Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Transkript

1 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som følger: Flest personer i arbejde har sundhedsforsikringer. Der er en overvægt af mænd i forhold til kvinder 61 pct. / 49 pct. Privatansatte har oftere sundhedsforsikringer end privatansatte En større andel af unge (18-34 år) end ældre (56+ år) har en sundhedsforsikring. Jo højere indkomst man har, jo mere sandsynligt er det, at man har en sundhedsforsikring. Etniske danskere har oftere sundhedsforsikringer end danskere med andre etniciteter. Personer bosat i alment boligbyggeri har lavere sandsynlighed for at have en sundhedsforsikring end andre. Førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere har også sjældnere sundhedsforsikringer end andre. Enlige har mindre sandsynlighed for at have en sundhedsforsikring end personer i forhold. Inden for personer i lønnet fuldtidsarbejde betyder uddannelsesniveau ikke noget for sandsynligheden for, at man har en sundhedsforsikring. Personer med sundhedsforsikringer er oftere ansat i aktieselskaber. Hvem betaler for sundhedsforsikringerne? Ni ud af ti sundhedsforsikringer er betalt af arbejdsgiveren, mens hver tiende dansker vælger selv at betale for en sundhedsforsikring ii. I 2011 var over 1,1 million danskere dækket af en sundhedsforsikring iii. Tidligere var arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer ikke skattepligtige for medarbejderen uanset hvilke ydelser de dækkede. Per 1. januar 2012 blev arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer ikke længere skattefritaget for medarbejderen, hvis de dækker ydelser, som tilbydes af det offentlige sundhedsvæsen. Efter ændringen i skattefritagelsen er andelen af patienter med sundhedsforsikringer steget fra 27 pct. i 2010 til 38 pct. i 2012, og patienter med sundhedsforsikringer udgør nu den største patientgruppe blandt BPK s medlemmer iv. Hvorfor vælger man at tilbyde eller købe en sundhedsforsikring? Flere undersøgelser viser, at den primære årsag til at tegne en sundhedsforsikring er, at man kan få hurtigere behandling, og at man kan få sundhedsydelser, som det offentlige ikke dækker 100%, f.eks. fysioterapi og psykologhjælp v. For arbejdsgivere kan sundhedsforsikringer ses som rent produktionsinput, fordi sygemeldinger er lig tabt produktionskraft. Dansk Erhvervs medlemmer har angivet, at de primært tilbyder sundhedsforsikringer for at sikre, at deres medarbejdere vender hurtigt tilbage efter sygdom vi.

2 Skaber sundhedsforsikringer ulige sundhed? Det er vigtigt at slå fast, at sundhedsforsikringer ikke giver dele af befolkningen fortrinsret til på bekostning af andre. Sundhedsforsikrede springer ikke køen over, men går ud af den, og over til private tilbud. Reduceret brug af de offentlige sygehuse for de omkring en million danskere, som har sundhedsforsikringer, er derfor med til at aflaste det offentlige sundhedsvæsen. Det ses også, at personer med sundhedsforsikringer er mindre syge end uforsikrede personer vii. CAST finder i en analyse fra 2011 et signifikant reduceret forbrug af såvel ambulant som indlagt offentligt finansieret sygehusaktivitet blandt sundhedsforsikrede. Konklusionen er, at sundhedsforsikringer, blandt årige danskere i lønnet arbejde, er forbundet med et reduceret forbrug af offentligt finansierede sygehusydelser viii. Er sundhedsforsikringer godt for samfundet? Inden skattefritagelsen fandt både CAST, Forsikring & Pension og CEPOS, at sundhedsforsikringer gav en offentlig gevinst i omegnen mio. kr. modregnet tabt skatteindtægt ix. Gevinsten kommer af, at sundhedsforsikringer er med til at aflaste det offentlige sundhedsvæsen, mindsker sygefraværet og dermed udgifterne til sygedagpenge. Samtidig skaber kortere sygefravær værdi for private virksomheder, hvilket også giver værdi for samfundet bl.a. på Danmarks BNP (bruttonationalprodukt). På baggrund af ovenstående beregninger har Dansk Erhverv estimeret et endnu højere positivt afkast af sundhedsforsikringer. Det mindre sygefravær, anslår Dansk Erhverv, giver en gevinst i værditilvækst på mellem 1,8 og 2,6 mia. kr. årligt i den private sektor. Skatteindtægter af denne værditilvækst, besparelser på sygedagpenge og sparede offentlige behandlinger medfører også en positiv gevinst for de offentlige kasser i omegnen af 0,86 1,23 mia. kr. årligt x. Offentlig besparelse på grund af sundhedsforsikringer Årsag Øgede skatteindtægter Aflastning af offentligt sundhedssystem Sparede sygedagpenge, korrigeret for skat Skattefrihed for sundhedsforsikringer Estimeret gevinst for offentlige kasser Kilde: Dansk Erhvervs Perspektiv, nr. 56 Effekt på offentlig saldo mio. kr. 416 mio. kr mio. kr. 695 mio. kr mio. kr. En analyse fra Forsikring og Pension fra 2012 viser, at forsikrede personer, der har fået udført en af de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer, har op til 15 ugers kortere langvarigt sygefravær end sammenlignelige uforsikrede, der får samme operation udført på et offentligt hospital eller på et privat hospital via det udvidede frie sygehusvalg. Årsagen er, at der er kortere ventetid til operationer udført på private end på offentlige hospitaler xi. Hvad mener befolkningen om sundhedsforsikringer? Et notat fra Cepos 2007 viser, at højreorienterede vælgere i højere grad ønsker privat finansiering af sundhedsydelser, mens venstreorienterede vælgere i højere grad ønsker gratis adgang til sundhedsydelser, selvom det kan blive på bekostning af den bedste kvalitet. Notatet finder ligeledes, at 51% af befolkningen foretrækker privat finansiering af sundhedsydelser, hvis man således er sikret den bedst mulige behandling. 40% ser helst, at alle sundhedsydelser er gratis for alle, selvom dette højst sandsynligt ikke bliver den bedste kvalitet, mens 9% har svaret ved ikke xii.

3 En undersøgelse fra Forsikring og Pension viser, at der er en naturlig forskel på folks holdninger til private sundhedsforsikringer, alt efter om de selv har en sundhedsforsikring eller ej. Folk med private sundhedsforsikringer er generelt positivt indstillet, mens folk uden private sundhedsforsikringer generelt er negativt indstillet. 47% af de adspurgte i denne undersøgelse mener, at det er i orden at have mulighed for at få bedre eller hurtigere behandling end andre, mens 46% mener, at det ikke er i orden. 54% er enige i, at behovet for sundhedsydelser er umætteligt og derfor er det i orden, at folk, der kan, sørger for sig selv ved at betale sig til sundhedsydelser, mens 39% er uenige xiii. Ugebrevet A4 har udført en undersøgelse, som viser, at 4 ud af 10 fagforeningsmedlemmer ønsker en arbejdsgiverorganiseret sundhedsforsikring. I forbundene under LO ønsker 43 procent af medlemmerne ifølge A4 s undersøgelse, at fagbevægelsen kæmper for sundhedsforsikringer til alle. 31 procent mener ikke, det er fagbevægelsens opgave xiv. Læs mere om privathospitaler i BPK s vidensbank: Kilder: i Juul, Jonas Schytz (2008): Boom i sundhedsforsikringer for de velstillede. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. sundhedsforsikringer til de velstillede Bræmer, Michael (2008): Velstillede vælter sig i sundhedsforsikringer. Ugebrevet A4. Glavind, Niels (2008): De svage grupper er ikke med i de private sundhedsforsikringer. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. svage grupper er ikke med de private sundhedsforsikringer Copenhagen Economics (2008): Sundhedsforsikringer en løsning på fremtidens velfærd? sundhedsforsikringer velfaerd.aspx Borchsenius, Vibeke og Jan V. Hansen (2010): Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede? Forsikring & Pension Analyserapport 2010:6. sundhedsforsikrede mindre sygeend uforsikrede.aspx Manniche, Kasper, Maria Bregnhardt og Peter Lindholm (2010): Privat sundhed er ulige sundhed. Fag og Arbejde. Kjellberg, Jakob, Michael Nyhus Andreasen og Jes Søgaard (2010): Private sundhedsforsikringer. Dansk Sundhedsinstitut. Andersen, Iver Houmark (2008): Sundhedsforsikringer dækker sjældent de svageste. Ugebrevet A4. px

4 Søgaard, Rikke, Mickael Bech og Jens Olsen (2011): Effekten af private sundhedsforsikringer på forbruget af offentligt Kiil, Astrid (2011): Private health insurance in a universal tax financed health care system An empirical investigation. Ph.d. afhandling fra Research Unit of Health Economics, Institute of Public Health, Syddansk Universitet. ii Rigsrevisionen (2011): Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. 11.pdf iii Forsikring og Pension (2012): Sundhedsforsikring Antal forsikrede, præmier og erstatninger. kring_antal_forsikrede_praemier_erstatninger.aspx iv BPK (2012): Privathospitalerne i tal content/uploads/2013/07/2012 BPK Privathospitalerne i tal.pdf v Andersen, Morten Brønnum (2009): Danskernes syn på sundhedsforsikringer. Forsikring & Pension. menerforbrugerne/documents/danskernes_syn_sundhedsforsikringer_2009.pdf Søgaard, Rikke, Mickael Bech og Jens Olsen (2011): Effekten af private sundhedsforsikringer på forbruget af offentligt vi Christensen, Geert Laier og Malthe Munkøe (2011): Store gevinster ved sundhedsforsikringer Dansk Erhvervs Perspektiv #56. Erhvervs Perspektiv/Documents/2011/DEP pdf Stephansen, Christina Gordon (2012): Sundhedsforsikringer forkorter det langvarige sygefravær på grund af hurtigere behandling. Forsikring & Pension 20og%20sygefrav%C3%A6r.pdf vii Borchsenius, Vibeke og Jan V. Hansen (2010): Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede? Forsikring & Pension Analyserapport 2010:6. sundhedsforsikrede mindre sygeend uforsikrede.aspx Søgaard, Rikke, Mickael Bech og Jens Olsen (2011): Effekten af private sundhedsforsikringer på forbruget af offentligt

5 viii Søgaard, Rikke, Mickael Bech og Jens Olsen (2011): Effekten af private sundhedsforsikringer på forbruget af offentligt ix Søgaard, Rikke, Mickael Bech og Jens Olsen (2011): Effekten af private sundhedsforsikringer på forbruget af offentligt Copenhagen Economics (2008): Sundhedsforsikringer en løsning på fremtidens velfærd? sundhedsforsikringer velfaerd.aspx Holstein, Mia Amalie (2010): Sundhedsforsikringer giver en svag forbedring af de offentlige finanser. Cepos notater/analysesingle/artikel/sundhedsforsikringer giver en svagforbedring af de offentlige finanser/ x Christensen, Geert Laier og Malthe Munkøe (2011): Store gevinster ved sundhedsforsikringer Dansk Erhvervs Perspektiv #56. Erhvervs Perspektiv/Documents/2011/DEP pdf xi Stephansen, Christina Gordon (2012): Sundhedsforsikringer forkorter det langvarige sygefravær på grund af hurtigere behandling. Forsikring & Pension 20og%20sygefrav%C3%A6r.pdf xiii Andersen, Morten Brønnum (2009): Danskernes syn på sundhedsforsikringer. Forsikring & Pension. xii CEPOS (2007): Danskernes holdning til privat finansiering af sundhedsydelser gratis eller godt? notater/analysesingle/artikel/danskernes holdning til privatfinansiering af sundhedsydelser 1/ menerforbrugerne/documents/danskernes_syn_sundhedsforsikringer_2009.pdf xiv Andersen, Iver Houmark og Tanja Nyrup Madsen: Medlemmer vil forsikres fagbevægelsen siger nej. Ugebrevet A4 2008, nr. 11: