VARMEPLAN VESTHIMMERLAND

Transkript

1 Til Vesthimmerlands Kommune Dokumenttype Varmeplan Dato November 2010 VARMEPLAN VESTHIMMERLAND

2 VARMEPLAN VESTHIMMERLAND Revision 1 Dato Udarbejdet af JEML Kontrolleret af PTRH Godkendt af HLLM [Valgfri 1] Varmeplanen har været fremlagt for Vesthimmerlands Kommunes Byråd i juni 2010 som forslag og i november 2010 til endelig godkendelse Ref \G HLLM Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 INDHOLD 1. Resumé Status for varmeforsyningen Udvikling af varmeforsyningen Handlingsplan Kommunen Forsyningsselskaberne Forbrugerne Det videre varmeplanarbejde 8 2. Baggrund Lidt om baggrunden for Vesthimmerlands Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen Lidt om dispositionen Status Varmebehov Opvarmede bygningsmasse og areal Bygningstyper og alder Opgørelse af varmebehov ud fra alder Varmeforsyningsformer Fjernvarme Resultater Beskrivelse af varmeværker Hvalpsund Kraftvarme Aars Fjernvarme Løgstør Fjernvarme Farsø Varmeværk Aalestrup Varme Gedsted Varmeværk Vegger Varmeværk Varmeforsyningsscenarier Energibesparelser Nybyggeri Koncepter for ny bebyggelse Konverteringspotentialer til fjernvarme Forsyningsalternativer Det fleksible energisystem Kollektivt forsynede områder Individuel opvarmning Handlingsplan Kommunen Forsyningsselskaberne Forbrugerne Brøndum by Ertebølle by Fandrup by Farsø by Gammel Ulits by Gedsted by 55 Varmeplan Vesthimmerland

4 5.10 Havbro by Hornum by Hvalpsund by Klotrup by Løgstør by Næsborg by Overlade by Ranum by Simested by Skivum Skarp Salling by Strandby by Tolstrup by Torup by Ulits by Vegger by Vester Hornum by Vilsted by Vindblæs by Vognsild by Østerbølle by Østrup by Aalestrup by Aars by 79 BILAG 2: OVERSIGTSKORTOVER BYOMRÅDER KORT- LAGT I VARMEPLANEN FIGUROVERSIGT Figur 1 Fordeling af bygningsmassen og nettovarmeforbrug efter alder Figur 2 Nettovarmeforbruget fordelt efter varmeinstallation Figur 3 Fordeling af supplerende varmeinstallation (efter nettovarmeforbrug) Figur 4 Fordeling varmebehovet i Vesthimmerlands Kommune på overordnede opvarmningsformer Figur 5 Den eksisterende naturgasmotor på Hvalpsund Kraftvarme Figur 6 Løgstør Fjernvarme - administrationsbygning og produktionsanlæg Figur 7 Investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år ved stigende besparelse. Figuren viser f.eks. at gennemførelse af varmebesparelser på 2 % af nettovarmebehovet kan gennemføres til en gennemsnitlig pris på ca kr. pr. sparet MWh/år Figur 8 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning af nyt boligområde Figur 9 Akkumulerede drivhusgasemissioner ved opvarmning af nyt boligområde.29 Figur 10 Konsekvenser for brændselsforbrug ved alternative opvarmningsformer. Ref: Nuværende opvarmning, VP: Varmepumpe, MiKV: Mikrokraftvarme baseret på naturgas, H2-Kv: Mikrokraftvarme baseret på brint, FJV: Fjernvarme, herunder EX: Eksisterende system, Kv: Kraftvarme, VP: Varmepumpe, EP: Elpatron Figur 11 Konsekvenser for samfundsøkonomi ved alternative opvarmningsformer. Forklaring se Figur Varmeplan Vesthimmerland

5 ORDFORKLARING Afgiftsforvridningseffekt Afgiftsforvridningseffekt er en opgørelse af et projekts indflydelse på det offentliges/statens indtægter/udgifter. En negativ værdi er udtryk for en "positiv effekt" på statens budget i form af f.eks. afgiftsindtægter. Afgiftsforvridningseffekt indgår i samfundsøkonomiske opgørelser af et projekt. CO 2 -ækvivalenter Udledningen af drivhusgasser opgøres typisk i CO 2 - ækvivalenter, hvor udledningen af de mest almindelige typer drivhusgasser er vægtet og "lagt sammen". Eksempelvis udgør metan og lattergas kraftige drivhusgasser som vægter tungere end CO 2. CO 2 udgør dog den mest almindelige og samtidigt hyppigst forekommende drivhusgas. Energirammen Fossile energikilder Fluktuerende energikilder Energirammen i bygningsreglementet er et udtryk for den mængde energi en given bebyggelse maksimalt må benytte til opvarmning, varmt brugsvand mv. Omfatter ikke-fornybare energikilder som kul, olie, naturgas mv., der alle giver anledning til udledning af drivhusgasser. Inden for få år forventes Danmark ikke længere at være selvforsynende med fossile energikilder, som således skal importeres fra udlandet primært mellemøsten og Rusland. Vedvarende energikilder i varme- og elsystemet der varierer i produktion alt efter kildens tilgængelighed/tilstand. Eksempler på fluktuerende energikilder kan være sol-, bølge- og vindenergi. Klima/drivhuseffekten Ophobningen af for høj en koncentration af drivhusgasser som f.eks. CO 2, CH 4, N 2 O, H 2 O (damp) i atmosfæren, hvilket er medvirkende til at hæve temperaturen med store konsekvenser for naturen, mennesker og dyreliv på jorden. Den menneskeskabte udledning af CO 2 stammer primært fra afbrænding af fossile brændsler. Kollektiv varmeforsyning Nettovarmebehov Primær energifaktor Projektforslag Samfundsøkonomi Fjernvarme/blokvarme systemer eller individuel naturgasforsyning. Nettovarmebehov er et udtryk for den mængde varme der er behov for i bygningen. Der skal ofte bruges en større mængde brændsel for at producerer denne mængde varme, da der er effektiviteten af varmeproduktionen ofte er under 100 %. brændselsforbrug Forholdet mellem en produceret mængde varme og den mængde energi (brændsler) der benyttes til fremstillingen af den pågældende varme. Den primære energifaktor kan omfatte fossile brændsler alene eller den samlede mængde brændsler, herunder også VE kilder. Dokument der udarbejdes i henhold til Varmeforsyningsloven vedr. godkendelse af nye kollektive varmeforsyningsanlæg samt forsyning af nye eller eksisterende bygninger med kollektiv opvarmning. Indeholder bl.a. en opgørelse af energi og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser ved projektet. De samfundsøkonomiske opgørelser er udtryk for opgørelser af de samlede økonomiske konsekvenser for samfundet ved et givent projekt. Herunder investeringer, drift, brændselsudgifter, skadevirkninger på miljøet/klimaet osv. Desuden indgår en opgørelse af afgiftsforvridningseffekten. Varmeplan Vesthimmerland

6 Varme an kunde Varme an net/ab værk Varmetæthed VE Vedvarende Energi Den leverede mængde varme til kunden. Identisk med varmeleveringen an net/ab værk fratrukket varmetabet i fjernvarmedistributionssystemet. Betegnelsen varme leveret an net er et mål for hvor meget varme der leveres fra et givent fjernvarmeværk til fjernvarmenettet. Begrebet ab værk er i denne sammenhæng udtryk for samme størrelse. Varmetæthed er udtryk for størrelsen af varmebehovet i et givent område sat i forhold til størrelsen af det pågældende område. I byområder med tæt og/eller ældre bebyggelse eks. etageboliger, vil varmetætheden være større end i landområder. Omfatter fornybare energikilder som f.eks. solvarme, biogas, træflis, halm, geotermi. Vedvarende energikilder er ligesom de fossile energikilder begrænsede men fornyes og giver overordnet set ikke anledning til udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Brændselsforbrug/Energiforbrug Brændselsforbrug eller energiforbrug er den mængde brændsel/energi, der skal bruges for at producere den nødvendige varme (nettovarmebehov). Varmeplan Vesthimmerland

7 1. RESUMÉ Vesthimmerlands Kommune har valgt at udarbejde et forslag til en samlet plan for af varmeforsyningen i kommunen. Planen består af en status over den nuværende forsyningssituation, herunder en opgørelse af CO 2 udledninger knyttet til opvarmningsformål, en oversigt over fremtidige varmeforsyningsalternativer i kommunen samt en handlingsplan for det videre arbejde. 1.1 Status for varmeforsyningen I Vesthimmerlands Kommune er der via BBR registreret kortlagt i alt opvarmede bygningsenheder med et samlet areal på ca. 10 mio. m 2. Opvarmningen af bygningerne kan opdeles i tre grupperinger: Fjernvarmeforsynede ejendomme Naturgasforsynede ejendomme Øvrige individuelt forsynede ejendomme En oversigt over fordelingen af bygningerne på opvarmningsform fremgår af nedenstående figur. Samlet varmebehov for Vesthimmerland Kommune (GWh) Boliger Handel og service Industri Landbrug I den nuværende situation dækkes ca. 30 % af nettovarmebehovet i kommunen af fjernvarme, mens olieforsynede ejendommen dækker ca. 42 % og individuel naturgasforsyning står for 10 %. Den store andel af olieforsynede ejendomme kan primært tilskrives kommunens status som landkommune og deraf følgende lave varmetæthed. Den lave varmetæthed betyder at kollektive opvarmningssystemer som fjernvarme og naturgas bliver mindre attraktive. I kommunen er der fjernvarmeværker i byerne Farsø, Gedsted, Hvalpsund, Løgstør, Ranum, Vindblæs, Aalestrup, Aars og Vegger. De øvrige systemer i Hornum, Ranum og Vindblæs er for nyligt koblet sammen med hhv. Aars og Løgstør. Den samlede årlige CO 2 -udledning, som stammer fra opvarmningen af olie- og naturgasforsynede ejendomme samt andre individuelt forsynede ejendomme er kortlagt til i alt tons svarende til 7,1 tons CO 2 per bygning i gennemsnit. Dette svarer også til en gennemsnitlig udledning på 277 kg CO 2 per MWh Varmeplan Vesthimmerland 3

8 For de fjernvarmeforsynede ejendomme er der kortlagt en samlet CO 2 -udledning på 18,964 tons, der stammer fra varmeproduktionen. Det svarer til 2,2 ton CO 2 per bygning per år i gennemsnit for hver af de fjernvarmeforsynede bygninger. Dette svarer også til en gennemsnitlig udledning på 123 kg CO 2 per leveret MWh varme. 1.2 Udvikling af varmeforsyningen Vilkårene for udviklingen af varmeforsyningssektoren har ændret sig betydeligt de seneste år: Energipriserne har været rekordhøje, energiforsyningen i Europa afhænger i stigende grad af russisk gas og energi fra ustabile regioner i Mellemøsten, og den globale fokus på følgevirkningerne af de menneskeskabte klimaeffekter har skabt en fornyet interesse for udviklingen af energisektoren. Vesthimmerlands Kommune står overfor en stor udfordring mht. andelen af bygninger der i dag forsynes individuelt med fossile brændsler til opvarmning og dermed har en lav andel af VE. I fjernvarmeforsynede områder er andelen af VE og overskudsvarme derimod i dag allerede over 75 %. Overordnet set kan kommunens udfordringer på varmeforsyningsområdet beskrives som: Energieffektiviseringer (på såvel forbrugs- og produktionssiden) samt Reduktion af el- og varmeproduktionens udledning af drivhusgasser, herunder omstilling af forsyningen til vedvarende energikilder, især omstilling af individuel naturgas og olie til fjernvarme og individuel VE baseret opvarmning. I forbindelse med reduktion af varmeproduktionens udledninger vil én af de mest omkostningseffektive løsninger være at øge tilslutningen til fjernvarmesystemerne, herunder en konvertering af naturgas- og olieforsynede ejendomme. Samlet set vurderes potentialet for konvertering af individuelt opvarmede ejendomme at give anledning til en forøgelse af fjernvarmeforsynede områder med 50%. Derudover vil der være et potentiale for varmebesparelser i såvel individuelt som kollektive opvarmede ejendomme. Det vurderes at i størrelsesordenen 25% af varmebehovet kan spares med relativt god økonomi de kommende 10 år for bygningsejerne. For nybyggeri anbefales det at følge gældende bygningsreglementer, og herudover i øvrigt sikre de bedste helhedsløsninger i hvert enkelt tilfælde, således at der undgås suboptimeringer på matriklen. For så vidt gælder omstilling af varmeforsyningen de kommende år, herunder i særdeleshed fjernvarmeværkerne må ske under hensyntagen til det fleksible energisystem, hvor en stigende andel af fluktuerende energikilder stiller store krav om fleksibilitet i energisystemet for at kunne indpasse disse. Varmeforsyningssektoren kommer til at spille en stor rolle i etableringen af et fleksibelt energisystem, idet varmeproduktionen og -forbruget udgør en markant andel af det samlede energiforbrug, men også fordi varmesektoren med fordel kan kombineres med el-, transport og landbrugssektoren. En sammentænkning af alle systemerne er nødvendig for at sikre opfyldelsen af de overordnede energipolitiske mål relateret til klima, miljø og forsyningssikkerhed. For de decentrale fjernvarmeværker gælder det især om evnen til at udnytte biogas, anvende elkedler/varmepumper til regulering i elsystemet og anvendelse af el fra et stigende antal vindmøller, udbredelse af fjernkøling samt fjernvarmesystemernes generelle evne til at lagre energiformen varme, når der er overskud af VE i det danske energisystem. En øget fleksibilitet i forhold til det fleksible energisystem og anvendelse af mere VE generelt gør det i øvrigt interessant for flere værker at sammenkoble fjernvarmenet. Ved valg af fremtidige produktionskilder til fjernvarmeforsyningen bør følgende prioriteringsnøgle anvendes: Gruppe 1 overskudsvarme Overskudvarme fra virksomheder Overskudsvarme fra affaldsforbrænding Biogas Lossepladsgas Varmeplan Vesthimmerland 4

9 Gruppe 2 fleksibel, brændselsneutral 1 energi Geotermi Solvarme Varmepumper Elpatroner Gruppe 3 anden VE Biomasse (halm, træflis, -piller, -bark mv.) Bioolie (non-food) Der skal dog fortsat ske en konkret vurdering, herunder udarbejdes lovpligtige projektforslag der belyser projekternes energimæssige, miljømæssige samt økonomiske konsekvenser i hvert enkelt tilfælde. For de individuelle opvarmede ejendomme der ikke kan kobles til de effektive fjernvarmesystemer bør udbredelsen af fælles løsninger fremmes (naboanlæg mv.). Herudover bør der fortrinsvist satses på varmepumper, solvarme samt i mindre omfang biomasse til opvarmning i fritliggende huse. 1.3 Handlingsplan Handlingsplanen skal sikre at varmeforsyningen lever op til de overordnede målsætninger, varmeforsyningslovgivningens formålsbestemmelse samt at varmeforsyningen over de kommende år omstilles til 100 % vedvarende og CO 2 neutral energi. Aktiviteterne er målrettet nøgleaktørerne inden for området: Kommunen, Forsyningsselskaberne samt Forbrugerne. 1.4 Kommunen 1. Kommunen opfordrer varmeforsyningsselskaberne til at undersøge mulighederne for følgende arbejder, herunder om nødvendigt efterfølgende at udarbejde de nødvendige projektforslag: 1. Konvertering af naturgasforsynede områder/ejendomme til fjernvarme belyses i projektforslag, herunder a. Områder beliggende inden for eksisterende fjernvarmeforsynede områder, samt b. Områder beliggende inden for kort afstand af de pågældende fjernvarmeområder. Formateret: Punktopstilling 2. Etablering af nye nabovarme/kollektive varmeforsyningssystemer i forbindelse med konvertering af individuelt opvarmede bygninger med større varmetæthed. Projekterne udarbejdes af forsyningsselskaberne, alene eller i samarbejde og evt. med assistance fra kommunen. Kommunen har ansvaret for sagsbehandling af projekterne. 3. Kommunen opfordrer varmeværkerne til at anvende varmeproduktionsmetoder i overensstemmelse med varmeforsyningsplanens anbefalinger/prioritering. a. Værkerne kan f.eks. indkaldes til løbende statusmøder hvor mulighederne drøftes og om muligt undersøges nærmere (proaktiv sagsbehandling) b. I forbindelse med modtagelse af projektforslag fra varmeværkerne vedr. nye varmeproduktionsmetoder anmodes værkerne om at belyse konsekvenserne ved alternative varmeproduktionsmetoder, hvis kommunen skønner at relevante alternativer mangler. (reaktiv sagsbehandling). Formateret: Punktopstilling 2. Optimeret varmeforsyning af nye huse der skal tænkes i helheder og reelle energi- og CO 2 besparelser frem for i de gældende lavenergikrav og dyre bygningsintegrerede anlæg (hvor energirammen blokerer for de fælles bedste løsninger). 1 Elforbrugende anlæg forudsættes benyttet når der er overskud af vindkraft i elsystemet, hvorved den kan klassificeres som brændselsneutral. Varmeplan Vesthimmerland 5

10 Ved udstykninger og lokalplaner kan stilles krav om, at alle nye huse opføres med et CO 2 udslip svarende til laveste lavenergiklasse i gældende bygningsreglement med en individuel varmepumpe. For huse beliggende i fjernvarmeforsynede områder dispenseres fra det skærpede energirammekrav, hvis fjernvarmens VE produktion og samproduktion af el og varme opfylder kravet om CO 2 udslip. I de fleste fjernvarmeområder vil det betyde, at huse kan opføres efter gældende bygningsreglementet, uden brug af varmepumpe, bygningsintegrerede løsninger og evt. ekstra isolering, hvorved fjernvarmen sidestilles med de individuelle varmepumper og individuel solvarme. Kommunen anvender principperne i varmeplanens afsnit ved etablering af nye kommunale bygninger. 3. Agere for en justeret lovgivning, der sikrer optimale rammer for varmeforsyningen til fremtidens energisystem i kommunerne. Kommunen bør via Kommunernes Landsforening o.a. arbejde for følgende justeringer af de nationale rammer for kommunens varmeplanlægning: Ændring af tilskudsreglerne for biogas, således at anvendelsen af biogas kan ske på den samfundsøkonomisk, energimæssigt og miljø/klimamæssigt mest optimale facon. Det bør tilstræbes at tilskuddet følger biogassen til forsyning af både gasmotorer, industrier og til evt. opgradering og ikke som i dag hvor der kun gives tilskud til elproduktion. El-tilskuddet har til formål at sikre en høj kraftvarmedækning, men betyder, at biogas i dag bruges til elproduktion hele året og dermed også i perioder med meget lave elpriser, hvor det ville være mere samfundsøkonomisk fordelagtigt at erstatte industriens naturgasforbrug. Konkretisering af reglerne for kompensation til naturgasdistributionsselskabet ved mistede markedsandele. De nuværende regler giver kommunerne stor skønsmæssig frihed, men skaber samtidig stor usikkerhed om, hvorvidt der bør ydes tilskud samt hvordan tilskuddet udmåles. Usikkerheden betyder, at mange værker tøver med at udarbejde konverteringsprojekter, ikke mindst ved udsigten til en kompliceret sagsbehandling/evt. klage til Energiklagenævnet. Indførelse af dynamiske elafgifter, således at afgifterne underbygger markeds/priseffekterne, eksempelvis ved at lade en del af elafgiften være en procentandel af markedsprisen Indførelse af krav om løbende varmeforsyningsplanlægning, således at kommunerne løbende og i faste intervaller opdaterer varmeforsyningsplanerne, på linie med øvrige sektorplaner (Vand, spildevand og affald). Justering af afgiften for varme fra store varmepumper på varmeværkerne, således at det bliver attraktivt for værkerne at benytte disse frem for eks. elpatroner, og at de samfundsøkonomiske fordele herved afspejles i de selskabsøkonomiske konsekvenser. Varmeplan Vesthimmerland 6

11 1.5 Forsyningsselskaberne Varmeforsyningsselskaberne i kommunen opfordres til i dialog med kommunen at iværksætte følgende tiltag: Fjernvarmeselskaberne udarbejder strategiplaner - enkeltvis eller i fællesskab - for den videre udvikling af fjernvarmeforsyningen i lokalområdet eller i en større del af kommunen Fjernvarmeselskaber udarbejder forretningsplaner, som redegør for, hvordan selskabet kan fastholde eller reducere selskabets udgifter med henblik på at sænke varmepriserne, for såvel de eksisterende som for potentielle nye kunder. Udbygningsplanen skal indeholde en plan på kort sigt for hastende og fordelagtige projekter samt en perspektivplan for en langsigtet udbygning, der kan iværksættes, når forudsætningerne ændres for at fremme CO2- besparelser. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Fjernvarmeselskaberne udarbejder - enkeltvis eller i fællesskab - konkrete projektforslag i overensstemmelse med anbefalingerne i varmeforsyningsplanen, herunder etablering af evt. transmissionsledninger. Fjernvarmeselskaberne udarbejder projektforslag for konvertering af naturgasforsynede områder til fjernvarme, jf. afsnit 4.3. Fjernvarmeselskaberne udvider arbejdet med varmebesparelser ud fra kriterier om at mindske den samlede varmeregning inkl. udgifter til investeringer på kundens ejendom. Om nødvendigt ydes evt. tilskud til kunderne til forbedring af installationer til fællesskabets fordel, eksempelvis tilskud til at reducere returtemperaturen og kravet til fremløbstemperatur. Fjernvarmeselskaberne udvider samarbejdet med kunderne til at omfatte lavere returtemperatur og lavere krav til maksimal fremløbstemperatur med henblik på at sænke temperaturniveauet under hensyntagen til fremtidige produktionsmuligheder for lavtemperatur-fjernvarme. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Fjernvarmeselskaberne påbegynder arbejdet med en tarifreform, der i højere grad skal afspejle den langsigte omkostningsstruktur og markedsføringen til nye kunder, herunder: Fordelene ved lav returtemperatur, som effektiviserer produktionen og skaber kapacitet til nye kunder, Fleksible prisbestemmelser, som fremmer de fælles løsninger for selskaber og kunder og som fremmer tilslutning af nye kunder. Fleksible prisbestemmelser som kan give incitament for tilslutning af f.eks. lavenergihuse i kollektive varmeforsyningsområder frem for f.eks. jordvarme eller lignende. 1.6 Forbrugerne De enkelte varmeforbrugere i Vesthimmerlands Kommune opfordres til så vidt muligt at iværksætte følgende tiltag: Kollektive/fjernvarme forsynede områder Fjernvarmekunderne sikrer den mest optimale udnyttelse af fjernvarmen og returtemperaturen sænkes f.eks. gennem termostater, indregulering af anlæg, lavtemperaturinstallationer (gulvvarme), anvendelse af tørrerum/væg-varme (til tørringsformål), håndklædetørrer, osv. samt reducerer behovet for en høj fremløbstemperatur. Der etableres IKKE bygningsintegrerede varmeproducerende VE løsninger i fjernvarmeforsynede områder, herunder f.eks. solvarmepaneler eller varmepumpeløsninger, da disse som hovedregel ikke vil være konkurrencedygtige med de fælles løsninger. Rentable energibesparende projekter gennemføres, herunder især med fokus på reduktion af varmetab i installationer mv. Individuelt forsynede ejendomme Ejendomme beliggende i fjernvarmeforsynede områder tilsluttes fjernvarmen. Ejendomme beliggende uden for fjernvarmeforsynede områder skifter til o fjernvarme fra nærliggende net, hvis der foreligger godkendt varmeforsyningsprojektforslag fra kommunen. Varmeplan Vesthimmerland 7

12 o VE baserede anlæg: Solvarme, Varmepumper (Jord/vand) eller biobrændselsfyr, evt. i fællesskab med naboer/nærliggende ejendomme, hvis det er teknisk/økonomisk muligt. Der spares i gennemsnit 25 % på varmebehovet og returtemperaturen sænkes til under 35 grader (på årsbasis) i alle områder (både individuelle og kollektivt forsynede) inden I sommer/fritidshuse fokuseres især på varmebesparelser, hvor der er helårsbeboelse og på anvendelse af f.eks. passive varme/køleløsninger til reducering af energibehov samt på solvarme til varmt brugsvand. Opvarmningssystem tilpasses i øvrigt forbrugsmønster. 1.7 Det videre varmeplanarbejde Varmeplanen er ikke vedtaget som et juridisk bindende dokument eller plan i forhold til lovgivningen på området. Men den angiver den retning eller strategi som Byrådet gerne ser de kommende års mere detaljerede varmeplanlægning og konkrete varmeprojektforslag følger. Kommunen er opmærksom på, at flere varmeforsyningsselskaber i kommunen er gået i samarbejde om ar udarbejde fælles strategi- og udbygningsplaner for bl.a. et mere udbygget og sammenkoblet varmenet for større dele af kommunen og/eller områder i nabokommunerne. Sådanne strategiplaner ser kommunen gerne som den næste og 2. fase i det videre varmeplanarbejde. 3. fase vil så være den konkrete udmøntning i form af projektforslag i henhold til varmesyningslovgivningen og den efterfølgende implementering af disse projektforslag. Varmeplan Vesthimmerland 8

13 2. BAGGRUND I Danmark er det kommunerne der i henhold til varmeforsyningslovgivningen har ansvaret for varmeforsyningsplanlægningen. Planlægning skal ske i samarbejde med varmeforsyningsselskaberne. Sammen med værkerne skal kommunen arbejde for: At sikre en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder at varmeforsyningens afhængighed af olie reduceres At udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige effekter ved varmeforsyningen reduceres At varmeforsyningen tilrettelægges med fokus på omkostningseffektivitet, herunder at de samfundsøkonomisk set, mest hensigtsmæssige projekter fremmes, samt At reducere forbrugernes udgifter til opvarmningsformål Med Varmeplan Vesthimmerland er det kommunens ambition, at alle de klima- og energipolitiske målsætninger går op i en højere enhed. 2.1 Lidt om baggrunden for Vesthimmerlands Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan Vesthimmerlands Kommune har i Kommuneplan 09 som et af udviklingsmålene beskrevet, at kommunen vil udarbejde en samlet varmeplan for kommunen, for at få et samlet overblik over de forskellige energiformers mulighed, deres placering og indbyrdes sammenhæng. Varmeplanlægningen sker i dag i kommunen på baggrund af den regionale varmeplan udarbejdet i perioden De 4 tidligere kommuner i Vesthimmerlands Kommune har alle udarbejdet kommunale varmeplaner, som nu udgør den samlede varmeplan for kommunen. Denne samlede varmeplan ændres løbende via en række konkrete ansøgninger om ændringer ledningsnet, fjernvarmeanlæg m.v. Men udgør disse mange projektforslag en fornuftig udvikling af den samlede varmeforsyning i kommunen? Er den miljø- og ressourcemæssigt optimal? For selv om de enkelte projekter hver for sig opfylder forudsætninger for at blive godkendt, er det ikke sikkert at de til sammen udgør den mest optimale løsning for varmeforsyningen i Vesthimmerlands Kommune. Er der andre og bedre veje at gå? Denne varmeplan skal gerne besvare disse spørgsmål og samtidig vise den retning som Vesthimmerlands Kommune gerne ser varmeforsyningen udvikles på i de kommende år. Som anført i afsnit 1.7 angiver denne varmeplan den retning eller strategi som Byrådet gerne ser de kommende års mere detaljerede varmeplanlægning og konkrete varmeprojektforslag følger. De konkrete projektansøgninger vil derfor også blive vurderet i forhold til den varmeplanstrategi og de udviklingsmuligheder som er beskrevet i denne plan. Endvidere er Vesthimmerlands Kommune som klimakommune forpligtiget til at reducere udslippet af drivhusgasser med 2 % om året frem til Da varmeforsyningen traditionelt står for det største enkeltbidrag til klimabelastningen, vil et væsentligt bidrag til at nå kommunens klimamål være en hensigtsmæssig og kli- Varmeplan Vesthimmerland 9

14 mavenlig varmeforsyning i kommunen. Herunder gerne en varmeforsyning som i vid udstrækning udnytter det store biogaspotentiale der er i kommunen p.g.a. den store husdyrproduktion. 2.2 Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen Vilkårene for udviklingen af varmeforsyningssektoren har ændret sig betydeligt de seneste år: Energipriserne har været rekordhøje, energiforsyningen i Europa afhænger i stigende grad af russisk gas og energi fra ustabile regioner i Mellemøsten og den globale fokus på følgevirkningerne af de menneskeskabte klimaeffekter har skabt en fornyet interesse for udviklingen af energisektoren. I Danmark har kommunerne spillet en historisk set vigtig rolle i varmeplanlægningen gennem de seneste 30 år med udviklingen af de kollektive energisystemer og dermed grundlaget for Danmarks store energipolitiske resultater. Kommunerne vil i de kommende år ligeledes spille en nøglerolle i fremtidssikringen af varmeforsyningssektoren. I det følgende er de væsentligste rammer for varmeplanlægningen i Danmark, og dermed grundlaget for Vesthimmerlands Kommunes indsats de kommende år, skitseret. Rammerne kan inddeles i de overordnede visioner og mål for sektoren samt de mere konkrete og lovfastsatte rammer, herunder især varmeforsyningslovgivningen. Helt overordnet lægger de energipolitiske målsætninger op til at fortsætte den hidtidige indsats inden for varmeforsyningsområdet, med en forstærket indsats for yderligere energibesparelser, energieffektiviseringer og øget omlægning til vedvarende energi. Udgangspunktet for kommunens indsats med varmeplanlægningen er således at virke for følgende mere eller mindre specifikke målsætninger: EU's målsætninger om at reducere anvendelsen af fossile brændsler samt udledningen af drivhusgasser på den mest omkostningseffektive facon Danmarks nationale mål om at reducere udledningen af CO 2 især uden for det kvoteregulerede marked. Danmarks mål om på sigt at være 100 % uafhængig af fossile brændsler og dermed 100% anvendelse af VE kilder til varmeproduktionen. Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Varmeforsyningslovens mål, herunder o o o o Høj forsyningssikkerhed, Reduceret afhængighed af fossile brændsler, Sikring af en omkostningseffektiv forsyning for såvel forbrugerne og samfundet som helhed. Reduceret miljøbelastning forbundet med varmeforsyningen. Energipolitikken er for EU's vedkommende udmøntet i en række dokumenter, herunder bl.a. følgende af relevans for tilrettelæggelsen af varmeforsyningen: EU Kommissionens Grønbog En europæisk energistrategi, der understreger behovet for en europæisk energisektor med høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtighed, herunder især behovet for reduceret udledningen af drivhusgasser samt mindre afhængighed af importeret energi. Direktivet om strategisk miljøvurdering, som slår fast, at der i en miljøvurdering af planer, politikker og programmer skal anlægges en samfundsmæssig vurdering på tværs af alle sektorer. Formateret: Indrykning: Venstre: 1,28 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 2 + Justeret: 1,27 cm + Tabulator efter: 1,9 cm + Indrykning: 1,9 cm Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 2 + Justeret: 1,27 cm + Tabulator efter: 1,9 cm + Indrykning: 1,9 cm Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Direktivet om kraftvarme, som skal fremme udbredelsen af kraftvarme i det liberaliserede elmarked med det formål at spare fossilt brændsel og dermed CO2-udslip. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, som skal fremme en omkostningseffektiv reduktion af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip til bygningers opvarmning ved en energiramme, hvor der er metodefrihed til at vælge den bedste løsning, og hvor der tages hensyn til lokale forhold, som fjernvarme, blokvarme, kraftvarme og evt. vedvarende energi Varmeplan Vesthimmerland 10

15 (Udkast til nyt direktiv sendt i høring direktivet understreger nødvendigheden af stor fleksibilitet i valget af de mest effektive løsninger til forsyningen af lavenergibyggeri) Direktivet om vedvarende energi, som skal fremme udbredelsen af vedvarende energi som et middel til at reducere forbruget af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip. Alle ovenstående direktiver er i større eller mindre udstrækning omsat til national lovgivning i respektive love/bekendtgørelser og skal afbalanceres i forhold til Vesthimmerlands Kommunes egne visioner og målsætninger. I 2010 har den danske regering at fremsat bl.a. en ny strategi for forsyningssikkerhed, en plan for realiseringen af EU VE mål i Danmark og samtidigt forventes der sat et endeligt tidspunkt for hvornår dansk energiforsyning skal være omlagt til 100 % CO 2 neutrale energikilder. Herudover forventes en række andre beslutninger som ligeledes får stor betydning for udviklingen af varmeforsyningen i Vesthimmerlands Kommune de kommende år. 2.3 Lidt om dispositionen I nærværende Varmeplan Vesthimmerland præsenteres i det følgende en status for varmeforsyningen. Statusopgørelsen indeholder dels en oversigt over det hidtidige varmebehov og dels en analyse af de energi- og miljø/klimatiske konsekvenser forbundet med varmeforbruget. Efterfølgende perspektiveres de kommende års udvikling af varmeforsyningen, set i forhold til de overordnede udviklingstendenser på landsplan herunder såvel politisk, økonomiske som teknologisk. Perspektiveringen kan betragtes som en ramme, indenfor hvilken varmeforsyningssektoren i Vesthimmerland forventes at udvikle sig de kommende år. Dermed kan Vesthimmerlands Kommune være med til at sikre, at udviklingen af forsyningsselskaberne og forsyningen af ejendomme i kommunen i øvrigt, ikke sker i modstrid med den øvrige udvikling på landsplan og dermed forhindrer gennemførelsen af en mere hensigtsmæssig udvikling de kommende årtier. Varmeplan Vesthimmerland 11

16 3. STATUS 3.1 Varmebehov Opvarmningen af bygninger i Vesthimmerlands Kommune kan opdeles i tre grupperinger: Fjernvarmeforsynede ejendomme Naturgasforsynede ejendomme Øvrige individuelt forsynede ejendomme Både fjernvarme og naturgas betegnes som kollektive forsyningsløsninger og det er her muligt at indsamle reelle data i form af varme/gassalg for bygningsmassen i Vesthimmerlands Kommune. De oplyste forbrugsdata udgør overordnede værdier for de samlede forsyningsområder og er ikke opgjort pr. bygning. Da naturgassen sælges til såvel de kollektive varmeforsyningsselskaber samt til proces- og opvarmningsformål hos individuelle forbrugere er de indberettede værdier vanskelige at bruge til kortlægningen. Der forefindes ingen registre, der opsamler reelle brændselsforbrug for opvarmningen af individuelle forbrugere i øvrigt. På nedenstående oversigtskort fremgår en oversigt over placeringen af de kollektivt forsynede områder (fjernvarme og naturgas) i Vesthimmerlands Kommune: Varmeplan Vesthimmerland 12

17 Figur 1 Oversigtskort med placering af fjernvarme- og naturgasforsynede områder Vesthimmerlands Kommune. Blå: Fjernvarme, Rød: Naturgas. I følgende opgørelse af nettovarmebehovet i Vesthimmerlands Kommune er der taget udgangspunkt i BBR-registeret, hvor der for hver eneste bygning i kommunen er opgjort opvarmningsform, bebygget areal og art. Det er derfor med baggrund i opgørelser af bygningers alder og anvendelse muligt at beregne varmeforbruget. BBR vurderes i et vist omfang at være fejlbehæftet, men erfaringer med opgørelser på kommunalt plan viser imidlertid, at usikkerheden reduceres ved opgørelser på overordnet/kommunalt plan, og at beregningerne af nettovarmebehovene er forholdsvist retvisende. Varmeforbrugene er desuden opgjort geografisk og sammenlignet med de reelle værdier for fjernvarme- og naturgassalg Opvarmede bygningsmasse og areal Det samlede datagrundlag fra BBR-registeret indeholder informationer fra bygningsenheder som vist i tabel 1. Den overvejende del af registreringerne består af uopvarmede landbrugsbygninger, haller, garageanlæg, udhuse mv. Tilbage er der udtrukket opvarmede bygningsenheder med et samlet areal på ca. 10 mio. m 2 med operative data om varmeforsyningen. Det skal her nævnes, at bygninger med både erhvervs- og boligareal i nedenstående tabel er adskilt i to bygningsenheder. Varmeplan Vesthimmerland 13

18 BBR bygningsdata Vesthimmerland Antal bygninger Bygningsareal (m²) Med varmeforsyningsdata - Heraf varmeforsynet Uden varmeforsyning Vesthimmerland i alt Tabel 1 Oversigt over BBR-registerets datagrundlag Bygningstyper og alder Varmebehovet for hver opvarmet bygning afhænger af typen og alderen af den pågældende bygning. Alderen er en faktor, da der gennem tiderne har været meget forskellige holdninger og krav til isolering og bygningsmaterialer. Bygningernes fordeling på anvendelseskategorier i Vesthimmerlands Kommune fremgår af tabel 2 og aldersfordelingen af tabel 3. Antal bygningsenheder fordelt på BBR/Varmeatlas kategorier Alle Varmefors. Stuehuse til landbrugsejendom Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Avls- og driftsbygning Fabrikker, værksteder o.l El-, gas-, vand- og varmeværker Anden bygning til produktion Transport- eller garageanlæg Kontor, handel, lager, off. adm Hotel, restauration, frisør o Uspec. transport og handel Bibliotek, kirke, museum o.l Undervisning, forskning o.l Hospital, sygehus o.l Daginstitutioner Uspecificeret institution Sommerhuse Uspecificeret ferieformål Idrætshaller, klubhuse Kolonihavehuse 8 2 Uspecificeret fritidsformål Ikke-fordelt, uoplyst I alt Diverse uoplyst Alle bygninger Tabel 2 Brug af bygningsmassen i Vesthimmerlands kommune Forskellen på antallet af opvarmede bygninger i Tabel 1 og Tabel 2 skyldes, at bygningerne ikke er opdelt i bolig og erhvervsareal i Tabel 2. Varmeplan Vesthimmerland 14

19 De identificerede opvarmede bygningsenheder i Vesthimmerlands Kommune med et samlet etageareal på 10 mio. m 2 er i tabel 3 aldersmæssigt sammenlignet med hele landet. Tabellen viser, at bygningsmassen i Vesthimmerlands Kommune udgør ca. 1,8 % af landets samlede opvarmede bygningsmasse. Periode Hele landet Vesthimmerlands kommune Opførelse Opførelse Opførelse eller Seneste ombygning Areal Fordeling Areal Fordeling Areal Fordeling Mio. m² Mio. m² Mio. m² Før % 2,75 27% 1,14 11% % 0,88 9% 0,51 5% % 0,62 6% 0,42 4% % 1,37 14% 1,08 11% % 1,09 11% 1,40 14% % 2,16 21% 3,60 36% % 1,19 12% 1,90 19% I alt % 10, % 10, % Tabel 3 Sammenligning af bygningsmassens alder med landsgennemsnittet Det er antaget, at hvis bygningen er renoveret så er bygningens isoleringsstandard/varmeforbrug ændret til året for renoveringen 2. BBR-registeret indeholder både data for primær og sekundær opvarmning. Det antages ud fra erfaringstal, at hvis en bygning har sekundær opvarmning, dækker denne 10 % af bygningens varmebehov. Varmebehovet er i det følgende bestemt ud fra de enkelte bygningers varmebehov fordelt på anvendelseskategori og alder i kommunen Opgørelse af varmebehov ud fra alder På baggrund af de generelle nøgletal for forskellige bygningstypers energiforbrug sammenholdt med oplysningerne om bygningerne er det specifikke nettovarmebehov for bygninger i Vesthimmerlands Kommune beregnet. Resultatet fremgår af tabel 4 der viser det aldersafhængige specifikke varmeforbrug for alle bygninger i Vesthimmerlands Kommune fordelt på forbrugerkategorierne: Boliger, Service, Industri og landbrug. Enhed: kwh/m 2 netto < >1998 Boliger 206,3 210,1 198,0 158,4 164,4 147,7 128,0 Handel og service 153,7 140,6 159,0 131,8 138,4 127,1 104,0 Industri 120,3 120,1 120,2 98,2 100,2 77,7 69,0 Landbrug 45,0 45,0 45,0 35,6 35,9 27,0 23,0 Tabel 4 - Specifikt varmeforbrug i Vesthimmerlands Kommune i afhængighed af bygningsalder eller seneste ombygning Som det fremgår af tabellen falder det specifikke nettovarmebehov markant jo senere bygningerne er opført/hovedrenoveret. Landbrugs- og industribygninger har som det kan forventes et markant lavere varmebehov end øvrige anvendelseskategorier. Figur 1 viser med søjler den samlede bygningsmasse på 10 mio. m 2 fordelt efter bygningstype og bygningsalder eller seneste ombygning. Desuden viser Figur 1 med linien fordelingen af det samlede nettovarmeforbrug på GWh/år fordelt efter bygningsalder eller seneste ombygning. 2 Metode er behæftet med en vis usikkerhed, men opvejes af, at mange huse efterisoleres uden at der ændres i BBR. Denne metode blev ligeledes anvendt ved udarbejdelsen af Varmeplan Danmark og giver forholdsvist præcise resultater. Varmeplan Vesthimmerland 15

20 Forhold mellem varmebehov og opvarmet areal Ovarmet areal (1000 m²) < < Boliger Handel og service Industri Landbrug Varmebehov Samlet varmebehov (GWh) Figur 1 Fordeling af bygningsmassen og nettovarmeforbrug efter alder Som det fremgår af figuren udgør bygningsmassen opført mellem 1979 og 1998 den markant største forbrugskategori i kommunen hvoraf den største andel af varmen benyttes i boliger Varmeforsyningsformer I Figur 2 er nettovarmeforbruget fordelt efter BBR s kategoriseringer af varmeinstallationer. De overvejende varmeinstallationer er fjernvarme og centralvarme med én fyringsenhed, men også elvarme udgør en vis andel. Centralvarmebegrebet dækker over forsyning fra et centralt anlæg på ejendommen f.eks. et olie, biomasse eller gasfyr, hvorfra varmen fordeles via et internt varmedistributionssystem (radiatorer eller gulvvarme). Varmebehovet fordelt efter varmeinstallation Varmebehov (GWh) Antal installationer Centralvarme (1 enhed) Centralvarme (2 enheder) El-ovne Fjernvarme Gasradiatorer Ovne Varmepumpe 0 Boliger Handel og service Industri Landbrug Antal Figur 2 Nettovarmeforbruget fordelt efter varmeinstallation Der er bygninger, der bruger en sekundær opvarmningsform, hvilket svarer til 7 % af de opvarmede bygninger. Som Figur 3 viser, er den helt overvejende supplerende varmeinstallation ovne med fast brændsel. Kategorien fast brændsel omfatter fortrinsvist biobrændsler i form af brænde, halm, træpiller eller flis. En mindre andel har etableres solvarmepaneler som sekundær forsyningsform. Varmeplan Vesthimmerland 16

21 Fordeling af supplerende varmeinstallationer 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Biogasanlæg Elovne Gasradiator Ovne, fast Ovne, flydende Pejs SolvarmepanelerVarm epumpe Figur 3 Fordeling af supplerende varmeinstallation (efter nettovarmeforbrug) Fjernvarme Opgørelsen af varmebehovet ud fra BBR-data er beregnet og det reelle forbrug kan variere fra de beregnede værdier. Det er muligt at sammenligne de reelle værdier fra fjernvarmeværkerne med de beregnede værdier. I Vesthimmerlands Kommune bliver byerne Farsø, Gedsted, Hornum, Hvalpsund, Løgstør, Ranum, Vindblæs, Aalestrup, Aars og Vegger forsynet med fjernvarme. Forbrugerne på disse fjernvarmenet har et samlet varmebehov på 244,4 GWh/år ifølge BBR beregningerne. Antages et gennemsnitligt varmetab på 20 % an forbruger skal der produceres 305,5 GWh/år Den opgjorte fjernvarmeproduktion fra fjernvarmeværkerne i Vesthimmerlands Kommune var 267 GWh i Produktionen kan omregnes til et såkaldt normalår ved at korrigere forbruget ud fra vejrdata (såkaldte graddage). Hermed bliver varmeproduktionen et normalår på 294 GWh. Der er altså en afvigelse mellem den beregnede fjernvarmeproduktion i de fjernvarmeforsynede byer og den faktiske produktion på 3,6% med udgangspunkt i den faktiske graddøgnkorrigerede produktion. Udover de opgjorte byer findes der jf. BBR er fjernvarmebehov på 58,4 GWh/år i kommunen. Varmebehovet dækker en række blokvarmeforsyninger som eksempelvis Dan-Parcs Feriecenter, visse skoler/ungdomsskoler og West-Wood der alle har fælles/store produktionsanlæg. Der regnes efterfølgende med korrigerede fjernvarmebehov Resultater Nettovarmebehov Nøgletal for de identificerede opvarmede bygningsenheder i Vesthimmerlands kommune er samlet i Tabel 5. Bygningsenhederne er opdelt i 4 typer: Bolig, Handel og service, Industri og Landbrug. Enhed Bolig Handel Industri Landbrug I alt Bygningsenheder Stk Samlet bygningsareal Mio. m 2 4,2 0,99 0,94 3,92 10 Samlet nettovarmebehov GWh , Nettovarmebehov spec. kwh/m Nettovarmebehov MWh/bygn. 25,8 42,1 50,0 12,4 24,6 Tabel 5 Nøgletal, herunder gennemsnitsforbrug, for varmeforsynede bygninger i Vesthimmerlands Kommune Varmeplan Vesthimmerland 17

22 Der er således et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på i alt GWh, hvilket betyder, at nettovarmebehovet gennemsnitligt udgør 101 kwh/m² opvarmet areal, og et gennemsnitligt forbrug på 24,6 MWh per bygningsenhed i kommunen. Varmebehovet for opvarmede bygninger i Vesthimmerlands Kommune fordelt på varmekilder kan ses af Figur 4. Samlet varmebehov for Vesthimmerland Kommune (GWh) Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 4 Fordeling varmebehovet i Vesthimmerlands Kommune på overordnede opvarmningsformer Som det fremgår af Figur 4 dækkes ca. 30 % af nettovarmebehovet i kommunen af fjernvarme, mens olieforsynede ejendommen dækker ca. 42 % og individuel naturgasforsyning står for 10 %. Den store andel af olieforsynede ejendomme kan primært tilskrives kommunens status som landkommune og deraf følgende lave varmetæthed. Den lave varmetæthed betyder at kollektive opvarmningssystemer som fjernvarme og naturgas bliver mindre attraktive Energiforbrug og CO 2 -emissioner Varmeproduktionen i Vesthimmerlands Kommune til opvarmning er GWh, hvoraf 235 GWh kommer fra fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende 744 GWh produceres an forbruger. Det antages, at der er et varmetab på 20% i fjernvarmenettene, det betyder at der samlet leveres 235 GWh varme an forbruger i fjernvarmen. En del af fjernvarmen fremkommer i samproduktion med elektricitet. For naturgas fyrede kraftvarmeanlæg regnes der med at den del af brændslet der betales afgifter af til varmeproduktionen udgør brændselsforbruget til varmeproduktionen. For affaldskraftvarmen gælder at hele brændselsforbruget medtages i CO 2 -udregningen til gengæld godskrives elproduktionen efter energistyrelsens emissionsfaktorer for marginal el. Varmebehov og brændselsforbrug for både individuel- og fjernvarme fremgår af tabel 6. Varmeplan Vesthimmerland 18

23 Individuel Fjernvarme Varmebehov Virkningsgrad 3 Brændselsbehov Oliefyr % MWh Naturgasfyr % MWh Biomassefyr % MWh El-ovne % MWh Varmepumper % MWh Pejs 52 60% 87 MWh Solpaneler 67 0 MWh Naturgas % MWh Affald % MWh Biomasse % MWh Tabel 6 Nøgletal energiforbrug ved produktion af varme i Vesthimmerlands Kommune (indeholder ikke nettab for fjernvarmen) Det samlede energiforbrug ved varmeforsyning til Vesthimmerlands Kommune opgjort på brændsler og energibærer. I tabel 7 fremgår den samlede udledning til individuel opvarmning mens fjernvarmens udledning fremgår af tabel 8. Brændselsbehov CO 2 -faktor CO 2 -udledning Elektricitet MWh GJ 859 kg/mwh tons Træ MWh GJ 0 kg/gj 0 tons Olie MWh GJ 74 kg/gj tons Halm MWh GJ 0 kg/gj 0 tons Naturgas MWh GJ 57 kg/gj tons Sol 0 MWh 0 GJ 0 kg/gj 0 tons Total Tons Tabel 7 CO2-udledning på baggrund af den brugte brændsel til individuel opvarmning i Vesthimmerlands Kommune Der er altså en CO 2 -udledning på tons produceret hos de individuelt opvarmede forbrugere. Det svarer til 7,1 tons CO 2 per bygning per år når ca bygninger er individuelt opvarmede. Dette svare også til en gennemsnitlig udledning på 277 kg CO 2 per MWh. Brændselsbehov CO 2 -faktor CO 2 -udledning Naturgas MWh GJ 57 kg/gj tons Affald MWh GJ 33 kg/gj tons Halm MWh GJ 0 kg/gj 0 tons Træ MWh GJ 0 kg/gj 0 tons Total tons Tabel 8 CO2-udledning på baggrund af den brugte brændsel til fjernvarmen i Vesthimmerlands Kommune Der er altså en CO 2 -udledning på tons produceret fra fjernvarmesystemet. Det svarer til - 2,2 ton CO 2 per bygning per år når ca bygninger er fjernvarmeforsynede. Dette svarer også til en gennemsnitlig udledning på 123 kg CO 2 per MWh. 3.2 Beskrivelse af varmeværker I det følgende gives en kort beskrivelse af fjernvarmeværkerne i byerne Farsø, Gedsted, Hvalpsund, Løgstør, Ranum, Vindblæs, Aalestrup, Aars og Vegger. De resterende fjernvarmesystemer i Hornum, Ranum og Vindblæs behandles i forbindelse med beskrivelsen af Aars hhv. Løgstør da de fusioneres med disse. 3 Virkningsgraderne er udtryk for hvor stor en del af et givent brændsel der omsættes til anvendeligt varme. Virkningsgraderne er fastsat med udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger for energibesparelser men korrigeret for Rambølls erfaringer fra en lang række projekter. Varmeplan Vesthimmerland 19

24 3.2.1 Hvalpsund Kraftvarme Varmeproduktionen på varmeværket er hidtil sket på værkets naturgasmotorer og kedler. På værket er der pt. registreret følgende produktionsenheder: 1 stk. gasmotor á 2 MW varmeeffekt, 1 stk. gaskedel á 2 MW varmeeffekt, 1 stk. fliskedel á 1,5 MW varmeeffekt. Varmeværket har i dag ca. 260 forbrugere i Hvalpsund. Figur 5 Den eksisterende naturgasmotor på Hvalpsund Kraftvarme Fjernvarmeværket har ved kommunen fået godkendt opførelse af ny fliskedel på 1,5 MW i forbindelse med en udvidelse af fjernvarmeområdet. Kedelanlægget sættes i drift inden udgangen af Der er lavet tilslutningsprojekt for disse nye forbrugere. HMN Naturgas I/S har indvilget i projektet og dermed ikke påklaget dette. Tilslutningsprojektet er stadfæstet i Energiklagenævnet efter indklage fra nogle af de berørte lodsejere. Med kedlen vil varmeværket kunne reducere den variable varmepris. Kedlen skulle efter planen stå færdig efteråret 2010 men er blevet forsinket. Produktionen på værket vil derudover ske på naturgasmotor samt kedel. Der er lavet kontrakt med Energi Nord og varmeværket forbliver således på det frie elmarked dog på lidt andre vilkår end hidtil, hvor man i større grad var afhængig af varmeproduktionen på naturgasmotoren. Varmeværket har i øvrigt stadigt en høj årlig fast afgift, som pt. udgør ca kr./år. Nye kunder opnår dog halv pris det første år. Om ca. 9 år vil varmeværkets gæld være tilendebragt og anlægget afskrevet, hvorefter den faste afgift kan reduceres Aars Fjernvarme Aars Fjernvarme blev etableret i 1955 som et varmeproducerende anlæg baseret på fuelolie. I 1985/1986 blev værket ombygget/ændret og der blev etableret en affaldsovn (ovn 1), en kulkedel og to oliekedler. I 1995 blev affaldskraftvarmeanlægget (ovn 2) etableret. Aars Fjernvarme er opbygget som et traditionelt fjernvarmesystem med en transmissionsledning der forbinder varmeværket med to kedelcentraler, hvorfra varmen leveres til forbrugerne via distributionssystemet. I 2009 blev det besluttet at fusionere Aars Fjernvarme og Hornum Varmeværk. Sammenbindingen af fjernvarmesystemerne i Hornum og Aars var færdig i begyndelsen af 2010 og den 23. januar 2010 åbnede transmissionsledningen. Ledningen er udført som en twin-ledning med differentieret fremløb og returledning (139/168mm) for at minimere hhv. varmetab og tryktab. Varmeplan Vesthimmerland 20

25 De to værker råder tilsammen over følgende produktionsenheder anno 2010: 2 naturgasmotorer på total 1,5 MW el og 2 MW varme (Hornum) 1 elkedel på 1 MW (Hornum) 2 affaldsovne, herunder én varmeproducerende (Ovn 1, 8,5 MW varme) og én kraftvarmeenhed (Ovn 2 9,6 MW varme, 2,8 MW el) (Aars) Træpillekedel, 6,0 MW varme (Aars) 4 naturgaskedler, 3 x 4,5 MW varme på central på Gislumvej, Aars og 3,5 MW i Hornum 2 oliekedel (2 x 5 MW på central Østre Bouldevard i Aars). Den ene ovn (varmeproducerende linie) blev renoveret i 2009/2010, hvorved kapaciteten blev forøget med 1,5 MW. Renoveringen betyder samtidigt at kedlen fremover vil kunne reguleres i højere grad og det vil være muligt at køre ovnen på lavere last og dermed forlænge antallet af driftstimer på ovnen. I den hidtidige driftssituation har den ene ovn kun været i drift i varmesæsonen, hvor det har været muligt at afsætte varmen fra kedlen. På trods af, at det kun er den ene ovn der har været i drift i sommerperioden, er der årligt blevet bortkølet ca MWh varme. Den nye transmissionsledning til Hornum betyder dog at en stor del af den bortkølede varme kan udnyttes. Affaldsforbrændingen er dog ikke udstyret med røggaskondensering. Ved anvendelse af røggaskondensering kan varmevirkningsgraden for den pågældende affaldslinie hæves til ca. 98 % 4. Sammenbindingen af fjernvarmesystemerne i Hornum og Aars færdiggøres i begyndelsen af 2010 med en transmissionsledning. Ledningen udføres som en twin-ledning med differentieret fremløb (168/139 mm). Den fremtidige forsyningssituation hos Aars Fjernvarme afhænger meget af udviklingen omkring affaldsforbrændingen. i 2015 ophører affaldsaftalen med Reno Vest der leverer affald til forbrændingsanlægget. Såfremt affaldsmængderne er til stede på længere sigt, vil der være basis for en udvidelse af forsyningsområdet til f.eks. Støvring, Suldrup og/eller Haverslev. De pågældende værker undersøger i øjeblikket rentabiliteten i at etablere en ledning til Aars samt en række øvrige forsyningsscenarier. Mulighederne for udnyttelse af geotermi i tilknytning til Aars Fjernvarme har tidligere været behandlet, men vurderes ikke interessant pga. for dårlig porøsitet i de varmeførende lag. I kraft af gode muligheder for geotermi i andre områder bl.a. øst for Vesthimmerlands Kommune vil det dog være muligt at udnytte geotermisk varme via transmissionsledninger. Aars Fjernvarme forventer at øge tilslutningen til fjernvarmesystemet yderligere gennem konvertering af de naturgasfyrede områder beliggende i udkanten af byen til fjernvarme. Konverteringerne vil sammen med forbedringer af ledningsnettet i øvrigt være medvirkende til at sikre at værket kan få realiseret en stor del af de energibesparelser de er blevet pålagt Løgstør Fjernvarme Løgstør Fjernvarme har gennemgået store ændringer i værkets mere end 50 års historie og der sker stadigt store ændringer. Ved åbningen af værket i 1956 var olie det primære brændsel, mens værket i dag benytter sig af en blanding af halm, træpiller og lidt naturgas. I 2008 blev det besluttet at fusionere Løgstør Fjernvarme med Vindblæs Kraftvarme, og i 2009 blev Løgstør Fjernvarme og Ranum Fjernvarme fusioneret. Sammenbindingen af fjernvarmesystemerne var færdige i 2008 og Ledningen til Vindblæs er udført som en twin-ledning i dim. 139/ mm. Mens ledningen til Ranum er udført som en twin-ledning i dim. 168/ Efter fusionerne har Løgstør Fjernvarme i alt 1 halmkedel (6,3 MW varme) - Løgstør 1 træpillekedel (6,3 MW varme) Løgstør 1 naturgaskedel (10 MW varme) - Løgstør 1 naturgas/oliekedel (3 MW varme) - Løgstør 2 naturgasmotorer (9 MW varme og 7,5 MW el) Løgstør Formateret: Indrykning: Venstre: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 2,94 cm + Tabulator efter: 0 cm + Indrykning: 3,57 cm 4 Klima- og energiministeriet, Virkemiddelkatalog, CO 2-beregning, s. 8 Varmeplan Vesthimmerland 21

26 1 kombigas motor (663 kwe / 873 kwht) - Vindblæs 1 naturgaskedel (850 kwth) Vindblæs 1 naturgasmotor (1178 kwe 1745 kwth) - Ranum 1 naturgaskedel (1,85 MW) Ranum 1 naturgaskedel (3,5 MW) Ranum 1 oliekedel (1,5 MW) Ranum Formateret: Indrykning: Venstre: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 2,94 cm + Tabulator efter: 0 cm + Indrykning: 3,57 cm Løgstør Fjernvarme råder i alt over 44,6 MW varme. Naturgasmotoren benyttes i dag hovedsageligt til regulærkraft og bidrager dermed med et produktionsuafhængigt tilskud til værket. Anlægget drives mindre end 500 timer årligt, hvorved miljøkravene kan fastholdes på nuværende niveau. Fjernvarmesystemet drives i dag med en gennemsnitlig fremløbstemperatur på 80 C hvilket er acceptabelt for et decentralt kraftvarmeværk af denne alder. Returtemperaturen fra kunderne ligger et sted mellem 36 C og 45 C afhængigt af årstiden. Et nyt Termissystem (optimeringsprogram) skal være med til at optimere temperaturniveauerne således at temperaturerne og dermed varmetabet i ledningsnettet kan reduceres. En oversigt over varmebehovet på værket og hvordan varmen fremstilles fremgår af nedenstående figur hvor også den forventede forøgelse af varmegrundlaget hos Løgstør Fjernvarme er illustreret. Tabel 9 Varighedskurve for Løgstør Fjernvarme med illustration af varmebehov og -produktion i Løgstør, Vindblæs og Ranum fjernvarmesystemer. Der arbejdes på tre "fronter": Gennemførelse af energibesparelser, tilslutning af nye kunder til fjernvarmesystemet samt omstilling af varmeproduktionsmetoden. Løgstør Fjernvarme har gennem de seneste år arbejdet med at sikre energi/varmebesparelser hos forbrugerne gennem servicering af forbrugernes varmeinstallationer. Det har imidlertid været svært for Løgstør Fjernvarme at nå de energisparekrav værket er blevet pålagt jf. Energisparebekendtgørelsen 5. I fremtiden kan det blive endnu svære for værket at nå besparelserne da standardværdierne 6 for energibesparelserne ved serviceordningen reduceres med 50 % når den nye energispareaftale mellem Energistyrelsen og varmeværkerne træder i kraft fra Bekendtgørelse nr af Energistyrelsen har udarbejdet et katalog over størrelsen af specifikke energibesparelser forbundet med en række "standardaktiviteter", herunder indregulering og servicering af forbrugernes varmeinstallationer, konvertering af naturgas- og oliekedler til fjernvarme etc. Varmeplan Vesthimmerland 22

27 Figur 6 Løgstør Fjernvarme - administrationsbygning og produktionsanlæg Fjernvarmeværket forventer de kommende år at opnå yderligere energibesparelser gennem en optimering af fjernvarmenettet, herunder ved sænkning af temperaturniveauet i ledningsnettet. Derudover forventer værket som en konsekvens af den nye energispareaftale at etablere solfangere til reduktion af det samlede energi (brændsels) forbrug. Varmeværket har de seneste år øget tilslutningen til fjernvarmesystemet, dels gennem tilslutninger af potentielle forbrugere i forsyningsområdet og seneste gennem ved at tilslutte fjernvarmesystemerne i Vindblæs i oktober 2008 og Ranum i oktober 2009 til Løgstør Fjernvarmes system. Der er stadigt mulighed for tilslutning af yderligere forbrugere i Løgstør og Ranum, herunder blandt andet kollegieparken og efterskolen/seminariet. Derudover vil muligheden for at tilslutte Vilsted, Salling, Brøndum, Næsborg og Tolstrup by til fjernvarmesystemet blive vurderet inden for de kommende år. Løgstør Fjernvarme arbejder med muligheden for udnyttelse af biogas til fremstilling af fjernvarme. Naturklagenævnet har afgjort at placeringen af et biogasanlæg principielt er lokalplanpligtigt og at der dermed kræves nødvendige miljøredegørelser mv. Biogasanlægget der påtænkes etableret ved Vindblæs er et såkaldt gårdanlæg, der ejes og drives af én bedrift. En gruppe af landmænd har drøftet muligheden for etablering af et større biogas-fællesanlæg ved Ranum, der ligeledes kan levere biogas til Løgstør Fjernvarme. Fællesanlægget vil have den dobbelte produktionskapacitet men kan være svære at opnå de nødvendige plan- og miljøgodkendelser af. Løgstør Fjernvarme arbejdet pt. ligeledes med mulighederne for at etablere et storskala solfangeranlæg i tilknytning til fjernvarmesystemet. Anlægget udgør et "rent" og omkostningseffektivt alternativ til værkets øvrige brændsler. Lovgivningen forhindrer i dag mange decentrale kraftvarmeværker som Løgstør i at implementere nye brændsler som supplement til naturgassen. Løgstør Fjernvarme adskiller sig dog fra de fleste øvrige decentrale værker, ved at der ikke findes en specifik forudsætningsskrivelse der pålægger værket at udnytte naturgassen. Dertil har værket gennem en mangeårig udnyttelse af vedvarende energikilder gode muligheder for at supplere med alternative forsyningskilder. Udnyttelsen af sommerlasten medfører dog, at Løgstør Fjernvarme, for at sikre det fulde udbytte af eksempelvis biogas og solvarme, må øge værkets varmegrundlag og/eller supplere med øget varmelagringskapacitet. Løgstør Fjernvarme ønsker at forsyne nye bebyggelser inden for forsyningsområdet med fjernvarme. De skærpede energikrav betyder, at energiforbruget til opvarmningsformål i den nye bebyggelser er blevet reduceret markant, og vil blive reduceret yderligere de kommende år. Som en reaktion herpå arbejder Løgstør Fjernvarme med en reducering af de faste afgifter således at det fortsat også ud fra et økonomisk synspunkt er interessant at blive koblet på fjernvarmen Farsø Varmeværk Farsø Varmeværk A.m.b.A. er et forbrugerejet varmeværk der blev grundlagt i Ved grundlæggelsen af værket skete varmeproduktionen på et oliefyret kedelanlæg. I 1985 blev den primære brændselskilde ændret til kul i forbindelse med investering i nyt kedelanlæg, men stadigt med mulighed for anvendelse af olie til spidsbelastningssituationer. Kort tid herefter erstattes Varmeplan Vesthimmerland 23

28 kullene med træflis og en gammel oliekedel blev udskiftet med en naturgas-kedel til at supplere fliskedlen. I 2004 blev der foretaget en markant udvidelse af Farsø Varmeværk, idet der blev opført en hel ny kedellinie bestående af en ekstra fliskedel. På samme tidspunkt blev de 3 resterende oliekedler afskaffet. Farsø Varmeværk råder således i dag over følgende produktionsenheder: 6 MW Fliskedel fra MW Fliskedel fra MW Gaskedel fra 1988 På distributionssiden råder Farsø Varmeværk over ca. 25 km hovedledninger og 25 km stikledninger ud til i ca forbrugere i Farsø. Det årlige varmesalg udgør i størrelsesordenen MWh. Farsø Varmeværk har de seneste 3 år arbejdet med energibesparelser hos forbrugerne i forsyningsområdet som følge af sparekravene i Energisparebekendtgørelsen. Energispareindsatsen har fortrinsvist koncentreret sig om konvertering af olie- og elopvarmede ejendommen til fjernvarme. Herved har Farsø Fjernvarme i perioden opnået energibesparelser i størrelsesordenen 900 MWh svarende til ca. 3% af det årlige varmesalg eller 1%-point årligt Aalestrup Varme Varmeværket i Aalestrup blev grundlagt i 1958 på det gamle elværk på Rolighedsvej. Ved grundlæggelsen af værket og frem til 1981 skete varmeproduktionen på et oliefyret kedelanlæg alene. Oliekriserne i 70 erne betød imidlertid at man begyndte at arbejde med alternativer til olien. I 1981 blev et nyt kedelanlæg baseret på træbark sat i drift. I 1991 blev der yderligere etableret en kedel der kunne fyres med savsmuld, og dermed yderligere fortrænge olie i varmeproduktionen. Aalestrup Varme råder i dag over følgende produktionsenheder: 2 stk. oliefyrede kedler (i alt 10,5 MW) Biobrændselskedel bark (11 MW) Biobrændselsanlæg for - savsmuld/flis (5 MW) Det nuværende barkforbrændingsanlæg er fra 2007, hvor det gamle anlæg blev nedtaget efter 25 års drift. Udnyttelsen af billig bark til fremstillingen af varmen vurderes at være én af hovedårsagerne til at varmeprisen i Aalestrup har været stabil gennem mere de seneste 25 år. Varmeværket forsyner i forbrugere gennem et ca. 25 km langt ledningsnet. Fra varmeværket og frem til centralen på Rolighedsvej leveres varmen i et transmissionsnet med op til 97 graders varme. Varmeværket producerede i seneste fyringssæson 2008/ MWh varme. Varmeplan Vesthimmerland 24

29 3.2.6 Gedsted Varmeværk Gedsted varmeværk A.m.b.a. er et forbrugerejet varmeværk, der er grundlagt i Værket var fra starten et oliefyret varmeværk, men blev i 1988 bygget om til et gasfyret værk. I 1995 blev værket ombygget til et kraftvarmeværk med 2 stk. Jenbacher gasmotorer. Værket er i 2007 blevet ombygget til også at fyre med biogas da en landmand etablerede et biogasanlæg 1,5 km fra værket. Værket har pt. 436 forbrugere Produktionsanlæg: 1 stk. gasmotor på 1,9 MW varmeeffekt 1 stk. gasmotor på 1,5 MW varmeeffekt 2 stk. gaskedler på 3,5 MW Gedsted varmeværk har ca. 12 km hovedledning og 10 km stikledninger, og leverer hvert år ca MWh varme til forbrugerne. Ledningsnettet er pt. under renovering, og forventes udskiftet til at bestå af 70 % dobbeltrør hvilket kommer til at give værket et betydelig mindre varmetab i nettet. Denne renovering forventes at stå på frem til Vegger Varmeværk Vegger Varmeværk har pt. ca. 150 forbrugere og benytter i stor udstrækning biogas som brændsel. Biogasanlægget er opført i 1986 og anvender primært affaldsprodukter fra landmænd, fiskeindustri mv. Varmeværket er p.t. ved at planlægge for en udvidelse og omlægning af biogasproduktionen på Vegger Biogasanlæg. Planlægningen er baseret på at anlægget fremover skal modtage væsentlige mængder gylle og fiber fra en gruppe landmænd i Blære området. Varmeplan Vesthimmerland 25

30 4. VARMEFORSYNINGSSCENARIER Varmeforsyningssektoren forventes de kommende år at undergå store ændringer ikke mindst som følge af den store fokus på forsyningssikkerhed, udtømningen af de danske olie- og gasressourcer i Nordsøen, stigende priser på brændsler på globalt plan samt energiforsyningens markante belastning af klimaet. Udviklingen af energi- og varmeforsyningen kan som nævnt i indledningen, helt kortfattet beskrives som: Energieffektiviseringer (på såvel forbrugs- og produktionssiden) samt Reduktion af el- og varmeproduktionens udledning af drivhusgasser, herunder omstilling af forsyningen til vedvarende energikilder, andre CO 2 -fattige energikilder (som fjernvarme baseret på VE) samt CO 2 fjernelse og lagring (Carbon Capture and Storage - CCS). I Danmark satses fortrinsvist på energieffektivisering og vedvarende energikilder, mens f.eks. atomkraft og CCS hidtil har været udeladt. Udtalelser fra den nye Klima- og energiminister indikerer dog at der igen vil blive kigget på CCS. Denne teknologi vil dog pga. af høje investeringer være forbeholdt de centrale kraftvarmeværker i Danmark. I Danmark er det endvidere politisk vedtaget at udviklingen af energisektoren og i særdeleshed varmeforsyningssektoren skal ske ud fra følgende principper: - Høj omkostningseffektivitet gennemførelse af varmeforsyningsprojekter skal ske på et samfundsøkonomisk fornuftigt grundlag, således at samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt. - Høj forsyningssikkerhed ved valg af varmeproduktionsmetoder og brændsler lægges der vægt på forsyningssikkerhed, således at energikriser som i 70 erne bl.a. undgås. Som et led i forsyningssikkerheden skal energiforsyningen baseres på et bredt udsnit af brændsler og afhængighed af enkelte brændsler og/eller brændsler fra isolerede regioner såsom Rusland og Mellemøsten skal undgås. - Miljøhensyn udviklingen af energisektoren skal ske med vægt på at reducere forsyningens belastning af det omgivende miljø. Der fokuseres på globalt miljø, herunder f.eks. udledningen af drivhusgasser men også lokale parametre som f.eks. spildevand og partikelforurening. Ovenstående principper er indarbejdet i Varmeforsyningslovens formålsbestemmelser, og gælder således for udviklingen af de kollektive opvarmningssystemer i landet. En række forsknings- og udviklingsprojekter har de seneste år analyseret mulige udviklingsspor for energi- og varmeforsyningen i Danmark de kommende år. Herunder bl.a. Varmeplan Danmark udarbejdet af Aalborg Universitet og Rambøll i 2008 for Dansk Fjernvarme. Ingeniørforeningen Danmarks Klimaplan 2050, udarbejdet af bl.a. Aalborg Universitet. Effektiv Fjernvarme, udarbejdet af EA energianalyse Varmeplan en opfølgning til Varmeplan Danmark, udarbejdes af Aalborg Universitet og Rambøll forventes afsluttet efteråret I det følgende skitseres rammerne for udviklingen af varmeforsyningen i Vesthimmerlands Kommune med udgangspunkt i de overordnede målsætninger samt ovenstående analyser. Midlertidige resultater fra Varmeplan 2010 vil blive inddraget. De opstillede rammer skal ikke anses som en facitliste for udviklingen af varmeforsyningen men en indikation af hvad der på nuværende tidspunkt vil være hensigtsmæssigt helt overordnet. Det bemærkes ligeledes at udviklingen af de enkelte værker nødvendigvis må ske på baggrund af grundige analyser i hvert enkelt tilfælde, samt at disse analyser kan afdække nye eller andre muligheder som vil være mere hensigtsmæssige. Varmeplan Vesthimmerland 26

31 4.1 Energibesparelser I Vesthimmerlands Kommune kan der i overensstemmelse med Folketingets Energiforlig fra februar 2008 forventes energibesparelser i varmeforbruget de kommende år. De målsatte energibesparelser er efterfølgende udmøntet i lovgivningen, herunder f.eks. det reviderede bygningsreglement, Varmeforsyningslovens, Elforsyningsloven, Energisparebekendtgørelsen 7, mv.. Det må forventes, at energiselskaberne i et eller andet omfang vil arbejde for at realisere energibesparelser svarende til de udmeldte krav. Samtidig må det dog også forventes, at varmebehovet vil udvikle sig alt efter, hvad der er hensigtsmæssigt bruger- og samfundsøkonomisk set. Elbesparelser, som giver de største CO 2 besparelser, vil mindske den varme, som lamper computere mv. udsender og dermed øge nettovarmebehovet om vinteren som dermed skal dækkes af varmeforsyningen i stedet. Udviklingen i nettovarmebehovet kan således være meget svært at forudsige, ikke mindst i kraft af, at beslutningen herom ikke træffes af enkeltpersoner, men af tusindvis af bygningsejere i hele kommunen. I områder med billig varme som f.eks. Løgstør vil energibesparelserne meget sandsynligt ske langsommere end i områder med dyre varmekilder, som f.eks. oliefyr og naturgasopvarmede ejendomme. Tilsvarende kan konverteringer af naturgaskunder til fjernvarme, hvilket takseres som en energibesparelse, resultere i et lavere naturgasforbrug men tilsvarende større forbrug af fjernvarme baseret på forskellige brændsler. I Varmeplan Danmark er det vurderet at varmebesparelser på 25 % over de kommende 10 år vil være realistisk set ud fra et teknisk-økonomisk perspektiv 8. Følgende figur illustrerer mulige besparelser i en repræsentativ bygningsmasse rangordnet efter de økonomiske konsekvenser ved opnåelsen af energibesparelser hos slutforbrugerne i et stort projekt i Århus. Figuren viser en tydelig sammenhæng mellem størrelsen af energibesparelserne samt prisen for at opnå disse. De første energibesparelser er forholdsvist billige (de "lavt hængende frugter") mens de "sidste" energibesparelser bliver meget dyre. Figur 7 Investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år ved stigende besparelse. Figuren viser f.eks. at gennemførelse af varmebesparelser på 2 % af nettovarmebehovet kan gennemføres til en gennemsnitlig pris på ca kr. pr. sparet MWh/år. Som det fremgår af figuren, er der stor forskel i investeringen pr. sparet MWh varme. Op til ca % energibesparelser i bygningerne vil der være en relativt rimelig økonomi forbundet med besparelserne, mens prisen for yderligere besparelser stiger voldsom. Investeringer derudover vil have meget lange tilbagebetalingstider. For at opnå energibesparelser på mere end 30 % vil den sidst sparede MWh koste væsentligt mere end kr. pr. sparet MWh. årligt. Da varmen kan produceres hos alle fjernvarme- 7 Bekendtgørelse nr 308 af 26/03/2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder 8 Varmeplan Danmark, 2008 Varmeplan Vesthimmerland 27

32 værkerne for mindre end halvdelen af denne pris, kan det ikke forventes, at forbrugerne vil iværksætte disse projekter inden for de kommende 5-10 år af rent økonomiske årsager. Rambøll har gennemført en tilsvarende men mindre omfattende undersøgelse for bl.a. Sønderborg Fjernvarme og Viborg Fjernvarme med henblik på at identificere de typiske rentable investeringer i varmebesparelser. Disse undersøgelser bekræfter ligeledes ovenstående. Bygningsmassen og varmeforsyningen i Vesthimmerlands Kommune vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra resten af landet og en besparelse på 25 % i perioden forventes at være realistisk. Tallet stemmer godt overens med resultatet af en SBI rapport udarbejdet i 2009, hvoraf det fremgår at det er muligt at spare 23 % af energibehovet til opvarmning og varmt brugsvand i boliger og kontorer ved rentable energisparetiltag 9. Derudover må der påregnes en del energieffektiviseringer som følge af udskiftning af udslidte bygningsdele mv. En ny energispareaftale mellem Energistyrelsen, naturgasselskaberne og fjernvarmebranchen i Danmark fra 2009 understreger behovet for energibesparelser i disse selskaber de kommende år. Aftalen betyder at der i fremtiden i stigende grad vil blive fokuseret på energibesparelser/effektiviseringer i bl.a. distributionsleddet og samtidigt at varmeværkerne kan godskrives energibesparelser som følge af opsætning af storskala solvarmeanlæg og dermed fortrængning af fossile brændsler til fremstilling af varmen på værkerne. Aftalen betyder endvidere at energibesparelserne vil ske hvor det er mest rentabelt i hele produktionsleddet og at deciderede varmebesparelser ved slutforbrugerne vil således kun forventes at ske i et mindre omfang de kommende år. Flere af varmeværkerne i Vesthimmerlands Kommune har siden 2006 arbejdet målrettet med energibesparelser efter de hidtidige energispareaftaler og kan de kommende år forventes at arbejder videre under de nye vilkår. Ved sikringen af energibesparelserne anbefales det, at såvel værkerne som kommunen arbejder for at realisere energisparepotentialer med største omkostningseffektivitet. Som et eksempel kan fremhæves arbejdet med forbedringer af afkølingen af returvarmen i fjernvarmesystemerne. En bedre udnyttelse af varmen hos fjernvarmeforbrugerne betyder at der skal distribueres mindre vand rundt i fjernvarmerørene, at varmetabet fra ledningsnettet samtidigt reduceres samt at produktionsanlæggene, herunder især affaldsforbrændings- og motoranlæggene, kan udnyttes langt bedre. 4.2 Nybyggeri Regeringen har i sin Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger 2009 fremsat ambitiøse mål for reduktionen af energiforbruget i fremtidens bygninger. Af strategien fremgår således, at kravene til energirammen for nybyggeriet strammes med minimum 25 % i hvert af årene 2010, 2015 og De fastsatte mål harmonerer med målene indgået i Energiaftalen fra Folketinget i februar Regeringen ønsker samtidigt, at der indføres en primær energifaktor for kollektive varmesystemer, som der i dag findes for individuelle løsninger baseret på vedvarende energikilder (sol og varmepumper). En primær energifaktor er udtryk for det faktiske energiforbrug i form af brændsler der medgår til fremstillingen af varmen uanset om varmen fremstilles på matriklen eller på et varmeværk. Der åbnes således i begrænset omfang op for en harmonisering af reglerne for fjernvarme og bygningsintegrerede løsninger, hvilket til en vis grad lever op til kravene i EU's bygningsdirektiv. I et udkast til et nyt EU Bygningsdirektiv, der ventes at træde i kraft 2010, er der således yderligere indskærpet, at de nationale regler for bygningers energimæssige ydeevne skal tage højde for fordelene ved samproduktionen af el og varme. Det fremgår yderligere, at der skal udvikles indikatorer for varmeforsyningssystemernes effektivitet (herunder forbruget af fossile brændsler samt CO 2 udledning), hvilket gælder både de individuelle og kollektive løsninger. I nedenstående figur er vist de samfundsøkonomiske effekter ved at opføre nye bygninger i en ny udstykning med fælles VE anlæg i et typisk dansk fjernvarmesystem i forhold til individuelle løsninger. Der er regnet på konsekvenserne ved såvel opførelse af husene efter klasse 2 eller 1 (i Jf. BR-08) samt med forskellige opvarmningsformer (fjernvarme/blokvarme samt individuelle løsninger). 9 SBI, Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger, juni Varmeplan Vesthimmerland 28

33 Samfundsøkonomiske omkostninger med kalkulationsrente på 3 % 2008-prisniveau - mio. kr LE1: Blokvarme BR08: Oliefyr BR08: V armepumpe BR08: Blokvarme LE2: Oliefyr LE2: Varmepumpe LE2: Blokvarme LE1: Oliefyr LE1: Varmepumpe NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2/CH4/N2O-omkostninger D&V Selskabsinvestering Forbrugerinvestering Brændselskøb & afgiftsforvridningseffekt Figur 8 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning af nyt boligområde. I efterfølgende figur er de beregnede CO 2 udledninger ved de pågældende opvarmningsformer og energiklasser angivet. Figur 9 Akkumulerede drivhusgasemissioner ved opvarmning af nyt boligområde. Som det fremgår af figuren, udgør fjernvarme/blokvarmealternativerne de mest attraktive løsninger, såvel miljømæssigt og økonomisk. Der vil således være store samfundsøkonomiske ulemper ved at skærpe energikravene betingelsesløst og dermed prioritere individuelle opvarmningsmetoder frem for kollektive i mange områder. Det fremgår ligeledes, at opførelse af boliger efter den højeste energistandard med individuelle varmepumpe løsninger giver anledning til mere end 50 gange så stor drivhusgasbelastning til skade for klimaet, end almindelige huse tilsluttet den effektive kollektive varmeforsyningsløsning i det pågældende område 10. Dette afhænger dog meget af, hvordan og med hvilke brændsler varmen produceres på det pågældende kollektive forsyningsanlæg. 10 Opgørelsen af emissioner knyttet til varmepumpens elforbrug, tager udgangspunkt i Energistyrelsen forudsætninger for marginal elproduktrion maj Ved den seneste opdatering af emissioner fra april 2010 er emissionsværdierne for den marginale elproduktion i øvrige hævet yderligere. Varmeplan Vesthimmerland 29

34 I forbindelse med etablering, godkendelse og forsyning af ny bebyggelse er det vigtigt at aktørerne i Vesthimmerlands Kommune i fællesskab arbejder på at fremme de bedste løsninger samlet set frem for at fremme én bestemt energiklasse eller forsyningsform isoleret set. Huse der opføres efter standard energiklassen kan således i ét område give anledning til et markant mindre energiforbrug og dermed CO 2 udledning end et lavenergihus afhængigt af, hvilken forsyning ejendommene tilsluttes. Ved alle nybygninger bør såvel individuelle som kollektive forsyningsalternativer vurderes på lige fod med de forskellige energiklasser. Kommunen bør ikke stille generelle krav om at huse opføres efter én bestemt energiklasse ligesom anvendelse af individuelle VE anlæg som f.eks. solvarmeanlæg og varmepumper bør undgås i fjernvarmeforsynede områder. For huse der opføres i det åbne land uden for kollektivt forsynede områder bør det tilstræbes at husene opfylder den skrappeste energiklasse, og således minimerer behovet for tilførsel af brændsler Koncepter for ny bebyggelse Ved etablering af nye bygninger i såvel kollektive områder som i det åbne land viser erfaringen, at en række principper vil have en stor gavnlig effekt på såvel det økonomiske, energi- samt miljømæssige fodaftryk bygningerne sætter i samfundet. Anvendelsen af principperne stiller udfordringer til kommunen i forbindelse med tilvejebringelsen af det nødvendige plangrundlag, til arkitekten i forbindelse med tegning af bygningerne, til ingeniøren i forbindelse med projekteringen af byggeriet samt entreprenøren i forbindelse med udførelsen af bygningen. Som udgangspunkt opfordres nye byggerier til at blive opført som energioptimale bygninger. Dette kan opnås gennem forskellige faser: materialer i byggeriet, varmeforsyningen samt andet dagligt brug. Ikke alle mulighederne vil være relevante at implementere i hvert tilfælde, men det bør undersøges, om det vil være lønsomt med et miks af mulighederne. Eksempler på disse muligheder er: Bygninger etableres med gode lysforhold, god passiv solvarme og med afskærmning, så man ikke skaber et unødvendigt kølebehov i de varmeste måneder. Solceller indpasses i egnede facader som naturlig facadebeklædning og afskærmning i den udstrækning, at der er behov for det for at overholde energirammen på en rimelig måde - ellers reserveres plads til, at der senere kan opsættes solceller når/hvis de bliver konkurrencedygtige. Bygningen dimensioneres til lavtemperaturvarme baseret på gulvvarme suppleret med ventilation med varmegenvinding og lidt opvarmning. Bygninger tilsluttes fjernvarme eller lokal blokvarme hvis det er muligt, (evt. tilslutning med 3-benet stik, så man kan afkøle returvand yderligere, hvis det er muligt) Under byggeriet fokuseres der på isolering af bygning samt rør, stikledningsdimension, temperaturstyring m.m. Bygninger tilsluttes fjernkøling eller der etableres lokal fjernkøling baseret på mest mulig frikøling, hvis behov ikke kan dækkes med frikøl alene. Alternativt etableres køling fra fjernvarmesystem eller blokvarmesystem med absorbtions-løsninger. Der benyttes højtemperatur-gulvkøling, hvis der er behov for dette. Anlæg til varme/køling i gulve suppleres evt. med anlæg i egnede vægge. Belysningsinstallationer klargøres/forberedes til LED belysning overalt hvor det er muligt. Varmtvandsforbrugende apparater, eksempelvis opvask- og vaskemaskiner tilsluttes det varme brugsvand, således at elforbruget minimeres. Alternativer til varmtvandsforbrugende apparater kan også være brug optimeret efter elprisen eller lavtemperatur vaskemidler. Unødigt komplicerede styringer og automatik af energiinstallationer undgås og der fokuseres på enkle selvregulerende systemer. I områder hvor der ikke er fjernvarme eller blokvarme arbejdes for at kombinere varmepumper med varmelagring og evt. alternative produktionsanlæg (solvarme, træpillekedel mv.), så varmepumpen kan optimeres i forhold til vindenergien og deraf følgende lave elpriser. Hvis der etableres en varmepumpe af hensyn til køling og den kan/skal anvendes til en vis opvarmning (grundvandskøling), optimeres varmepumpen efter elprisen og Varmeplan Vesthimmerland 30

35 efter aftale med fjernvarmeselskabet, så den indgår i den fælles lastfordeling og producerer varme når det er mest fordelagtigt. Der bør i alle tilfælde fokuseres på det samlede CO 2 udslip ved husets samlede el, varme og kølebehov, hvor det primære mål er at reducere CO 2 til et minimum eller om nødvendigt til et plus for de lavest mulige omkostninger. Sekundære mål må være, om det lige akkurat er et +hus, et passivhus eller et lavenergihus, da disse kriterier ikke alene er et udtryk for, om huset er godt og bæredygtigt. 4.3 Konverteringspotentialer til fjernvarme De danske kommuner skal som et led i varmeforsyningsplanlægningen sikre at varmeforsyningen sker på den samfundsøkonomisk mest optimale facon, herunder at reducere afhængigheden af fossile brændsler som gas og olie. Erfaringen viser at mange individuelt naturgasforsynede ejendomme med stor samfunds- og brugerøkonomisk fordel kan konverteres til fjernvarme. Samtidigt reduceres varmeforsyningens miljøbelastning, og forsyningssikkerheden forbedres gennem reduceret afhængighed af fossile brændsler. Årsagen til at fjernvarme i dag bedre kan betale sig i naturgasområderne skyldes blandt andet: At prisen på fossile brændsler er steget markant de seneste årtier, mens fjernvarmeværkerne til gengæld i stigende grad bliver mindre afhængige af disse brændsler, At varmetætheden i mange byområder er steget som følge af en fortætning af bygningsmassen og udstykning af nye grunde. At der er kommet afgift på naturgasforbrug til opvarmningsformål for virksomheder, At virksomhederne i naturgasområderne ikke som ventet har brug for naturgas til procesformål og derfor kan nøjes med varmt vand med specifikationer fjernvarmeværkerne kan levere med. Formateret: Indrykning: Venstre: 0,63 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0,63 cm + Tabulator efter: 0 cm + Indrykning: 1,27 cm Daværende Klima- og Energiminister opfordrede således i et brev februar 2008 kommunerne til at fremme projekter med konvertering af individuelle naturgasopvarmede bygninger til fjernvarme. Vel at mærke i de områder hvor det kan ske med positiv samfundsøkonomi. I varmeplanen er potentialet for konverteringer fra naturgas til fjernvarme i Vesthimmerlands Kommune vurderet. Nettovarmebehovet er ved hjælp af en geografisk opgørelse af dataene opdelt på de enkelte områder i kommunen herunder bl.a. en opdelingen af forbrugerne på kollektive hhv. individuelt forsynede områder (det åbne land). Opgørelsen giver samtidigt mulighed for at vurdere potentialerne for yderligere tilslutning til de kollektivt opvarmede områder (fjernvarmeområderne). En detaljeret oversigt over nettovarmeforbrugene opgjort på i alt 29 byer/byområder i kommunen findes i bilag 1. På baggrund af den geografiske opdeling af nettovarmebehovene er det muligt at opgøre potentialerne for de nuværende fjernvarmeområder i kommunen. Potentialerne er i det følgende opdelt i to kategorier: 1) Individuelt forsynede ejendomme beliggende indenfor og i umiddelbar tilknytning til eksisterende fjernvarmeforsyningsområde. 2) Ejendomme omfattet af pkt. 1 OG individuelt forsynede ejendomme beliggende i byområder liggende inden for få km s afstand af eksisterende forsyningsområde. Afstanden bør fastslås i hvert tilfælde ved en økonomisk vurdering, som bl.a. er afhængig af varmegrundlaget, ledningsdimensionen og landskabet. Formateret: Indrykning: Venstre: 0,63 cm, Hængende: 0,63 cm, Automatisk nummerering + Niveau: 1 + Nummereringstypografi: 1, 2, 3, + Begynd med: 1 + Justering: Venstre + Justeret: 0,63 cm + Tabulator efter: 0 cm + Indrykning: 1,27 cm De individuelt opvarmede ejendomme omfatter udover naturgasopvarmede ejendomme også installationerne oliefyr, biobrændselskedler og elradiatorer. Erfaringen viser at det typisk er mere attraktivt for ejendomme der benytter naturgas og olie til opvarmning at konvertere til fjernvarme end det er for de øvrige opvarmningsformer, da der kan være store besparelsesmuligheder ved at udskifte olie- og naturgasfyr til fjernvarme. Elopvarmede - og biobrændselsfyrede ejendomme kan derimod være vanskelige at konvertere da disse ejendomme koster meget at konvertere (el) eller benytter et i forvejen billigt brændsel (biobrændsel). Varmeplan Vesthimmerland 31

36 I det følgende er de estimerede potentialer for de nuværende fjernvarmeområder i Vesthimmerlands Kommune opgjort. Det bemærkes at der er tale om teoretiske opgørelser baseret på BBRoplysninger, der kan være behæftet med fejl. Opgørelsen omfatter endvidere alle individuelt forsynede ejendomme af de pågældende kategorier der kan konverteres til fjernvarme. Der bør nødvendigvis ske en nærmere udredning i hvert enkelt tilfælde af projekternes rentabilitet og konsekvenser. Sådanne udredninger kan vise at visse konverteringer ikke vil være rentable, eller omvendt: At andre projekter vil være mere rentable. Nuværende varmegrundlag Potentiale 1 Potentiale 2 MWh/år MWh/år MWh/år Gedsted Varmeværk Ålestrup Varmeværk Farsø Fjernvarmeværk Hvalpsund Kraftvarme Løgstør Fjernvarmeværk Aars Varmeværk Vegger Varmeværk Tabel 10 Tabeltekst: Opgørelse af potentialet for konvertering af individuelt opvarmede ejendomme til fjernvarme i Vesthimmerlands Kommune opgjort på fjernvarmeforsyningsområder. Gennemførelsen af konverteringer til fjernvarme, herunder ændringer af områdegrænserne i varmeplanen fra naturgas til fjernvarme, udvidelser af fjernvarmens forsyningsområde samt etablering af nye fjernvarmeledninger samt varmeproduktionskapacitet på varmeværkerne kræver i alle tilfælde et godkendt projektforslag efter varmeforsyningsloven. Såfremt ovenstående totale konverteringspotentiale gennemføres forøges dækningsgraden for fjernvarmen fra de nuværende 30 % til mellem %. Til sammenligning viser analyserne i Varmeplan Danmark at fjernvarmedækningen på landsplan kan hæves fra de nuværende 46 % til ca. 70 % - vel at mærke med god samfundsøkonomi. Men da Vesthimmerlands Kommune er en landkommune, så kan en fjernvarmedækning på 70 % ikke forventes her. 4.4 Forsyningsalternativer Fremstillingen af varmen i Danmark har forandret sig væsentligt siden energikriserne i 70 erne på tre måder: For det første forsynes langt størstedelen af den danske bygningsmasse med kollektiv opvarmning (fjernvarme eller naturgas) i dag, for det andet produceres varmen på fjernvarmeværkerne i stor grad sammen med el (kraftvarme) og for det tredje sker varmeproduktionen i stigende grad uafhængigt af fossile brændsler. I følgende afsnit skitseres rammerne for de kommende års omstilling af decentrale varmeværker i Danmark generelt, og efterfølgende mere specifikt for varmeværkerne i Vesthimmerlands Kommune. 4.5 Det fleksible energisystem I Danmark har der med de seneste 30 års energiplanlægning været fokus på decentrale energiløsninger (herunder især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker), energieffektivitet og helhedsorienterede systemløsninger. Mere end halvdelen af den samlede elproduktionskapacitet er således i dag placeret i decentrale kraftvarmeanlæg og vindmøller, hvor også den altovervejende andel af den nuværende vedvarende energi kapacitet findes. Fremtidens energisystem i Danmark vil fortsat bygge på en stor andel af decentrale løsninger, herunder endnu flere vindmøller end i dag. Vindmøller, og andre vedvarende energikilder som bølgekraft, biogas, solenergi osv. betegnes også fluktuerende energikilder. Et stigende andel af fluktuerende energikilder stiller store krav om fleksibilitet i energisystemet for at kunne indpasse disse. Varmeforsyningssektoren kommer til at spille en stor rolle i etableringen af et fleksibelt energisystem, idet varmeproduktionen og -forbruget udgør en markant andel af det samlede energifor- 11 Inkl. Simested 12 Inklusive Fandrup 13 Inklusive Ranum og Vindblæs 14 Inkl. Vilsted, Tolstrup, Næsborg, Brøndum og Skarp Salling 15 Inklusive Hornum 16 Inkl. Skivum Varmeplan Vesthimmerland 32

37 brug, men også fordi varmesektoren med fordel kan kombineres med el-, transport og landbrugssektoren. En sammentænkning af alle systemerne er nødvendig for at sikre opfyldelsen af de overordnede energipolitiske mål relateret til klima, miljø og forsyningssikkerhed. De skitserede sektorer udgør således tilsammen nøglen til en langsigtet løsning omkring reducerede udledninger af klimaskadelige drivhusgasser, og fælles løsninger skaber synergi. Biogas er et godt eksempel, idet fremstillingen af biogas er med til at afhjælpe visse miljø- og affaldsproblemer i landbruget, samtidig med at udnyttelsen af biogas til fremstillingen af el og varme kan være med til at reducere forbruget af fossile brændsler. Ved f.eks. at sende biogassen ud i naturgasnettet vil den overvejende andel af biogassen blive anvendt til fremstilling af varme alene, og dermed ikke bidrage til at afhjælpe elsektorens problemer. I forbindelse med overgangen til et mere klimavenligt og fleksibelt energisystem eksisterer der dog en række store udfordringer, ikke mindst for varmeforsyningssektoren, der skal overkommes: Vindkraften vil i fremtiden udgøre en væsentlig større andel af den samlede energi/elproduktion i DK: I IDAs Klimaplan 2050 er der regnet med en udbygning af den nuværende installerede effekt i Danmark på ca MW til i alt MW i 2029 og yderligere i alt MW i Med denne udbygning vil vindkraften kunne dække 70 % af det samlede elforbrug i DK i I øjeblikket er der ifølge de seneste tal fra Klima- og Energiministeriet omkring MW vindkraftkapacitet på tegnebrættet, hvoraf ca. 80 % udgøres af store havmøller. Energinet.DK, der har det overordnede ansvar for elsystemet i Danmark, regner tilsvarende med en udbygning af vindkraftkapacitet til i alt MW i Selskabet påpeger desuden, at anvendelsen af elbiler og varmepumper vil have stor betydning for at skabe et fleksibelt elforbrug, der kan muliggøre den store udbygning med vindkraft. Herunder at minimum 15 % af varmebehovet i fjernvarmsektoren samt 50 % af varmebehovet uden for fjernvarmesektoren skal dækkes af varmepumper samt, at 25 % af transportarbejdet for personbiler udføres af elbiler. Energinet.dk fremhæver således, At individuelle varmepumper, der ikke kan afbrydes, men må følge varmebehovet ikke bidrager til at indpasse vindkraften, men udløser store investeringer i elproduktionskapacitet, som skal være til rådighed, når vinden ikke blæser. At varmepumper, der kan afbrydes i døgnets hårdest belastede timer er bedre At varmepumper, der kan lastfordeles med anden forsyning og erstattes af en biomassekedel i perioder uden vindenergi, vil medvirke til at integrere mere vindkraft. De decentrale kraftvarmeværker vil i fremtiden stadig spille en vigtig rolle i energisystemet, selvom en stigende andel af elenergien vil komme fra bl.a. sol- og vindenergi. I kolde og vindstille perioder uden sol, vil der således stadig være behov for produktion på disse anlæg. I et system med en meget høj andel af vindenergi, og på længere sigt mulighed for mere sol- og bølgekraft, vil der være endnu større brug for op- og nedreguleringskapacitet. Anvendelsen af eldrevne varmepumper samt elkedler (elpatroner), der kan afbrydes i perioder uden vindenergi, udgør en væsentlig del af løsningen her og nu, mens elektrolyse- og brændselscelleteknologien på længere sigt vurderes at være en mulig metode til konvertering hhv. lagring af VE el eksempelvis til andre formål (transport og varme). Biobrændsler i dag udgør biomassen sammen med vindenergi den væsentligste andel af VE baseret energiproduktion. Hvis målet isoleret er at sænke CO 2 udledningen, udnyttes biomasseressourcen mest optimalt til biogas og kraftvarmeproduktion, frem for eksempelvis i transportsektoren 19. I dag udgør importen af udenlandsk træ en stadigt stigende del af biomassen, men det samlede potentiale i DK er betydeligt større end det, der udnyttes i dag 20. I Ingeniørforeningens Klimaplan 2050 lægges der op til, at de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg i Danmark på sigt omlægges til biomassebaserede anlæg kombineret med elektrolyseanlæg, der gør det muligt at udnytte overskudsproduktionen fra vindkraften, og som kan producere metanol, DME eller lignende. 17 Klimaplan 2050, Ingeniørforeningen Energinet.dk s rapport Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark. 19 Klimaplan 2050, Ingeniørforeningen 2009, marts I Klimaplan 2050 vurderes at dansk landbrug og skovbrug kan producere biomasse i form af halm, træ og bionedbrydeligt affald svarende til ca. 324 PJ pr. år. Til sammenligning udgør den nuværende anvendte mængde til energiformål i DK 104 PJ. Varmeplan Vesthimmerland 33

38 Afstanden mellem produceret biomasse til energiudnyttelse er central i forhold til at nedbringe det samlede CO 2 udslip (transport mv.). Derfor er netop biogas også en meget lødig "lokal ressource" i fremtidens energisystem. Biogassen er på én gang med til at reducere udslippet af drivhusgasser og andre miljøgener fra landbruget, at fortrænge fossile brændsler i el- og varmeproduktionen, samtidig med at gødningsprodukterne bevares i sektoren. Biogassen forudsætter dog at der er tilstrækkelige affaldsressourcer tilstede fra især landbrug og slagterier. Udviklingen i landbrugssektoren samt sektorer baseret på denne (slagterier mv.) de kommende år vil dog få stor indflydelse på dette potentiale i fremtiden Kollektivt forsynede områder Sammenbinding af forsyningsområder En sammenbinding af fjernvarmesystemer kan være forbundet med store fordele i forbindelse med omstillingen af varmeforsyningen i kommunen. Sammenbindingen af varmeværker sker typisk ved etablering af varmetransmissionsledninger mellem systemerne, mens der i enkelte tilfælde sker direkte forlængelser af distributionssystemerne. Sidstnævnte sker typisk ved indlemmelse af mindre systemer i større fjernvarmesystemer. Transmissionsledninger har på grund af deres størrelse og udformning et meget lav varmetab typisk på mellem 5-10 % af den leverende mængde varme. Sammenbindingen af fjernvarmenettene kan være med til at sikre en optimal fleksibilitet i forsyningen, herunder mellem el og varmesektoren, og vil samtidig sikre den optimale udnyttelse af fluktuerende energikilder samt de mest effektive varmeproduktionsanlæg baseret på VE. Ved sammenbinding af et fjernvarmenet, der modtager varme fra eksempelvis affaldskraftvarme hhv. naturgaskraftvarme, kan varmeproduktionen tilpasses de givne situation. I perioder med overskud af varmeproduktion på affaldsforbrændingen kan varmen sendes til det naturgasbaserede system, mens der i perioder med høje elpriser (og evt. lave gaspriser) kan produceres varme på naturgasmotoren som dermed kan sendes den anden vej. Det er væsentligt i denne sammenhæng at bemærke at fjernvarme udgør en INFRASTRUKTUR, der kan opsamle og distribuere de bedste og billigste former for energi til forbrugerne og ikke et brændsel. Fjernvarmen kan som infrastruktur være med til at flytte energien: Når vinden blæser og elprisen daler, skrues der ned for kraftvarmeproduktionen og op for biomassekedler/varmepumper, når solen skinner udnyttes de store jordplacerede solfangere i kommunen, og hertil sikres ligeledes den bedste udnyttelse af biogas og affaldsvarmen, hvor sidstnævnte i visse perioder tidligere måtte bortkøles i sommerperioden. Med transmissionsledningerne er placeringen af de nye VE anlæg mindre vigtige, og anlæggene behøves ikke nødvendigvis etableret i tilknytning til de eksisterende anlæg, ligesom overskudsvarme fra fritliggende industrier kan udnyttes Solvarme De fleste vedvarende energiformer skyldes enten direkte eller indirekte udnyttelse af solens energi. I solvarmeanlæg kan solenergien direkte udnyttes til fremstilling af varme til opvarmningsformål. I Danmark udgør solindstrålingen ca kwh/m² 21, hvilket betyder, at Vesthimmerlands Kommune samlet set modtager i størrelsesordenen 771,8 TWh energi fra solen årligt, svarende til mere end 750 gange det samlede behov til opvarmning i kommunen. Da en stor del af energien udgøres af det synlige lys, er det kun en mindre del af energien, der kan udnyttes til fremstilling af varme i solvarmepaneler. I Danmark regner man med et gennemsnitligt årligt energiudbytte på ca. 500 kwh/m² solvarmepanel altså ca. halvdelen af den energi der rammer jordoverfladen 22. Hvis det samlede opvarmningsbehov på fjernvarmeværkerne i Vesthimmerlands Kommune skulle dækkes med solvarme, ville det således kræve et solfangerareal på ca m 2. Solvarmeanlæg udgør et vigtigt alternativ til andre brændselsbaserede VE kilder, da der er tale om stort set CO 2 - og ressourceneutral energiproduktion. Anlæggene har relativt lange levetider (over 25 år med nutidens teknologi) og små driftsudgifter. Pris- og tidsmæssige aspekter betyder 21 Målt på vandret flade. På 45 grader hældning vil energimængden være ca. 20% større. 22 Typisk effekt ved solpaneler m. 45 hældning. Varmeplan Vesthimmerland 34

39 imidlertid, at solvarmen må kombineres med andre varmeproduktionsløsninger og/eller betydelige varmelagre. Et solvarmeanlæg producerer i sagens natur mest varme i sommerhalvåret når varmebehovet i øvrigt er lavt. Et solvarmeanlæg kan derfor typisk dække i størrelsesordenen % af årsvarmebehovet i normale boligområder. Nye sæsonvarmelager-teknologier for de store anlæg betyder dog, at dækningsgraden fra solvarmen kan øges til over 50 % af det samlede varmebehov til fjernvarmen, og samtidig være konkurrencedygtigt med andre opvarmningskilder Biogas I Danmark er det samlede potentiale for biogasudnyttelse vurderet af Energistyrelsen til ca. 40 PJ hvor der i dag udnyttes ca. 4 PJ til energifremstilling (el og varme). Den altovervejende del af biogasproduktionen anvendes i dag til industrielle processer. I oplægget til bl.a. regeringens strategi, herunder Grøn Vækst, fremhæves at en stor del af biogaspotentialet ønskes indfriet gennem etablering af nye store biogasfællesanlæg på landsplan (i dag findes der 21), mens resten realiseres gennem de mindre gårdbiogasanlæg, hvor der i dag findes ca. 60 anlæg. Udnyttelse af landbrugets restprodukter til fremstilling af biogas og dermed energiformål har store miljø- og energimæssige fordele. Dels reduceres udvaskningen af miljøskadelige stoffer til grundvandet og udslippet af drivhusgasser (primært methan og lattergas) ved gyllehåndteringen, og dels erstatter biogassen typisk fossile brændsler i el og varmefremstillingen. Det diskuteres, om biogassen skal udnyttes direkte til fremstilling af kraftvarme på fjernvarmeværkerne og til industriens procesenergiforbrug, eller om det eksisterende naturgasdistributionsnet f.eks. kan udnyttes til fordeling af biogassen. I Sverige udnyttes naturgasnettet eksempelvis i stor udstrækning til distribution af biogas. I den nuværende situation udnyttes biogassen mest optimalt til kraftvarme på de decentrale kraftvarmeværker, herunder som grundlastleverandør af hensyn til lagring og tryk frem for til industrien. Det nuværende optimum er dog i stor grad betinget af de nugældende tilskudsregler, der begunstiger elproduktion. Dog kan der være et vist behov for lokale lagringsmuligheder for biomasse og biogas, således at den kan udnyttes med størst muligt effekt i forhold til el og varmemarkedet (høj elpris og moderat til højt varmebehov). Det eksisterende afgifts- og tilskudssystem tilskynder dog ikke til den mest optimale udnyttelse af biogassen mht. økonomi og fleksibilitet, og dermed muligheden for at indpasse den størst mulige andel af VE kilder i energiforsyningen. I et optimalt system er der i stor grad brug for at kunne producere el, når det ikke er til rådighed fra ovennævnte kilder, mens der er brug for at nedjustere elproduktion, når der er overskud fra disse kilder. De nuværende tilskudsregler tilskynder biogasmotordrift så mange timer om året som muligt uden hensyntagen til elprisen, produktionen på andre ressourceneutrale VE anlæg samt behovet for varmen i øvrigt. Anvendelse af biogas i naturgasnettet er af flere årsager mindre interessant på nuværende tidspunkt. For det første bliver biogassen så snart den sendes i nettet, afgiftsbelagt ligesom almindelig naturgas. Dette forhold vil dog i henhold til Grøn Vækst blive ændret 2009/2010. Anvendelsen af biogassen på nettet kræver desuden, at biogassen opgraderes/renses, således at gassen opnår samme metankoncentration/brændværdi som naturgas. Opgradering af biogas sker typisk ved, at CO 2 indholdet reduceres/fjernes. Opgraderingen er en relativ dyr løsning og ligger pt. på ca. 1-1,5 kr. pr. m 3 metangas. Transmission af biogas til nærliggende kraftvarmeværker, hvor biogassen kan udnyttes uden yderligere behandling, koster til sammenligning omkring 0,10 kr. pr. m 3 metangas altså mindre end 1/10 af prisen for opgraderingen. 24 Pristillæg for opgraderingen betyder sammen med afgiftsbelægningen, at denne løsning pt. er mindre interessant rent økonomisk set. Den bedste løsning de kommende år er formegentlig derfor at udnytte gassen gennem direkte ledninger 1) til decentrale kraftvarmeværker, og 2) til industrier i området, der anvender naturgas eller F-gas til produktionen. Såfremt ingen af disse løsninger kan bringes i spil bør biogassen naturligvis udnyttes via naturgasdistributionssystemet. 23 Rambøll: Projekterfaringer viser, at merprisen for opnåelse af dækningsgrader på over 50% solvarme udgør i størrelsesordenen 30-40% samt at den procentvise merpris reduceres jo større lagrene bliver. 24 Notat fra Energistyrelsen: "Biogas i Energiforsyningen", 26. januar Varmeplan Vesthimmerland 35

40 Praktiske og selskabsøkonomiske udfordringer betyder dog at anvendelsen af biogassen i naturgasnettet ofte vil udgøre den mest attraktive løsning lokalt. I en rapport udarbejdet for Naturgas Midt Nord opgøres potentialet for biogas i Vesthimmerlands Kommune anno Rapporten er beregnet på baggrund af en opgørelse udarbejdet af Århus Universitet, der estimerer et samlet potentiale på 22 mio. m 3 metan. Bidragene til det samlede potentiale stammer primært fra husdyrgødning samt energiafgrøder. Fordelingen på de enkelte kilder er angivet i nedenstående tabel. Husdyrgødning Lavbundsarealer Efterafgrøder 26 Grovfoderproduktion Energiafgrøder 27 Slam Biogaspotentiale 25 (m 3 metan) 19 mio. 3 mio. 1 mio. Ubetydeligt 17 mio. Ubetydeligt Grøde Ikke medtaget 28 I alt 22 mio. En nærmere redegørelse for potentialet findes i rapporten Notat om biogaspotentiale i Vesthimmerlands Kommune fra 30. april De naturgasfyrede fjernvarmeværker i kommunen der kan udnytte biogassen anvender tilsammen 8 mio. m 3 N-gas årligt. Da produktionen af biogas sker kontinuert, mens varmebehovet ændres markant over året afhængigt af årstiden, vil det kun være muligt at fortrænge en vis del af naturgasforbruget til varmefremstilling med biogas. Det forudsættes normalt at op til 65 % af varmeproduktionen kan dækkes af biogas, uden at der opstår specielt behov for lagring af selve gassen og/eller varmen. Såfremt alle naturgasbaserede kraftvarmeværker i kommunen omstillede varmeproduktionen til biogas, ville det således være muligt at fortrænge i alt 5,2 mio. m 3 naturgas svarende til i alt 5,7 mio. m 3 metan-ækvivalenter biogas. Det resterende biogaspotentiale, bør benyttes i nærliggende fjernvarmeværker i tilstødende kommuner, til industrielle formål og/eller til distribution i naturgasnettet Geotermi Geotermi har hidtil kun været udnyttet i begrænset omfang til fremstilling af fjernvarme i Danmark. De geotermiske potentialer er på landsplan imidlertid store nok til at dække det samlede varmebehov i Danmark mange år ud i fremtiden. Alene i hovedstadsområdet vurderes der at være geotermi til mere end 1000 års varmebehov. 29 Som en hovedregel stiger temperaturen i undergrunden med C pr. km. dybde i undergrunden. Undergrundens sammensætning og karakteristika betyder dog, at der er forskellige potentialer i forskellige del af landet, og ikke alle steder vil det være hensigtsmæssigt at udnytte varmen. Der bores normalt til mellem 1-2½ km dybde, hvor vandet har en temperatur på mellem 35 og 80 C. På grund af jordens egenskaber er det ikke hensigtsmæssigt at udnytte varmen dybere end 3 km's dybde. Ved høje temperaturer kan varmen i mange decentrale fjernvarmesystemer udnyttes direkte, mens det ved lavere temperaturer er nødvendigt med varmepumper, der kan hæve temperaturen. Varmepumperne kan med fordel drives af affalds- eller biomassevarme, der ligeledes er CO 2 neutrale varmekilder. Geotermiske anlæg til fremstilling af fjernvarme er interessante af flere årsager primært, at der er tale om relativt billig og CO 2 neutral varme. Til forskel fra andre VE baserede varmekilder er 25 Korrigeret for hvor stor del af potentialet der vurderes at kunne realiseres 26 Ved etablering af efterafgrøder på 10 % af korn/raps arealet. 27 Antaget at 15 % af kornarealet kan inddrages til energiafgrøde-formål, her regnet som majsproduktion til ensilage. 28 Ikke medtaget grundet problemer med udnyttelse 29 Ingeniørforeningens Klimaplan Varmeplan Vesthimmerland 36

41 geotermien ikke sæsonafhængig og kan med fordel kombineres med varme produceret på affalds- og biomasseanlæg. De geotermiske boringer kan benyttes som lagerboring for forbrændingsanlæggene, hvorved overskudsvarme kan lagres og udnyttes, når der er behov for varmen. Det vurderes, at mere end 90 % af varmen kan "hives op igen" og udnyttes ved denne løsning 30. Etablering af geotermiske anlæg er forbundet med markante investeringer i boringer mens selve driften af anlægget er relativt billigt. Erfaringer tyder på at geotermiske anlæg efter danske forhold bør etableres i størrelser til minimum husstande da der er betydelige skalafordele ved anlæggene. En ny rapport fra GEUS/Energistyrelsen har kortlagt den geotermiske ressource i Danmark og som et led heri opgjort formodede geotermiske potentialer for hele landet, hvilket kan ses på følgende kort Figur 2 Oversigt med geotermisk potentiale i Danmark. Energistyrelsen De grønne og orange farver indikerer det største geotermiske potentiale opgjort i GJ pr. m 2 Som det fremgår af figuren findes de største potentialer i Vesthimmerlands Kommune for geotermi i den nordvestlige del af kommunen. Derudover findes der betydelige geotermiske ressourcer umiddelbart uden for kommunen, herunder i Aalborg Kommune samt Viborg Kommune. Helt konkret arbejdes der i øjeblikket på etablering af et geotermisk anlæg ved Kvols i Viborg Kommune. Anlægget forventes at stå klart i 2011 og vil efter fuld udbygning kunne forsyne flere af varmeværkerne i Viborg Kommune. Anlægget vil, såfremt der meddeles tilladelse til at etablere et fuldskalaanlæg på op til 32 MW, kunne forsyne flere varmeværker. Det vil i givet fald være interessant at belyse, om anlægget med fordel på længere sigt kunne forsyne fjernvarmeværker i den sydligste del af Vesthimmerlands Kommune, f.eks. Hvalpsund, Gedsted eller Aalestrup Biomasse I dag udgør biomassen sammen med vindenergi den væsentligste andel af VE baseret energiproduktion på landsplan. Hvis målet isoleret er at sænke CO 2 udledningen, udnyttes biomasseres- 30 IDA, Klimaplan 2050, Der mangler endnu demonstrationsanlæg, hvor der kan opsamles praktiske erfaringer hermed. Varmeplan Vesthimmerland 37

42 sourcen samfundsøkonomiske set mest optimalt til biogas og kraftvarmeproduktion (frem for eksempelvis i transportsektoren). I dag udgør importen af udenlandsk træ en stadig stigende del af biomassen, men det samlede potentiale for udnyttelse af biomasse i DK er dog betydeligt større, end det der udnyttes i dag 31 Den danske skov- og landbrugssektor forventer inden for de kommende år at kunne fordoble produktion af biomasse til energiformål, heriblandt energiafgrøder uden at forringe grundlaget for fødevareproduktionen nævneværdigt. Energiafgrøder forventes omvendt at blive en langt mere markant indtjeningskilde for landbrugssektoren, der i forvejen er trængt på flere punkter. I en rapport udarbejdet af Det jordbrugsvidenskabelige fakultet på Århus Universitet i 2008 er det vurderet at det nuværende biomassepotentiale fra den danske landbrugssektor kan forøges til det femdobbelte. Alene produktion af biomasse i Region Midtjylland vil kunne øges til den mængde der i dag leveres til hele landet. Afstand mellem produceret biomasse til energiudnyttelse er central i forhold til at nedbringe det samlede CO 2 udslip (transport mv.). I Ingeniørforeningens Klimaplan 2050 lægges der op til, at de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg i DK på sigt omlægges til biomassebaserede anlæg kombineret med f.eks. elektrolyseanlæg/brændselsceller og/eller geotermi-anlæg. På kort sigt vil bioolie udgøre et billigt VE alternativ, da mange kedler i forvejen er dimensioneret til at udnytte fuelolie eller relativt simpelt kan omstilles med multifuel brændere. Bioolien er dog som brændsel, dyrere end f.eks. halm og træflis og ressourcen er mere begrænset og kræver længere transport. En grundlæggende forudsætning for, at bioolien kan udnyttes til varmeproduktion, er at olien ikke kan betragtes som en fødevare (der udarbejdes et såkaldt non-food certifikat). I dag findes mere end 50 former for bioolie på markedet, herunder primært import fra udlandet. Da bioolien ligesom øvrige biobrændsler ikke er belagt med afgifter (energi- og CO 2 afgift) vil det være relativt billigere for varmeværkerne at udnytte bioolie i stedet for fossilolie til spidslast såvel som grundlast i varmeproduktionen. Efter de nuværende regler må biomassen dog ikke fortrænge afgiftsbelagt brændsel som gasolie og naturgas på de decentrale værker. I Varmeplan Danmark samt Klimaplan 2050 er der foreslået en flertrins-strategi for udnyttelsen af biomasseressourcen i Danmark: På kort sigt (0-5 år) udnyttes biomassen på kedler til fortrængning af naturgas på danske varme/kraftvarmeværker. Værkernes motoranlæg bibeholdes til reserve/regulærkraft. Anvendelse af biomasse vil reducere varmeprisen og dermed skabe grundlag for en omkostningseffektiv og miljøvenlig konvertering af individuelt varmeforsynede ejendomme til fjernvarme. På mellemlangt sigt (5 år+) udnyttes biomasse på kraftvarmeenheder, i takt med at teknologien modnes og effektiviseres/billiggøres, herunder såvel dampturbine, ORC anlæg samt forgasningsanlæg. På langt sigt (10 år+) forventes biomassen i stigende grad anvendt til andre formål herunder bl.a. fremstilling af flydende brændstof til transportformål samt fremstilling af materialer og dermed fortrængning af fossile brændsler i disse sektorer. I det omfang det kan lade sig gøre inden for lovgivningens rammer bør denne fremgangsmåde benyttes i Vesthimmerlands Kommune. Et bidrag til biomassen kunne f.eks. være ved dyrkning af energipil eller andre energiafgrøder Affald Anvendelsen af overskudsvarme fra affaldsforbrænding er udbredt i hele Danmark. Produktionen af varmen sker samtidig med produktion af el på affaldsforbrændingsanlæggene. Der er usikkerhed omkring potentialerne for affaldsvarme i fremtiden, herunder primært prognoserne for hvor meget affald, der vil tilgå forbrændingsanlæggene. Dog er det givet, at varmeproduktionen vil stige i takt med at udnyttelsen af varmen i affaldet øges, bl.a. gennem mere effektive forbrændingsanlæg (f.eks. installering af røggaskondensering) samt optimerede fjernvarmesystemer (lavere returtemperaturer og lavere krav til fremløbstemperatur, som muliggør lavtemperaturdrift mv.), hvorved energien i affaldet kan udnyttes bedre end i dag. På landsplan forven- 31 I Klimaplan 2050 vurderes at dansk landbrug og skovbrug kan producere biomasse i form af halm, træ og bionedbrydeligt affald svarende til ca. 324 PJ pr. år. Til sammenligning udgør den nuværende anvendte mængde til energiformål i DK 104 PJ. Varmeplan Vesthimmerland 38

43 tes elvirkningsgraden af affaldsforbrændingsanlæggene således øget fra 22,5 % til 27 %, mens totalvirkningsgraden forventes øget fra 85 % til 104 % svarende til de bedste og største anlæg i dag 32. På affaldsanlægget i Aars produceres kun delvist elektricitet og anlægget er ikke bestykket med røggaskondensering, der sikrer den mest effektive virkningsgrad. Afhængigt af udviklingen af affaldsmængderne samt aftaler for levering og modtagelse af affald i Vesthimmerlands Kommune/forbrændingsanlægget i Aars efter 2015, hvor affaldsaftalen med Reno Vest ophører bør anlægget effektiviseres yderligere de kommende år. Såfremt anlægget drives videre efter 2015 bør muligheden for røggaskondensering vurderes, således at totalvirkningsgraden øges til tæt på 100%. Affald indeholder rester af fossile brændsler og anses derfor principielt ikke for helt CO 2 neutral. Ved afbrænding eller alternativ deponering udledes således klimagasser mv. Af energi- og miljømæssige grunde er affaldsforbrænding imidlertid den bedstebehandlingsmulighed, hvorfor affaldet vil blive brændt af og brugt til el og varmeproduktion i den udstrækning, varmen kan udnyttes. Affaldsvarme, der alternativt ville blive bortkølet, er således i en samfundsmæssig miljøvurdering at betragte som en CO 2 neutral energikilde i forhold til referencen, og vil, såfremt den ikke udnyttes til fremstilling af fjernvarme, blive bortkølet i dertil indrettede køletårne. Det er således vigtigt at holde for øje, at anlæggenes primære formål er at bortskaffe (nyttiggøre) affaldsproduktionen, og at fremstillingen af el og varme er biprodukter til denne proces. Der bør til stadighed sikres et tilstrækkeligt varmegrundlag i form af et udbygget fjernvarmesystem, til at nyttiggøre alt spildvarmen fra affaldsanlæggene. Især i sommermånederne kan der være problemer med afsætning af al varmen fra forbrændingen, bortkøling skal helst undgås også i sommermånederne. Igen, afhængigt at situationen efter 2015, bør yderligere muligheder for udvidelse af fjernvarmesystemet i Aars vurderes. Udvidelsen kan dels ske i form af tilslutning af individuelt opvarmede bygninger ved Aars og dels ved etablering af transmissionsnet til levering af fjernvarme til nærliggende byer Varmepumper Den store grad af samproduktion af el og varme til fjernvarmesystemerne er kendetegnende for det danske energisystem og har været én af hovedårsagerne til, at Danmark i dag er ét af verdens mest energieffektive lande. Med stadigt stigende fluktuerende VE kilder i energisystemet (fra vind, og på længere sigt også sol- og bølgeenergi), vil der imidlertid opstå flere perioder med mulighed for meget lave elpriser, hvor det er attraktivt for fjernvarmeværkerne at kunne skifte fra elproducent til elforbruger med ultrakort varsel for derved at producere varme vha. el i varmepumper (grundlast) og elkedler (i korte perioder med ekstra meget overskudsstrøm). Derved kan fjernvarmen fremme energieffektiviteten og samtidig sælge regulerkraft, som kan bane vejen for indpasning af mere vindenergi. Energinet.dk har tilkendegivet, at Danmark bør satse på løsninger, der i høj grad SELV kan udnytte situationer med stor VE el produktion kombineret med at udbygge udlandsforbindelserne og sælge energien til udlandet. Herunder peges på fleksibelt energiforbrug (hos de mindre slutforbrugere), herunder anvendelse af el til transportsektoren SAMT til afbrydelige varmepumper. I dag vinder anvendelsen af elpatroner i stigende grad indpas på danske fjernvarmeværker. Elpatronerne er elkedler, som omsætter elenergien direkte til varmeenergi. Når perioderne med lave elpriser når en vis længde, er det en bedre metode at anvende varmepumper end elpatroner til at omsætte elenergien til varme. Ved hjælp af varmepumper med en effektfaktor på langt over 3 vil varmeværkerne kunne producere mere end 3 gange så meget varme ved anvendelse af 1 enhed el i forhold til elpatroner. Tidligere studier viser, at anvendelse af varmepumper er en samfundsøkonomiske attraktiv metode til at øge kraftvarmeværkernes reguleringsevne, og at samtidig drift af varmepumper og kraftvarmeenheder kan være med til at øge værkernes totale virkningsgrad 33. Priserne på varmepumperne 34 kombineret med de nuværende afgiftsforhold betyder imidlertid, at det stadig ikke er særligt attraktivt for varmeværkerne at anvende varmepumperne til fjernvarmeproduktion. 32 Reno Nord i Aalborg opererer i dag med disse virkningsgrader. 33 Ingeniørforeningens Energiplan Her tænkes især på CO2 varmepumper der kan levere varme med en tilstrækkelig temperatur til fjernvarmesystemet (over 70 C). Varmeplan Vesthimmerland 39

44 Det forventes, at det på længere sigt bliver rentabelt at opbygge varmepumpekapacitet på de decentrale kraftvarmeværker i kommunen. Derfor er det vigtigt at lokalisere kilder til omgivelsesvarme indenfor fjernvarmenettenes område (f.eks. søer og spildevand), således at varmepumperne kan etableres, hvor effektiviteten er størst. En tredje metode til udnyttelse af elenergi i varmeproduktionen er brændselscelleteknologien. I Ingeniørforeningens Klimaplan 2050 er der lagt op til, at de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg i DK på lang sigt omlægges til biomasse baserede anlæg kombineret med brændselscelle/elektrolyseanlæg, der gør det muligt at udnytte overskudsproduktionen fra vindkraften, og som kan producere metanol, DME eller lignende. Udviklingen inden for brændselsceller går meget stærkt, og det forventes i rapporten fra IDA, at kommercielle brændselscelleanlæg vil være på markedet til demonstration i 2015, og det forventes, at decentrale kraftvarmenheder efter 2015 successivt kan udskiftes til SOFC brændselscellebaserede kraftvarmeanlæg. Det betyder, at 1/3 af den installerede effekt på disse anlæg i 2030 i landet vil være brændselscellebaseret. Endelig har anlæggene en stor fordel i at kunne levere brændselsenergi til transportsektoren, idet brændslerne relativt simpelt kan benyttes i den nuværende vognpark. På længere sigt vil det være muligt at omstille naturgasmotoranlæggene på værkerne til brændselsceller/elektrolyse. Der vurderes imidlertid stadig at være store økonomiske, tekniske barrierer, og der mangler stadig praktisk erfaring med anlæggene gennem demonstrationsprojekter. Der er i varmeplanen for Vesthimmerlands således ikke regnet med brændselsceller. Det forventes derimod, at der inden for en årrække vil blive indpasset varmepumper i alle fjernvarmenettene svarende til 12,5 % af varmebehovet i slutningen af perioden, hvilket er i god overensstemmelse med anbefalingerne fra Energinet.dk 35. Alle varmeværkerne i Vesthimmerlands Kommune bør inden for en kortere årrække belyse mulighederne for (samt konsekvenserne ved) at implementere enten en elpatron og/eller en varmepumpe i deres varmeproduktionskapacitet Overskudsvarme Udnyttelse af overskudsvarme kan være forbundet med mange fordele for såvel samfundet, varmeforbrugerne (økonomisk set) samt virksomheden, der sælger varmen. Af en rapport fra Energistyrelsen februar 2009 fremgår, at der på landsplan med det nuværende afgiftssystem vurderes at være overskudsvarme i størrelsesordenen TJ. Mængden svarer til ca. 3 % af erhvervslivets energiforbrug eller ca. 4 % af den samlede fjernvarmeproduktion i Danmark. 36. I rapporten fra Energistyrelsen opgøres potentialet for overskudvarme ud fra en fortegnelse over større og intensivt energiforbrugende industrivirksomheder, der er omfattet af det danske CO 2 kvoteregister. Der er ikke kortlagt virksomheder i Vesthimmerlands Kommune med et potentiale for overskudsvarme. Dette udelukker dog ikke muligheden for, at der kan være virksomheder i Vesthimmerlands Kommune, hvor det er muligt at udnytte overskudsvarme fra energiforbrugende processer. Kommunen kan f.eks. i forbindelse med gennemførelse af miljøtilsyn vurdere mulighederne for overskudsvarme samt udnyttelsen heraf i dialog med virksomhederne Prioritering og samtidighed Varmeplanen indeholder ikke en nærmere beregning af konkrete scenarier for udviklingen af varmeforsyningen på varmeværkerne i kommunen i fremtiden. I kraft heraf er det vanskeligt at opstille konkrete anbefalinger omkring omstillingen af de enkelte værker de kommende år. Selv i tilfælde hvor der er gennemført minutiøse konsekvensberegninger kan anbefalinger være forbundet med stor usikkerhed, da såvel de teknologiske som økonomiske forudsætninger ændres hastigt i disse år. 35 Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark, Energinet.DK marts "Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme samt dækning af eventuelt potentiale, februar Varmeplan Vesthimmerland 40

45 I forbindelse med vurdering og anbefalinger af udviklingen af de kollektive varmeforsyningsselskaber kan følgende overvejelser vedr. prioritering af de beskrevne teknologier/energikilder dog benyttes. Fremstilling og forbrug af varme kan ikke betragtes 1:1. Historisk set er varmeproduktionen sket på produktionsanlæg og energikilder der kan levere varmen i det øjeblik der er brug for det. I et fremtidigt system med flere fluktuerende og vedvarende energikilder vil en større del af varmeproduktionen ske helt uafhængigt af forbruget. Nogle varmeproduktionsmetoder kan reguleres andre kan ikke. Ved valg af fremtidige energikilder/varmeproduktionsmetoder til varmefremstilling bør prioriteringen ske efter følgende grupper prioriteringen inden for de enkelte grupper vil afhænge af de konkrete forhold, lokale potentialer mv. Gruppe 1 - overskudsvarme Overskudvarme fra virksomheder Overskudsvarme fra affaldsforbrænding Biogas Lossepladsgas Gruppe 2 fleksibel, brændselsneutral 37 energi Solvarme Varmepumper Elpatroner Geotermi Gruppe 3 anden VE Biomasse (halm, træflis, -piller, -bark mv.) Bioolie (non-food) Prioriteringen vil sikre en optimal udnyttelse af samfundets ressourcer, såvel økonomisk, miljømæssigt og energimæssigt (forsyningssikkerhed). Ved valg af opvarmningskilde bør muligheden for udnyttelse af overskudsvarme/kapacitet på nærliggende anlæg vurderes, da prisen for transmissionen af varmen ofte er ubetydelig set i forhold til prisen for fremstillingen af varmen. Andre varmekilder vil igen betragtes som overskudsvarme, og vil være til rådighed uanset om energikilden udnyttes til opvarmningsformål eller ej. Dette gør sig gældende for bl.a. affaldsvarme, biogas og lossepladsgas Økonomiske overvejelser I forbindelse med godkendelse af nye varmeforsyningsprojekter skal kommunen sikre at værkerne vælger de bedste projekter rent samfundsøkonomiske. Samtidigt skal projekternes økonomiske konsekvenser for forbrugerne vurderes. 37 Varmepumper og elpatroner forudsættes benyttet når der er overskud af vindkraft i elsystemet, og dermed er de på disse tidspunkter brændselsneutrale. Varmeplan Vesthimmerland 41

46 I følgende tabel er de eksisterende varmepriser for opvarmning af et standardhus for de enkelte fjernvarmeværker i kommunen angivet. Varmepriser Fjernvarmeværker 38 Varmepris for standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Farsø Fjernvarmeværk Ålestrup Varmeværk Aars Varmeværk Løgstør Fjernvarmeværk Vegger Varmeværk Gedsted Varmeværk Hvalpsund Kraftvarme De anførte varmepriser stammer fra selskabernes indberetning til Energitilsynet og dækker over en lang række udgifter til afskrivninger, drift og vedligehold samt brændsler. Der er således tale om gennemsnitspriser for varmen på de enkelte værker. I det følgende illustreres pris-niveauet for en række varmeproduktionsmetoder på vedvarende energikilder. Priserne er behæftet med usikkerhed og kan variere afhængigt af lokale forhold, størrelsen af det pågældende anlæg, pris og teknologiudvikling mv. Prisniveauer varmeproduktionsmetoder Varmepris Solvarme storskalaanlæg Geotermi Biomasse kr./mwh kr./mwh Minimum 200 kr./mwh Elpatroner Ca. 300 kr./mwh inkl. afgifter 40 Varmepumper 41 Minimum 600 kr./mwh inkl. afgifter Prisniveauet for varmepumper og geotermi er meget usikre og afhænger i stor grad af udnyttelsestiden af anlæggene samt for varmepumpens vedkommende prisen for elektriciteten. Varmepumpen må nødvendigvis have en ret høj udnyttelsestid af hensyn til forrentningen af anlægget, hvilket giver en højere gennemsnitlig elpris end for elpatronen. Dette forudsættes ud fra, at varmepumpen anvendes, når der er behov for varmen, hvor elpatronen anvendes, når elprisen er lav. Prisen for varme fra elpatroner afhænger af, hvilken elpris der kan opnås. De seneste år har det været muligt for varmeværkerne at købe el til 0 kr. i op til 100 timer pr år. Derudover i mange timer til mindre end 100 kr/mwh. Dermed vil den gennemsnitlige varmepris for elpatronerne blive meget lave Individuel opvarmning De individuelle opvarmede ejendomme i Vesthimmerlands Kommune kan inddeles i følgende kategorier: Oliefyr Naturgasfyr 42 Halm og træfyr Elovne (elradiatorer) Solvarmepaneler Varmepumper 38 Varmepriser (inkl. moms) stammer fra Energitilsynets seneste prisstatistik fra 12. juli Oplysning fra Aalestrup Varme A.m.b.a. 40 Energiafgifterne justeres løbende 41 Varmeprisen indeholder en afgift på 180 kr/mwh varme. 42 Individuel naturgasopvarmning er iht. Varmeforsyningslovens karakteriseret som en kollektiv opvarmning, men er i nærværende plan anskuet Slettet: Varmepriser stammer fra Energitilsynets seneste prisstatistik fra 12. juli 2010 som en individuel opvarmningsmetode, da varmen fremstilles i den enkelte bygning, tilsvarende de andre individuelle opvarmningsmetoder. Varmeplan Vesthimmerland 42

47 Andet De individuelt opvarmede bygninger ligger spredt ud over hele kommunen, herunder både i byer med fjernvarme og nogle i naturgasområder, mens andre ligger spredt i landsbyer og det åbne land. I 2009 fyrer ca. halvdelen af alle opvarmede bygninger, som nævnt tidligere, med de fossile brændsler olie og naturgas. En omlægning af disse er af stor betydning for Vesthimmerlands Kommunes plan om en CO 2 -neutral opvarmning i fremtiden. Da individuelle forbrugere, med undtagelse af naturgaskunderne, som udgangspunkt ikke er underlagt samme styring som de kollektive varmeforsyningsanlæg via Varmeforsyningslovgivningen, kræves der en flerstrenget og intensiv indsats for omstillingen af disse. På baggrund af den nuværende situation er der som udgangspunkt valgt to løsningsfilosofier for omstillingen af de individuelt forsynede ejendomme: Konvertering af opvarmningsmetoder baseret på fossile brændsler og el til andre individuelle løsninger baseret på VE evt. i fællesskab med enkelte naboer (nabovarmeanlæg). Konvertering til fjernvarme, hvor dette er teknisk/økonomisk hensigtsmæssigt Konvertering til fjernvarme Konverteringen af fjernvarme sker som beskrevet i afsnit 2.2. Det vil sige i alle etablerede og nye fjernvarmeområder konverteres alle olie og naturgasfyrede anlæg samt alle elopvarmede ejendomme til fjernvarme. Konverteringen kræver, at værkerne udarbejder projektforslag, og at kommunen godkender disse. Klima- og energiministeren har i en skrivelse til alle landets kommuner, februar 2009, opfordret kommunerne til at igangsætte planlægningen for en konvertering af individuelt opvarmede naturgaskunder til fjernvarme. Baggrunden for henvendelsen er de store energi, miljø/klima og økonomiske fordele, der er forbundet hermed. Det vil bl.a. give store CO 2 besparelser uden for CO 2 kvotesystemet og bl.a. give varmeværkerne gode muligheder for indpasning af nye vedvarende energikilder i forsyningen. I skrivende stund tøver en del værker/kommuner med igangsætning af konverteringerne pga. risikoen for at skulle betale naturgasselskaberne kompensation for mistede indtægter (til dækning af afskrivninger i naturgasnettet). Kompensationsordninger har dog været anvendt af visse værker i flere år og kan typisk finansieres, hvis det er påkrævet. Størrelsen af kompensationen vil dog variere fra område til område afhængigt af alderen af distributionsnettet m.v. Der er i fællesskab med kommunen udviklet kort over bynære arealer, der kan konverteres til fjernvarme. Områderne er beliggende i umiddelbar nærhed (naboområder) til de eksisterende fjernvarmeområder. Områderne kan ses i bilag Skift af brændsel og opvarmningsmetode på individuelle anlæg I områder, hvor afstanden til nærliggende fjernvarmenet er for stor, er ejendommene henvist til at skifte brændsel og/eller opvarmningsform, der udnytter VE. I Varmeplan Danmark er mulighederne for omstilling af individuelt opvarmede ejendomme til forskellige alternative opvarmningsformer behandlet. I det følgende vises de brændselsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser ved en række alternativer. Varmeplan Vesthimmerland 43

48 Figur 10 Konsekvenser for brændselsforbrug ved alternative opvarmningsformer. Ref: Nuværende opvarmning, VP: Varmepumpe, MiKV: Mikrokraftvarme baseret på naturgas, H2-Kv: Mikrokraftvarme baseret på brint, FJV: Fjernvarme, herunder EX: Eksisterende system, Kv: Kraftvarme, VP: Varmepumpe, EP: Elpatron. Figur 11 Konsekvenser for samfundsøkonomi ved alternative opvarmningsformer. Forklaring se Figur 10. Som det fremgår af ovenstående figurer, udgør varmepumperne og fjernvarmealternativerne de mest optimale løsninger såvel brændsels- som samfundsøkonomiske set. Elvarme er interessant samfundsøkonomisk set, fordi der fortrænges dyre investeringer i centralvarme i bygningerne, men elvarme er ikke gangbare løsning da der er tale om en dårligere løsning komfortmæssigt, energimæssigt, brugerøkonomisk og miljømæssigt. En ren elvarmeløsning, vil således også forhindre en 100 % reduktion af udledningen af drivhusgasser de kommende år. Det fremgår ligeledes, at løsninger som mikrokraftvarme og brændselsceller i den enkelte bygning ikke vil være attraktive løsninger, også selvom der de kommende år vil ske en kraft udvikling af teknologierne. De små anlæg er for ineffektive og alt for dyre i forhold til alternativerne, og de er ikke vurderet interessante i den videre varmeplanlægning. Varmeplan Vesthimmerland 44

49 Det antages derimod, at alle olie og naturgasfyrede anlæg samt elovne løbende frem til 2029 enten skifter til opvarmning via biomassebaserede løsninger (træpille kedler), eldrevne varmepumper og/eller solvarmebaseret opvarmning efter følgende overordnede fordeling: Biomasse 25 % Varmepumper 50 % Solvarme 25 % Anlæggene kan etableres som stand-alone anlæg på den enkelte ejendom eller etableres i fællesskab med eksempelvis naboer som mindre blokvarmeanlæg. De fælles anlæg kan ofte etableres med store anlægs- og driftsøkonomiske besparelser. Solvarmeløsninger kan f.eks. med stor fordel etableres som jordbaserede anlæg, hvis pladsen og grundpriserne tillader det. Fællesanlæggene giver en række driftsmæssige udfordringer, som dog vurderes at blive opvejet af fordelene herved. Varmeplan Vesthimmerland 45

50 5. HANDLINGSPLAN På baggrund af kortlægningen og vurderingerne foretaget i varmeplanen er der opstillet forslag til en handlingsplan for udviklingen af varmeforsyningen i Vesthimmerlands Kommune. Handlingsplanen skal sikre at varmeforsyningen lever op til de overordnede målsætninger, varmeforsyningslovgivningens formålsbestemmelse samt at varmeforsyningen over de kommende år omstilles til 100 % vedvarende og CO 2 neutral energi. Aktiviteterne er målrettet nøgleaktørerne inden for området: Kommunen, Forsyningsselskaberne samt Forbrugerne. 5.1 Kommunen Følgende aktiviteter iværksættes af kommunen. 1. Kommunen opfordrer varmeforsyningsselskaberne til at undersøge mulighederne for følgende arbejder, herunder om nødvendigt at efterfølgende at udarbejde de nødvendige projektforslag: Konvertering af naturgasforsynede områder/ejendomme til fjernvarme belyses i projektforslag, herunder o Områder beliggende i tilknytning til eksisterende fjernvarmeforsynede områder, samt o Områder beliggende inden for kort afstand af de pågældende fjernvarmeområder. Etablering af nye nabovarme/kollektive varmeforsyningssystemer i forbindelse med konvertering af individuelt opvarmede bygninger med større varmetæthed. Projekterne udarbejdes af forsyningsselskaberne, alene eller i samarbejde og evt. med assistance fra kommunen. Kommunen har ansvaret for sagsbehandling af projekterne. Kommunen opfordrer varmeværkerne til at anvende varmeproduktionsmetoder i overensstemmelse med varmeforsyningsplanens anbefalinger/prioritering. o o Værkerne kan f.eks. indkaldes til løbende orienterings- og statusmøder hvor udviklingsmulighederne drøftes og om muligt undersøges nærmere (proaktiv sagsbehandling) I forbindelse med at kommunen modtager projektforslag fra varmeværkerne vedr. nye varmeproduktionsmetoder, så anmodes værkerne om at belyse konsekvenserne ved alternative varmeproduktionsmetoder, hvis kommunen skønner at relevante alternativer mangler. (reaktiv sagsbehandling). 2. Optimeret varmeforsyning af nye huse der skal tænkes i helheder og reelle energi- og CO 2 besparelser frem for i de gældende lavenergikrav (hvor energirammen blokerer for de fælles løsninger) og dyre bygningsintegrerede anlæg. Formateret: Indrykning: Venstre: 1,27 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 2 + Justeret: 1,27 cm + Tabulator efter: 1,9 cm + Indrykning: 1,9 cm Formateret: Indrykning: Venstre: 1,27 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 2 + Justeret: 1,27 cm + Tabulator efter: 1,9 cm + Indrykning: 1,9 cm Ved udstykninger og lokalplaner kan stilles krav om, at alle nye huse opføres med et CO 2 udslip svarende til lavenergiklasse 1 i gældende bygningsreglement med en individuel varmepumpe. For huse beliggende i fjernvarmeforsynede områder dispenseres fra det skærpede energirammekrav, hvis fjernvarmens VE produktion og samproduktion af el og varme opfylder det stillede krav om lavt CO 2 udslip. I de fleste fjernvarmeområder vil det betyde, at huse kan opføres efter gældende bygningsreglementet, uden brug af varmepumpe, bygningsintegrerede løsninger og evt. ekstra isolering, hvorved fjernvarmen sidestilles med de individuelle varmepumper og individuel solvarme. Kommunen anvender principperne i varmeplanens afsnit ved etablering af nye kommunale bygninger. 3. Agere for en justeret lovgivning, der sikrer optimale rammer for varmeforsyningen til fremtidens energisystem i kommunerne. Kommunen bør via Kommunernes Landsforening o.a. arbejde for følgende justeringer af de nationale rammer for kommunens varmeplanlægning: Varmeplan Vesthimmerland 46

51 Ændring af tilskudsreglerne for biogas, således at anvendelsen af biogas kan ske på den samfundsøkonomisk, energimæssigt og miljø/klimamæssigt mest optimale facon. Det bør tilstræbes at tilskuddet følger biogassen til forsyning af både gasmotorer, industrier og til evt. opgradering og ikke som i dag hvor der kun gives tilskud til elproduktion. El-tilskuddet har til formål at sikre en høj kraftvarmedækning, men betyder, at biogas i dag bruges til elproduktion hele året og dermed også i perioder med overskud af el og meget lave elpriser, hvor det ville være mere samfundsøkonomisk fordelagtigt at erstatte industriens naturgasforbrug. Konkretisering af reglerne for kompensation til naturgasdistributionsselskabet ved mistede markedsandele. De nuværende regler giver kommunerne stor skønsmæssig frihed, men skaber samtidig stor usikkerhed om, hvorvidt der bør ydes kompensation samt hvordan kompensationen udmåles. Usikkerheden betyder, at mange værker tøver med at udarbejde konverteringsprojekter, ikke mindst ved udsigten til en kompliceret sagsbehandling/evt. klage til Energiklagenævnet. Indførelse af dynamiske elafgifter, således at afgifterne underbygger markeds/priseffekterne, eksempelvis ved at lade en del af elafgiften være en procentandel af markedsprisen Indførelse af krav om løbende varmeforsyningsplanlægning, således at kommunerne løbende og i faste intervaller opdaterer varmeforsyningsplanerne, på linje med øvrige sektorplaner (Vand, spildevand og affald). Justering af afgiften for varme fra store varmepumper på varmeværkerne, således at det bliver attraktivt for værkerne at benytte disse frem for eks. elpatroner, og at de samfundsøkonomiske fordele herved afspejles i de selskabsøkonomiske konsekvenser. 5.2 Forsyningsselskaberne Varmeforsyningsselskaberne i kommunen opfordres til i dialog med kommunen at iværksætte følgende tiltag: Fjernvarmeselskaberne udarbejder strategiplaner - enkeltvis eller i fællesskab - for den videre udvikling af fjernvarmeforsyningen i lokalområdet eller i en større del af kommunen Fjernvarmeselskaber udarbejder forretningsplaner eller udbygningsplaner, som redegør for, hvordan selskabet kan fastholde eller reducere selskabets udgifter med henblik på at sænke varmepriserne, for såvel de eksisterende som for potentielle nye kunder. Udbygningsplanen skal indeholde en plan på kort sigt for hastende og fordelagtige projekter samt en perspektivplan for en langsigtet udbygning, der kan iværksættes, når forudsætningerne ændres for at fremme CO2-besparelser. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Fjernvarmeselskaberne udarbejder - enkeltvis eller i fællesskab - konkrete projektforslag i overensstemmelse med anbefalingerne i varmeforsyningsplanen, herunder etablering af evt. transmissionsledninger. Fjernvarmeselskaberne udarbejder projektforslag for konvertering af naturgasforsynede områder til fjernvarme, jf. afsnit 4.3. Fjernvarmeselskaberne udvider arbejdet med varmebesparelser ud fra kriterier om at mindske den samlede varmeregning inkl. udgifter til investeringer på kundens ejendom. Om nødvendigt ydes evt. tilskud til kunderne til forbedring af installationer til fællesskabets fordel, eksempelvis tilskud til at reducere returtemperaturen og kravet til fremløbstemperatur. Fjernvarmeselskaberne udvider samarbejdet med kunderne til at omfatte lavere returtemperatur og lavere krav til maksimal fremløbstemperatur med henblik på at sænke temperaturniveauet under hensyntagen til fremtidige produktionsmuligheder for lavtemperatur-fjernvarme. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Fjernvarmeselskaberne påbegynder arbejdet med en tarifreform, der i højere grad skal afspejle den langsigte omkostningsstruktur og markedsføringen til nye kunder, herunder: Fordelene ved lav returtemperatur, som effektiviserer produktionen og skaber kapacitet til nye kunder, Varmeplan Vesthimmerland 47

52 Fleksible prisbestemmelser, som fremmer de fælles løsninger for selskaber og kunder og som fremmer tilslutning af nye kunder. Fleksible prisbestemmelser som kan give incitament for tilslutning af f.eks. lavenergihuse i kollektive varmeforsyningsområder frem for f.eks. jordvarme eller lignende. 5.3 Forbrugerne De enkelte varmeforbrugere i Vesthimmerlands Kommune opfordres til så vidt muligt at iværksætte følgende tiltag: Kollektive/fjernvarme forsynede områder Fjernvarmekunderne sikrer den mest optimale udnyttelse af fjernvarmen og returtemperaturen sænkes f.eks. gennem termostater, indregulering af anlæg, lavtemperaturinstallationer (gulvvarme), anvendelse af tørrerum/væg-varme (til tørringsformål), håndklædetørrer, osv. samt reducerer behovet for en høj fremløbstemperatur. Der etableres IKKE bygningsintegrerede varmeproducerende VE løsninger i fjernvarmeforsynede områder, herunder f.eks. solvarmepaneler eller varmepumpeløsninger, da disse som hovedregel ikke vil være konkurrencedygtige med de fælles løsninger. Rentable energibesparende projekter gennemføres, herunder især med fokus på reduktion af varmetab i installationer mv. Individuelt forsynede ejendomme Ejendomme beliggende i fjernvarmeforsynede områder tilsluttes fjernvarmen. Ejendomme beliggende uden for fjernvarmeforsynede områder skifter til o o fjernvarme fra nærliggende net, hvis der foreligger godkendt varmeforsyningsprojektforslag fra kommunen. VE baserede anlæg: Solvarme, Varmepumper (Jord/vand) eller biobrændselsfyr, evt. i fællesskab med naboer/nærliggende ejendomme, hvis det er teknisk/økonomisk muligt. Der spares mindst 25 % på varmebehovet og returtemperaturen sænkes til under 35 grader (på årsbasis) i alle områder (både individuelle og kollektivt forsynede) inden I sommer-/fritidshuse fokuseres især på varmebesparelser, anvendelse af f.eks. passive varme/køleløsninger til reducering af energibehov samt på solvarme til varmt brugsvand. Opvarmningssystem tilpasses i øvrigt forbrugsmønster. Varmeplan Vesthimmerland 48

53 BILAG 5.1 GEOGRAFISK OPDELING VARMEBEHOV På baggrund af BBR-registret er de opvarmede bygninger i kommunen opdelt efter deres geografiske placering vha. GIS kort. Herved er det muligt at opgøre varmebehovet og varmeforsyningen for de enkelte byer og områder i Vesthimmerlands Kommune herunder bl.a. for kollektive hhv. individuelt forsynede områder (det åbne land). Af kollektive forsyninger er der både fjernvarme og naturgas i Vesthimmerlands Kommune, men disse er ikke til rådighed i alle byerne i dag. Herudover er der en del individuel opvarmning. Netteovarmebehovet fordelt på opvarmningsform er opgjort for følgende byer i kommunen: Brøndum by Ertebølle by Fandrup by Farsø by Gammel Ulits by Gedsted by Havbro by Hornum by Hvalpsund by Klotrup by Løgstør by Næsby by Overlade by Ranum by Simested by Skarp Salling by Skivum by Strandby by Tolstrup by Torup by Ulits by Vegger by Vester Hornum by Vilsted by Vindblæs by Vognsild by Østerbølle by Østrup by Aalestrup by Aars I de følgende afsnit beskrives byernes varmebehov og opvarmningsform og kort over de enkelte byområder med markering af opvarmningsform er illustreret. Varmeplan Vesthimmerland 49

54 5.4 Brøndum by Af Tabel 11 fremgår Brøndum bys varmebehov og hvilke brændselstyper og teknologier der frembringer den. Tabel 11 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Brøndum by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 35 Naturgasfyr % 28 El-ovne 33 2 % 2 Halmfyr 29 1 % 1 Biomassefyr % 6 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 72 I Brøndum by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Det bemærkes, at selvom der er kollektiv forsyning med naturgas i Brøndum, forsynes over halvdelen af varmebehovet med olie. Varmeplan Vesthimmerland 50

55 5.5 Ertebølle by Tabel 12 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Ertebølle by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 29 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne % 314 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 21 Varmepumper 4 0 % 1 I alt % 365 I Ertebølle er der ingen kollektiv varmeforsyning, og 2/3 af varmebehovet dækkes med elvarme. Varmeplan Vesthimmerland 51

56 5.6 Fandrup by Tabel 13 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Fandrup by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 33 Naturgasfyr % 66 El-ovne 43 2 % 2 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 6 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 107 I Fandrup by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Mens der er naturgas i byen, dækkes 1/3 af varmebehovet dog stadig med olie. Varmeplan Vesthimmerland 52

57 5.7 Farsø by Tabel 14 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Farsø by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 4 0 % 1 Oliefyr % 178 Naturgasfyr % 31 El-ovne % 28 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 13 Fjernvarme % Varmepumper 88 0 % 4 I alt % I Farsø by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme og naturgas. Størstedelen af varmebehovet dækkes også af disse to opvarmningsformer. Varmeplan Vesthimmerland 53

58 5.8 Gammel Ulits by Tabel 15 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Gammel Ulits by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 47 4 % 3 Oliefyr % 42 Naturgasfyr 3 0 % 1 El-ovne 40 3 % 1 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr 57 5 % 4 Blokvarme 29 2 % 1 Varmepumper 11 1 % 1 I alt % 53 I Gammel Ulits er der ingen kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Størstedelen af varmebehovet i Ulits dækkes med olie. Varmeplan Vesthimmerland 54

59 5.9 Gedsted by Tabel 16 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Gedsted by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 103 Naturgasfyr % 10 El-ovne % 9 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 16 Fjernvarme % 419 Varmepumper 18 0 % 1 I alt % 558 I Gedsted by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme og naturgas. Langt størstedelen af varmebehovet dækkes med de kollektive løsninger i Gedsted. Varmeplan Vesthimmerland 55

60 5.10 Havbro by Tabel 17 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Havbro by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 53 Naturgasfyr % 126 El-ovne % 10 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 7 Blokvarme % 35 Varmepumper 53 1 % 2 I alt % 233 I Havbro by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Varmeplan Vesthimmerland 56

61 5.11 Hornum by Tabel 18 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Hornum by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 69 Naturgasfyr 53 0 % 3 El-ovne % 7 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 15 Fjernvarme % 465 Varmepumper 35 0 % 2 I alt % 562 I Hornum by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme og lidt naturgas. Det meste af varmebehovet dækkes også med de kollektive forsyninger. Varmeplan Vesthimmerland 57

62 5.12 Hvalpsund by Tabel 19 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Hvalpsund by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 120 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne % 277 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 62 Fjernvarme % 246 Varmepumper % 10 I alt % 715 I Hvalpsund by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme. Ud over fjernvarmen er oliefyret også en populær opvarmningsform i Hvalpsund. Varmeplan Vesthimmerland 58

63 5.13 Klotrup by Tabel 20 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Klotrup by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 19 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne 11 2 % 1 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr 52 9 % 3 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 23 I Klotrup er der ingen kollektiv varmeforsyning. Størstedelen af varmebehovet i Klotrup dækkes med olie. Varmeplan Vesthimmerland 59

64 5.14 Løgstør by Tabel 21 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Løgstør by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 218 Naturgasfyr % 247 El-ovne % 62 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 28 Fjernvarme % Varmepumper % 7 I alt % I Løgstør by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme og naturgas. Varmeplan Vesthimmerland 60

65 5.15 Næsborg by Tabel 22 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Næsby by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 51 Naturgasfyr % 20 El-ovne 45 2 % 3 Halmfyr % 6 Biomassefyr % 9 Varmepumper 53 2 % 2 I alt % 91 I Næsborg by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Udover naturgassen dækkes en stor del af varmebehovet dog med olie. Varmeplan Vesthimmerland 61

66 5.16 Overlade by Tabel 23 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Overlade by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 59 Naturgasfyr % 240 El-ovne % 11 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 16 Blokvarme % 9 Varmepumper 20 0 % 2 I alt % 337 I Overlade by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Varmeplan Vesthimmerland 62

67 5.17 Ranum by Tabel 24 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Ranum by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 56 Naturgasfyr % 132 El-ovne % 9 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 12 Fjernvarme % 436 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 645 I Ranum er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme og naturgas. Varmeplan Vesthimmerland 63

68 5.18 Simested by Tabel 25 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Simested by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 103 Naturgasfyr 30 1 % 1 El-ovne % 9 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 14 Blokvarme % 3 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 130 I Simested er der ingen kollektiv varmeforsyning. Størstedelen af varmebehovet i Simested dækkes med olie. Varmeplan Vesthimmerland 64

69 5.19 Skivum Tabel 26 Varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Skivum Varmebehov Husstand MWh stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 47 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne % 5 Halmfyr 38 3 % 1 Biomassefyr % 9 Fjernvarme 0 0 % 0 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 62 I Skivum er der ingen kollektiv varmeforsyning. Størstedelen af varmebehovet i Skivum dækkes med olie. Varmeplan Vesthimmerland 65

70 5.20 Skarp Salling by Tabel 27 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Skarp Salling by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 43 Naturgasfyr % 74 El-ovne 40 1 % 3 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr 61 2 % 3 Blokvarme % 7 Varmepumper 15 0 % 1 I alt % 131 I Skarp Salling by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Udover naturgas bruges der primært olie til opvarmning. Varmeplan Vesthimmerland 66

71 5.21 Strandby by Tabel 28 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Strandby by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 148 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne % 15 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 16 Blokvarme % 7 Varmepumper 16 0 % 1 I alt % 187 I Strandby er der ingen kollektiv varmeforsyning. Størstedelen af varmebehovet i Strandby dækkes med olie. Varmeplan Vesthimmerland 67

72 5.22 Tolstrup by Tabel 29 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Tolstrup by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 16 Naturgasfyr % 31 El-ovne 13 1 % 1 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 11 Blokvarme % 10 Varmepumper 50 3 % 1 I alt % 70 I Tolstrup by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Varmeplan Vesthimmerland 68

73 5.23 Torup by Tabel 30 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Torup by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 15 Naturgasfyr 18 4 % 1 El-ovne 0 0 % 0 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 5 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 22 I Torup er der ingen kollektiv varmeforsyning. Størstedelen af varmebehovet i Torup dækkes med olie. Varmeplan Vesthimmerland 69

74 5.24 Ulits by Tabel 31 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Ulits by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 58 Naturgasfyr % 119 El-ovne % 7 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 8 Blokvarme 8 0 % 1 Varmepumper 32 1 % 2 I alt % 195 I Ulits by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Varmeplan Vesthimmerland 70

75 5.25 Vegger by Tabel 32 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Vegger by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 32 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne 9 0 % 2 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr 78 1 % 2 Fjernvarme % 166 Varmepumper % 3 I alt % 205 I Vegger er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme. Varmeplan Vesthimmerland 71

76 5.26 Vester Hornum by Tabel 33 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Vester Hornum by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 11 0 % 1 Oliefyr % 38 Naturgasfyr % 201 El-ovne % 15 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 9 Blokvarme % 23 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 287 I Vester Hornum by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Varmeplan Vesthimmerland 72

77 5.27 Vilsted by Tabel 34 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Vilsted by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0% 0 Oliefyr % 70 Naturgasfyr % 74 El-ovne 433 9% 25 Halmfyr 0 0% 0 Biomassefyr 167 3% 7 Blokvarme % 40 Varmepumper 0 0% 0 I alt % 216 I Vilsted by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Naturgas. Varmeplan Vesthimmerland 73

78 5.28 Vindblæs by Tabel 35 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Vindblæs by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 58 1 % 1 Oliefyr % 44 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne 71 2 % 10 Halmfyr % 6 Biomassefyr % 27 Fjernvarme % 117 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 205 I Vindblæs er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme og lidt naturgas. Varmeplan Vesthimmerland 74

79 5.29 Vognsild by Tabel 36 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Vognsild by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 5 0 % 1 Oliefyr % 143 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne % 36 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 10 Blokvarme 91 2 % 9 Varmepumper 14 0 % 1 I alt % 200 I Vognsild er der ingen kollektiv varmeforsyning. Størstedelen af varmebehovet i Vognsild dækkes med olie. Varmeplan Vesthimmerland 75

80 5.30 Østerbølle by Tabel 37 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Østerbølle by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 45 Naturgasfyr 23 1 % 1 El-ovne % 16 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 6 Blokvarme % 14 Varmepumper 51 3 % 2 I alt % 84 I Østerbølle er der ingen kollektiv varmeforsyning. Størstedelen af varmebehovet i Østerbølle dækkes med olie. Varmeplan Vesthimmerland 76

81 5.31 Østrup by Tabel 38 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Østrup by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 114 Naturgasfyr 74 2 % 2 El-ovne % 10 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 21 Blokvarme % 16 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 163 I Østrup er der ingen kollektiv varmeforsyning. Størstedelen af varmebehovet i Østrup dækkes med olie. Varmeplan Vesthimmerland 77

82 5.32 Aalestrup by Tabel 39 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Aalestrup by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 118 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne % 23 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 14 Fjernvarme % Varmepumper 37 0 % 2 I alt % I Aalestrup by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme. Varmeplan Vesthimmerland 78

83 5.33 Aars by Tabel 40 varmebehovet fordelt på opvarmningsform og brændsel samt antallet af opvarmede husstande. Aars by Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Andet 0 0 % 0 Oliefyr % 214 Naturgasfyr % 153 El-ovne % 101 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 57 Fjernvarme % 3070 Varmepumper 0 0 % 0 I alt % 3594 I Aars by er der etableret kollektiv varmeforsyning: Fjernvarme og naturgas. Totalt dækkes 85 % af varmebehovet med kollektiv forsyning i Aars. Varmeplan Vesthimmerland 79

84 Bilag 2: Oversigtskort over byområder kortlagt i varmeplanen Dato: Mål: 1: Løgstør Tolstrup Næsborg Brødnum Samlet varmebehov i byområdet i MWh cirkel gradueret efter varmebehov Skarp Salling Vindblæs Ranum Vilsted Vegger Overlade Skivum Vester Hornum Hornum Ertebølle Havbro Aars Strandby Fandrup Farsø Vognsild Østrup Ullits Gl. Ulits By Hvalpsund Østerbølle Simested Gedsted Klotrup Aalestrup Torup