DebatMagasin. Sundhedsvæsenet. værdier og udfordringer. om det danske sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DebatMagasin. Sundhedsvæsenet. værdier og udfordringer. om det danske sundhedsvæsen"

Transkript

1 DebatMagasin om det danske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet værdier og udfordringer Regionernes borgertopmøder Forår 2011

2 Indhold Tema 000 Op op og atter op 5 Tema 001 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 9 Tema 002 Hvad skal dit bidrag være? 14 Tema 003 Plads til forskellighed? 18 Tekst: Thomas Klenow With, Krithfilm Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner Oplag: 1800 ISBN trykt: ISBN el.:

3 Borgertopmødet om det danske sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet værdier og udfordringer Lighed Effekt Kvalitet Rettighed Patientsikkerhed Patientfokus Omkostningseffektivitet Vi byder dig snart velkommen til borgertopmøde om det danske sundhedsvæsen. Velkommen til vigtige og spændende diskussioner, der skal gøre politikerne klogere på, hvad borgerne mener om sundhedsvæsenet. Emnet for dagen er lige så stort, som spørgsmålene er mange. Det materiale, du nu sidder med i hånden, kommer omkring nogle af de spørgsmål, som trænger sig på i disse år. Vi ved, at de optager både borgere, sundhedspersonale og politikere. Debatoplægget byder på mange synspunkter. Mange fremstår velovervejede og overbevisende. Nogle måske provokerende og tankevækkende. Men der er ingen, der har patent på sandheden. Alle kan komme til orde med deres holdninger, når vi mødes til borgertopmøde. Politikerne i regionerne hører ofte, hvad læger, forskere, økonomer, patientforeninger og andre med professionel interesse i sundhedsvæsenet mener. Nu vil de gerne høre, hvad der optager dig. Og de vil bruge de holdninger og resultater, der kommer frem på dagen, i det videre arbejde. Regionernes seks værdier Regionerne har en ambition om et endnu bedre sundhedsvæsen i Danmark. Udviklingen skal ikke kun tage udgangspunkt i, at vi har en økonomisk udfordring, men i højere grad end i dag fokusere på kvalitet og den enkelte patients situation. Hvorfor værdier? De seks kvalitetsværdier Hvor mange operationer er der gennemført? og Hvad koster de? er naturligvis nogle af de centrale spørgsmål for regionerne, når de styrer sundhedsvæsenet. Men det fortæller kun en del af sandheden om, hvad vi får for pengene i det danske sundhedsvæsen. Og siger ikke noget om det, der er vigtigst nemlig hvilke resultater sundhedsvæsenet skaber for patienterne. Fik jeg den rigtige behandling? og Blev der lyttet til mig og mine pårørende? er f.eks. spørgsmål, som er vigtige for patienten. Værdierne handler om det, der er hele sundhedssektorens formål og berettigelse - nemlig at skabe velfærd og tryghed i den danske befolkning i form af mere sundhed og mindre sygdom. Økonomien skal naturligvis stadig holde! Særligt nu, hvor der er udsigt til, at stigningen i udgifterne til sundhedsvæsenet vil aftage pga. den generelle økonomiske krise. Men et fokus på hvilke værdier der skal sikre, at borgerne får kvalitet for alle pengene uanset hvor mange penge der er! INTRODUKTION 3

4 Tema 000 Op, op og atter op Ny medicin og nye behandlinger kommer til. Det øger vores forventninger, og det lægger pres på sundhedsvæsenets økonomi. Vores sundhedsvæsen skal fortsat levere kvalitet og effektivitet, og sikre, at vi kan få den nødvendige behandling, når der er brug for det. Men der bliver brugt flere penge på sundhed end nogensinde før. Kan det det blive ved? Eller skal vi træffe nogen valg, der vil præge sundhedsvæsenet fremover og hverdagen for patienter, pårørende og ansatte? 4 borgertopmøde debatmagasin 2011

