændringer, er Københavns Politi nu i gang med at optimere arbejdsgange, ressourceanvendelse og vidensdeling samt udvikle ledelse og medarbejdere. Dette arbejde strækker sig langt ind i 215, men vi er godt på vej. Det nye i organisationsstrukturen har primært været etableringen af én Stationsenhed, der omfatter alle politistationerne. Derudover er en række kredsdækkende funktioner, der tidligere blev varetaget på tre stationer, nu samlet og skal Københavns Politi er med andre ord godt i gang med at lægge grundstenen til et hovedstadspoliti, der kan løse kerneopgaven med samme høje kvalitet som tidligere, men med færre udgifter. Udviklingsplan Reorganisering 214 Optimeringsplan De tre hovedplaner i realiseringen af det nye Københavns Politi 1 7

8 8

9 5. Strategiske prioriteter i Københavns Politi blev et hektisk arbejds- og forandringsår i Københavns Politi, der har stillet ekstraordinært store krav til personalets fleksibilitet, engagement og ydeevne. De overordnede strategier og mål for Københavns Politi var i 214 opdelt på de tre hovedsøjler, der findes i politikredsen (det politioperative område, anklagemyndighedens område og det administrative område). De strategiske prioriteter på det politioperative område har haft forskelligt fokus nogle har omfattet persongrupperinger (f.eks. Pin-Point), andre har fokuseret på kriminalitetens art (f.eks. indbrudsindsatsen) og andre igen fokuserer på geografien (eks. Task Force Pusherstreet-indsatsen (TFP)). På anklagemyndighedens ansvarsområde er alle de politioperativt prioriterede indsatsområder tillige blevet prioriteret, således at der sikres den nødvendige sammenhæng mellem de prioriterede operationer og en hurtig og effektiv retsforfølgning af gerningsmænd og bagmænd til den begåede kriminalitet. For så vidt angår det administrative område har fokus været på at sikre, at der i videst muligt omfang sker en ressourcebevidst og effektiv understøttelse af politikredsens kernefunktioner. I de følgende afsnit er en række af disse og andre indsatser og initiativer nærmere beskrevet. 9

10 5.1 Indsatsen mod rockere og bander Fængslede rocker- og bandemedlemmer København Sjælland/Østdanmark Kilde: Rigspolitiet Københavns Politi har i 214 oplevet et forholdsvist roligt år på rocker- og bandeområdet, hvor de åbne konflikter har været nedtonet noget. Den relativt fredelige situation på rocker- og bandeområdet har været medvirkende til, at Københavns Politi har kunnet fokusere på den proaktiv efterforskning rettet mod rocker- og bandegrupperingernes normale kriminalitetsmønster, herunder narkotikakriminalitet, økonomisk kriminalitet, afpresning m.m. Målet har i 214 navnlig været at stille de kriminelle til regnskab for deres handlinger, øge trygheden i de særligt udsatte boligområder og modvirke rekruttering til miljøet. Gennem den generelle rocker- og bandeindsats, Pin-Point og Task Force Pusherstreet-indsatsen samt indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel, har Københavns Politi i 214 gennemført en 36 graders indsats rettet mod denne centrale indtægtskilde for den organiserede kriminalitet. Indsatsen har medført, at Københavns Politi i løbet af 214 har fængslet 151 personer for grove forbrydelser, hvoraf 43 af personerne var registrerede medlemmer af rocker- eller bandegrupperinger. Der er i den forbindelse beslaglagt store mængder narkotika, våben, kontanter og ikke mindst værdier i form af ejendomme, biler, smykker m.m. De gode resultater skyldes blandt andet et godt samspil mellem de operative og efterforskningsmæssige indsatser og initiativer, der har sikret en professionel og koordineret indsats. Et stærkt person- og områdekendskab til alle bande- og rockergrupperinger, kombineret med en målrettet og strategisk indsats har vist sig at være vejen frem. Dertil kommer en række præventive tiltag og et forstærket samarbejde med kommunerne, de øvrige politikredse, Task Force Øst og en række andre myndigheder, herunder SKAT. Dette har været medvirkende til at øge politiets muligheder for bl.a. at kunne være på forkant med udviklingen i relationerne mellem grupperingerne og styrket mulighederne for at strafforfølge medlemmerne for deres kriminalitet mv. 214 har været præget af en række aktioner mod den åbenlyse hashhandel, herunder bl.a. i Jærgersborggade (se afsnit 6.6 og 6.7). Det er politiets opfattelse, at det fortsat er personer med tilknytning til Hells Angels, der står bag hashhandlen i Jægers- 1

11 borggade. Flere beboere i området beklagede sig over den aggressive adfærd hos hashhandlerne og tilkendegav en oplevelse af en generel utryghed i nærområdet. Københavns Politi har derfor målrettet fokuseret på den åbenlyse hashhandel i området omkring Jægersborggade. Via dialog og forebyggende indsatser har politiet konfronteret de unge vagter og hashsælgere, ligesom politiet har søgt at opmuntret dem til at forlade det kriminelle miljø. I forhold til den tidligere strategi om at gå målrettet efter bagmænd, leverandørerne og sælgerne, har Københavns Politi i 214 udvidet indsatsen til også at indbefatte køberne. Effekten af politiets samlede indsats kan direkte afspejles i antallet af kunder, og hashsalget i Jægersborggade skønnes at være faldet med 6-7 % i forhold til niveauet fra før den første større aktion den 4. marts 214. I 214 har Københavns Politi endvidere gennem en længere periode arbejdet på en holdbar løsning i relation til Folkets Hus. Folkets Hus er nu genåbnet, og der er ansat tre personer, der skal varetage den daglige drift. Der er ca forskellige aktiviteter i huset om ugen, herunder f.eks. yoga, folkekøkken, selvforsvar og mødeaktiviteter i forskellige interessegrupper. Huset har i 214 været præget af, at det blandt andet har fungeret som opholdssted for personer med bandetilknytning til grupperingerne Loyal To Familia (LTF) og/eller Blågårdsplads (BGP). Dette er medvirkende til, at der ikke er skabt et miljø, der tiltrækker øvrige unge i området til opbyggelige aktiviteter, som det ellers var hensigten. Der er i 214 konstateret omfattende hashrygning på 2. salen, ligesom der af og til medbringes knive på stedet. Københavns Politi fører fremdeles et særligt tilsyn med stedet og enhver form for besiddelse af hash og våben strafforfølges. Københavns Politis massive indsats på rocker- og bandeområdet vil fortsætte i 215, herunder bl.a. gennem de initiativer, der nævnes nedenfor i beretningen under punkterne Task Force Pusherstreet og projekt Pin-Point. 11

12 5.1.1 Projekt Pin-Point Arkivfoto: DKA Et af de redskaber, som Københavns Politi har bragt i anvendelse for at fastholde og forstærke bekæmpelsen af rocker- og bandeproblemerne i lokalmiljøet, er Projekt Pin-Point. Ved hjælp af en analysebaseret metode til bekæmpelse af bandekriminalitet har Københavns Politi søgt at afdække årsagsfaktorer i forhold til den organiserede bandekriminalitet på indre Nørrebro, således at de tværmyndighedsmæssige indsatser i videst muligt omfang kan koordineres Målet har været at gøre det uattraktivt for potentielle bandemedlemmer at lade sig rekruttere. Samtidig var det hensigten, at den præventive indsats og involveringen af familierne til de truede unge samt en række eksterne interessenter, skulle medvirke til at presse de unge ud af bandemiljøet og væk fra en kriminel løbebane. Den offensive efterforskningsmæssige indsats i 213 og 214 har fjernet toneangivende medlemmer fra området ved fængsling eller afsoning, og den operative og præventive indsats har gjort bandmedlemmernes negative indflydelse i lokalområdet mindre. Der føres log over antallet af personer i forskellige målgrupper, og den strategiske hensigt har været at reducere antallet af målpersoner, hvilket foreløbig er lykkedes med ca. 26 %. Antallet af personer på den såkaldte bandelog er nedbragt fra 167 til 123 personer. Derudover har der været ført en offensiv dialogindsats i området, hvor lokalsamfundets positive kræfter er blevet styrket og mobiliseret, og lokalsamfundet har været en aktiv medspiller imod banderne og deres kriminalitet. Samtidig er bandemedlemmernes negative indflydelse og synlighed blevet svækket, ligesom de i højere grad med held er blevet påvirket til at forlade miljøet. Københavns Politi vil i 215 fortsætte den målrettede indsats for at reducere bandegrupperingerne og deres kriminalitet på Nørrebro, øge den oplevede tryghed og reducere kriminaliteten i området generelt. I den forbindelse har Københavns Politi forlænget partnerskabsaftalen med Københavns Kommune indtil udgangen af 215. De eksisterende indsatsområder fortsætter, men med en skærpelse i forhold til målsætningen om at fjerne bandemedlemmer fra miljøet. 12

13 5.1.2 Task Force Pusherstreet Københavns Politi ønskede i 214 gennem en række indsatser at gøre hashhandlen på Christiania uattraktiv for derigennem at presse og svække de kriminelle grupperinger, der står bag hashhandlen og samtidig styrke de lovlydige og samarbejdende kræfter i området. Organiseret handel med euforiserende stoffer er utryghedsskabende for beboere og besøgende i områderne, da pusherne og deres vagter ofte ikke tolererer andres tilstedeværelse i områderne og udsætter almindelige borgere for chikane og trusler. Københavns Politi ønsker at gøre det så risikofyldt og uattraktivt som muligt at være en del af hashmarkedet for såvel købere og sælgere som leverandører. Københavns Politi har derfor i 214 bl.a. ved en målrettet efterforskningsmæssig indsats mod organiserede grupperinger og enkeltpersoner, øget presset på hashandelen på Christiania og den organiserede kriminalitet i byen generelt. Samtidig har der været en langt mere synlig patruljering på og omkring Christiania, herunder udbredelse af Din Betjent. Den gradvise udrulning af Din Betjent på Christianshavn og den særlige efterforsknings- og dialogindsats i TFP-regi, forløb i 214 planmæssigt, og det har det stort set været uproblematisk at patruljere i randområdet til Christiania, hvilket ikke tidligere var tilfældet. Den synlige patruljering i randområdet til Christiania har i 214 tillige gjort det risikofyldt for køberne at købe hash i Pusherstreet. Sammenholdt med en styrket lokalpolitiindsats i området, har indsatsen alt i alt i 214 været et langt og vedvarende hårdt pres på hashhandlen på Christiania. Der blev i løbet af 214 som led i indsatsen på Christiania gennemført i alt 31 aktioner mod købere og leverandører af hash til Christiania, herunder 45 aktioner rettet direkte mod Pusherstreet. Der er endvidere gennemført 183 aktioner mod den utryghedsskabende færdsel omkring Christiania. Indsatsen har bl.a. ført til, at mere end halvdelen af de registrerede hashhandlere og vagter har været frihedsberøvet. Ved udgangen af 214 var 2895 personer blevet sigtet for besiddelse af narkotika, og der var oprettet 285 sager vedrørende salg af narkotika. Hos købere, sælgere og leverandører blev der fundet og beslaglagt i alt 2,2 tons hash (pladehash, joints, pot og skunk) til en anslået værdi af ca. 116 mio. kroner og beslaglagt 16 mio. kroner i kontanter. Ved målrettede indsatser mod hashkøbere blev 351 personer desuden sigtet for overtrædelse af færdselslovens 54 ( narkometeret ), ligesom der blev rejst tiltale i en række andre overtrædelser af straffeloven, færdselsloven og andre særlove. Herudover har Københavns Politi har ligeledes styrket dialogen med bl.a. Christianias fondsbestyrelse og andre myndigheder, således at der nu er en mere formaliseret og koordineret dialog. Det er Københavns Politis vurdering, at den målrettede og fokuserede indsats mod den åbenlyse hashhandel i Pusherstreet nu for alvor begynder at vise sin virkning, og at de organiserede kriminelle i Pusherstreet er ramt på både deres omsætning og deres opbakning i lokalmiljøet. Københavns Politi vil derfor i 215 fortsat iværksætte særlige indsatser, som skal medvirke til fortsat at gøre hashhandlen i Pusherstreet uattraktiv ved at presse og svække sælgerne og styrke de positive kræfter i området. 13

