Albertslund Bibliotek Virksomhedsplan 2005

Transkript

1 1. Indledning 3 2. Planforudsætninger Lovgrundlag Politiske målsætninger og visioner Planstrategien og folkebiblioteket Befolkningsunderlag, antal aktive lånere og besøgstal Budgetforudsætninger Materialer Personale Andet Indtægter Visioner og langsigtede målsætninger Indsatsområder i Biblioteksstrukturen Hovedbiblioteket Filialerne Kombibiblioteker analyse IT-området Fælles bibliotekssystem til skoler og folkebibliotek Opgradering af firewall og servere Udskiftning af server til bibliotekssystemet Deltagelse i de nationale nettjenester Musikområdet Netmusik.dk Karenstid på udlån af musik Arrangementsvirksomhed ForbrugerINFO-punkt og national portal for miljøinformation Brugerundervisning Integrationsområdet Integrationspolitik for Albertslund Kommune Konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter KASBA Kvindeaktiviteter og samvær på bibliotekerne i Albertslund Børneområdet Læselyst-kampagnen Grundtvig 2-projektet / LEI Børnekultur og børn og ungepolitik Tilgængelighed for læsehandicappede Administrative omlægninger ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndtering) Elektronisk fakturering EU-udbud vedr. indkøb af ikke boglige materialer Miljøledelse Revision og opfølgning Årsberetning Hovedtemaer for de kommende 2-5 år

2 Bilag: 1. Serviceinformation Serviceydelser, resultatmål og åbningstider 2. Gebyrer og priser Organisationsplan for Albertslund Bibliotek 4. Organisationsplan for Kulturforvaltningen 5. Albertslund Biblioteks visioner og langsigtede målsætninger Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Albertslund Kommune den 8. marts

3 1. Indledning Bibliotekets virksomhedsplan 2005 er udarbejdet efter standard for virksomhedsplaner i Albertslund Kommune. Det nye hovedbibliotek genåbnede den 3. september 2004, og 2005 vil i høj grad blive præget af at få omsat visionerne for ombygningen til virkelighed. I løbet af efteråret 2004 har biblioteket mærket en stor interesse for det nye bibliotek. Der har været mange gruppebesøg, og det daglige besøgstal og udlånstal ligger over niveauet på tilsvarende tidspunkt i Dette antyder, sammenholdt med filialernes lidt stigende virksomhed, en samlet forøget interesse for folkebiblioteksvirksomheden. Biblioteksvirksomheden drøftes af KU/ØU/KB efter nedenfor anførte tidsplan og i forbindelse med behandlingen af de anførte arbejdspapirer: Regnskab Forår Beretning Forår Det kommunale budget Sommer efterår Virksomhedsplan, serviceinformation Vinter og resultatmål Retningslinier for Albertslund Bibliotek forår, hvert andet år Økonomirapporter med opfølgning på 3 gange årligt resultatmål og udmeldte indsatsområder Virksomhedsplan, retningslinier og beretning kan fås i alle biblioteksafdelinger, og kan ses på bibliotekets hjemmeside. 2. Planforudsætninger 2.1 Lovgrundlag Den overordnede lovgivning på biblioteksområdet er: Lov om biblioteksvirksomhed, lov nr. 340 af 17. maj Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed nr. 30 af 10. januar De vigtigste bestemmelser: Folkebibliotekernes materialeforpligtelse skal, foruden bøger og andet trykt materiale, også omfatte Internet, databaser, musikbærende materialer og digitale multimedier (cd-rom) Videoer er ikke et obligatorium, men det understreges, at folkebibliotekerne bør bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed Gratisprincippet fastholdes for alle bibliotekets kerneydelser Bibliotekernes muligheder for at tilbyde særlige serviceydelser mod betaling udvides. F.eks. kvickservice, kursus- og konsulenttjenester Den 1. november 2000 blev Bibliotek.dk, folke- og forskningsbibliotekernes fællesbase stillet til rådighed for befolkningen Der er indført karenstid på 4 måneder for udlån af musikbærende fastformsmedier 3

