Introduktion til Evolutionsteori

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til Evolutionsteori"

Transkript

1 Introduktion til Evolutionsteori Anders Gorm Pedersen Molekylær Evolutions Gruppen Center for Biologisk Sekvensanalyse DTU Systembiologi 1 /33

2 Symbolsk repræsentation af DNA-struktur DNA-molekylet er en lineær polymer Struktur kan beskrives som streng af 4 symboler: ACTG Disse sekvenser kan analyseres matematisk/lingvistisk 2 /33

3 Molekylær basis for arvelighed: base-komplementaritet A parrer altid med T C parrer altid med G 3 /33

4 Molekylær basis for evolution: DNA mutation 4 /33

5 Evolutionsteorien 5 /33

6 Klassifikation: Linnaeus Carl Linnaeus /33

7 Klassifikation: Linnaeus Hierarkisk system Rige Række Klasse Orden Familie Slægt Art 7 /33

8 Klassifikation vist som træ 8 /33

9 Evolutionsteorien Charles Darwin /33

10 Fylogenetisk basis for systematik Træformet klassifikationssystem er manifestation af underliggende træformet evolutionshistorie Darwin: Ordering principle is shared descent from common ancestors. Idag er systematik eksplicit baseret på fylogeni. 10/33

11 Årsager til Evolution 11/33

12 Naturlig Selektion: Darwins fire postulater 12/33

13 Naturlig Selektion: Darwins fire postulater Kun en del af de unger der fødes hver generation overlever og får selv afkom 12/33

14 Naturlig Selektion: Darwins fire postulater Kun en del af de unger der fødes hver generation overlever og får selv afkom Individerne i en population er forskellige. 12/33

15 Naturlig Selektion: Darwins fire postulater Kun en del af de unger der fødes hver generation overlever og får selv afkom Individerne i en population er forskellige. Nogen af disse forskelle er genetiske (og derfor arvelige). 12/33

16 Naturlig Selektion: Darwins fire postulater Kun en del af de unger der fødes hver generation overlever og får selv afkom Individerne i en population er forskellige. Nogen af disse forskelle er genetiske (og derfor arvelige). Individer som har gavnlige egenskaber har større chance for at overleve og få afkom 12/33

17 Naturlig Selektion: Darwins fire postulater Kun en del af de unger der fødes hver generation overlever og får selv afkom Individerne i en population er forskellige. Nogen af disse forskelle er genetiske (og derfor arvelige). Individer som har gavnlige egenskaber har større chance for at overleve og få afkom Evolution grundet naturlig selektion Tilstedeværelsen af design-agtige karakterer i organismer (tilpasninger) Ofte er der en årsag til at dyr ser ud som de gør 12/33

18 Tilpasninger Skyldes Naturlig Selektion 13/33

19 Tilpasninger Skyldes Naturlig Selektion 14/33

20 Tilpasninger Skyldes Naturlig Selektion 15/33

21 Tilpasninger Skyldes Naturlig Selektion 16/33

22 Tilpasninger Skyldes Naturlig Selektion 17/33

23 Beviser for Evolution 18/33

24 19/33

25 Forventet Mangel på Fossiler 20/33

26 Fossiler, Geografisk Fordeling af Levende og Uddøde Dyrearter Ældre geologiske lag indeholder uddøde dyrearter Fossiler i nærtliggende lag er typisk mere ens end fossiler i lag som ligger langt fra hinanden Fossiler i de øverste (nyeste) lag minder meget om nulevende arter Fossiler bliver stadigt mere forskellige fra nulevende arter jo dybere laget ligger. Fossiler dukker op i den rækkefølge som vi ville forvente udfra det universelle evolutionære træ Fossiler på et specifikt geografisk sted ligner typisk nulevende arter på det sted. 21/33

27 Grundlæggende Ligheder Mellem Alt Liv Alle livsformer er opbygget af celler Alle livsformer bruger det samme genetiske materiale (DNA/RNA) Alle livsformer benytter sig af katalysatorer (enzymer) lavet af proteinmolekyler som er bygget af de samme 20 aminosyrer (ud af mere end 390 naturligt forekommende aminosyrer). Alle livsformer har ens biokemiske reaktionsveje og enzymer i deres grundlæggende stofskifte (f.eks. glykolysen, citronsyrecyklus, oxidativ phosphorylering). Alle livsformer bruger den samme genetiske kode (evt. med mindre variationer). 22/33