14 5.1.3 Indsatsen mod den utryghedsskabende narkotikahandel Københavns Politis pres på hashhandlen på og i randområdet til Christiania medfører naturligt en øget risiko for, at der i København opstår et mere synligt og utryghedsskabende marked med salg af hash og narkotika på lokaliteter eller steder i det offentlige rum, der ikke hidtil eller kun i begrænset omfang har været kendt for handel med stoffer. Organiseret handel med euforiserende stoffer er generelt utryghedsskabende for beboere og besøgende i de pågældende områder. Københavns Politi har derfor ønsket at gøre det uattraktivt og risikofyldt at være leverandør, sælger eller køber af euforiserende stoffer overalt i byen, hvilket er sket ved en 36 graders indsats rettet mod denne centrale indtægtskilde for den organiserede kriminalitet. Dette består bl.a. i kortlægning, analyse og monitering i forhold til områder, leverandører og bagmænd, men også gennem målrettede politiaktioner, systematisk synlig patruljering omkring kendte salgssteder samt fokuseret efterforskning og retsforfølgning af sælgere og bagmænd m.v. Ved Københavns Politis indsats mod den åbenlyse narkotikahandel uden for Christiania er det lykkedes at undgå, at der er sket en stigning af nye handelsssteder, samtidig med at der er sket en reducering af antallet af eksisterende handelssteder fra 11 til 9, hvor antallet af daglige handler er samtidig betydeligt reduceret. Herudover har der været et højt fokus på salg af euforiserende stoffer via telefon og internet, hvilket har resulteret i flere anholdelser i sager vedrørende de såkaldte brune og hvide bude (se afsnit 6.4). Ligeledes er der foretaget en styrket og mere koordineret indsats mod indsmugling af narkotika via pakke- og brevpost fra udlandet. Københavns Politi vil i 215 yderligere skærpe indsatsen mod den åbenlyse og utryghedsskabende hashhandel i København. Det skal blandt andet ske ved en fortsat fokuseret efterforskningsmæssig indsats mod indsmugling af narkotika til København/Danmark, ligesom der i samarbejde med Københavns Kommune iværksættes et præventivt projekt med henblik på at forebygge unges brug af euforiserende stoffer. 14

15 5.1.4 TFØ Task Force Øst Rigspolitiet og politikredsene på Sjælland etablerede i november 29 en særlig enhed Task Force Øst med det formål at styrke politiets indsats mod kriminalitet og voldelige konflikter med udspring i rocker-bandemiljøer på Sjælland. Task Force Øst (TFØ) er rent organisatorisk placeret som en del af Københavns Politi. Enheden er organiseret som en projektorganisation under ledelse af en styregruppe, ligesom der er nedsat en koordineringsgruppe med repræsentanter fra Rigspolitiet og kredsene. Koordineringsgruppen drøfter og koordinerer konkrete operative og efterforskningsmæssige tiltag mv. TFØ benytter en fremadrettet efterforskning og anvender de efterforskningsmæssige muligheder med indgreb i meddelelseshemmeligheden mv., som erfaringsmæssigt er velegnet på området. Arbejdsmetoden er effektiv i et rocker-bandemiljø, som traditionelt er meget lukket, og hvor det er forbundet med stor frygt for repressalier, hvis man samarbejder og/eller udtaler sig til politiet. TFØ har i 214 afsluttet flere store efterforskninger mod rocker-/bandemiljøet og samtidig iværksat nye efterforskninger, der altovervejende retter sig mod konkrete rocker-/bandemedlemmer og personer med tætte relationer hertil samt deres eventuelle bagmænd. TFØ har således i 214 efterforsket 24 større sager inden for sagsområderne våben- og narkosmugling, økonomisk kriminalitet, afpresning og anden berigelseskriminalitet. I forbindelse med disse efterforskninger er der i 214 varetægtsfængslet i alt 19 personer, hvor størstedelen enten er rocker-/bandemedlemmer eller har en meget tæt kontakt til disse. I den forbindelse er der beslaglagt en stor mængde euforiserende stoffer, herunder ca. 2 kg. amfetamin, 4 kg. kokain og 752 kg hash. Ligeledes er der beslaglagt 75 skydevåben, 54 knive, knojern, strømpistoler, sprængstof mv. samt ca. 1,8 millioner danske kroner, ca. 61. og ca. 2 køretøjer. I de afsluttede sager i 214 er der idømt fængselsstraffe på knap 2 års fængsel alt i alt. Dommene viser et klart billede af, at rocker-/bandemiljøet enten selv udøver, står bag ved eller på anden måde er involveret i forskellige former for kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet samt indsmugling og handel med narkotika i store mængder. Endvidere er der afdækket en klart stigende tendens i forhold til deres aktivitet inden for den økonomiske kriminalitets område. TFØ vil i 215 fortsat lægge et tungt pres på rocker-/bandemiljøet, herunder fængsling af toneangivende rocker-/bandepersoner, når betingelserne herfor er til stede. 15

16 5.2 Indsatsen i de særligt udsatte boligområder (SUB-indsatsen) Tingbjerg Folehaven Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Remisevænget Antal straffelovsanmeldelser pr. 1. indbyggere i ,4 69,1 67,4 55,8 48,5 Antal straffelovsanmeldelser pr. 1. indbyggere i 213 6,7 81,3 78,4 67,3 47,4 Kilde: POLIS - låste helårstal (Landsgennemsnit for perioden : 61,4 straffelovsanmeldelser pr. 1. indbyggere) Som led i den landsdækkende indsats i de særligt udsatte boligområder (SUB) har Københavns Politiet også i 214 intensiveret indsatsen for at skabe ro, sikkerhed og tryghed for beboerne i disse boligområder samt hindre rekruttering til kriminelle miljø. I Københavns politikreds er der på baggrund af trusselsvurderinger udpeget fem udsatte boligområder. Det betyder, at der er særlig politimæssig fokus på netop disse områder. De indsatser, der iværksættes, indeholder bl.a. en forstærket kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge. I disse områder gennemføres en synlig, intensiveret lokalpolitiindsats, ligesom der sker en målrettet efterforskningsmæssig indsats mod den organiserede kriminalitet samt en målrettet opfølgning via Københavns Politis Kriminalpræventive Sektion. Københavns Politi vægter både det interne som det eksterne samarbejde meget højt, herunder f.eks. samarbejdet i SSP-regi, med boligselskaberne, de næringsdrivende, der i visse områder sker i regis af egentlige partnerskabsaftaler. Blandt andet som følge deraf er der indgået partnerskabsaftaler mellem Københavns Politi og Københavns Kommune i tre af områderne (Tingbjerg/Husum-Utterslevhuse og Gadelandet, Indre Nørrebro og Remisevænget). Partnerskaberne forpligter parterne i forhold til de lokale tiltag, der skal forhindre kriminalitet og dermed øge trygheden i de berørte områder. Lokalpolitiet og Din Betjent spiller en væsentlig rolle i disse områder. Det skyldes navnlig enhedens lokalkendskab og deres gode dialog med borgerne. Der arbejdes med en række udfordringer i disse områder, herunder udfordringer, hvor en stor del af løsningen er inddragelse og inkludering, men også udfordringer, der ikke løses på kort tid. Der henvises i øvrigt til Rigspolitiets tryghedsindeks fra 214, hvoraf det bl.a. fremgår, at borgernes grundlæggende tryghed i fire ud af fem SUB-områder er steget i forhold til indekset for 213. Københavns Politi vil i 215 fortsætte den intensiverede indsats i SUB-områderne. Det skal blandt andet ske ved målrettede politiaktioner og patruljevirksomhed samt yderligere præventive initiativer og tiltag. Ligeledes skal samarbejdet med relevante eksterne aktører fortsættes og udvikles med henblik på gennemførelse af fælles indsatser til sikring af tryghed i SUB-områderne, der kan fører til en yderligere reduktion af kriminaliteten. 16

17 5.2.1 Indre og ydre Nørrebro Indre og ydre Nørrebro har igen i år været genstand for stor pressemæssig og politisk bevågenhed, og en række emner har været genstand for debat, herunder tilstedeværelse af parallelsamfund, religiøst betinget hatecrime mv. Lokalpolitiet har sammen med en repræsentant fra kommunen afholdt flere dialogmøder med forskellige sammenslutninger af borgere. Det har været meget positivt, idet mange af borgerne har været glade for dialogen om Nørrebros udfordringer, herunder LTF s indvirkning på området samt på de unge, der bor på Nørrebro. LTF er stadig synlige på Nørrebro, men det variere, hvor meget de fylder i bydelen. Herudover er Danmarks første nyopførte moske Remisevænget, antal straffelovsanmeldelser pr. blev indviet i 214. Det har været vigtigt for moskeen at signalere, at moskeen er åben for 1 indbyggere alle I Jægersborggade har politiet fastholdt det massive tryk 4 mod hashhandlen. Gaderøverier Lokalpolitiet 214 fordelt på har mdr. 4 3 blandt andet 1 i den anledning deltaget i borgermøder, 1 1 hvor politiet og borgerne har haft lejlighed til at Jan Feb 8 Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 8 drøfte bydelens udfordringer Ydre Nørrebro, antal straffelovsanmeldelser pr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Målkrav Jan 2 Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Remisevænget Landsgennemsnit indbyggere Tyveri 214 fordelt på mdr. Ydre Nørrebro Landsgennemsnit Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 214 Målkrav Tingbjerg-Husum/Utterslevhuse og Gadelandet I Tingbjerg har Partnerskabsaftalen eksisteret i fire år, og ved fornyelse af aftalen i slutningen af 213, blev Husum Nord, herunder Utterslevhuse og Gadelandet, inddraget. Tingbjerg har gennem de senere år været gennem en stærk og positiv udvikling, hvor beboere, boligselskaber, SSP-samarbejdet, politiet og samarbejdspartnerne i øvrigt i fællesskab, har gjort en stor indsats for at få ikke mindst kriminalitetsforholdene forbedret. Det er lykkedes og kriminaliteten i Tingbjerg er faldet betydeligt. Dagligdagen bærer præg af mange aktiviteter, hvor unge i området bl.a. arrangerede en mini-triatlon med bidrag fra bl.a. det lokale forretningsliv, og lokalpolitiet bidrog til arrangementets afholdelse. Der var ca. 1. fremmødte til arrangementet. Andre indsatser som kan nævnes er Det Gode Valg på Tingbjerg Skole, målrettede forebyggende indbrudsindsatser mm. Indbrud 214 fordelt på mdr. 8 Uagtet 7 den gode udvikling er det vigtigt at 7 holde sig 6 for øje, at det ofte tager lang tid, før det 6 gode 5 5 budskab 4 når helt ud. Tingbjergområdet har 4 været udsat 3 for en negativ omtale i pressen, der ikke stemte overens med den opfattelse, som politiet 1 1 og bydelens beboere havde. Det er derfor afgørende, at de gode kræfter i området og det gode Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 214 Målkrav samarbejde fortsætter Tingbjerg, antal straffelovsanmeldelser pr. 1 indbyggere Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Tingbjerg Landsgennemsnit