4 Bemærkninger Den indførtes fri låneret for alle materialer og en pligt for alle biblioteker til at opbygge musiksamlinger. Lov om ophavsret, lov nr. 164 af 12. marts 2003 samt lovændring nr. 997 af 9. december 2003 Den 4. december 2003 vedtog Folketinget ændringer i Lov om ophavsret. For bibliotekets brugere har ændringerne følgende konsekvenser: D et er blevet forbudt at kopiere eksemplarer af cd er m.v., der er lejet eller lånt på fx et bibliotek (eller af venner og bekendte). Fra foråret 2005 forventes indført en karenstid på 4 måneder for udlån af nye musikcd er. 2.2 Politiske målsætninger og visioner Folkebibliotekernes formål er beskrevet i 1, stk. 1 i Lov om biblioteksvirksomhed. Kommunalbestyrelsen har i efteråret 2003 udformet Vision og kommuneplanstrategi for Albertslund. Heri opereres der med tre indsatsområder / mærkesager: Børn, kultur og miljø. De politisk vedtagne målsætninger for biblioteksvæsenet i Albertslund er formuleret i Retningslinier for Albertslund Bibliotek, Virksomhedsplanen og Miljøledelseshåndbogen (Bibliotekets miljøpolitik). Fra Lov om biblioteksvirksomhed: Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, såsom musikbærende mate rialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. Fra Retningslinier Bibliotekets formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. For at opfylde dette formål satser Albertslund Bibliotek på et veluddannet personale, ajourførte materialesamlinger og godt indrettede lokaler. Albertslund Bibliotek udlåner gratis bøger, cd er, videoer og andet materiale til børn og voksne. Der er aviser og tidsskrifter, adgang til Internet, og brugerne kan låne bibliotekets læse - og studiearbejdspladser samt mødelokaler. Biblioteket formidler desuden kommunal, amts- og statslig information Brugerråd: Der er etableret brugerråd ved Biblioteket på Stensmosegård og et særligt børnebrugerråd ved Biblioteket i Trippendalscentret. Bibliotekets retningslinier vil blive revideret i foråret Retningslinierne forelægges Kulturudvalg og Kommunalbestyrelse til godkendelse. 4

5 Fra Miljøledelseshåndbog 2004 Bibliotekets miljøpolitik Albertslund Bibliotek arbejder for en bæredygtig udvikling, i henhold til kommunalbestyrelsens beslutninger, i tæt forlængelse af intentionerne i Agenda -21- planerne for Albertslund Kommune og i henhold til gældende miljølovgivning. Ved tilrettelæggelsen af miljøarbejdet og biblioteksvirksomheden tages der udgangs - punkt i ressourceforbruget, bibliotekets indkøb, information i bred forstand og kredsløbstankegang. Det betyder, at biblioteket løbende vil søge, at begrænse anvendelsen af energi, råstoffer og andre ressourcer minimere affaldsmængderne ved konsekvent at gennemføre affaldssortering og at tænke i kredsløbstankegang efterspørge miljøvenlige produkter synliggøre miljømæssige sammenhænge og konsekvenser gennem information, dialog og samarbejde. Internt imellem de ansatte og eksternt i forhold til leverandører, borgere og samarbejdspartnere støtte og fremme den økologiske tankegang hos ansatte og leverandører Fra Bibliotekets overordnede vision (godkendt af Kommunalbestyrelsen, oktober 2000). Bilag 5 Biblioteket er det centrale sted for informations- og kulturformidling i kommunen. Det betyder, at biblioteket ønsker at indgå i folks bevidsthed som det sted, fysisk og virtuelt, man naturligt henvender sig for at få information, viden og kulturelle oplevelser på mange niveauer biblioteket søger at fremme og understøtte menneskelig udvikling og demokrati i samarbejde med andre videns- og kulturformidlere, også uden for biblioteket Planstrategien og folkebiblioteket I planstrategien for Albertslund Kommune opereres der med en række grundsætninger, nogle mærkesager og indsatsområder. I arbejdet med bibliotekets to brugerråd, ved en markant satsning på at omsætte integrationspolitikken til konkrete handlinger og gennem en ambitiøs satsning på formidling af miljøinformation, forsøger biblioteket, gennem sin virksomhed, at give udsagnet Vi vil udfolde den demokratiske kultur og begrebet mangfoldighed konkret udtryk. 2.3 Befolkningsunderlag, antal aktive lånere og besøgstal Indbyggertal i år 2005 ifølge befolkningsprognose Albertslund Kommune: I alt: personer fordelt på ca. 90 nationaliteter. Antal indbyggere fordelt på aldersgrupper Aldersgruppe Antal personer 7 13 år år år år år

6 Andre brugere Type Antal Institutioner for børn 52 Dagplejere 51 Fængsler 2 Gymnasium m. HF 1 Abonnenter på lydavisen 61 Biblioteket-kommer-lånere 75 Folkeskoler 7 Andre skoleformer 3 Plejehjem 2 Antal aktive lånere i 2004* Børn i Albertslund Voksne i Albertslund Børn fra andre kommuner 52 Voksne fra andre kommuner Øvrige (institutioner, andre 602 biblioteker mv.) I alt * lånere der har været registreret i bibliotekssystemet inden for de sidste 12 måneder. Tallet er ca. 25 % lavere end i sidste normalår, dvs Besøgstal 2005 vil være det første normalår efter renoveringen af hovedbiblioteket, hvorfor besøgstal og udlånstal forventes at ligge på niveau eller højere end Dvs. ca udlån og ca besøgende. 2.4 Budgetforudsætninger I 1993 blev der indført økonomisk decentralisering og rammestyring af Albertslund Bibliotek. Retningslinierne er nedfældet i Principper for nettobevillingsstyring af Albertslund Kommunes folkebiblioteker, 25. januar Bevillingen omfatter alle driftskonti under konto 3.50 Folkebiblioteker undtagen ejendomsudgifterne. Nettorammen er i 2005 kun blevet fremskrevet i forhold til indtægter og lønudvikling. Det vedtagne budget er i alt kr. (brutto) og kr. (netto), svarende til en nettoudgift på 818 kr. pr. indbygger, ekskl. ejendomsudgifter og udgifter til bygningsrenovering. Fra 2002 er bibliotekets ramme reduceret med kr. mhp. at gennemføre en renovering af hovedbiblioteket. Det er aftalt, at Biblioteket over en årrække selv finansierer udgifterne til nyt inventar mv. inden for bibliotekets budgetramme. I alt ca. 5,5 mio. kr. Fra budgetårene 2002 og 2003 har Biblioteket kunnet overføre et samlet mindreforbrug på ca. 2,9 mio. kr. I 2004 har der været tale om et planlagt merforbrug på 2,5 mio. kr. som skal afdrages ved at nedsætte driftsudgifternme over de 6

7 kommende 3 år (perioden ). Reduktionen på skal ses i sammenhæng med en varig besparelse på kr. på IT-området i forbindelse med anskaffelse af et fælles bibliotekssystem for folke - og skolebiblioteker Materialer Materialeudgifternes andel af det samlede budget vil i 2005 være kr. svarende til 123 kr. pr. indbygger. På grund af udgifterne til inventar og IT i forbindelse med renoveringen vil der blive tale om en række besparelser på materialekontiene i Personale Personalenormeringen vil i 2005 være på ca. 53 enheder, svarende til en samlet lønsum på kr. De samlede personaleudgifter udgør i år pct. af det samlede budget (ekskl. ejendomsudgifter). På grund af udgifterne til inventar og IT, vil der i perioder blive tale om at operere med vakante stillinger fratræder vicestad sbibliotekar Anne Marie Brems for tiltræde en stilling som bibliotekschef i Glostrup.. Pr er der indført lønsumsstyring i Albertslund Kommune Andet Udgifterne til administration, IT, PR, inventar, transport mv. udgjorde 2004 en meget stor post på bibliotekets budget. På grund af den gennemgribende renovering og udskiftning og nyindretning af hovedbiblioteket forventes et mindreforbug på disse konti i Mindreudgiften vil blive brugt til at finansiere merforbruget i Indtægter Indtægterne forventes at ligge på næsten samme niveau som i 2002 (sidste normalår ). Over de seneste år har det kunnet konstateres, at indtægterne fra især overdagspenge og gebyrer ikke helt holder trit med den foretagne prisfremskrivning. Budgetterede indtægter: kr. 3. Visioner og langsigtede målsætninger I forbindelse med Kulturudvalgets/Kommunalbestyrelsens behandling af Virksomhedsplan 2000 for Albertslund Bibliotek blev bibliotekets forslag til visioner og langsigtede målsætninge r vedtaget. Jf. bilag 5. Bibliotekets visioner skal ses i relation til Vision og kommuneplanstrategi for Albertslund. Heri understreges det, at kulturområdet er en af mærkesagerne for Albertslund. Det hedder bl.a.: Kultur som fællesskab og identitetsska ber har stået på Albertslunds dagsorden fra starten. Biblioteket, MusikTeatret, Forbrændingen og de mange fritidstilbud er udtryk for en stærk politisk satsning. Og musikskole, billedskole mm. er eksempler på kultur for, med og af børn. 7