28 Forudsigelse: Fossile Livsformer Skal Stemme Overens med det Universelle Fylogenetiske Træ C 23/33

29 Forudsigelse: Fossile Livsformer Skal Stemme Overens med det Universelle Fylogenetiske Træ C 23/33

30 Forudsigelse: Fossile Livsformer Skal Stemme Overens med det Universelle Fylogenetiske Træ Vi har nu fundet et særdeles omfattende sæt af fossile mellemled mellem dinosaurer og fugle, uden større huller: Blandt andet: Eoraptor, Herrerasaurus, Ceratosaurus, Allosaurus, Compsognathus, Sinosauropteryx, Protarchaeopteryx, Caudipteryx, Velociraptor, Sinovenator, Beipiaosaurus, Sinornithosaurus, Microraptor, Archaeopteryx, Rahonavis, Confuciusornis, Sinornis, Patagopteryx, Hesperornis, Apsaravis, Ichthyornis, Columba, og mange flere. Alle har den forventede morfologi. Eksempel: Archaeopteryx 24/33

31 Forudsigelse: Fossile Livsformer Skal Stemme Overens med det Universelle Fylogenetiske Træ Ikke-flyvende dinosaurer med fjer også fundet. 25 /33

32 Forudsigelse: Fossile Livsformer Skal Stemme Overens med det Universelle Fylogenetiske Træ C 26/33

33 Forudsigelse: Fossile Livsformer Skal Stemme Overens med det Universelle Fylogenetiske Træ Vi har også en særdeles komplet serie af fossile mellemled mellem reptiler og pattedyr (fra pelycosauria, therapsida, cynodonta, op til primitive pattedyr). Interessant eksempel: gradvis evolution af hammer (malleus) og ambolt (incus) i pattedyrs mellemører fra reptilers kæbeben. 27/33

34 Forudsigelse: Fossile Livsformer Skal Stemme Overens med det Universelle Fylogenetiske Træ C 28/33

35 Forudsigelse: Fossile Livsformer Skal Stemme Overens med det Universelle Fylogenetiske Træ Finally, and most glaringly obvious, if random evolution is true there must have been a large number of transitional forms between the mesonychid and the ancient whale: Where are they? It seems like quite a coincidence that of all the intermediate species that must have existed between the mesonychid and whale, only species that are very similar to the end species have been found. (Behe 1994) Men: I de senere år har vi fundet adskillige fossile mellemled mellem hvaler og deres forfædre, alle med ben, og nogen af dem i stand til at bevæge sig på landjorden nogen ikke. 29/33

36 Rudimentære Karakterer 30/33

37 Molekylære Beviser Der er overenstemmelse mellem fylogenier konstrueret udfra DNA eller proteinsekvenser og fylogenier konstrueret udfra morfologi. Dette er tilfældet uanset om man benytter funktionelle eller ikke-funktionelle sekvenser For eksempel: Endogene retroviruser (molekylære rester efter tidligere virale infektioner) Pilene viser de relative tidspunkter for hvornår det virale DNA blev indsat i værtsorganismens genom. Alle grene efter indsættelsen (mod højre) har det pågældende retrovirale DNA, hvilket viser at når først en retrovirus er sat ind i en organismes DNA så arves det af alle efterkommere af den organisme. 31/33

38 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin 32/33

39 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin Gene 1 32/33

40 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin Gene 1 Enzyme 1 32/33

41 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 32/33

42 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 B 32/33

43 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 B Gene 2 Enzyme 2 32/33

44 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 B Gene 2 Enzyme 2 C 32/33

45 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 B Gene 2 Enzyme 2 C Gene 3 Enzyme 3 32/33

46 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 B Gene 2 Enzyme 2 C Gene 3 Enzyme 3 D 32/33

47 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 Gene 2 Enzyme 2 GULO Gene gene 3 Enzyme Gulo 3 B C Vitamin D C I de fleste pattedyr 32/33

48 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 Gene 2 Enzyme 2 GULO Gene gene 3 Enzyme Gulo 3 B C Vitamin D C I de fleste pattedyr Men ikke i primater 32/33

49 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 Gene 2 Enzyme 2 GULO Gene gene 3 Enzyme Gulo 3 B C Vitamin D C I de fleste pattedyr Men ikke i primater 32/33

50 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 Gene 2 Enzyme 2 GULO Gene gene 3 Enzyme Gulo 3 B C Vitamin D C I de fleste pattedyr Men ikke i primater 32/33