18 5.2.3 Remisevænget I 214 har Remisevænget fortsat været udfordret på visse kriminalitetsområder, herunder i forhold til indbrud og tyveri. I godt samarbejde med partnerskabet i øvrigt, har lokalpoliti Amager/Christianshavn derfor styrket indsatsen mod denne kriminalitetstype, og lokalpolitiet har i den forbindelse været med til at arrangere flere tryghedsskabende aktiviteter, herunder UP (Urban- Planen) mod indbrud og tyveri UP for tryghed. I 214 har de unge i Remisevænget benyttet sig af værestedet, der er et lokale stillet til rådighed af boligselskabet 3B for de unge 18+. I forbindelse med en større renovering vil dette lokale imidlertid medio 215 blive revet ned sammen med øvrige bygninger i Remisecentret. Dette har afstedkommet, at lokalpolitiet i samarbejde med partnerskabet, har ført en målrettet dialog med brugerne omkring den kommende nedrivning. En dialog og et fokus, som for lokalpolitiet og partnerskabets vedkommende rækker ind i Remisevænget, antal straffelovsanmeldelser pr. 1 indbyggere Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Remisevænget Landsgennemsnit Folehaven Med henblik på at højne trygheden i Folehaven blandt områdets beboere og erhvervsdrivende, har der i 214 være fokus på den synlige og forebyggende politimæssige indsats. Samarbejdet med aktører og interessenter i området er styrket, og der bliver nu i højere grad fra flere sider taget hånd om de utilpassede og opmærksomhedskrævende unge. I lokalområdet har der været afholdt en række arrangementer, herunder Folehaven Festival, foredrag i Margrethe-kirken, beboermøder, arrangementer i Folehavens Ungdomshus m.v., som lokalpolitiet blandt andet har deltaget i, for på den måde at opbygge en endnu bedre relation til beboerne og samarbejdsparterne, som er afgørende både i efterforskningsmæssig henseende og Indre Nørrebro, antal straffelovsanmeldelser pr. 1 indbyggere i det kriminalpræventive arbejde. 9 7 Samarbejdet og de gode relationer skønnes at 5 have været en af de direkte årsager til, at kriminaliteten generelt har været faldende i forhold til 3 1 året før. Især på den utryghedsskabende borgernære kriminalitet, bl.a. indbrud i beboelse, er der -1 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Indre Nørrebro Landsgennemsnit konstateret et tilfredsstillende fald Folehaven, antal straffelovsanmeldelser pr. 1 indbyggere Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ydre Nørrebro, antal straffelovsanmeldelser pr. 1 indbyggere Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ydre Nørrebro Landsgennemsnit Folehaven Landsgennemsnit

19 5.3 Indbrudsindsatsen Gaderøverier 214 fordelt på mdr. Indbrud 214 fordelt på mdr. 12 Københavns Politi har gennem de seneste år 1 1 arbejdet intensivt på at nedbringe antallet af indbrud i privat beboelse. I 214 blev der etableret en kredsdækkende indbrudsgruppe, der via en øget 4 4 operativ- og efterforskningsbaseret tilgang, har 2 2 arbejdet mere målrettet med området. Den fokuserende Jan indsats Feb Mar Apr har Maj været Jun medvirkende Jul Aug Sep Okt til, Nov at Dec der har været et kraftigt fald i antallet af anmeldelser, 214 Målkrav jf. nedenstående Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 214 Målkrav Indbrudsindsatsen Tyveri 214 fordelt på mdr. 211Tingbjerg, 212 antal straffelovsanmeldelser pr. 3 Antal anmeldelser indbyggere Kilde: 25 POLIS - låste helårstal 2 De anmeldelser i 214 udgjorde i forhold 15 til de anmeldelser i 213 et procentvis fald på % Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Københavns Politi har arbejdet ud fra en analysebaseret tilgang, hvor 214 indsatsen Målkrav løbende er blevet justeret på baggrund af aktuelle analyser om hotspot -områder, typiske gerningstidspunkter mv. Analyserne har forbedret mulighederne for en mere målrettet patruljering en patruljering, som i flere tilfælde har medført, at indbrudstyve er blevet anholdt på fersk gerning. Indbruddene i villa og lejligheder har i 214 fordelt sig bredt i politikredsen. For så vidt angår indbrud i lejligheder har der dog i perioder været flere indbrudsbølger i lejligheder beliggende langs søerne i København samt andre hotspots i Indre By, mens indbruddene i villaer oftest sker i området omkring Bellahøj og på Amager. På indbrudssiden var 214 bl.a. præget af efterforskningen mod klatretyven, der viste sig at være en østeuropæer, der havde specialiseret sig i umiddelbart umulige klatreindbrud, primært i områderne på Frederiksberg samt i Vanløse og Brønshøj. Udviklingen i 214 har i København vist en stigning i antallet af især østeuropæiske indbrudstyve, 1 8 og Københavns Politi har derfor haft stor fokus 6 på at kortlægge disse kriminelles færden og deres 4 opholdssteder. I forbindelse med kontroller er der 2 blevet beslaglagt mange let omsættelige koster (mobiltelefoner, ipads, smykker, computere, ure mv.). Efterforskningen Tingbjerg har i den Landsgennemsnit forbindelse vist, at kosterne ofte hurtigt sendes ud af landet, hvilket vanskeliggør politiets muligheder for at finde gerningsmændene, herunder personer i afsætningsleddet. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Den målrettede indsats mod indbrudstyvene sker i et løbende samarbejde med en række interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder gennem præventive og dialogbaserede indsatser i form af tryghedsvandringer, genbesøg hos forurettede og offentlige præventive kampagner f.eks. omkring juletid. I 214 har der i Københavns Politikreds været det laveste antal anmeldelser af indbrud i privat beboelse i mange år, og det er Københavns Politis opfattelse, at dette resultat bl.a. skyldes den målrettede og analysebaserede indsats, herunder gerningsmandsprofilering, øget fokus på omrejsende kriminelle og en samling af den efterforskningsmæssige indsats på færre og dermed mere specialiserede hænder. Københavns Politi ønsker at fortsætte indsatsen og fastholde det lave niveau af anmeldte indbrud i

20 5.4 Færdselsindsatsen Det overordnede mål med Københavns Politis færdselsindsats har i 214 været at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Med baggrund i lokale færdselsanalyser har Københavns Politi bl.a. sat ind over for de forseelser, der medførte flest tilskadekomne i trafikken. I Københavns Politikreds er en stor andel af de tilskadekomne bløde trafikanter. I 213 var det tilfældet for 79 % af det samlede antal registrerede tilskadekomne ved færdselsuheld i politikredsen. På den baggrund blev der i 214 iværksat en målrettet indsats for at nedbringe dette antal. Indsatsen rettede sig både mod de bløde trafikanters egen adfærd men også øvrige trafikanters ulovlige eller uhensigtsmæssige handlinger og adfærd, der fører til faresituationer. I 1. halvår af 214 var der et markant fald på 15 procentpoint til 64 % af de tilskadekomne. De endelige tal for hele 214 foreligger endnu ikke, men meget tyder på, at det samlede antal registrerede tilskadekomster vil falde betydeligt, og især antallet af tilskadekomne bløde trafikanter ser ud til at falde. I relation til etableringen af Trafikcentral København har Vejdirektoratet, Københavns Kommune, Rigspolitiet og Københavns Politi underskrevet en rammeaftale. Københavns Politi deltager endvidere i styregruppen med henblik på at bidrage til den fornødne sammenhæng i indsatsen mellem de relevante myndigheder. Formålet med etableringen af trafikcentralen er, at arbejde for en forbedret fremkommelighed, trafiksikkerhed og mobilitet under hensyntagen til økonomi og miljø. Alle myndigheder varetager fortsat eget myndigheds-/sektoransvar og trafikcentralen skal herunder støtte den samlede (af politiet ledede) beredskabsindsats med den nødvendige trafikstyring og trafikinformation. Københavns Politis indsats i 215 vil i endnu højere grad bygge på analysebaserede færdselsindsatser. Det vil blandt andet komme til udtryk i politikredsens anvendelse af konceptet for Road Policing. Københavns Politi vil i den anledning fortage en mere bredspektret kontrol af både fører og køretøj f.eks. under inddragelse af egne specialafdelinger og eksterne myndigheder som SKAT eller fødevaremyndighederne. Københavns Politi vil også i 215 at fokusere på de bløde trafikanter, hvilket bl.a. vil ske gennem ATK-indsatsen (Automatisk Trafik Kontrol), der øges med henblik på at nedbringe gennemsnitshastigherne og dermed uheldsfrekvsens og skadesomfang. Et styrende hensyn i færdselsindsatsen bør være at fremme god adfærd blandt alle typer af trafikanter i København, således at de oplever, at der skrides ind over for uacceptabel og farlig adfærd i trafikken. Indsatsen skal således målrettes, så der opnås mest trafiksikkerhed for pengene, og der skal holdes et stabilt kontroltryk hen over året, så borgerne oplever, at der er konsekvens i indsatsen. 2

21 Gaderøverier 214 fordelt på mdr. 5.5 Tyveriindsatsen København har igennem de senere år været plaget af blandt andet lomme- og tricktyverier, der ofte udføres af mere eller mindre organiserede grupperinger af udenlandske kriminelle i tilknytning til anden utryghedsskabende adfærd som f.eks. betleri, trickspil, mv. Med baggrund i et stigende antal tyverier i årene har Københavns Politi i 214 derfor arbejdet målrettet på at nedbringe antallet af tyveri mod borgere, herunder lommetyverierne. Den indsats viste ved afslutningen af 214, at der i forhold til de foregående år var et væsentligt fald i antallet af anmeldelser Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 214 Målkrav Tyveri 214 fordelt på mdr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 214 Målkrav J Ja Antal tyverianmeldelser Tyveri fra cafeteria/restauration, Tyveri fra lomme/taske/bagage, Tyveri af taske/bagage Kilde: POLIS - låste helårstal De anmeldelser i 214 udgjorde i forhold til gennemsnittet for et procentvist fald på 11 % Alene i forhold til 213 var faldet i antallet af tyverianmeldelser i 214 på 16 % Tyveriindsatsen har bl.a. været gennemført i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. Københavns Kommunes Sikker By-sekretariat. Københavns Politi har i 214 gennem analyser løbende fulgt udviklingen i forhold til gerningsmandsprofiler, hotspot-områder mv., hvorefter bl.a. tyverigruppen og øvrige patruljer ud fra disse konkrete analyser har foretaget en målrettet patruljering, der i flere tilfælde har medført anholdelse af lommetyve. Kriminalitetsanalyserne viste, at tyverierne i 214 generelt fandt sted i områder, hvor der i dagtimerne færdedes mange mennesker, eksempelvis ved trafikknudepunkter som Nørreport Station, Hovedbanegården, Københavns Lufthavn, Øksnehallen og restaurationsmiljøet i Kødbyen. Men også i tog, bus og metro, i Indre By og på Nørrebrogade. Det var typisk smartphones, der var BESKYT DIG SELV MOD TYVERI PROTECT YOURSELF AGAINST THEFT KØBENHAVNS 21

