Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64

2 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen 2/64

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Indsatser og baseline Kvalitetsrapportens opbygning SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLEVÆSENET Udviklingen i centrale indikatorer ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU Nationale måltal og nationale tests Forældres uddannelsesmæssige baggrund Kommunale tests Folkeskolens afgangsprøver Andel elever med mindst 2 eller derover Karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomisk reference ELEVERNES TRIVSEL SKOLE-HJEM SAMARBEJDET FORDELING AF KOMMUNENS ELEVER PÅ HENHOLDSVIS DE ALMENE KOMMUNALE FOLKESKOLER OG PRIVATE SKOLER OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSER Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet folkeskole INKLUSION OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND ELEVFRAVÆR KOMPETENCEDÆKNING SUNDHED Tandsundhed RAMMER FOR DEN ENKELTE SKOLE OG DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN Klasser Antal elever Økonomi KLAGER SKOLEBESTYRELSERNES BEMÆRKNINGER Byvangskolens bemærkninger Falkenborgskolens bemærkninger Ferslev Skoles bemærkninger Græse Bakkebyskolens bemærkninger Jægerspris Skoles bemærkninger Kingoskolens bemærkninger Lindegårdskolens bemærkninger Marbækskolens bemærkninger Marienlystskolens bemærkninger Skuldelev Skoles bemærkninger Solbakkeskolens bemærkninger Ådalens Skoles bemærkninger Gyldenstenskolens bemærkninger HANDLINGSPLAN FOR FREDERIKSSUND KOMMUNES KVALITETSRAPPORT BILAG KONTAKTINFORMATION /64

4 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Kvalitetsrapporten vil tage udgangspunkt i de nationale mål, der er opsat i forbindelse med folkeskolereformen, og som har fokus på trivsel og læring: De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Hertil suppleres rapporten med flere kommunale målresultater, der indgår i kommunens målsætninger for børne- og ungepolitikken (0-18 år). Flere af de nationale mål baseres på de nationale tests, som er fortrolige. De vil derfor fremgå af et internt bilag til kvalitetsrapporten, som ikke offentliggøres Indsatser og baseline Resultaterne, som vil fremgå af nærværende kvalitetsrapport, er baseret på skoleåret 2013/2014. Det vil sige, at resultaterne skal opfattes som en baseline i forhold til målene i reformen og de kommunalt opsatte mål set i relation til indsatser, som er igangsat i skolevæsenet. De fremtidige kvalitetsrapporter vil således dokumentere den målelige effekt, som skolevæsenets indsatser har. Samtidig vil kvalitetsrapporten belyse, hvor der er behov for at sætte ind med indsatser, der skal sikre den ønskede kvalitetsudvikling i skolevæsenet i Frederikssund Kommune. Fra 2014 har Frederikssund Kommune valgt at sætte fokus på evidensbaseret viden i forhold til at øge elevernes læring og trivsel. Med inspiration fra fremtrædende undervisere og forskere som eksempelvis John Hattie og James Nottingham, vil der blive sat fokus på at skolernes medarbejdere samarbejder om planlægning, gennemførelse og løbende evaluering af undervisningen med inddragelse af eleverne. Målene for elevernes læring skal være tydelige og synlige, ligesom eleverne skal medvirke til at foretage en løbende evaluering af deres læring med blikket rettet mod det, de skal lære fremadrettet. For at realisere dette er det vigtigt, at skolernes medarbejdere har et fælles sprog og grundlag at arbejde ud fra især med henblik på at sikre et godt samarbejde og kollegial sparring. Samtidig skal der skabes fælles rammer for hvordan medarbejdere kan sikre, at elementer som bevægelse, variation og feedback i undervisningen kan bidrage til et fagligt løft og øget trivsel hos eleverne. 4/64

5 Flere undersøgelser viser, at det er centralt, at alle medarbejdere på skolerne herunder lederne deltager i denne proces. Af samme grund har Frederikssund Kommune valgt, at alle medarbejdere skal deltage i et kompetenceudviklingsforløb, der dækker ovenstående elementer, hos konsulentfirmaet True North. Med henblik på at få sat den evidensbaserede viden yderligere i spil, vil skolevæsenet i Frederikssund Kommune deltage i A.P. Møllerprojektet Forskningsinformeret, målstyret skoleog kompetenceudvikling. Projektet, som gennemføres i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og 11 andre kommuner, vil gennem en systematisk og omfattende vidensindsamling hos skolernes medarbejdere, elevere og deres forældre foretage en grundig analyse, af hvilke indsatser der skal igangsættes på de enkelte skoler for at sikre øget læring og trivsel hos eleverne. Med andre ord skal der arbejdes med målstyring ud fra viden der virker Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten indledes med en sammenfattende vurdering af skolevæsenet i henhold til rapportens resultater. I forlængelse heraf fremgår de resultater, der vedrører de tre ovenstående nationale mål. Således vil der i rapportens første del redegøres for elevernes faglige resultater herunder i forhold til social baggrund, elevernes trivsel samt indikatorer, der giver et billede af tilliden til folkeskolen. I den efterfølgende del af rapporten vil der indgå en række andre obligatoriske og kommunalt fastsatte indikatorer for kvaliteten i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten afsluttes med skolebestyrelsernes bemærkninger til rapporten samt de eventuelle handlingsplaner, der er udarbejdet på baggrund af rapportens resultater. 5/64

6 2. Sammenfattende vurdering af skolevæsenet Frederikssund Kommunes skolevæsen kunne med sidste års kvalitetsrapport for 2012/2013 konkludere, at skolevæsenet er inde i en positiv udvikling på en række centrale områder. Med nærværende kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 kan det endvidere konkluderes, at denne positive tendens fortsætter, vel vidende at der er et stykke vej op imod opfyldelsen af de nationale mål. Folkeskolereformen har med sine nationale mål sat fokus på elevernes faglige niveau, trivsel, sociale baggrund samt tilliden til folkeskolen. De nationale mål suppleres af de kommunalt opsatte mål for Frederikssund Kommune, hvor emner som sygefravær, skole-hjemsamarbejdet og sundhed er sat på dagsordenen. Godt på vej Med resultaterne for skoleåret 2013/2014 ser det ud til at skolevæsenet på de nævnte parametre er godt på vej og godt rustet til at arbejde videre hen imod opfyldelsen af målene nationale som kommunale. Selv om resultaterne af de nationale tests viser, at skolevæsenet endnu ikke har opnået de opsatte mål, viser tendensen, at der er fremgang på flere af målresultaterne, ligesom det samlede skolevæsen ligger over landsgennemsnittet på flere parametre og klassetrin. De positive tendenser på det faglige område bliver bekræftet af resultaterne af de kommunale tests for læsning, stavning og matematik, ligesom der for andet år i træk er sket en stigning i karaktergennemsnittet for folkeskolens afgangsprøver. Samtidig viser der sig et positivt billede af elevtrivslen set ud fra skoleårets elevtrivselsundersøgelse, ligesom forældrene generelt er godt tilfredse med skole-hjem samarbejdet og skolen som helhed. Det er især positivt, at den igangværende positive udvikling sker samtidig med, at flere elever bliver inkluderet i den almene undervisning. Således er der for andet år i træk sket en stigning i inklusionsgraden i det samlede skolevæsen. Et overordnet nationalt mål for folkeskolen er, at den skal medvirke til at gøre eleverne parate til at komme videre i uddannelsessystemet. Dette kræver blandet andet et fagligt løft hos de elever, der får de laveste karakterer. På dette punkt har skolevæsenet i Frederikssund Kommune - i forhold til skoleåret 2012/ opnået fremgang i fagene dansk og matematik, samtidig med at skolevæsenets gennemsnit i 2013/2014 ligger på niveau med landsgennemsnittet. Hvad angår fastholdelsen på ungdomsuddannelserne viser det sig, at 93,3 % af de elever, der er startet op på en uddannelse, stadig er fastholdt 9 måneder efter opstart. Plads til forbedringer Nærværende kvalitetsrapport viser, at der også er flere forbedringspunkter, der er relevante at have fokus på for skolevæsenet i Frederikssund Kommune. Selv om førnævnte fastholdelsesprocent på ungdomsuddannelserne er forholdsvis høj, er der stadig 18,9 % af Frederikssund Kommunes elever, der ikke er startet op på en uddannelse 9 måneder efter de har afsluttet enten 9. eller 10. klasse. Elevernes fravær er på flere skoler relativt højt, mens det samlede fravær for skolevæsenet ligger et stykke over landsgennemsnittet. Derudover har skolevæsenet en kompetencedækning på 74,0 %, som også ligger under landsgennemsnittet og et stykke under målet om fuld kompetencedækning i Der skal samtidig sættes fokus på, at elevernes sociale baggrund skal have mindre betydning for deres faglige udvikling. Det viser sig nemlig, at de elever hvis forældre, der har en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse, har oplevet en tilbagegang i de faglige resultater. 6/64

7 Resultaterne i kvalitetsrapporten viser dog alt i alt en positiv udvikling, der vurderes som tilfredsstillende. Det er vigtigt, at denne positive udvikling fortsætter, samtidig med at der igangsættes indsatser på de områder, hvor der er behov for dette Udviklingen i centrale indikatorer Rammer og ressourcer Elevtallet (i almenskolen) i er 4717 elever, hvilket er et fald på 53 elever i forhold til året før. Set over en længere årrække tenderer elevtallet til at være faldende i takt med det vigende børnetal. Klassekvotienten er steget en smule - fra 21,7 til 21,9 elever pr. klasse. Andelen af elever i indskolingen som vælger SFO har været svagt stigende de seneste år, og var i skoleåret oppe på 99%. Nationale mål nationale tests Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Resultaterne af de nationale tests viser, at de fleste skoler på de fleste klassetrin ikke har opnået målsætningen om, at 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. Samtidig viser resultaterne, at der på flere skoler er fremgang at spore, ligesom skolevæsenet samlet set ligger over landsgennemsnittet på de fleste klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. For 2. og 4 klassetrin i dansk, læsning er andelen af de allerdygtigste elever generelt faldet, mens den samlet set er steget i 6. og 8. klassetrin i dansk, læsning og på 3. og 6. klassetrin i matematik. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Alle skoler har reduceret andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik på de fleste klassetrin. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater / andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Andelen af elever som er gode til at læse og regne er generelt faldet for den gruppe elever, hvis forældre, der har en folkeskoleuddannelse som højeste uddannelse. Samtidig er andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik steget for samme gruppe (vurderet ud fra de tilgængelige data, der er i LIS). Kommunale tests Læseresultaterne på indskolingen viser, at der er blevet flere sikre og hurtige læsere end tidligere, samtidig med at kommunens gennemsnit ligger over landsgennemsnittet. På mellemtrinet er andelen af elever der ligger under middel i stavning lavere end landsnormen, mens andelen af elever der er over middel er lavere end landsnormen. Resultaterne af de kommunale tests i matematik ser også positive ud, da andelen af elever, der er over middel generelt ligger over normfordelingen, samtidig med at andelen af elever, der er under middel er mindre end normfordelingen. Folkeskolens afgangsprøve Den overordnede udvikling i resultaterne ved 9. kl. afgangsprøver er meget positiv, og for andet år i træk er det samlede karaktergennemsnit for Frederikssund Kommunes afgangsklasser steget. I dansk er gennemsnittet steget fra 6,4 til 6,8, mens det i fysik/kemi er steget fra 5,8 til 6,5. Der er et mindre fald i karaktergennemsnittet for engelsk fra 7,4 til 7,3 og matematik fra 6,1 til 5,9. 7/64