8 4. Indsatsområder i Biblioteksstrukturen Siden 1978 har Albertslund Bibliotek haft en biblioteksstruktur, der omfatter et hovedbibliotek i Albertslund Centrum og tre filialbiblioteker. I forbindelse med ændringer i befolkningssammensætningen, udviklingen i borger nes mobilitet, udviklingen på internetområdet og i lyset af den økonomiske klemme har økonomiudvalget og chefgruppen ønsket at få belyst, om der kan tænkes i andre modeller for en fremtidig biblioteksstruktur, f.eks. i forhold til kombibiblioteker Hovedbiblioteket Det nye hovedbibliotek blev indviet den 3. september Hovedparten af bibliotekets brugere har taget rigtigt godt imod det nye bibliotek, og i store træk har det vist sig, at indretning og lokaledisposition lever op til de forventninger, der var stillet. På enkelte områder er der behov for justeringer, og der vil i foråret 2005, i samarbejde med bibliotekets indretningsarkitekt, blive arbejdet videre med dels tidsskrift- og avisområdet, dels børneudlånet. Justeringerne har til formål at sikre mulighed for bedre formidling, rum til fordybelse i børneafdelingen og en mere brugervenlig adgang til aviser og håndarbejdsmaterialer. Ultimo 2004 er der stadig en række bygningsmæssige forhold og mangler, som ikke er blevet bragt på plads. Disse forventes udbedret i første kvartal Med henblik på gennemførelse af en helhedsrenovering af hele Albertslundhuset deltager biblioteket i planlægningen af etape 2 af den fortsatte renovering. En renovering der på sigt opererer med etablering af en kulturel borgerservice i stueplan Filialerne Fra sommeren 2004 er der indført nye åbningstider på filialerne. Åbningstiderne blev indskrænket med 2 timer, fra 26 til 24 timer pr. uge, og der blev indført en ugentlig lukkedag på en hverdag. Indskrænkningen var begrundet i udvidelsen af åbningstiden og indførelse af søndagsåbent på hovedbiblioteket i vinterhalvåret. Ultimo 2005 evalueres de nye åbningstider. Efter en periode med øget pres på filialerne hovedbibliotekets lukkeperiode er der behov et gennemgribende bygningssyn og vedligeholdelsesopfølgning Kombibiblioteker analyse Økonomiudvalget og chefgruppen har bedt folkebiblioteket og PCA om at analysere mulighederne for at etablere 3 kombibiblioteker inden for en økonomi, der svarer til sparede husleje- og ejendomsudgifter over 3 år. I alt en ramme på 3,5 mio. kr. Analysen fokuserer specifikt på modellen med kombibiblioteker, da der her er tale om en bibliotekstype, der i højere grad, end ved fællesbiblioteker, fokuserer på integrering af folke- og skolebiblioteket/det pædagogiske servicecenter. Også på et ledelsesmæssigt plan. 8

9 Analysen beskriver først generelle forhold, der skal afklares i forbindelse med etableringen af et kombi-bibliotek. Derefter gives en beskrivelse af mulighederne for at etablere 3 kombi-biblioteker inden for en beløbsramme, svarende til sparet husleje i de to lejede filialer over tre år, tillagt 50 % af udgiften vedr. øvrige ejendomsudgifter for alle tre filialer. Analysen forventes forelagt for ØU/KB i februar/marts Økonomi: Analysen tager udgangspunkt i en ombygningsramme på ca. 3,5 mio. kr. 4.2 IT-området Bibliotekets IT-installation er præget af, at størstedelen af maskinel og programmel er anskaffet i Det er derfor nødvendigt til stadighed at vurdere udskiftning og opgradering. Det kan skyldes slitage, manglende garanti for service og hardwarereservedele, nødvendige sikkerhedsopdateringer og samspil mellem nye og gamle programversioner. Biblioteket modtager derudover løbende tilbud om nye IT-baserede løsninger, der dels omfatter administrative opgaver, dels nye serviceydelser. Vi tager løbende stilling til de mange nye tilbud ud fra en vurdering af sikkerhed, service, indhold, økonomi og administrativt ressourcetræk. I 2005 vil der blive satset på mere information om mulighederne for at få sendt besked fra Biblioteket via SMS og mail havde 150 brugere tilmeldt sig SMStjenesten, brugerne havde oplyst deres , og brugere havde oprettet en pin-kode. Det undersøges, hvordan der kan skabes forbedrede printmuligheder for bibliotekets brugere. I undersøgelsen indgår hurtighed, printkvalitet, driftssikkerhed, økonomi og forbedrede selvbetjeningsmuligheder. Bibliotekets nye hjemmeside lanceres omkring 1. februar, og efterfølgende er der behov for at fastlægge organisationen og tidsforbrug vedr. driften af den nye hjemmeside Fælles bibliotekssystem til skoler og folkebibliotek Som konsekvens af analysen om Fælles Materialeklargø ring undersøger skole og folkebibliotekerne i vinteren 2004/2005 mulighederne for at anskaffe et fælles bibliotekssystem og mulighederne for at etablere fælles elektronisk katalog. Der er taget kontakt til to danske udbydere, der skal kunne levere et system, der opfylder følgende krav: Systemet skal have en webgrænseflade, så lånere og brugere har mulighed for at søge i kommunens materialesamlinger fra deres hjemme-pc er Systemet skal være fleksibelt, så skole - og folkebiblioteker har tilgang til kataloget fra pc er koblet på Internettet Systemet skal kunne leve op til kravene om at integrere udlånsfunktion, søgefunktion og administration 9