22 det foretrukne kostervalg. I aften- og nattetimerne blev tyverierne ikke overraskende typisk begået i restaurations- og cafémiljøet, hvor der typisk er trængsel og mindre agtpågivenhed på grund af alkohol indtagelse. Gerningsmændene, der ofte arbejdede flere sammen, optrådte i 214 bl.a. som såkaldte morgenmadstyve, falske betjente, dansetyve og pin kode-aflurere. Gerningsmændene gik metodisk til værks, således at de afledede forurettedes opmærksomhed ved at tabe nogle mønter, yde falsk hjælp eller ved at optræde som falske politibetjente m.v., alt imens tyveriet blev begået. Gerningsmændene var ofte omrejsende kriminelle fra Østeuropa, og kendetegnende for denne gruppe er, at de typisk er meget mobile med hyppige rejser mellem europæiske storbyer. Blandt andet på den baggrund intensiverede Københavns Politi samarbejdet med andre europæiske politimyndigheder. Et samarbejde som medførte, at flere tyveriforhold i København blev opklaret hurtigere, ligesom Københavns politi i flere tilfælde kunne bibringe de andre politimyndigheder brugbare oplysninger til brug for deres moniterings- og opklaringsarbejde. Københavns Politi ønsker i 215 fortsat at nedbringe antallet af tyverier samt at øge trygheden blandt borgerne, forretningsdrivende samt turister i København. Tyveriområdets kompleksitet og det store antal af udenlandske gerningsmænd gør sagerne vanskelige og omkostningstunge at retsforfølge. Københavns Politi vil derfor bl.a. fokusere på den organiserede del af tyverierne, herunder aftagerleddet. Ligeledes vil Københavns Politi iværksætte præventive og tryghedsskabende tiltag i et co-creation-samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, for på den måde at forebygge og forhindre tyverierne i at finde sted, frem for efterfølgende opklaring og retsforfølgnin, hvor skade var sket. Sporsikring 22

23 5.6 Indsatsen mod gaderøverier Københavns Politi har gennem de senere år oplevet et stigende antal anmeldelser om gaderøveri, og Københavns Politi satte derfor i 214 massivt ind på at nedbringe antallet af gaderøverier for herigennem at øge trygheden blandt borgere og besøgende i København. Københavns Politi etablerede i 214 en kredsdækkende røverigruppe, der skulle koordinere en særlig målrettet indsats mod gaderøverierne. Ligesom i forbindelse med tyveriindsatsen udarbejdede Københavns Politi en række udvidede analyser, der kortlagde de tre analyseprofiler; gerningsmandsprofiler, forurettedeprofiler og gerningsstedsprofiler nærmere. Gaderøverierne er umiddelbart efter anmeldelsens optagelse blevet analyseret og vurderet i relation til både gerningsindhold, spor, modus samt profilen på gerningsmanden, gerningsstedet og den forurettede. Københavns Politi har herefter målrettet den politi- og efterforskningsmæssige indsats ud fra disse oplysninger, og kurven ses nu at være knækket, jf. nedenfor Gaderøverier 214 fordelt på mdr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 214 Målkrav J Antal anmeldelser 211 Tyveri fordelt på 213 mdr. 214 Røveri mod andre Særligt farligt røveri mod andre Kilde: POLIS - låste helårstal Analyserne viste, at det typiske var smartphones og kontanter, som gerningsmændene gik efter, og det var typisk yngre etnisk danske mænd mellem 14 og 2 år, som var berusede og alene, der blev udsat for røverierne. Den typiske gerningsmand var oftest herboende unge mænd af udenlandsk herkomst eller asylansøgere med nordafrikansk herkomst, som i forbindelse med røveriet udøvede vold og ofte truede med kniv Københavns Politi ønsker, at man som borger i 5 5 København trygt skal kunne færdes i både dag- og nattetimerne. Jan Feb Mar Københavns Apr Maj Jun Jul Politi Aug Sep vil Okt derfor Nov Dec i 215 fortsat prioritere indsatsen 214 for Målkrav et trygt og sikkert natteliv, herunder søge at nedbringe antallet af gaderøverier yderligere. Dette skal blandt ske ved at indsætte tryghedsskabende uniformerede fodpatruljer i Indre By i weekenden Ja 23

24 5.7 Indsatsen mod prostitutionens bagmænd Københavns Politis indsats på området i 214 har taget udgangspunkt i regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel , der har sigtet på at reducere antallet af ofre for menneskehandel. I Danmark er det typisk voksne kvinder, der handles til prostitution, men der har også været enkelte eksempler på unge under 18 år, der er menneskehandlet til prostitution eller tvangsarbejde. I København findes flere bordeller og flere prostituerede fra udlandet end noget andet sted i Danmark. Det har været Københavns Politis mål at bekæmpe handlen med mennesker ved at drage de kriminelle grupperinger og enkeltpersoner til ansvar for deres handlinger. Københavns Politi ønsker gennem indsatsen at sende et stærkt signal til bagmændene om, at handel med mennesker under ingen omstændigheder tolereres. Prostitution i København udøves dels fra knap 1 bordeller og dels som gadeprostitution i området omkring Halmtorvet og Istedgade. På bordellerne findes der kvinder fra Danmark, Asien, Østeuropa, Afrika og Sydamerika. mens der i forbindelse med gadeprostitution stort set kun findes kvinder fra Østeuropa (typisk i dagtimerne) og Afrika (typisk i aften og nattetimerne). Sektionen for Special- og Udlændingekontrol, lokalpolitiet samt Sektionen for særlige sager har i 214 ved en fokuseret indsats i forhold til både gadeplansprostitution og bordellerne lagt et stort pres på bagmændene. Endvidere er der i året samarbejdet tæt med Center Mod Menneskehandel og Reden International. Et samarbejde der udmønter sig både i forhold til planlagte kontrolbesøg og den efterfølgende indsats omkring handlede kvinder. I 214 er der faldet dom i en række sager, hvor der er idømt fængselsstraf for bl.a. menneskehandel, rufferi, narkohandel og hæleri, ligesom der er nye sigtede i tilsvarende sager. Der er i 214 sigtet otte personer for menneskehandel og tre for rufferi. Der er gennemført i alt 211 kontrolbesøg på bordeller i politikredsen, og der er gennemført ni større indsatser i forhold til gadeplansprostitution. I forbindelse med kontrolbesøg og gadeplansindsatser er 85 personer sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Hovedparten af de østeuropæiske kvinder, der er involveret i gadeprostitution kommer fra Rumænien. Blandt andet på den baggrund har Københavns Politi i 214 samarbejdet med danske og rumænske NGO er samt med rumænsk politi. Der har som en led i samarbejdet været afholdt en konference i Rumænien med fokus på styrkelse af indsatsen gennem et bedre og mere intensivt samarbejde. Arkivfoto: Gadeprostitutionen er fortsat koncentreret omkring Vesterbro 24

25 5.8 Anklagemyndigheden generelt Anklagemyndigheden i Københavns Politi er landets største med i alt cirka 21 medarbejdere, heraf cirka 9 jurister. Anklagemyndigheden var i 214 organiseret i syv advokaturer, en sektion for kvalitet og viden samt en administrativ enhed. To advokaturer er placeret på stationerne Bellahøj og City. Advokaturerne understøtter og behandler sager fra den lokale efterforskning på stationerne. Advokatur Bellahøj behandler herudover sager fra Station Amager, politikredsens sager om indbrud, alle sager om overtrædelse af udlændingeloven samt visse sager fra Københavns Lufthavn. Udover sager fra den lokale efterforskning behandler Advokatur City alle sager fra den kredsdækkende tyveri- og røverigruppe samt Specialsektionens narkotikasager. Advokatur Task Force Øst er placeret i Karlslunde, Advokaturen behandler sager fra Task Force Øst, som efterforsker en bred vifte af sager med relation til rocker- og bandekriminalitet på hele Sjælland. Der er navnlig tale om sager vedrørende narkotika, våbenbesiddelse og personfarlig kriminalitet, men også sager om økonomisk kriminalitet. Den 19. maj 214 blev politikredsens fire specialadvokaturer med tilhørende efterforsknings-afdelinger samlet i et nyt fælles anklager- og efterforskningshus, der er placeret på Teglholm Allé i Københavns Sydhavn. Advokaturen for økonomisk kriminalitet behandler politikredsens større sager om økonomisk kriminalitet som f.eks. skatte- og momssvig, bedrageri, mandatsvig mv. Herudover sager om pengefalsk og hvidvask. Fra maj 214 har advokaturen behandlet alle politikredsens sager om økonomisk kriminalitet. Advokaturen for særlovskriminalitet behandler størsteparten af politikredsens sager om overtrædelse af særlovgivningen. Det kan være sager om overtrædelse af miljølovgivningen, lovgivningen om ophavsret, toldloven, sager om arbejdsmiljø mv. Under advokaturen hører tillige Politianklagersektionen, som primært behandler sager om færdsel, overtrædelser af lov om euforiserende stoffer og butikstyverier. Advokaturen for personfarlig kriminalitet behandler sager om drab og anden alvorlig personfarlig kriminalitet, der ikke er rocker- eller banderelateret. Advokaturen behandler også sager om blandt andet seksualforbrydelser, menneskehandel, bankrøverier, terror og anden alvorlig kriminalitet samt sager om overtrædelse af retsplejeloven og medieansvarsloven. Advokaturen for organiseret kriminalitet behandler større sager om narkotikakriminalitet samt sager om anden kriminalitet begået af rocker- eller bandegrupperinger, herunder også sager om drab og anden personfarlig kriminalitet mv. Sektionen for kvalitet og viden har ansvaret for politikredsens arbejde med kvalitets- og legalitetssikring, samarbejde med Statsadvokaten i København vedrørende rapportering, tilsyn og opfølgning derpå, Vidensbanken og samarbejdet med Københavns Byret og Retten på Frederiksberg. Fra 1. januar 215 er sektionen organiseret som en advokatur og overtager ansvaret for Dommervagten samt Indfordrings- og afsoningssektionen. Administrativ enhed står for den administrative sagsbehandling i hele anklagemyndigheden, og varetager endvidere personaleadministrationen vedrørende det administrative personale. 25