51 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 Gene 2 Enzyme 2 GULO Gene gene 3 Enzyme Gulo 3 B C Vitamin D C I de fleste pattedyr Men ikke i primater 32/33

52 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 Gene 2 Enzyme 2 GULO Gene gene 3 Enzyme Gulo 3 B C Vitamin D C I de fleste pattedyr Men ikke i primater Vitamin C 32/33

53 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 Gene 2 Enzyme 2 GULO Gene gene 3 Enzyme Gulo 3 B C Vitamin D C Del af det funktionelle GULO gen i rotte: I de fleste pattedyr Men ikke i primater Vitamin C 32/33

54 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 Gene 2 Enzyme 2 GULO Gene gene 3 Enzyme Gulo 3 B C Vitamin D C Del af det funktionelle GULO gen i rotte: I de fleste pattedyr Men ikke i primater Vitamin C Tilsvarende GULO Pseudogener i 4 Primater 32/33

55 Molekylære Beviser: Pseudogener og C-Vitamin A Gene 1 Enzyme 1 Gene 2 Enzyme 2 GULO Gene gene 3 Enzyme Gulo 3 B C Vitamin D C Del af det funktionelle GULO gen i rotte: I de fleste pattedyr Men ikke i primater Vitamin C Tilsvarende GULO Pseudogener i 4 Primater Bemærk deletion 32/33

56 Osv., osv., osv. Fosterudvikling: ofte kan man se spor af en organismes evolutionære historie på visse stadier af organismens fosterudvikling (bagben i hval- og slangefostre, hale i menneskefostre, gællespalter i pattedyrfostre...) Atavisme: Engang imellem fødes der nulevende dyr med karakterer der svarer til noget der var tilstede i en fjern forfader (levende hvaler med med bagben, mennesker med haler,...) Atavismer og rudimentære karakterer passer altid med det universelle fylogenetiske træ (organismer har altid karakterer som det er forudsagt var tilstede i en forfader). Omfattende genetiske ændringer over tid er gentagne gange observeret i laboratorier og i populationer af vilde dyr. Der findes mange publicerede observationer af morfologiske ændringer i populationer af levende organismer (ændringer i farve, størrelse, længde, bredde, og mange andre fysiske aspekter). Der findes mange publicerede observartioner af organismer der har udviklet nye evner (bakterier som udvikler evnen til at bruge nylon eller pentachlorophenol som eneste kulstofkilde, bakterier der udvikler evnen til at syntetisere nye aminosyrer, krebsdyr der udvikler nye forsvar mod fjender, osv.) Der findes mange publicerede observation af artsdannelser (efter det biologiske artsbegreb): planter (både med og uden polyploidisering), bananfluer og flere andre fluearter, melbiller, orme. (Og store ændringer observeret blandt asexuelle arter også). 33/33

57 Eksempel på forskning i evolutionsteori 34/33

58 Influenza-subtyper 35/33

59 Reconstruktion af Influenza fra 1918 ( Den Spanske Syge ) 36/33

60 Influenza-pandemier og Fugleinfluenza 37/33

61 DNA-sekvensen af 1918 Influenza Giver Information om Vigtige Tilpasninger for Smitte Direkre Mellem Mennesker Ved sekvensanalyse har man fundet 10 aminosyrer som er i polymerasegenerne i alle menneskeinfluenzaer (inklusive 1918-stammen) men ikke i fugleinfluenzaer Disse kunne være vigtige for tilpasning til den menneskelige vært Adskillige menneske-isolater af Hong Kong H5N1 virus fra 1997 og Vietnam H5N1 virus fra 2004 har en eller flere af disse ændringer Andre ændringer i andre gener er sikkert også påkrævet Det ville være interessant at finde isolater af viruser fra før 1918 for bedre at forstå tilpasningsprocessen Eget projekt: Forstå selektion fra menneskelige immunsystem på influenzasekvens 38/33

62 Kursus i Molekylær Evolution 39/33

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Skruedyrenes evolution

Skruedyrenes evolution Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Evolutionsteorien. fundamentet for den moderne biologi. AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Nat.au.dk/foredrag

Evolutionsteorien. fundamentet for den moderne biologi. AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Nat.au.dk/foredrag Evolutionsteorien fundamentet for den moderne biologi Evolutionsteoriens endegyldige fremsættelse George Lyell 18. juni, 1858 JD Hooker Wallace 1. juli, 1858 Darwins inspirationskilder Geologi Fossiler

Læs mere

Adskiller overordnet levende organismer i større grupper Planteriget, dyreriget Animalia (Dyreriget)

Adskiller overordnet levende organismer i større grupper Planteriget, dyreriget Animalia (Dyreriget) Taksonomi/Fylogeni/Systematik/Arter/Navngivning Taksonomi er den faglige disciplin, der dels navngiver de enkelte levende organismer, og dels sammen med fylogenien, placerer dem i deres indbyrdes slægtskab.