10 Systemet skal indeholde en bookingfunktion, der kan understøtte reservation og udlån fra PCAs fællessamling med underv isningsmidler (lagerstyringsenhed) Systemet skal kunne håndtere alle gældende standarder for og krav til udveksling af bibliografiske data Systemet skal være fremtidssikret med henblik på udbygning med fac iliteter til elektronisk materialevalg, elektronisk betaling og elektroniske regninger Der er søgt tillægsbevilling på kr. til investeringen, og der forventes en varig besparelse i størrelsesordenen på kr. for de to sektorer. Økonomi: kr. i engangsinvestering. Der er indarbejdet en varig besparelse på kr. på folkebibliotekets budget Opgradering af firewall og servere I 2005 vil det blive nødvendigt at udskifte firewall og 1-2 servere for at kunne vedligeholde IT- sikkerhed og opnå nødvendig teknisk og systemmæss ig opgradering. Økonomi: kr. i engangsinvestering. Ændringer (i nedadgående retning) i løbende vedligeholdelses-omkostninger. (Tilbud følger primo februar) Udskiftning af server til bibliotekssystemet I løbet af 2005 kan det blive nødvendigt at tage stilling til ændringer af server til bibliotekssystemet. Biblioteket vil i denne forbindelse undersøge muligheden af driftssamarbejder med andre biblioteker eller med Axiell, bibliotekets systemleverandør. Overvejelserne vil foregå i lyset af undersøgelsen af det fælles bibliotekssystem til skole- og folkebiblioteker, og mulighederne for evt. samarbejde med andre biblioteker vil indgå i overvejelserne Deltagelse i de nationale nettjenester I løbet af 2005 planlægger Albertslun d Bibliotek at deltage i arbejdet med at betjene Biblioteksvagten. Denne service startede som et projekt støttet af Biblioteksstyrelsen. Formålet er at opbygge og drive en national, netbaseret folkebiblioteksoplysningsservice. Referencearbejdet er en nøglefunktion i ethvert dansk folkebibliotek, og hensigten med Biblioteksvagten er at vise, at bibliotekerne, via Internettet og på tværs af geografisk placering, er i stand til at levere en kvalitativ oplysningsservice, også på tidspunkter, hvor de fysiske biblioteker holder lukket. Økonomi: Arbejdstid 10

11 4.3 Musikområdet Netmusik.dk Bibliotekernes netmusik åbnede i september Tjenesten er resultatet af en aftale mellem danske biblioteker og Phonofile, der repræsenterer musikrettighedshave rnes organisationer, IFPI Danmark, DMF, DAF, KODA og NCB. Via internettet er det muligt at downloade og lytte til et stort udvalg af dansk musik udgivet på cd siden Udenlandsk musik er også kommet til, og i dag er albums med i alt numre tilgængelige for bibliotekernes brugere. Det er bibliotekernes primære brugere, der kan låne fra bibliotekernes netmusik. Man skal dog bo i en kommune, hvor biblioteket har tilsluttet sig tjenesten, og man skal være registreret i bibliotekets database med lånernummer og pinkode. Økonomi: Albertslund Bibliotek har tilmeldt sig til pr. 1. januar Abonnement kr. dækkende perioden fra 1. januar til august Midlerne er taget fra kontoen til indkøb af musik-cd er Karenstid på udlån af musik Kulturministeren har indført en karenstid på 4 måneder for udlån af nye musik-cd er fra bibliotekerne. Denne ændring i Lov om biblioteksvirksomhed betyder, at de forskellige medier ikke længere er ligestillede, og karenstiden indebærer, at bibl ioteket får vanskelligt ved at leve op til forpligtelsen om også at stille aktuelt materiale til rådighed. Biblioteket orienterer brugere og politikere om konsekvenserne bl.a. via artikel i AP. Økonomi: Efterspørgslen efter de helt aktuelle ting vil mu ligvis blive dæmpet en smule og indkøbet af aktuelle opsamlingscd er vil falde, men vurderet over et år skønnes karenstiden ikke at få økonomiske konsekvenser. Biblioteket har flyttet ressourcer fra fastforms medier på musikområdet til netdistribueret musik, jf. afsnit Netmusik.dk 4.4 Arrangementsvirksomhed 1. november 2004 ansatte Biblioteket en PR- og arrangementsbibliotekar mhp. i højere grad at synliggøre bibliotekernes mange tilbud og services. Endvidere skal den nye bibliotekar stå for koordinering og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere mhp. at løfte niveauet for arrangementsvirksomheden. Ud over de i budgettet afsatte midler søges der gennemført arrangementer med medfinansiering fra diverse samarbejdspartnere, herunder oplysningsforbundene, menighedsrådet i Herstedvester og Kulturforvaltningen. I anledning af HC Andersens 200-års fødselsdag er der i foråret planlagt 5 arrangementer, primært for børn. Biblioteket deltager i lighed med sidste år i Albertslund Festival Økonomi : kr. fordelt på voksne og børn og alle fire betjeningssteder. 11

12 4.5 ForbrugerINFO-punkt og National portal for miljøinformation Siden september 2004 har biblioteket, i lighed med en række andre biblioteker, fungeret som ForbrugerINFOpunkt. Det betyder, at Albertslund Bibliotek giver brugerne råd og vejledning i forbindelse med forespørgsler om forbrugerforhold, købelov, tests mv. og fungerer som fremskudt forpost for Forbrugerinformation. I 2005 vil der bliver gjort en ekstra PR-indsats for at synliggøre denne service. I samarbejde med Københavns Kommunes biblioteker og Ballerup Bibliotek har Albertslund Bibliotek søgt Biblioteksstyrelsen om støtte til udvikling af en national miljøportal, MiljøINFOpunkt. Portalen tager afsæt i arbejdet med Albe rtslund Biblioteks portal, Miljøbiblioteket, men ambitionen er at gøre MIljøINFOpunktet landsdækkende. Ressourcepersoner og bidragydere vil blive rekrutteret fra bl.a. organisationer og offentlige myndigheder. Økonomi: Ansøgning til Biblioteksstyrelsen i alt kr. 4.6 Brugerundervisning I lighed med tidligere år gennemføres en rækkes Internetkurser. I foråret afholdes 10 kurser under overskrifterne Introduktion til internettet, Kom videre på nettet, Slægtsforskning på nettet, Offentlig in formation på nettet og Introduktion til internettet med særlig vægt på kultur og fritid. Økonomi: Arbejdstid 4.7 Integrationsområdet Integrationspolitik for Albertslund Kommune Det er vedtaget en integrationspolitik for Albertslund Kommune, og i 2005 forventes de enkelte forvaltninger og institutioner at udarbejde lokale handleplaner og konkrete mål for udmøntning af intentionerne i politikken. Bibliotekets bidrag til konkrete handleplaner er beskrevet i notat af 21. juni Konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter Albertslund og Gentofte biblioteker fik i august 2002 bevilget midler fra Biblioteksstyrelsen til at ansætte en halvtidskonsulent, der i en periode på 2 år og i et netværk bestående af bibliotekerne i Fre deriksborg Amt og Københavns Amt, skulle: drive modeludvikling for biblioteksbetjening af etniske minoriteter eksperimentere med nye samarbejdsformer i netværket skabe og udbrede interesse og motivation for området på den biblioteksfaglige og ledelsesmæssi ge front I 2004 blev projektperioden forlænget med et år til udgangen af august Konsulenten er ansat i Albertslund, men har sin base i Gentofte. Økonomi: Løntilskud svarende til en halv stilling KASBA Kvindeaktiviteter og samvær på bi bliotekerne i Albertslund Biblioteket i Hedemarken danner i 2005 rammen for KvindeAktiviteter og Samvær på Bibliotekerne i Albertslund. KASBA-projektet er støttet af Biblioteksstyrelsen og Kulturforvaltningens integrationspulje. Siden november 2004 har biblioteket dannet 12

