Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år

Transkript

1 Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR - Hovedstaden 30. april 2018

2 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på arbejdsmarkedet? Hvad er forventningerne frem mod 2025? Hvad er de lange udsigter for dansk økonomi og arbejdsmarkedet?

3 Aktuelle økonomiske situation

4 Udsigt til pæn vækst de kommende år BNP-vækst (importrenset) opdelt på komponenter

5 Dansk økonomi tæt på neutral konjunktursituation

6 Ledigheden er aftagende

7 Og tæt på strukturelt niveau Personer Nettoledighed Strukturel

8 Øget pres på arbejdsmarkedet ikke accelererende

9 Lønvæksten er fortsat beskeden Pct. (å/å) 6 5 Bygge & anlæg Industri Udland

10 Virksomhederne forventer at ansætte flere Nettotal Industri Byggeri og anlæg Service

11 Men også udsigt til stigende strukturel beskæftigelse

12 Især stigende bidrag fra udlændinge og ældre.. Udvikling i arbejdsstyrken

13 Udenlandsk arbejdskraft

14 Kraftig vækst i udenlandsk arbejdskraft i Danmark personer nye EU-lande EU14/EØS-lande 100 Greencard-ordningen Beløbsordningen 80 Positivlisten Andre ordninger

15 Flere indvandrere med lave lønninger Indvandreres timelønninger relativt til indfødtes, Pct Indfødte Percentiler i indfødtes timelønsfordeling Kilde: Dansk Økonomi, Forår 2017

16 Økonomiske konsekvenser af udenlandsk arbejdskraft Økonomiske fordele ved udenlandsk arbejdskraft Bidrager til højere velstand og produktivitet Bidrager positivt til de offentlige finanser I 2014 bidrog udenlandsk arbejdskraft med 6 mia kr. til de offentlige finanser (Finansministeriet) Indvandring fra vestlige lande yder et positivt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed (ankommer som voksne og rejser inden pensionsalder) Kan bidrage til, at danske virksomheder kan finde ansatte med rette kvalifikationer Kan afhjælpe flaskehalsproblemer i højkonjunkturer

17 Ikke nødvendigvis en gevinst for alle Indvandring kan påvirke lønninger og beskæftigelse for de indfødte arbejdstagere især de ufaglærte Danmark er bedre til at tiltrække ufaglært end faglært/uddannet arbejdskraft De fordelingsmæssige konsekvenser rejser politiske afvejninger Kan man tiltrække flere højt kvalificerede?

18 Kan vi forvente, at den udenlandske arbejdskraft fortsat vokser? Ledighedsgap i udvalgte lande Ledige ressourcer Knappe ressourcer

19 Ledigheden er også lav i lande der afgiver arbejdskraft 12 Forskel i arbejdsløshedsprocenten ml. DK og gns. af 4 lande (Polen, Rumænien, Litauen, Bulgarien) Kilde: lånt af CEPS

20 Ældre på arbejdsmarkedet

21 Stigende pensionsaldre

22 Der er tegn på, at personer tæt på efterlønsalderen bliver i arbejdsstyrken indtil de kan gå på efterløn Pct Beskæftigelsesfrekvens 2. halvår år 1. halvår ½ år 2. halvår år 1. halvår ½ år 2. halvår år 1. halvår ½ år Andel af personer født i et givet halvår, der er i beskæftigelse ved en given alder

23 Vil vi se samme udvikling for personer tæt på folkepensionsalderen? Usikkert hvordan det påvirker overgang til førtidspension Usikkert hvordan det påvirker graden af selvpensionering Større økonomisk incitament til fortsætte på arbejdsmarkedet frem mod efterløn, da beskæftigelse er et krav for efterløn og efterlønnen er højere end folkepension

24 Er der behov for yderligere arbejdsmarkedsreformer?

25 Offentlige finanser krævede handling. Offentlig saldo, Vismandsrapporten, Efterår 2007 % af BNP Underholdbar med ca. 30 mia. om året

26 Efter reformamok % af BNP 5 Offentlig saldo, Vismandsrapporten, forår Overholdbar med ca. 20 mia. om året

27 Sunde offentlige finanser forudsætter høj beskæftigelse Dårlig integration fremskrivningerne forudsætter høj grad af integration beskæftigelsesgap mellem indfødte og ikkeindfødte er højere end gennemsnittet i OECD Udenlandsk arbejdskraft usikkert om DK kan opnå den tilgang af udenlandsk arbejdskraft der forudsættes i fremskrivningerne Globalisering vil jagten på specialiseringsgevinster skabe en kile mellem krav og kvalifikationer i den danske arbejdsstyrke og øge andelen uden for arbejdsmarkedet? (DØRS, E17 stigende andel af ufaglærte danskere der er langvarigt offentligt forsørget) 27

28 Grupper på arbejdsmarkedet med svag tilknytning Andel langvarigt forsørgede Stadig grupper på arbejdsmarkedet der har forholdsvis lave beskæftigelsesgrader: Flygtninge og efterkommere Ældre Lavtuddannede Stadig potentiale for at styrke arbejdsudbuddet..

29 Truer teknologi tsunamien? Fortrængningseffekt: Teknologien erstatter arbejdskraften - reducerer lønkvoten i samfundet - (Keynes (1930) teknologiske arbejdsløshed) Produktivitetseffekt: Lavere produktionsomkostninger vil skabe øget velstand der giver forøget aktivitet og beskæftigelse både i de påvirkede sektorer og i de øvrige sektorer Afsmittende effekt fra bedre teknologi: Øget automatisering øger efterspørgslen efter kapitalapparat og forbedrer allerede eksisterende kapitalapparat som øger efterspørgslen efter arbejdskraft Nye arbejdsopgaver: automatisering skaber nye arbejdsopgaver der efterspørger arbejdskraft 29

30 Kan flexicurity-modellen tackle tilpasningsomkostningerne? Kvalifikationsdimension: Jo bedre arbejdsstyrkens kvalifikationer matcher den teknologiske udvikling jo lavere tilpasningsomkostninger Fordelingsdimension: Der er formentlig en positiv sammenhæng mellem hvor god samfundsmodellen er til at omfordele de gevinster der opnås ved øget automatisering og den folkelige opbakning til at tilpasse sig den teknologiske udvikling og støtte teknologifremmende politiktiltag Fokus på stigende ulighed og årsager hertil Fokus på security-delen som katalysator for tilpasningsprocessen 30

31 Hvor står vi med den danske flexicurity model? OECDs anbefaling (Employment Outlook, 2017):.skills policies should be coupled with strengthened activation measures and modern social protection systems that account for the increased fragmentation of working life, so as to foster flexibility and facilitate transitions between jobs. Vurdering: Flexicurity opfylder disse anbefalinger, men det kræver løbende justeringer at sikre, at tilpasningsomkostningerne minimeres. 31

32 Sammenfatning Arbejdsmarkedet er gået fra ledige til knappe ressourcer Risiko for tiltagende flaskehalse og overophedning Udsigt til stigende strukturel beskæftigelse Sunde offentlige finanser fjerne brændende platform for arbejdsudbudsreformer Grupper på arbejdsmarkedet med svag tilknytning Udfordring af sikre fortsat høj beskæftigelsesgrad Vigtigt at fastholde fokus på at udvikle flexicuritymodellen til de fremtidige udfordringer