26 5.9 Effektivitet i straffesagsbehandlingen Et centralt fokusområde i anklagemyndigheden i de seneste år har været effektivisering af sagsbehandlingen. Indsatsen har resulteret i betydelige forbedringer af straffesagsbehandlingen. Også i 214 har Københavns Politi arbejdet målrettet med effektivisering af straffesagsbehandlingen, bl.a. gennem styrket driftsledelse og målrettede forbedringer af arbejdsprocesser og administrative rutiner. Der er 214 overordnet målt på: at produktiviteten i anklagemyndigheden øges med 9 % i forhold til kravet for 213. at der rejses tiltale eller anden afgørelse inden for to måneder efter sigtelsestidspunktet i mindst 6 % af straffelovssagerne. at den gennemsnitlige alder på de 2 % ældste sigtelser ikke overstiger 45 dage. Anklagemyndigheden levede imidlertid ikke op til kravet om, at der i 6 % af straffelovssagerne skal være rejst tiltale inden for to måneder, og der vil i 215 være yderligere fokus på at øge andelen af sager, hvor der rejses tiltale eller træffes anden afgørelse, således at målkravet på 6% nås i 215. Dette skal bl.a. ske gennem et nyt styringsværktøj, der skal sikre et forbedret overblik over den samlede sagsportefølje og de enkelte sagers alder, der implementeres før sommerferien. Resultatmæssigt levede anklagemyndigheden heller ikke helt op til kravet om en produktionsstigning på 9 %. Kravet om, at den gennemsnitlige alder på de 2 % ældste sigtelser ikke må overstige 45 dage levede anklagemyndigheden op til, idet denne i 214 var på 415 dage. Både i politiet og i anklagemyndigheden har det i 214 været et mål at fastholde et betydeligt fokus på de relevante større sager om økonomisk kriminalitet. Målene for denne del af indsatsen i 214 var bl.a. at fremdriften i relevante større sager vedrørende økonomisk kriminalitet er i overensstemmelse med de udarbejdede milepælsplaner. at der rejses tiltale eller træffes anden afgørelse i 57 % af de øvrige sager om økonomisk kriminalitet inden 6 måneder efter anmeldelse. At den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til tiltale eller anden afgørelse i de øvrige sager om økonomisk kriminalitet skal nedbringes til 3 dage. Målene blev ikke nået. Samlet set levede anklagemyndigheden således ikke fuldt ud op til de for 214 opstillede mål. Forklaringen herpå er et forventet produktionstab som følge af en række ekstraordinære begivenheder i 214, herunder som nævnt en reorganisering af Københavns Politi, som blandt andet har medført udflytning og samling af politikredsens fire specialadvokaturer med tilhørende efterforskningsafdelinger i et fælles anklager- og efterforskningshus på Teglholm Alle, og flere meget omfattende straffesager som følge af den hidtil største politiaktion mod Pusherstreet i marts måned (se afsnit 6.1). Blandt andet på baggrund af samlingen af politikredsens specialadvokaturer og efterforskningsafdelinger går anklagemyndigheden i Københavns Politi styrket ud af 214, og der vil også i 215 være betydelig fokus at sikre, at anklagemyndigheden lever op til de fastsatte mål. Der henvises endvidere til afsnit

27 5.9.1 Optimeringsprojektet i Afdelingen for økonomisk kriminalitet Optimeringsprojektet i Afdelingen for økonomisk kriminalitet er en del af Københavns Politis Udviklingsplan og er gennemført i andet halvår af 214. For at styrke sagsbehandlingen af sager vedrørende økonomisk kriminalitet samlede Københavns Politi i 214 alle sager om økonomisk kriminalitet i Afdelingen og Advokaturen for økonomisk kriminaltiet, ligesom der blev iværksat et optimeringsprojekt. Målet med optimeringsprojektet var således at bygge en ny afdeling op med bedre vilkår for sagsbehandlingen, give bedre muligheder for en række forebyggende indsatser og hurtig og effektiv retsforfølgning samt skabe en bedre arbejdsplads for de ansatte. I opstarten af projektet blev der gennem analyser, workshops og drøftelser identificeret en række områder, der krævede et særligt optimeringsfokus i afdelingen. På baggrund heraf har projektet beskæftiget sig med følgende fire optimeringsspor: Effektive sags- og arbejdsgange (herunder visitation, sags- og ressourcestyring, snitflader internt og eksternt i afdelingen samt nye sagsbehandlingsværktøjer) Afstemt indsats på sagerne (herunder ledelsesmæssig prioritering og afstemning i samarbejdet mellem efterforskere og jurister) Disse optimeringsspor har blandt medført følgende tiltag: Udvikling af visitations- og driftsmodel for sager og ressourcer, som skaber et overblik og grundlag for prioritering af indsatser Udvikling af forskellige ledelsesmæssige redskaber til styring af sager og ressourcer En ny organisering, der i højere grad understøtter sagsbehandlingen Nye metoder til visitation Et tættere samarbejde mellem efterforskere og jurister i sagsbehandlingen Nye metoder til efterforskning i konkrete sagskategorier Udvikling og prioritering af mindre idéer til forbedring i dagligdagen Udvikling af metoder til forebyggelse og fremadrettet efterforskning Projektet havde afslutning i januar 215, og der ligger nu et arbejde i at fortsætte de igangsætte initiativer, evaluere og justere. Forebyggelse og proaktivitet (herunder samarbejde med eksterne interessenter og fokus på fremadrettet efterforskning) Attraktiv arbejdsplads (herunder fokus på løbende forbedringer, organisering i teams, medarbejdertilfredshed, positivt omdømme/image) 27

28 5.9.2 Optimeringsprojektet i Afdelingen for sagsbehandling Optimeringsprojektet i Afdelingen for sagsbehandling er en del af Københavns Politis Udviklingsplan og er gennemført i andet halvår af 214. Afdelingen for sagsbehandling var en sammenbragt afdeling og blev i reorganiseringen beskåret i ressourcer. Da afdelingen samtidig har en stor sagsvolumen og er en front end til borgeren, blev der iværksat et optimeringsprojekt for at styrke afdelingens udvikling og drift i opstartsfasen. Formålet med projektet var at skabe effektive og synligt prioriterede sags- og arbejdsgange i Afdelingen for sagsbehandling, der kunne sikre optimal drift samt understøtte fortsat arbejdsglæde hos medarbejderne og skabe tilfredshed hos borgerne. Som en del af opstarten af projektet blev der gennem kvalificerende analyser, møder og workshops identificeret en række områder, der krævede et særligt optimeringsfokus i afdelingen. På den baggrund har projektet beskæftiget sig med følgende tre optimeringsspor: Effektive sags- og arbejdsgange (herunder visitation, sags- og ressourcestyring, snitflader internt og eksternt i afdelingen samt nye sagsbehandlingsværktøjer) Attraktiv arbejdsplads (herunder fokus på løbende forbedringer, motivation, medarbejdertilfredshed samt positivt omdømme/image) Disse optimeringsspor har blandt medført følgende tiltag: Implementering af en ny driftsmodel for visitation, sags- og ressourcestyring, som skaber et overblik over afdelingens sags- og opgaveportefølje og grundlag for prioritering af indsatser En ny organisering, der i højere grad understøtter sagsbehandlingen Standarder og sagsstyringsværkstøjer, herunder nye metoder til visitation Struktureret kommunikation og mødevirksomhed i form af bl.a. daglige briefinger mv. Nedsættelse af trivselsudvalg, der skal arbejde med at sikre motivation og trivsel i afdelingen, herunder bl.a. bidrage til en god modtagelse af nye kolleger Udvikling af service-principper i Ekspeditionssektionen og oplæring heri Projektet havde afslutning i januar 215, og der ligger nu et arbejde i at fortsætte de igangsætte initiativer, sikre den fornødne opfølgning samt foretage justeringer. Service for borgeren (herunder etablere et miljø i Ekspeditionssektionen, hvor der løbende arbejdes med at skærpe borgerservice og brugervenlighed for borgeren). 28

29 5.1 Styring af sager vedrørende økonomisk kriminalitet - Indsatsen mod økonomisk kriminalitet Afdelingen for økonomisk kriminalitet behandler alle typer af sager om økonomisk kriminalitet og har i 214 modtaget anmeldelser, dels mindre sager, som f.eks. svindel på internettet, og dels mere omfattende sager om økonomisk kriminalitet. Der er i 214 oprettet 44 milepælssager (større økonomiske sager), og samlet set verserer 162 milepælssager i Københavns Politi. 17 af disse sager er kædesvigssager med systematisk skatte- og momskriminalitet begået af underleverandører til virksomheder i bl.a. servicebranchen. Der er tale om alvorlig organiseret kriminalitet, som i nogle tilfælde begås af personer med tilknytning til rocker/bandemiljøerne. Kædesvigssagerne vedrører typisk udnyttelse af selskabs-/skattelovgivningen, og der anvendes typisk stråmænd. En indikation på kædesvig er ofte hvidvaskning af udbytte. Der er i 214 modtaget 83 hvidvaskunderretninger, som alle er efterforsket eller aktuelt er under efterforskning. Eftervirkningerne af finanskrisen har også i 214 givet et rekordstort antal meddelelser fra kuratorer efter konkurslovens 11, stk. 4, om skyldnersvig, manglende bogføring mv., ligesom SKATs indsats har medført et stort antal anmeldelser om skat- te- og momsunddragelser på beløbsstørrelser fra 5. kr. og op til adskillige millioner. Fremdriften i de igangværende efterforskninger er sikret ved tværfaglige milepæls- og styregruppemøder. Der var ved udgangen af året 4 milepælssager, som afventede ledig efterforskningskapacitet, og i disse sager har der derfor været begrænset fremdrift. Når anmeldelsen modtages bliver den visiteret, og der er fra starten af fokus på, om der er mulighed for beslaglæggelse eller konfiskation af kriminelle udbytter, og i 214 er der foretaget følgende beslag: Kontanter kr ,- En bil og friværdi i en lejlighed. Der er i 214 rejst tiltaler inden for sagsområdet. (3.937 tiltaler i 213). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har i 214 været 389 dage, og der er tale om en stigning i forhold 213, hvor behandlingstiden var på 314 dage. Målkravet er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 3 dage. 29

30 6. Store straffesager fra Operation Nordlys Den 13. marts 214 blev der på baggrund af længere tids efterforskning foretaget anholdelser og ransagninger rettet mod den organiserede hashhandel på Christiania. I den forbindelse blev der foretaget ransagning på mellem 15 og 2 adresser på og udenfor Christiania. Aktionen blev gennemført i et samarbejde mellem Københavns Politi, Task Force Øst (TFØ) og øvrige politikredse på Sjælland og Lolland-Falster. Task Force Pusherstreet (TFP) har siden 1. september 212 foretaget efterforskning i en række sager vedrørende leveringer af hash og joints til hashboderne på Christiania. Sideløbende med at der løbende har været aktioneret i forskellige sager, er omfanget af hashsalget på Christiania forsøgt kortlagt. Det er politiets opfattelse, at hashsalget er koncentreret omkring 31 hashboder, som alle er placeret i Pusherstreet eller i umiddelbar tilknytning til Pusherstreet. Det er politiets opfattelse, at en typisk hashbod dagligt sælger mellem 1-1,5 kg. hash. Nogle af hashboderne deles mellem flere personer, således at en person har retten til at sælge fra boden om morgenen og en anden person har retten til at sælge fra boden om aftenen. Den typiske hashbod ejes af en person med 2-6 medhjælpere som enten holder vagt ved boden eller ekspederer i boden. Nogle ejere af hashboder køber større partier hash ad gangen og andre køber hash på daglig basis af forskellige leverandører, som dagligt går fra bod til bod og leverer hash. Det skønnes at ca. 3 personer er beskæftigede med driften af hashsalget i Pusherstreet. I dette tal tænkes primært på sælgere, vagter, personer, der ruller joints, og personer som i løbet af åbningstiden fragter hash og penge til og fra boderne. Det har indtil operation Nordlys været politiets skøn, at hashhandlen i Pusherstreet samlet omsætter for ca. 1 milliard kroner om året. Hashen leveres af en bred vifte af personer på almindelige markedsvilkår, hvor det er pris og kvalitet der afgør, om hashen efterspørges. Det er politiets opfattelse, at hashhandlen styres af pusherne, som i varierende grad er i lommen på eller under indflydelse af medlemmer af Hells Angels (HA). Det er politiets opfattelse at medlemmer af HA primært inddriver beskyttelsespenge og står for leveringen af en del af den hash, der sælges på Pusherstreet. Det er ikke vurderingen, at andre bander har afgørende indflydelse på hashmarkedet på Pusherstreet. Ingen bandemedlemmer er synligt beskæftiget med at sælge hash i Pusherstreet. Aktionen rettede sig for TFP s vedkommende primært mod personalet i og bag hashboderne. 78 personer blev varetægtsfængslet ved aktionen og senere tiltalt for at have solgt mellem 4 og 75 kg. hash. En del af beviserne i sagen stammer fra en meget stor mængde observationer, der er udført i Pusherstreet, mens andre beviser er indsamlet ved at enkelte boder har været genstand for efterforskning, hvorunder hierarki og omsætning af blevet fastlagt. Anklagemyndigheden havde lagt op til hårde straffe i sagerne, og i alt 83 personer blev dømt i sagerne. Den udmålte straf er i alt 219 år og 9 måneder, og der blev konfiskeret kr. Selve grundlaget for dommene var handel med 12,5 tons hash. TFØ og OC (Organiseret kriminalitet) har tillige gennem ca. et år efterforsket en sag mod den organisation, som leverede hash til boderne på Pusherstreet. Denne sag er afsluttet, og syv personer er i alt idømt 32,5 års fængsel, hvoraf hovedmanden fik syv års fængsel. 3

31 6.2 Operation Moneymaker I november 213 iværksatte TFP efterforskning mod en herboende marokkansk mand, idet han var mistænkt for at indsamle penge fra hashhandlere her i Danmark. Marokkaneren, der ikke var kendt af politiet i forvejen, boede med sin kone og fire børn i en lejlighed i Brøndby. Via identifikation af flere hemmelige telefoner blev det klarlagt, at den herboende mistænkte i stor udstrækning samarbejdede med - og i nogen grad blev styret af - en marokkaner bosiddende i Holland. Den i Holland bosiddende marokkaner var kendt af hollandsk Politi for narkotikakriminalitet, og der blev derfor indledt et samarbejde mellem dansk og hollandsk politi. Den herboende mistænkte marokkaner indsamlede penge fra forskellige personer, som han ikke kendte identiteten på. Alle personer anvendte synonymer. De penge, som den mistænkte indsamlede, blev talt op af ham, vekslet til og afhentet hos ham af en 65-årig kinesisk kvinde, boende i Venlo i Holland, men med adresse i Düsseldorf i Tyskland. Inden hun afhentede pengene, var de af den herboende mistænkte pakket ind i pakker og omviklet med tape. Pengeoverdragelsen foregik meget hurtigt, og den 65-årige gemte dem forskellige steder i sin bil, hvorefter hun hurtigt kørte retur mod Tyskland. Den mistænkte kunne på en uge indsamle op til en 1 million, ligesom han modtog store summer i norske og svenske kroner. Det konstateredes under efterforskningen, at endnu en person var involveret i indsamlingen af penge. Denne person havde ligeledes marokkansk baggrund og er bosiddende i København. Via efterforskningen i Danmark fandt man frem til nogle af aftagerne, og der blev foretaget et beslag på 69 kg hash, som var transporteret i en kølervogn fra Holland til Hundested i Nordsjælland. Hashen var gemt blandt tomater og ananas, der skulle fragtes til Oslo. To hollandske chauffører og tre danskere blev i den forbindelse anholdt og fængslet. I maj 214 viste efterforskningen, at den kvindelige pengekurer skulle til Danmark for at hente penge. Der blev derfor sendt medarbejdere fra TFP til Holland, så der kunne foretages en samlet anholdelse i Danmark og af hovedmanden i Holland. Kvinden ankom som forventet til Danmark, hvor det blev konstateret, at hun fik overdraget en pose. Efterforskningen havde afdækket, at hun skulle hente cirka 1 million, og hun blev kort efter at have modtaget pengene anholdt på motorvejen på vej mod Holland. Ved ransagning af bilen fandt man bag en inderskærm på bilen seks skjulte pakker, der i alt indeholdt Der blev endvidere foretaget ransagning hos de to herboende marokkanere og pengeindsamlere, hvor der blev fundet regnskabsbøger og 1. euro skjult bag en køkkenvask. Den samtidige anholdelse og ransagning i Holland frembragte 762 kilo hash og Den i Holland boende marokkaner er udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Personerne er sigtet og tiltalt for indsmugling af hash til Danmark, Norge og Sverige for en samlet indkøbspris på ikke under 11 millioner kroner, hvilket svarer til ikke under fem tons hash. Enkelte personer er dog tiltalt for et mindre kvantum, da det ikke kan dokumenteres, at de har været en del af organisationen i lige så lang tid, som de øvrige. Fire personer en kvindelig kinesisk pengekurér, to marokkanske mænd og en dansk mand blev i retten den 2. juli 215 idømt samlet 28 års fængsel. De tre udlændinge blev udvist for bestandigt. 31

32 6.3 Bamsesagen Bamsesagen omhandler en 43-årig mand bosiddende i Spanien, der, efter politiets opfattelse har været hovedmanden i forbindelse med indsmugling af store mængder hash fra Spanien til Danmark. Hashen blev sendt til Danmark ved hjælp af lastbiler, hvor den 43-åriges svigersøn sørgede for den videre distribution og opkrævning af penge. Svigersønnen foranledigede efterfølgende pengene sendt til Tyskland med kurér, hvorefter de blev fragtet videre til den 43-årige i Spanien. Det anslås, at der på denne måde er blevet kørt ca millioner til Spanien. I juli 214 blev der på en gård i Guldborgsund foretaget hemmelig beslaglæggelse af ca. 39 kg. indsmuglet hash. Den 43-årige fortsatte dog ufortrødent sin forretning, men udviste stor omhyggelighed og forsigtighed. De anvendte telefoner blev udskiftet ca. hver uge, angiveligt lige op til og umiddelbart efter en indsmugling. I tiden op til den 16. december 214 modtog politiet oplysninger om, at en ny indsmugling var undervejs, og den anvendte lastbil blev observeret ved Køge, hvorfra den kørte en gård i Sengeløse, hvor fire personer blev anholdt, og der blev fundet 4 kg. hash i lastbilen. Der blev under de efterfølgende ransagninger bl.a. fundet ca. 5 kg. hash, et skunk laboratorium, 2.. Efterfølgende blev der slået til mod alle sagens personer. Samtidig foretog spansk politi på Københavns Politis foranledning, anholdelse af den 43-årige hovedmand samt dennes hjælpere. I Spanien blev der bl.a. beslaglagt tre både, to pistoler, ca. 2., ca. 7 telefoner. Den 43-årige og en af hans hjælpere er blevet udleveret til Danmark mhp. retsforfølgning, og er pt. varetægtsfængslet. Det er politiets vurdering, at den 43-årige har stået for indsmugling af ca. 2.5 ton hash til Danmark. Der har været tale om en omfattende efterforskning, herunder er der foretaget ca. 12 indgreb i sagen, samt fremsendt en række retsanmodninger til de implicerede lande. Der er rejst tiltale i sagen, der starter ved retten ultimo Snehvidesagen Snehvidesagen vedrører efterforskning rettet mod flere ledende bandemedlemmer i den tidligere Sjælørgruppering, der nu kalder sig La Raza. Efterforskningen blev iværksat i juli 214, og viste, at to af de ledende medlemmer på skift besad en såkaldt salgstelefon, hvor der kunne bestilles kokain. Kokainen blev efterfølgende leveret af en kurér, som kørte ud til kunderne i egen bil. Gruppen havde et kundekartotek på ca. 72 personer/telefonnumre, hvoraf ca. 4 var aktive kunder, som i efterforskningsperioden havde foretaget alt fra en til 75 handler. I perioden fra den 7. juli 214 til den 3. december 214, blev der i alt dokumenteret ca. 3.6 handler. Salgstelefon havde en fast åbningstid fra kl på hverdage og til kl. 5 fredag og lørdag. Kunderne skrev oftest kun en adresse til salgstelefonen, hvorefter personen bag salgstelefonen skrev Min ven ringer retur. Der er ingen samtaler på salgstelefonen. Personen bag salgstelefonen kontaktede efterfølgende dagens kurér, hvorefter denne kontaktede kunderne pr. sms eller ved telefonopkald, hvor det præcise mødested og tidspunkt for leveringen blev aftalt. Efterforskningen viste, at kokainen blev pakket og solgt i små salgsposer med henholdsvis en rød og en grøn kant. En rød kostede 5 kr. og en grøn kostede 7 kr. alt efter styrke, varierende fra ca. 18 til 8 %. Det var muligt at købe alt fra en salgspose til et større kvantum. Den 3. december 214 anholdt Københavns Politi fem personer i alderen 23 år til 43 år, der efterfølgende blev varetægtsfængslet. I forbindelse med anholdelsen af de fem personer blev der beslaglagt ca. 25. kr. i kontanter, ca. 1,5 kg. kokain, ca. 1 kg fyldstof, værdikuponer fra Danske Spil samt flere af de anvendte telefoner. Der forventes yderligere anholdelser i sagen, som forventes afsluttet medio 215, ligesom der forventes et retsligt efterspil for køberne. Der er rejst tiltale i sagen, der endnu ikke er berammet. 32

33 6.5 Hedegaardsagen drabsforsøg på samfundsdebattøren Lars Hedegaard Jensen Tirsdag den 5. februar 213 kl blev Lars Hedegaard Jensen udsat for drabsforsøg. Lars Hedegaard er historiker, journalist og debattør, ligesom han er en kontroversiel islamkritiker. Han havde siden 24 været formand for Trykkefrihedsselskabet. Drabsforsøget skete ved Lars Hedegaard Jensens bopæl på Frederiksberg, hvor gerningsmanden forklædt som postbud, indfandt sig for at aflevere en pakke til ham. Under overrækkelsen af pakken trak gerningsmanden en pistol og affyrede ét skud mod Hedegaards hoved uden at ramme. Hedegaard forsvarede sig og kom i håndgemæng med gerningsmanden, der herunder tabte sin pistol. Gerningsmanden fik samlet pistolen op igen og tog ladegreb, men på grund af en teknisk fejl på pistolen lykkedes det ikke gerningsmanden at affyre flere skud. Han flygtede herefter til fods fra stedet. I august 213 skete der et gennembrud i efterforskningen af sagen, idet København Politi fik en konkret mistanke mod en bestemt person. Den 7. november 213 indhentede Københavns Politi ved et lukket retsmøde fængslingskendelse på den mistænkte (varetægtsfængslet in absentia), idet den mistænkte umiddelbart efter drabsforsøget var flygtet ud af landet. Den 15. januar 214 blev den pågældende internationalt efterlyst for drabsforsøget via Interpol. Den mistænkte blev fredag den 25. april 214 anholdt i Istanbul, Tyr- kiet. Samtidig med anholdelsen af den mistænkte i Tyrkiet, blev der ved en koordineret politiaktion iværksat ransagning af i alt 11 lokaliteter både i Danmark og i udlandet for at sikre spor og beviser til sagen. I aktionen deltog ca. 13 politifolk alene fra Københavns Politi. Dagen efter anholdelsen blev den mistænkte varetægtsfængslet i Tyrkiet med henblik på udlevering til retsforfølgning i Danmark. I de følgende måneder korresponderede og forhandlede myndigheder i Danmark med myndighederne i Tyrkiet om selve udleveringen. Ultimo august 214 blev det via den danske forbindelsesofficer i Ankara meddelt, at den mistænkte var blevet flyttet fra det fængsel, som han hidtil havde været placeret i. Trods omfattende korrespondance mellem myndigheder i de to lande, kunne Danmark ikke få oplyst, hvor den mistænkte var fængslet. Først den 18. oktober 214, da en embedsdelegation fra Danmark blev sendt til Tyrkiet, bekræftede de tyrkiske myndigheder, at den mistænkte var blevet løsladt. Der blev fra tyrkisk side ikke givet nogen begrundelse for løsladelsen. Den mistænkte er fortsat internationalt efterlyst, og efterforskningen fortsætter med henblik på atter at lokalisere eftersøgte, således at han igen kan anholdes med henblik på udlevering til retsforfølgning i Danmark. Hedegårdssagen: Opmåling af gerningsstedet, med markering af projetilbane og placering af skudhul over døren 33

34 6.6 Operation Gaden, marts 214 Den 18. september 213 blev der startet en efterforskning op mod den organiserede og åbenlyse hashandel i Jægersborggade. Efterforskningen var rettet mod vagter, hashsælgere, leverandører samt bagmænd, hvoraf flere viste sig at være ledende medlemmer af Hells Angel. Den 4. marts 214 blev der slået til i sagen, og 24 personer blev anholdt, heraf to personer, der var fuldgyldige medlemmer af Hells Angel. Alle 24 blev varetægtsfængslet og har efterfølgende fået afgjort deres sager, hvoraf 23 sager blev afgjort ved tilståelse og en sag afgjort ved nævningeting. De pågældende blev idømt fængselsstraffe i størrelsesordnen fra et års fængsel og op til tre års fængsel. 6.7 Operation Stefan, juni-dec. 214 Efter aktionen den 4. marts 214 var der for en periode relativt stille i Jægersborggade, men hashhandlen blev efterfølgende forsøgt genetableret, hvor både nye aktører men også gamle kendinge, der har forsøgt at etablere et fast salgssted. Det er endvidere forsat personer med tilknytning til Hells Angels, som står bag hashhandlen i området. Københavns Politi har siden aktionen i marts 214 haft et stærkt fokus på narkokriminalitet i området. Fra begyndelsen af juli og til udgangen af 214, er 31 personer således blev sigtet for i alt 216 forhold af salg eller forsøg på salg af hash i området. 17 personer er blevet varetægtsfængslet, og heraf er der afsagt 12 domme, hvor de pågældende er blevet idømt fængselsstraffe i størrelsesordnen fra 4 dages fængsel og op til otte mdr. fængsel. Ud af de 31 personer som blev sigtet for salg, antages 15 af disse personer ikke længere for at være del af hashmiljøet i Jærgersborggade. 6.8 CSC-hackersagen Københavns Politi modtog i marts 213 oplysninger om, at svensk politi under efterforskning af en hackersag havde beslaglagt og efterfølgende undersøgt forskelligt computerudstyr. Ved undersøgelserne fandt svensk politi filer, som tydeligt indikerede, at der fra svensk statsborgers computere var sket ulovlig indtrængning i it-systemerne hos CSC-Danmark, der håndterer it-systemer tilhørende dansk politi, og at der var stjålet filer, hvor navne som Rigspolitiet og Interpol optrådte. Med baggrund i henvendelsen fra Sverige begærede Københavns Politi sagsmaterialet udleveret fra Sverige, og den efterfølgende efterforskning førte til anholdelsen af en dansk medgerningsmand til den ulovlige indtrængning i it-systemerne hos CSC. Han blev den 5. juni anholdt, sigtet og varetægtsfængslet i den danske sag. Samme dag blev der ransaget på adskillige adresser, og herunder beslaglagt en større mængde it-udstyr til nærmere undersøgelse. En efterforskningsgruppe bestående af teknikere og efterforskere fra henholdsvis Rigspolitiet og Københavns Politi blev etableret med henblik på at dokumentere ulovlighederne, herunder hvordan tyverierne af data var foregået, hvad der var stjålet, hvem der havde gjort det mv. Efterforskningen viste, at svenskeren siden februar 212 havde gjort adskillige forsøg på uberettiget at trænge ind i CSC-Danmarks datasystemer. Det lykkedes ham at få adgang til politiets systemer i starten af april, og frem til august 212 blev der kopieret og stjålet store mængder data, som indeholdt oplysninger fra dansk politis registre. Den 31. oktober 214 blev retten på Frederiksberg sat, og her blev den svenske statsborger og hans 2-årige danske medskyldige dømt henholdsvis fængsel i 3½ år og udvisning for bestandig og seks måneders fængsel. Den svenske statsborger ankede dommen, mens hans danske medskyldige modtog dommen. Ankesagen starter i Østre Landsret d. 2. april

35 6.9 Kommunesagen På baggrund af en hvidvaskindberetning fra Danske Bank til SØIK, modtog Københavns Politi i september 214 en anmeldelse om underslæb. Anmeldelsen vedrørte en medarbejder i Københavns Kommune, der angiveligt havde begået underslæb ved at overføre kommunens penge til sin egen private konto. I forbindelse med anholdelsen den 3. september 214 beslaglagde Københavns Politi i samarbejde med SØIK værdier for over 6 mio. kr., herunder ca. 2 mio. kr. indsat på bankkonti, 3 mio. kr. i kontanter, en andelsbolig og en bil. Efterforskningen har vist, at medarbejderen i perioden fra 21 til 214 angiveligt har tilegnet sig 17,5 mio. kroner. Den pågældende medarbejder har ifølge Københavns Politi overført penge fra kommunens konti til egne konti, udskrevet checks på vegne af kommunen og indsat pengene på egne konti, ligesom han havde hævet kontanter i form af valuta i en af kommunens banks filialer. Idet der ifølge proceduren skulle være to personer, der skulle godkende transaktionerne, havde den pågældende uden samtykke benyttet kollegers koder til at effektuere transaktioner, ligesom han uretmæssigt havde taget kopier af dokumenter med en tredje kollegas underskrift med henblik på at gennemføre og bogføre transaktioner. 35

36 6.7 Større beredskabsfaglige indsatser 7.1 Bilderberg-møde i København 7.2 Eurovision Song Contest 214 Siden 1954 har en gruppe af indflydelsesrige personer inden for politik, erhvervsliv, kultur og forskning i Europa og Nordamerika, afholdt et årligt møde med det formål at skabe dialog mellem Europa og Nordamerika. Gruppen kalder sig Bilderberg, og møderne er private og uformelle, og der er stor fortrolighed omkring mødernes indhold. Forud for mødet havde Københavns Politi haft kontakt til Hertfordshire Police, der ved det senste Bilderberg-møde i 213 havde stået for sikkerheden omkring mødet, der blev afholdt i Watford. Erfaringsmæssigt kommer der mange aktivister, og på baggrund af de engelske erfaringer forventede Københavns Politi op til 2. aktivister. Møderne afholdes normalt aldrig i byområder, hvorfor afholdelse af mødet på Marriot Hotel i Indre By medførte yderligere udfordringer bl.a. i relation til trafikafvikling. Der var stor usikkerhed om omfanget af en eventuel ekstremismetrussel, som i et hovedstadsmiljø kan opstå meget spontant, hvorfor arrangementet stillede store krav til tilstedeværelsen af politipersonale under hele forløbet. Bilderberggruppen lejede - på Københavns Politis anbefaling - et parkeringsareal lige over for hotellet, hvor eventuelle demonstranter og aktivister kunne holde til. Det ville give demonstranterne mulighed for at komme tæt på hotellet, men uden at de udgjorde en egentlig sikkerhedsmæssig fare for mødet og mødedeltagerne. Københavns Politi anvendte en dialogbaseret tilgang til demonstranterne, hvilket de tog godt imod. Der blev opsat hegn mellem demonstranterne og hotellet, så trafikken kunne afvikles normalt. Bilderberg-mødet blev afholdt uden farlige situationer eller nævneværdige problemer, hvilket var til både arrangørernes og aktivisternes tilfredshed. I august 213 traf Danmarks Radio beslutningen om, at Eurovision Song Contest 214 (ESC14) skulle afvikles i de gamle B&W montagehaller på Refshaleøen. Købehavns Politi gik herefter i gang med den politimæssige planlægning. Der blev etableret en styregruppe under politiets koordinerende ledelse med deltagelse af Danmarks Radio, Københavns Kommune, Wonderfull Copenhagen, Københavns Brandvæsen, Rigspolitiet og Region Hovedstaden. Københavns Politi havde i 21 ansvaret for den politimæssige indsat ved ESC1, men i forhold til i 21 var mange ting anderledes, herunder i særdeleshed den generelle terrortrussel og antallet af deltagerlande. Ligeledes var selve konceptet for afholdelsen ændret, idet der nu var tale om et arrangement bestående af to semifinaler og en finale. Herudover var der tre generalprøver og seks prøver med tilskuere. Der var således i alt tale om 12 shows med tilskuere. Afholdelsen på Refshaleøen medførte en forudgående opbygningsperiode på ca. to måneder, hvilket betød, at arrangørerne overtog området 1. marts 214. Sideløbende med opbygningen af området, gennemførte politiet kontinuerligt de nødvendige sikkerhedsmæssige kontroller. Ud over Refshaleøen, som blev kaldt Eurovision Island, fungerede Strøget som en Fan Mile, hvor der var afvikling af en række forskellige arrangementer fra den 4. til den 1. maj 214, hvilket også indebar en større indsats for Københavns Politi, der skulle medvirke til en god og sikker afvikling af disse arrangementer. Selve afviklingen af ESC14 foregik planmæssigt, og ifølge arrangørerne har Danmark fået meget ros for afviklingen, herunder også politiets håndtering af arrangementet. 36

37 8. Det kriminalitetsforebyggende arbejde Den kriminalpræventive sektion (DKS) varetager en lang række opgaver både internt i organisationen og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Internt har sektionen en vigtig funktion i forhold til at koordinere initiativer stationerne imellem, således at viden og ressourcer udnyttes bedst muligt. I forhold til eksterne samarbejdspartnere sikrer DKS et godt og tæt samarbejde, hvor der ved iværksættelse af operative indsatser i Københavns politikreds sker en stadig udvikling imellem de involverede afdelinger f.eks. Sikker By, VINK eller SSP-organisationen. I alle operative indsatser er der et element af kriminalpræventivt arbejde, og således er DKS efterhånden nævnt i langt de fleste operationsplaner, der er gældende for København Politi DKS har navnlig i sidste halvdel af 214 kunne registrere et stigende antal bekymringer omkring radikalisering også hos unge under 18 år. Flere og flere personer bosiddende i Københavns Politikreds overvejer at rejse, er rejst eller er hjemkommet fra konfliktområder som f.eks. Syrien og Irak. 37

38 8.1 Ungdomskriminaliteten Det kan konstateres, at der er en lille nedgang i antallet af sigtelser i aldersgruppen op til 18 år. I 213 var der i alt sigtelser fordelt på personer, mens der i 214 var 3.49 sigtelser fordelt på personer. Faldet i sigtelser er således 4 %, hvorimod der er sigtet 8 % flere personer under 18 år. Det vil sige, at flere personer genererer færre sigtelser. Årsagen kan være, at flere specielt piger er sigtet for enkeltstående butikstyverier og således kun bliver sigtet for et enkelt forhold. Stigningen i antallet af butikstyverier er på 28 %, hvor sigtelserne mod piger alene er steget med 46 %, hvorimod sigtelser mod drengene kun er steget med 8 %. Det mest glædelige ved årets statistik over kriminalitet begået af unge under 18 år, er den store nedgang i sigtelser for gaderøverier. I 213 var der 21 sigtelser og tallet for 214 viser en nedgang på 4 % til 126. Samme tendens er der i almindelige røverier, hvor faldet er på 47 %. 8.2 SSP-samarbejde SSP-samarbejdet er en af hjørnestenene i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Samarbejdet mellem Københavns Politi og kommunerne har igen i 214 vist sit værd både gennem det daglige arbejde og ved akutte indsatser. Som en særlig udfordring i København er der i flere bydele grupperinger, der udviser en utryghedsskabende adfærd, og som begår alvorlig kriminalitet. Den særlige indsats på området, der begyndte i 213 med oprettelsen af partnerskabsaftalen Pin-Point, er fortsat i 214, og Københavns Kommune og Den Kriminalpræventive Sektion har fremdeles et meget tæt samarbejde omkring denne fælles myndighedsindsats. SSP+ er den individuelle kriminalpræventive indsats for unge i alderen fra 17 ½ til 25 år, som har begået gentagen alvorlig eller personfarlig kriminalitet. DKS er repræsenteret i SSP+ ledergruppen, hvor Exit og anførte Pin-Point er en væsentlig del. 38

39 8.3 Din Betjent Din Betjent - konceptet så første gang dagens lys i 29. Ambitionen var, at man ligesom f.eks. en bankrådgiver også skulle have en lokalbetjent, som man kunne gå til, når man stod med et konkret problem på det politimæssige område. Konceptet blev startet i det små på den daværende Station Bellahøj efterfølgende udbredt til hele politikredsen. I 212 modtog projektet The European Crime Prevention Award. I al sin enkelthed går projektet ud på, at Københavns Politikreds er inddelt i sektorer, hvor hver sektor har sin egen betjent Din Betjent, der er til at få fat på via mail eller på en mobiltelefon. Din betjent, og tager sig af alle dagligdagens problemer af ikke hastende karakter. For at øge trygheden blandt borgene går Din Betjent patrulje i faste sektorer. Her taler de med beboerne, de forretningsdrivende, skolerne og ungdomsklubberne. Hvis muligt deltager de aktivt i diverse netværk og mødefora f.eks. SSP, partnerskaber, Ældresagen, beboermøder, borgermøder, møder i klub og væresteder, møder med kommunen og deltager f.eks. også i tryghedsvandringer og kulturarrangementer. Gennem dette arbejde oparbejdes formelle og uformelle netværk, og det er disse, der er med til at løse hverdagens mange små og store problemer samt medvirkende til at for-hindre forbrydelser og øge den lokale tryghed. Det er hensigten, at borgerne går til Din Betjent med deres bekymringer, og så undersøger de om der skal foretages noget, og hvis ja, så forestår de løsningen eller formidler en kontakt til løsningen. I områder med større sociale udfordringer (SUB Særligt Udsatte Boligområder) og med mange beboere med anden etnisk herkomst, vil der være ekstra udfordringer. Dette betyder, at Din Betjent kan have så mange og varierende opgaver, at der er flere betjente tilknytte samme sektor, f.eks. i Mjølnerparken, Tingbjerg og Folehaven. 8.4 Ekstremisme og radikalisering samarbejdet med Købehavns Kommune (Vink) og SSP-Sekretariatet Center for Terroranalyse har gennem en periode vurderet terrortruslen mod Danmark som alvorlig. Der findes som også terrorhændelserne den 14. og 15. februar 215 dokumenterede personer her i landet, som har intention og kapacitet til at begå terrorangreb i Danmark. CTA vurderer i den forbindelse bl.a., at personer her i landet, der påvirkes af militant islamistisk propaganda, og som samtidig har forbindelser til kriminelle miljøer med en høj grad af voldsparathed, kan være af stigende betydning for terrortruslen. Samtidig vurderer CTA fortsat, at hjemvendte fra konflikten i Syrien og Irak udgør en særlig terrortrussel mod Danmark i kraft af de færdigheder, de kan have opnået. Københavns Politi har derfor sammen med navnlig PET, kommunerne og andre relevante samarbejdspartnere en vigtig opgave i at modvirke ekstremisme og radikalisering blandt især de unge, som er bosiddende eller tager ophold i politikredsen. Dette arbejde sker bl.a. gennem VINK-samarbejdet, der i 214 fortsat haft fokus på problemstillingen omkring danskere og udlændinge bosiddende i Danmark, der drager til Syrien eller Irak for at deltage i den væbnede kamp. Mere end 1 personer fra Danmark (herunder en stor del fra København) planlægger at rejse eller er rejst og har formentlig deltaget i eller planlagt at deltage i kamphandlinger af forskellig art. DKS har i den anledning fokus på et større antal personer også unge under 18 år der har ytret ønske om, eller som allerede er udrejst af denne årsag. De første hjemvendte fra krigen er blevet tilbudt bistand og hjælp via det etablerede efterværn for hjemvendte personer. VINK har sammen med DKS i 214 arrangeret temamøder for frontpersonale i Københavns Kommune og Københavns Politi, hvor der bl.a. blev sat fokus på flere former for radikalisering. Der står megen respekt om Din Betjent og at det er en respekt, der er optjent gennem engageret og tillidsfuldt arbejde og samarbejde på tværs af myndigheder og organisationer. 39

40 8.5 Kriminalpræventive indsats i relation til bander Rigspolitiet har til DKS oplyst, at der i 214 er identificeret 276 episoder, hvor unge er antruffet i selskab med et eller flere rocker- eller bandemedlemmer. DKS har herefter vurderet, at der i 139 af episoderne (heraf flere gengangere) er tale om personer, der er i risiko for at blive rekrutteret af en rocker- eller bandegruppering, og de unge og deres familier er efterfølgende blevet tilbudt en såkaldt bekymringssamtale. Hos de familier der har sagt ja til en bekymringssamtale er der oftest en positiv holdning til myndighedernes bekymring omkring den unge. Der er imidlertid også en del familier, der desværre fravælger tilbuddet om en bekymringssamtale. De sociale myndigheder deltager i bekymringssamtalerne, og får med deres involvering i mulighed for at indarbejde særlige foranstaltninger i deres arbejde med den unge herunder f.eks. fritidsjob og mentorer. 8.6 Skolens Politibetjent DKS tilbyder undervisning til elever på samtlige skoler i Københavns Politikreds. Undervisningen foretages af Skolens Politibetjent, der er fast tilknyttet alle skoler. Undervisningen tilpasses operativt det aktuelle behov og politiets fokuspunkter. Således er der i 214 blandt andet fokuseret på bandeproblematikken, gaderøverier, våbenloven og politikredsens SUB-områder. 8.7 Hjemmebesøg og bekymringssamtaler Hjemmebesøg er fortsat en fast del af den kriminalpræventive indsats i forbindelse med de forskellige operationsplaner om f.eks. gaderøveri, vold, indbrud, bandeindsats eller hos familier til banderelaterede personer. DKS kontaktpersoner har i 214 gennemført i alt bekymringssamtaler. Det er Københavns Politis opfattelse, at det er af afgørende betydning, at disse hjemmebesøg så vidt muligt foretages inden for timer efter den hændelse eller politiindsats, der giver anledning til besøget, da det sender et signal til den unge og dennes familie om sagens alvor. 8.8 Social Søg DKS er tovholder på Rigspolitiets søgeværktøj Social Søg. Social Søg sætter i relation til vold i familieforhold fokus på særligt udsatte familier og sikrer en struktureret gennemgang af relevante sager i den anledning. I de sager og forhold, hvor unge under 18 år har været til stede under episoderne, bliver det af DKS vurderet, hvorvidt der skal videregives en særlig bekymring til den lokale Socialforvaltning. 8.9 Informationsvirksomhed En vigtig del af arbejdet har også i 214 været sikringsvejledninger og tryghedsvandringer hos private indbrudsramte borgere. I den forbindelse har der været særligt fokus på genbesøg hos borgere, der inden for en 12 måneders periode har haft mere end et indbrud. 8.1 Erhvervspraktik Udover det traditionelle tilbud om erhvervspraktik for mere end 2 skoleelever fra klassetrin, deltog Københavns Politi i det landsdækkende studiepraktiktilbud for 24 studerende fra 3. gymnasieklasse, der bl.a. omfattede den fysiske optagelsesprøve til politiet Konfliktråd Konfliktkoordinatorerne i Københavns politi har også i 214 gennemgået et stort antal sager med henblik på at vurdere, hvorvidt sagerne var egnede til håndtering i konfliktråd. Der blev i 214 på den baggrund gennemført mere end 8 konfliktrådsmøder, hvilket var målsætningen ved årets start. 4

41 9. Kredsråd KØBENHAVN POLITI KØBENHAVN KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE DRAGØR KOMMUNE TÅRNBY KOMMUNE Et af de væsentligste samarbejdsorganer mellem kommunerne og politiet er Kredsrådet. Medlemmerne af Kredsrådet er politidirektøren i Københavns Politi og borgmestrene i de fire kommuner i politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Kredsrådets opgaver er fastsat i retsplejeloven, hvoraf det bl.a. fremgår, at Kredsrådet skal drøfte spørgsmål om politiets almindelige virksomhed og organisation, kriminalitetsudviklingen og samarbejde mellem politi og lokalsamfund især på de områder, hvor der i særlig grad er behov for at sikre den bedst mulige sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse. Dette sker bl.a. gennem udarbejdelse af en årlig samarbejdsplan, hvor der sættes fokus på særlige indsatsområder for samarbejdet mellem politi og kommuner. Københavns Politi har endvidere redegjort for arbejdet med politikredsens udviklingsplan, der, som nævnt, i 214 blev udmøntet i en større omstrukturering af Københavns Politi, ligesom der er fokuseret på optimering af sagsgange og -processer. Planen skal sikre, at Københavns Politi på trods af politikredsens økonomiske situation, hvor det som oplyst i Kredsrådet har været nødvendigt at foretage en kraftig økonomisk opbremsning. Referaterne fra kredsrådsmøderne er tilgængelige på Københavns Politis hjemmeside. Kredsrådet kan foreslå, at politiet i en begrænset periode prioriterer bestemte opgaver, ligesom Kredsrådet også skal sørge for at oplyse befolkningen om politiets arbejde, hvilket bl.a. sker gennem denne virksomhedsberetning. Kredsrådet har i 214 bl.a. drøftet en række konkrete kriminalitetsområder og -udfordringer i Københavns politikreds, herunder bandekriminalitet, hashhandel på Christiania og Nørrebro, nattelivsvold, indbrud og tyverier. Københavns Politi har endvidere taget initiativ til mere tematiserede drøftelser, der nu er et fast punkt på dagsordenen for møderne. Temadrøftelserne i 214 har omfattet gaderøverier, lomme- og tasketyverier, udlændingekontrol indsatsen og planlægning og gennemførelse af events i Københavns Politikreds. 41