Præsentation af språkrådets projekt, Bjørk (med bidrag fra resten af Språkrådet):

Transkript

1 Dag 1 Del 1: Møde med Språkrådet Præsentation af språkrådets projekt, Bjørk (med bidrag fra resten af Språkrådet): Projektet er bestilt af kulturdepartementet, og det handler om mønsterpraksis for universiteter og højskoler i forhold til parallelsproglighed. Det er imidlertid problematisk, at området ligger under både kundskapsdepartementet og kulturdepartementet, og de vil helst ikke blande sig i hinandens arbejde. I projektet ligger også et ønske om en kobling til et nordisk miljø, sådan at det får en nordisk dimension. Én mulighed kunne være at lave et samarbejde med andre institutioner i de nordiske lande, som også ønsker at arbejde med mønsterpraksis. På den måde bliver språkrådets arbejde også relevant for gruppen. Der er interesse for parallelsproglighed fra departementer i Norge, og Språkrådet skal komme med en måde at arbejde med det på en mønsterpraksismodel som diskussionsudgangspunkt. Der er intentioner om at lave en styringsgruppe mellem departementerne og Språkrådet, som skal bestå af personer, der skal organisere arbejdet internt med personer fra NHH. I først omgang måtte man fra Språkrådets side få tag i en institution, som var villig til at gå med på projektet, og her meldte Norges handelshøjskole sig. NHH er en god institution for språkrådet, fordi den ikke er så stor som et universitet, og fordi Marita arbejder der. NHH er meget lig CBS, da de er i næsten samme situation. De er forholdsvis langt med internationalisering, og sprogpolitiske retningslinjer må revideres, så de passer til internationaliseringsprocessen, siger insitutionen. Forudsætningen for projektet var, at en institution frivilligt gik ind i projektet, og den følgende fase indebærer planlægning af hvordan. Først og fremmest går interesseren på at skabe en bevidsthed og forståelse af parallelsprog. Hvorfor og hvordan bruges engelsk i stedet for norsk? Hvilke sproglige resurser har de studerende og underviserne brug for i forhold til studiet engelsk, norsk, skriftligt, mundtligt osv. Det er vigtigt ikke at fortælle institutionen, hvordan de skal gøre, men i stedet at få gang i en dialog. Der findes sprogpolitiske retningslinjer, men de skal konkretiseres, sådan at de er til hjælp for den enkelte. Her vil Språkrådet dykke ned i enkelte kommunikative situationer, og det skal munde ud i en mønsterpraksis med erfaringer, som skal have en overføringsværdi til andre universiteter. Språkrådet kommer med indspil til NHH og griber til Hvor parallelt? s anbefalinger for at komme med et praktisk dokument for sektoren en mønsterpraksismodel. Språkrådet ønsker at tilbyde og bidrage til de sprogpolitikker, som de fleste institutioner har og give dem værktøjer til rent faktisk at udleve dem. Det er det første mål. Det andet mål er at bidrage til at lave indikatorer for at kunne følge med, og det kan måske også fungere som leverandør til gruppens indikatorer. Gruppens indikatorer er på et meget generelt niveau, men man vil lave et mere detaljeret niveau, nemlig en kortlægning/oversigt over sprogbrugen både ift. undervisning, formidling, administrativt sprog, forskning, og det skal være både fra studenter og forelæseres synspunkt. Man skal se på et engelsk kursus: hvad foregår på det ene og det andet sprog og hvorfor og hvor har de brug for hjælp? Hvordan oplever

2 studerende det? Det er det første Språkrådet går i gang med. Indikatorerne i projektet kunne være interessante at tage med, fordi Språkrådet har fået kritik for ikke at have belæg for, at engelsk tager over eller lignende situationer. Det må man have data, der viser. Detaljerne i projektet er således ikke helt klar, men de begynder så småt at udkrystallisere sig. Spørgsmål fra gruppen: Hvordan vil i rent metodisk gå til værks? Interview eller Vil I lave observationer af fx sprogblanding? Spørgeskema med udgangspunkt i kommunikative situationer, både skriftlige og mundtlige. Det skal sendes ud til studerende, undervisere og administrative medarbejdere. Det går ud til alle. Interview kan bruges som opfølgning og uddybning. Vi tester projektet, men ved observation kan vi måske finde noget andet end i spørgeskemaet. En studerende fortalte, at forelæsninger på norsk også bruges engelske fagudtryk, og de skriver også på norsk med engelske fagudtryk. Hvis vi finder noget undervejs, hvor vi tænker, at det er værd at undersøge, så kan vi observere. Vi har sat os for at plukke et eller to kurser ud, og bruge Aireys matrix som udgangspunkt for diskussion. Vi har brudt det ned til forskellige kommunikative situationer: skriftlig, mundligt, engelsk, norsk, BA-program. Får de studerende det, de har behov for? Er behovet at styrke norsk produktivt osv.? Det er vigtigt at placere ansvar hvis ting skal gøres sådan som de er tænkt. Tilføjelse: En anbefaling er at bruge mixed methods, altså både spørgeskema og interviews og til sidst vælges fokusområder til observationer. Vi, i gruppen, er interesserede i meget præcist, hvad virkeligheden er lige nu - og helst så præcist som muligt. Hvad er på engelsk? Er der termbank med oversættelse osv.? Det næste spørgsmål er så, hvad skal der ske for, at sprogpolitikken omsættes til virkelighed? Måske især her i Norge, fordi alle universiteter har sprogpolitik pga. stortingsmelding. Hvad skete der så, da vi postede penge i projektet, og der kom nogen fra sprogrådet? Hvilke faktorer har ændret sig? På hvilket niveau skal mønsterpraksis være? Forudsætningerne kan jo skifte hele tiden, fx kursuslitteraturen er på engelsk, men jeg er dårlig på engelsk osv. Der findes uendeligt mange situationer, og man kan måske ikke skrive en mønsterpraksis for alle. Vi må se på fagets natur. Hvad står der i kursbeskrivelsen? Hvilke aktiviteter og læringsmål har de? Vi må i hvert fald udvikle principper for, hvad der kan hjælpe. Hvilket princip skal en mødehjælper gå ud fra? Hvad siger loven? Er det lov at have powerpoints på engelsk, men snakke på norsk? Kan man skifte til norsk, selvom det er på engelsk, hvis der ikke er nogen engelsktalende? Vi vil komme med forslag til, hvad man skal gøre i de forskellige situationer. Tilføjelse: Mønsterpraksis er ikke bare i forhold til institutionen, men også Språkrådets rolle ift. institutionen. Det kan være, at der er brug for en konsulentfunktion. Måske skal sprogrådene i de andre lande også klædes på til

3 det? En diskussion af Aireys model kunne være, at den er egnet til et institut, fag, disciplin, der selv ønsker at blive opmærksomme på, hvad de gør og ønsker, og på hvad de studerende skal kunne bagefter, og i den forbindelse hvad skal være på hvilket sprog? Hvis sproget er et læringsmål, så skal det overholdes uanset, hvor mange internationale studerende, der er til stede. På den anden side, skal internationale studerende også have mulighed for at have undervisning på norsk og samtidig have glæde af det. Her må man vælge nogle miljøer ud, der kan fungere som lokal mønsterpraksis og være dem, de andre kigger på. Man må identificere first movers, for mønsterpraksis smitter. I siger, at I vil give institutionen værktøj hvem er institutionen? Lederen, underviseren? For det er forskellige typer værktøjer, der vil være brug for. Her kan man se på Thøgersen et al., men de anbefalinger mangler at blive prøvet af i en bestemt kontekst, og det kunne være spændende at se, om den virker, men det kan også være interessant at få mere litteratur på området. Vi har haft meget fokus på introduktionen af engelsk i norden, men vi har også brug for at kunne vende det om pædagogisk, så vi også får norsk. Her skal vi have underviserhenvendte tekster. Det er lidt der, vi vil prøve. Der skal ikke kun være engelsk. Norsk er også vigtigt. Der er mange, der skal bruge det bagefter. 5-6 % søger udenlands, mens resten bliver i Norge. Vi skal vise, at norsk faktisk er vigtigt. Det kræver tiltag, og det kræver resurser, hvis vi skal klare krav om internationalisering og krav om norsk fagsprog. Tilføjelse: Der skal være norsk for de internationale studerende. Dem, der kommer til de nordiske lande, har svært ved at få praktik, hvis de ikke kan det lokale sprog. Man ønsker studerende, der er gode til spansk eller engelsk, men de skal også kunne svensk/norsk/dansk. Pointen ved at tage uddannelsen i Sverige eller Norge er måske også, at de bliver to-tre-sprogede. Mange ønsker også at få job i norske institutioner, og så har de motivation for tillægskurser i norsk. Måske ønsker 95 % af alle studerende at arbejde i Norge, men det er ikke alle steder, at de har norsk som arbejdssprog. Desuden, hvor mange sprog findes egentlig på NHH hvor mange modersmål? Man bør føre den egentlig flerprogethed frem i lyset. Er det muligt at lokale indikatorer frem? Undervisningen er vigtigere end forskning, og det er interessant hvilket sprog bachelor- og kandidatopgaver osv. er skrevet på. Hvor meget er på det ene eller andet i kursuslitteraturen, hvor mange sider? En indikator jeg synes er vigtig for undervisning er, hvor mange af underviserne, der har pædagogisk uddannelse i flersproget undervisning? Det er næsten et grundlæggende vilkår. Det er en god ide, men vi kommer ikke langt med det, for der findes ikke kurser, men det kan være kompetenceudvikling. Det findes i læreruddannelser. En umiddelbar indikation er, at de studerende har ret til at vælge på norsk men kan de vælge og i hvilken grad gør de det? Man kan prøve sig med et kursus i efteråret og så lave kurset om efter behov. Tilføjelse:

4 Der findes et behov og nogle traditioner og en vis forskning. En institution ude fra kunne pege på, at her er der et behov, og så kan NHH blive mønsterpraksis. Hvis vi skal have en chance for at rykke noget, så skal det vises ved de studerendes kvalitet og uddannelsens kvalitet. Hvis det kan vises, at tiltagene giver en bedre uddannelse, så kan de gennemføres. Der skal laves en baseline på det kursus, man vil arbejde med. Der skal laves ekstern vurdering af opgaver randomiseret efter om de er før eller efter interventionen. Så kan man se, om det har en effekt. En fare som alle undersøgelser af den slags har, er at baseline laves på et tidspunkt, og det skal være samme sæt som randomiseres. Man kan godt lave en bedre opgave men få samme karakter. Ville I stille spørgsmål om mødesprog osv.? Ja, i spørgeskemaet. Større møder, mindre møder. Administrativt personale får ét skema og videnskabelige får en blanding, fordi de også har administrativt arbejde. Det er et krav på papiret at administrationssproget er norsk. Når man snakker om hvilke hensyn der skal tage, så må vi tage hensyn til de videnskabelige. Man kan overveje om man skal have en lille gruppe med af internationale ansatte, der frivilligt lærer norsk administrationssprog har det den effekt at alle snakker norsk til møder eller snakker man engelsk, men forstår norsk? NHH ser dog denne undersøgelse som en provokation, hvis der skal afsættes tid til den, altså at de skal svare på spørgeskemaet, og en grund til det er, at direktøren er tidligere leder af et firma i Bergen, som indførte engelsk. De lavede en kompetencetestning og her hævedes niveauet. Tilføjelse: Det er vigtigt at få en forståelse af, at sprogpolitik rent faktisk giver bedre studerende. Her findes der forskning, og man kan basere det på argumenter, fx fra Airey. Det er ikke altid klare resultater. Det kan være undersøgelser af tekster på hhv. engelsk og norsk hvor meget husker de? Det er sådan noget, der må danne grundlaget for argumentationen for, at der forskel på undervisning på det ene og det andet sprog. Man kan også overveje supplerende tilbud til de studerende, fx videoer der forklarer ting eller indspilninger af forelæsninger på video med efterfølgende diskussion. Det findes der resultater for. Hvis det er, som vi tror, og vi adresserer studerendes behov for hvilke genre de skal skrive i osv., så er der sandsynlighed for, at de bliver bedre og det vil også vise sig i undersøgelser. Det er ikke svært at vise, at noget har effekt, hvis man ændrer parametre i undervisning. Vi lader som om, at studerende kan forstå engelske tekster, men der er ingen, der har undersøgt, om de kan. Det er ikke umuligt at finde resultater, hvis man måler på opgaver og ikke deltagelse, og hvis man har en tilstrækkelig stor volumen af studerende. Men hvad sker der, hvis man ikke finder resultater? Språkrådets projekt kan også blive for omfattende, hvis alt dette tages med. I første omgang skal man kortlægge graden af parallelsproglighed, og hvad man anser som god praksis. Et andet projekt kan være, hvordan parallelsproglig uddannelse skal organiseres, så kvaliteten bliver så høj som muligt. I et svensk projekt regner man akademiske ord i svenske tekster for at se en sammenhæng med almen god tekstkvalitet. De bedste tekster var blandt dem, der have 50/50 uddannelse. Det er altså muligt, at god parallelsproglighed øger kvaliteten, men er det ikke et for stort projekt? Det er måske en opgave for en forsker og ikke for Språkrådet.

5 Kommer der en rapport om et år? Vi må først have papirerne fra projektet. Tilføjelse: Det er nærliggende at tænke, at der er lignende institutioner i de andre nordiske lande, som kan lave noget lignende med udgangspunkt i spørgeskemaerne, så måske skal svenskerne lave samme projekt. Anne tilføjer, at dansk sprognævn inviteres, når Språkrådet kommer til København. Del 2: Møde internt i gruppen Agenda 1. Rapport fra ministerierne 2. Diskussion af indikatoroplæg 3. Hvor skal vi på besøg? 4. Mødet på Island 5. Afslutningsrapporten 6. Forberedelse til møde med NHH og UiB Tekniske ting: Besøgrejser, afslutningskonference og publikation. Beløb: d.kr til Island, til rejser, til afslutningskonferencen og til publicering. Rapport fra ministerierne: Sverige, Olle: De synes, det var fornuftigt og gennemførligt, og at indikatorerne i det store hele var gode. Der er 3 myndigheder, som har det bedste overblik, og det er afgørende, at de får en tydelig anvisning fra uddannelsesministeriet om, hvordan det skal se ud. Jeg har haft kontakt med en, der har ansvar for parallelsproglighed som en almen interesse. Utbildingsdepartementet melder hvert andet år. Danmark, Frans: I princippet samme meddelelse som fra Sverige. Det er rimeligt og gennemførligt. Man regner med at have de fleste af tallene i den ene eller anden form. U-map er en sammenligning af institutioner på en række indikatorer. Det problem, der var, var ph.d.-afhandlingernes sprog. Vi er enige om, at de registreres i bibliometrisk indikator, men så må det være titlen, der afgør, hvilket sprog vi antager, de er skrevet på. Den

6 eneste vigtige nyhed er, at denne regering har besluttet at have en sprogstrategi i Danmark - også for en række små fag af hensyn til eksportsektor. Politiske spil kan gøre det til et indviklet problem, fordi sproglovsdiskussion i Danmark har været polariseret. Det betød, at andre meldte sig ud, og vi tror, at det kan blive politisk betændt hurtigt, men regeringen er interesseret i, at der skal ske noget på området. I MRU er der lidt tricky ift. MRK, fordi de har sprogråd. Men vi har kontakt med de rigtige mennesker. I øvrigt skal dette på et tidpunkt passere EKU. Hvis det er så velforberedt, at alle departementerne siger god for det, kan man få en ministerrådsgodkendelse for, at det er et nordisk projekt. Norge, Marita: Vi har ikke fået endeligt svar, men i udgangspunktet er det positivt, men de kommer med endeligt svar i næste uge. Tallene rapporteres allerede i kvalitetsrapport, så det er vanskeligt at tro, at de svarer negativt. Finland, Jan-Ola: Positivt svar fra undervisning- og kulturministeriet. Det er noget, som ministeriet kan understøtte. Men de vil gerne have tilføjet hvorfor man gør det her, og hvordan indikatorerne skal anvendes osv. Sprogdeklaration er hvert andet så det samme ville være godt her. Det vi beder om, har de informationer om. Det ser de ikke som et problem. Publikationernes sprog har man ikke meget information om på universitetsniveau. Ministeriet får information, men eksperten på statistik er ikke på plads, og derfor kan hun ikke svare på det. Formuleringerne i oplægget gør, at det kan lade sig gøre at få. Hvad med Åland skal man gøre noget? De har fået chancen, men nu må være deres tur. Jan-Ola kan sende et brev om, at han repræsenterer dem nu, men hvis de har noget at tilføje, kan de gøre det. Island, Haraldur: Der er snakket med en kontakt i undervisnings- forksnings- og kulturministeriet lige efter mødet i Stockholm. Det var positivt, og hun tror, de fleste oplysninger findes, selvom sprog ikke er registreret i den bibliometriske database. Men der er ikke kommet tilbagemelding i januar, efter de fik sidste udgave af indikatorerne. Dog forventes intet negativt. Færøerne, Zacharis: Jeg gik til institutionen, der er aktuel, og det er universitetet. De har ikke så meget tid til at sætte sig ind i sådan noget som det her, og når vi afrapporterer til sprogdeklarationen, så plejer de at komme til os. Frans foreslår, at man alligevel snakker med ministeriet. Det gør Zacharis, men han tror ikke, at de har statistik, men at det alligevel bør være til at finde ud af. Grønland, Arnaq: De var meget uforstående i starten, så jeg skrev et oplæg, og det hjalp meget. Der er snakket med lederen af forskningskommisionen, og han er positiv. Han har prøvet noget lignende før, men det løb ud i sandet. Det falder sammen med andre nordiske tiltag, de alligevel skal have overblik over. Universitetet fik en sproglov i 2009, og de har lavet en strategi, som først nu bliver implementeret, og i foråret skal universitet snakke praktisk om, hvad der skal ske. Rektor så spørgende ud ift. indikatorer, så Arnaq laver et oplæg om, hvad parallelsproglighed er. Der bliver taget en anden runde i februar eller marts, når Eva også kan være med.

7 Generelle tilføjelser: Det er godt, at de selvstyrende områder også er med, for det gør noget for Norden som sproglig forgangsregion og for sprogpolitik i det nordiske samarbejde. Skal nogen spørge Samisk højskole, hvordan de har det med parallelsproglighed? Det kan Gjert finde ud af. Det er vigtigt at få de anerkendte minoriteters synspunkt på problemstillingen med parallelsproglighed også for at vise, at vi interesserer os for dem. Gjert sender indikatoroplæg og hvor parallelt til dem. National statistik vil indeholde dem, men den vil forsvinde, og de skal selvfølgelig renses ud. Når vi taler om sprogdeklarationens synspunkt statsbærende sprog og komplette - så er det vigtigt for samisk at blive anerkendt som et sprog, man kan skrive en ph.d.-afhandling på. Der er minoriteter, der involverer mere end engelsk over for nordisk sprog. Diskussion af indikatoroplæg: Overodnet: Enighed om at indledningen skal udvides og indeholde begrundelse og adressat de enkelte ministerier og at det er sendt via EKU. Hvert tredje år er det inspektion i råd for minoritetssprog, hvor den svenske regering skal lave en rapport. Samisk højskole falder ud i oplægget, da de ikke er universitet ud fra vores definition, men de skal kontaktes alligevel, fordi det er interessant at høre, hvad de synes. Alternativt har de i Tromsø et stort samisk miljø. Der skal måske stilles direkte spørgsmål, for ellers bliver det for svært at få lige rapporteringer, og ting udelades. Måske skal indikatorerne formuleres sådan, at de er direkte spørgsmål og således gør det er lettere at rapportere. Der kan også laves en skabelon i nordisk ministerråd, som materialet skal bearbejdes efter. Der skal være parallel terminologi, fx skal institution skiftes til universitet. Der skal måske skrives en indledning om, at det er universitetet der er i fokus og en dertil hørende definition af universitetet, som et sted med ret til at tildele ph.d.-grad. Her vil to store højskoler i Norge dog falde fra, fx Akershus. Norge ekspanderer, og det kan blive et problem i sammenligningen, men så må de nye institutioner komme ind på et tidspunkt, og det kan kræve en note i oplægget om, hvem der er med eller ikke er, og at dette måske ændrer sig. Hvis alle insitutioner med en masteruddannelse bliver taget med bliver diskussionen for stor, og alle professionsuddannelser i Sverige ville komme med, selvom vi ikke er interesseret i det. Derfor er definitionen af universitet, at man kan tildele ph.d. De enkelte indikatorer: Sprogpolitik:

8 Det er ikke så vigtigt, at institutionen har en sprogpolitik, men hvordan de udlever den har de en praktik? Skal vi have med, om det findes en sprogpolitisk medvidenhed? Det er en indikator med en anden slagkraft, men det siger selvfølgelig også noget, om der findes en sprogpolitik på alle svenske, danske osv. universiteter. Vi kan formulere os ret klart nu, fordi det er få institutioner, det drejer sig om. Har de en godkendt sprogpolitik? Men måske også: Hvordan har de implementeret den? Der skal skrives noget tekst hvert år. Man bedes rapportere om sprogpolitiske initiativer i perioden. Universiteterne kan ikke selv rapportere. I Norge har man lavet sprogpolitikker på institutionerne og så lagt dem i skuffen, men det siger også noget, om der ligger noget i skuffen eller ej. Skal man spørge om, hvor gammel den er, og om den bliver opdateret eller bare ligger i skuffen? Hvor levende er sprogpolitikken? Kendes den? Osv. Det kan måske blive svært, men man kan se på, hvor aktuel den er. Det kan give en indikation om, at der er nogen, der ser på den, hvis der er en sprogstrategi eller en handlingsplan for gennemførsel og en ansvarsplacering. Hvis disse ting skal rapporteres om, så bliver det på universitetsniveau, men det kan blive svært at sammenfatte på nationalt niveau, og det er nationalt niveau, vi befinder os på. Hvis man ser det i en svensk perspektiv, så findes der ingen sprogpolitik, som er ældre end 2006, og det er en indikator for, at der har fundet sprogpolitisk tænkning sted. Om der findes en ansvarlig, og hvad der er sket, siger egentlig ikke så meget; så skal der laves kvalitative undersøgelser om effekt. Enten spørger man, om der er en, eller også spørger man ikke om noget. Der er en status i hvor parallelt, så vi ved det egentlig allerede. Men opdateres den? Det er måske tid til at tage fat i den igen. I Island er den første sprogpolitik fra 2004, og den er opdateres i år. Man kan spørge, om de har en godkendt sprogstrategi/politik, hvornår den er vedtaget, og om den er ajourført i rapporteringsperioden. Det er nemt, og det giver en fornemmelse af aktivitet. Publikation: I vores anbefalinger hvor tidligt? Hvornår kommer nordisk ministerråds rapportering første gang? Vi vil egentlig gerne en historik, men det har vi i hvor parallelt, så vi starter i Det tager dog nok lige så lang tid som ombygningen af Bergens universitet. Det, at det er tidskriftsartikler og ikke bogkapitler, kommer nok til at underminere nordiske sprog og antal af artikler på HUM i det hele taget, men det bliver for svært, hvis det skal tages med nu. Der er en større andel humanister, der publicerer i bøger, og det kan skævvride resultatet, men måske ikke forholdet mellem engelsk og dansk. I den danske indikator kan nogle bogserier anerkendes som tidskrift, og det samme gør sig gældende i Finland. Ph.d.-afhandlinger: I Danmark kan denne indikator give problemer, men de kan løses. Er det et problem i realiteten? I Norge ser det ud som om, at der er en rubrik om hovedsprog, som skal fyldes ud, og det er nyt. Der er i øvrigt en national database for universiteter. Undervisningssprog.:

9 I Danmark forstod de ikke studieprogrammer, så det skal måske kaldes uddannelser eller måske begge dele. I Finland bliver det programmer. Annonceret betyder udbudt. I Norge hedder det profil/program. Det er altså ikke entydigt, hvad det kaldes, men det skal præsenteres på en måde, så de ved, hvad de skal svare på. I Island er der ikke mange programmer, men mange kurser, så måske er der en case by case -politik. Det må tages med, at det er en problemstilling, at virkeligheden ikke svarer til udbuddet, men vi må se på annonceringen, for den svarer til intentionen. Mobilitet og internationalisering: Skal det kaldes udvekslingsstuderende i stedet for exchange students og heluddannelsesstuderende i stedet for full degree? Men oplysningerne skulle være til at få fat i. Dog skal det præciseres om vi kun taler om indrejsende studerende, eller om udrejsende også skal være med, fordi det eventuelt kunne have indflydelse på sprogpolitikken. Umiddelbart er svaret nej. Internationale nyansatte pr år: I Sverige har man ikke så gode tal i Sverige, men vil gerne have det, og det samme gør sig gældende i DK. Drejer det sig om samtlige ansatte eller samtlige nyansatte? Tanken er, at vi skal vide, hvor mange nye er kommet til, men det er først interessant, når det ses i forhold til det samlede antal ansatte. Sverige har 5000 ansatte, men ansætter 1000 nye, heraf 300 internationale. Hvordan skal det opgøres? Der skal være en opgørelse af, hvor mange ansatte der overhovedet er i sektoren. Hvor mange af de allerede ansatte er internationale det kan vi ikke vide. Men hvor stor en andel udgør de af den samlede population? Hvor mange var der allerede? Vi ændrer det i rapporten til antallet af internationale nyansatte af alle nyansatte, og det med adressen stryges. Hvad med dem, de nordiske, der flytter til et andet nordisk land skal de kaldes internationale? Og hvor mange af dem kommer tilbage? Der er mange spørgsmål, men dette set up er det nemmeste. Konklusion på diskussion om indikatoroplæg: Vi er i mål med indikatoroplægget, og vi kan sige til nordisk ministerråd, at det er på vej, så de kan holde møde, og vi kan få vedtaget oplægget af EKU i løbet af Når EKU vedtager noget, sørger de for, at det praktisk bliver sat i værks, og det er derfor lettest at lade dem lave spørgeskabelon. Hvor skal vi hen på besøg? Vi skal af sted i anden halvdel af 2016, og vi skal af sted 1-2 personer pr. gang. Vi skal beslutte, hvor vi skal hen i Europa, og om vi skal besøge Færøerne og Grønland.

10 Grønland og Færøerne: 1-2 personer tager derop og rapporterer ud fra en rapport, som bliver vedtaget på Island. Ville det være rimeligt og hensigtsmæssigt at besøge Grønland og Færøerne? Arnaq synes, det vil være en enormt god ide, hvis der er penge til det. Universitetet befinder sig sprogligt dårligt, men ingen reagerer mere. Ift. det grønlandske sprog står det så grelt til, at når der arbejdes med mediesprog, og der vises eksempler, opdager ingen noget, men når de studerende skal arbejde i dybden med det, så går det op for dem, at det er sprogligt dårligt de opdager det ikke længere. Når der er passager man ikke kan forstå, så er det fordi man tænker dansk, men skriver grønlandske ord. Grønlandsk som undervisningssprog er umoderne. Her skal ledelsen måske i tale. Der skete noget efter det kursus, Anne holdt, og det er blevet meget mere tilladt at blande sprogene. Når det ikke går ind, kan man skifte sprog også til engelsk. Man er også blevet bevidst om, at der skal kurser til. Zacharis siger, at man på Færøerne ikke ser vigtigheden af at definere parallesproglighed, og at det ville et besøg på universitet kunne sætte fokus på. Der er 3 sprog til stede, og her bliver Færøsk tilsidesat, hvorimod dansk spiller en stor rolle. Her ville det også være vigtigt at vide, hvor mange der har dansk baggrund. Rejsemål i øvrigt: Ønsker og forslag til destinationer: Nuuk: Anne, Gjert, Jan-Ola, Monica, Zacharis Thorshavn: Anne, Gjert, Arnaq, Monica Bruxelles, Vrije universiteit: Frans, Marita Wien, Wirdschaftsuniversität: Anne Maastricht: Frans, Jan-Ola, Olle Luxembourg: Olle, Frans Paris, Nante: Gjert, Haraldur Strassburg Viadrina, Frankfurt (Oder) Erasmus taaluniviersum Balkan Diskussion af rejsemål:

11 Bruxelles er interessant, fordi her er folk fra EU, og det har en symbolsk karakter. Det er et fransk universitet i en flamsktalende region, og de har en organisation, som er på tværs-nederlandsk. Maastricht er et holllandsk universitet, men som ligger på grænsen mellem 3 regioner. Strassburg har et tysk samarbejde og et stort universitet måske er det endda mere interessant end Paris. Man kan også overveje Kroatien, Dubrovnik. Det samler øst og vest og var vældig aktivt, fordi det var det eneste sted, man kunne føre folk sammen. Det er en plan, der må arbejdes videre på også på baggrund af indlæg fra Lena, Hjalmar og Eva. Derefter kan det gives til et rejsebureau, så de kan sammensætte rejser. Det vigtigste er Nuuk og Thorshavn, og så må vi se, hvad der er råd til. Mødet på Island: På Island skal der dels rapporteres fra indikatorprojektet, og vedtages en besøgsskabelon. Inden besøget skal laves en skabelon for, hvordan det skal se ud. Praktisk info: maj. GLAC Start Kl. 14. Det holdes møde med to universiteter i Reykjavik om eftermiddagen onsdag og så skal torsdag bruges på arbejde i gruppen, hvorefter vi tager hjem fredag (medmindre man bliver til GLAC). Dette skal arrangeres snarest, da det kan være svært at finde fly og hotel. Det er sidste fællesmøde inden rapporten, så vi skal have en ret præcis ide om afslutningsrapporten. Det allervigtigste på dagsordenen er derfor møsterpraksisdelen af rapporten. Hvordan kan det beskrives operationelt og indarbejdes med alle synspunkter undervejs? Vi ønsker også rapport fra Marita om, hvordan det går med Språkrådets arbejde. Derudover skal vi vurdere, hvordan besøgsrapporterne indarbejdes. Mødet med HI ligger evt. onsdag eftermiddag. Universitetet i Reykjavik lægger vægt på at gøre tingene anderledes. Dog skal der afsættes flere timer til møde i gruppen, end vi plejer, og mødet på Island bliver i højere grad et arbejdsmøde. Afslutningsrapport: Vi har udsættelse af den endelige rapport til maj Vi har fået forlænget mandat til hele Rapporten skal dog afgives som planlagt. Vi skal diskutere, hvordan arbejdet skal fortsætte, og hvordan skal vi få en rapport, som har den virkning, vi gerne vil have. Hvordan skal rapporten laves og hvad skal være i den? Vi har nu klaret indikatordelen på nationalt niveau. Den anden del er mønsterpraksis. Dette er både på nationalt niveau, fx en parallelsprogsansvarlig i ministerierne og ellers hele vejen ned i institutionerne, så der er kommunikation indadtil og udadtil. Det skal alt sammen med i vores overvejelser. Problemet er, at vi ikke har set så meget mønsterpraksis endnu. Besøget i Uppsala og Stockholm valgte vi, fordi vi fandt

12 arbejde, der var organiseret, men så viste det sig anderledes. Det kan derfor være svært at skrive en rapport. På dette universitet arbejder man med ét forbillede, og på et andet universitet et andet. På KTH har man skrevet en sprogpolitik, men de typiske problemer er det og det, og på SLU har man en sprogkoordinator, men har typisk set på administrative sprog. Det kan næsten ikke gøres anderledes. Anbefalingerne kan sige, at det er en proces, og at der er masser af brikker til en mønsterpraksis. Det, de kan gå ud på er, at ingen af disse steder har løst alle problemer, så hvis man tænker dem alle sammen, kan man få en synergi ift. internationalisering og forbedring og kvalitet, sådan at det giver mening. Ingen har gjort det endnu, og det synes svært. Mental blokering og mange andre processer stjæler opmærksomheden fx fusion, nedskæring osv. Alle langsigtede investeringer er truet af, at der sker ting i sektoren, som gør, at der ses andre steder hen. Man skal overbevises om, at det er en god ide at investere i noget, der først kan ses om 10 år. Man må pege på problemet, for ellers ser det ud som en liste over ting, man kan gøre. Bare I vil, går det godt, men sådan er det ikke. Hvordan forberedes det her punkt til Reykjavik? Skal Frans lave et oplæg, eller hvordan gør vi det? Alle skal ikke skitsere på én gang, for så bliver det mere storm end brain. Der skal være et framework, det kan sidde i - en fridelt måde at sætte det op på. Niveau, virksomhed, funktion og arbejdsdeling. Man skal rimeligt kunne beskrive, at ph.d., der underviser på BA-niveau, har et problem, fordi det foregår på dansk, men han kan ikke dansk. Det kan give typiske problemer. Det skal skrives tidligt, så vi andre kan give vores bidrag. Der er også en pointe i at sige, at der er universiteter, der først reagerer, når de skal. Over for det er der nogen, der gør noget på andet niveau, og dem, der rører ved det, opdager problemer. Hvis man rører ved det her område, så bliver man klogere på en kompleksitet, som kan noget ved på alle niveauer. CIP gik fra 4 medarbejdere til 37 udelukkende pga. behov. Der er ikke en pulje penge til det institutionerne finder dem selv. Det er en måde at se mindre negativt på det, og det giver plads til ildsjælene. De er nemlig væsentlige, selvom de ikke er nok. Vi så det på KTH. Det er ikke et enmandsjob, men et organisationsjob. Skal rapporten være 30 eller 100 sider? 30 sider. Det er en publikation, som måske skal bygges op på en lidt anden måde. Den skal kunne fungere på nettet. Fx 20 sider på alle sprog og underrapporter på de sprog, de er skrevet på. Hvis man vil vide noget om det her, så kan man kigge her, sådan at der hele tiden er referencer altså en rigtig webpublikation som resurse. Hvis man ønsker et historisk blik, så har vi en landerapport. Vi skal også overflødiggøre os selv. Hvordan gør vi det praktisk? Nogen ting kan skrives som rudimentære tekster i grupper, så man arbejder med enkelte afdelinger. Vi deler folk op på forhånd, så man ved, hvad man skal. Slutkonferencen:

13 Slutkonferencen skal ligge i foråret 2017 og skal bygge på publikationen. Den nye sprogkoordinator, Jesper Schou Knudsen, har en ide om et bunkebryllup i Århus i 2017, mens vi har lagt op til, at det norske formandskab skal adoptere vores konference. Marita har snakket med dem, men vi venter på svar, og det kan tage tid. Skal den hedde noget andet end slutkonference (det skal jo ikke slutte her)? Vi skal have fat i ildsjælene det er målgruppen. Vi skal lokke rektorer, prodekaner osv. Der skal være årgangsvine til maden. Vi kan ikke sælge den til dekaner, hvis vi siger, at vi skal stå vagt i gevær under de nordiske sprog. Det er svært at få fat i politikere til arrangementer af den slags, så det skal vi ikke regne med. Vi ønsker embedsmænd, ministre og uddannelsespolitikkere, men det er ikke dem, vi skal satse på. Hvem skal præsentere? Vi skal præsentere rapporten, og så ville det måske være en ide som besøgsinitiativ at finde en oplægsholder, der vil brænde igennem. Fx Francois Grin? Han har kompetencer også i cool cash og han er god til at tale med politikere. Eller Claire Kramsch, som er mere kulturantropologisk. Der er meget, der skal falde på plads. Hvordan går vi videre? 15. marts kommer et oplæg fra FG. Vi mødes 18. maj kl. 14 i Reykjavik. Forberedelse af møde med NHH og UiB: Hvad vil vi vide? På NHH har Marita selv klaret at sætte fokus på parallelsproglighed, men vi kan måske være med til at sætte noget i gang på UiB, så de praktiserer den sprogpolitik, som har været vedtaget længe. Formålet er altså at diskutere sprogpolitik, og UiB kommer nok med alle forsvarsmekanismer ude. Rektoratet har ikke været specielt interesseret i sprogpolitik, og det er derfor interessant at spørge hvorfor. De kommer nok mest for at høre hvad vi har at sige. Gjert vil gerne diskutere, hvordan de forholder sig til, at de vedtog en sprogpolitik, og hvordan følger de den op. Altså en høflig konfrontation, som vi går til med åbent sind.