5 Nye og flere behandlinger. Det går kun en vej med sundhedsudgifterne: Tema 000 Op, op og atter op Vi får flere nye og bedre behandlingsformer og ny og kostbar medicin. Hospitalerne er blevet hurtigere og mere effektive til at behandle os. Men samtidigt øges vores forventninger. Og antallet af behandlinger koster. Udgifterne er vokset hurtigt. Alene fra år 2000 til 2011 er de offentlige udgifter til sygehuse og de praktiserende læger steget med ca. 24 milliarder kroner fra ca. 66 milliarder kroner om året til omkring 97 milliarder kroner om året. En stigning på ca. 36 procent. Tre økonomiske fremtider Scenarier for sundhedsudgifternes andel af BNP frem til 2020, pct. Pct. 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 Hvordan ser der ud fremover? Kurverne viser, hvad der kan ske med sundhedsudgifterne. De optager en større og større del af samfundsøkonomien. Den lilla kurve viser det, som regeringen regner med og håber på. Nemlig at udgifterne vokser i samme takt som resten af økonomien (målt i BNP, der er et mål for værditilvæksten i produktionen i et land). 7,0 6,5 6, Mervækst 0 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst 1,9 pct. Den blå kurve svarer til den udvikling vi så i årene , hvor vi havde en årlig mervækst i sundhedsvæsenet på 1,9 procent. Og den røde svarer til en udvikling, hvor sundhedsvæsenet har en mindre mervækst på 0,6 procent. Altså en tredjedel af det, vi har set i de forgangne år. Den røde kurve svarer til at skatten skal stige med omkring 4 procent frem mod 2020 hvis altså de øgede udgifter skal betales over skatten. Men hvor skal pengene ellers komme fra? Skal nogle offentlige tilbud skæres ned? Eller skal vi prioritere anderledes og f.eks. sætte flere penge af til sundhedsvæsenet? Er der andet, vi kan gøre? Kilde: De Økonomiske Råd og Danske Regioner, egne beregninger. 1. Mervækst på 0 pct.: Udgifterne vokser ikke hurtigere end BNP, men deres andel af BNP stiger af demografiske årsager især fordi efterkrigsgenerationen går på pension. Der er taget højde for, at kommende generationer lever længere, hvilket medfører relativt lavere sundhedudgifter. 2. Mervækst på 0,6 pct.: Udgifterne vokser moderat hurtigere end BNP. 3. Mervækst på 1,9 pct.: Udgifterne fortsætter med at vokse i samme takt som i perioden TEMA 000 5

6 Lars Haagen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd Rask og rig fattig og syg Butikken hvor næsten alt er gratis Når varerne er gratis, er efterspørgslen uden grænser Sundhedsvæsenet er en succes. Der kommer flere og flere varer på hylderne, flere og flere behandlinger, som måske kan gøre os raske. Men der er tale om en butik, hvor næsten alt er gratis derfor er efterspørgselen også ubegrænset, forklarer sekretariatschef Lars Haagen, fra Det Økonomiske Råd. Som systemet er skruet sammen i dag, er det politikerne, der træffer valget for borgerne, men politikerne gør det i blinde. Man ser det samme i alle lande. Alle vegne stiger sundhedsudgifterne. Og hvis det bliver ved som nu, så ender det med at spise hele skatten. Hvis borgerne ønsker at lade udgifterne stige og stige, så ok. Men vi mangler et eller andet signal, der kan fortælle politikerne, hvad borgerne egentlig ønsker. Hvor meget ville borgerne være villige til at betale, hvis de selv skulle have pengene op af lommen? Og alternativt: Hvilke offentlige udgifter er det, der skal skæres ned på eller bremses op, når sundhedsudgifterne stiger? Og det må jo være på nogle af de store poster: Uddannelse, pensioner eller sociale ydelser? siger Lars Haagen. Forskellige patienter behandlet på sygehuse 2004 til Hvor meget, man bruger sundhedsvæsenet, hænger sammen med uddannelsesniveau og beskæftigelse Der er forskel på befolkningens sundhed. Jo færre penge og jo lavere uddannelse, jo dårligere sundhed sådan er det ofte. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har målt på i hvor høj grad forskellige befolkningsgrupper trækker på de forskellige sundhedsydelser. Og den viser, at de de uuddannede er de flittigste brugere. De ufaglærte går 11,3 gange til lægen om året, mens de højtuddannede kun gør det 6,4 gange om året. Til gengæld får de højtuddannede lidt oftere en henvisning til speciallægen end de ufaglærte. De ufaglærte ligger også næsten dobbelt så meget på hospitalet som de højtuddannede. Endnu mere markant er forskellene, når man ser på tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mennesker på kontanthjælp går dobbelt så meget til lægen som de, der er i job nemlig 16,5 gange om året mod otte gange for folk i job. Mens førtidspensionister - som har fået pension på grund af sygdom - topper med 22,3 lægebesøg om året Kilde: Landspatientregistret. Kun patienter bosat i Danmark. 6 borgertopmøde debatmagasin 2011

7 Jeg bestemmer om jeg er syg Hvem bestemmer over de 97 milliarder? Lars Ehlers, professor i Sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet Sundhedssektoren bruger omkring 97 milliarder kroner om året Bestemmer nogle patienter mere og mere i deres sygdomsforløb? og øger det udgifterne? Det er med sundhedsudgifterne som med finansloven. Hvert år forhandles nogle små hjørner af det store budget. Langt de fleste penge fordeles stort set på samme måde år for år. Bruger vi tid nok på at diskutere, om der er alternativer til det, vi gør nu? Hvem er syg? Og hvem er rask? Ingen kan svare nøjagtigt på spørgsmålet. Og det påvirker udgifterne, mener professor i Sundhedsøkonomi, Lars Ehlers, Aalborg Universitet. Før i tiden var det nemmere. Man havde en model, hvor det var lægen, der definerede, hvem der var raske og syge. I dag drejer sundhed sig mere om livskvalitet: Jeg føler mig ikke godt tilpas. Jeg føler mig utryg. Jeg er bange. Jeg vil gerne have en pille. I gamle dage levede man med masser af små skavanker, især når man blev gammel. I dag vil vi ikke acceptere at leve med de små skavanker. Vi ønsker at leve med ungdommens helbred resten af livet. Derfor er der ingen grænser for, hvad vi vil efterspørge af behandling. Men når det gælder sundhedsudgifter, så er der forskel på, om det er lægen, der bestemmer ud fra sundhedsmæssige kriterier. Eller om det er patienten ud fra sine egne følelser og krav. De mange dagligdagsbeslutninger En meget stor del af beslutningerne i sundhedsvæsenet træffes, når lægen møder patienten og beslutter, hvilken behandling der skal gives, når sygeplejersken tager stilling til plejebehovet osv. Det er først og fremmest sundhedspersonalets tusindvis af dagligdags beslutninger, der tages i samarbejde med patienterne. Her er tale om faglige beslutninger, som fagfolkene er uddannede til at tage. Omvendt er der også prioriteringer, som fagfolk ikke er egnede til at foretage. Prioriteringer, der er politiske i deres natur, og ikke kan løses med faglig diskussion. For eksempel er der ingen videnskabelig facitliste, der kan fortælle, om det er bedre for samfundet at satse på at udvikle tarmkirurgien frem for den medicinske behandling af rygerlunger eller foranstaltninger for børn med lav fødselsvægt. Her kommer politikerne ind i billedet. Et luksusgode Sundhed er det, man i fagsprog kalder et luksus-gode. Jo rigere et samfund er, jo flere penge bruger det på sundhed. Og der er ingen grænser. Vi lever alle sammen med en grundlæggende utryghed. Vi er alle sammen bange for at dø. Og det kunne jo være rart at blive testet for både den ene og den anden slags kræft. Vi vil altid efterspørge alt, hvad der bliver tilbudt af nye behandlinger siger professor i sundhedsøkonomi, Lars Ehlers. TEMA 000 7

8 Tema 001 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Så nogen skal vælge. Hvis man vælger på egne vegne vil man nok gerne have enhver behandling, der måske kan hjælpe på den sygdom, man har. Uanset hvad den koster. Men er der fagfolk eller penge nok til det? Går vi for meget til lægen? Hvor mange penge skal vi bruge på at forlænge f.eks. uhelbredelige kræftsyges liv? Hvad med ventetidsgarantien på en måned? Har vi råd? Og hvad er alternativet? Og så det store spørgsmål: Hvem skal bestemme, hvem der skal have behandling og hvornår? Vi skal prioritere. Men hvordan gør man det, så det bliver retfærdigt for flest muligt? 8 borgertopmøde debatmagasin 2011

9 Tema 001 Torben Mogensen, overlæge, vicedirektør på Hvidovre Hospital Må politikerne erkende, at der er beslutninger i sundhedsvæsenet, som de har meget svært ved at træffe? De svære beslutninger Vi har set det i medierne: En dødsmærket patient, der appellerer om hjælp for at få en behandling, som ikke er tilgængelig i Danmark. Chancen for, at behandlingen virker, er meget lille. Behandlingen er meget dyr. Men hvad betyder det, når et liv er på spil? Måske har patienten tilmed mindreårige børn. Skal hun bare sige farvel til dem? Skal hun ikke have lov til at prøve alt? I den situation er det svært at være den ansvarlige politiker. Det er faktisk for svært, mener overlæge Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital. Behandling til 1 million kroner Udfordringen består i at få truffet de rigtige beslutninger i sundhedsvæsenet. Det vil sige at bruge pengene så fornuftigt som muligt. Det gælder især indenfor gigtog kræftbehandlingen, hvor man med den nye medicin kan se frem til en stor vækst i udgifterne. 400 millioner kroner sparer to hiv-tilfælde For nogle år siden blev det besluttet i Folketinget at bruge 40 millioner kroner om året på en særlig screening af donorblod, der over ti år måske vil forhindre et-to tilfælde af hiv. Altså den smitte, der kan føre til aids. Det skete efter en intens omtale i medierne af faren for hiv-inficeret donorblod. Hiv kan i dag holdes i ro med behandling og udgør en fare for helbredet, der minder om type 2 diabetes. Sagen bruges ofte som eksempel på, hvor svært det er for politikere at træffe beslutninger på følsomme områder. Vi ser behandlinger, der koster op mod en million kroner, og som øger overlevelsen med et par måneder i snit. Vi har altså behandlinger, der kan koste en halv million kroner for en ekstra måneds liv og tilmed en måned, der ofte vil være præget af meget dårlig livskvalitet med opkast og kvalme, fordi behandlingen har voldsomme bivirkninger, siger Torben Mogensen. TEMA 001 9

10 England: Prisen for et leveår kroner Den britiske regering har oprettet et særligt institut, der afgør, hvilke behandlinger der skal tilbydes for eksempel til kræftpatienter Beslutningsprocessen er lang og krævende. Først beslutter Sundhedsministeriet, om en given behandling skal vurderes af NICE*. Instituttet samler så videnskabeligt materiale om, hvordan behandlingen virker. For eksempel hvor mange måneders ekstra overlevelse en cancer-behandling kan give. Fabrikanten får lov at udtale sig. Sygdomsspecialister og patienter bliver hørt. Der er høringsperioder, hvor alle kan give deres mening til kende. Og der er borgerpaneler, som får lov at diskutere. Bred faglig baggrund Til slut samler NICE hele materialet sammen og overdrager det til en komité bestående af læger, sygeplejersker og økonomer alle sammen uafhængige af regeringen. De tager så den endelige beslutning og afgør, om en behandling skal tages i brug eller ej. Og beslutningen er endelig. Hvis NICE har sagt, at en type medicin ikke må tilbydes i det offentlige sygehusvæsen, så bliver den ikke givet. Uanset hvad politikerne siger. Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom, Dansk Sundhedsinstitut Dansk fan af NICE De svære beslutninger træffes af mennesker, der ser på det brede perspektiv ikke af specialister. Den danske sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut er fan af NICE modellen fra England: En pointe er, at man ikke overlader beslutningerne til fagspecialister, som har deres egne snævre interesser. Man tager dokumentationen og lægger den frem for nogle bredt funderede folk læger, sygeplejersker. De sidder med det store perspektiv, de har bedre føling med andre områder. De ved, at der ikke er penge til alt. Og så vender de tommelfingeren op eller ned. Et problem med NICE er, at det er en meget lang, besværlig og ret dyr proces. Og kun en ganske lille del af behandlingerne kan blive vurderet af NICE. Omvendt: Hvis NICE har sagt god for en behandling, så har alle patienter krav på at få den. NICE arbejder med en økonomisk rettesnor, der er politisk bestemt. Den siger, at prisen for et kvalitets-år ikke bør overstige kroner. Et halvt år må højest koste det halve. Og så videre. For enkelte livstruende sygdomme med små patientgrupper accepteres dog priser på op til kroner om året. Begrebet kvalitets-år dækker over en række sundhedsmæssige vurderinger, som bruges af sundhedsøkonomer. Som ordet antyder, er det et forsøg på at vurdere den kvalitet man oplever ved at leve et år længere. *National Institute of Health and Clinical Excellence 10 borgertopmøde debatmagasin 2011

11 Kan man få mere kvalitet for de samme eller endda færre penge? Svend Hartling, læge og koncerndirektør i Region Hovedstaden Regionerne prøver at presse industrien ved at koble god behandling med øget konkurrence Patienterne skal have samme kvalitet i behandlingen uanset om de bor i Thyborøn eller på Amager. Og medicinalindustrien skal gennem hårdere konkurrence presses til at sætte deres priser ned. Det er kort sagt formålet med Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), som regionerne nedsatte sidste år på grund af stigende udgifter til medicin. I RADS sætter specialister sig sammen for at finde ud af, hvilke typer medicin der virker bedst til en given sygdom. De udarbejder en samlet vejledning for, hvordan sygdommen skal behandles, som hospitalerne så skal følge. I næste omgang bruges disse vejledninger, når regionernes indkøbsselskab skal købe medicin. Hvis tre forskellige slags medicin X, Y og Z - virker lige godt, så bliver firmaerne bag X, Y og Z bedt om at give tilbud på, hvad prisen vil være, hvis de får lov til at levere til hele landet. Priserne er alt for ens Som regel er der to-tre-fire stoffer som er ligeværdige men priserne ligger alt for ens, og de er for dyre, siger formand for RADS (Læge og koncerndirektør i Region Hovedstaden) Svend Hartling: Ved at lave udbud giver vi et af firmaerne mulighed for at vinde hele det danske marked, mens de andre mister deres andel. Det burde skærpe konkurrencen og dermed sænke prisen. De første udbud tyder på, at det virker. TEMA

12 God og dårlig sundhedsopdragelse? Vores forbrug af sundhedsydelser vokser og vokser. Måske er vi pylrede? Eller kan det skyldes, at lægerne opdrager os til det? Kan vi gøre noget ved det? Og hvad? Borgernes brug af de praktiserende læger stiger. Aldrig er vi gået så meget til læge som i dag. I snit går vi til lægen otte-ni gange om året. Er en af grundene at vi nu om stunder går til lægen for mindre problemer, som man ikke før i tiden ville besvære lægen med? Og måske skal noget af forklaringen også findes hos lægerne selv? Tager små ting alvorligt Det drejer sig blandt andet om sundhedsopdragelse, mener praktiserende læge Morten Bondo Christensen: Folks adfærd og den måde, de bruger sundhedsvæsenet på, er noget, som sundhedsvæsenet selv er med til at lære dem. Hvis vi som læger tager små fredelige ting alvorligt, så gør patienterne det også. Hvis de ringer til lægevagten med ondt i halsen, og lægen siger Kom ind og bliv podet for at se, om du skal have penicillin, i stedet for lige at se tilstanden an, ja så er man da sikker på, at patienten også ringer næste gang, siger Morten Bondo Christensen. Han er også seniorforsker på Forskningsenheden for Almen Medicin på Aarhus Universitet, der arbejder med praktiserende læger. Nogen enkel forklaring på udviklingen kan Morten Bondo Christensen ikke give. Men én forklaring ser Morten Bondo Christensen i en generel ændring omkring servicekultur: Vi er ved at få et døgnåbent samfund. Folk tænker ikke på, hvad klokken er. Jeg havde fornyligt en kvinde i røret, der ringede til lægevagten klokken ti om aftenen. Hun ville vide, om man må farve hår, når man er gravid. Det er jo ikke just en akut opstået sygdom. Hun virkede helt overrasket, da jeg forklarede, at hendes spørgsmål ikke hørte ind under formålet for lægevagten. Ventetidsgarantien - fakta Ventetidsgarantien er populærbetegnelsen for det udvidede frie sygehusvalg. Ordningen blev indført i 2002 og betyder, at patienter, der er henvist til behandling på et offentligt sygehus, kan blive behandlet på et privathospital, hvis ventetiden i det offentlige overstiger én måned. Patienterne kan dog kun komme på privathospital, hvis der er indgået en aftale med privathospitalet om den givne behandling. Reelt er der derfor ikke tale om en garanti, men om en mulighed for patienterne i de tilfælde, hvor der findes et privat tilbud. 12 borgertopmøde debatmagasin 2011

13 Fører ventetidsgarantien til overbehandling? Ventetidsgarantien har gjort os utålmodige Kan det føre til overbehandlinger? Morten Bondo Christensen, praktiserende læge Man løser et problem og får et andet. For otte-ti år siden havde hospitalsvæsenet problemer med lange ventelister. Ventetidsgarantien blev indført. Den har virket på ventetiderne, men den har også givet nogle helt andre udfordringer. Måske er grænserne for, hvornår man opererer patienterne rykket? Det kaldes også indikationsskred. Patienter med eksempelvis ryg eller skulderproblemer opereres ofte hurtigt. Måske havde været bedre at vente og behandle uden kirurgi? Det vil for eksempel sige med træning og fysioterapi. En hurtig operation er nemlig ikke nødvendigvis en fordel for patienterne. Man er også sygemeldt efter en operation, og man skal genoptræne for at komme på højkant igen. Så argumentet om, at patienterne er sygemeldte længere, hvis de behandles uden kirurgi, holder ikke altid. Praktiserende læge Morten Bondo Christensen fra Århus, peger på, at lidelser i skulder, knæ og ryg i nogle tilfælde går over af sig selv, hvis man venter og ser tiden an i nogle måneder. Men vi vil ikke vente: Vi vil behandles her og nu Hvis du har løbet om lørdagen, og dit knæ hæver om søndagen, så har du en forventning om, at du kan blive scannet og måske opereret inden for en måned, siger Morten Bondo Christensen. Når man er år gammel, så får vi altså nemmere ondt i leddene, når man bruger dem. Men vi har svært ved at acceptere, at vi ikke kan løbe i en periode, og at vi måske skulle svømme eller cykle i stedet. Og vi forventer, at lægen tager hånd om skavankerne. Men ofte er den bedste måde at behandle symptomerne på at vente og se, om symptomerne forsvinder af sig selv. TEMA

14 Tema 002 Hvad skal dit bidrag være? Vi er blevet vant til høj service fra det offentlige. Men vi er selv samfundet. Kan samfundet ikke kræve noget af os til gengæld? Kan vi selv bidrage mere til vores sundhed? Der er folk, der argumenterer for, at frivilligt arbejde er vejen frem. Ikke kun for at spare penge - men fordi det kan gøre både samfundet og sundhedsvæsenet bedre. Men hvor meget skal frivillige bidrage med i sundhedsvæsenet? Andre argumenterer for brugerbetaling. Ikke kun for at få penge i kassen, men også for at vi ikke misbruger det fælles sundhedsvæsen. Er det ikke en glidebane? De rige kan jo sagtens betale, men hvad med de knap så rige? Endelig er der det rigtigt svære spørgsmål: Kan vi stille krav til folk om at ændre livsstil, hvis de vil have en behandling? 14 borgertopmøde debatmagasin 2011

15 Tema 002 Grete Brorholt, antropolog, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Behandling med betingelser? At stille krav til patienter kan have social slagsside. Men måske kan patientkontrakter være vejen Tab dig! Lad være med at drikke! Læg smøgerne på hylden! Gå i fitness-center! Ellers kan vi ikke give dig behandling. Skal man holde op med at ryge for at blive opereret for lungekræft? For at blive sat i behandling for KOL? Tanken om at stille betingelser for at give behandling dukker op med jævne mellemrum. Hvor mange penge og kræfter skal vi ofre på en behandling til patienter, der ikke selv hjælper til. Men diskussionen er svær. Og den har ofte social slagside, siger sundhedsvæsensantropolog, Grete Brorholt fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: Man kan spørge, hvem det er, vi skal vride armen om på? Er det mennesker fra de svageste sociale grupper med sygdomme i forbindelse med overvægt og rygning eller de stærkeste med stress-, sport- og rødvinsproblemer. Der er fare for skævvridning. Det koster i øvrigt også, når de højtuddannede arbejder sig selv til stress, der fører til sygemeldinger i lang tid. Men der er mere fokus på og moralske pegefingre over for den fattige fede end den stressede direktør. Ingen operation uden vægttab? Læge og koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling mener, at man godt kan stille betingelser: Man kunne godt have et system, hvor vi siger til patienten: Vi skifter ikke din hofte, medmindre du taber dig. Men det er en svær politisk beslutning at stille betingelser for behandling. Jeg kan kun få øje på nogle få mulige områder. Det er især operationer, hvor folk må holde op med at ryge, eller de må tabe sig, fordi det forringer operationsresultatet, hvis de ikke gør det. Og hvor de mulige komplikationer ikke står mål med risikoen ved at lave en operation. Motiverende kontrakter Svend Hartling foretrækker en anden model: Vi ved, at rigtigt mange patienter med kroniske sygdomme gerne vil leve sundere. De vil gerne tabe sig, holde op med at ryge, drikke mindre og dyrke motion. Men det er svært. De kan ikke. Her kan en form for kontrakt ofte være en stærk motivationsfaktor. Ligesom når man laver en rygekontrakt på arbejdspladsen, eller man skriver under på at gå på løbehold, fordi man ved, at man ikke kommer ud, hvis man skal løbe alene. På samme måde kunne man indgå kontrakter med sit ambulatorium eller sin egen læge om, at man skal komme og få målt blodsukkeret eller vise, at man har tabt sig i vægt. I det hele taget kunne sundhedsvæsenet i højere grad systematisere brugen af patienternes ressourcer. Vi ved, at der er mennesker med alvorlige sygdomme, der er gode til at tage ansvar selv. De bliver ikke raske, men de forbedrer deres liv med for eksempel kost og motion. Det kunne vi blive bedre til at støtte. TEMA

16 Hvad betaler vi for? Svenske tilstande Vi betaler for vores briller, mens høreapparater er gratis. Når det gælder brugerbetaling, så er der ingen logik i systemet Det koster penge at gå til tandlægen, mens den praktiserende læge er gratis. Det er øjenlægen også, men vi betaler for at få briller. Til gengæld er høreapparater gratis. Vi betaler som regel, hvis vi skal til psykolog men det er gratis at komme til psykiater. Det er gratis at få undersøgt ryggen eller knæet hos en speciallæge. Også at få en operation, hvis der er brug for den. Men at gå til fysioterapeut eller kiropraktor koster som regel penge. Hvad er logikken? Sundhedsvæsenet har langsomt udviklet sig ved knopskydning og derfor heller ikke altid logisk. Tag for eksempel kemoterapi mod kræft. Vi er nok enige om, at det skal være gratis for borgeren. Men begge behandlinger kan give svære problemer med tænderne. Så her koster det penge at få behandlet bivirkningerne. I Sverige har de en lang tradition for at betale for at gå til lægen. Det koster typisk ca. 150 kroner for et besøg hos den praktiserende læge og mellem 100 og 300 kroner at gå til speciallæge. Men prisen varierer fra region til region. De enkelte landsting kan selv sætte prisen, men det er fælles for hele landet, at man højst betaler 900 kroner for en periode på et år. Derefter får man et frikort. Børn og unge betaler ikke for at gå til lægen de fleste steder. Enkelte steder betaler de halv takst. Også her er der regionale forskelle. Det koster også penge at ligge på sygehuset i Sverige. Prisen varierer fra landsdel til landsdel, men ligger typisk på 80 kroner pr. dag. Svenskerne går mindre til lægen end vi gør her i Danmark, men det er ikke pengenes skyld, viser undersøgelser. Og svenskerne er tilfredse med deres system. 16 borgertopmøde debatmagasin 2011

17 Vi har også pligter Frivilligt arbejde skal redde velfærdsstaten, mener socialchef Knud Aarup fra Randers Kommune. Men på en lidt anden måde end man lige skulle forestille sig: Når jeg taler om at redde velfærdsstaten, så drejer det sig om at skabe en bedre balance mellem krav og pligt. Som det ser ud i dag, er der alt for mange krav til ydelser og alt for få pligter. Og i mine øjne er det middelklassen, som er ansvarlige for det. De har formået at tilegne sig velfærdsstatens goder på bekostning af alle de svage, som velfærdsstaten var lavet for. Derfor bliver middelklassen nødt til at genfinde sit moralske ansvar. Min pointe er, at vi ikke får et godt velfærdssamfund, så længe vi betaler os fra det hele. Samfundet er et fællesskab, og hvis man skal føle et fællesskab, skal man også gøre noget for andre. Først og fremmest i det daglige. For naboer, venner og bekendte. Men også på institutioner som plejehjem, hospitaler, skoler. Jane Gry Poulsen der er afdelingschef for det nationale arbejde i Dansk Røde Kors, er på linje; Når frivillige er bedre end ansatte Personlige erfaringer og det, at de ikke repræsenterer systemet, gør den store forskel På sundhedsområdet er der flere områder, hvor de frivillige især bidrager positivt, mener formanden for Foreningen af Socialchefer, Ole Pass. F.eks. i forhold til den voksende gruppe af patienter med kroniske sygdomme. På kroniker-området spiller de frivillige fra patientforeningerne en kæmpe rolle for både pårørende og patienter. Eksperter kan komme med kostråd og anbefalinger til livsstil. Men det har større vægt, hvis det sættes i forhold til personlige erfaringer med for eksempel diabetes, KOL, kræft. For ikke at tale om psykiatriområdet. Her slår den teoretiske viden ikke til. Den kan aldrig erstatte den personlige erfaring med tabuer, dagligdagens problemer og med, hvordan man lægger livsstilen om. Der er ingen tvivl om, at frivilligt arbejde skaber et bedre samfund. Det er vigtigt for sammenhængskraften. Det har betydning for, hvordan vi møder hinanden. At vi også får øje på naboens problemer som modvægt til forbrugskulturen, hvor det altid drejer sig om, at jeg har ret til ditten, dutten, datten. Vi skal tale om, at vi også har pligter. Knud Aarup, socialchef Randers Kommune. Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer TEMA

18 Tema 003 Tema 003 Plads til forskellighed? Nogle patienter kræver meget. De er vidende om deres sygdom, de søger information på nettet, de stiller krav og taler systemets sprog. Det er vel i orden? Andre stiller ikke så mange krav, men vil gerne tages i hånden. Er det ikke også i orden? Nye behandlingsformer betyder, at vi er indlagt i kortere tid end før. Hvad betyder det for den enkelte? Og hvad med psykiske lidelser? Er vi gode til at behandle dem? Krævende kunde Lægerne skal lære at lytte, siger gigtpatienten, der kan tale sig til den dyre medicin Connie Ziegler, 41 år, er en slags elite-patient. Hun har haft leddegigt, siden hun var barn. Hun ved nærmest alt om sin sygdom. Hun er god til at tale med lægerne og vurderer selv, hun kan få den medicin, hun synes er nødvendig også den dyre. Jeg kan beskrive min sygdom præcist over for lægerne, og jeg ved, hvornår jeg skal henvende mig, og hvornår jeg ikke skal. For nyligt havde jeg meget ondt i hoften i tre dage men jeg vidste, at der var min slidgigt, og at der ikke var noget lægen kunne gøre. I sommer var det noget andet. Jeg blev meget morgenstiv og mærkede en tydelig inflammation i leddene. Jeg kender nøjagtigt tegnene på, at der er aktivitet i sygdommen, og det var tydeligt, at jeg havde brug for en anden medicin. Jeg tager medansvar for min behandling. Sommetider må jeg diskutere med lægen, som tror mere på blodprøver, end på det, jeg siger. Men jeg kender de sproglige koder. Jeg ved hvilke ord, jeg skal bruge. Du kan kalde mig en krævende kunde. Men jeg tror også, det kommer de svage patienter til gode, at der findes stærke patienter som mig, der kan lære lægerne at lytte. På gigtområdet er der inden for de seneste år kommet ny medicin, som er meget dyr. Sundhedsvæsenet prøver at holde igen med brugen. Jeg kan tale mig til den dyre behandling, hvis jeg mener, det er den, der virker bedst, siger Connie Ziegler. 18 borgertopmøde debatmagasin 2011

19 Tema 003 De svage patienter i behandlingsmaskinen En gruppe af svage, ofte ældre patienter med kroniske sygdomme risikerer at falde uden for den moderne, effektive hospitalskultur, mener sundhedsantropolog Hurtigt og sundt Vi skal vænne os til at behandling på sygehusene går hurtigere og hurtigere. Det er til patienternes bedste Det går stærkere og stærkere med behandlingen på de danske hospitaler. Og indlæggelsestiden bliver kortere og kortere. Det er det bedste for patienternes helbred og det giver mest sundhed for pengene. Man bliver nemlig ikke rask af at ligge på hospitalet. Tværtimod viser erfaringerne, at jo tidligere man kommer op og på benene, jo hurtigere kommer man sig over sin sygdom. Og skal man endelig ligge i sengen, så er det som regel bedst at ligge hjemme i sin egen seng. Man bliver hurtigere rask i hjemlige omgivelser. Og hvis der er brug for overvågning for eksempel af blodtryk, vejrtrækning eller lignende - så sker det måske bedst med besøg i hjemmet eller måske med hjælpemidler, som man får med hjem. Sengedage falder endnu mere Antallet af sengedage på hospitalerne vil blive ved med at falde. Landets nye sygehuse, som regionerne er ved at opføre rundt om i landet, bygges med færre sengepladser. Til gengæld investeres der i ambulatorier med avanceret behandlingsteknologi. Ideen er, at når patienterne skal ligge i sengen, så skal det i højere grad end nu være uden for hospitalerne. Men hvor skal det være? Skal der satses mere på, at patienterne kan komme hjem til sig selv? Og hvordan? Aldrig har danske hospitaler behandlet så mange mennesker, som de gør i dag. Men det betyder også at hospitalerne har ændret karakter. Det er hurtigt ind, hurtigt ud. I gamle dage talte man om at ligge på hospitalet. Man lå i sin seng til man blev rask. Sådan er det ikke længere. Rask er noget man bliver derhjemme, efter at man er blevet behandlet på hospitalet. Men det gælder ikke alle. Der findes en gruppe af svage patienter, som stadig har brug for flere sengedage med gammeldags pleje. Og de risikerer at blive tabere på de moderne behandlingshospitaler, mener antropologen Grete Brorholt, der har specialiseret sig i livet på de danske sygehuse. De stærke tilgodeses Hospitalerne tilgodeser de stærke patienter, som er gode til at tale med læger og sygeplejersker, som modtager deres behandling og tager hurtigt hjem igen. Men sundhedsvæsenet har også en masse patienter fra andre socialgrupper. Mennesker som indlægges med diffuse sygdomssymptomer. Det kan være gamle mennesker, som er dehydrerede, som på en måde ikke hører til på hospitalet, fordi det ikke er en egentlig lidelse. Det kan være patienter med kroniske sygdomme for eksempel KOL eller det kan være forskellige former for misbrugere alkoholikere eller narkomaner. De ressourcesvage patienter får megen opmærksomhed især hvis de er søde og taknemmelige. Men mange skaber også store frustrationer hos personalet, fordi de opfører sig anderledes end forventet. De kan virke irriterende, fordi de ikke kender de uskrevne regler på hospitalet. Det gælder også nogle af de etniske minoriteter, som ikke opfører sig, som personalet forventer det. Ifølge Grete Brorholt skal der gøres mere for denne type patienter, hvis sundhedsvæsenet skal leve op til at behandle alle patienterne lige godt. TEMA

20 Omsorgen betyder alt Hun er en af de kroniske patienter, der fylder mere og mere i sundhedssystemet Corrie Laursen, 75 år og fra Helsinge, lider af lungesygdommen KOL. Én gang om året går hun til kontrol på lungeklinikken på Hillerød Sygehus, og hver 14. dag besøger hun en sygeplejerske på hospitalet. Hun kommer mest for at sludre og få et godt råd, og egentlig synes Corrie, det er lidt fråseri med skatteborgernes penge at kigge forbi så tit. Jeg har sagt det til dem på hospitalet. Men de siger, jeg skal blive ved med at komme, så det gør jeg. Sygeplejersken er alle tiders. Corries sygdom brød ud for ti år siden. Med voldsomme hosteanfald og lunger fyldt med slim. KOL kan ikke helbredes, men i nogen grad kontrolleres med medicin. Fik hjælp til rygestop Jeg har været storryger, og jeg blev ved, selv om jeg var syg. Jeg var ikke motiveret for at holde op, og hospitalet forsøgte ikke at presse mig. Først for tre år siden lykkedes det, da jeg fik nogle piller af sygeplejersken. Hun har været en kæmpestøtte for mig jeg troede ikke, jeg kunne holde op. Men nu er de så stolte af mig på sygehuset. De siger, jeg er en af deres superpatienter. For Corrie spiller personalets omsorg en stor rolle, når hun bruger hospitalet. Sidst jeg var indlagt med en lungebetændelse kom mange af pigerne forbi for at sige hej til mig. De er så søde. Og det er dejligt at vide, at de vil tage sig af mig, hvis jeg får det skidt. 20 borgertopmøde debatmagasin 2011

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Bedre sundhed for de samme penge

Bedre sundhed for de samme penge Bedre sundhed for de samme penge Oplæg om bedre brugerbetaling på sundhedsydelser INTRO Danskerne bruger mange penge på sundhed. Hver gang der går 100 kroner til sundhed i Danmark, betaler danskerne selv

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere