Projektkatalog PRiS Professionsnetværk for Radiografi i Syddanmark. Projektkatalog side 1

Transkript

1 Projektkatalog 2014 PRiS Professionsnetværk for Radiografi i Syddanmark Projektkatalog side 1

2 Indhold Projektkatalog PRiS Professionsnetværk for Radiografi i Syddanmark... 1 Mennesket i radiografien... 4 Etablering af tillid mellem patient og radiograf et retorisk perspektiv... 5 Kvinders oplevelse af den første mammografiscreening... 6 Patientens oplevelse ved UE a-grafi et kvalitetsudviklingsprojekt... 7 Optimering af patientoplevelsen ved MR undersøgelser... 8 Kommunikations, informations og nærværs indflydelse på oplevelsen af mammografiscreeningen Optimering af InfoBoards indhold for at forbedre patientens oplevelse af ventetiden Klaustrofobi ved MR Teknik i radiografien Udefoto af børn Iterative Reconstruction in Image Space Dosis optimering ved hjælp af IRIS uden at mindske billedkvalitet i et fantomstudie Konsekvenser ved decentrering ved CT i forhold til dosis og billedkvalitet, ved scanning med dosismudulation (AEC), og med og uden ASIR Dosisbesparelse og billedkvalitet ved ASIR Anvendelsen af Gemstone Spectral Imaging & Metal Artefact Reduction software Sammenligning af 2 forskellige DR-systemer med fokus på en PA håndoptagelse Kvalitetssikring af lateral håndledsundersøgelse - efter implementering af 20 graders skråkile. 19 Dosisreduktion til mammae ved CT af thorax Billedkvaliteten ved EOS 2D/3D X-ray versus digital røntgen myelomatoseoptagelser Sammenligning af Agfa CR HD 5.0 General CR-kassette med syv indirekte flat-panel DR-systemer Reduceret protokol til MR-scanning af columna lumbalis Undersøgelse af fedt saturation ved MR-skanning af knæ (med SPIR og SPAIR sekvens) ved 1,5 T med henblik på kvalitetssikring af billedkvalitet Er det lungekræft?en Kvalitetsvurdering af Samspillet mellem Patient og Radiograf i Lungepakken Veo-CT kontra standard-ct ved udredning af lungecancer på sygehus X Kvalitetssikring af UL-transducere Et kvalitetsudviklingsprojekt Jagten på det fremragende PET-billede Projektkatalog side 2

3 Parameter optimering ved røntgen af thorax PA på Philips DR system Afblænding af mammae ved laterale thoraxoptagelser Kvalitetssikring af hånd- og apparaturhygiejniske retningslinjer CT Scanning af mænd med gonadebeskytter -dosisstudie i forhold til brugen af gonadebeskyttelse MR som primær diagnosticeringsmodalitet ved aortadissektion Hvilke konsekvenser vil en decentrering have for huddosis til mammae, samt billedkvaliteten, når en decentrering forekommer i x- og y-planet, ved en CT-scanning med dosismodulation Dosis og billedkvalitet inden for neurointervention Software optimering af AP børnebækken undersøgelser Patientlejrings indflydelse på dosis til øjets linse ved en spiral CTC Ændring af AP/PA projektioner og FFA nedsætter den effektive dosis ved en røntgenundersøgelse af pelvis stående uden forringelse af billedkvaliteten Stråleterapi Volumen af rectum for cancer recti patienter i et strålebehandlingsforløb Brugen af fugtighedscremer og salver i stråleterapien CCU patientens vs. Stråleterapeutens perspektiv på seksuel sundhed Tryghedens påvirkning i mødet med forskellige stråleterapeuter Fyldning af vesica urinaria ved strålebehandling af patienter med prostatacancer Stråleterapi - Kommunikation med patienten om seksualitet Dosisplanlægning af NSCLC Reducering af sekvenser ved MR skanning af prostatacancer patienter Multiresistente bakterier i stråleterapien Det tværfaglige samarbejde omkring cancerpatienter i stråleterapiafsnittet på sygehus X Projektkatalog side 3

4 Mennesket i radiografien Projektkatalog side 4

5 Etablering af tillid mellem patient og radiograf et retorisk perspektiv Formålet med denne opgave er at undersøge hvordan radiografen etablerer et tillidsforhold til patienten ved en CT scanning. Radiografens selvfremstilling undersøges i forhold til Ethos begrebet. På baggrund af retorisk analyse og diskussion undersøges det om der kan angives retningslinjer for den tillidsvækkende kommunikation. Etableringen af tillid undersøges via et observationsstudie, hvor kommunikationen mellem radiograf og patient analyseres. Studiet viser at radiografen, ved at bruge direkte og indirekte ethos appel, formår at anvende de genkomne topoi i situationen som tillidsskabende elementer. Jonas Værlund Rasmussen Kontakt: jora@ucl.dk Projektkatalog side 5

6 Kvinders oplevelse af den første mammografiscreening Resumé Formålet med dette projekt er at undersøge hvilke faktorer i radiografens kommunikation, der har betydning for de kvinder, som kommer til mammografiscreening for første gang, og hvilken indflydelse disse faktorer har på deres oplevelse af et undersøgelsesforløb. Afdelingsradiografen på mammograficentret på Sygehus X har ytret ønske om en tilfredshedsundersøgelse via UCL's Radiografisk Videncenter CONRAD, hvilket har vakt vores interesse, da der kan være mange aspekter af tilfredshed, såsom kommunikation og information, der kan have indflydelse på oplevelsen af et undersøgelsesforløb. Opgaven er bygget op på et kvalitativt empirisk studie med semistrukturerede kvalitative interviews, hvor der er foretaget interviews med tre kvinder lige efter deres første mammografiscreening. Interviewmetoden giver dybdegående besvarelser på respondenternes meninger og beskrivelser af deres oplevelser. Hvert interview er efterfølgende transskriberet og meningskondenseret. Desuden er flere forskellige kommunikationsteorier inddraget, herunder verbal og nonverbal kommunikation, information samt den professionsorienterede og dynamiske model. Vi kan ud fra vores teori, forskningsspørgsmål og empiri konkludere, at en hensigtsmæssig kommunikation og information har en stor indflydelse på kvindernes oplevelse i mammografiscreening. Ud fra respondenternes beskrivelser og teorien om kommunikation vurderer vi, at radiograferne er opmærksomme på deres kommunikation, og dette har stor betydning for, hvordan respondenterne oplever kvaliteten i undersøgelsen. Der ses en god sammenhæng mellem teorien om kommunikation, radiografens praksis og den måde, kvinderne oplever undersøgelsen på. Aynur Kanlisu, Bahareh Kojouri & Melika Khanzadeh Bacheloropgave Projektkatalog side 6

7 Patientens oplevelse ved UE a-grafi et kvalitetsudviklingsprojekt Baggrund Radiologisk afdeling, Sygehus X ønsker at undersøge, hvad der har betydning for patienten ved UE a-grafi undersøgelser. Afdelingens umiddelbare indtryk er, at patienterne er tilfredse, men der foreligger ingen evidensbaseret dokumentation herfor. Formål: At undersøge, hvilke faktorer der har betydning i radiografens og øvrigt personales kommunikation, der har betydning for patientens oplevelse ved UE a-grafi, og hvilken indflydelse disse faktorer har på oplevelsen. Vores dataindsamling består af en række semistrukturerede kvalitative interviews med udvalgte respondenter umiddelbart efter en UE a-grafi undersøgelse. Lydfilerne af disse interviews er sammen med noter vedr. respondenternes nonverbale kommunikation efterfølgende transskriberet ordret. Efterfølgende foretog vi en tematisering af transskriptionerne, hvorefter vi analyserede disse temaer. Resultater Vi nåede gennem temaanalysen frem til, at flere faktorer har betydning for patientens oplevelse ved UE a-grafi: Patientens forhistorie og livsverden, herunder patientens kendskab til undersøgelsen fra et tidligere tilsvarende forløb, kan have en positiv indflydelse på oplevelsen, idet de kan føle sig mere trygge under den aktuelle undersøgelse. Information under undersøgelsen har vist sig at have en positiv indflydelse på patientens oplevelse. Den professionelle kommunikation, herunder identifikation af angst, kan have negativ indflydelse for patientens oplevelse, når angsten ikke identificeres. Når patientens smerter identificeres og afhjælpes har dette en positiv indflydelse på patientens oplevelse. Manglende fokus på patienten under undersøgelsen kan have negativ indflydelse på patientens oplevelse. Præsentation af personalet kan have positiv indflydelse på patientens oplevelse, men udebliver denne præsentation, kan dette have negativ indflydelse på patientens oplevelse. Humor: Hvis ikke personalet responderer på en patients morsomheder, kan det have negativ indflydelse på oplevelsen, og omvendt kan en humoristisk tone både mellem personale og patient og personalet imellem have en positiv indflydelse på samme. Personalets nonverbale kommunikation kan have positiv indflydelse på patientens oplevelse, når fx stemmeleje tilpasses patientens behov. Heidi Birkholm Warming & Julie Hauge Andersen Bacheloropgave, juni 2012 Projektkatalog side 7

8 Optimering af patientoplevelsen ved MR undersøgelser Formål At undersøge om den mængde information der bliver givet til de urolige patienter ved cerebrum MR scanninger er tilstrækkelig? Problemstilling Tilfredsheden af patientinformationen, på de radiologiske afdelinger, har et klart forbedringspotentiale. MR scanning af cerebrum kan være en ubehagelig undersøglse pga. opstillingen. For at gøre det mindre ubehageligt, er det vigtigt at man informerer de urolige patienter grundigt. Tilpasser radiograferne deres information, til de urolige patienter? Hvor tilfredse er de urolige patienterne med den mængde af information de modtager? Til at undersøge probleformuleringens problemstillinger, laver vi to kvantitative forsøg. Vi observerer forskellen på informationen der bliver givet til patienterne, samt uddeler vi spørgeskema til de urolige patienter. Teorien viser at god mundtlig information er individuel tilpasset information, derimod viser vores undersøgelsesresultater, at radiograferne ikke giver individuel tilpasset information til de formodet urolige patienter. God mundtlig information er klar og grundig, stemmer overens, afklarer alle spørgsmål, bliver givet af samme person, der er lyttende, der taler på bølgelængde med patienten, samt inddrager patienten. God mundtlig information er afhængig af radiografernes kompetencer indenfor patientkommunikation og kræver kendskab til og forståelse for den urolige patientkategori. Kvalificerede radiografer er en nøvendighed for at kunne leve op til de eksisterende retningslinjer i sundhedsloven. Patientforløbet og dermed patientoplevelsen, optimeres ved brug af god mundtlig information, der består af en passende mængde information, tilpasset den enkelte patient. Især den urolige patientgruppe, bl.a. angstpatienter og patienter i krise, har brug for god mundtlig information, da der ikke er tid til andre effektive, men tidskrævende behandlingsmetoder eller tiltag, inden en MR scanning af cerebum. Det er informationsmængden, som både vores teori og vores empiri indsamling hos patienterne peger på, der skal øges, for at optimere patientoplevelsen, især for første gangs MR patienter, der er ukendt med undersøgelsen. Liv De Raeymaekers & Fahimeh Mohammadi Bacheloropgave, januar 2013 Projektkatalog side 8

9 Kommunikations, informations og nærværs indflydelse på oplevelsen af mammografiscreeningen. Baggrund I Danmark rammes årligt ca kvinder af sygdommen brystkræft. Der bliver gjort meget for at oplyse om, hvordan man kan mindske risikoen for at udvikle bryst kræft. Der er gennem de sidste 10 år iværksat flere projekter for at optimere behandlingen af bryst kræft, samt tiltag der skal sikre opdagelse af tidlige stadier af sygdommen. En aftale mellem de danske regioner og regeringen var i 2008 starten til den første kræftpakke. En aftale der skulle sikre patienter med kræft den bedste og mest hensigtsmæssige behandling, der følger et på forhånd booket forløb. Problemstillinger I Danmark tilbydes kvinder mellem 50 og 69 år screening for brystkræft hvert andet år. Der er kun afsat få minutter til hver kvinde, dette kan give det problem at kvinderne ikke føler de får den information og kommunikation de har behov for omkring undersøgelsen. Siden 2009 er der i det danske sundhedsvæsen fortaget landsdækkende undersøgelser, der skal viser patienttilfredsheden og patientoplevelser på de danske sygehuse. Desværre er mange mammograficentre ikke med i disse undersøgelser. Ideen til opgaven er baseret på et ønske fra Mammograficenter X om at få fortaget en tilfredshedsundersøgelse. Ved gennemlæsning af centerets ris/ros sedler konstateredes problemer med kommunikation, information og medmenneskelige aspekter ved screeningsundersøgelsen. Nogle kvinder har skrevet at de følte sig som en brik på et samlebånd. Jeg ønsker ved hjælp af spørgeskema at undersøge, hvordan den enkelte kvinde opfatter hele screeningsforløbet Opgaven er inspireret af det positivistiske paradigme, som beskæftiger sig med det, som kan iagttages og erfares. Opgaven bygges over empiri indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer uddelt på mammograficenter X. Ud af 129 adspurgte kvinder indvilligede 105 i at svare, hvilket gav en svarprocent på 81. Disse svar er blevet bearbejdet og danner grundlag for at undersøge relationen mellem tilfredshed med undersøgelsen og graden af tilfredsheden med information, kommunikation og nærvær ved undersøgelsen. Lone Sparre Søndergaard Bacheloropgave, januar 2013 Projektkatalog side 9

10 Optimering af InfoBoards indhold for at forbedre patientens oplevelse af ventetiden Problemstilling En af de mange problemstillinger i forbindelse med radiologiske undersøgelser er ventetiden, hvilket påvirker patientens samlede oplevelse. Ifølge Sundhedsstyrelsen påpeges det, at der på landplan er en gennemsnitlig unødig ventetid i ambulatoriet på 10%. Under vores kliniske ophold, har vi flere gange oplevet, at patienten mister tålmodigheden og opnår et irritationsmoment i forbindelse med ventetiden. Lang ventetid kan påvirke kommunikationen og samarbejdet mellem radiograf og patienten. Desuden kan lang ventetid også påvirke patientens forståelse af de oplysninger og informationer, der bliver givet under undersøgelsen. Den unødige ventetid kan ikke undgås, men de problemstillinger, som forekommer, kan optimeres. Her har tiltag som opsætning af Info- Board (IB) og dets indhold indvirkning på patientens oplevelse af ventetiden. Problemstillingen belyses via forskningsinterview. Før interview fremlægges et oplæg til afdelingen omkring IB indhold. Efter godkendelse udføres interviewet på otte informanter, som er opdelt i fire grupper. Gruppe 1: interviewes med det formål at se, hvilke nye tiltag der kan optimere indholdet af IB ud fra det gamle indhold. Gruppe 2: den af interview gr. 1, kvalificerede udgave af IB, ud fra vores tiltag. Gruppe 3: den af interview gruppe 2, kvalificerede udgave af IB indslag. Gruppe 4: den af interview gruppe 3, kvalificerede udgave af IB indslag. Det endelige tiltag bliver udformet efter gruppe 3, hvoraf formålet med gruppe 4, er at undersøge om det kvalificerede indhold efter gruppe 1, 2 og 3 er forbedret. Vi har i analysen vist, at der er forskellige holdninger og meninger omkring IB. Informanterne har været med til at bidrage med nye tiltag og rettelser for at forbedre IB. Det sidste tiltag viser en tendens med øget tilfredshed fra informanternes side, baseret ud fra interview bestående af otte informanter med en ligelig kønsfordeling i alderen fra år. På baggrund af diskussionen, kan det konkluderes, at indholdet af IB kan optimeres for at forbedre patientens oplevelse af ventetiden, ved at anvende det nye tiltag, som indeholder forskellige temaer. Nhu Mai Huynh: Nhu_mai_h@hotmail.com Thi My Loi Tran: loimytran@hotmail.com Bacheloropgave, juni 2012 Projektkatalog side 10

11 Klaustrofobi ved MR Problemstilling Praktiske erfaringer viser, at 5-10 % af alle patienter henvist til en MR scanning udviser klaustrofobiske symptomer. På sygehus X i MR sektionen oplevede vi netop dette problem og ud fra vores pilotstudie fandt vi frem til at omfanget af aflyste MR skanninger grundet klaustrofobi var markant. Omfanget af aflyste MR undersøgelser af de klaustrofobiske patienter især om fredagen ved den åbne MR scanner er et ressourcespild for sygehusvæsenet, fordi personalet og apparaturet ikke udnyttes optimalt. De mange aflysninger vil også lægge et ekstra pres på sygehusvæsenet, idet der skal afvikles en ny diagnoseudredning/patientforløb for den pågældende patient, hvilket betyder dobbelt arbejde. Radiografen er den som kommunikerer og yder omsorg over for den klaustrofobiske patient om MR scanningen og har derfor også en indflydelse på den klaustrofobiske patients beslutning om at kunne gennemføre denne. Dette har vakt vores interesse for at undersøge: Hvordan anvender radiografen sin kommunikation og omsorg i relationen med den klaustrofobiske patient for at øge sandsynligheden for at patienten gennemfører undersøgelsen i åben MR scanneren? Til at undersøge dette har vi valgt de kvalitative forskningsmetoder; deltagende observation kombineret med etnografiske uformelle samtaler med de radiografer som varetager de klaustrofobiske patienter som møder op ved den åbne MR scanner. I vores opgave søger vi en forståelse for radiografens kommunikation og omsorg ud fra deres egen selvforståelse og derfor tager vores opgave udgangspunkt i det fænomenologiske og hermeneutiske videnskabsideal. Gennem vores studie fandt vi ud måden hvorpå de fire forskellige radiografer kommunikerede og ydede omsorg på. Ud fra vores uformelle etnografiske observationsstudie kom radiografens fagkundskaber til udtryk og relationen mellem radiograf og klaustrofobisk patient blev identificeret som værende svagt paternalistisk og bestående af et Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans baseret forhold. Gennem vores teori del har vi synliggjort, hvordan man som radiograf bør agere overfor en klaustrofobisk patient for at denne kan gennemføre en MR scanning. Ved at have en Jeg-Du- Sorteret Gensidighed relation vil man i sin tilgang til den klaustrofobiske patient udveksle forskellige holdninger og ideer til at løse den klaustrofobiske patients problemstillinger. Bachelorprojekt i radiografi- RAD109 Ditte Dupont Geisler Bacheloropgave, juni 2012 Projektkatalog side 11

12 Teknik i radiografien Projektkatalog side 12

13 Udefoto af børn Baggrund Præmature børn er en patientgruppe som ofte undergår røntgen, især af thorax og abdomen. Det er yderst vigtig, at de korrekte billeder tages i første ombæring, både med henblik på, at minimere røntgenstråling men også for diagnosesikkerheden. For at sikre de rigtige optagelser, f.eks. med/uden horisontal strålegang og et eller to planer, er der en omfattende børne-udefoto protokol med regler for, hvilke projektioner som skal tages ved de forskellige patologier inklusiv forklaringer, billeder osv. Vi udfører ca. 900 udefoto/år af børn under tre år. Der var dog en tendens til, at de korrekte billeder ikke altid blev taget, eller at der kun var et AP billede i situationer hvor et lateral billede var vigtigt, f.eks. ved bestemmelse af positionering af et navle-vene kateter. Formål Det overordnede formål med dette projekt er, at øge antallet af korrekte projektioner hos præmature børn af thorax og abdomen for derigennem at højne den diagnostiske sikkerhed. Projektet inddeles i tre faser: konsekutive undersøgelser af thorax og abdomen gennemgås retrospektivt og det noteres hvor mange der opfylder de gældende projektionskrav. 2. Baseret på børne-udefoto protokollen konstrueres et simplificeret oversigtsskema med projektioner i henhold til diagnoser. Dette skema formidles til alle radiografer som går på udefoto og gøres tilgængeligt på selve udefotoapparaterne. 3. Tre måneder efter formidling af skemaet gennemgås på ny 80 konsekutive undersøgelser af thorax og abdomen retrospektivt og det noteres hvor mange der opfylder de gældende projektionskrav. Resultater Den første audit bekræfter formodningen om, at en del optagelser ikke svarer til de i protokollen angivne foreskrifter. Ca. 30% af de inkluderede undersøgelser i den første audit afviger fra protokollen, uden forklarende bemærkning i RIS. De oftest forekommende afvigelser er, at pneumoni, Long line og NVK kun tages i AP plan uden forklarende bemærkning samt, at Pneumothorax ikke tages med horisontal strålegang. Audit to blev gennemført ca. tre måneder efter, at det simplificerede skema blev introduceret og her er antallet af undersøgelser som afviger faldet fra 30% til 13%, p<0.001 (Fisher s Exact Test). Janni Jensen - Janni.Jensen@rsyd.dk Forskningsradiograf OUH Projektkatalog side 13

14 Iterative Reconstruction in Image Space Dosis optimering ved hjælp af IRIS uden at mindske billedkvalitet i et fantomstudie. Resume Projektets formål er, at undersøge om algoritmen Iterative Reconstruction in Image Space (IRIS) kan reducere dosis, uden at billedparametrene støj og lavkontrast vil føre til forringelse af billedkvaliteten ved CT scanning af en voksen cerebrum. Projektet skal bidrage til kvalitetssikring af denne nye teknologi. CT anses for et være den mest strålebelastende modalitet i diagnostisk radiologi. Tal fra Europa bekræfter dette og påviser, at CT undersøgelser udgør 40 % af den samlede strålebelastning i billeddiagnostikken. Antallet af CT undersøgelse i Danmark er stigende, alene i 2011 gennemførtes CT scanninger. I 2009 blev cerebrum scannet gange ud af CT scanninger. I cerebrum regionen betragtes især orbita som et strålefølsomt organ og en manglende benyttelse af en mulig dosisbesparelse igennem IRIS vil være i strid med ALARA princippet. Dermed danner ovenstående grundlag for nærmere undersøgelse af nye tiltag, som IRIS, med henblik på billedkvalitet og dosisoptimering. Til empiriindsamling anvendes den kvantitative metode i form af et eksperimentelt fantomstudie. Der anvendes en Dual Source CT scanner. Projektet består af syv forsøgsopstillinger med 10 gentagelser af hver, hvor det første forsøg gælder som den gyldne standard. Alle forsøg scannes med et CatPhan 600 fantom og de tilhørende forsøgsprotokoller. De afhængige variable holdes konstante og de uafhængige variable består af tilvalg af IRIS og efterfølgende mas reduceringer. Stråledosis registreres ved Dose Length Product (DLP). Støj samt lavkontrast vurderes ved hjælp af analysesoftwaren Image Owl. Til statistisk analyse af resultaterne anvendes den deskriptive og prædiktive statistik. Derudover anvendes en ensidet Anova test til variansanalyse. Ved en reducering på 60 mas opnås en dosisbesparelse på 16,7 % ved anvendelse af IRIS, uden at billedparametrene støj og lavkontrast fører til forringelse af billedkvaliteten. En reducering på 100 mas fører dog til 1,9 % støjøgning og dermed en forringet billedkvalitet. Iterative Reconstruction in Image Space Dosis optimering ved hjælp af IRIS uden at mindske billedkvalitet i et fantomstudie Mike Oliver Klicman klicman03@gmail.com Bacheloropgave, juni 2012 Projektkatalog side 14

15 Konsekvenser ved decentrering ved CT i forhold til dosis og billedkvalitet, ved scanning med dosismudulation (AEC), og med og uden ASIR Problemstilling Isocentrering af patienten er en vigtig ting ved CT-scanning. Hvis patienten decentreres, kan det medføre forhøjet dosis til denne, hvilket strider imod ALARA-princippet. Ny teknologisk dosisbesparende software kaldet dosismodulation (AEC), sikrer patienten optimal dosis, med respekt for den diagnostiske billedkvalitet. Men en decentrering kan gøre at radiografen ikke udnytter AEC korrekt. Yderligere software udvikling der skal hjælpe til dosisbesparelse, er en rekonstruktionssoftware kaldet ASIR, der pga. sin lave støjfølsomhed, tillader radiografen at højne støjniveauet i billedmaterialet. Formålet med denne opgave er at undersøge konsekvenserne for dosis og billedkvalitet ved decentrering ved scanning med AEC, og om det er en fordel at scanne med ASIR. Til undersøgelse af vores problemstilling, anvendes relevant videnskabelig metode til at fremstille relevant teori og viden, og derigennem fremføre konsekvenser af disse i praksis. Vi anvender et Leeds Test Object fantom til eksperimentet, og udfører dette på en 64-slice GE LightSpeed CTscanner. Vi udfører 8 scanninger ved hver decentrering, placeringerne er henholdsvis isocenter, 2, 4, og 6 cm. 4 scanninger med ASIR og 4 uden ASIR. Dosis aflæses som CTDI og DLP efter scout og efter scanning, og der foretages støjmålinger på billedmaterialet. Resultaterne for decentrering til venstre viser dosisfald og øgning i støjen, hvorimod decentrering til højre giver en stigning i dosis og et fald i støjen. Ved disse ses signifikant forskel. Decentrering i y-aksen viste lille øgning i dosis ved lejehævning, og lille støjforøgelse. Decentrering når lejet sænkes gav en støjforøgelse og et dosisfald. Resultaterne i y-aksen når lejet sænkes kunne der ikke konkluderes på, da de ikke viste signifikant forskel, men den procentuelle udregning er med til at give et billede på decentrering. Når lejet sænkes, var der signifikant forskel. Det kan konkluderes at det er en fordel at scanne med ASIR, da der generelt ses en dosisreduktion, hvilket også lever op til ALARA-princippet omkring strålebeskyttelse Peter Rossburg: prossburg@gmail.com Jonas Holm: kiwiholm@gmail.com Bacheloropgave, juni 2012 Projektkatalog side 15

16 Dosisbesparelse og billedkvalitet ved ASIR Resumé Inden for den seneste årrække, er antallet af CT scanninger næsten fordoblet. Da CT scanninger er de mest stråletunge billeddiagnostiske undersøgelser, medfører stigningen også, samlet set, en større risiko for skader som følge af ioniserende stråling. ASIR er en af de nyudviklede rekonstruktionsalgoritmer, hvormed man får mulighed for at nedsættes stråledosis uden tab af billedkvalitet. Med ALARA-princippet som baggrund vil vi efterprøve ASIR, for at undersøge demuligheder og begrænsninger, algoritmen er behæftet med. Vi ønsker både at belyse den dosisbesparelse man kan opnå, samt den resulterende billedkvalitet.derfor anvender vi metodetriangulering således, at vi gennem et eksperimentelt forsøg, indsamler dosismålinger via et lungefantom samtidigt med, at vi, med et Catphanfantom, undersøger billedkvaliteten. Derudover benytter vi os af en Visual Grading Analysis hvor billedmateriale scannet med og uden ASIR bliver vurderet af to radiologer med erfaring i CT. På denne måde kommer positivismens kvantitative egenskaber til udtryk i eksperimentet, og hermeneutikkens kvalitative anskuelser bringes på banen ud fra lægernes vurderinger. Som fokuspunkt vælger vi at tage udgangspunkt i lungecancer, hvorfor der scannes på et lungefantom. Samlet set konkluderesdet, at man i forbindelse med en CT scanning af thorax obs c. pulm. kan anvende ASIR-niveauer op til 60 % uden betydelige konsekvenser for billedkvaliteten og derved spare op til 55 % i stråledosis per scanning. Shady El-haj Khalil & Sebastian Dirach Van Bacheloropgave, juni 2012 Projektkatalog side 16

17 Anvendelsen af Gemstone Spectral Imaging & Metal Artefact Reduction software. Formål At kvalitetssikre diagnostikområdet for postoperative patienter med fokus på komplikationer i forbindelse med total hofte alloplastik, ved anvendelse af Gemstone Spectral Imaging (GSI) og Metal Artefact Reduction software(mars). At undersøge billedkvalitet og dosisforhold. Problemstilling Postoperativ kontrol foretages vha. konventionel røntgen. Ved utilstrækkelig billedinformation omkring protese placering kan der henvises CT-scanning. Problematikken med denne undersøgelsestype er dog at der kan forekomme forstyrrelser i billedet grundet protesen, hvilket giver anledning til metalartefakter og vanskeliggør derved diagnosticering af patienten. Gentagende scanninger udsætter patienten for yderligere dosis, hvilket kan medfører deterministiske eller stokastiske skader. Denne problematik kan muligvis løses vha. GSI med anvendelse af MARs. Til undersøgelse af problemstillingen, anvendes en naturvidenskabelig eksperimentel forskningsmetode. Der anvendes endvidere relevant teori, samt artikel til at opbakke empiriindsamlingen. Eksperimentet udføres på en Discovery HD750 Dual-Energy CT- scanner. Som fantom anvendes et grise-lår med indsat hofteprotese i henholdsvis titanium og stål. Herefter udføres ti scanninger af hvert protese materiale, med GSI og Single Energy med kvp på 140. Billedserierne fra dual-energy scanningerne med og uden MARs, gennemgår en monoenergisk rekonstruktion efter billeddannelsen, på 80 kev. Efterfølgende vurderes billederne objektivt, ved måling af støjniveauet vha. Region of interest. Afslutningsvis udføres teoretiske og statistiske beregninger af dosis og billedkvalitet. Eksperimentet viser at MARs, kan reducere støj niveauet omkring stålprotesen med op til 40,6 % og titanium med op til 18,3 %. Dette tyder på at der sker en reduktion af artefakter ved anvendelse af MARs, og derved en forbedring af billedkvalitet. Ud fra beregninger baseret på det teoretiske forhold mellem støj og dosis, anvendte Single- Energy 23,7 % mindre dosis ved titanium protesen for at opnå et tilsvarende støjforhold som ved GSI med MARs. Single- Energy anvendte 205,8 % mere dosis ved stål protesen, i forhold til GSI med MARs. Martin Lang Led: Langled@hotmail.com Martin Reinholt Jensen: the.reinholt@jubii.dk Bacheloropgave, juni 2012 Projektkatalog side 17

18 Sammenligning af 2 forskellige DR-systemer med fokus på en PA håndoptagelse Baggrund Der findes mange forskellige firmaer, der producerer DR-systemer, det kan derfor være svært at skabe overblik over hvilket system, der er bedst. Derudover er der stor forskel i udbredelsen af de forskellige DR-systemer i Danmark. Et af firmaerne har udviklet en anden opbygning af detektorpladen, hvor den aktive matrix plade placeres over scintillatorlaget. Systemer med denne detektoropbygning er ikke ret udbredt i Danmark. Derfor bliver DR-systemet med den anden detektoropbygning sammenlignet med det mest udbredt system i Danmark. Formål At undersøge om det DR-system, System A, der er mest udbredt i Danmark er bedre, end det DRsystem, System B, der er mindst udbredt i Danmark. Der fokuseres på billedkvalitet og dosis ved en PA håndoptagelse. og materiale Der blev taget billeder af et antropomorft og et CDrad-fantom med henblik på at få en objektiv og subjektiv vurdering af billedkvaliteten. Udover billedkvaliteten, sammenlignes billederne også i forhold til dosis. Der blev taget billeder med 3 forskellige kv-niveauer (45,50 og 55 kv) og 8 forskellige mas-værdier (0,5; 0,6; 0,8; 1; 1,2; 1,6; 2,5 og 3,2 mas). Alle andre parametre, såsom fokus, blænde og afstand, blev holdt konstante. Billederne af det antropomorfe fantom vurderes i en VGA af beskrivende radiografer. Resultater Sammenlignes System A og System B i forhold til dosis, ses en klar tendens til, at System B giver en lavere dosis end System A. Sammenlignes systemerne i forhold til billedkvalitet, har System B en bedre billedkvalitet ved 55 kv og mas-værdier over 0,8 mas. VGA en indikerer at billeder med lavere mas-niveauer end de normalt anvendt, stadig er diagnostisk brugbare. Det kan konstateres at System A, som er mest udbredt, ikke er bedre end System B, der er mindst udbredt i Danmark. Det gælder for både billedkvalitet og dosis til patienten. Pia Hedegaard Christensen & Karina Grau Skriver Bacheloropgave, januar 2013 Projektkatalog side 18

19 Kvalitetssikring af lateral håndledsundersøgelse - efter implementering af 20 graders skråkile Baggrund Idéen til denne opgave udsprang af et kvalitetsudviklingsprojekt udarbejdet tidligere i forløbet af vores uddannelse. Projektet undersøgte og belyste muligheden for en optimering af den laterale håndledsundersøgelse ved udførsel med kipning af røntgenrøret eller en skråkile med inklinationsvinkel på 20 grader, frem for den daværende udførsel med brug af kile på 15 grader. Opgaven resulterede i implementeringen af den nye kile på sygehus X. Vi ønskede derfor at undersøge hvordan implementeringen var forløbet, og hvilken effekt implementeringen havde haft på den laterale håndledsundersøgelse. Ved enhver ny implementering opstår problemstillinger omkring optimal implementering. Gamle vaner skal brydes, den nye viden skal deles på den mest hensigtsmæssige måde og en implementeringsstrategi skal fastsættes. Desuden var den nye kile kun bevist effektiv i teorien; hvorved den reelle virkning var ukendt i praksis. Empirien blev samlet under det positivistiske paradigme. Hvordan kilen blev implementeret, undersøgte vi med et kvantitativt interview, der efterfølgende blev holdt op imod en observation af de udførende radiografer. Effekten af implementeringen blev undersøgt ved hjælp af en sammenligning mellem audits på undersøgelser udført før og efter implementeringen. Sygehus X har fulgt dele af de implementeringsstrategier, som er bevist effektive. Desværre har et kommunikationsbrist under processen resulteret i, at den endelige kliniske instruks endnu ikke er formuleret på skrift, og derved ikke er tilgængelig for de udførende radiografer. På trods af dette, har implementeringen medført en mærkbar effekt på den laterale håndledsprojektion. Samtlige kriterier har større procentvis opfyldelse efter implementeringen, og kriterierne om frit led og ulna i to på hinanden vinkelrette projektioner er forbedret med henholdsvis 42,8 og 83,6 procent! Dette har medført, at efter implementeringen er det nu hver fjerde laterale håndledsundersøgelse, der opfylder alle eksplicitte kriterier - hvilket kun var tilfældet med hver tiende undersøgelse inden implementeringen. Daniel Salling Juhl - Danielsallingjuhl87@gmail.com Kristian Egebjerg Hansen - Kristianegebjerg88@gmail.com Bachelorprojekt, januar 2014 Projektkatalog side 19

20 Dosisreduktion til mammae ved CT af thorax Formål Vi har under vores kliniske uddannelsesforløb erfaret, at man ved CT af thorax på Sygehus X anvender et PA-scout med patienten positioneret i rygleje. Med afsæt i ALARA og de nye vævsvægtningsfaktor (ICRP 103) for mammae er projektets formål derfor, at undersøge om huddosis til mammae kan reduceres ved CT af thorax uden at påvirke billedkvaliteten. Litteraturen beskriver at kompression af vævet resulterer i mindre dosis, og en kompression af mammae kan opnås ved at lejre patienterne på maven. Ved at afprøve forskellige opstillinger med hhv. ryg/bugleje, scannet med både AP- og PA-scout, vil vi undersøge om det er muligt at opnå en reduktion i huddosis til mammae og stadig bibeholde billedkvaliteten. Materialer og metoder For at undersøge huddosis og billedkvalitet har vi udført et eksperimentelt forsøg med et Lungman-fantom, som blev scannet ved en thorax protokol på Sygehus X. Der blev i alt udført 16 scanninger på fire forskellige opstillinger; rygleje med PA-scout, rygleje med AP-scout, bugleje med PAscout samt bugleje med AP-scout, hvor vi målte dosis og billedkvalitet. Huddosis er målt via TLDtabletter, som blev placeret på fantomet i mammae området. Billedkvaliteten, her målt som den relative støjforskel (SD), blev bestemt via fem lige store ROI-punkter (346,49 mm2), i ét snit for hver scanning. Under scanningerne blev ma-table og dosis rapportens DLP også noteret. Endvidere har vi udført et kvalitativt interview med en erfaren radiolog på Sygehus X for at få et professionelt syn på, om der er nogle konsekvenser i forhold til anatomiske strukturer og patologiske tilstande ved buglejring. Resultater Det eksperimentelle forsøg viser en ikke-signifikant dosisreduktion på 3,8%, ved opstillingen bug/pa. Der ses endvidere statistisk signifikant variation i billedkvaliteten, fra hhv. 7,2% dårligere til 13,3% bedre billedkvalitet ved opstillingen bug/pa, i forhold til den nuværende protokol på Sygehus X. Ifølge interviewet vil buglejring ikke have konsekvenser for den diagnostiske værdi. KONKLUSION. Vi kan ud fra dette projekt konkludere at billedkvaliteten påvirkes i alle opstillingerne, og når det handler om huddosis til mammae ses der en ikke-signifikant dosisreduktion. Derved kan vi ikke dokumentere en sikker dosisreduktion uden at påvirke billedkvaliteten. Maja Mogensen & Torben Borup Andersen Bacheloropgave, januar 2014 Projektkatalog side 20

21 Billedkvaliteten ved EOS 2D/3D X-ray versus digital røntgen myelomatoseoptagelser. Formål Formålet med opgaven er at optimere helkropsprotokollen ved EOS sammenlignet med en standard myleomatoseprotokol ved DR. Der undersøges om EOS, på baggrund af en optimeringsproces, vil være anvendelig til diagnosticering af sygdommen, myelomatose, således at der bibeholdes en diagnostisk brugbar billedkvalitet under hensynstagen til dosis. Derved kan man muligvis minimere den fysiske belastning hos den enkelte patient i DR og udvide anvendeligheden af EOS. Der blev udført et pilotprojekt, hvor billedkvaliteten af producentens opsatte helkropsprotokol i EOS blev evalueret og sammenlignet med en standard myelomatoseprotokol ved DR på sygehus x. På baggrund af dette igangsættes den første metode bestående en optimeringsproces, hvor der udføres et eksperimentelt forsøg med et teknisk fantom, kaldet CDRAD, på EOS 2D/3D. Dette munder ud i 3 forskellige protokoller, som skal anvendes til endnu et eksperimentelt forsøg i EOS og DR, udført på et humant fantom. Billederne fra det humane fantom vil blive vurderet af tre beskrivende radiografer, ved hjælp af et kvantitativt spørgeskema, VGA. På baggrund af en objektiv vurdering, med udgangspunkt i den optimerede protokol, blev billedkvaliteten i EOS testet på alle anatomiregioner, som indgår i DR MM-protokollen på sygehus x. Den tekniske måling med CDRAD af AP/lateral columna thorakalis, lumbalis, AP pelvis og lateral columna cervikalis, viser en statistisk signifikant forskel, da IQF-værdierne ved EOS måler en lavere værdi sammenlignet med DR. Den subjektive vurdering af billedkvaliteten af; pelvis AP, columna lumbalis lat. og proximal femur, viser en gennemsnitlig dårligere billedkvalitet sammenholdt med DR referencebilledet. Ved EOS blev der målt en højere udgangsdosis ved de anatomiregioner med lave svækkelseskoefficienter sammenlignet med DR. Samlet set var der 58,3% af anatomiregionerne der målte en højere udgangsdosis ved EOS. Heraf var der to anatomiregioner som ikke opnåede en højere IQF-værdi sammenlignet med DR, trods den højere målte udgangsdosis ved EOS. Det var ikke muligt at opnå en sammenlignelig eller bedre billedkvalitet som ved DR ved alle anatomiregioner i myelomatoseprotokollen. På baggrund af dette, falsificeres nulhypotesen, idet vi antager at EOS ikke kan erstatte brugen af DR til diagnosticering af myelomatose. Malene H. Andersen, Nada Hajjaj &Najwa Hajjaj Bacheloropgave, januar 2014 Projektkatalog side 21

22 Sammenligning af Agfa CR HD 5.0 General CR-kassette med syv indirekte flat-panel DR-systemer. Introduktion Erfaringer fra kliniske ophold har gjort det klart for os, at der på danske sygehuse sker en udfasning af Computed Radiography (CR) til fordel for indirekte flat-panel detektorer. Vi har i et tidligere projekt kunne konkludere, at Agfa s nye CR HD 5.0 General CR-kassette kan bidrage med øget billedkvalitet og nedsat dosis i forhold til de nuværende CR MD 4.0 General CR-kassetter. Vi ønsker nu at teste den nye CR-kassette op imod andre DR-systemer. Formål At teste Agfa s nye CR HD 5.0 General CR-kassette op imod syv indirekte flat-panel detektorer. Undersøgelsen skal afklare, om det er muligt at opnå bedre billedkvalitet eller reduceret patientdosis ved anvendelse af Agfa s nye CR-kassette. Vi vælger at foretage et eksperimentelt forsøg og gør brug af den kvantitative tilgang. Til forsøget bliver et CDRAD 2.0 fantom samt plexiglas plader anvendt. Billedmaterialet bliver derefter objektivt analyseret vha. CDRAD Analyser software, som angiver billedkvalitet i form af en IQFInv værdi. Hver forsøgsrække bliver gentaget ti gange. Udover forsøgene på fantomet udføres separate dosismålinger som ligeledes gentages ti gange. Forsøget består af målinger på i alt otte DR-systemer med ni forsøgsrækker. Forsøgsrækkerne er udført ved tre kv niveauer; 65 kv, 73 kv og 80 kv og tre mas niveauer (5 mas, 12,5 mas og 20 mas). Firmaerne som har leveret de undersøgte systemer er Agfa (CR), Agfa (DR), Canon, Carestream, Fuji, GE, Philips og Siemens Ved anvendelse af CR HD 5.0 general CR-kassette frem for indirekte flat-panel detektorer er det muligt at opnå bedre billedkvalitet eller reduceret patientdosis. Anja Skindbjerg Hørby Jørgensen, Peter Obel Otto & Katrine Herbst Hansen Bacheloropgave, januar 2013 Projektkatalog side 22

23 Reduceret protokol til MR-scanning af columna lumbalis. Resumé På baggrund af den økonomiske situation i sundhedsvæsenet, er der kommet et øget fokus på effektivisering. Derfor er der i samarbejde med Rtg. afdelingen på Sygehus X besluttet at undersøge, hvorvidt det er muligt at anvende en enkelt sagital T2-vægtet sekvens, som en screeningsundersøgelse til patienter med lumbale rygsmerter i stedet for den 3-4 sekvens lange standard protokol. Dette vil forkorte scantiden og dermed ventetiden, idet der kan scannes flere patienter indenfor samme tidsramme. Fokus vil være på hvor ens det diagnostiske udbytte for de to protokoller er, og hvor mange genindkaldelser en sådan screeningsundersøgelse ville resultere i. Studiet var retrospektivt og 50 tidligere scannede patienter i alderen år var inkluderet. Billedmaterialet fra den sagitalet2-vægtede sekvens blev sorteret fra den oprindelige fulde protokol og beskrevet af én radiolog og derefter sammenholdt med beskrivelsen fra den oprindelige scanning. Radiologen vurderede efter beskrivelsen om det havde været nødvendigt med en genindkaldelse af patienten til den fulde protokol, for at kunne stille den korrekte diagnose. Ekskluderet var patienter med mistanke om fraktur, tumorer, inflammation og artrit, og tidligere rygopererede. Som statistik er der beregnet sensitivitet, specificitet, positiv prædiktiv værdi og negativ prædiktiv værdi samt 95% Konfidensintervaller. Resultaterne viste, at 46 beskrivelser blev vurderet som værende ens, og i 4 tilfælde blev der diagnosticeret mere ud fra den reducerede protokol. Dette giver den reducerede protokol en sensivitet på 100% (95% KI = %) og en specificitet på 56% (95% KI = 27 81%). Positiv prædiktiv værdi for den reducerede protokol er 91% (95% KI= 79 96%) og negativ prædiktiv værdi er 100% (95% KI= % ). Vi kan på baggrund af dette konkludere, at den reducerede protokol, ikke kun kan anvendes som screeningsværktøj, men også kan anvendes til fuld diagnostik af patienter i alderen år med lumbale rygsmerter, hvor der ikke er mistanke om fraktur, tumorer, inflammation og artrit. Dog skal man være opmærksom på studiets begrænsninger, og vi anbefaler yderligere studier. Lene D. Nielsen & Tine A. Poulsen Bacheloropgave, januar 2014 Kontaktoplysninger: Lene D. Nielsen lenedelf@hotmail.com Tine A. Poulsen tine_poulsen9@hotmail.com Projektkatalog side 23

24 Undersøgelse af fedt saturation ved MR-skanning af knæ (med SPIR og SPAIR sekvens) ved 1,5 T med henblik på kvalitetssikring af billedkvalitet. Introduktion På sygehus x blev der givet udtryk for at der var tvivl om hvorvidt en SPIR eller en SPAIR fedt saturation fungerer bedst. Derudover var der på afdelingen tvivl om parameteren delay, som bruges ved en SPAIR saturation. Formålet med opgaven var at undersøge SPIR og SPAIR fedt saturation ved 1,5 T Phi-lips scanner. For at afklare hvorvidt teorien om at SPAIR fedt saturere bedre end SPIR er aktuel ved 1,5 T, blev der gennem en VGA (Visual Grading Analysis) undersøgt hvor stor forskel der var på de to fedt sature-ringer, på fire udvalgte punkter. Derudover blev der søgt litterær viden om parameteren delay. Forsøget blev udført på 28 frivillige forsøgsdeltagere, som fik scannet deres knæ efter TMCprotokol, hvortil en SPIR sekvens var tilføjet, så hver patient blev scannet med både PD SAG SPIR og PD SAG SPAIR fedt saturation. Herefter blev saturationerne SPIR og SPAIR parvis sammenlignet i en VGA på fire spørgsmål omhandlende fremstilling af brusk, graden af artefakter og en subjektiv vurdering af den bed-ste sekvens. VGA en blev opstillet med to spørgsmål som relativ VGA hvor reference billedet var SPIR se-kvensen og to spørgsmål som absolut VGA. Bedømmelsen blev udført af tre radiografer med mange års erfaring inden for MR. Resultaterne kan forsigtigt vise en tendens der støtter op om teorien, i forhold til at forekom-sten af artefakter er mindre ved SPAIR. Der ses umiddelbart ingen forskel ved fremstillingen af brusk ved SPIR/SPAIR. Dog kan vi konkludere, at pålideligheden af VGA en er lav, hvilket resulterer i at undersøgel-sen ikke er valid nok, til at stå alene. Nyt forsøg med VGA bør gennemføres, hvortil de diskuterede bias bliver rettet, før en endelig konklusion kan gives. Delay er forsinkelsestiden for hvornår exitationspulsen afsendes, for at fedtet flippes på det helt rigtige tids-punkt og opnår en fuldstændig fedt saturation. Det kan konkluderes at der er manglende information tilgæn-gelig fra producentens side, om anvendelsen af delay. Tina Lassen & Lykke Madsen Bacheloropgave, juni 2012 Projektkatalog side 24

25 Er det lungekræft?en Kvalitetsvurdering af Samspillet mellem Patient og Radiograf i Lungepakken Resumé Lungepakken er et udredningsforløb for lungekræft. Dette forløb er komprimeret og tiden fra mistanke til diagnose sker på kort tid. Vi har oplevet at kommunikation med denne patientgruppe kan byde på mange udfordringer, da patienterne er meget påvirket af deres situation. Derved opstår der problemstillinger om hvorvidt radiograferne kan identificere patienternes aktuelle behov og derved tilpasse kommunikationen. Formålet med projektet er at undersøge hvorledes radiografen møder patienten i udredningen i CT og hvorledes radiografen tilpasser kommunikationen til patienten i en potentiel krise. Projektets problemformulering er undersøgt ved et kvalitativt observationsstudie med en hermeneutisk tilgang. Observationerne er foretaget på sygehus X med udgangspunkt i skyggemetoden. Observationerne er udført i rollen deltager som observatør. I observationerne er der fokus på hvilke kommunikative redskaber der har indvirkning på samspillet mellem radiograf og patient. Fortolkningen af observationerne er foretaget med udgangspunkt i Kristiansen S/Krogstrup H.K. og Brinkmann S./Kvale S s Fortolkningsmetode. Det kan konkluderes, at der ikke findes en komplet facitliste for god kommunikation. I observationerne så vi en tendens til anvendelse af forskellige verbale og non-verbale redskaber i samspillet. Disse tendenser klassificeres i følgende centrale temaer; Forklaring af forløbet, Humør, Øjenkontakt, Gentagelser, Fysisk berøring, Spejling og Aktørerne. Den væsentligste faktor for disse, var radiografens evne til at identificere det unikke menneskes aktuelle situation og behov, samt patientens ønske om at inddrage radiografen i deres livsverden og udtrykke deres behov. For yderligere information vedr. projektet, kan vi kontaktes på mail: projektarbejde.mogs@gmail.com Er det lungekræft? En Kvalitetsvurdering af Samspillet mellem Patient og Radiograf i Lungepakken. Maria Damsgaard Jensen & Susanne Andersen Bacheloropgave, januar 2014 Projektkatalog side 25

26 Veo-CT kontra standard-ct ved udredning af lungecancer på sygehus X Problemstilling Indenfor de seneste år er antallet af CT-scanninger steget markant. CT-scanninger er dosistunge billeddiagnostiske undersøgelser, og her medfører stigningen af antal scanninger samlet set en større risiko for skader som følge af ioniserende stråling. Veo er en nyudviklet rekonstruktionsalgoritme, hvor det ifølge GE Healthcare er muligt at nedbringe patientdosis og opretholde samme billedkvalitet. Med ALARA-princippet i tankerne, vil vi undersøge hvilke begrænsninger og muligheder Veo kan tilbyde. Til at belyse om Veo kan leve op til Asir ved CT-scanning af thorax obs cancer pulmonis udførte vi nogle eksperimenter på en GE Discovery 750 HD CT scanner på sygehus X, hvor vi anvendte et lungman-fantom og tumorkugler. Fantomet blev scannet med en Veo scanning og en Asir scanning. Derudover benyttede vi os af en Visual Grading Analysis, hvor vi fremviste et snit fra henholdsvis Asir og Veo, til 10 CT-erfarne radiografer, som bedømte billedekvaliteten af de pågældende snit. Vi har valgt at tage udgangspunkt i patient med lungecancer. Ifølge vores forsøg kan vi konkludere at Veo påvirker støjforholdet i billedet og patientdosis i en positiv retning. Støjen i billedet er lavere ved Veo og patientdosis er betydeligt lavere ved Veo i forhold til Asir. På basis af VGAen kan det yderligere konkluderes, at Veo formår at forbedre billedkvaliteten for relevante anatomiske strukturer. Ud fra ovenstående kan det samlet konkluderes, at Veo kan anvendes uden betydelige konsekvens for billedekvaliteten ved en CT-scanning af thorax obs cancer pulmonis. Desuden reduceres patientdosis ved en Veo-scanning med 73%. Simon Lysdahlgaard & Christa Kirstine Juul Bacheloropgave, januar 2014 Projektkatalog side 26

27 Kvalitetssikring af UL-transducere Et kvalitetsudviklingsprojekt. Baggrund Baggrunden for vores projekt er, at vi i forbindelse med et tidligere empirisk studie på Sygehus X i Region Syddanmark har fundet ud af, at kvalitetssikring af UL-apparatur er et mangelfuldt område. Da vi mener, at vi som radiografer har ansvar for at sikre, at vores patienter bliver undersøgt med billeddiagnostisk apparatur af højeste kvalitet, synes vi, det er relevant at beskæftige sig mere indgående med emnet, da vi har en mistanke om, at der er en generel tendens til, at kvalitetssikring af UL-apparatur bliver nedprioriteret eller glemt på danske radiologiske afdelinger. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvorledes kvalitetssikring af UL-transducere foretages på udvalgte radiologiske afdelinger i Region Syddanmark. Herunder på hvilken måde denne kvalitetssikring foretages i overensstemmelse med Den Danske Kvalitetsmodels standarder samt hvorledes udbydere af UL-apparatur i praksis medvirker til kvalitetssikring af UL-transducere. Vores projekt er udformet som et deskriptivt og analytisk empirisk studie. Ovenstående formål undersøges med afsæt i humanvidenskaben, hvilket i vores projekt indebærer afvikling af kvalitative semistrukturerede ekspertinterviews. Den indsamlede empiri bearbejdes via hermeneutisk meningsfortolkning. I projektet har vi udvalgt 5 respondenter, som alle har ekspertise inden for området: hhv. en udbyder af UL-apparatur, en repræsentant fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, en medicotekniker og 2 radiografer/sonografer. Diskussion I vores empiriske studie har vi fundet ud af, at kvalitetssikring af UL-apparatur og transducere ikke foregår systematisk i praksis, hvor fokus primært er på rengøring af apparaturet samt på patientsikkerhed. Der foretages ikke egentlige kvalitetssikringstiltag med henblik på billedkvalitet og diagnostik. Vores studie har vist, at der forekommer samarbejde mellem udbydere og klinikken bl.a. i form af serviceaftaler. Desuden har vi fundet ud af, at der ifølge Den Danske Kvalitetsmodel skal foreligge nedskrevne retningslinier for kvalitetssikring af UL-apparatur, men dette oplever vi ikke er tilfældet i praksis. Julie Alexandersen & Sarah Lund Johansen Bacheloropgave, januar 2013 For yderligere information om projektet, kontakt: Sarah Lund Johansen: sarahlund90@hotmail.com Projektkatalog side 27