DET DIGITALE TEKSTLANDSKAB

Transkript

1 DET DIGITALE TEKSTLANDSKAB - LÆSNING UDEN FASTE KOORDINATER Rikke Christoffersen Denning 28. september 2017

2 PROGRAM Digitale tekster i skolen hvad kræver de af læseren? Digitale tekster hvilken læsedidaktik? KNASTER et bud på strategier

3 DET DIGITALE TEKST- OG LÆRINGSLANDSKAB

4 NYE GENRER OG (NYE) LÆSEKOMPETENCER?

5 DE MANGE KILDER Hvad var årsagen til krigen 1864?

6 DE UTROVÆRDIGE KILDER

7 TAKSONOMISKE NIVEAUER I KRITISK LÆSNING AF NETTEKSTER Niveau På dette niveau kan eleverne: 6 Perspektivere tekstens virkelighedskonstruktion 5 Vurder tekstens troværdighed 4 Analysere multimodaliteten Det spørgsmål eleverne skal besvare? Hvordan belyses dette billede af andre kilder? I hvilken grad er der overensstemmelse mellem afsender, tekstens budskab og den måde, budskabet formidles på? Hvordan udnyttes samspillet mellem tekstens repræsentationsformer og tekstens budskab/holdning? 3 Identificere budskabet Hvilket overordnet budskab/holdning udtrykker teksten? 2 Identificere afsender Hvem er tekstens reelle afsender? 1 Afkode og forstå tegn (skrift såvel som andre repræsentationsformer) på skærm Hvad oplyser teksten om? Rasmus Fink Lorentzen: Viden om læsning, nr. 16

8 DET DIGITALE SPROG ER ET MULTIMODALT SPROG - MOSAIKKER OG SAMSPIL AF UDTRYKSFORMER MED HVER DERES MENINGSPOTENTIALE Skrift Tale Video Animation Definere, argumentere, fortælle, forklare, vejlede Engagere, fortælle, argumentere, vejlede Demonstrere, fortælle, forklare, vejlede Demonstrere processer, animere fænomener Billede Musik, lydeffekt Tegning, kort Model, diagram Dokumentere, illustrere, stemningsskabe, overbliksskabe Stemningsskabe, situere forforståelse Anskueliggøre, vejlede, demonstrere Procesbeskrive, årsags-virkningsanalysere, klassificere, strukturere

9 MULTIMODAL AFFORDANS Fælles for repræsentationsformerne er, at de kan og gør forskellige ting. De har forskellige fordele og forskellige begrænsninger. Vi siger, at repræsentationsformerne har forskellig affordans Gissel, 2013

10 RELATIONER MELLEM ORD OG BILLEDE UDDYBELSE Specificering Billedet gør verbalteksten mere specifik (illustration). Verbalteksten går billedet mere specifikt (forankring) Forklaring Verbalteksten forklarer billedet (eller omvendt) UDVIDELSE Lighed Verbaltekstens indhold ligner billedets Supplement Kontrast Billedets indhold lægger yderligere informationer til verbalteksten (eller omvendt) Verbaltekstens indhold står i kontrast til billedets

11 AT UDDYBE

12 AT UDVIDE

13 ELEVER ER IKKE DIGITALT INDFØDTE! De digitale muligheder Hurtig og fleksibel adgang til kilder Multimodal og interaktiv formidling af information Tilgængelighed støtte elever med læse- og skriveproblemer Skabe differentierede veje i læringslandskabet Eksperimentere med nye læringsformer De digitale udfordringer Finde og vurdere relevante kilder Navigere og fokusere i det digitale tekstrum uden distraktion Forstå digitale værktøjer og hvad de kan bruges til Lost in space ineffektiv multitasking Forstå de nye læringsformer og lære at læse for at lære

14 DIGITAL LÆSEDIDAKTIK I EN KONTEKST Selvom nutidens børn bliver født ind i den digitale kultur, omgivet af digitale tekster, bliver de ikke gode til at læse digitale tekster af sig selv. Klasserummets undervisning i læsning af digitale tekster, undervisning i fagenes opgaver og undervisning i læringsmæssige metoder for at styrke elevernes omgang med tekster, opgaver og læringssituationer er derfor helt central for udviklingen af læsekompetencer, der også favner de digitale tekster. Denne undervisningsopgave kan læsedidaktikken bidrage til at kvalificere. Digital læsedidaktik, s. 11 Uddannelsespolitik Ny praksis nye læremidler Lærerprofessionalisme

15 BUD PÅ (DIGITALE) LÆSEDIDAKTIKKER Kognitiv læsedidaktik Udvikle læsestrategier til forståelse af tekster Situeret læsedidaktik Udvikle læringsmetoder til at håndtere skolens læringssituationer Genrepædagogisk læsedidaktik Udvikle repertoirer til at læse og skrive fagenes genrer

16 Kolding/ Ålykkeskolen/ 7. a. LANDSKABET

17 UDFORDRINGER VED DIGITAL LÆSNING Lærerens perspektiv At stilladsere den enkeltes læring, når eleverne bevæger sig på hver sin sti At holde eleverne på sporet At få eleverne til at arbejde i dybden med læseforståelsen og bearbejdningen af stoffet Elevens perspektiv Kvalificerede søgekriterier, vurdering af aktualitet, kritisk stillingtagen til informationer Manglende forforståelse, læseforståelse og begrebsafklaring Afledningsrisiko

18 AT FINDE VEJ GPS Søg og find Kort Overblik, guide - statisk Kompas Korrigere, vurdere, reflektere - dynamisk

19 STRATEGI

20 LÆSETEORI Michael A. K. Halliday Sprog som et betydningssystem Interpersonel funktion (kommunikere med andre) Ideationel funktion (om noget/verden) Tekstuelle funktion (i en særlig tekstform) Ivar Bråten Forståelsesstrategier Elaboreringsstrategi Metakognitiv strategi Gunther Kress Multimodalitet

21 K: kommunikationssituationen (afsender- og modtagerforhold) N: navigation (struktur og læserute) A: anvendelse (teksttype og indhold) S: sammenspil mellem modaliteter (affordances) T: tekst (fagord og særlige begreber) E: elaborering (arbejde med forståelsen) R: refleksion (metakognition)

22

23 K - FOR KOMMUNIKATION Med hensyn til børnene og de unges vurdering af internettets troværdighed, har godt fire femtedele af børnene og de unge angivet, at de altid eller ofte stoler på det, de bruger fra internettet til lektier, og 60 % har angivet, at de sjældent eller aldrig ser efter, hvem der har skrevet det, de bruger til lektier, fra internettet. Rattleff & Tønnesen 2008: 8

24 N - FOR NAVIGATION Som læsere af en digital tekst kan vi ikke på samme måde definere teksten som en afgrænset fysisk helhed. Samtidig kan det være vanskeligt at navigere effektivt i den digitale tekst. Den digitale læser er nødt til at scrolle frem og tilbage i teksten. Mangen 2013

25 A - FOR ANVENDELSE Tekstens udformning, dvs. den måde informationerne er struktureret på i teksten, vil være bestemt af den situation, teksten skal anvendes i, og det formål, den skal opfylde. Vores kendskab til forskellige teksttyper har betydning for, hvor hurtigt og effektivt vi kan identificere de informationer vi har brug for i teksten. Arnbak 2009: 41

26 S - FOR SAMMENHÆNG Det er vigtigt for elevernes digitale dannelse, at de dele af virkeligheden, det enkelte fag beskæftiger sig med, repræsenteres gennem mange modaliteter i samspil med hinanden (Elf 2012). Sørensen og Levinson 2014

27 T - FOR TEKST (OG FAGORD) Ordforråd og viden om verden er afgørende for, at læseren kan gendanne forestillingsindholdet i en tekst. Hvis nøgleord i teksten er fremmede eller helt ukendte, bliver teksten uforståelig og dermed uvedkommende. Elbro 2014: 123

28 E - FOR ELABORERING Elaboreringsstrategier blir benyttet for å gjøre teksten mer meningsfull ved at den nye informasjonen bearbeides, utdypes, utbroderes, berikes eller foredles i lys av den kunnskapen leseren har fra før. Bråten 2007

29 R - FOR REFLEKSION Metakognitiv teori understreger vigtigheden af særlige typer af mentalt arbejde under læseprocessen for at sikre en nøjagtig forståelse og forståelsesaflæsningserfaringer. Tracey og Morrow 2012

30 IMPLEMENTERING Hvad er søge- og læseformålet?

31 KNASTER ELEVARK Spot på K kommunikationssituationen Hvad kan jeg kigge efter i teksten? Læse- og søgeformål: Hvad søger jeg viden om? Hvad læser jeg efter? Hvorfor læser jeg? Og så til teksten: Kan jeg se, hvem afsender er? Kan jeg se, hvornår teksten er udgivet/uploadet? Hvad kan jeg spørge mig selv om? Er indholdet relevant for mit formål hvad søger jeg præcist efter? Ved jeg, hvem afsenderen er? Kan jeg have tillid til afsenderen (tjek fx hvilke links der er, hvem samarbejdes der med, hvilke kvalifikationer har afsenderen?)? Ved jeg, hvad afsenders intentioner er/hvad afsender gerne vil opnå? Er den viden jeg finder aktuel og opdateret?

32 KNASTER ELEVARK S sammenspil mellem modaliteter Hvilke modaliteter gøres der brug af fx ord, billede, grafer, tabeller, lyd? Andre visuelle kendetegn fx fremhævning, forskel i skriftstørrelse, farver? Hvilke informationer giver de forskellige elementer mig, hvilke viden får jeg fx af en graf eller en oversigt? Hvilken viden giver illustrationerne mig? Hvilken viden giver billedteksten mig? Hvilken viden giver farverne mig? Osv. Hvordan hænger de forskellige dele på siden sammen fx tekst og billede?

33 MODELLERING AF N-STRATEGIEN GENNEM LÆRINGSVIDEO

34 IMPLEMENTERING OG KNASTER At sige og at gøre Eleverne siger ét, men gør noget andet At vide Hvad er endemålet? At kunne Egen strategi, så man bliver inden for NUZO (fx at springe svære dele over)

35 HVAD ER MÅLET? Produkt (GPS-læring) At skrive en wikiartikel Om litteratur Om billedkunst Proces (KOMPAS-læring) At vælge portaler At vælge søgemaskine At vælge søgeord At vurdere afsender At vurdere indhold At afkode tekst At afkode andre modaliteter og deres samspil At forstå det læste At vurdere det læste At forholde sig reflekterende til alt det ovenfor VALG OG BRUG AF STRATEGIER

36 HVAD ER VÆSENTLIGT FOR NETOP DENNE LÆRINGSSITUATION? K: kommunikationssituationen (afsender- og modtagerforhold) N: navigation (struktur og læserute) A: anvendelse (teksttype og indhold) S: sammenspil mellem modaliteter (affordances) T: tekst (fagord og særlige begreber) E: elaborering (arbejde med forståelsen) R: refleksion (metakognition)

37 Lærerens introduktion af strategier Hvad er en strategi og hvorfor netop denne/disse? Præsentation af strategibrug Vi viser hvordan Lærerens modellering af strategierne Vis mig hvordan Parvis brug af strategierne Vi kan Fælles brug af strategierne Vi prøver hvordan

38 VI VISER HVORDAN Præsentation på klassen/grupper synkron præsentation, respons Præsentation ved hjælp af skærmoptagelser med indtaling asynkron præsentation, respons mulighed for at bruge optagelsen som egen repetition, digital logbog Brug fx screencast-o-matic, som findes på Skoletube

39 KNASTER OG FÆLLES MÅL Kompetenceområder Læsning Kompetencemål Eleven kan styre og regulere sin egen læseproces og dikskutere teksters betydning i deres kontekst. Find tekst Forberedelse af læsning Læsning Forståelse Sammenfatning Sammenhæng

40 KNASTER OG PRØVEFORMER I DANSK

41 HVOR SKAL VI HEN OG HVORDAN FINDER VI VEJ? Produkt (GPS-læring) At skabe et produkt Proces (KOMPAS-læring) At bruge læse- og læringsstrategier

42 KNASTEFRI LÆSNING?

43

44 LÆSEUNDERVISNINGENS METODER 5 BUD Formidling Læsekurser: KNASTER, Tretrinsmodellen som element i kritisk læsning Indhold Metoder i læseundervisningen Stilladsering Guides og modeller: KNASTER, Læseguides for digitale læremidler, Multimodalisering af tekster Lærer Dialogiske metoder Tema i opgaver og øvelser, KNASTER Vi viser hvordan Elev

45 Rikke Christoffersen Denning TAK