Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Transkript

1 Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

2 Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn: Hvad er globaliseringen? Drivende faktorer: Hvad skaber globalisering? Konsekvenser: Hvem vinder og hvem taber? Hvordan bør den økonomiske politik reagere på globaliseringen?

3 Hvorfor så stor fokus på globaliseringen? Virksomheder: Under pres for at reducere omkostninger Arbejdstagere: Følelse af utryghed i ansættelsesforhold Samfundet: Velfærdsstaten truet?

4 Hvad er globaliseringen? Globalisering = øget økonomisk integration og gensidig afhængighed mellem verdens lande Globaliseringen er en gradvis proces og er ikke et nyt fænomen

5 Nogle igangsættende faktorer Teknologiske fremskridt: Transport Kommunikation Information Politiske beslutninger: Internationale Afvikling af handelsbarrierer Liberalisering af kapitalbevægelser Harmonisering af regler Nationale Dereguleringer Privatiseringer

6 Globalisering i højt gear: Eksemplet Kina? Gennemsnitlig vækst i BNP på ca. 9% om året siden starten af 80 erne. De seneste år har Kina stået for ca. 1/3 af den samlede globale vækst? Gennemsnitlig årlig importvækst : 17%? Importens andel af BNP steget fra 15% i 1990 til 30% i 2003? Den gennemsnitlige toldsats på industrivarer faldt fra 55% i 1982 til 9% i 2005? De udenlandsk ejede virksomheders andel af eksporten er steget fra 1% i 1985 til ca. 50% i 2003

7 Et enestående kinesisk mirakel?? Nej, vi har set det før: De fire asiatiske tigre (Taiwan, Sydkorea, Hong Kong og Singapore) har haft en gennemsnitlig vækst over 6% i de sidste 30 år. Alle disse lande satsede på udvikling gennem deltagelse i den internationale arbejdsdeling? Japan et ældre eksempel? I det hele taget er vækst gennem globalisering ikke et nyt fænomen

8 Varehandel i pct. af BNP 10,0 8,0 8,8 4,1 3,4 6,1 5,6 USA EU* Tyskl UK Sve Jpn DK. 15,9 27,3 23,6 5,1 24, ,9 29,8 21,2 12,5 30, ,8 14,5 15,3 18,8 8,8 26, ,3 16,5 16,5 19,7 8,3 23, ,6 21,6 20,3 25,0 11,8 26, ,6 24,0 20,6 23,5 8,4 24, ,7 28,0 21,9 33,9 9,3 29,0 2000

9 Er der da intet nyt i den aktuelle Jo, på nogle punkter: globaliseringsbølge?? Omfanget af internationale kapitalbevægelser er større end nogensinde før? En del af produktionen indenfor eksisterende virksomheder flyttes ud (outsourcing, opsplitning af værdikæden ). Det er mere tydeligt, at udlandet tager vore arbejdspladser? Også serviceydelser bliver i stigende grad udsat for international konkurrence og outsourcing Men: Outsourcing er blot en ny form for international handel

10 Importeret forbrug af branchens egne varer, fremstillingserhverv Pct. 9 8 I forhold til produktionsværdi I forhold til forbrug i produktionen

11 Varehandel i pct. af værditilvækst i vareproducerende erhverv DK 47,4 66,2 60,2 65,9 90,0 85,9 106 Jpn 10,2 23,9 15,3 15,7 25,8 18,9 21,2 Sve 42,5 37,5 39,7 48,8 72,9 73,1 110 UK 61,5 76,3 33,8 40,7 52,6 62,8 71,9 Tyskl 22,7 29,2 24,6 31,1 48,5 57,8 82,2 USA 14,3 13,2 9,6 13,7 30,9 35,8 34,5

12 Hvordan påvirkes vi af globaliseringen? Spørgsmål og svar

13 Globaliseringen gør os rigere? Ja, i gennemsnit helt sikkert som følge af? Mere effektiv udnyttelse af ressourcer? Skærpet konkurrence? Nemmere overførsel af teknisk og ledelsesmæssig know-how? Bredere vareudbud og billigere varer? Eksempel: Realprisen på beklædning og skotøj faldet med ca. 30% i USA og Europa i de sidste ti år bl.a. som følge af Kinas indtrængen på verdensmarkedet. Import fra Kina har i 2003 sparet danskerne for 13 mia. kr. (i forhold til import fra OECD-lande)

14 Danske virksomheder investerer mere i udlandet end udenlandske virksomheder investerer i Danmark? Nej, der er nogenlunde balance mellem de udgående og de indgående direkte investeringer i Danmark, og sådan har det været i mange år

15 Alle arbejdspladser flytter til udlandet? (sidste mand lukker og slukker)? Helt klart nej! I de senere år er ca arbejdspladser flyttet til udlandet om året, men? Ca arbejdspladser nedlægges hvert år (som følge af bl.a. ændrede afsætningsvilkår, ny teknologi m.m.)? Ca nye arbejdspladser oprettes hvert år

16 Vismændenes analyse af outsourcing Analyser på individniveau viser, at niveauet for outsourcing i fremstillingserhverv påvirker lønnen negativt og øger sandsynligheden for jobskift eller for at blive ramt af ledighed. Mersandsynligheden for at afslutte jobforløb kan omregnes til, at 5,8 pct. af alle jobnedlæggelser sker som følge af outsourcing. Dette svarer til knap job årligt i industrien.

17 Det er de kortuddannedes arbejdspladser, der forsvinder? Det er der en klar tendens til, men Analyser på brancheniveau viser ingen tydelig sammenhæng mellem outsourcing og opgradering af arbejdsstyrken. Sandsynlig årsag: Outsourcing og indførelse af ny teknologi er alternative måder at nedbringe omkostningerne på Pointe: De ufaglærte og kortuddannede presses både af den teknologiske udvikling og af globaliseringen

18 Case studie: Globaliseringens virkning for den danske tekstilindustri Siden 1973 er beskæftigelsen faldet med (80%), men De tidligere ansatte har ikke været mere arbejdsløse end andre grupper Generelt: Arbejdsløsheden blandt de kortuddannede er ikke steget, selvom efterspørgslen efter dem er faldet. Årsag: Udbuddet af kortuddannet arbejdskraft er faldet i takt med efterspørgslen som følge af det stigende uddannelsesniveau

19 Lønvariable for højtuddannede i forhold til ufaglærte samt faglærte Lønsumsandel Gns. relativ timeløn Frem stil. Fin., forr. I alt Frem stil. Fin., forr. I alt ,18 0,32 0,23 1,46 1,44 1, ,22 0,41 0,30 1,44 1,49 1,46

20 Er Danmark med sit høje lønniveau særligt sårbar overfor globaliseringen? Potentielt ja, fordi? Det høje danske lønniveau forudsætter en høj produktivitet og dermed et højt uddannelsesniveau, men? Danmark mister terræn i uddannelseskapløbet (blandt de årige har DK i dag en lavere andel med videregående uddannelse end OECD-gennemsnittet), og? DK har tilsyneladende problemer med kvaliteten af grundskolen

21 Globalisering og højere uddannelse: Kan den sociale kontrakt holde? DK: Verdens mest generøse SU + gratis uddannelse kombineret med verdens (næst)højeste skattetryk? Incitament til at uddanne sig i Danmark for derefter at søge mod lande med mildere skatteklima Indtil videre: Ingen dokumentation for omfattende skattebetinget udvandring Men: Vil mobiliteten forblive lav?

22 Politikanbefalinger fra vismandsrapporten, december 2004 Opkvalificering af arbejdsstyrken: Styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen Afgifts- eller tilskudsmodeller, der skal sikre flere praktikpladser Uddannelseskonti, der skal tilskynde ufaglærte til mere uddannelse Øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet: Satsregulering på baggrund af ufaglærte lønninger Skattelettelser i bunden ved beskæftigelsesfradrag Løntilskudsordninger til de svagest stillede

23 De højere uddannelser En vis prioritering nødvendig, men farligt at tro, at man fra centralt hold præcist kan forudsige fremtidens behov Vigtigt at de studerende og uddannelsesinstitutionerne udviser fleksibilitet Taksameterbetalingen for en færdiguddannet bør formentlig bl.a. afhænge af arbejdsløsheden for personer med den pågældende uddannelse

24 Hvad sker der, hvis ikke vi får et højere uddannelsesniveau? Hvis udviklingen i de næste ti år bliver som de foregående, og vi ikke får øget uddannelsesniveau i forhold til i dag: 1. Lønstigninger for højt uddannede 3 procentpoints mere om året end for lavt uddannede eller 2. Arbejdsløsheden for lavt uddannede vokser med 16 procentpoints

25 Forskning og erhvervsstøtte Ikke brug for selektiv erhvervsstøtte, herunder satsning på snævre forskningsområder ( pick the winners bliver nemt til support the losers ) Problemer med pick-the-winner strategien:? Risiko for at alle lande satser på de samme nicher? Risiko for at virksomheder og forskere i højere grad forsøger at formulere projekter, der kan få støtte, end de bedst mulige projekter

26 Forskning og erhvervsstøtte Erhvervsrettet forskning bør medfinansieres af erhvervslivet (markedstest) og bør kun støttes af det offentlige, hvis der kan påvises klare eksternaliteter Ikke brug for støtte til outsourcing eller etablering i udlandet

27 Demografi og globalisering: Udfordringer for velfærdsstaten Globaliseringen skaber behov for øget satsning på forskning, uddannelse, efteruddannelse? pres på off. udgifter Demografien øger ligeledes presset på de offentlige udgifter Globaliseringen øger skattebasernes mobilitet? færre offentlige indtægter Derfor: Velfærdsreformer uomgængelige