Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet,

Transkript

1 Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet,

2 Den digitale skole hvad er det? Tavlerne er digitaliserede, skriveredskaberne, bøgerne pædagogikken? At holde skole. It-didaktiske designs. Processer. It som et pædagogiske værktøj. Men it og digitaliseringen betyder også at vi må eksponere centrale kompetencer som læsning og skrivning og se disse i lyset af det, man kalder digital dannelse. Digitale medier skaber nye måder at lære på men også nye omgangsformer, tekster og kommunikationer som skal læres og lære at læses.

3 It i skolen. Undersøgelse og erfaringer. EVA. 2009: Ekspertgruppen vurderer at det er vigtigt at skolerne ikke lukker sig om sig selv, men er åbne over for det omgivende samfund, herunder internettet. Ekspertgruppen anbefaler at skolerne ikke begrænser elevernes adgang til internettet, men at skolerne i stedet arbejder målrettet med at sikre at alle elever har de nødvendige kompetencer i kildekritik og god opførsel på internettet. KILDEKRITIK

4 Flere af eleverne, lærerne og skolernes ledelse fremhæver desuden at internettet giver adgang til flere beskrivelser af og forklaringer på et givent tema eller begreb og dermed flere indgangsvinkler. De oplever at dette fremmer forståelsen. En elev fortæller at han finder hjælp på internettet hvis han ikke forstår lærerens forklaring. Her har han fundet temaet eller begrebet forklaret på flere måder både tekstligt og billedligt, hvilket han mener har været en stor hjælp MULTIMODAL LÆSNING

5 Børn/unges adgang til digitale medier hjemme 10-16årige 97 % har adgang til computer hjemme 58 % har egen computer 96 % har adgang til internet hjemme

6 35% søger efter websider til hjemarbejde til skolen 30% søger efter websider til egne interesser 54% chatter 71% spiller onlinespil 31% søger efter billeder 57% hører musik 37% ser film/video 35% downloader musik/film/billeder/spil 26% går på skolens elev-intra

7 Når du søger på internettet til lektier, ser du så efter, hvem der har skrevet det, du bruger? Altid 14% Ofte 24% Sjældent 29% Aldrig 29%

8 Stoler du på det, du bruger fra internettet til lektier? Altid 19% Ofte 58% Sjældent 9% Aldrig 8%

9 Faghæfte 48. It- og mediekompetencer i folkeskolen Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver itbrugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle itomverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden.

10 Informationssøgning og samling: Det er derfor vigtigt, at eleverne får kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information. Eleverne skal således lære at o identificere deres behov for information o finde frem til hjælpemidler til informationssøgning o benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk o undersøge og vurdere information kildekritisk o sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål o citere og referere korrekt fra forskellige kilder.

11 Informationssøgning og samling handler også om at læse en række nye tekster/ teksttyper Hvad kendetegner digitale tekster - web-eller skærmtekster? Digitale tekster er meget mere end web-tekster (sms osv.), men her fokuseres på web- eller skærm-tekster. Webteksterne er karakteriseret ved at være: o Multimodale o Hypertekstuelle o Interaktive

12 Multimodalitet En modalitet defineres af Gunther Kress som værende a culturally and socially fashioned ressource for representation and communication (Kress :45). De fleste læremidler er sammensat af forskellige modaliteter fx kombinerer de fleste didaktiske læremidler skreven tekst med illustrationer (fotografier, grafiske modeller, malerier eller lign.). Når forskellige udtryksmåder eller modaliteter sættes sammen taler vi om multimodale tekster.* Hvordan forholder de forskellige repræsentationsformers modaliteter sig til hinanden? Udnyttes de forskellige modaliteters styrker? (modal affordans) Brugen af multimodalitet kan hjælpe læseren til at forstå den skrevne tekst, invitere læseren til at reflektere over den skrevne tekst, søge at interessere og motivere læseren for stoffet ved fx at bruge illustrationer. (* OBS begrebsbrug: repræsentationsformer modalitet - multimodalitet)

13 Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010

14 Hansen, Thomas Illum. Viden om læsning, nr. 7, marts 2010

15 Tekstens læsesti nye læsestrategier: reading as interpretation er den læsemåde, der er passende i forhold til den traditionelle skrevne tekst. Den fortæller verden. Læseren har ro til at koncentrere sig om den skrevne tekst. ( lineær læsning ) reading as design er en læsemåde, hvor det er i selve læseakten at læseren selv trækker de karakteristiske ting ud af teksten og skaber orden i tekstens elementer. Denne læsemåde er passende i forhold til billeder og multimodale tekster. Teksten viser verden. (Kress:50)

16 Hypertekstuelle og interaktive Når man taler om internettet vedrører hypertekstuelle træk det, at de forskellige informationsenheder er koblet sammen på forskellig vis og at læseren må foretage en aktiv handling (interagere) ved at klikke videre på et link, et objekt et billede, en sætning, et ord for at komme videre i læsningen. Læseren sidder ikke med hele teksten foran sig og det betyder at det kan være svært at danne sig et overblik over hvor man er henne (ikke mindst hvordan man er havnet der, hvor man er nu).

17 Søgning: o identificere deres behov for information o finde frem til hjælpemidler til informationssøgning o benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk Søgning er meget mere end viden om søgemaskiner og trunkeringer! Artikel der introducerer til informationssøgning på www: informationsformidling.html EMU om informationssøgning og kildekritik: Herunder: Bibliotekernes netguide:

18 Søgning er læsning (Bundsgaard): Først må man orientere sig på skærmen: Centrallæsning Periferilæsning Lineær læsning Opmærksomheden rettes mod midten af skærmen Opmærksomheden rettes mod skærmens periferi En tekstblok læses lineært Surfesøge: fra det konkrete til det abstrakte eller fra det konkrete til det abstrakte: Jeg har et konkret spørgsmål hvilke kategorier er det en del af? Jeg ser en abstrakt kategori er mit konkrete spørgsmål en del af det? Læsning af den nære kontekst

19 Fuldtekstsøgning: Fx Google-søgninger (handler også om de rette søgeord, trunkeringer osv., men også om): o læsning af en potentiel tekst! Hvad kunne jeg forestille mig hvilke ord mon optræder i den tekst jeg leder efter som ikke optræder i alt for mange tekster. Hvad kendetegner en fagtekst? Før-læsnings-strategier. VØL, mind-map, ordkendskabskort o fragmentlæsning: hvert søgeresultat består af en titel, et eller flere uddrag af teksten og nogle oplysninger om teksten. Fragmentlæsning er også læsning af en potentiel tekst men her har man nu et tekststykke at gå ud fra. o Når man klikker sig videre og ind på en hjemmeside: overblikslæse. Hvilken hjemmeside er der tale om? Opbygning, hvad udstråler hjemmesiden? Genre? o Vælger man at give denne side en chance, skal man i gang med fokuslæsning af de steder, der handler om det, som jeg søgte efter. o Kritisk læsning se vurdering af tekster.

20 . Søgning er læsning : 1. Læse en potentiel tekst og udvælge nøgleord 2. Vurdere om man har ramt rigtigt ved at se på antal hits og kigge overfladisk på fragmenterne (fragmentoverblikslæsning) 3. Vurdere de enkelte hits for om der er noget brugbart (fragmentlæse) 4. Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse) 5. Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen (kritisk læsning) (Bundsgaard: Søgning er læsning)

21 Kommunikationskritisk kompetence: - opdelingen inspireret af Meyrowitz (1998) og Frechette (2002) bearbejdet af Bundsgaard (2009): o Indholdsanalytisk dimension (traditionelle danskfaglige analyser - metafor, modalitet, deixis) o Modalitetsanalytisk dimension analyse af de ikke-sproglige modaliteter (billeder, layout, musik, grafik) hvordan disse er med til at skabe teksten o Den platformsanalytiske dimension (tv, radio, internet, bog osv.) o Institutionsanalytiske dimension hvem (hvilken person eller institution) står bag meddelelsen. Hvem har initieret, produceret, afsendt hhv. distribueret meddelelsen? Producentens interesser, forudsætninger, mål. [det interessante er at med internetplatformen kan det lade sig gøre at skabe et indtryk af at der står en hel bevægelse eller en større organisation bag]

22 Læseren kan identificere de enkelte ord i teksten Læseren kender betydningen af nøgleord Læseren kan aktivere relevante indre forestillingsbilleder af tekstens emne, som informationer fra teksten kan hænges op på Læseren kan drage følgeslutninger på basis af denne viden (indre forestillingsbilleder) Læseren har en velfungerende arbejdshukommelse Læseren kan udnytte sin viden om teksttyper til at vælge en effektiv læsestrategi til løsning af læseopgaven Her kunne måske tilføjes -? Læseren kan udnytte potentialet i multimodale udtryksformer Læseren kan planlægge sin læsesti hensigtsmæssigt Læseren er bevidst om sit formål med at læse teksten og kan styre og regulere sin læsning efter dette formål

23 Fra læsning til læsning + forståelse af multimedier, søgning og navigation Fra skrivning til skrivning + multimedie skaber og udgiver

24

25 Læs videre: Arnbak, Elisabeth Faglig læsning fra læseproces til læreproces. København. Gyldendal Bråten, Ivar (red.) (2007): Læseforståelse. Klim se særligt»forståelse af digitale tekster nye udfordringer«bundsgaard, Jeppe m.fl. Kompetencer i dansk. Gyldendal Carlsen, Dorthe »Baglæns og på høje hæle om faglig læsning i fremmedsprogsfagene«in Sproglæreren. Duusgaard, Hanne Hjerrild og Ulla Stagsted. Faglig læsning på nettet. Eksamensopgave It-vejlederuddannelsen (emu.dk) Erstad, Ola. Educating the Digital Generation. Nordic Journal of Digital Literacy, vol5, 2010 Fælles Mål It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48 Gynther, Karsten (red.). Didaktik 2.0. Læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk Forlag Illum Hansen, Thomas»Læremiddelanalyse multimodalitet som analysekategori«og Anne Løvland»Multimodalitet og multimodale tekster«alle i Viden om læsning 7, Nationalt Videncenter for Læsning (2010) It i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver Kühn, Lisbeth: IT og læsning Mangen, Anne (red.). Lesning på skjerm Lesecenteret Stavanger. Mulvad, Ruth »Faglig læsning på fremmedsprog«in: PS Praktisk Sprog. Nr. 3 Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnessen, red. (2009): At læse i alle fag. Klim se særligt»sammensatte fagtekster en multimodal udfordring?«af Anne Løvland Nyboe, Lotte. Digital dannelse. Børns og unges mediebrug og læring inden for og uden for institutionerne. Frydenlund Ontes, Hildegunn. Hvor interaktive er de interaktive tekstene? Høgskolen i Vestfold Rattleff, P Børn og unges brug af internettet i fritiden. Medierådet for Børn og Unge/DPU