13 rammen om mødet mellem kvinder af anden etnisk baggrund, en gruppe frivillige kvinder fra Dansk flygtningehjælp og bibliotekets personale hver onsdag formiddag til aktiviteter, foredrag og samtale om forskellige emner, fx Sundhed, kultur og bibliotek. Projektet løber frem til juni Målet er, at mange af de ca. 20 deltagende kvinder herefter vil være aktive og engagerede i kultur - og fritidslivet i Albertslund. Projektet har en tværsektoriel styregruppe, og den daglige ledelse fore stås af bibliotekets personale. Projektet evalueres i efteråret Økonomi: Biblioteksstyrelsen kr. Kulturforvaltningen Bidrag fra biblioteket er lokaler, kontorartikler og personale. 4.8 Børneområdet Læselyst -kampagnen Børnebiblioteket har valgt at forlænge Projekt Læselyst frem til sommeren af kommunens institutioner er tilknyttet projektet, der har sat fokus på højtlæsning. Børnebiblioteket har bl.a. med midler fra Kulturministeriet indkøbt 40 bøger til hver af institutionerne. Der er lagt særlig vægt på den danske børnelitteratur. Børnebibliotekarerne har tilbudt de involverede institutioner at møde forældrene i institutionen og fortælle, hvorfor det er vigtigt, at de også hjemme læser højt for deres børn. Bibliotekarerne medbringer bøger, og giver tips til forældrene om hvilke bøger, der er velegnede. Endvidere har biblioteket tilbudt at indgå i en slags konsulentrolle, hvor vi for institutionens egne midler (2.000 kr.) vil indkøbe et antal gode bøger i Økonomi: Tilskud fra Biblioteksstyrelsen kr. ( ). Arbejdstid ca. 80 timer betalt af biblioteket Grundtvig 2-projektet / LEI Grundtvig 2 projektet, LEI (Learn and Enjoy through the use of Information) kører videre på andet år som et samarbejde mellem bibliotekerne i Oviedo (Spanien), Cosenza (Italien), Karmøy (Norge) og Albertslund. I Albertslund samarbejder filialen i Trippendalcentret og skolebiblioteket på Teglmoseskolen om at tilbyde forældre t il børn i børnehaveklassen og 1. klasse workshops om, hvordan deres børn lærer at læse, og hvordan de selv kan støtte processen. De afholdte workshops har været en vekselvirkning mellem oplæg fra læsekonsulent og fortællere og præsentation af den litterat ur og daglige støtte, man kan hente i folkeog skolebibliotekerne. Der vil i marts 2005 blive lavet en temadag i KASBA-projektet om forældrenes rolle i en god skolestart og læseindlæring. Projektet vil blive rundet af med en cd-rom med gode ideer til andre, der vil lave lignende projekter. Grundtvig 2 er et EU projekt system, der handler om læringspartnerskaber omkring uddannelse af voksne og ligger under paraplyen Sokrates. Økonomi: Rejseudgifter betales af projektet (EU). Arbejds - og mødetid betales af biblioteket. 13

14 4.8.3 Børnekultur og børn og ungepolitikken Arbejdet med at skabe et fælles fundament for alle, der arbejder med børn i kulturforvaltningsregi, og et aktivt netværk for alle, der arbejder med børn i Albertslund Kommune, fortsætter i Tovholder er ledende børnebibliotekar Karen Bertelsen i samarbejde med en arbejdsgruppe, bestående af Mia Fihl Jeppesen fra kulturforvaltningens sekretariat og musikskolens leder Jens Sandfeld. Mål: at få skabt en vision og nogle retningslinjer, som alle kulturforvaltningens institutioner har del i, og som kan indgå i en sammenhæng med en kommende børnepolitik. Børneudvalget og Kulturudvalget har vedtaget en børn og ungepolitik. Politikken skal behandles i Kommunalbestyrelsen primo Herefter sendes politikken i høring. Når den endelige politik er vedtaget, skal Biblioteket arbejde med konkrete tiltag til udmøntning af politikken. Økonomi: Arbejdstid 4.9 Tilgængelighed for læsehandicappede I 2004 anskaffedes en talesyntesemaskine. Maskinen kan scanne og gengive trykte tekster som dansk tale. I 2005 vil der blive gjort en særlig indsats mhp. at gøre især læsehandikappede opmærksomme på dette tilbud. Mål: at synliggøre og at få brugerne til at benytte dette tilbud Administrative omlægninger ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndtering) I løbet af 2005 indfører Albertslund Kommune EDSH (Elektronisk sags- og dokumenthåndtering). Biblioteket indgår, som en del af Kulturforvaltningens sekretariat, i det forberedende arbejde og i selve processen med indførelse af systemet. Formålet er at sikre større kvalitet og videndeling i opgavevaretagelsen og i sagsbehandlingen vedrørende borgere og virksomheder. Forvaltningerne skal anvende ESDH systematisk og ensartet inden udgangen af 2005, så viden er samlet ét sted og er nem at finde. ESDH skal på længere sigt være med til at skabe fundamentet for projektet den digitale kommune Elektronisk fakturering Implementering af elektronisk fakturering i Albertslund Kommune skal iflg. ØU's beslutning af 7. december 2004 ske hurtigst muligt efter 1. februar En projektgruppe, med deltagelse af alle forvaltninger samt nøglepersoner fra borgmesterkontoret, er nedsat. Projektgruppens videre arbejde vil bestå i at udarbejde et kommissorium til godkendelse i chefgruppen, færdiggøre tildeling af kommunens EAN-lokationsnumre, vælge VANS -udbydere samt sikre en implementering heraf. Forvaltningens repræsentant i projektgruppen er ansvarlig for tilbagemeldinger til forvaltningerne og de decentrale institutioner. Kulturforvaltningens repræsentant i projektgruppen er bibliotekets økonomimed - arbejder Lis Johansen. 14

15 4.11 EU-udbud vedr. indkøb af ikke boglige materialer Sammen med bibliotekerne i Københavns og Frederiksborg Amt gennemføres i februar - marts 2005 et EU-udbud vedr. indkøb af ikke boglige materialer. Stadsbibliotekar Niels Dejgaard deltager sammen med en repræsentant fra Ballerup, Helsingør og Gentofte i arbejdsgruppen, der skal vælge leverandør på området Miljøledelse I 2001 blev Albertslund Bibliotek, som det første europæiske bibliotek miljøcertificeret efter EMAS-forordningen. Miljøledelsesarbejdet er fortsat med recertificeringer de efterfølgende år. I 2004 blev Biblioteket, Svømme- og Idrætsområdet og Kulturforvaltningens sekretariat cer tificeret som en enhed, og fra 2005/2006 forventes den samlede kulturforvaltning at være miljøcertificeret. Vicestadsbibliotekaren har hidtil fungeret som forvaltningens miljøkoordinator, men som følge af stillingsskift er der pt. overvejelser om ny organisering af miljøledelsesarbejdet i forvaltningen. 5. Revision og opfølgning I bibliotekets afdelingslederforum følges der kvartalsvis op på de vedtagne resultatmål og regnskabet. Kulturudvalg og Økonomiudvalg orienteres i forbindelse med økonomirapporterne om status for målopfyldelsen, herunder de kvalitative mål. I bibliotekets årsberetning, som udgives særskilt, redegøres der for, hvordan den samlede biblioteksvirksomhed har været det foregående år. Der gøres status for de enkelte indsatsområder, resultatmål og økonomi. Brugerne har løbende mulighed for at kommentere bibliotekets service og tilbud. Enten ved at aflevere konkrete spørgsmål/forslag og anskaffelsesforslag direkte i publikumsafdelingerne eller ved at sende forslag og kommentarer via mail. 6. Årsberetning Bibliotekets årsberetning udgives som særskilt publikation i foråret Beretningen beskriver væsentlige begivenheder og forholder sig til indsatsområderne, som de er beskrevet i virksomhedsplanen. Der gives en detaljeret redegørelse for bibliotekets aktiviteter og beskrivelse af målopfyldelsen i forhold til de opstillede resultatmål og regnskabet. 7. Hovedtemaer for de kommende 2-5 år Kulturel borgerservice - helhedsplan for Albertslundhuset I forbindelse med gennemførelsen af den fortsatte renovering af Albertslundhuset (2. etape) foreslås oprettet en kulturel borgerservice i stueplan. Opgaverne kan være følgende: a) Synliggørelse af at kultur er en mærkesag i Albertslund b) Forbedret borgerservice på det kulturelle område ved, at der er én samlet indgang til alle kulturspørgsmål c) Aflastning af forvaltningens personale i forbindelse med lettere ekspeditionsopgaver d) Udvidet tilgæng elighed 15

16 e) Større bredde i opgaver for Udlånsekspeditionens personale f) Synliggørelse af indgangen til hovedbiblioteket (jf. plan fra 1997 om "Hovedbibliotek i stueplan") g) Øget sammenhæng mellem institutionerne i Kulturforvaltningen. Indretningsændringer og formidlingsovervejelser i Børneafdelingen Generationsskifte i personalegruppen Øget selvbetjening, herunder afleveringsautomater 16