8 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse I Frederikssund Kommune er der i de seneste år sket en markant stigning i andelen af en ungdomsårgang, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. I 2011 lå procentdelen på 36,5 %, i 2012 på 38,2 %, mens den i 2013 lå på 42,5 %. 37,9 % valgte en gymnasial uddannelse, hvilket er en markant stigning i forhold til de 30, 1 % fra året før. 4,6 % valgte en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er et fald fra 8,1 % året før. 93,3 % af de elever, der i 2011/2012 afsluttede deres folkeskole i Frederikssund Kommune, er 9 måneder efter deres afslutning fastholdt i en ungdomsuddannelse. Elevernes trivsel På 2. klassetrin ligger den generelle tilfredshed på 4,3 ud af 5. Variationen mellem skolerne ligger mellem 3,9 og 4,8. På 5. klassetrin ligger elevernes tilfredshed på 3,9 med en variation fra 3,6 til 4,5. På 8. klassetrin er tallet for elevernes generelle tilfredshed på 3,9, og variationen mellem skolerne går fra 3,6 til 4,0. Samlet for alle klassetrinene ligger gennemsnittet på 3,9, som ligger lidt under landsgennemsnittet på 4,1. Forældretilfredshed Svarprocenten for forældretilfredshedsundersøgelsen i var 53,5% Den generelle tilfredshed med skolen ligger på samme niveau sammenlignet med sidste år, hvor den lå på 3,9. Tilfredsheden varierede mellem skolerne fra 3,4 til 4,3. Der er pæn tilfredshed med skole-hjem samarbejdet vurderet ud fra følgende spørgsmål: - Jeg oplever generelt en god og ligeværdig dialog med lærerne/pædagogerne i mit barns klasse (89 % delvist enige/meget enige) - Jeg oplever at lærerne/pædagogerne i mit barns klasse generelt er imødekommende og inddragende i samarbejdet (87 % delvist enige/meget enige) - Jeg oplever at skolen sætter tydelige rammer for samarbejdet mellem forældre og skole (75 % delvist enige/meget enige) Den generelle tilfredshed med SFO en er steget fra 4,2 til 4,3. Inklusionsgrad Inklusionsgraden er for andet år i træk steget fra 93,4 % i 2012/2013 til 93,9 % i 2913/2014. Kompetencedækning Kompetencedækningen for skoleåret 2013/2014 ligger på 74,0 %, hvilket er en mindre stigning i forhold til sidste skoleår, hvor den lå på 73,8 %. Elevfravær Det samlede elevfravær for skolevæsenet ligger på 6,6 %, hvilket ligger et stykke over landsgennemsnittet. I forhold til skoleåret 2012/2013 er det et mindre fald. Her var det gennemsnitlige fravær var på 6,9 %. 8/64

9 3. Elevernes faglige niveau Folkeskolereformens overordnede formål er at medvirke til at gøre eleverne uddannelsesparate til at komme videre i uddannelsessystemet. Dette skinner tydeligt igennem i folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal opnå et fagligt løft. Dette gælder både elever med dårlige og gode resultater, ligesom den sociale baggrund ikke skal have betydning for elevernes faglige niveau. Med henblik på at afdække elevernes faglige niveau i Frederikssund Kommunes skolevæsen, vil der i det følgende blive tegnet et billede af niveauet set ud fra de nationale og kommunale tests, samt karaktergennemsnit fra folkeskoles afgangsprøve i 9. klasse Nationale måltal og nationale tests Resultaterne af de nationale test er efter folkeskolelovens 55b fortrolige. Testresultaterne vil derfor blive forelagt Uddannelsesudvalget og Byrådet på et lukket møde, hvor et notat med hovedresultaterne vil blive omdelt. Indenfor bekendtgørelsens rammer er der dog mulighed for at redegøre for om skolerne har opnået de mål, der er opstillet i henhold til folkeskolereformen samt lave en opgørelse over, hvilken udvikling der er sket i forhold til måltallene. Forklaring til tabellerne: = Mål er opnået = Mål er ikke opnået Tallene i tabellen angiver den udvikling i procent der er sket i forhold til 2012/2013 på den enkelte skole Mål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Forklaring til tabel: Hvis cellen er markeret med rød, ligger skolen/klassetrinet under 80 %, mens grøn angiver, at skolen/klassetrinet ligger over 80 %. Tallet i cellen angiver hvor mange procent skolen/klassetrinet stiger eller falder i forhold til 2012/2013. Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole ) - 8 1) Græse Bakkebyskolen Jægerspris Skole Kingoskole Lindegårdsskolen Marbækskolen Marienlystskolen Skuldelev Skole Solbakkeskolen Ådalens Skole 2) 2) 2) 2) 2) 2) Frs. Kommune Frs. Kommune ift. landsgennemsnit Over Over Over Under Over Under 1) ingen data fra 2012/2013 2) Ikke muligt at sammenligne da resultaterne for 2012/2013 er opdelt på afd. Syd og Nord Som det fremgår, har størstedelen af skolerne ikke opnået målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse eller regne. Det er dog værd at bemærke, at der generelt på 2. klassetrin er flere skoler, der har opnået målet. Hertil er det positivt, at flere skoler har opnået en stor fremgang i forhold til 2012/ /64

10 På 4 ud af de 6 klassetrin ligger skolevæsenets samlede resultat over landsgennemsnittet, ligesom der er fremgang på 5 af de 6 klassetrin. Mål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Forklaring til tabel: Rød markerer, at skolen/klassetrinet opnår et fald i forhold til 2012/2013, og dermed ikke opnår det nationale mål, mens grøn angiver, at man opnår et stigning, og opnår det nationale mål. Tallet angiver hvor mange procent, man er steget/faldet. Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole ) - 1 1) Græse Bakkebyskolen Jægerspris Skole Kingoskolen Lindegårdsskolen Marbækskolen Marienlystskolen Skuldelev Skole Solbakkeskolen Ådalens Skole Frs. Kommune Frs. Kommune ift. landsgennemsnit Under Under Over Under Over Under 1) Data for 2012/2013 ikke tilgængelig På 6. og 8. klassetrin i dansk, læsning har størstedelen af skolerne opnået fremgang i andelen af de allerdygtigste elever, mens de fleste skoler opnår fremgang på både 3. og 6. klassetrin i matematik. Mål: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Forklaring til tabel: Rød markerer, at skolen/klassetrinet opnår en stigning andelen af elever med dårlige resultater i forhold til 2012/2013, og dermed ikke opnår det nationale mål, mens grøn angiver, at man opnår et fald, og opnår det nationale mål. Tallet angiver hvor mange procent, man er steget/faldet. Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole 0* -18 1) ) Græse Bakkebyskolen Jægerspris Skole Kingoskolen Lindegårdsskolen Marbækskolen Marienlystskolen Skuldelev Skole Solbakkeskolen Ådalens Skole Frs. Kommune Frs. Kommune ift. landsgennemsnit Under Under Under Over Under Over 10/64

11 1) Data for 2012/2013 ikke tilgængelig De fleste skoler opnår den nationale målsætning om, at andelen af elever med dårlige resultater reduceres. Flere af skolerne opnår et markant fald i andelen af elever med dårlige resultater Forældres uddannelsesmæssige baggrund Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund er en anden indikator der kan vise, hvorvidt den sociale baggrund har betydning for elevernes faglige resultater. Målet er at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Da den nedenstående opgørelse er baseret på de nationale tests, vil de specifikke resultater ligesom ovenfor ikke fremgå. Derimod vil opgørelsen vise, hvordan resultatet for 2013/2014 har udviklet sig i forhold til foregående skoleår. Tabellernes uddannelsesbetegnelse angiver den højeste uddannelse, som elevernes forældre har gennemført. I de følgende resultater, skal der tages højde for følgende: - Populationen/datagrundlaget i grupperne Grundskolen og LVU + PhD er mindre end de andre grupper. Ved en lille population svækkes datagrundlagets validitet, da få elever i væsentlig grad kan ændre på det samlede gennemsnit for gruppen. - Resultaterne for gruppen LVU + PhD ligger markant højere end de andre grupper. Af denne grund kan det ikke forventes, at der sker markant forbedringer for denne gruppe, ligesom et mindre fald i udviklingen samtidig kan betyde, at gruppen præsterer meget godt i de nationale tests. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Forklaring til tabel: Hvis cellen er markeret med rød, ligger gruppen for uddannelsesbetegnelsen/klassetrinet under 80 %, mens grøn angiver, at gruppen/klassetrinet ligger over 80 %. Tallet i cellen angiver hvor meget skolen/klassetrinet stiger eller falder i forhold til 2012/2013. Dansk, læsning Matematik Uddannelsesbetegnelse 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Grundskolen Gym + EUD KVU + MVU LVU + PhD Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år Forklaring til tabel: Rød markerer, at skolen/klassetrinet opnår et fald i forhold til 2012/2013, og dermed ikke opnår det nationale mål, mens grøn angiver, at man opnår et stigning og opnår det nationale mål. Tallet angiver hvor mange procent, man er steget/faldet. Dansk, læsning Matematik Uddannelsesbetegnelse 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Grundskolen * * * * * * Gym + EUD -2-2 * 5 1 * KVU + MVU LVU + PhD * * -5 11/64

12 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Forklaring til tabel: Rød markerer, at skolen/klassetrinet opnår en stigning andelen af elever med dårlige resultater i forhold til 2012/2013, og dermed ikke opnår det nationale mål, mens grøn angiver, at man opnår et fald, og opnår det nationale mål. Tallet angiver hvor mange procent, man er steget/faldet. Dansk, læsning Matematik Uddannelsesbetegnelse 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Grundskolen * * * 15 * 3 Gym + EUD KVU + MVU LVU + PhD * * * * * * På baggrund af de manglende data, som ikke har været tilgængelige i LIS, er det svært at drage en endelig konklusion i forhold til, hvilken betydning den sociale baggrund har for elevernes faglige resultater. Hvad angår målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, fremgår det, at de elever hvis forældre, der har en uddannelse fra grundskolen, har en tilbagegang. Umiddelbart ser det samtidig ud til, at der for den samme elevgruppe er sket en stigning i andelen af elever, der opnår dårlige resultater for læsning og matematik. 12/64

13 3.2. Kommunale tests I Frederikssund Kommunes skolevæsen gennemføres der årligt en række kommunale tests indenfor læsning, stavning og matematik på udvalgte klassetrin. De kommunale tests er sammen med de nationale tests grundpillen i evalueringen af elevernes færdigheder og kompetencer. Evalueringen af elevernes resultater sigter primært på fremadrettet anvendelse i tilrettelæggelsen af undervisningen og dermed læringen hos den enkelte elev. De kommunale resultater er afsættet for læsekonsulentens evalueringssamtale med de enkelte skolers ledelse og læsevejledere. De følgende diagrammer viser resultaterne opdelt på skoleniveau. Kommunes samlede gennemsnit fordel på de sidste 4 år fremgår af bilag 1. Fælles kommunale læse- og stavetestning for skoleåret Læseresultater i indskolingen 1. til 3. klasse: Skoleoversigt 1. klasse: Skoleoversigt 2. klasse: 1 Testning er altid et øjebliksbillede og resultater er altid behæftet med usikkerhed. Det statistiske grundlag varierer meget fra skole til skole, nogle skoler har elever på en årgang, andre har 12 elever og er derfor særligt sårbare for statiske udsving. 13/64

14 Skoleoversigt 3. klasse: Læseresultaterne for indskolingen i kommunen er generelt positive. Andelen af usikre læsere i kommunen er på alle årgange lavere end landsgennemsnittet, og andelen af sikre og hurtige læsere er signifikant større på 1. og 2. klassetrin end landsgennemsnittet. I forhold til det kommunale gennemsnit er der markant variation skolerne imellem. Læse- og staveresultater på mellemtrinnet 4. til 6. klasse: Læsning: Skoleoversigt 4. klasse: Selvom læseresultaterne i indskolingen er blevet forbedret år for år, har det ikke været muligt at se den afsmittende virkning på de kommunale resultater i 4. klasse. 14/64

15 Stavning: Skoleoversigt 5. klasse: Skoleoversigt 6. klasse: Stavning har gennem de sidste år været et af fokusområderne på mellemtrinnet og skolerne har udviklet på indhold og organisering af staveundervisning, så den enkelte elev kan opnå de bedst mulige stavekompetencer. Der er stadig stor variation i resultaterne. Andelen af elever under middel er mindre end landsnormen 2. Det er ikke lykkedes at løfte andelen af elever over middel tilsvarende. 2 Landsnorm er en norm udarbejdet på landsbasis, der procentvis viser elevernes resultater i læsetestens kategorier. 15/64

16 Læseresultater fra overbygningen 7. klasse: Skoleoversigt 7. klasse: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikker læseforståelse / under middel Delvis sikker læseforståelse / middel God læseforståelse / overmiddel Læsetesten i 7. klasse afvikles i september og anvendes som afsæt for den videre læring hos den enkelte elev. Testen indeholder flere forskellige teksttyper, og resultaterne kan derfor anvendes både i dansk og i de øvrige fag. Andelen af elever, der præsterer under middel er mindre i Frederikssund Kommune end i normen, men gruppen af elever over middel er også mindre end normen. I Frederikssund Kommune er det således gået godt med at løfte den svageste gruppe, mens det i mindre grad er lykkedes at løfte de dygtige elever yderligere. Fælles kommunale matematiktest for skoleåret De fælles kommunale matematiktest indføres for første gang i skoleåret for at løfte det faglige niveau i matematik. Det har været frivilligt for skolerne at afholde testene i år. Alligevel har alle skoler i kommunen valgt at deltage. Matematikresultater for indskolingen. 1. Klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under middel Middel Over middel 16/64

17 2. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under middel Middel Over middel Indskoling: I gennemsnit er gruppen af elever der præsterer over middel en del større i Frederikssund Kommune end i normalfordelingen 3. Gruppen af elever der præsterer under middel er en del mindre end i normalfordelingen. Samlet set ligger indskolingens resultater en del over normalfordelingen. Der ses variationer i skolernes resultater. Matematikresultater for mellemtrinnet 4. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under middel Middel Over middel 3 Normalfordeling er en statistisk opgørelse, hvor resultaterne fordeler sig symmetrisk omkring gennemsnittet. 17/64

18 5. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under middel Middel Over middel Mellemtrin: I gennemsnit er gruppen af elever, der præsterer over middel en del større i Frederikssund Kommune end normalfordelingen og gruppen af elever under middel er signifikant mindre end normalfordelingen. Samlet set placerer mellemtrinnet sig en del over normalfordelingen. Variationer i skolernes resultater giver et fingerpeg om, hvor indsatser skal sættes ind. Matematikresultater for udskolingen 7. Klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under middel Middel Over middel 18/64

19 8. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under middel Middel Over middel Udskoling: I gennemsnittet for udskolingen er der ikke helt det samme tydelige mønster i forhold til normalfordelingen. På 7. årgang placerer eleverne sig lidt under normalfordelingen og på 8. årgang placerer eleverne sig lidt over normalfordelingen. Samlet set ligger udskolingen tæt på niveauet for normalfordelingen. 19/64

20 3.3. Folkeskolens afgangsprøver I de følgende grafer vises karaktergennemsnit for folkeskolernes afgangsprøver (FSA). Karaktergennemsnittene er vist for en treårig periode, for at illustrere udviklingen. I dette afsnit fokuseres på elevernes faglige resultater og kompetencer, sådan som de kommer til udtryk i elevernes præstationer ved afgangsprøverne. I den samlede opgørelse for Frederikssund Kommune vægtes de enkelte skolers resultater svarende til antallet af elever i den enkelte skoles afgangsklasser og beregnes med udgangspunkt i det antal elever, der har gennemført de pågældende prøver. Data i dette kapitel inkluderer kommunens specialskoler og specialrækker. Hver oversigt vil blive suppleret med en tabel, der viser kommunens gennemsnit eksklusiv specialskolerne og specialrækkerne. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Frederikssund 2013/2014 inkl. specialskolerne og specialrækkerne Gennemsnit eksl. specialskoler og specialklasser Skoleår Karaktergennemsnit Frederikssund Kommune 2011/2012 6,2 2012/2013 6,4 2013/2014 6,6 Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring I grafen ovenfor er udviklingen i resultaterne af afgangsprøverne i de bundne prøvefag i 9. klasse i Frederikssund Kommune illustreret. Desuden er landsgennemsnittet markeret. Grafen viser en støt positiv udvikling i de generelle faglige resultater. Dette betyder, at der i Frederikssund Kommune er sket en forbedring af de faglige resultater i de bundne afgangsprøver og at gennemsnittet nu ligger relativt tæt på landsgennemsnittet, som ligger på 6,7 (eksl. specialskolerne og specialrækkerne). 20/64

21 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Frederikssund 2013/2014 Gennemsnit eksl. specialskoler og specialklasser Fag Karaktergennemsnit Frederikssund Kommune Dansk 6,8 Engelsk 7,3 Matematik 5,9 Fysik/kemi 6,5 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Fordelt på de forskellige prøvefag viser ovenstående oversigter, at Frederikssund Kommune klarer sig på niveau med landsgennemsnittet i dansk og fysik/kemi, mens der stadig kan arbejdes på en positiv udvikling i engelsk og matematik, hvor kommunens gennemsnit ligger et stykke under landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Frederikssund 2013/2014 inkl. specialskoler og specialrækker Datakilde: Styrelsen for It og Læring På skoleniveau viser resultaterne i ovenstående graf, at Kingoskolen og Jægerspris Skole klarer sig bedre end landsgennemsnittet, mens de resterende skoler ligger lidt under. Gyldenstenskolen, som er en specialskole, ligger med 4,2 et markant stykke under de almene skoler. Landsgennemsnittet for specialskolerne ligger på 4,9. 21/64

22 Ådalens Skole som har en række specialklasser, vil have et gennemsnit på 6,6, hvis specialklasserne trækkes fra i opgørelsen. I de to følgende grafer præsenteres karaktergennemsnittene for dansk i afgangsprøven i 9. klasse. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Frederikssund 2013/2014 inkl. specialskoler og specialrækker Gennemsnit eksl. specialskoler og specialrækker Skoleår Karaktergennemsnit Frederikssund Kommune 2011/2012 6,1 2012/2013 6,5 2013/2014 6,8 Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Frederikssund Datakilde: Styrelsen for It og Læring I Frederikssund Kommune har karaktergennemsnittet for dansk været i en positiv udvikling og er således steget støt igennem de sidste tre år. 22/64

23 Karaktergennemsnittet er steget fra 6,0 i 2011/12 til 6,7 i 2013/14. Karaktergennemsnittet for dansk i Frederikssund Kommune er i 2013/2014 på niveau med landsgennemsnittet. På skoleniveau ligger Kingoskolen og Jægerspris Skole over landsgennemsnittet. Hvis Ådalens Skoles specialklasser trækkes fra, vil skolens resultat ligge på landsgennemsnittet, som er 6,8. I de to følgende grafer vises resultaterne for afgangsprøverne i matematik. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Frederikssund Gennemsnit eksl. specialskoler og specialrækker Skoleår Karaktergennemsnit Frederikssund Kommune 2011/2012 6,2 2012/2013 6,2 2013/2014 5,9 Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Frederikssund Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 23/64

24 I matematik er karaktergennemsnittet faldet en smule. Gennemsnittet ligger på 5,9, hvilket er et stykke under landsgennemsnittet. Kun Solbakkeskolen præsterer over landsgennemsnittet i matematik, mens Kingoskolen ikke er langt fra. De øvrige skoler præsterer et stykke under landsgennemsnittet. Ådalens Skoles gennemsnit vil ligge på 6,1, hvis specialklasserne trækkes fra. 3.4 Andel elever med mindst 2 eller derover Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af den samlede 9. klasses årgang fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Disse data giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever skal forlade folkeskolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Tallene kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af nye adgangskrav. Således indikerer resultaterne, hvor stor en del af eleverne der ud fra et fagligt perspektiv kan vurderes som uddannelsesparate. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Frederikssund Andel eksl. specialskoler og specialrækker Skoleår Andel Frederikssund Kommune 2011/ ,7% 2012/ ,7% 2013/ ,6% Datakilde: Styrelsen for It og Læring Grafen ovenfor viser, at andelen af elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik er steget væsentligt siden skoleåret før. Således ligger andelen af elever der får mindst 2 i de to fag nu på 86,9 %, hvilket er meget tæt på landsgennemsnittet. Målsætningen i folkeskolereformen er, at alle elever får minimum 2 i både dansk og matematik, og med den relativt store positive udvikling fra seneste skoleår, er Frederikssund Kommune på nuværende tidspunkt i positiv udvikling frem mod målsætningen. 24/64

25 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Frederikssund Datakilde: Styrelsen for It og Læring På skoleniveau viser resultatet ovenfor, at kommunens skoler generelt ligger over landsgennemsnittet og har nogle positive resultater. Det kan bemærkes, at der med undtagelse af Gyldenstensskolen - ikke er de store forskelle mellem skolernes resultater, hvilket tyder på at skolerne i Frederikssund Kommune generelt formår sikre en meget lav andel af meget fagligt svage elever Karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomisk reference En af de nationale målsætninger er, at folkeskolen skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til de faglige resultater. I afsnit 3.1. på side blev der redegjort for elevernes resultater i de nationale tests set i forhold til deres forældres uddannelsesmæssige baggrund. Nærværende afsnit vil give et billede af, hvordan eleveres faglige niveau ligger i forhold til deres socialøkonomiske reference. På denne måde kan resultaterne indikere, hvor gode skolerne er til at håndtere elevernes sociale baggrund i forhold til de faglige resultater. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Følgende tabel viser en oversigt over skolernes opnåede karaktergennemsnit for skoleåret 2013/2014. I midterste kolonne fremgår de socioøkonomiske referencer, der viser hvilket gennemsnit skolen forventes ligge på set i forhold til andre skoler og kommuner med samme baggrund. Højre kolonne viser således forskellen på det opnåede resultat og de forventede. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Frederikssund Skole Karaktergennemsnit Skoleår 2013/2014 Socioøk. Forskel reference Jægerspris skole 6,9 7,1-0,2 Kingoskolen 6,9 7,0-0,1 Marbækskolen 6,1 6,2-0,1 Marienlystskolen 6,4 6,8-0,4 Solbakkeskolen 6,3 6,1 0,2 Ådalens Skole 6,6 6,9-0,3 Datakilde: Styrelsen for It og Læring 25/64

