Unge i udsatte positioner

Transkript

1 Unge i udsatte positioner Forfatter: Jens Busk Studienummer: Vejleder: Tine Dalgaard Censor: Ullrich Zeitler Bachelorperiode: Sommer 2013 Tegn: Uddannelses sted: Odense pædagog seminarium

2 Indhold Del Indledning... 3 Problemformulering... 4 Opbygning... 4 Metodeafsnit... 4 Målgruppe... 4 En forståelse af socialpædagogik... 5 Del Pierre Bourdieu Habitus... 5 Bourdieu kapitalistisk samfund... 7 Pierre Bourdieu Doxa... 8 Socialisering... 8 Socialisation... 9 Samfundet i dag Det normale liv Thomas Ziehe Giddens pædagogik i sociologisk perspektiv Det moderne samfunds 3 dynamikker Adskillelse af tid og rum Udlejring Refleksivitet Giddens relationer Ekstensive og intensive relationer Opsummering Det moderne samfund

3 3 del Pædagogens Rolle Samfundets formelle, uformelle og symbolske forventninger De uformelle forventninger interaktion De formelle forventninger myndigheden De symbolske forventninger KRAP At undersøge brugeren Et syn på ressourcer Den kognitive del af KRAP Registrering af processen Konstruktivisme Den anerkendende og validerende del af KRAP Anerkendelse Validering Ressourcefokusering i KRAP Praksis fortælling Konklusion Perspektivering Litteratur liste Interview Bilag Bilag

4 Del 1 Indledning Vi lever i et samfund, hvor tidligere normer og værdier, ikke er de samme som de var for 50 år siden. Vores livsbetingelser og opvækst har ændret sig meget. Før i tiden, kunne ens fremtid være bestemt for en selv. Hvis ens far var landmand, var det typisk at man selv blev landmand. Vores samfund har ændret sig, så man nu selv kan vælge ens fremtid. Disse valg giver en, grænseløs frihed til at selv vælge hvem man vil være, hvad man vil lave og hvordan man vil gøre dette. Disse valg, kan for nogle mennesker være rigtig svært, ud fra de livsforudsætninger de nu har. Den moderne teknologi, har gjort at vi nu kan sidde hjemme i vores hjem og kigge ud på resten af verden og modtage en masse nye informationer, inputs fra andre unge og andre normer og regler. Vi spejler os i alt hvad vi ser og ser at verden er åben. Vi får en følelse af at alt kan lade sig gøre. Dette kan være svært i et samfund som det danske, hvor samfundet har en forventning til os borgere, at vi opfører os ordentligt, respektere samfundets regler og at vi bidrager til samfundet. Som ung i Danmark, skal man forholde sig til alle disse forventninger. Man skal finde sin rette plads på livets hylde. Desværre bliver denne forventning for stor for nogle og derved får vi nogle unge mennesker i udsatte positioner. Som kommende pædagog, ser jeg det, at kunne hjælpe unge mennesker, som har svært ved at agere i vores samfund, som en stor og vigtig opgave. De har måske nogle livsforudsætninger, som gør at de har svært ved at klare alle disse store valg. De har brug for nogle kompetente mennesker, som kan hjælpe, støtte og guide dem til at vælge, fra samfundets store hylde af muligheder. Jeg vil derfor i denne bachelor, skrive om unge i udsatte positioner, der har svært ved at agere i samfundet, hvordan jeg som pædagog, kan hjælpe dem med agere i samfundet, med de forventninger samfundet har til dem. Ud fra KRAP, vil jeg prøve at afdække mulige hjælpemidler, handlemuligheder og løsnings muligheder, for at kunne hjælpe disse unge mennesker. Jeg har valgt at skrive min opgave som en socialpædagogisk opgave/projekt. 3

5 Problemformulering Hvordan kan jeg som pædagog, støtte unge i udsatte positioner, med at håndtere samfundets forventninger? Opbygning Opbygningen af opgaven, har jeg gjort således at jeg starter med at redegør for hvordan vi mennesker lærer at agerer i samfundet. Derudover kommer jeg ind på hvilket samfund vi lever i, i dag. Og hvilke problemstillinger der er i der moderne samfund. Og til sidst har jeg valgt at beskrive pædagogens rolle. Metodeafsnit Til denne bachelor, har jeg fundet relevant faglig litteratur. Jeg har primært, ledt efter teoretiker der skriver noget om det samfund vi lever i, i dag. Derudover har jeg fundet, litteratur omhandlende pædagogens rolle og hvilke metoder vi kan bruge. Desuden har jeg besøgt nogle ungdomskonsulenter hos Vejle kommune og lavet et kvalitativt interview med en pædagog og en socialrådgiver. Til sidst i opgaven, har jeg et praksis eksempel fra min sidste praktik. Målgruppe Jeg har valgt at min målgruppe skal være unge i det danske samfund, som på en eller anden måde, lever uden for de normer, værdier og regler vi har. Dette kan være unge med anden etniske baggrund end dansk, psykisk syge, kriminelle, misbrugere, unge med dårlig selvværd/selvtillid, unge der lider af over/undervægt m.v. Kort sagt alle de unge, som har svært ved at leve i Danmark. Jeg har valgt ikke at holde mig fast, ved en bestemt type af unge i udsatte positioner, da jeg som kommende pædagog, endnu ikke har fastlagt mig en bestemt type af pædagogisk arbejde. Jeg har bevidst ikke valgt at omtale min målgruppe som udsatte unge, men unge i udsatte positioner, da jeg mener at man ellers, hurtig vil kunne fordømme og/eller stigmatiseret de unge, til at de er udsatte. Hvis vi i stedet omtaler dem som unge i udsatte positioner, lyder det som om at der er en chance for at de kan komme til at leve det gode liv. Det skal også siges at hvis de unge bliver betegnet som udsatte, er det deres personlighed der gør at de er udsatte, 4

6 fremfor hvis de er i en udsat position, så er det omstændighederne der gør, at de unge er udsatte. En forståelse af socialpædagogik Hvorfor er der brug for socialpædagogik? Socialpædagogik retter sig mod sociale og pædagogiske nødsituationer, altså hvor der er tale om hjælp til grupper og enkelt stående individer, som ikke selv har kræfter eller ressourcer til at leve en selvhjulpen tilværelse. Socialpædagogik er ikke bare samvær, men en situation hvor en professionel pædagog vil noget bestemt med andre mennesker. Endvidere kan man fremhæve at socialpædagogik er en bestræbelse på at integrere truede mennesker til og i samfundet. Socialpædagogik er en integrationshandling over for mennesker, der af forskellige grunde står uden for samfundets fællesskab. Dette fællesskab kan være familie, venner, skole, arbejde, fritids aktiviteter, eller andre sociale arenaer. Det at integrere disse mennesker, vil sige at man hjælper dem ind i samfundets fællesskab og derved forhøjer deres livssituation. I det socialpædagogiske arbejde kan man enten arbejde defensivt, hvorved man sætter sine integrationsstrategier ind, når afvigelsen er registreret. Eller offensivt, når man prøver at forebygge mod afvigelse eller eksklusion. (Madsen, 2005 B) Del 2 Hvorfor er det at nogle unge, har så svært ved at overskue livets store valg? Hvorfor ender de i udsatte positioner? Dette vil jeg forklare ved at kigge på Pierre Bourdieu. Pierre Bourdieu Habitus Bourdieu beskriver mennesket som et kropsligt og socialt forankret væsen, dette udspiller sig i menneskets habitus. Den kropslige habitus, er en måde hvorpå kroppen husker erfaringer, som mennesket udfører i forskellige former for praksis. Man kan sige at kroppen er det sociale livs hukommelse og menneskets historie som er indlejret i kroppen i form af følelser og reaktionsmønstre. Ud fra menneskets individuelle habitus, har man forskellige måder at handle, opfatte, kategorisere og bedømme på, i konkrete situationer. Man kan derfor sige at habitus, er den måde hvorpå 5

7 mennesket i sociale sammenhænge agerer, men på samme tid lader de situationsbestemte handlingskompetencer, stå åben for menneskets specifikke strategier. (Schou 2010) Fra det tidspunkt individet kommer ud af moderens mave, begynder mennesket at lære. Når det vokser op i givne arenaer, finder hvert individ ud af at hver handling har en konsekvens. Store som små handlinger, giver en respons fra omverdenen. Går man ind i et bord og slår hovedet, træder ens habitus over og husker, at næste gang, skal man gå udenom bordet. Græder barnet, kommer mor eller far og giver barnet trøst, mad eller tør ble. Slår barnet et andet barn i børnehaven, kommer pædagogen og irettesætter barnet. Osv. Alle de handlinger vi foretager os giver os derfor en kropslig og tankemæssig hukommelse, så vi ved hvordan vi skal agere i samfundet omkring os. Den sociale habitus, er en måde hvorpå mennesket lever i en historisk og foranderlig praksis, hvori der er sociale over og under forhold. Alle mennesker søger ankerkendelse fra deres medmennesker, både i sociale og personlige arenaer. Men på samme tid distancerer mennesker sig fra personer der lever et anderledes liv, end en selv. Habitus er et system af varige, men foranderlige dispositioner, hvor igennem mennesket opfatter, bedømmer og handler i verdenen. Habitus bliver derfor en praksis måde, hvorpå man agerer i forskellige arenaer. Lever man i Danmark, har ens habitus indordnet sig, på hvordan man lever og agerer i det danske samfund. Ens habitus er derfor forskellig, fra det menneske som bor på den anden side af jorden. (Schou 2010) Fra barnets fødsels og til man dør, søger alle mennesker anerkendelse. Hvis vi får anerkendelse fra vores omverden, via den primære og sekundære socialisation (mere om den primære og sekundære socialisation på side 10), har vi gode forudsætninger for at få en god selvfølelse. Dette giver os bedre muligheder for at opnå kompetencer til at kunne handle, opfatte og bedømme de ting der sker i verdenen omkring os. Den kropslige og sociale habitus, er alle de ting vi lærer bevidst og ubevidst. Man lærer ved at se, høre, gøre og opleve hvordan verdenen er omkring en. De ting man lærer eller ikke lærer har derfor en stor virkning på hvordan man lever resten af sit liv. Det barn der ikke har fået kærlighed, kan ikke elske. Det barn der bliver slået der hjemme, lærer at slå i stedet for at sige fra. Det barn der bliver mobbet, får dårlig selvtillid og selvværd, osv. 6

8 Ud fra Bourdieus forklaring om habitus, er det min overbevisning, at nogle af de unge i udsatte positioner vi ser i vores samfund i dag, på en eller anden måde har oplevet en form for svigt, enten der hjemme eller udenfor hjemmet, der har gjort at de er i en udsat position. Dog skal det siges, at jeg godt er klar over at der kan være andre faktorer der kan spille ind, så det ikke kun er socialisationen i hjemmet og udenfor hjemmet, der gør at de er i udsatte positioner. Bourdieu kapitalistisk samfund Ifølge Bourdieu lever vi stadig i et kapitalistisk klassesamfund, dog understreger han at der findes anden økonomisk kapital end penge. Kapital er det der er et anderkendt værdi, indenfor et givent område. Ifølge Bourdieu findes der 3 slags kapitaler: - Økonomisk kapital, som er penge og materielle ressourcer - Kulturel kapital, som kan være dannelse og uddannelse, dette kan findes i ting som, bøger, musik, malerier m.v. - Social kapital, dette kan være de ressourcer et menneske har i relation eller medlemskab af en specifik gruppe. Har man store mængder af alle disse kapitaler, får man stor symbolsk gennemslagskraft, som ifølge Bourdieu giver et symbolsk kapital. Dvs.: De tre overstående kapitaler, bliver transformeret om til et omdømme af symbolsk kapital, der arbejdes med, i specifikke miljøer og/eller arenaer. ( Dette kan være vuggestue, børnehave, arbejde osv.) Har man mangel af den ene kapital, kan dette betyde en eksklusion af en bruger. Pædagogerne i institutionerne, kan ubevidst ekskludere brugerne, da de muligvis har mangel på noget kapital. (Schou 2010) Dvs. børn der på en eller anden måde, ikke lever op til de forventninger pædagogerne har til dem, kan blive ekskluderet ubevidst fra pædagogerne. Pædagogerne ser dem allerede som ude af samfundet, da de ikke leve op til de givne normer, værdier og regler. Bourdieu mener derfor det er vigtigt at alle børn har rigeligt af alle de tre kapitaler. Eksempel: Forældrene mangler økonomisk kapital, som gør at barnet kommer i slidt og beskidt tøj. Forældrene, har ikke uddannelse eller job, men lever på bistand og har derfor mangel på kulturel kapital, dette bevirker at barnet måske allerede er stigmatiseret til et kommende liv som, selv 7

9 bistandsmodtagere. Forældre eller barnet mangler social kapital, som gør at det har svært ved at danne relationer til de andre børn i børnehaven. Pierre Bourdieu Doxa Doxa betyder på græsk mening, formodning eller forventning. Det kan også betyde ry, rygte, berømmelse og anseelse. Bourdieu snakker om at der i alle arenaer tilhører en doxa. Dvs. at der i alle sociale arenaer og sociale felter, findes en common sense-forestilling om hvad der er rigtigt/forkert, ret/uret, normalt/unormalt, kvalificering og diskvalificering m.v. En doxa er derfor en forestilling om det selvfølgelige eller naturlige som ofte tages for givet. En doxa bestemmer dog ikke fuldstændig menneskets handling. Når der socialiseres i en doxa, kommer der ofte nye mennesker til feltet eller arenaen, som ikke kender eller forstår de givne spille regler. Her kan det være nødvendigt at de etablerede mennesker i doxa en, bryder tavsheden og fortæller om reglerne. (Schou 2010) Så når der kommer unge mennesker i udsatte positioner, til en given arena, og de netop har svært ved at forstå de regler, normer og værdier der er, har de brug for kompetente personer til at hjælpe, råde og guide dem. Som Bourdieu skrev i hans beskrivelse af habitus, kan unge i udsatte positioner, have nogle mangler, der gør at de har svært ved at forstå de spille regler der findes i samfundet. Os pædagoger med en professionel baggrund, kan og skal netop være de personer der går ind og støtter de unge, i at forstå samfundets forventninger til dem. Socialisering For at kunne indgå i et samfund, må hvert individ gå igennem en socialiserings proces. I store træk, er en socialisering proces, der hvor individet, går igennem en masse forskellige foranstaltninger der fører individet ind i et givet samfund, med henblik på at kunne agere som samfundsborger, med de normer, værdier, rettigheder og pligter der hører sig her til. Hvert individ må tilpasse sig, og overtage samfundets kulturelle byrde. Dette kræver en hvis tilpasning. (Madsen, 2005 B) Som beskrevet senere i afsnittet med Thomas Ziehe, har vores samfund ændret sig fra at man havde et fast tilhørs forhold, til at man nu selv kan vælge ens fremtidige liv. Alle de valg ens liv består af, er ikke længere givne. Man skal selv vælge, uddannelse, arbejde, venner, 8

10 ægteskab, hvor man vil bo m.v. Det samfund man nu lever i, består af mange forskellige kulturelle normer og værdier. Vi lever i et samfund, som ikke længere kun har de gamle danske værdier og normer. Med integrationen fra andre lande og ophørelsen af tid og rum (se under Giddens på side 14), gør at man kan interagere med andre mennesker verden over. Dermed spejler man sig i de ting man ser ude i verden og bliver opmærksom på de normer og værdier der er der. Socialiseringsprocessen, formidles via forskellige faktorer, hvor familie, skole, medier, jævnaldrende venner og arbejde er nogle af de vigtigste. Men det at være samfundsborger i dag, stiller krav om andre former for viden, færdigheder og holdninger. Hvis man skal indgå i hverdagslivet, altså det sociale og kulturelle liv, skal socialisering processen, indeholde mere end blot at overtage nuværende normer og værdier, der kan bringe mening, betydning og identitet i individets liv. Det aktuelle samfund er et, splittet, modsætningsfyldt og uigennemskueligt samfund. Individet kan ikke længere se tilbage på de gamle traditioner og regne med de overleverede værdier der før skabte de gode og nødvendige handlinger. (Mere om dette under kulturel frisættelse og ambivalens, af Thomas Ziehe fra side 12.) Hvert individ skal igennem en socialisering, hvor det lærer at være medskaber af egne livsbetingelser og selv sætte sig mål for egen tilværelse. Socialisering er derfor ikke kun en proces, hvor hvert individ lærer at indgå i det fællesskab der er i samfundet. Men det er også en proces, hvor individet udvikler identitet og udskiller sig som person, fra det fælles samfund. Socialisering må derfor også tolkes som en egenskab af kvalificerings. Hvert individ må derfor være udstyret med nogle vigtige kompetencer, der bringer det i stand til at kunne mestre disse krævende livsvilkår. (Madsen, 2005 B) Socialisation Når vi mennesker bliver socialiseret i samfundet, er det igennem processer og forhold, som på den ene eller anden måde er med til at påvirke vores personligheds og identitetsdannelse. Disse processer foregår igennem, familien, institutioner, uddannelsessteder, arbejde, fritidsaktiviteter og andre sociale arenaer i samfundet. Disse processer kan være, bevidste, ubevidste, tilrettelagt, tilfældige, og anses derfor også som en slags opdragelse processer, medmenneskelige forhold, pædagogiske og materielle vilkår m.v. Det er igennem 9

11 socialisationsprocessen at man prøver at påvirke, fremme eller hæmme, mennesket i en bestemt retning, så det passer ind i en given arena, situation eller ind i samfundet. Det er integrationsstrategierne, altså de kulturelle eller samfundsmæssige produktions og magtforhold, der bestemmer hvilke bestemte træk der skal påvirkes, fremmes eller hæmmes. Når man forsøger at påvirke disse træk, gør man det ud fra fortiden (gamle normer og værdier), nutiden (nuværende regler, normer og værdier i samfundet) og fremtiden (uddannelse, arbejde m.v.). De opdragelsesmæssige forestillinger og metoder, man brugte for 100 år siden, spiller stadig ind på måden, hvorpå vi opdrager i dag, uanset om man bevidst prøver at tage afstand fra gamle forestillinger og metoder og prøver at opdrage til nutidens og fremtidens samfund. Når man socialiseres til samfundet, foregår det til dels i den primære socialisation, altså i familien og i den sekundære socialisation, som er institutioner, uddannelsessteder m.v. I vores nuværende samfund, foregår der en såkaldt dobbelt socialisation. Vores børn kommer i en tidlig alder i vuggestue, dagpleje, børnehave osv. Vi opdrager vores børn, på flere forskellige arenaer i hjemmet og i det samfundsmæssige regi. Dog skal det siges, at det er den primære socialisation der er den vigtige, fordi følelserne - børn og forældrene imellem, netop spiller en meget stor rolle. Den sidste socialisation er den tertiære socialisation. Når Danmark modtager indvandrere og flygtninge, bliver de påvirket af vores lands kultur, sprog, vaner, normer, værdier, regler m.v. For at de kan leve i vores samfund, skal deres tidligere socialisation overlejres, så den passer ind i vores samfund. (Knudsen, 2004) Vi forsøger at opdrage vores børn derhjemme og udenfor hjemmet, til at kunne begå sig i samfundet. Vi giver dem skrevne og uskrevne spille regler, til hvordan man agerer sig i de forskellige arenaer. Opdragelse bliver en vigtig forudsætning for at kunne begå sig. Har man på den ene eller anden måde, været ude for omsorgssvigt, kan dette have betydning for hvordan ens fremtidige liv leves. Har barnet oplevet omsorgssvigt fra de professionelle i institutioner som Bourdieu beskrev i det kapitalistiske samfund, på side 7, kan dette også spille en rolle i deres fremtidige liv. Også selvom forældrene har gjort deres opgave derhjemme. Socialisation er en vigtig faktor i hjemmet og udenfor hjemmet. Hvis forældrene mangler at give deres børn nogle vigtige spille regler, kan samfundet udefra, give børnene de manglende regler, holdninger, normer og værdier. 10

12 Individerne påvirkes af en lang række faktorer i samspil med omverden. Der er ikke tale om en passiv påvirkning eller modtagelses proces, men derimod en aktiv tilegnelse. Det er derfor meget individuelt hvordan man bliver socialiseret. Det er individet som modtager, opsøger, bearbejder og prøver at skabe mening, altså at tilegne sig de samfundsmæssige påvirkninger og muligheder, ligesom individet påvirker og forandrer dets omgivelser. Det er igennem alle de relationer og aktiviteter, som individet indgår i, at dette sker og igennem individets aktive bearbejdning. Socialiseringsprocesserne er ikke kun præget af bevidsthedens medvirken. Det er ligeså meget præget af før bevidste og ubevidste processer (mere om dette under Giddens side 13) strukturer, institutioner, normer, muligheder og begrænsninger. Alle disse omstændigheder har stor betydning for individets socialiseringsproces og af dets udvikling af personlighed og identitet. (Knudsen, 2004) Samfundet i dag Det normale liv I løbet af 1970 erne prøvede man at integrere samfundets afvigere ind i det normale samfund. Det normale liv bliver til et fælles mål, for samfundets afvigere. Spørgsmålet er bare, hvad er det normale liv? Hertil er svaret: Evnen til at forsørge sig selv, gennem salg af egen arbejdskraft. ( Madsen 2005 B side 14) Hvis denne evne ikke bliver efterlevet vil det moderne samfund, igennem statsmagten, forsøge at påvirke og omskole disse afvigere til at kunne forsøge sig selv og derved blive til en del af det normale samfund. I den moderne verden, har samfundet udviklet foranstaltninger og tiltag, der iværksætter sine borgere, der afviger fra samfundets normalitet. Dette er for at kunne sikre samfundets videre eksistens. Dette kan forklares ved at samfundet sikrer sig imod indre og ydre uorden og truslen fra de grupper der afviger fra de herskende normer og som derfor truer samfundets homogenitet. I det moderne samfund, prøver alle borgere at finde deres særlige plads i samfundet og omvendt prøver samfundet at hjælpe alle borgere med at finde en plads i fællesskabet. I det integrerede samfund er der en særlig relation imellem borger og samfund, som bygger på et sammenfald mellem samfundets og borgernes selvforståelse. (Madsen 2005 B) 11

13 Thomas Ziehe Den tyske sociolog Thomas Ziehe, har beskrevet hvordan vores samfund har udviklet sig i det 21 århundrede. Før i tiden, havde vi et fast tilhørsforhold. Vores liv var forudbestemt, fra vugge til krukke. Hvis ens far var landmand, købmand eller andet, lå det i kortene at man overtog faderens arbejde. Ens liv var forudbestemt. Ziehe, beskriver hvordan samfundsstrukturen har ændret sig, så vi i dag ikke efterlever de samme tilhørsforhold. Som udgangspunkt har alle mennesker i Danmark, frihed til selv at vælge deres uddannelse, job og fremtidige karriere. For nærmere at beskrive Ziehes samfundsudvikling, vil jeg komme ind på ungdomskulturen som Ziehe har skrevet omkring. Ziehe knytter to centrale begreber til ungdomskulturen, nemlig kulturel frisættelse og ambivalens. Da vi før i tiden, havde et fast tilhørsforhold, var disse faste rammer identitetsskabende. I dag kan man sige at strukturen i samfundet har udviklet sig, så vi i dag lever i et valgsamfund, hvor det enkelte individ, selv kan vælge uddannelse, job og karriere. Vi er derfor ikke længere bundet af tidligere generationers tilhørsforhold. Normer, værdier og roller er ikke længere på forhånd givne, så vi kan derfor selv vælge hvilken sti vi vil gå af. (Gytz, 2010) Så når man snakker om kulturel frisættelse, træder de unge ud af de gamle sociale sammenhænge og ind i en mere individuel verden, hvor jeg et spiller en større rolle end vi et. Efter kulturel frisættelse, beskriver Ziehe, ambivalens. I kølvandet på friheden til selv at vælge ens fremtid, som giver en én masse åbninger og muligheder, følger der omkostninger og trusler. Man har en masse nye døre der står åbne, en masse nye valg og beslutninger der skal bestemme ens fremtidig liv. Dette kan blive så uoverskueligt at man har svært ved at se hvordan man skal kunne træffe de rigtige valg. (Knudsen, 2004) Ifølge Ziehe, giver det de frisatte unge en række nye livsmuligheder, selvom deres liv, kan virke vanskelige og kaotisk. For at kunne orientere sig i livet, må de unge dog kunne magte en tilværelse hvor igennem virkeligheden kan virke påtrængende, eks. igennem tv-medier. De unge har færre muligheder for at opnå en direkte erfaring med virkeligeden. Igennem tv ser de unge, at alt er muligt i livet, alle deres fremtidsønsker kan blive opfyldt. De unge fastholdes i en ungdomsperiode, hvor de har et stort kendskab til voksenlivets problemer og stigende krav. 12

14 Ungdomsperioden bliver derfor ifølge Ziehe, en periode hvor de unge har forventninger til sig selv og deres omgivelser, som ikke altid er i overensstemmelse med virkelighedens realiteter. På den ene side står alle mulighederne åbne for den enkelte, og på den anden side er valgene så komplekse og vanskelige at det kan medføre en grad af selvfokusering og en større usikkerhed for de unge. (Hygum, 2009) Giddens pædagogik i sociologisk perspektiv Giddens teorier har ikke udgangspunkt i institutioner og strukturer, men de har udgangspunkt i socialt funderede handlinger. Ifølge Giddens, er det ikke samfundet der handler, men de individer eller agenter der findes i samfundet. Nærmere præcist: at være et menneske er at være en handlingsrettet agent, der har grunde til sine handlinger (Gytz, side 193) Individerne i samfundet handler som de gør, men Giddens mener også at de grundlæggende forstår og kan forklare hvorfor de handler som de gør. Individerne er bevidste og vidende omkring deres handlinger. Giddens mener at individerne i samfundet, ikke handler som et isoleret fænomen, men som en proces der hele tiden er i gang. Individerne handler hele tiden på betingelser, de ikke selv erkender og deres handlingerne får dermed også konsekvenser der ikke er ønskede. Den sociale praksis består derfor i at revidere og justere handlinger med baggrund i indhentede erfaringer. Altså en ganske almindelig aktivitet, der foregår på den daglige basis og som en rutineret hverdags ting. Denne refleksive handlingsregulering, betyder at man ikke sætter ord på sin adfærd eller teoretiser sin adfærd, men man justerer sine handlinger, uden at disse justeringer bliver til bevidst overvejelser. Man undgår altså at køre folk ned i trafikken, spytte på folk, kører ind i personen foran i køen, med sin kundevogn osv. Dvs. handlingsregulering drejer sig om at kunne angive årsager til sine handlinger. Årsager til sine handlinger som man nødvendigvis ikke havde tænkt på. (Gytz, 2010) Igennem den socialiserings proces vi mennesker konstant befinder os i, udfører vi handlinger, vi bevidst er klar over. Vi undgår at gøre skade på andre mennesker, bremser for rødt lys, åbner døren inden vi går ud, osv. Disse handlinger har vi lært i gennem en proces, hvor vi har lært af erfaring, hvad der er bevidst er klogest. Ved udførelse af disse handlinger, regulerer vi dem, hvis nødvendigt. Dette gør vi ubevidst, da vores erfaring siger os, at vi ikke vil skade 13

15 andre mennesker eller os selv. Som Bourdieu beskrev i den kropslige habitus, er de handlinger vi gør, noget vi har indlejret os i vores bevidsthed. Det moderne samfunds 3 dynamikker Giddens bruger 3 dynamikker til at forklare det moderne samfunds hastige forandrende globalisering, nemlig adskillelse af tid og rum, udlejring og refleksivitet. Adskillelse af tid og rum I det før moderne samfund, har tid og rum altid hængt sammen. Et hvor har altid hørt sammen med et hvornår. Et bestemt tidspunkt har altid - før uret kom frem, kunne referere til et sted eller en begivenhed. Med de verdensomspændte kalender systemer, bliver tiden således globaliseret og standardiseret. Nu er det muligt at kunne aftale et bestemt tid og klokkeslæt, for et møde, i mellem mennesker der bor i Kina og i Amerika. Standardiseringen af tiden, er ifølge Giddens en forudsætning for rummets adskillelse fra stedet. Den moderne fremvækst, fjerner i stigende grad rummet fra stedet, ved at fremme relationer imellem fraværende, der befinder sig fjernt fra selve situationen, ved ansigt til ansigt interaktion. Dette betyder, at vi med den moderne teknologi, kan befinde os i samme rum, uden at alle de interaktive befinder sig på samme sted. Dette betyder også at aktiviteter kan koordineres blandt mennesker, der befinder sig på hver sin side af kloden, da moderne teknologier kan sammenbinde handlingen. F.eks. kan der handles valuta på børsernes rundt om i verden og når vi bruger internettet til at interagerer. Konsekvensen af dette er at lokaliteter og steder, påvirkes og formes af begivenhederne, der rent geografisk er fjernt fra de involverede. Giddens mener at denne adskillelse af tid og rum, er en vigtig forudsætning for en anden af modernitetens dynamiske faktorer, nemlig udlejring af sociale relationer. (Gytz, 2010) Udlejring I det før moderne samfund, var de sociale relationer primært bundet til en lokal sammenhæng med sammenfald af tid og rum og hvor interaktionen var kendetegnet ved at alle parter var til stede i situationen. I det moderne samfund, mener Giddens at de sociale relationer er løftet ud af de lokale interaktions sammenhænge og restruktureres på tværs af tid og rum. Derfor er det moderne samfund, karakteriseret ved at de sociale relationer udstrækkes i tid og rum, på tværs af fysiske grænser. Giddens omtaler 2 mekanismer der påvirker udviklingen af sociale institutioner i det moderne 14

16 samfund. Nemlig symbolske tegn og ekspertsystemer. Symbolske tegn, er medier der passerer mellem individer, grupper og institutioner. Penge er et godt eksempel herpå. Penge standardiserer og gør det muligt at udveksle varer, og penges upersonlige målestol gør dem i stand til at forbinde individer, der er adskilt i tid og rum. Det sammen lader sig gøre for ekspertsystemer. Ekspertsystemer er nemlig også med til at løfte sociale relationer ud af deres lokale kontekst og blive restruktureret på tværs af tid og rum. Ekspertsystemer er af teknisk art og organiserer store dele af vores materielle og sociale omgivelser og omgiver os mennesker 24 timer i døgnet. Alt hvad vi gør i vores dagligdag, er i ledetråd med et ekspertsystem. (Gytz, 2010) Når vi går i bad, er vi afhængige af vandet, fra det lokale vandværk. Når vi starter bilen og begiver os ud på den lokale vej, regner vi med at lysreguleringen fungere, som den skal. Når vi sætter os ind i et fly, har vi tillid til piloten, og mekanikeren at de har gjort deres job korrekt. Vi kan ikke på forhånd, kende og kontrollere ekspertsystemerne til bunds. Men vi stoler på at tingene fungere, og har tillid til at ekspertsystemet varetager deres opgave. Ligesom symbolske medier fungerer ekspertsystemer også som en mekanisme for udlejring af sociale relationer. Når vi sætter os ind i bilen, har vi muligheden for at have en interaktion med mennesker langt væk. Når vi bruger internettet kan vi kontakte og have en dialog med et andet menneske, der ikke fysisk er til stede. Vi kan via ekspertsystemer komme i interaktion med mennesker der er langt væk fra os selv. Med de nye smartphones, kan vi via Facebook, twitter, sms, mms m.v. altid være i interaktion med venner, familie, kollegaer, studie kammerater og forretningsforbindelser, i et nært rum, uden at alle parter er fysisk tilstede. Så de mange sociale relationer, i det moderne samfund, er ikke knyttet til tilstedeværelse, men lige så meget til fravær. Vi kan nu nøjes, med at tale med vores familie, venner osv. et par gange om ugen og derefter holde kontakten ved at mødes nogle gange om året. Man kan derfor tale om at udlejringsmekanismer muliggør muligheden for genindlejring på moderne vilkår. Ved hjælp af ekspertsystemerne, bliver vi i stand til at etablere ansigt-til-ansigt relationer og tætte fysiske forbindelser lande imellem. (Gytz, 2010) Refleksivitet Refleksivitet i det moderne samfund, består i at sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af de utallige indkommende informationer om de samme praksisser og at deres karakter ændres grundlæggende. (Gytz, 2010) Refleksivitet betyder at der stilles 15

17 spørgsmål til vaner, værdier, tro, moral m.v. Alt kan undersøges på ny, i form af nye informationer. Det er dog ikke kun kulturelle normer der revideres. De sociale praksisser og systemer ændres i lyset af nye forhold. Giddens mener at intet kan retfærdiggøres med hensyn til traditioner og ydre instanser. Ægteskab kan ikke henvises til traditioner, måltider ligeså og uddannelsesvalg kalder på selvstændige refleksioner, der ikke kan henvise til tidligere traditioner. Det moderne samfund, er et samfund hvor viden skaber usikkerhed og tvivl og ikke entydighed og bevis. Som Giddens selv siger det: Pointen er ikke, at der ikke eksisterer nogen stabil social verden at skabe viden om, men derimod at viden om denne verden bidrager til dens ustabile og foranderlige karakter. (Gytz, side 198) Dette er i overensstemmelse med hvad Thomas Ziehe siger. Samfundet har ændret sig, så vi ikke længere står ved de samme faste traditioner. Livet har ændret sig fra hvert individ, så de står med en masse valg, der skal præge resten af deres liv. Giddens relationer I det moderne samfund, skelner Giddens imellem to typer af relationer. Giddens betragter begge typer for at være byggende på tillid og forpligtelser. Den ene er ansigt til ansigtrelationer. Denne relation bygger på tillid mellem mennesker, i en tilstedeværelse, hvor menneskerne er forpligtet overfor hinanden. Her bliver der skabt social integration, da mennesket i hverdagens rutiner, møder og agere sammen. (Madsen, 2005) Det er her vi mennesker agere med hinanden. Her er der ikke nogen forpligtelse overfor samfundet, men blandt menneskerne i samfundet. Vi har en tillid og forpligtelse overfor hinanden, at vi opfører os ordentligt og ikke bryder de skrevne og uskrevne normer, værdier og regler i samfundet. Den anden er de ansigtsløse relationer. Det er her hvor borgerne i samfundet, møder de abstrakte systemer (økonomi, trafik, produktion, forbrug, institutioner, professioner m.v.) Abstrakte systemer kan som eksempel også være ekspertsystemer. Disse ekspertsystemer opretholdes af at borgerne i samfundet, da de enten er afhængige af deres hjælp, eller har brug for deres viden. Dette kan være læger, sygeplejerske, lærer, pædagoger, advokater, osv. Tilliden til systemet pålidelighed og sikkerhed, er her helt afgørende. Denne relations kaldes for ansigtsløs, da borgerne har en tillid til at systemet er pålideligt altså at systemet giver sig 16

18 ud for at være den det er. Moderen afleverer sit barn i børnehaven, med tiltro til at børnehaven som system, passer på og sørger for barnet og at institutionen opfylder dens forpligtelser i form af lovgivningen. (Madsen, 2005) Dog er relationen til de abstrakte systemer, ikke helt ansigtsløs. Selve tilliden til systemet, bliver mødt i form af de repræsentanter der er i de forskellige systemer. Forældrene møder pædagogen og ikke daginstitutionssystemet, forældrene møder læreren og ikke skolesystemet, klienten møder sagsbehandleren og ikke det sociale service system osv. Adgangsporten til systemerne er altså i gennem systemernes repræsentanter. Tilliden til systemerne bliver derfor opbygget ved mødet af repræsentanterne. For at der bliver opbygget en vigtig tillid til systemet, er det vigtigt at borgerne møder repræsentanter, der har en stor ekspertise, der gør at deres handlinger er troværdige. Den professionelles optræden, ekspertise og troværdighed skal virke tillidsfuldt, for at professionernes viden opretholdes. Og for at borgerne har tillid til systemet. (Madsen, 2005) I et samfund, som det danske er vi alle afhængige af samfundet og dets servicer. Vi har en tillid til at samfundet gør sin del af arbejdet, for at oprette holde en ro og orden, der gør at samfundet kan leve videre. Vi har en tillid til at samfundet, er til for os og at det gør det bedste for os. Uden tilliden til samfundet, vil samfundet bryde sammen, da ingen ville betro og tro på samfundets service ydelser. Det er igennem systemets repræsentanter at tillid bliver opbygget. Repræsentanterne af systemet skal derfor være professionelle og opretholde en professionel optræden, ekspertise og troværdighed, for at borgerne i samfundet tror på samfundet og dets ydelser. Ekstensive og intensive relationer Ifølge Giddens bliver vores samfund præget af at den moderne tidsalder har to særlige udviklingstræk. Han mener at menneskets relationer bliver mere og mere ekstensive og på den anden side mere og mere intensive. Samfundsmæssige relationer bliver mere udstrakte, sådan at de dækker mere end de lokale og nationale niveauer. (Knudsen, 2004) Og på den anden side bliver de personlige relationer mere rene, sådan at de næsten kun har det formål at give nærhed og intimitet. (Knudsen, 2004) Når man snakker om at de samfundsmæssige relationer bliver mere ekstensive, så er det fordi at de moderne kommunikations midler gør at vi mennesker kan interaktioner over større 17

19 afstand. Moderne transport midler, gør at vi kan rejse rundt i den store verden, på næsten ingen tid. Kommunikation over nettet og telefoner, gør at vi kan snakke med andre mennesker over alt i verden, følge med i begivenheder og få informationer med det samme. Man kan sige at sammenhængen mellem tid og rum er ophævet. (Knudsen, 2004) Når vi indsamler informationer, viden, oplysninger osv. fra hele verden, vil vi automatisk spejle os i de ting vi ser. Vi danner os et billede af hvad andre mennesker gør og derved forstår vi vores egen situation. Når alle mennesker er i stand til at foretage disse spejlinger, af hvad andre mennesker gør i relation til deres egen situation, bliver resultatet, spejling på spejling, handling på handling og aktivitet på aktivitet. Man kan sige at vi træffer et valg og handler der ud fra. Derved bliver der skabt en generativ proces en stadig udvikling. Denne proces er en grundlæggende proces i det moderne samfundsmæssige relationer i mellem mennesker. (Knudsen, 2004) Fordelen ved den øgede interaktion, er at verden åbner sig. Den giver rig mulighed for oplevelser, udfordringer og materiel velstand. Ulempen er at interaktionen over store afstand, kræver flere og flere ressourcer og at udviklingen går så stærkt at vi har svært ved at følge med. Og det kan være svært at finde fælles normer, værdier og regler, for hvordan eventuelle konflikter, på det internationale niveau, kan løses. Så set fra de unge menneskers side, er der mange muligheder for en mere spændende og rig tilværelse, end tidligere generationer har haft mulighed for. Men samtidig er risikoen for problemer med ressourcer, miljøet og konflikter større, end de tidligere generationer. (Knudsen, 2004) Imens at de samfundsmæssige relationer mellem mennesker bliver mere og mere ekstensive, så bliver de personlige relationer mere og mere intensive. (Knudsen, 2004) I det moderne samfund, skaber det enkelte individ, selv sine personlige relationer. Det er derfor af afgørende betydning, at det moderne menneske kender sig selv og mestrer opbygningen af sin egen personlige tilværelse. Hvert individ må i den mangfoldighed der er, af mange forskellige mennesker, selv kunne vælge de mennesker, de vil knytte sig en tæt relation til. Relationer som ægteskab og venskab, bygger på frivillige valg og får derfor karakter af rene relationer. De har ikke afgørende karakter af social eller økonomisk art. De kan have af betydning, i form af fælles aktiviteter, uddannelse, arbejde m.v. Men er karakteriseret ved at have en værdi i sig selv. Værdien af rene relationer ligger mere i den 18

20 følelsesmæssige og nære kontakt. Det ligger i intensiteten, uden den, har relation ikke nogen værdi. (Knudsen, 2004) Som ung i en udsat position, har man som alle andre unge brug for venner. Men som beskrevet i rummelighedens dilemma, af Jørn Bjerre, så føler man sig loyal overfor andre ligestillede unge. (Bjerre, 2008) Der er altså en mulighed for de unge mennesker, at skabe sig en tilværelse på ens egne præmisser. De unge kan på længere sigt, selv bestemme, hvilke nære relationer de vil indgå i og på hvilke ideer og holdninger de vil udvikle dem. Dog indebærer denne mulighed, en midlertidig risiko, for at der udvikler sig flere forskellige ideer om hvordan de nære relationer skal være. Uden en fælles forståelse for fælles normer, værdier og regler (mere om dette på side 23), øges risikoen for modsætninger og konflikter. (Knudsen, 2004) I vores samfund, kan man interagere med mennesker over hele jorden. Via internettet og smartphones, som kan komme på internettet over alt, er vi hele tiden på. Vi kan sidde i den svenske ødemark og stadig følge med i hvad der sker hjemme i nabolaget. Vi kan blive påvirket af kulturen i andre lande, via de gængse medier. Vi ser og følger med i store internationale begivenheder, som VM i fodbold, Superbowl i USA, MTV Awards, Oscar uddeling osv. Vi spejler os i de kendte mennesker, de ting vi ser og de mennesker vi møder, enten via medierne, eller via de rejser vi foretager os. Førhen, var det en dyr fornøjelse at rejse ud i verden og se verdens kultur. I dag, kan stort set alle mennesker, købe sig en rejse og komme ud i verden. Adskillelsen af tid og rum, har gjort at vi mennesker bliver mere og mere påvirket af ikke kun samfundet omkring os, men også af de samfund, der er i andre dele af verdenen. Alle de informationer vi får, er med til at påvirke vores opfattelse af værdier, normer og regler. Vi bliver påvirket og får en mening om de ting vi ser og hører. Den kultur vi har i Danmark, er ikke længere kun påvirket af de danske normer og værdier. Vores landegrænser, har flyttet sig så vi ikke længere kun bliver påvirket af individerne i Danmark, men til at grænserne bliver opløftet af medierne, til at vi nu spejler os i alt det vi ser ude i verden. Dette er med til at der ikke er et fastgivent sæt spilleregler for hvordan man skal interagere i samfundet. Ved at man ser ud i verden og spejler sig i de ting man ser og oplever vil man tage de normer, værdier og regler man oplever og ser, med hjem til ens nære arenaer. 19

21 Så de mange sociale relationer, i det moderne samfund, er ikke knyttet til tilstedeværelse, men lige så meget til fravær. Før internettet og de nye smartphones kom frem, var interaktion altid forbundet med tilstedeværelse i samme tid og rum. De unge, skulle mødes ude i den virkelige verden, for at interagere med hinanden. Det var her man fik nære og tætte venner. Man oplevede og levede med dem, på godt og ondt. Det er min overbevisning, at med internet, smartphones, Facebook m.v. er det blevet nemmere at få nye, men knap så tætte og nære venner som før. Venner kan skiftes ud, hvis de ikke efterlever individernes personlige spille regler. Et skænderi, kan hurtigt blive til et tabt venskab. Hvorimod gamle dage, mødte man stadig vennen i nærmiljøet og man var derfor mere tvunget til at blive gode venner igen. Men de nære og tætte venner, som de unge har og som er fundet uden for de sociale medier, giver de unge nærhed og intimitet. Ved at de kan snakke og diskutere nogle af livets store spørgsmål, får de en fælles følelse af sammenhold. I det nære og intime fællesskab, kan de unge søge efter en definition af egen tilværelse. De får skabt et grundlag af personlig udvikling og en mestring af egen dagligdag. (Knudsen, 2004) Som ung i en udsat position, kan det være svært at få nære og tætte venner. Ofte vil man forsøge at få anerkendelse fra ens nær miljø. Men hvis man ikke får denne, vil man forsøge at finde den andre steder. ( Metner, 2012) Man kan finde den hos andre unge i udsatte positioner og derved yderlige fastholde ens position i en udsat position. Som Jørn Bjerre skriver i rummelighedens dilemma, så forholder man sig loyal overfor andre unge som står i samme position som en selv. Opsummering Nutidens unge i Danmark, befinder sig i et samfund, der er fyldt med muligheder og risici. Verden ligger åben for dem, men den kan også bryde sammen for dem. Når verden åbner sig for dem, kan de vælge at erobre den og tage den til sig. Men med denne åbning, følger der også en risiko for at verden virker for stor og de dermed ikke kan håndtere den. Det er det Thomas Ziehe også kommer frem til. Hvis de unge tager de nye instanser til sig, skal de kunne regulere dem, så de giver dem, nye former for adfærd. Den spejling der foregår, blandt de unge mennesker, deres beslutning, handlinger og resultater, stopper ikke ved lokalsamfundet eller de nationale grænser. Den rækker langt videre ud i verden. De unge mennesker skal kunne kende udviklingen i andre 20

22 lokalområder, nationer, og andre dele af verden. (Dette har Jørn Bjerre også beskrevet på side 22) De ændringer der sker i andre territorier, må føre til en erkendelse hos de unge, om at de selv må ændre sig. Hvis de andre unge er blevet stærkere, må de unge være klar til selv at tage de fornødne beslutninger om selv at blive stærkere, for at kunne følge med i udviklingen. (Knudsen, 2004) Mange af de inputs der kommer fra resten af verdenen, ser, hører og oplever de unge, enten på egen hånd eller ved at møde dem igennem de mange medier. De spejler sig i de ting de ser og derved skal de kunne forholde sig til de ting. Men de normer og værdier der hærger i Danmark, er ikke nødvendigvis de samme som dem de ser ude i verden. De skal derfor kunne forholde sig til de regler, normer og værdier vi har herhjemme og på samme tid de regler, normer og værdier der er ude i verden. Dette kan være en stor opgave for de unge, som på samme tid skal finde ud af hvem de er og hvor de skal hen med deres liv. Det moderne samfund Det samfund vi lever i, i dag, er ifølge sociologer et post moderne samfund. Vores samfund, er ikke et stort sammenhængende værdisystem, men et pluralistisk værdisamfund. Der er forskellige værdier der eksisterer sammen, uden at de nødvendigvis integrerer sig i hinanden. (Bjerre, 2008) Integrationen fra andre lande, er et eksempel herpå. Førhen, levede vi et samfund, hvor alt var dansk. Danske værdier, normer og regler som blev ført videre fra generation til generation. I forbindelse med at Danmark, modtager indvandrere fra hele verden, er vores samfund ikke bygget på de samme sten, som for 100 år siden. Vi skal hele tiden omstille os på at tilgodese, flere forskellige etniske kulturer, kulturelle traditioner, religioner, sociale baggrund, normer og værdier. (Bjerre, 2008) Derfor bør man diskutere hvilke værdier man har med at gøre, i nutidens kontekst da der er flere forskellige spørgsmål der rejses, når man forsøger at finde en overordnet værdimæssig struktur. Kan, skal eller bør alle aktører i samfundet, forholde sig til dette, eller burde der etableres en overordnet værdipluralistisk forståelse? (Bjerre, side 34) Ifølge Niklas Luhmann, er det moderne samfund kendetegnet ved at der ikke kun findes en udgave af samfundet, men derimod at samfundet besår af mange forskellige instanser, som operer uafhængigt af hinanden. De forskellige sociale systemer, der er perspektiver på samfundet økonomien, religionen, politikken, pædagogikken, m.v. operer ud fra hvert deres 21

23 system. Der er derfor ikke noget højere niveau, som ifølge Luhmann, kan kaldes for samfundet. (Bjerre, 2008) Der udfoldes derfor ikke nogen bestemt form for rationalitet. Der er ikke nødvendigvis nogen bestemt sammenhæng mellem det samfund som pædagogikken forholder sig til og så det som politikken forholder sig til. Det pædagogiske system definerer samfundet ud fra sin kode, ligeså gør politikken. Derfor er et forsøg på at definere en overordnet rationalitetsforståelse og værdimæssig ramme, nærmest umuligt. (Bjerre, 2008) Så ud fra globaliseringsprocessens perspektiv, står hver enkelt nation ikke som et isoleret land, der varetager sine egne forhold. Pga. udbygningen af de internationale relationer og den globale kommunikation, skal hver nation se sig selv som forbundne til en overnational territorialitet. Globale miljø problemer, anerkender heller ikke de grænser vi mennesker har sat. Derfor skal vi også forholde os til de lokale konflikter ude i verden, da de kan blive til et nationalt anliggende. Den nuværende migration, som ikke kun er immigration af mennesker, men også af normer, værdier og regler, skal ses som en samfundsmæssig udvikling, som også bliver kaldt afterritorialisering. Dette betyder at forhold som kommunikations og masse medierne, de globale markeder og store globale begivenheder, på en måde ophæver territoriets naturlige grænser, og giver andre former for identifikationsmuligheder, end de lokale geografiske. Som ung, er der utallige muligheder for at møde, snakke, identificere sig med andre unge og stjerner ude i verden. Derfor er det afgørende at små lokale områder, deltager i globaliserings store processer. Fordi dette kan betyde en modsatrettet og fornyet opmærksomhed på og konstruktion af national identitet. (Bjerre, 2008) Hvad er så min forståelse af samfundet og måden vi agere på? Da vi ikke længere har et fast tilhørsforhold og derfor selv må danne vores kommende liv, har jeg fundet ud af, at det er via interaktionen, imellem menneskerne i samfundet, at vi lærer at leve og agere i samfundet og derved få en forståelse for de normer, værdier og regler der er. Via den primære og sekundære socialisation, fra barn af, lærer vi vigtige grundelementer, for at kunne agere i vores samfund. Når vi vokser op, får vi inputs fra hele verden, der er med til at danne os. Vi skal kunne finde rundt, i alle disse informationer der er og derved finde ud af hvem er jeg? Problemet, som jeg ser det, er at der er så mange utallige informationer, at det kan være svært at finde et fælles værdigrundlag. Vi må derfor hele tiden, revidere og reflektere over de informationer vi får og følge med i samfunds udviklingen. Normer, værdier 22

24 og regler, som var gældende i går, kan i dag være forældet. Vores samfund er præget af alle de ting der sker ude i verden. 3 del. Pædagogens Rolle Når mennesker med forskellige sociale, kulturelle, religiøse m.v. baggrunde mødes, er det ikke sikkert at der findes en enighed i hvilke normer, værdier og regler der kan, skal og bør styre sameksistensen. Det pædagogiske arbejde bliver derfor at finde et neutralt sted, hvor man kan møde de unge mennesker, som ligestillede og finde en fælles forståelse for hvilke normer, værdier og regler der skal styre eksistensen i samfundet. Spørgsmålet er om disse diskussioner, pædagogen har med de unge, er isolerede diskussioner, eller om pædagogen agerer i forlængelse med en overordnet fastlagt værdimæssig given ramme? (Bjerre, 2008) Når vi som pædagoger, skal forsøge at hjælpe unge i udsatte positioner, med at efterleve samfundets spille regler, findes der så en overordnet ramme af disse forventninger mellem samfund og individ? Er der en fastlagt ramme for hvordan man står i køen i supermarkedet? Skal man være stille på biblioteket? Drikker man sig fuld og opfører sig mærkeligt, på offentlige steder? Samfundets formelle, uformelle og symbolske forventninger Det gamle Danmark, var kendetegnet ved at der var en relativ gennemgribende kulturel indforståethed imellem samfundets formelle, uformelle og symbolske forventninger. Det er på trods af forskellige livsformer, dialekter, sociale klasser og værdi typer, der ofte var i konflikt med hinanden. I det nye Danmark, hvor immigration af forskellige folkegrupper og opførelse af nye ungdomskulturer, har sat sit præg på globaliseringen, er der ikke længere enighed i hvilke indforståede forventninger der er imellem befolkningen og samfundet. (Bjerre, 2008) Jeg vil i det næste derfor kort beskrive de formelle, uformelle og symbolske forventninger. 23

25 De uformelle forventninger interaktion Samfundets uformelle forventninger er et niveau, som omfatter alle de forventninger der er i det direkte møde mellem mennesker. Eks. Hilser jeg på en, forventer jeg at han hilser igen. Hvis han ikke hilser igen, vil jeg måske ikke hilse på ham en anden gang. Der er altså tale om en uformel regulering af vores interaktion. Interaktionsniveauet består af forventninger som har udgangspunkt i de kulturelle indforståede heder, forskellige religiøse, etniske, moralske indstillinger og typer af viden. Man baserer sin indforståethed på at man kan leve sig ind i andres behov i en bestemt sammenhæng, ved at man bruger den viden, man har om andre og kan betjene den kulturelle tolkning man har af denne viden. (Bjerre, 2008) De formelle forventninger myndigheden Her kan man snakke om at hvis de uformelle forventninger ikke virker i samfundet, altså hvis der bliver brudt en lov, så træder de formelle forventninger i kraft, i form af myndighederne. Hvis manden som jeg før hilste på, stjal min taske, ville jeg i stedet for at handle i den uformelle interaktion, kontakte politiet, som den relevante myndighed. Politiets myndighed ville blive anerkendt af mig og de ville som repræsentant af samfundet, lave en politi sag. Som myndighedsperson repræsenterer man dette niveau af forventninger, som baserer sig på juridiske regler og en formel strukturering af den samfundsmæssige praksis. Forventningerne imellem borgerne på interaktionsniveauet kan mere eller mindre hænge sammen med de forventninger der eksisterer på myndighedsniveauet. Individerne i samfundet, vil forsøge at tilpasse sig samfundets regler i frygt for at blive straffet. Men de borgere som føler sig ekskluderet af samfundet, vil heller ikke følge samfundets normer og regler, i samme grad som dem der føler sig inkluderet. (Bjerre, 2008) De symbolske forventninger Interaktions og myndigheds niveauet, er de centrale forventningsstrukturer i samfundet. Dog beskriver de ikke, de abstrakte forventninger der ligger til grunde for at alle mennesker i Danmarks bør føle sig inkluderet og anerkendt. Hver enkelt borger i Danmark, bør kunne se sig selv, sin identitet, som en del af et inkluderet borgerskab i Danmark. Det der mangler på det symbolske niveau, er hvordan samfundshelheden repræsenterer sig selv for hvert individ. Samfundets interaktionsniveau bliver mere og mere pluralistisk; dvs. at der findes flere og flere forskellige syn på, hvordan man kan og skal leve som borger i det danske samfund, dette udfordrer ikke kun de enkelte borgere i Danmark, men også samfundets kulturelle niveau. De 24

26 professionelle myndighedspersoner, lovgivningen, politikken osv., deres legitimitet afhænger af samfundets fælles grundlag. Hvis der ikke foreligger en fælles forståelse af de kollektive fælles normer, værdier og regler, bliver myndighedspersonerne overladt til selv at afklare og diskutere samfundets interaktions og myndighedsforventninger. (Bjerre, 2008) Nu er spørgsmålet så om der er behov for et 3 niveau af samfundsmæssige forventninger? Man kan ud fra et postmoderne og værdipluralistisk position, hævde at det ville være mere demokratisk at lade forventningerne afstemme i det direkte møde menneskerne i mellem, på gaden. Men hvilke forventninger skal myndighedspersonerne så møde borgerne med? Myndighedspersoner har behov for at der bliver fastlagt nogle fælles forventninger, når de skal ud og arbejde i marken. Disse fælles forventninger er en nødvendighed, der skal laves ved en offentlig debat, af borgere og professionelle, for at hver enkelt myndigheds person ikke står alene med spørgsmålene om de fælles forventninger til borgene i samfundet. (Bjerre, 2008) Jørn Bjerre, har lavet denne model, som viser hvordan forventningerne er i samfundet. Samfundet på niveau 3, har en forventning til Danmarks befolkning om at de opfylder de skrevne og uskrevne, regler og normer der er i Danmark. Myndigheden på niveau 2, hvor pædagogerne befinder sig, skal hjælpe og sørge for at borgerne i Danmark, opfylder samfundets forventninger. På 1 niveau, altså på interaktivniveauet, befinder borgerne sig. Det er her afstemningen af forventninger, normer, værdier og regler udspiller sig. 3. niveau: Det symbolske niveau Offentlighedens forventninger og den symbolske repræsentation af samfundshelheden 2. niveau: Myndighedsniveauet Den professionelles forventninger og den direkte udøvelse af myndigheden 25

27 1. niveau: Interaktivniveauet Afstemning af forventninger igennem interaktionen Kilde: Bjerre, side 47 Jørn Bjerre er kommet frem til at der ikke foreligger en overordnet afstemning af forventninger til borgerne imellem, i vores samfund. Når der ikke foreligger et fast sæt af spille regler, bliver det op til os pædagoger at finde disse regler i det pædagogiske felt. Vi må bruge vores sunde fornuft, til at kunne agere i vores arbejde. I mit interview med socialrådgiveren Anja, fra ungdomskonsulenterne sagde hun: Det er mere den der sundefornuft. (bilag 2) til spørgsmålet om, om de havde lavet en fælles værdi grundlag af samfundets normer, værdier og regler. KRAP Når man som pædagog, møder de unge mennesker i udsatte positioner og skal hjælpe dem videre i tilværelsen, til et bedre liv, ser jeg KRAP som et godt pædagogisk arbejdsredskab. KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret, og Anerkende Pædagogik. Krap er udviklet af Lene Metner og Peter Storgård, som begge er psykologer og som driver psykologcenteret i Viborg. De har udviklet KRAP, ud fra ideer, principper, teorier og metoder, som de selv har oplevet virker i praksis. Med KRAP har de forsøgt at skabe en forening af teorier og erfaringer, der kan bruges som en platform for socialpædagogisk praksis. Det der kendetegner KRAP, er at det tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker, ved at have en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer, samt ved at lægge vægt på det positive, altså på det der virker. Udover dette har de en konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø. (Metner, 2012) 26

28 At undersøge brugeren Et af de ting der bliver vægtet højest i KRAP, er at man som pædagog ikke skal tro man ved hvad ens brugere tænker og føler og at man derfor ved hvad der er bedst for dem. Man skal via dialog, få en forståelse for brugerens tankegang og det han/hun forstår. Det er vigtigt at man får undersøgt den andens virkelighed, fremfor at man tror at man ved bedre. Ved at være imødekommende og åben over for brugerenes oplevelsesverden, giver det en lyst til at brugeren vil forandre. (Metner, 2012) Et syn på ressourcer Anerkendelse og ressourcer er byggesten som KRAP er udviklet ud fra. Ved at tage udgangspunkt i det der virker og udvikle derudfra, bevarer brugerne lysten til forandring og udvikling. Hvis man derimod tager udgangspunkt i det der ikke virker, er det svært at kunne bevare brugernes lyst til udvikling og forandring. Ved at de hele tiden får at vide, hvad der er forkert ved dem og hvad de gør forkert, vil de ikke have en stor gejst til forandring. De er allerede blevet stemplet. Man kan sige at forandringsprocessen er død allerede inden den er gået i gang. Det betyder dog ikke at man i KRAP ikke, er bevidst om de uheldige mestringsstrategier, brugeren kan have. Men ved i stedet at vejlede, guide og give feed-forward, anser man dette som den mest hensigtsmæssige måde at hjælpe andre mennesker på. Ved at være retningsanvisende, fremfor fordømmende og kritiserende, kan man i samspil med brugeren, hjælpe dem med at udvikle sig. (Metner, 2012) Når man hænger sig i de problemer, uhensigtsmæssige mestringsstrategier, m.v. brugerne har, kan man komme til at blive irriteret over brugeren. Man skælder ud, over de ting brugeren gør forkert eller slet ikke gør. Og derved skælder endnu mere ud. Brugeren, som fortsat bliver skældt ud, får i mindre og mindre grad, lyst til at samarbejde. Den onde cirkel, kan udvikle sig til at brugeren er uden for pædagogisk rækkevide og bliver dermed opgivet af samfundet. Ved at man ser på de ting der virker, fremfor dem der ikke gør, giver man ikke kun sig selv, men også brugeren lyst til at forandring og udvikling. Man hjælper hinanden, ved at finde frem til de ting, brugeren er god til og på det der virker på brugeren. (Metner, 2012) 27

29 Den kognitive del af KRAP Kognitiv kan oversættes til tænkning/erkendelse. I kognitiv behandling arbejder man ud fra de muligheder der kan belyses, tales om og hvordan man kan justere det enkelte menneskes tankegang. Når man arbejder med menneskers kognitive tankegang, er det for at hjælpe brugerens psykiske måde, altså det de tænker i bestemte situationer, på. Dette kunne være i følelsesmæssige sammenhænge. (Metner, 2012) Står man med sin bruger på et punkt og kigger ud over horisonten, ser vi to forskellige horisonter. Brugeren ser landskabet, ud fra det der ligger i hans/hendes habitus. Jeg som pædagog, ser (måske) noget helt andet. Jeg kan ikke vide hvad min bruger ser, da jeg ikke kender brugerens habitus. Sammen skal vi finde ud af hvad vi ser, når vi kigger på livets landskab. Man arbejder med udgangspunkt i hvad brugeren oplever, føler, tænker og handler, i et samspil med et grundlæggende respekt for brugerens særlige måde at være menneske på og hvad brugerens har med i bagagen. Dvs. at alle mennesker tolker sine oplevelser og tænker videre ud fra disse fortolkninger. Disse tolkninger kan bestemme det enkelte menneskes følelser og adfærd og derved også menneskets trivsel. Så hvis man ønsker at møde og forstå ens bruger bedre, er den kognitive indfaldsvinkel væsentlig. (Metner, 2012) Når man arbejder kognitivt, retter man sig derhen hvor vores tanker og følelser fortæller os vi skal hen. Tanker og følelser er det der giver os retning på kompasset. Registrering af processen For at finde ud af om ens pædagogiske overvejelser lykkes, bruger man i KRAP registrering. Man forsøger at registrere når noget lykkes for ens bruger, mestring af modgang, negative og positive følelser m.v. Hvis der ikke bliver registreret nogen positiv udvikling, må ens didaktik revideres og der må handles anderledes. Når man står sammen med sin bruger og ser ud over landskabet, kan man som nævnt tidligere, ikke se hvad han/hun ser. Man kan stille sig ved siden af brugeren og forsøge at se tingene fra hans/hendes perspektiv. Men selvom man ikke kan se hvad der ligger bag træerne, er ikke ens betydning med at brugeren ikke ved hvad der er bagved træerne. Ved at pædagog/bruger har forskellige syn og perspektiver på tingene, skal pædagogen kunne rumme at have et dobbeltperspektiv. At kunne sætte sig ind i brugerens perspektiv, er en måde hvorpå 28

30 man kan indleve sig i brugeren og derved se, høre og føle hvordan det er at være brugeren med de livserfaringer brugeren nu har. (Metner, 2012) Konstruktivisme I den kognitive del af KRAP, betegner man konstruktivisme som en grundidé, at vi mennesker ikke kun opfatter og erkender vores verden som den er, men at vi inde i os selv danner vores egne forestillinger, modeller og antagelser. Man kan sige at vi mennesker konstruerer vores egne versioner af den ydre virkelighed. Selv om vi mennesker danner vores egne fortolkninger af virkeligheden, er vi ofte enige med andre mennesker om nogle hovedtræk. Sproget er bl.a. noget vi er fælles om. Sproget hjælper os med at give nogle forståelsesrammer omkring den virkelighed vi snakker om. (Metner, 2012) Når man taler om hvordan man hver især, ser og fortolker verdenen, fra hvert vores perspektiv og de individuelle forudsætninger vi har til livet, kan man afstemme forventninger og en forståelse for den virkelighed man befinder sig i. Så når man taler om ens syn på virkeligheden, tilpasser vi os andre menneskers opfattelser og dermed kan vi leve i harmoni med hinanden, trods de forskellige forskelligheder. (Metner, 2012) Den anerkendende og validerende del af KRAP Anerkendelse At blive anerkendt, har stor betydning for os mennesker. Uden anderkendelse kan man føle sig alene og ubrugelig for resten af samfundet. Ved at blive set, som den man er, af andre mennesker og blive taget alvorligt som menneske, og blive mødt som ligeværdig af andre mennesker og at opleve at man er ok som den man er, har stor betydning for ens oplevelse af at være til. Vi søger og ønsker anerkendelse fra alle de mennesker vi møder gennem hele livet. Men for at vi kan modtage den anerkendelse, skal der være flere kriterier der er opfyldt. Anerkendelsen skal være givet, uden bagtanker. Der må ikke følge krav i kølvandet på anerkendelse. Og den skal gives uden bagtanker. (Metner, 2012) Når man først har fået oprigtigt anerkendelse, er det noget der virkelig kan mærkes ved os mennesker. Anerkendelse giver os stor selvfølelse og giver os et godt fundament for at vi kan udvikle et stabilt selvværd. Det at blive anerkendt, er et af de mest basale behov, vi mennesker 29

31 har. Fordi vi har så stor behov for anerkendelse, vil vi mennesker gå så langt, at hvis vi ikke får den opfyldt i vores nære kredse, til at finde den i andre, mindre gode tilhørsforhold. (Som skrevet tidligere, har de unge et tilhørsforhold til den gruppe, de har sympati for, side 19) Kan vi ikke få anerkendelse i vores nære kredse, vil lede og lede indtil vi finder individer eller grupper som vil os. De individer eller grupper, har måske også oplevet den manglende anerkendelse, og man bliver derfor en gruppe som de andre ikke vil lege med. (Metner, 2012 side 22) Anerkendelse er altså et vigtigt basis i hvert menneske. Man kan se anerkendelse som et livsvigtigt fundament, ligesom et fundament i et hus. Uden et solidt fundament, vil resten af huset være skrøbeligt og der skal ikke meget til for at det vil vælte. Livskvalitet Faglig og forandrings kompetence Social kompetence Selvfølelse Anerkendelse Kilde: Metner, side 23 Hvis man ser på overstående model, er anerkendelse et vigtigt fundament, der giver individet selvfølelse og vigtige kompetencer til at kunne agere i samfundet og derved opnår livskvalitet. 30