EBELTOFT BYMIDTE. Ansøgning til kulturar vskommune 2015 KULTUR ARVEN SOM POTENTIALE I TR ANSFORMATIONEN EBELTOFT

Transkript

1 1 EBELTOFT Udviklingsplan for Ebeltoft by & havn Indledning Ansøgning til kulturar vskommune 2015 KULTUR ARVEN SOM POTENTIALE I TR ANSFORMATIONEN AF EBELTOFT BYMIDTE

2 Ansøgning - Kulturarvskommuneprojekt III Kulturarven som potentiale i transformationen af Ebeltoft Bymidte. Med nærværende ansøgning søger Syddjurs Kommune om at blive kulturarvskommune Som projektområde har Syddjurs Kommune valgt at fokusere på den gamle købstad Ebeltoft. Problemstilling Den gamle søkøbstad Ebeltoft er Djurslands centrale turistby placeret midt i Nationalpark Mols Bjerge og kendetegnet ved sin lange havnefront og midtbyens smalle, brostensbelagte gader og bindingsværkshuse. Byen rummer en unik kulturarv med særlige kulturmiljøer og en særdeles høj koncentration af bevaringsværdige bygninger. Men Ebeltoft står også over for en række udfordringer, som kræver en gentænkning af bymidtens rolle og nye strategier for at bruge kulturarvens potentiale i udviklingen. Nye samfundstendenser, et stagneret befolkningstal, et generelt udfordret handelsliv, et funktionstømt havneområde samt nye krav til byrum og byliv gør, at Ebeltoft må se på sig selv som by; der må søges nye veje til omstilling og udvikling af bymidten. Her spiller den unikke kulturarv en afgørende rolle. Udfordringen er blot, hvorledes man aktiverer den! Syddjurs Kommune oplever nemlig i lighed med en række øvrige kommuner en række udfordringer og dilemmaer, når kulturarven skal aktiveres som ressource. Den centrale problemstilling i projektet er derfor: Hvordan kan kulturarvens potentiale i byens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger bidrage til den nødvendige omstilling af bymidten? For at besvare denne problemstilling arbejder projektet med følgende spørgsmål: Hvorledes kan byens kulturmiljøer i bymidten og havnen revitaliseres ved at der skabes nye forbindelser fysiske såvel som formidlingsmæssige? Hvorledes kan de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer tilføres nye funktioner og dermed aktiveres som en levende del af bymiljøet? Hvorledes kan der skabes en incitamentstruktur og forståelse for kulturarven, således at ejerne af bevaringsværdige bygninger bedst muligt animeres til vedligeholde kulturarven og samtidig sikres muligheder for det moderne liv? Politisk forankring I Ebeltoft spiller kulturarven en helt central rolle som katalysator for omstilling af bymidten. En omstilling, der skal stå på skuldrene af den markante kulturarv og mere præcist kulturmiljøerne omkring handelsgaden Adelgade og den i dag delvist funktionstømte havnefront.

3 Der eksisterer allerede i dag en bevidsthed om denne kulturarv, hvilket blandt andet er udtrykt i den eksisterende og omfattende kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i kommunen. En kortlægning, der blandt andet kan findes i kommuneatlasset for den tidligere Ebeltoft Kommune og i den bevarende lokalplan for Ebeltoft Midtby, og som ligger til grund for Syddjurs Kommunes bevaringsstrategi fra Ligeledes har Syddjurs Kommune i samarbejde med Realdania af Dansk Bygningsarv maj 2015 fået udarbejdet en Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn, der også hviler på kulturarvens potentiale for udviklingen af Ebeltoft. Der er med andre ord i Syddjurs Kommune en høj grad af bevidsthed om kulturarven og dens betydning for byudvikling og turisme. Med denne ansøgning har Syddjurs Kommune beskrevet et ambitiøst projekt fra kommunens side. Når vi mener, at det trods dette er realistisk at gennemføre projektet i sit fulde omfang, skyldes det den stærke opmærksomhed på og de mange igangværende initiativer omfattende kulturarven i Syddjurs Kommune, hvor vi vil sikre synergi og samklang med nærværende projekt: Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn: Omstilling af bymidten er i særlig grad forankret i den netop vedtagne Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn (bilag 1), der udmøntes over de kommende år. Udviklingsplanen har netop den stærke kulturarv som det bærende element, der skal aktiveres i omstillingen af Ebeltoft som bosætningsby og ikke mindst som turismeby. Bevaringsstrategi for Syddjurs Kommune: Endvidere vil projektet blive understøttet af den i 2014 vedtagne Bevaringsstrategi for Syddjurs Kommune med de tilknyttede handleplaner for 2015 og 16 herunder det pågående arbejde med videre registrering og særligt formidling af kulturmiljøerne i Nationalpark Mols Bjerge, hvor Ebeltoft er hovedstaden. Turismestrategier: Kulturarven og kulturmiljøerne spiller allerede i dag en betydelig rolle i markedsføringen og formidlingen af Syddjurs Kommune som en af landets førende turismekommuner. Her kan blot nævnes Ebeltofts autentiske købstadsmiljø, Nationalpark Mols Bjerges mange herregårdsmiljøer, Kalø Slotsruin og Egil Fischers revitaliserede ferieby, der er centrale i fortællingen om Syddjurs Kommune som feriested. Projektet vil i tæt samarbejde med turismeudviklingsselskabet Destination Djursland sikre, at kulturarvens potentiale i turismeudviklingen i og omkring Ebeltoft integreres i de kommende turismestrategier. Opmærksomheden på kulturarven er, som det fremgår af ovennævnte, således særdeles stærk i Syddjurs Kommune og udmøntet i en lang række af indsatser og initiativer, der kan og skal understøtte nærværende projekt. Dertil kommer, at vi i projektet vil udnytte erfaringerne fra det kommunale netværkssamarbejde under Bygningskultur 2015, hvor Syddjurs Kommune har deltaget aktivt og blandt andet i 2014 huset kuffertudstillingen Side 2 af 15

4 Steder med sjæl, der blev kombineret med en lokal fotokonkurrence og afsluttende debatarrangement med ejere, borgere, politikere og foreninger. Projektet skal, som det fremgår ovenfor, således indgå i sammenhæng med en række øvrige projekter, der alle har kulturarven som et prioriteret kommunalt omdrejningspunkt. Og netop denne samklang med allerede politisk forankrede og igangsatte projekter, vil i meget høj grad understøtte projektet om Syddjurs Kommune som kulturarvskommune og dermed sikre dets realisering. Formål Projektets hovedformål og overordnede tema er at bruge kulturarvens potentiale til at transformere Ebeltoft bymidte til en moderne søkøbstad. Projektet bidrager til et omdannelsesprojekt, der i samklang med en række parallelle indsatser skal sikre en revitalisering af Ebeltoft bymidte i kraft af skabelsen af fornyede fysiske og formidlingsmæssige forbindelser, nye funktioner i bymidtens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger samt en styrket kulturarv. Projektet har følgende delmål, der afspejles i delprojekterne. Projektet Syddjurs som kulturarvskommune skal: / Skabe nye fysiske og formidlingsmæssige forbindelser mellem bymidten og havnen i Ebeltoft. / Skabe nye funktioner i bymidtens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. / Styrke og sikre vedligeholdelsen, brugen og udviklingen af bymidtens bevaringsværdige bygninger. Side 3 af 15

5 Figur: Diagram fra Udviklingsplanen for Ebeltoft By og Havn, Udviklingsplanen for Ebeltoft By og Havn peger på en styrkelse af forbindelserne mellem de byrum, der er i særlig grad er bærere af byens historie og identitet, og på en transformation af disse byrum, som tager udgangspunkt i kulturmiljøet i og omkring de udvalgte nedslag. Forventede effekter Overordnet vil resultatet af dette projekt være et transformationsprojekt, der i samklang med en række parallelle indsatser sikrer en revitalisering af bymidten i Ebeltoft i kraft af skabelsen af fornyede fysiske og formidlingsmæssige sammenhænge mellem bymidtens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Følgende effekter forventes af projektet: / Konkrete fysiske løft af funktionstømte by- og gårdrum, etablering af fysiske forbindelseslinjer og fortællinger i form af skilte, vejvisere, kortmateriale og byvandringer, der synliggør og formidler byens kulturarv. / Flere af de bevaringsværdige bygninger og byrum er tilført nye funktioner og aktiviteter, der kan bidrage til skabelsen af mere liv. Der er konkret igangsat arbejdet med etableringen af en såkaldt pop-up -butik for kreative iværksættere og virksomheder, der skal blive et eksempelprojekt for etablering af nye funktioner i Adelgades tomme, bevaringsværdige butiksbygninger. Ligeledes er et større omdannelsesprojekt for den gamle maltfabrik i Ebeltofts bymidte i gang, hvor dette funktionstømte industriminde blandt andet vil blive tilført nye funktioner som bibliotek, museum, kulturhus og erhverv. I udviklingen af havneområdet planlægges Side 4 af 15

6 etableringen af en folkepark med tilknyttede aktivitetsmuligheder på et i dag funktionstømt havneområde, hvilket skal tilføre funktioner og oplevelser, skabe nye forbindelser og markere startskuddet til udviklingen af havnen i sammenhæng med bymidten. / På den mere immaterielle side vil projektet i afsøgningen mellem beskyttelse og benyttelse af kulturarven og de bevaringsværdige bygninger derudover bidrage til udviklingen af et bredere bevaringsbegreb, der vil være anvendelig i mange kommuners arbejde med sikring af kulturarven gennem blandt andet bevarende lokalplaner. Det er forventningen, at eksempelværdien af dette arbejde vil være særdeles høj, og det samles i inspirationskataloget, der også vil indeholde konkrete anbefalinger for en incitamentstruktur, der skal animere ejerne af bevaringsværdige bygninger til at vedligeholde kulturarven - herunder anbefalinger for implementeringen af tegne-hjælp. / Endelig vil resultatet af projektet være et etableret, lokalt netværk bestående af lokale interesseorganisationer og institutioner, inkl. Bevaringsrådet, Nationalpark Mols Bjerge, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, ejere af bevaringsværdige bygninger, grundejerforeninger, handelstandsforeningen m.fl., der har som formål at gøre kulturarven til en lokalt forankret folkesag. Det samme netværk vil endvidere have en rådgivende funktion i forhold til ejere af bevaringsværdige bygninger og byrum, der ønsker at modernisere og transformere disse. Ovennævnte resultater vil alle indgå i det samlede digitale inspirationskatalog for andre kommuner, hvor resultater og anbefalinger formidles. Side 5 af 15

7 Figur: Illustration fra Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn, Illustrationen viser forslag til tværgående forbindelseslinjer, som kan styrke sammenhængen mellem bymidten og havnefronten, hvor der i dag kun er få forbindelser, der desuden fremstår svage og uformidlede. De tværgående forbindelser vil kunne skabe et bedre flow mellem byens kulturmiljøer samt eksisterende og nye byrum, funktioner og steder. Side 6 af 15

8 Projektets opbygning og aktiviteter Projektets hovedmål er at bruge kulturarven som et potentiale i forhold til at transformere bymidten i Ebeltoft til en moderne søkøbstad. For at opnå dette hovedmål gennemføres tre sideløbende delprojekter, der hver har en række aktiviteter. Der er i hvert delprojekt særligt fokus på at etablere lokale netværk, der kan bidrage til at løse delprojektet. Projektets opbygning fremgår af nedenstående model: Syddjurs Kommune vil dels tage initiativ til at danne et netværk bestående af lokale interesseorganisationer og institutioner som Bevaringsforeningen, Nationalpark Mols Bjerge, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, m.fl., der får til opgave at sætte kulturarven yderligere på dagsordenen og gøre den til en folkesag i Ebeltoft. Dels vil Syddjurs Kommune samle og dele den eksisterende viden, sætte et særligt fokus på restaurering og bygningsforbedring, udveksle viden og erfaring, samt skabe mulighed for samarbejder og give ejere af bevaringsværdige bygninger et forum at henvende sig til. Ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger vil være vigtige samarbejdspartnere, særligt i forhold til at skabe kontakt til ejere, der kan formidle den viden, de selv har oparbejdet gennem istandsættelse af deres egen ejendom og som vil rådgive og bistå andre ejere. Side 7 af 15

9 Projektets tre delprojekter har følgende indhold og aktiviteter: Delprojekt I: Nye forbindelser mellem bymidte og havn I takt med funktionstømningen af havneområdet er den naturlige sammenhæng mellem købstadens bymidte og kulturmiljøet omkring havnen forsvundet. Syddjurs Kommune ønsker sammen med Museum Østjylland at genskabe forbindelsen mellem den samlede bymidtes kulturmiljøer og dermed lade disse komme til sin fulde ret også i en sammenhæng. Herunder ønsker vi i særlig grad sammenhæng mellem købstadens handelsgade og havnen, hvor den tidligere funktionsmæssige tilknytning er forsvundet, og disse to bymidtemiljøer derfor i dag ikke hænger sammen på samme indlysende måde som tidligere. Det historiske og autentiske kulturmiljø omkring fiskerihavnen opleves blandt andet unaturligt afsondret fra bymidten, og lukningen og nedrivningen af et tidligere slagteri har efterladt et tomrum midt på havnen med ubenyttede arealer. Dermed er en tidligere naturlig overgang mellem den tætte by og havnearealerne ikke tilstede. Med udgangspunkt i havnens oprindelige kulturhistorie ønsker Syddjurs Kommune med etableringen af en folkepark med tilhørende havnebad at transformere dette tomrum til en ny anvendelse i overensstemmelse med den nutidige mere rekreative brug af havnearealerne. Dermed fastholdes en afgørende del af kulturarven som et offentligt rum samtidig med, at områdets attraktion forøges, og der med udgangspunkt i kulturarven tilføres nyt liv i de tomme kulturmiljøer og skabes nye aktiviteter i området for fritidsbrug og rekreative aktiviteter. Ligeledes vil kommunen med etableringen af en havnepromenade skabe øget sammenhæng mellem og tilgængelighed og nyt liv til de eksisterende kulturmiljøer på havnen i form af blandt andet den autentiske fiskerihavn, Trafikhavnen og Skudehavnen. Aktiviteter i delprojekt I: / Identificering og undersøgelse af forbindelser: Som en videreudvikling af anbefalingerne i Udviklingsplan for Ebeltoft By og Havn vil projektet igangsætte nærmere analyser af de foreslåede forbindelser, der skal identificere og beskrive potentialer og udfordringer for hvert nedslagspunkt. Fokus er på at kortlægge, hvor kulturarven kan bruges som vejviser mellem byens kulturmiljøer, både konkret i form af bygninger, strukturer og byrum, men også i form af fortællinger, oplevelser og nye funktioner. Aktiviteterne inkluderer fysisk kortlægning, workshops med netværket og midlertidige indgreb i byrummet. Undersøgelsen ønskes udført i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, der har særligt fokus på potentialer i Side 8 af 15

10 kulturmiljøer, evt. som en opgave for studerende. Resultaterne skal danne baggrund for en arkitektkonkurrence. / Arkitektkonkurrence for havnen og forbindelser til handelsgaden: For at bygge videre på udviklingsplanens og bevaringsstrategiens anbefalinger afholdes som en del af projektet en arkitektkonkurrence, der skal belyse de fysiske muligheder på havnen, og hvorledes den kan bindes sammen med byens handelsgade. Konkurrencen planlægges til afvikling i 2016 og skal have fokus på at udvikle principper for, hvordan kulturmiljøet på havnen udvikles i samspil med bymidten, så der skabes nye funktioner, oplevelser, forbindelser og allerede igangsatte initiativer og attraktioner bindes sammen. / Turismenetværk: Der er i delprojektet særligt fokus på at skabe netværk og inddrage aktører i forbindelse med turisme i og omkring Ebeltoft, der skal have en særlig rolle i udviklingen af nye forbindelser mellem havn og bymidte. Netværket aktiveres gennem workshops, byvandringer og events på udvalgte steder, der bidrager til identificering og beskrivelse af forbindelser og grundlaget for arkitektkonkurrencen. Delprojekt II: Nye funktioner i bevaringsværdige ejendomme Den centrale handelsgade i bymidten, Adelgade, med dens mange bevaringsværdige og fredede bygninger samt forskelligartede større og mindre by- og gårdrum udpeges som projektområde i nærværende projekt. Her er flere specialbutikker lukket som følge af de større dagligvarebutikker i periferien af bymidten, ligesom byrummene i dag i mindre grad animerer til ophold. Samtidig betrædes der dog nye veje i disse år, der skal skabe nyt liv i såvel bygninger som byrummene i Ebeltoft. Således er eksempelvis et større funktionstømt industribyggeri - Den Ny Maltfabrik - undervejs med at blive omdannet til nye erhvervslejemål for kreative erhverv, ligesom det vil indeholde et nyt og fusioneret bibliotek og museum, der vil blive et nyt ankerpunkt i Ebeltoft midtby. Ligeledes er det historiske Tinghuset overfor det ikoniske gamle rådhus på torvet i Ebeltoft i dag omdannet til kunstgalleri og udstillingsbygning drevet af Ebeltoft Kunstforening. En stor del af havneområdet er ligeledes tømt for funktion og opleves unaturligt afsondret fra bymidten grundet de tomme og ubenyttede arealer, der ellers skulle danne overgang mellem den tætte by og havnearealerne. Med etableringen af den ovenfor nævnte folkepark ønsker Syddjurs Kommune at øge områdets muligheder for beboelse og rekreative oplevelser. Side 9 af 15

11 Med dette projekt ønsker Syddjurs Kommune at afsøge nye veje for at putte yderligere og nye funktioner ind i de bevaringsværdige bygninger og byrum, både i handelsgaden og i forbindelserne mellem kulturmiljøerne. Aktiviteter i delprojekt II: / Analyse af bygningsmasse ift. potentiale: Der gennemføres en kortlægning af funktionstømte butikker, byrum og kulturmiljøer, der skal danne overblik over deres fysiske, økonomiske og sociale potentialer. Arbejdet udføres i en netværkstilgang, hvor både lokale virksomheder, bevaringsfaglighed og lokale brugere inddrages i at kortlægge og analysere. Aktiviteterne inkluderer kortlægning, byvandringer og midlertidige indgreb i byrummet. / Udviklingsforløb med lokale aktører: Med udgangspunkt i analysen planlægges et udviklingsforløb, hvor resultater og erfaringer bringes i spil i konkret udvikling af nye tilgange til at skabe nye funktioner i bygninger og byrum. Aktiviteterne inkluderer workshops, events på stedet og midlertidige installationer, der skal skabe grundlaget for mere blivende aktiviteter. Fokus er på at skabe nyt indhold og skabe nye incitamentsstrukturer for at udvikle nye funktioner i bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. / Virksomhedsnetværk: Der er i delprojektet særligt fokus på at skabe netværk og inddrage virksomheds- og erhvervsaktører i og omkring Ebeltoft, der skal have en særlig rolle i udviklingen af nye funktioner. Netværket skabes og aktiveres konkret i en række workshops og events, der kortlægger og udvikler nye funktioner, der kan bidrage til omstillingen af by og havn. Delprojekt III: Styrke bevaringsværdige bygninger Smukke, istandsatte bevaringsværdige bygninger bidrager til, at værdien af et helt byområde eller kvarter øges, ligesom de byrum, der udgør livet mellem husene har betydning for kvaliteten og for værdien af de omkringliggende bygninger. Ved siden af de funktionstømte byrum er de enkeltstående bevaringsværdige bygninger de afgørende brikker for en revitalisering af bymidterne ved brug af kulturarven. Spørgsmålet er her, hvorledes der kan arbejdes med bevaring, beskyttelse og benyttelse, således at de bevaringsværdige bygninger kommer til at indgå i et moderne bysamfund, der modsvarer de forventninger mennesker har til et godt liv i byen? Ebeltoft Bymidte rummer en stor koncentration af bevaringsværdige bygninger, der set i en sammenhæng bidrager til et bevaringsværdigt kulturmiljø. Bygninger med eksempelvis en middelbevaringsværdi rummer dog ikke nødvendigvis altid en værdi i sig selv, men Side 10 af 15

12 mere en værdi i kraft af den sammenhæng, det gadeforløb, den facaderække mm., som bygningen indgår i. Bygninger med en middelbevaringsværdi er samtidig i større fare for at miste deres værdi for ejeren, da de typisk er i dårligere stand end bygninger med en høj bevaringsværdi, hvor de arkitektoniske og bevaringsværdige kvaliteter er tydeligere, og hvor ejeren ofte i højere grad har blik for bygningens værdi som arkitektur og derfor også værdsætter og vedligeholder bygningen stilhistorisk korrekt. Bygninger med en middelbevaringsværdi kan derfor ofte så længe værdien for helheden og sammenhængen respekteres som bygninger bedre tåle større omforandringer, tilbygninger eller bygningsmæssige ændringer, der ikke ændrer ved bygningens hovedform eller placering, hvis bebyggelsesstruktur og historiske vejforløb er afgørende for helheden. Kulturarven bevares bedst, hvis den bruges, og bevaringsværdige bygninger bevares bedst, hvis de kan modsvare kravene til en moderne og tidsvarende bolig - at bygninger kan efterisoleres, at sanitære forhold er tilstrækkeligt gode, at boligen er funktionel og har en størrelse, der modsvarer nutidens krav. Af hensyn til en fortsat attraktiv bygningsmasse i midten af Ebeltoft ønsker Syddjurs Kommune derfor at udvikle et bredere bevaringsbegreb end det, der har ligget til grund for den bevarende lokalplan for Ebeltoft midtby og for en lang række af landets øvrige bevarende lokalplaner. Kommunens, områdets, byens, institutionernes og ikke mindst ejerens blik for de bærende bevaringsværdier er afgørende for sikringen af de bevaringsværdige bygninger og byrum. Ejerens blik skærpes gennem stolthed over kulturarven og i særlig grad gennem viden og kendskab til historien, byggeskik og de håndværksmæssige traditioner. Gode og erfarne håndværkere er her afgørende for ejerens muligheder for at selv at sikre sin bygning. Gode rådgivere er ligeledes vigtige for at sikre bygningskulturen og den bygningskulturelle arv. Aktiviteter i delprojekt III: / Etablering af lokalt videns- og erfaringsnetværk: Fra starten af delprojektet fokuseres der på at etablere og facilitere et netværk af dels lokale organisationer og fagpersoner, inkl. Bevaringsforeningen, Museum Østjylland, museumsforeningen, rådgivere, håndværkere, ingeniører og arkitekter, producenter, dels ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger. Formålet er at samle og dele den eksisterende viden, sætte et særligt fokus på restaurering og bygningsforbedring, udveksle viden og erfaring, samt skabe mulighed for samarbejder og give ejere af bevaringsværdige bygninger et forum at henvende sig til. / Udvikling af bredere bevaringsbegreb: For at aktivere netværket og udvikle en bredere tilgang og forståelse af arbejdet med bevaring planlægges en række aktiviteter, der bringer netværkets deltagere sammen og udveksler viden. Det kan være i form af foredrag, workshops, fyraftensmøder, mini-kurser, byvandringer el- Side 11 af 15

13 ler kulturarvs-dage, hvor der skabes en festivaltilgang til arbejdet. Alle aktiviteter og arrangementer udvikles og udføres i samarbejde med lokale aktører, der tager ejerskab til indholdet. Der samles løbende op på diskussioner, der skal bidrage til at skabe et bredere og fælles bevaringsbegreb og tilgang i Ebeltoft. / Etablering af rådgivningstjeneste for bygningsejere: Som en aktivitet i netværket etableres en rådgivningstjeneste, der har karakter af tegnehjælp eller faglig sparring i konkrete tilfælde. Det er tanken, at kommune og museum faciliterer og støtter ordningen, men at rådgivning og lokal hjælp ydes af deltagere i netværket fra borger til borger. Tjenesten etableres i løbet af 2017 med erfaringer fra delprojekt I og II, og udvikles med henblik på at være et blivende tilbud til ejere af bevaringsværdige bygninger i kommunen. Side 12 af 15

14 Organisation af projektet: Projektets organisation fremgår af nedenstående model: Syddjurs Kommune deltager både som projektejer, daglig projektleder og med konkrete faglige opgaver i delprojekterne. Der nedsættes en styregruppe for projektet, der skal udvikle og følge projektets forløb og koordinere mellem delprojekterne. Følgende aktører indgår i styregruppen: / Museum: Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Museum Østjylland, der har fokus på den store omfattende kulturarv i Syddjurs Kommune og besidder både megen af den nødvendige viden og muligheden for sammen med øvrige partnere at gøre denne viden tilgængelig. / Lokale råd: Derudover ønskes projekt gennemført i tæt samarbejde med Ebeltoft distriktsråd og det nystiftede Bevaringsråd for Syddjurs Kommune, der alle kan bidrage med faglig og strategisk sparring på kulturarvens potentialer. / Konsulent: Som konsulent på opgaven er valgt Dansk Bygningsarv A/S, der i kraft af de seneste års samarbejde med Syddjurs Kommune har stor fortrolighed med Ebeltoft, dens kulturarv og potentialer. Konsulenten deltager i den overord- Side 13 af 15

15 nede projektudvikling i styregruppen, men har særligt ansvar for projektudviklingen i de tre delprojekter. / Turisme-, erhvervs- og handelstandsforening: Projektet vil i tæt samarbejde med lokale og regionale aktører indenfor turisme og erhverv sikre, at kulturarvens potentiale i turisme- og erhvervsudvikling styrkes, og at aktørerne inddrages i styringen og planlægningen af delprojekter. / Uddannelsesinstitutioner: Som en særlig repræsentant for uddannelses- og forskningsområdet inviteres Arkitektskolen Aarhus til dels at deltage i styregruppens arbejde, dels til at få en specifik rolle i et eller flere af delprojekternes fysiske aktiviteter. Tidsplan Projektet forløber fra oktober 2015 til 2018 efter nedenstående tidsplan: Delprojekt I: Nye forbindelser Identificering og undersøgelse af forbindelser Arkitektkonkurrence for havnen Turismenetværk Delprojekt II: Nye funktioner Analyse af bygningsmasse ift. potentiale Udviklingsforløb med lokale aktører Virksomhedsnetværk Delprojekt III: Styrke bevaringsværdige bygninger Etablering af lokalt videns- og erfaringsnetværk Udvikling af bredere bevaringsbegreb Etablering af rådgivningstjeneste for bygningsejere Side 14 af 15

16 Budget Kulturstyrelsen og Realdania ansøges om kr , hvoraf der betales 17,5 % i fondsafgift, hvilket giver kr. til ekstern konsulentbistand. Projektets samlede budget er kr. ifølge nedenstående budget: Kommunal finansiering Tilskud fra KUS og RD Omkostninger I alt kr. Delprojekt I: Nye forbindelser Identificering og undersøgelse af forbindelser Arkitektkonkurrence for havnen Turismenetværk Delprojekt II: Nye funktioner Analyse af bygningsmasse ift. potentiale Udviklingsforløb med lokale aktører Virksomhedsnetværk Delprojekt III: Styrke bevaringsværdige bygninger Etablering af lokalt videns- og erfaringsnetværk Udvikling af bredere bevaringsbegreb Etablering af rådgivningstjeneste for bygningsejere Overordnet projektledelse Publicering af inspirationskatalog I alt ekskl. moms Den kommunale medfinansiering vil bestå i midler, der afsættes indenfor de mange igangværende indsatser herunder i særlig grad udmøntningen af Udviklingsplanen for Ebeltoft Havn og By, implementeringen af Bevaringsstrategien for Syddjurs Kommune samt byfornyelsesmidler, der i henhold til byrådets vedtagne strategi prioriterer bygningsforbedring af bevaringsværdige bygninger. Med venlig hilsen Poul Møller Direktør Syddjurs Kommune Udvikling Lundbergsvej Ebeltoft Tlf.: syddjurs@syddjurs.dk Side 15 af 15