26 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse,frederikssund Følgende tabel viser en oversigt over skolernes opnåede karaktergennemsnit samlet over de tre seneste skoleår. Skole Skoleår 2011/ /2014 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Jægerspris skole 6,5 7,0-0,5 Kingoskolen 6,6 7,0-0,4 Marbækskolen 6,1 6,3-0,2 Marienlystskolen 6,3 6,9-0,6 Solbakkeskolen 6,3 6,1 0,2 Ådalens Skole 6,6 6,9-0,3 Datakilde: Styrelsen for It og Læring Ud fra begge opgørelser, fremgår det, at alle kommunens skoler, med undtagelse af Solbakkeskolen, opnår et lavere karaktergennemsnit set i forhold til den socioøkonomiske reference. 26/64

27 4. Elevernes trivsel Elevernes trivsel måles ved hjælp af termometer -undersøgelsen, der kortlægger den enkelte skoles undervisningsmiljø. Undersøgelsen tilbydes af Dansk Center for Undervisning (DCUM) og består af et internetbaseret spørgeskema, hvor eleverne svarer på en række spørgsmål vedr. undervisningsmiljø og trivsel. Med baggrund i resultaterne har skolerne mulighed for at evaluere og iværksætte indsatser med fokus på trivsel. Det er kun muligt at benchmarke skolerne, når der som minimum har været 20 besvarelser på en årgang, og minimum 5 elever for hvert hold. Målingen af elevernes trivsel er i år foretaget på en skala fra 1-5 hvor 5 er bedst. De foregående år er målingen foretaget på en skala fra Dette års trivselsmålinger er derfor ikke direkte sammenlignelige med tidligere år. Det statistiske grundlag for skolerne er forskelligt pga. skolernes meget forskellige størrelser. Skolerne i Frederikssund Kommune skal måle elevernes trivsel på 2., 5. og 8. klassetrin. I skoleåret vil der komme et nyt målingsredskab. Det er desuden besluttet, at alle klassetrin fremover skal måles, for at trivslen kan følges tæt. 2. klasse Det kommunale gennemsnit på trivselsmålingen for 2. klasse ligger på 4,3. Variationen mellem skolerne er relativ stor og går fra 3,9 til 4,8. 5. klasse Det kommunale gennemsnit for trivsel på 5. klassetrin ligger på 3,9. Variationen mellem skolerne er også stor på 5. klassetrin, hvor det går fra 3,6 til 4,5. 27/64

28 8. klasse På 8. klassetrin ligger det kommunale gennemsnit på 3,9. Variationen mellem skolerne går fra 3,6 til 4,0. Samlet For Frederikssund Kommune ligger det kommunale gennemsnit på 3,9, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 4,1. Målet for Frederikssund er fremover, at der over tid skal ske en positiv udvikling i resultaterne af elevernes trivsel, og at resultaterne af elevernes trivsel som minimum skal ligge på linje med landsgennemsnittet. 28/64

29 5. Skole-hjem samarbejdet Det gode forældresamarbejde er en vigtig forudsætning for børn og unges læring og trivsel i skolen. I Frederikssund Kommune er det politisk besluttet, at der hvert år laves en forældretilfredshedsundersøgelse, der giver et billede af forældrenes tilfredshed herunder hvordan forældrene oplever samarbejdet med skolen. I den seneste forældretilfredshedsundersøgelse er spørgsmålene omkring skole-hjemsamarbejdet ændret en smule i forhold til tidligere år så de afspejler de visioner omkring forældresamarbejdet, som er beskrevet i kommunens Børne- og Ungepolitik fra Derfor er det kun muligt at sammenligne den generelle tilfredshed med tidligere års undersøgelser. Den seneste forældretilfredshedsundersøgelse blev gennemført i februar-marts Den samlede svarprocent for undersøgelsen var 53,5%. Ud over at skole-hjemsamarbejdet spiller en vigtig rolle i kommunens Børne- og Ungepolitik, er forældrenes oplevelse af skole-hjem samarbejdet og forældretilfredsheden generelt en vigtig indikator for folkeskolereformens målsætning om, at tilliden til folkeskolen skal styrkes. Forældretilfredsheden og skole-hjemsamarbejdet afspejles gennem følgende spørgsmål og resultater. Jeg oplever generelt en god og ligeværdig dialog med lærerne/pædagogerne i mit barns klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 33% 56% 40% 46% 27% 30% 64% 62% 37% 52% 27% 67% 33% 56% 42% 42% 45% 44% 33% 60% 35% 51% 30% 62% 42% 35% 50% 54% Delvist enig Meget enig Jeg oplever at lærerne/pædagogerne i mit barns klasse generelt er imødekommende og inddragende i samarbejdet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 33% 54% 39% 44% 19% 24% 67% 66% 31% 54% 29% 32% 63% 59% 38% 42% 46% 42% 35% 60% 36% 47% 28% 62% 38% 33% 51% 54% Delvist enig Meget enig 29/64

30 Jeg oplever at skolen sætter tydelige rammer for samarbejdet mellem forældre og skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 38% 38% 48% 25% 36% 43% 46% 40% 43% 26% 38% 35% 42% 45% 41% 22% 41% 28% 44% 41% 44% 22% 41% 43% 52% 42% 27% 33% Delvist enig Meget enig Set ud fra de tre spørgsmål er der pæn tilfredshed med skole-hjem samarbejdet. Det fremgår, at forældrene oplever en god og ligeværdig dialog med lærerne/pædagogerne (89 % delvist enige/meget enige), og at lærerne/pædagogerne er imødekommende og inddragende (87 % delvist enige/meget enige). Hvad angår forældrenes oplevelse af hvorvidt skolen sætter tydelige rammer for samarbejdet, falder andelen af delvist enige/meget enige markant i forhold til de andre spørgsmål. Således svarer 75 % af forældrene, at de er delvist enige/meget enige, hvilket påpeger, at der er plads til forbedring på dette punkt. Generel tilfredshed med skolen På det overordnede spørgsmål om forældrenes tilfredshed med skolen, er der også her pæn tilfredshed, da gennemsnittet ligger på 3,9 ud af 5 mulige. 30/64

31 Generel tilfredshed med SFO en Elevernes trivsel og forældrenes oplevelse af skolen som helhed er også knyttet til deres tilfredshed med SFO en. På dette punkt er der med et gennemsnit på 4,3 stor tilfredshed. Det er værd at bemærke, at tilfredsheden med SFO en er steget for andet år i træk. 31/64

32 6. Fordeling af kommunens elever på henholdsvis de almene kommunale folkeskoler og private skoler Sammen med forældrenes tilfredshed med skolen og skole-hjem samarbejdet, er elevfordelingen på henholdsvis de kommunale folkeskoler og privatskolerne, en indikator for tilliden til folkeskolen. Følgende tabel viser hvor mange elever, bosiddende i Frederikssund Kommune, der vælger henholdsvis den kommunale folkeskole og en privatskole. Elever der vælger efterskole er, ligesom specialskoleeleverne, ikke inddraget i denne opgørelse. 2012/ /2014 Antal Fordeling i % Antal Fordeling i % Elever i kommunal folkeskole , ,2 Elever i privat skole , , Kilde: Tabulex I forhold til skoleåret 2012/2013 er der i 2013/2014 sket en marginal stigning i elever, der starter på en privatskole. 32/64

33 7. Overgang til ungdomsuddannelser Siden 1993 har det været en politisk målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målsætningen går specifikt på, at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst én ungdomsuddannelse 25 år efter, de har forladt folkeskolen. Der er derfor stort fokus på elevernes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. De følgende resultater vil ud fra følgende indikatorer vise, hvordan tendenserne med henblik på gennemførelse af en ungdomsuddannelse ser ud for skolevæsenet i Frederikssund Kommune: Elever der er i gang med en ungdomsuddannelse henholdsvis 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (for kommunes samlede resultat gennem de seneste tre år se bilag 1). Andel elever der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Unges uddannelsesstatus 9 måneder efter at de har forladt folkeskolen Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Frederikssund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre På skoleniveau er der stor forskel skolerne imellem. De fleste skoler ligger over landsgennemsnittet. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Frederikssund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 33/64

34 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er tendensen noget anderledes end ved 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Variationen er blevet mindre mellem de enkelte skoler. Mellem 74,3 % og 100 % er i gang med en ungdomsuddannelse. Samtidig ligger de fleste skoler nu under landsgennemsnittet. Det er værd at bemærke, at andelen af elever fra Solbakkeskolen, der er i gang med en ungdomsuddannelse stiger markant henholdsvis 3 måneder og 15 måneder efter elevernes 9. klasse. Dette indikerer, at en stor del af eleverne efter 9. klasse på Solbakkeskolen har gået i 10. klasse eller på efterskole Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse Andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med en vis grad af usikkerhed. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Frederikssund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Fremskrivningen viser, at der efter en mindre fremgang fra 2011 til 2012, nu er sket mindre tilbagegang i Den forventede gennemførelsesprocent for 2013, som ligger en anelse under landsgennemsnittet, viser at der er et pænt stykke vej op mod de målsætte 95 %, som skal nås i /64

35 7.2. Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet folkeskole Følgende graf angiver andelen af elever, der 9 måneder efter afslutning på 9. eller 10. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af de 9 mdr. ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Frederikssund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Af de elever der afsluttede 9. eller 10. klasse i 2011/2012 var der 18,9 % af eleverne, der ikke var startet på en ungdomsuddannelse 9 måneder efter deres afslutning på folkeskolen. Dette ligger en anelse over landsgennemsnittet. For at opnå målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at de 18,9 % af eleverne kommer i gang med en uddannelse. Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Frederikssund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Af de elever, der startede på en ungdomsuddannelse efter afslutning på folkeskolen i skoleåret 2011/2012, er 93,2 %, fastholdt i uddannelsen. Tallene viser, at fastholdelsesprocenten er forholdsvis høj, på trods af, at den er faldet fra 2009/2010 til 2011/ /64

36 8. Inklusion og specialpædagogisk bistand Inklusionsgraden er et vigtigt pejlemærke i arbejdet med inklusion - både for den enkelte skole og for kommunen som helhed. Inklusionsgraden beskriver andelen af kommunens folkeskoleelever, der går i kommunens almene skoler. KL og regeringen har i økonomiaftalen for 2013 fastsat et nationalt mål om, at i 2015 skal 96% af elever, der går i kommunale skoler, være inkluderet i en almen skole. Inklusionsgrad Frederikssund Kommune Datakilde: Styrelsen for It og Læring Opgørelsen viser, at der for de seneste tre skoleår er sket en lille stigning i inklusionsgraden på kommunalt niveau, og at man i skolevæsenet er 2,1 % fra at nå det nationalt opsatte mål på 96 %. Inklusionsgrad fordelt på skoler ifølge opgørelse i Tabulex Da inklusionsgraden i Ministeriets datasystem ikke kan opgøres på skoleniveau, suppleres med egen opgørelse, der er udarbejdet på baggrund af tal i elevadministrationssystemet Tabulex. 100,0% 98,0% 97,2% 98,0% 97,4% 96,0% 94,0% 92,0% 90,0% 92,5% 93,3% 96,0% 93,5% 94,1% 95,9% 95,7% 91,6% 94,7% 94,8% ,0% ,0% Datakilde: Tabulex Ud fra Frederikssund Kommunes opgørelse i Tabulex fremgår det, at Byvangskolen, Græse Bakkebyskolen, Lindegårdsskolen og Skuldelev Skole har opnået den nationale mål på 96 %. 36/64

37 Som det fremgår af de to opgørelser er der en lille forskel på kommunens gennemsnit for 2013/2014. Forklaring herpå fremgår i bilag (Afsnit 3 Inklusionsgrad opgørelsesmetoder og årsager til divergens). Fordeling af elever i specialtilbud Tabellen nedenfor viser fordelingen af det samlede elever, der går i specialtilbud. HENVISTE ELEVER TIL SPECIALSKOLER OG SPECIALKLASSER klasse Specialklasse & gruppeordning, Frederikssund Kommune Videncenter for tale, sprog og læsning, Frederikssund Kommune Heldagsskole, Gyldenstenskolen, Frederikssund Kommune Kølholm og Knasten, Gyldenstenskolen, Frederikssund Kommune Skolen Ved Kæret, Frederikssund Kommune Specialskoler uden for Frederikssund Kommune I alt Kilde: Tabulex, 1. januar /64

38 9. Elevfravær I dette kapitel præsenteres elevernes fravær set indenfor en treårig periode. Elevernes fravær er en parameter, der inddrages når elevernes samlede trivsel vurderes, og er således en parameter, der følges tæt. Elevernes fravær beskriver det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Gennemsnitligt elevfravær, Frederikssund, 2013/2014 inkl. specialskoler og specialklasser Datakilde: Styrelsen for It og Læring Elevernes samlede fravær er relativt stabilt og lægger således på 6,7% ved seneste nedslag, mod 6,6% i 2011/2012 og 7,0 i 2012/2013. Mens der er sket et lille fald i elevernes fravær pga. sygdom, viser tabellen en stigning i ulovligt fravær fra 1,2% i 2011/2012 til 1,4% ved seneste dataudtræk. I målsætningerne for børne- og ungeområdet er det formuleret, at elevernes samlede sygefravær skal være i en positiv udvikling, hvilket ikke har været tilfælde. Der skal derfor arbejdes med at nedbringe elevernes fravær og der burde således være potentiale til at nedbringe elevernes sygefravær. Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Frederikssund 2013/2014 inkl. specialskoler og specialklasser Datakilde: Styrelsen for It og Læring 38/64

39 I ovenstående tabel ses elevernes fravær fordelt på skoleniveau og fordelt på de tre former for fravær; lovligt fravær, fravær pga. sygdom og ulovligt fravær. I tabellen indgår Gyldenstenskolen og Skolen ved Kæret, som begge er specialskoler, ligesom specialklasserne på Ådalens Skole, afd. Nord indgår i tabellen. Tabellen viser et relativt højt sygefravær på flere skoler, og viser desuden at alle skoler, med undtagelse af Lindegårdskolen ligger et stykke over landsgennemsnittet samlet set. 39/64

40 10. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning gælder for alle fag og alle klassetrin og skal tillige gælde på kommuneniveau. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Frederikssund Datakilde: Styrelsen for It og Læring Samlet set ligger kompetencedækningen i Frederikssund Kommunes skolevæsen et stykke under landsgennemsnittet og målsætningen for Kompetencedækningen er højest på fagene fransk (100 %), fysik/kemi (95,4 %), tysk (94,9 %) og dansk (92,2 %), mens den ligger lavest på fagene kristendomskundskab (26,5 %), natur/teknik (32,4 %) og samfundsfag (37,5 %) se bilag (Afsnit 4 Kompetencedækning). Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Frederikssund Datakilde: Styrelsen for It og Læring Der er stor spredning på kompetencedækningen mellem skolerne, hvoraf tre ligger over landsgennemsnittet. 40/64

41 11. Sundhed Elevernes fysiske sundhed er en vigtig forudsætning for deres trivsel og læring. Derfor vil Frederikssund Kommune fra skoleåret 2014/2015 sætte yderligere fokus på elevernes sundhed både den fysiske og mentale sundhed. Som en del af denne indsats vil Frederikssund Kommune fra januar 2015 indgå i Sund Skole Nettet, som er en landsdækkende sammenslutning af skoler, der har til formål at fremme sundhed i folkeskolen. Ved at indgå i Sund Skole Nettet, skal skolerne i kommunen fremadrettet foretage en årlig sundhedsmåling. Den første sundhedsmåling vil blive gennemført i 2015 og resultaterne herfra vil således indgå i de kommende kvalitetsrapporter Tandsundhed Sundhedsmålingen vil blive suppleret af en opgørelse over elevernes tandsundhed. Det har vist sig, at der er tæt sammenhæng mellem elevernes tandsundhed og trivsel, og det er derfor relevant at inddrage tandsundhed som indikator for elevernes trivsel og sundhed. Tandplejen registrerer antallet og graden af caries blandt kommunens elever ud fra fire kategorier/zoner: Caries alvorlig, Caries, Caries mild og Cariesfrie. Registreringen er lovpligtig, når børnene er 5, 7, 12 og 15 år. Fra 2014 registreres caries på alle klassetrin i Frederikssund Kommune og vil ligeledes opdeles på skoleniveau. Følgende resultat viser et samlet billede af tandsundheden for Frederikssund Kommune. 41/64

42 I 2013 havde børnene i Frederikssund Kommune en bedre tandsundhed end i regionen og landet. Tandsundheden falder dog op gennem alderstrinene, og ligger således tæt op ad regions- og landsgennemsnittet, når eleverne afslutter eller har afsluttet folkeskolen som 15- årige. 42/64

43 12. Rammer for den enkelte skole og det samlede skolevæsen Klasser KLASSETRIN Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Skuldelev skole Solbakkeskolen Ådalens Skole Kilde: Uni-C Antal spor pr. klassetrin ANTAL SPOR PR. KLASSETRIN (ekskl. specialklasser) Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Skuldelev skole Solbakkeskolen Ådalens Skole Kilde: Tabulex 43/64

44 Antal elever ANTAL ELEVER (ekskl. specialklasser) Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Skuldelev skole Solbakkeskolen Ådalens Skole Antal elever i alt Kilde: Tabulex 5. september tal Antal elever fra klasse indmeldt i SFO ELEVER FRA KLASSE INDMELDT I SFO Byvangskolen 92% 89% 96% 98% Falkenborgskolen 101% 101% 100% 101% Ferslev Skole 101% 100% 99% 97% Græse Bakkebyskolen 102% 99% 100% 100% Jægerspris skole 92% 95% 98% 98% Lindegårdskolen 83% 87% 90% 92% Marbækskolen 92% 93% 93% 92% Skuldelev skole 97% 99% 99% 100% Solbakkeskolen 96% 96% 93% 98% Ådalens Skole 98% 101% 107% 93% I alt for kommunen 95% 96% 98% 99% Kilde: Tabulex & KMD Institution, tal pr. 1. januar Note: Nogle skoler kommer over 100 % i indmeldte i SFO, der går i kl. Dette skyldes plejebørn eller ældre børn der går i SFO'en. 44/64

45 Gennemsnitlig klassekvotient GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT Ekskl. specialklasser Økonomi Byvangskolen 21,4 21,8 23,2 Falkenborgskolen 24,2 22,4 22,2 Ferslev Skole 18,0 18,8 16,9 Græse Bakkebyskolen 24,1 22,9 22,9 Jægerspris skole 22,0 20,2 21,1 Kingoskolen 23,2 23,9 23,5 Lindegårdskolen 23,6 22,8 23,1 Marbækskolen 21,3 19,5 20,3 Marienlystskolen 20,3 21,9 21,5 Skuldelev skole 18,7 18,1 16,9 Solbakkeskolen 17,3 19,5 20,6 Ådalens Skole 24,1 23,6 23,8 Gennemsnit for kommunens folkeskoler 22,1 21,7 21,9 Note: Tabulex & Uni-C 5. september tal Udgiften pr. elev er opdelt efter hvilke klassetrin der er på den enkelte skole. Dette giver bedre mulighed for at sammenligne de skoler, der ligner hinanden. Tallene i tabellen er fast priser. UDGIFT PR. ELEV I HENHOLD TIL KOMMUNENS REGNSKAB Inkl. regnskabskorrektioner og korrektioner for specialklasserækker, 2013-priser klasse Excl. inklusionspuljen Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Lindegårdskolen Skuldelev skole klasse Jægerspris skole Marbækskolen Solbakkeskolen Ådalens Skole /10. klasse Kingoskolen Marienlystskolen Gennemsnit for kommunens folkeskoler Kilde: Budget og Analyse, regnskabstal i kr. Udarbejdet af: Økonomiafdelingen april 2014 Noter til tabellen: Refererer til gruppe i regnskabet og er således udtryk for skolens totale driftsudgift pr. elev inkl. korrektioner. Udgifter til inklusionsopgaven er først en del af skolernes regnskabstal for 1/ Det kan derfor være vanskeligt at sammenligne årenes gennemsnitlige udgift pr. elev. Udgiften pr. elev på overbygningsskolerne er generelt højere, idet eleverne har flere timer og prøver end eleverne på indskoling og mellemtrin. 45/64

46 I tabellen er udgiften til bygningsvedligehold medregnet. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at fire skoler oplever en stigning i udgiften pr. elev fra 2012 til 2013, hvilken kan kobles sammen med, at de i 2013 havde forholdsvis store udgifter på bygningsvedligeholdelsen. Således havde: o Falkenborgskolen en udgift på kr ,- (442 elever) o Ferslev Skole en udgift på kr ,- (115 elever) o Jægerspris Skole en udgift på kr ,- (686 elever) o Marbæksskolen kr ,- (391 elever) Undervisningstimer ANDEL AF LÆRERNES ARBEJDSTID ANVENDT TIL UNDERVISNING % Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev Skole Græse Bakkebyskolen Jægerspris skole Kingoskolen Lindegårdskolen Marbækskolen Marienlystskolen Skuldelev skole Solbakkeskolen Ådalens Skole Gennemsnit for kommunens folkeskoler Kilde: Uni-C Note: Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning er beregnet på baggrund af tiden brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning og individuel tid) 46/64

47 13. Klager Som de foregående år har der ikke været klager i Frederikssund Kommune i henhold til Folkeskolelovens 51. stk /64

48 14. Skolebestyrelsernes bemærkninger Byvangskolens bemærkninger Skolebestyrelsen på Byvangskolen har en opmærksomhed på de faglige resultater, som på visse områder må forbedres. Der er læseresultater, som må forbedres med en fokuseret indsats. Der er allerede i dette skoleår sat tiltag i værk, som forhåbentligt vil udmønte sig i bedre læseresultater i løbet af de næste år. Dette tiltag er en videreudbygning af en praksis, som vi har fundet inspiration til fra Skuldelev skole, som opnår meget fine læseresultater. Vi har generelt drøftet den mulighed i at bruge/vidensdele nogle af kommunens andre skolers praksis, hvor disse giver nogle gode faglige resultater over tid. Falkenborgskolens bemærkninger Skolebestyrelsen ved Falkenborgskolen tager kvalitetsrapporten til efterretning med følgende bemærkninger. Det er glædeligt, at læseresultaterne for indskolingen viser en stigning med flere sikre og hurtige læsere. Skolebestyrelsen er meget tilfreds med Falkenborgskolens testresultater for læsning. Lærerne og pædagogerne gør et stort arbejde for, at eleverne bliver så dygtige, de kan. Falkenborgskolen har i flere år testet alle elever i matematik. Vi kan se, at der er sket en bedring i resultatet, samtidig er det vigtigt, at der stadig er fokus på matematikområdet, så de kommunale og nationale mål nås. Vi konstaterer, at Falkenborgskolen i trivselsundersøgelsen for elever ligger en smule under gennemsnittet for 2. klasse, mens vi ligger på gennemsnittet for 5. klasse. Der skal fortsat arbejdes på, at trivslen øges blandt eleverne. Forældretilfredsundersøgelsen viser, at vi ligger konstant på 3,7. Tilfredsheden med SFO en har været stigende de sidste 3 år, hvilket vi er glade for. Inklusionsgraden er igen steget en lille smule, hvilket er positivt. Vi mener at det for kommunen er muligt at nå målet på 96 % i Dog ser vi det som vanskeligt for vores distrikt, da mange af eleverne bliver visiteret til specialtilbud fra børnehaverne. Vi ser gerne, at ressourcerne fremover tildeles til skolerne ud fra en socioøkonomisk model, som i dette skoleår, så Falkenborgskolen fortsat kan løfte elevernes faglige niveau og deres trivsel. Ferslev Skoles bemærkninger Første kommentar er at det er uhensigtsmæssigt at rapporten i år er forsinket 3-4 mdr. i forhold til tidligere år, det er bemærkelsesværdigt da, den kunne have været et fornuftigt værktøj i forbindelse med skolestrukturændringen. Derudover glæder Ferslev skoles bestyrelse sig over hvor positive resultater Ferslev skole har opnået, altid over eller på middel. Vi glæder os over at vi har en høj forældretilfredshed. Vi er meget tilfredse med en høj lærekompetencedækning. Alt i alt er vi som bestyrelse glad og stolte over at vi på Ferslev skole, på rigtig mange punkter er med til at løfte kommunens gennemsnit op på det faglige niveau der ønskes. På de få punkter hvor der er udfordringer, i forhold til skolereformen, til år 2020, er vi overbevist om, at vi som Landsbyordning med vores store forældreopbakning og høje faglighed, er i stand til at løse disse udfordringer, i god til inden år 2020 og med vores sædvanlige løsningssøgende tankegang. 48/64

49 Græse Bakkebyskolens bemærkninger Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning og glæder os til i samarbejde med ledelsen at løfte i forhold til den nye skolereform. Bestyrelsen har fuld tillid til, at ledelsen og medarbejdere arbejder seriøst og koncentreret med at løfte de opgaver, som forestår i forhold til den nye skolereform. Jægerspris Skoles bemærkninger Kvalitetsrapporten viser igen i år at Jægerspris Skole er godt på vej, men der stadig er ting at tage fat på! I forhold til de nationale test må vi desværre konstatere at vi ikke opfylder kravene om at 80% af eleverne skal blive bedre til at læse og regne (undtagen på 2. årgang, hvor det er opfyldt) Til gengæld er det noget bedre med at gøre de dygtige endnu bedre, hvor det lader til at de tiltag skolen har sat i værk virker, dette har dog ingen effekt på de svageste elever, hvor andelen desværre er steget i forhold til sidste år. Konklusionen på dette, må derfor være, at der er behov for et øget fokus på hvordan vi bruger resultaterne fra de nationale test til at lave bedre faglige læringsmiljøer for vores elever. De nationale test bør bruges mere proaktivt i forhold til læringsmål for skolens elever. I forhold til de kommunale test er billedet heldigvis mere positivt, hvor skolen klarer sig bedre, dog skal vi stadig have fokus på at få gjort vores dygtigste stavere gjort endnu bedre. Her er det til gengæld lykkedes at hæve de svageste stavere. Traditionelt har skolen klaret sig fornuftigt i afgangsprøverne og dette billede er også gældende for denne rapport, dog skal det ikke være en undskyldning for ikke at have fokus på det faglige. Det faglige hænger sammen med det sociale og derfor er det vigtigt at der er muligheder for eleverne at blive set og hørt blandt personalet. Ud fra rapporten kan skolebestyrelsen se behovet for stadig at arbejde målrettet med ressourcerne og tiltag, der skal styrke trivslen i indskolingen og her ser skolebestyrelsen sig selv som aktiv medspiller i forbindelse med klasseråd og involvering af forældrene i andre sammenhænge samt elevinddragelse i den daglige undervisning Skolebestyrelsen på Jægerspris Skole er fortrøstningsfulde i forhold til lov 409 og skolereformen og ser frem til at disse er fuld implementerede, så den kommende udviklingsplan bliver spændende at komme med input til, så vi i samarbejde med skolens personale og ledelse kan få gjort en god skole endnu bedre. Kingoskolens bemærkninger Skolebestyrelsen på Kingoskolen tager Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune til efterretning. Bestyrelsen ønsker at fastholde de gode resultater som Kingoskolen præsterer i de kommunale test både ifht. kommunale- og nationale gennemsnit. Med hensyn til resultaterne i de nationale test, hvor skolen endnu ikke lever op til de nationale mål, noteres det at skolens resultater udvikler sig positivt. Bestyrelsen noterer sig også at skolen har en udfordring når man ser på skolens resultater i folkeskolens afgangsprøver ifht. de socioøkonomiske referencer, men også her ses en positiv udvikling i det seneste år. Lindegårdskolens bemærkninger Skolebestyrelsen ved Lindegårdskolen tager rapporten til efterretning. 49/64

50 Marbækskolens bemærkninger Vi kan med glæde konstatere at den store indsats vi har haft, på læsning i indskolingen i de sidste par år har båret frugt, ved at antallet af gode læsere i 2. klasse, har haft en stor fremgang, at målet om 80 % er nået, og at antallet af dårligere læsere i 2. og 4. klasse er faldet, men kigger vi på læseresultaterne hver årgang for sig under punkt 3.2 er der flere årgange hvor niveauet fortsat skal forbedres. Vi skal arbejde videre for at fastholde denne positive udvikling i indskolingen og følge det op igennem mellemtrin og udskoling. Når vi kigger på afgangskarakterer (punkt 3.3) ligger Marbækskolen desværre lavt i kommunen, men når der sammenlignes med de socioøkonomiske parametre ligger vi ca. på det forventede niveau. Det er vi dog ikke helt tilfredse med så vi har sat et udviklingsarbejde i gang i udskolingen, der skal løfte gennemsnittet for afgangskaraktererne. Vi er dog gode til at få alle elever med op og når vi kigger på punkt 3.4 med elever der får mindst 2 i både danske og matematik, er vi den skole i kommunen der klarer sig bedst, på trods af den socioøkonomiske faktor. Elever der efter 3 måneder og 15 måneder er i gang med en ungdomsuddannelse (punkt 7) ligger under landsgennemsnittet, og der skal vi have løftet. Vi tror på at vores indsats omkring bedre faglige resultater vil gøre eleverne bedre i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men vi skal også motivere vores elever mere til at starte på en. Under punkt 4.4 svinger elevernes tilfredshed fra at være højest til lavest i kommunen, og mens forældrenes generelle tilfredshed med skolen desværre har været faldende over de sidste par år har den omvendt været stigende for vores SFO. Skolebestyrelsens bud er at tilfredsheden kan øges ved mere kommunikation og dialog fra skolens side. Marbækskolen har gennem de sidste par år haft en støt stigende inklusionsprocent (punkt 8.) og vi ligger nu på 95,9 % meget tæt på målet om 96 % og vi er den af overbygningsskolerne der har den højeste inklusionsprocent. Vi ser det som realistisk at vi næste år har nået målet. Vi ønsker at der i den kommende ressourcefordelingsmodel bliver taget fuldt hensyn til de socioøkonomiske forhold, så Marbækskolen i højere grad bliver i stand til at løfte trivslen for eleverne og deres faglige resultater. Marienlystskolens bemærkninger Vores skoles bestyrelse og MED-udvalg har set på forslaget til kvalitetsrapport (herefter KR), og vi knytter følgende bemærkninger til det: Vi hæfter os ved, at rapporten dækker skoleåret 13/14 vi er sikre på, at de tiltag, vi har sat i værk ifm. implementeringen af reformen næste år bon er ud med resultater, der som følge af vores målrettede arbejde afslører kvalitative forbedringer. I dette arbejde er vi koncentrerede om viden, der virker (KR siden 5). Vi har desværre ikke nået de kommunale og nationale mål i hverken dansk eller matematik og forklarer det delvist ved, at vores elever først sent i deres forløb har kunnet høste af det, så effekten endnu ikke er helt målbar. Ifm. lederskiftet i 2013 skete der et kommunikativt kiks, der gjorde, at vi beklageligvis ikke kom med i elevernes trivselsmåling. Vi har en relativ høj score på kompetencedækningen den er vores motor i forbedringen af resultaterne. Der er områder, hvor vi har plads til forbedringer, som fx karaktergennemsnittet, og det vil være vores pejlepunkter. Vi vil øge vores indsats mod elevfravær, så procenten falder. Vi anser konsekvenserne af forslaget til ny skolestruktur som en forbedring af mulighederne for at forbedre vores resultater. Skuldelev Skoles bemærkninger Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger til kvalitetsrapporten /64

51 Solbakkeskolens bemærkninger Skolebestyrelsen på Solbakkeskolen har følgende kommentarer til det fremsendte høringsmateriale: Overordnet: Fremsendte kvalitetsrapport bygger på tal fra før implementeringen af skolereformen. Solbakkeskolens skolebestyrelse finder det derfor ikke relevant at gå ind i de enkelte resultater for skolen, idet grundlaget for indfrielse af Folkeskolens mål har ændret sig. Fremadrettet har Solbakkeskolen fokus på indlæring via bevægelse og samarbejde med det omgivende samfund, så som den lokale idrætsforening, ungdomsskolen samt erhvervslivet, præcis som folkeskolereformen kræver. Endvidere har Solbakkeskolen investeret et betragteligt beløb i at få ændret skolens skolegård til en multibane med tilhørende aktivitetsmulighed- et eksempel er en cirkle optegnet i skolegården med bl.a. indtegnet verdenshjørner, grader etc. som nu indgår aktivitet i undervisningen Skoleelverne skal nu ud i skolegården og have undervisning og have fysiske aktiviteter samtidig med indlæringen. Skolebestyrelsen ønsker at udtrykke en bekymring omkring hvordan man vil måle hvilke faktorer der kan have positiv påvirkning af fagligheden på skoleområdet, når man ønsker at dreje på flere forskellige knapper der kan påvirke fagligheden på en gang så som implementering af en skolereform, indførelse af store skoledistrikter samt nedlæggelse af en skole samt en overbygning. Enhver forsker ved at man ikke drejer på flere faktor på en gang hvis resultatet bliver modsat end forventet har man ingen ide om hvad der skal forbedres. Derfor hold fast i den nuværende struktur, indtil det positive resultat fra folkeskolereformen foreligger. Endvidere bemærker skolebestyrelsen at der intet grundlag er for at konkludere at de mindre skoler i Frederikssund klarer sig dårligere end de langt større skoler snarere tværtimod. Det bemærkes, at de skoler i Frederikssund Kommune, der samler overbygningseleverne for et distrikt, ikke giver bedre resultater eller højere faglighed. Dette underbygges af flere undersøgelser, der dokumenterer, at en samling af elever på samme årgang ikke øger fagligheden. Solbakkeskolen vil fortsat have fokus på folkeskolereformen med bl.a. fokus på motion og idræt. I det kommende skoleår med start sommeren 2015, vil yderligere to faglinjer blive implementeret på Solbakkeskolen, i det Solbakkeskolens bestyrelse forventer at overbygningen bibeholdes på Solbakkeskolen. De to faglinjer vil være: en science-linje samt en musisk/kreativ linje samtidig med at de to idræts-linjer fortsætter (fodbold og håndbold). Specifikt for Solbakkeskolen: Solbakkeskolen bemærker at vi som Frederikssund Kommunes eneste skole har opnået 100% på andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Frederikssund. Igen må det her bemærkes og pointeres at de skoler i Frederikssund der har samlet overbygningseleverne ikke kan opnå samme resultater som Solbakkeskolen. Ådalens Skoles bemærkninger Generelle bemærkninger Skolebestyrelsen skal indlede med at bemærke, at der ses en generelt positiv trend i udviklingen for Ådalens Skole. Endvidere skal det bemærkes, at skolebestyrelsen er glade for rapportens åbenhed, men at rapporten har et sådant omfang, at overblikket kan mistes, hvorfor der savnes en kort opsummering eller en vurdering af kvaliteten ift. de enkelte kvalitetsmålinger. I samme åndedrag skal det også bemærkes, at dette er sket i et krydsfelt af store samtidige omvæltninger på Ådalens Skole, dvs. sammenlægningen af Oppe Sundby Skole og Åbjergskolen til én enhed, samt udmøntningen af den nye budgetmodel, der for Ådalens Skole reducerede ressourcerne til specialundervisning for elever i almenskolen på baggrund af ikke nærmere definerede socioøkonomiske kriterier. 51/64

52 Specifikke bemærkninger Forældretilfredshed Bestyrelsen bemærker divergensen i forældretilfredshed mellem de to matrikler, Nord og Syd. Bestyrelsen har fokus på dette. Klassekvotienter og udgifter pr. elev. Nedenstående tabel er en sammenstilling af data fra kapitel 12 indeholdende klassekvotienter og udgift pr. elev for skoler med sammenligneligt antal klassetrin (0.-9. klasse): Data for Solbakkeskolen bør gennemgås en gang til. I forhold til de andre skoler i tabellen, ses et markant fald i udgift pr. elev fra 2011 til 2012, der ikke alene kan forklares med en stigning i elevkvotienten. Det er værd at bemærke, at Ådalens Skole konsistent har mere end 10 % flere elever pr. klasse ift. de andre skoler i tabellen. Samtidig fremgår det også, at Ådalens Skole er 5 % billigere at drive pr. elev ift. gennemsnittet over tre år for skolerne i tabellen. Hvis der alene fokuseres på 2013 er Ådalens Skole 7 % billigere ift. gennemsnittet, når der ses bort fra tildelingen til specialundervisning inden for almenområdet. Med tildeling til specialundervisning bliver Ådalens Skole hele 9 % billigere end gennemsnittet. Dette vil en evt. fejl i tallene for Solbakkenskolen ikke have indflydelse på. Det er også værd at bemærke, at brugen af socioøkonomiske faktorer har betydet, at Ådalens Skole tildeles under 60 % af den gennemsnitlige tildeling til specialundervisning inden for almenområdet (tabellens kolonner Ex. spec. og Diff). Ovenstående to bemærkninger skal ses i lyset af, at skolebestyrelsen stadig mangler en konsistent forklaring på brugen af socioøkonomiske faktorer ift. elever i almenskolen med behov for specialundervisning, som anført i indledningen. Alene reduktionen i tildeling til specialundervisning kan udmøntes i en reduktion af lærestaben på ca. 5 årsværk. Datagrundlag og læsbarhed Skolebestyrelsen finder det beklageligt, at der til brug for rapportens kapitel 3 ikke er forsøgt at sammenstille data fra de nationale test for Ådalens Skole, men alene refereres til, at opgørelsen for 2012/2013 var for Åbjergskolen og Oppe Sundby Skole. Derved udelades over en femtedel af kommunens elever fra opgørelsen. Det må kunne lade sig gøre at beregne/sammenstille disse tal. Bestyrelsen bemærker også, at der i rapporten anvendes indforståede forkortelser, eksempelvis KVU, LVU, LIS etc. Dette er ikke godt for læsbarheden. Rapporten bør også i væsentligt højere grad tilsikre entydige angivelser af, hvad der måles og undlade at blande data. Et eksempel på manglende angivelser er i afsnit 3.5., hvor der i tabellerne vedr. karaktergennemsnit ift. socioøkonomisk reference for Ådalens Skole bruges et karaktergennemsnit på 6,6 der kun fremgår af noten til grafen Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse. Et eksempel på at blande data ses i de grafer, hvor der sammenholdes karaktergennemsnit uden at korrigere for specialklasserækker og specialskoler. Da der jf. rapporten eksisterer et landsgennemsnit for specialskoler bør der være en opgørelse for disse. 52/64

53 Af kapitel 9, Elevfravær er det igen svært at tolke, hvilke data der indgår hvor. I tabellen Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Frederikssund 2013/2014 inkl. specialskoler og specialklasser er der to linjer for hhv. Ådalens Skole afdeling N og Ådalens Skole. Af beskrivelserne kan man udlede, at opgørelsen vedr. afd. Nord vedrører specialklasserækkerne, men det fremgår ikke om den efterfølgende række for Ådalens Skole er med eller uden specialklasserne. Endvidere bør definitionen på lovligt og ulovligt fravær være beskrevet, da der i disse data kan skjule sig trends, der bør analyseres. Eksempelvis kunne det være relevant, at undersøge hvor meget fravær (lovligt/ulovligt?) der skyldes at forældrene tager deres børn på ferie og dermed ud af skolen uden for de fastlagte ferieperioder, da dette har en direkte reference til skole-hjem samarbejdet og forældreansvaret. Gyldenstenskolens bemærkninger Egen skole: Generelt I forhold til kvalitetsrapportens indikatorer for udvikling og kvalitet, er det sådan, at vi på Gyldenstenskolen arbejder med alle de omtalte områder, men resultaterne figurerer ikke i rapporten. Det er fordi, vi har fundet andre måder at vurdere resultaterne på, måder som giver mening hos os. Det gælder for trivsel, fremgang i fagligt niveau, sundhed og kompetencedækning. I forhold til de områder hvor vi nævnes, har vi følgende kommentarer: Prøveresultater: S En nuancering af tallene: Det er særdeles vanskeligt for eleverne på Gyldenstenskolen at gå til afgangsprøver og andre former for tests. I skoleåret 13/14 havde skolen 6 elever på 9.klassetrin. Af disse 6 har de 5 klaret at gå op til dele af en afgangsprøve. Det er et rigtigt godt resultat. For Gyldenstenskolens elever er det ofte sådan, at de mange udfordringer de har, har medført huller i deres faglige udvikling. Vi oplever det som meget værdifuldt for elevens fortsatte udvikling, at de har været igennem en prøve. Vi ser, at nogle af afgangsprøverne er svære for eleverne. Det gælder fx matematik, hvor vores elever ofte vil have ganske vanskeligt ved problemregningsdelen. Eleverne har alle store udfordringer med eksekutive funktioner. En funktion, som er en nødvendig forudsætning for at gennemføre problemregning og selvstændige skriftlige fremstillinger. For hver af de 5 elever der har formået at aflægge dele af en afgangsprøve i dansk eller matematik er der således en stor præstation bag. Eleverne på Gyldenstenskolen oplever en følelse af normalitet, når de, som de fleste andre elever i almenskolen, går til afgangseksamen. Det at gå til eksamen, er i høj grad med til at styrke den enkelte elevs selvværd og med til at give dem en tro på, at der også er plads til dem i et videre uddannelsesforløb. Dette kan illustreres via Peters historie. Peter har gennem årerne haft forskellige skoletilbud og bliver visiteret til et skoletilbud på Heldagsskolen i 9. klasse. Peter havde da han startede på Heldagsskolen ingen forhåbninger om at få en afgangseksamen og var meget tvivlende på egne evner. Peter blev overtalt til at gå i gang med at arbejde målrettet mod at blive eksamensklar først i favorit faget engelsk og derefter i fagene dansk og matematik. Til translokationen var der en tydelig glæde og stolthed hos såvel Peter som familien, da et eksamensbevis med karaktererne 2, 4 og 10 blev overrakt til Peter og vejen til videre uddannelse dermed stod åben. 53/64

54 Forældretilfredshed: S.30 Den generelle forældretilfredshed er faldet fra 4 til 3,7 ud af 5 mulige. Vi har ikke nogen forklaring på dette. Elevfravær: s Især andelen af lovligt fravær er stor på Gyldenstenskolen. Det er sådan, at mange af vores elever i perioder har meget svært ved at komme af sted om morgenen. En del af eleverne har været hjemme i lange perioder forud på en placering på Heldagsskolen, hvorfor de ofte falder tilbage til et mønster, hvor de bliver hjemme, når noget er svært. En del af elevernes forældre, har vanskeligt ved at få eleverne af sted om morgenen, og derfor kan en vanskelig morgensituation ende med et lovligt fravær. Vores elever kan typisk også have fravær pga. konsultationer og/eller træning hos speciallæger. Den sammenfattende vurdering af skolevæsenet Skolevæsenet vurderes samlet i forhold til folkeskolereformen/loven og dermed de nye nationale mål for faglighed, trivsel, mindskelse af den sociale baggrunds betydning for udbytte af skolegangen og tilliden til folkeskolen. Heldagsskolen og specialskolen er ikke eksplicit nævnt i folkeskolereformen og på kommunalt niveau er der ikke udpeget eller defineret særlige kvalitetsindikatorer ud over de for almenskolen gældende. Som Heldagsskole og specialskole arbejder vi selvfølelig også for, at eleverne skal blive så dygtige som de kan, skal komme så meget i trivsel som overhovedet mulig og at de uanset social baggrund skal have så meget ud af deres skolegang som overhovedet mulig således at de bliver livsduelige unge mennesker. Målene for de enkelte elever hos os kan derfor bestå af mange forskellige indikatorer, som ikke altid kan benchmarkes, men bestemt godt kan beskrives på andre måder. 54/64

55 15. Handlingsplan for Frederikssund Kommunes Kvalitetsrapport Indsatsområde 1: Målstyret og vidensbaseret tilgang Formål og baggrund: I skolevæsenet i Frederikssund Kommune har vi valgt at sætte fokus på en vidensbaseret tilgang, hvor ledere, lærere og pædagoger arbejder målrettet ud fra tilgængelig viden på området, med det formål at højne børns og unges læring og trivsel. I Frederikssund Kommunes skolevæsen synes vi, at det er helt afgørende, at sætte fokus på en vidensbaseret tilgang, hvor vi gennem systematisk data- og videnindsamling får brugbar viden, der ikke kun viser hvad der virker, men hvad der virker bedst for skolens medarbejdere og i sidste ende eleverne. For at kunne arbejde konstruktivt med den vidensbaserede tilgang, skal skolernes medarbejdere systematisk anvende og omsætte viden til praksis. Dette skal sikres ved, at alle medarbejderne på skolerne får et fælles sprog og fælles rammer for det pædagogiske og faglige arbejde. Der skal således skabes fælles rammer for sparring og samarbejde omkring planlægning, gennemførelse og løbende evaluering af undervisningen med inddragelse af eleverne. Resultaterne i kvalitetsrapporten 2013/2014 viser en klar tendens, der peger i retning af, at elevernes faglige niveau går den rigtige vej. Ikke desto mindre fremgår det af kvalitetsrapporten, at skolevæsenet på flere punkter ligger et stykke under reformens nationale mål, og at resultaterne varierer meget skolerne imellem. Der er desuden stor variation mellem fag og klassetrin på de enkelte skoler. Resultaterne viser derudover også, at der sker en nedgang i de faglige resultater på mellemtrinnet. Det er vigtigt at få alle elever med på mellemtrinnet og fortsætte den faglige udvikling. Både så eleverne bibeholder deres gejst, udvikling og opadgående læringskruve på mellemtrinnet og samtidig også, sådan at vi sikrer, at alle elever får en god forudsætning for at klare sig i udskolingen og i deres videre uddannelsesforløb efter afsluttet folkeskole. Frederikssund Kommune vurderer, at en indsats omkring målstyret og vidensbaseret undervisning kan medvirke til at skabe et fagligt løft generelt, en mindre variation i de faglige resultater mellem klassetrin og skoler samt et generelt løft på mellemtrinnet. Hertil forventes det, at den vidensbaserede tilgang øger elevernes trivsel, hvilket er en vigtig faktor generelt, men også for elevernes faglige udvikling. Frederikssund Kommune vil derfor med udgangspunkt i indsatsområdet Målstyret og videnbaseret tilgang arbejde med følgende tre indsatser. Indsatser: 1. Deltagelse i projektet Forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling 2. True North-kursus for alle medarbejdere på skolerne 3. Kompetenceudviklingsforløb med henblik på øget kompetencedækning Mål: Fagligt løft i nationale tests herunder fremgang på alle klassetrin på mellemtrinnet Alle medarbejdere på skolerne har gennemført et True North-kursus ved udgangen af skoleåret 2014/2015 med opfølgningkurser for nye medarbejdere i skoleåret 2015/2016 Elevtrivslen stiger i forhold til sidste måling i 2014 Alle skoler skal opnå 80 %-målsætningen (gode til læsning og matematik) på mindst 2 klassetrin Variationen mellem de faglige resultater på skole-, klassetrins- og fagniveau mindskes 80 % kompetencedækning ved udgangen af 2015/ % kompetencedækning ved udgangen af 2017/ % kompetencedækning ved udgangen af 2019/ /64

56 Tovholdere: I forhold til koordinering af indsatsen er Skoleafdelingen tovholder, mens indsatsen decentralt koordineres af skolelederne i samarbejde med teamkoordinatorerne/-lederne. Tidsplan og evaluering: Forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling: Januar 2015 december 2018 Evalueres gennem en midtvejsevaluering og slutevaluering. Foretages af ekstern evaluator. Kompetenceudviklingsforløb: Evalueres løbende. Evalueringsmetode: Desk ressearch af registerdata samt interviews. True North kursus: Skoleåret Fra Evalueringsproces og -metode er under udarbejdelse. Indsatsområde 2: Opstart efter afsluttet 9. og 10. klasse Formål og baggrund: I kvalitetsrapportens afsnit om elevernes overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse fremgår det, at 18,9 % af de elever, der har afsluttet 9. eller 10. klasse ikke er startet op på en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afslutningen på folkeskolen. For at opnå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det sammen med almene sociale hensyn - nødvendigt, at de pågældende elever kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Samtidig fremgår det af kvalitetsrapporten, at andelen af elever, der vælger en gymnasial uddannelse er stigende på bekostning af erhvervsuddannelserne. Det må antages, at en del af de 18,9 % ikke-opstartede elever vil være potentielle erhvervsskoleelever, og det vil derfor være centralt at sætte fokus på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og de unge mennesker bekendte med og interesserede i tilbuddene. Frederikssund Kommune vil derfor tilbyde to 10. klassestilbud, der har til formål at introducere erhvervsuddannelserne og gøre dem mere attraktive. Indsatser: 10. klassestilbud om EUD 10 og 20/20-forløb. Mål: Flere elever starter op på en ungdomsuddannelse senest 9 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse Flere elever vælger en erhvervsuddannelse Fastholdelsesprocenten på ungdomsuddannelserne stiger Flere elever forventes - ifølge profilmodellen - at gennemføre en ungdomsuddannelse Tovholdere: Skoleafdeling Center 10/Ungdomsskolen Tidsplan og evaluering: EUD10 og 20/20-forløbene udbydes fra skoleåret 2015/2016. Evalueres første gang i december Evalueres efterfølgende ved udgangen af hvert kalenderår. Evalueringsmetode: Desk ressearch af registerdata. 56/64

57 Bilag 1 Kommunale tests - Læsning Udvikling i elevernes læsekompetencer fra 2010: Udvikling 1. klasse: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Sikre, men langsomme læsere Sikre og hurtige læsere Udvikling 2. klasse: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Sikre, men langsomme læsere Sikre og hurtige læsere 57/64

58 Udvikling 3. klasse: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Sikre, men langsomme læsere Sikre og hurtige læsere Fokus på resultater har medvirket til at udvikle og optimere den første læseundervisning. Med skolens læsevejleder som omdrejningspunkt er der iværksat vidensbaserede indsatser fra 0. klasse og gennem hele indskolingsforløbet. Læseresultaterne, især på 1. og 2. årgang, viser med tydelighed, at de yngste elever i Frederikssund Kommune er blevet bedre til at læse. For at understøtte indsatsen yderligere omkring sprog og læsning både i dagtilbud og skole, er der udarbejdet en ny kommunal strategi for sprog og læsning, som sættes i værk fra I den nye strategi for sprog og læsning anerkendes betydningen af evaluering af elevernes læring, og derfor udvides forventningerne omkring intern evaluering af læsning og stavning til at omfatte alle klassetrin i skolen. Udvikling 4. klasse: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Usikre læsere Sikre, men langsomme læsere Sikre og hurtige læsere På 4. årgang ses ikke helt samme tydelige udvikling i resultaterne. En omfattende undersøgelse fra evalueringsinstituttet EVA viser, at det ikke kun er Frederikssund Kommune, der er udfordret på at skabe effekt af læsevejledningen på mellemtrinnet. I overgangen til mellemtrinnet bliver danskfaget mere komplekst og det er derfor fremadrettet nødvendigt med læsevejledning, der systematisk sikrer evidensbaseret læring og har fokus på fagets kompetence-, videns- og færdighedsmål. 58/64

59 2 Overgang til ungdomsuddannelser Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Frederikssund Andelen af skolevæsenets elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, ligger for skoleåret 2013/2014 på samme niveau som i resten af landet. Resultatet er en forbedring i forhold til sidste skoleår i Frederikssund Kommune, hvor der er sket en stigning på 4,3 %. 59/64

60 Det er værd at bemærke, at der er sket en markant stigning i andelen af elever fra Frederikssund Kommune, der har valgt en gymnasial uddannelse, hvilket er sket på bekostning af de erhvervsfaglige uddannelser. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Frederikssund Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 60/64

61 3 Inklusionsgrad opgørelsesmetoder og årsager til divergens Årsagen til, at det samlede tal afviger fra Ministeriets er sandsynligvis, at Ministeriets tal også omfatter anbragte børn, der bor i plejefamilie eller på opholdssted i Frederikssund Kommune samt at tallene er opgjort på forskellige tidspunkter på året. I egen opgørelse fra Tabulex indgår tal for anbragte børn ikke, da det ikke er retvisende. De fleste anbragte børn ville fremgå i Jægerspris skoledistrikt, hvor der ligger et stort opholdssted. Desuden skal beslutningen om, hvorvidt disse børn skal gå i almenskolen træffes i samråd med betalingskommunen, som i mange tilfælde ikke er Frederikssund Kommune. Inklusionsgrad og privatskolefrekvens Når inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever, der går på kommunale skoler, påvirkes tallet i høj grad af privatskoleandelen. Det betyder, at inklusionsgraden kan falde over en periode, selvom antallet af specialelever ikke stiger i samme periode. Ændringen skyldes udelukkende, at det samlede antal elever i distriktet, der går på kommunale skoler, er blevet mindre. Opgørelsen af elevernes fordeling på kommunale folkeskoler og private skoler på side 30, viser dog at der kun er sket en marginal stigning i andelen af elever, der vælger en privatskole. 61/64

62 4 Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Frederikssund 62/64

63 Kontaktinformation Byvangskolen Marienlystskolen Strandstræde 24 Odinsvej Slangerup 3600 Frederikssund Tlf Tlf byvangskolen@frederikssund.dk kjrin@frederikssund.dk Falkenborgskolen Skuldelev Skole Ved Kirken 1 Sølvkærvej Frederikssund 4050 Skibby Tlf Tlf falkenborgskolen@frederikssund.dk skuldelevskole@frederikssund.dk Ferslev Skole Solbakkeskolen Baygårdsvej 5 Solbakkevej Skibby 3630 Jægerspris Tlf Tlf ferslevskole@frederikssund.dk sbk@frederikssund.dk Græse Bakkebyskolen Ådalens Skole Højvang 8-10 Kornvænget Frederikssund 3600 Frederikssund Tlf Tlf graesebakkebyskolen@frederikssund.dk aadalensskole@frederikssund.dk Jægerspris Skole Marbækskolen Møllevej Selsøvej Jægerspris 4050 Skibby Tlf Tlf jaegersprisskole@frederikssund.dk marbaekskolen@frederikssund.dk Kingoskolen Gyldenstenskolen Strandstræde 28 A Marbækvej Slangerup 3600 Frederikssund Tlf Tlf kingoskolen@frederikssund.dk gyldenstenskolen@frederikssund.dk Lindegårdskolen Skolen ved Kæret Lindegårdsallé 18 Åbjergvej Slangerup 3600 Frederikssund Tlf Tlf lindegardskolen@frederikssund.dk skolenvedkaeret@frederikssund.dk /64

64 Frederikssund Kommune Skoleafdelingen Torvet Frederikssund Telefon Telefax skole@frederikssund.dk 64/64