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august 2008. Kl. 09.00 14.00 STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008 BIOLOGI A-NIVEAU Tirsdag den 19. august 2008 NY ORDNING Kl. 09.00 14.00 Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares STX082-BIA Undervisningsministeriet

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:

Læs mere

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6

HF & VUC København Syd Undervisningsbeskrivelse 4biB615 Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Biologi B Christian

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2008

27611 Eksamen Sommer 2008 27611 Eksamen Sommer 2008 Dette sæt indeholder 10 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan under selve eksamen ( juni 2008 klokken 15:00-19:00). DNA/Protein

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

En lille fjer til fem dinoer

En lille fjer til fem dinoer En lille fjer til fem dinoer [En artikel der ikke blev plads til i ORIGOs diskussionstemanumre 131/132] Af Knud Aa. Back, pens. biologilærer, efter en idé i det svenske Genesis Tegning fra The mammals

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Svalespillet et spil om seksuel selektion

Svalespillet et spil om seksuel selektion Svalespillet et spil om seksuel selektion af: Anne-Mette Carlsson Biologilærer, Frederik Barfods Skole, Frederiksberg Her er et uddrag fra min rapport Seksuel Selektion, som jeg skrev på seminariet, og

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

Epigenetik Arv er andet end gener

Epigenetik Arv er andet end gener Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan

Læs mere

Mutanter og håbefulde monstre udvikler sig i spring

Mutanter og håbefulde monstre udvikler sig i spring Mutanter og håbefulde monstre udvikler sig i spring Af Jørn Madsen Mutanterne, monstrene, afvigere... deres rolle i evolutionshistorien er stadig uklar. Men på et tidspunkt var de tæt på at tage livet

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag 5. 6. klasse 1 FAG: Udfordringen/Drama KLASSE: 5. og 6. Klasse ÅR: 14/15 Lærer: MK 6. klasse har drama før jul og 5. klasse har drama efter jul. Begge klasser

Læs mere

Lidt biologisk historik

Lidt biologisk historik Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 16/17 Institution EUC Syd Uddannelse Fag og niveau Htx Biologi B Lærer(e) Rasmus Grønfeldt (forløb

Læs mere

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd Tilpasning Miljø & stress Gener: Genetisk variation, selektion 2 adfærdsbiologi plante-dyr interaktioner co-evolution indavl genetik conservation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi. 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Biologi. 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Biologi 7. 10. klassetrin i hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Formål for faget biologi

Læs mere

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper

1/14 Genmutationer. 2/15Blodtyper 1/14 Genmutationer Med udgangspunkt i vedlagt bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om genmutationer og de konsekvenser genetiske sygdomme kan have for en familie. Kom

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Darwinåret 2009 (Introtekst 1)

Darwinåret 2009 (Introtekst 1) Darwinåret 2009 (Introtekst 1) Charles Robert Darwin fejres to gange i 2009: 200-års-fødselsdagen den 12. februar og 150-års-jubilæet for udgivelsen af Arternes Oprindelse den 24. november. Darwin har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Mennesket. Den genetiske arv

Mennesket. Den genetiske arv Mennesket Den genetiske arv Mennesket Den genetiske arv Af Peter K.A. Jensen unı vers Mennesket. Den genetiske arv Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den

Læs mere

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag

Darwin som geolog og palæontolog. Resuméer af foredrag Darwin som geolog og palæontolog Resuméer af foredrag Møde i Dansk Geologisk Forening 17. december 2009 Program 17.00 Velkomst ved Bent Lindow 17.05 Hanne Strager (SNM): Darwins videnskabelige karriere

Læs mere

Modeller og simulering af kunstig liv

Modeller og simulering af kunstig liv Modeller og simulering af kunstig liv Carsten Svaneborg, Lektor Center for Fundamental Levende Teknologi (FLinT) Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold maj- juni, 12/13 HF i Nørre Nissum, VIA University College

Læs mere

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner

Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Du bliver hvad din far spiser Eller, hvordan sædcellerne husker dine dårlige vaner Måske er du heldig at have de lange, slanke ben fra din mors side, og måske lidt mindre heldig at have fået de store fortænder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Ejner Damholt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B Ida Jakobsen t393bi-b

Læs mere

Menneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1

Menneskets opståen 1+2. Elevopgaver til del 1 Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne opgaver til del 1 Sydamerika Darwin finder et stort fossil. Se om du kan genkende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 206 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi C Thomas Nielsen

Læs mere

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse til Arbejdstilsynet efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknolog og arbejdsmiljø

Læs mere

Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier

Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier Isa Kirk Biotech Academy Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet 2. november 2010 1 Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campusvejle/VUC Vejle Hf Biologi B (stx)

Læs mere

Forord...7. Udvikling uden Gud...11

Forord...7. Udvikling uden Gud...11 Indhold Forord...7 Udvikling uden Gud...11 Fire problemer for evolutionsteorien...17 1 Ingen makroevolution...18 2 Ingen fossile mellemformer...22 3 Ingen sammenhæng mellem tilfældige mutationer og evolution...28

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke

Læs mere

Mand eller mus. - hvad er forskellen?

Mand eller mus. - hvad er forskellen? 20 Mand eller mus - hvad er forskellen? Menneske, zebra, mus. Salmonella, gær, influenzavirus... Hvorfor er der udviklet så mange arter her på vores klode, og hvorfor er de så forskellige? Et nyt forskningsområde,

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Cellemembrantransportprocesser

Cellemembrantransportprocesser 1. Cellemembrantransportprocesser 1. En redegørelse for forskellige celletypers opbygning og de måder stoffer kan transporteres hen over cellemembranen. 2. En forklaring af hvordan en nerveimpuls opstår

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens 1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet

Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet Evolutionsteorien forklarer hvordan alt levende er udviklet Af Kristian Bánkuti Østergaard Det er de lovende ord for særudstillingen Livsformer på Naturhistorisk Museum i Århus. Udstillingen forklarer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Med udgangspunkt i det vedlagte materiale og eventuelt eksperimentelt arbejde skal du forberede en fremlæggelse.

Med udgangspunkt i det vedlagte materiale og eventuelt eksperimentelt arbejde skal du forberede en fremlæggelse. 1. Primærproducenter og fotosyntese Med udgangspunkt i det vedlagte materiale og eventuelt eksperimentelt arbejde skal du forberede en Din fremlæggelse skal blandt andet indeholde: En analyse og diskussion

Læs mere

Livets oprindelse i biosemiotisk perpsektiv

Livets oprindelse i biosemiotisk perpsektiv Fra kapitel 5 i Tro på tvivl. Kritik af religiøs og videnskabelig ufornuft,forlaget Ries 2009, s. 77-90. Livets oprindelse i biosemiotisk perpsektiv Stuart Kauffmans autonome agenter 1, som vi diskuterede

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2007 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Biologi C Dorte Gedde,

Læs mere

Immunologisk bioinformatik

Immunologisk bioinformatik Immunologisk bioinformatik Øvelsesvejledning Introduktion til øvelsen Når man i dagligdagen taler om influenza, bliver virussen ofte forbundet med forbigående og ufarlig sygdom. Som regel har mennesker

Læs mere

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

Du skal inddrage relevant eksperimentelt arbejde i dit oplæg.

Du skal inddrage relevant eksperimentelt arbejde i dit oplæg. Eksamensspørgsmål 2.b, 19. 21. juni 2013 Spørgsmål 1: Genetisk fingeraftryk genetisk fingeraftryk samt DNA. Analyser artiklerne og udvælg det biologisk indhold skal Du skal inddrage eksperimentelt arbejde

Læs mere

Dinosaurer og andre fortidsdyr

Dinosaurer og andre fortidsdyr A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Velkommen Immunologisk Bioinformatik

Velkommen Immunologisk Bioinformatik Velkommen Immunologisk Bioinformatik EduForce undervisere: Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens Program Kl.

Læs mere

Millioner år. H. sapiens. Pt. verus. Pt. vellerosus. Pt. paniscus. Pt. schweinfurthii. Pt. troglodytes

Millioner år. H. sapiens. Pt. verus. Pt. vellerosus. Pt. paniscus. Pt. schweinfurthii. Pt. troglodytes udvekslingsmuligheder, som benytter sig af alle mulige tricks lige fra øgede mutationsfrekvenser i de enkelte aminosyrer over større udskiftninger af DNA-stumper til kæmpe omstruktureringer i hele genomet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

700.000 ÅR GAMMELT DNA

700.000 ÅR GAMMELT DNA Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere