VARMEPLAN VESTHIMMERLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VARMEPLAN VESTHIMMERLAND"

Transkript

1 Til Vesthimmerlands Kommune Dokumenttype Varmeplan Dato November 2010 VARMEPLAN VESTHIMMERLAND

2 VARMEPLAN VESTHIMMERLAND Revision 1 Dato Udarbejdet af JEML Kontrolleret af PTRH Godkendt af HLLM [Valgfri 1] Varmeplanen har været fremlagt for Vesthimmerlands Kommunes Byråd i juni 2010 som forslag og i november 2010 til endelig godkendelse Ref \G HLLM Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F

3 INDHOLD 1. Resumé Status for varmeforsyningen Udvikling af varmeforsyningen Handlingsplan Kommunen Forsyningsselskaberne Forbrugerne Det videre varmeplanarbejde 8 2. Baggrund Lidt om baggrunden for Vesthimmerlands Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen Lidt om dispositionen Status Varmebehov Opvarmede bygningsmasse og areal Bygningstyper og alder Opgørelse af varmebehov ud fra alder Varmeforsyningsformer Fjernvarme Resultater Beskrivelse af varmeværker Hvalpsund Kraftvarme Aars Fjernvarme Løgstør Fjernvarme Farsø Varmeværk Aalestrup Varme Gedsted Varmeværk Vegger Varmeværk Varmeforsyningsscenarier Energibesparelser Nybyggeri Koncepter for ny bebyggelse Konverteringspotentialer til fjernvarme Forsyningsalternativer Det fleksible energisystem Kollektivt forsynede områder Individuel opvarmning Handlingsplan Kommunen Forsyningsselskaberne Forbrugerne Brøndum by Ertebølle by Fandrup by Farsø by Gammel Ulits by Gedsted by 55 Varmeplan Vesthimmerland

4 5.10 Havbro by Hornum by Hvalpsund by Klotrup by Løgstør by Næsborg by Overlade by Ranum by Simested by Skivum Skarp Salling by Strandby by Tolstrup by Torup by Ulits by Vegger by Vester Hornum by Vilsted by Vindblæs by Vognsild by Østerbølle by Østrup by Aalestrup by Aars by 79 BILAG 2: OVERSIGTSKORTOVER BYOMRÅDER KORT- LAGT I VARMEPLANEN FIGUROVERSIGT Figur 1 Fordeling af bygningsmassen og nettovarmeforbrug efter alder Figur 2 Nettovarmeforbruget fordelt efter varmeinstallation Figur 3 Fordeling af supplerende varmeinstallation (efter nettovarmeforbrug) Figur 4 Fordeling varmebehovet i Vesthimmerlands Kommune på overordnede opvarmningsformer Figur 5 Den eksisterende naturgasmotor på Hvalpsund Kraftvarme Figur 6 Løgstør Fjernvarme - administrationsbygning og produktionsanlæg Figur 7 Investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år ved stigende besparelse. Figuren viser f.eks. at gennemførelse af varmebesparelser på 2 % af nettovarmebehovet kan gennemføres til en gennemsnitlig pris på ca kr. pr. sparet MWh/år Figur 8 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning af nyt boligområde Figur 9 Akkumulerede drivhusgasemissioner ved opvarmning af nyt boligområde.29 Figur 10 Konsekvenser for brændselsforbrug ved alternative opvarmningsformer. Ref: Nuværende opvarmning, VP: Varmepumpe, MiKV: Mikrokraftvarme baseret på naturgas, H2-Kv: Mikrokraftvarme baseret på brint, FJV: Fjernvarme, herunder EX: Eksisterende system, Kv: Kraftvarme, VP: Varmepumpe, EP: Elpatron Figur 11 Konsekvenser for samfundsøkonomi ved alternative opvarmningsformer. Forklaring se Figur Varmeplan Vesthimmerland

5 ORDFORKLARING Afgiftsforvridningseffekt Afgiftsforvridningseffekt er en opgørelse af et projekts indflydelse på det offentliges/statens indtægter/udgifter. En negativ værdi er udtryk for en "positiv effekt" på statens budget i form af f.eks. afgiftsindtægter. Afgiftsforvridningseffekt indgår i samfundsøkonomiske opgørelser af et projekt. CO 2 -ækvivalenter Udledningen af drivhusgasser opgøres typisk i CO 2 - ækvivalenter, hvor udledningen af de mest almindelige typer drivhusgasser er vægtet og "lagt sammen". Eksempelvis udgør metan og lattergas kraftige drivhusgasser som vægter tungere end CO 2. CO 2 udgør dog den mest almindelige og samtidigt hyppigst forekommende drivhusgas. Energirammen Fossile energikilder Fluktuerende energikilder Energirammen i bygningsreglementet er et udtryk for den mængde energi en given bebyggelse maksimalt må benytte til opvarmning, varmt brugsvand mv. Omfatter ikke-fornybare energikilder som kul, olie, naturgas mv., der alle giver anledning til udledning af drivhusgasser. Inden for få år forventes Danmark ikke længere at være selvforsynende med fossile energikilder, som således skal importeres fra udlandet primært mellemøsten og Rusland. Vedvarende energikilder i varme- og elsystemet der varierer i produktion alt efter kildens tilgængelighed/tilstand. Eksempler på fluktuerende energikilder kan være sol-, bølge- og vindenergi. Klima/drivhuseffekten Ophobningen af for høj en koncentration af drivhusgasser som f.eks. CO 2, CH 4, N 2 O, H 2 O (damp) i atmosfæren, hvilket er medvirkende til at hæve temperaturen med store konsekvenser for naturen, mennesker og dyreliv på jorden. Den menneskeskabte udledning af CO 2 stammer primært fra afbrænding af fossile brændsler. Kollektiv varmeforsyning Nettovarmebehov Primær energifaktor Projektforslag Samfundsøkonomi Fjernvarme/blokvarme systemer eller individuel naturgasforsyning. Nettovarmebehov er et udtryk for den mængde varme der er behov for i bygningen. Der skal ofte bruges en større mængde brændsel for at producerer denne mængde varme, da der er effektiviteten af varmeproduktionen ofte er under 100 %. brændselsforbrug Forholdet mellem en produceret mængde varme og den mængde energi (brændsler) der benyttes til fremstillingen af den pågældende varme. Den primære energifaktor kan omfatte fossile brændsler alene eller den samlede mængde brændsler, herunder også VE kilder. Dokument der udarbejdes i henhold til Varmeforsyningsloven vedr. godkendelse af nye kollektive varmeforsyningsanlæg samt forsyning af nye eller eksisterende bygninger med kollektiv opvarmning. Indeholder bl.a. en opgørelse af energi og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser ved projektet. De samfundsøkonomiske opgørelser er udtryk for opgørelser af de samlede økonomiske konsekvenser for samfundet ved et givent projekt. Herunder investeringer, drift, brændselsudgifter, skadevirkninger på miljøet/klimaet osv. Desuden indgår en opgørelse af afgiftsforvridningseffekten. Varmeplan Vesthimmerland

6 Varme an kunde Varme an net/ab værk Varmetæthed VE Vedvarende Energi Den leverede mængde varme til kunden. Identisk med varmeleveringen an net/ab værk fratrukket varmetabet i fjernvarmedistributionssystemet. Betegnelsen varme leveret an net er et mål for hvor meget varme der leveres fra et givent fjernvarmeværk til fjernvarmenettet. Begrebet ab værk er i denne sammenhæng udtryk for samme størrelse. Varmetæthed er udtryk for størrelsen af varmebehovet i et givent område sat i forhold til størrelsen af det pågældende område. I byområder med tæt og/eller ældre bebyggelse eks. etageboliger, vil varmetætheden være større end i landområder. Omfatter fornybare energikilder som f.eks. solvarme, biogas, træflis, halm, geotermi. Vedvarende energikilder er ligesom de fossile energikilder begrænsede men fornyes og giver overordnet set ikke anledning til udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Brændselsforbrug/Energiforbrug Brændselsforbrug eller energiforbrug er den mængde brændsel/energi, der skal bruges for at producere den nødvendige varme (nettovarmebehov). Varmeplan Vesthimmerland

7 1. RESUMÉ Vesthimmerlands Kommune har valgt at udarbejde et forslag til en samlet plan for af varmeforsyningen i kommunen. Planen består af en status over den nuværende forsyningssituation, herunder en opgørelse af CO 2 udledninger knyttet til opvarmningsformål, en oversigt over fremtidige varmeforsyningsalternativer i kommunen samt en handlingsplan for det videre arbejde. 1.1 Status for varmeforsyningen I Vesthimmerlands Kommune er der via BBR registreret kortlagt i alt opvarmede bygningsenheder med et samlet areal på ca. 10 mio. m 2. Opvarmningen af bygningerne kan opdeles i tre grupperinger: Fjernvarmeforsynede ejendomme Naturgasforsynede ejendomme Øvrige individuelt forsynede ejendomme En oversigt over fordelingen af bygningerne på opvarmningsform fremgår af nedenstående figur. Samlet varmebehov for Vesthimmerland Kommune (GWh) Boliger Handel og service Industri Landbrug I den nuværende situation dækkes ca. 30 % af nettovarmebehovet i kommunen af fjernvarme, mens olieforsynede ejendommen dækker ca. 42 % og individuel naturgasforsyning står for 10 %. Den store andel af olieforsynede ejendomme kan primært tilskrives kommunens status som landkommune og deraf følgende lave varmetæthed. Den lave varmetæthed betyder at kollektive opvarmningssystemer som fjernvarme og naturgas bliver mindre attraktive. I kommunen er der fjernvarmeværker i byerne Farsø, Gedsted, Hvalpsund, Løgstør, Ranum, Vindblæs, Aalestrup, Aars og Vegger. De øvrige systemer i Hornum, Ranum og Vindblæs er for nyligt koblet sammen med hhv. Aars og Løgstør. Den samlede årlige CO 2 -udledning, som stammer fra opvarmningen af olie- og naturgasforsynede ejendomme samt andre individuelt forsynede ejendomme er kortlagt til i alt tons svarende til 7,1 tons CO 2 per bygning i gennemsnit. Dette svarer også til en gennemsnitlig udledning på 277 kg CO 2 per MWh Varmeplan Vesthimmerland 3

8 For de fjernvarmeforsynede ejendomme er der kortlagt en samlet CO 2 -udledning på 18,964 tons, der stammer fra varmeproduktionen. Det svarer til 2,2 ton CO 2 per bygning per år i gennemsnit for hver af de fjernvarmeforsynede bygninger. Dette svarer også til en gennemsnitlig udledning på 123 kg CO 2 per leveret MWh varme. 1.2 Udvikling af varmeforsyningen Vilkårene for udviklingen af varmeforsyningssektoren har ændret sig betydeligt de seneste år: Energipriserne har været rekordhøje, energiforsyningen i Europa afhænger i stigende grad af russisk gas og energi fra ustabile regioner i Mellemøsten, og den globale fokus på følgevirkningerne af de menneskeskabte klimaeffekter har skabt en fornyet interesse for udviklingen af energisektoren. Vesthimmerlands Kommune står overfor en stor udfordring mht. andelen af bygninger der i dag forsynes individuelt med fossile brændsler til opvarmning og dermed har en lav andel af VE. I fjernvarmeforsynede områder er andelen af VE og overskudsvarme derimod i dag allerede over 75 %. Overordnet set kan kommunens udfordringer på varmeforsyningsområdet beskrives som: Energieffektiviseringer (på såvel forbrugs- og produktionssiden) samt Reduktion af el- og varmeproduktionens udledning af drivhusgasser, herunder omstilling af forsyningen til vedvarende energikilder, især omstilling af individuel naturgas og olie til fjernvarme og individuel VE baseret opvarmning. I forbindelse med reduktion af varmeproduktionens udledninger vil én af de mest omkostningseffektive løsninger være at øge tilslutningen til fjernvarmesystemerne, herunder en konvertering af naturgas- og olieforsynede ejendomme. Samlet set vurderes potentialet for konvertering af individuelt opvarmede ejendomme at give anledning til en forøgelse af fjernvarmeforsynede områder med 50%. Derudover vil der være et potentiale for varmebesparelser i såvel individuelt som kollektive opvarmede ejendomme. Det vurderes at i størrelsesordenen 25% af varmebehovet kan spares med relativt god økonomi de kommende 10 år for bygningsejerne. For nybyggeri anbefales det at følge gældende bygningsreglementer, og herudover i øvrigt sikre de bedste helhedsløsninger i hvert enkelt tilfælde, således at der undgås suboptimeringer på matriklen. For så vidt gælder omstilling af varmeforsyningen de kommende år, herunder i særdeleshed fjernvarmeværkerne må ske under hensyntagen til det fleksible energisystem, hvor en stigende andel af fluktuerende energikilder stiller store krav om fleksibilitet i energisystemet for at kunne indpasse disse. Varmeforsyningssektoren kommer til at spille en stor rolle i etableringen af et fleksibelt energisystem, idet varmeproduktionen og -forbruget udgør en markant andel af det samlede energiforbrug, men også fordi varmesektoren med fordel kan kombineres med el-, transport og landbrugssektoren. En sammentænkning af alle systemerne er nødvendig for at sikre opfyldelsen af de overordnede energipolitiske mål relateret til klima, miljø og forsyningssikkerhed. For de decentrale fjernvarmeværker gælder det især om evnen til at udnytte biogas, anvende elkedler/varmepumper til regulering i elsystemet og anvendelse af el fra et stigende antal vindmøller, udbredelse af fjernkøling samt fjernvarmesystemernes generelle evne til at lagre energiformen varme, når der er overskud af VE i det danske energisystem. En øget fleksibilitet i forhold til det fleksible energisystem og anvendelse af mere VE generelt gør det i øvrigt interessant for flere værker at sammenkoble fjernvarmenet. Ved valg af fremtidige produktionskilder til fjernvarmeforsyningen bør følgende prioriteringsnøgle anvendes: Gruppe 1 overskudsvarme Overskudvarme fra virksomheder Overskudsvarme fra affaldsforbrænding Biogas Lossepladsgas Varmeplan Vesthimmerland 4

9 Gruppe 2 fleksibel, brændselsneutral 1 energi Geotermi Solvarme Varmepumper Elpatroner Gruppe 3 anden VE Biomasse (halm, træflis, -piller, -bark mv.) Bioolie (non-food) Der skal dog fortsat ske en konkret vurdering, herunder udarbejdes lovpligtige projektforslag der belyser projekternes energimæssige, miljømæssige samt økonomiske konsekvenser i hvert enkelt tilfælde. For de individuelle opvarmede ejendomme der ikke kan kobles til de effektive fjernvarmesystemer bør udbredelsen af fælles løsninger fremmes (naboanlæg mv.). Herudover bør der fortrinsvist satses på varmepumper, solvarme samt i mindre omfang biomasse til opvarmning i fritliggende huse. 1.3 Handlingsplan Handlingsplanen skal sikre at varmeforsyningen lever op til de overordnede målsætninger, varmeforsyningslovgivningens formålsbestemmelse samt at varmeforsyningen over de kommende år omstilles til 100 % vedvarende og CO 2 neutral energi. Aktiviteterne er målrettet nøgleaktørerne inden for området: Kommunen, Forsyningsselskaberne samt Forbrugerne. 1.4 Kommunen 1. Kommunen opfordrer varmeforsyningsselskaberne til at undersøge mulighederne for følgende arbejder, herunder om nødvendigt efterfølgende at udarbejde de nødvendige projektforslag: 1. Konvertering af naturgasforsynede områder/ejendomme til fjernvarme belyses i projektforslag, herunder a. Områder beliggende inden for eksisterende fjernvarmeforsynede områder, samt b. Områder beliggende inden for kort afstand af de pågældende fjernvarmeområder. Formateret: Punktopstilling 2. Etablering af nye nabovarme/kollektive varmeforsyningssystemer i forbindelse med konvertering af individuelt opvarmede bygninger med større varmetæthed. Projekterne udarbejdes af forsyningsselskaberne, alene eller i samarbejde og evt. med assistance fra kommunen. Kommunen har ansvaret for sagsbehandling af projekterne. 3. Kommunen opfordrer varmeværkerne til at anvende varmeproduktionsmetoder i overensstemmelse med varmeforsyningsplanens anbefalinger/prioritering. a. Værkerne kan f.eks. indkaldes til løbende statusmøder hvor mulighederne drøftes og om muligt undersøges nærmere (proaktiv sagsbehandling) b. I forbindelse med modtagelse af projektforslag fra varmeværkerne vedr. nye varmeproduktionsmetoder anmodes værkerne om at belyse konsekvenserne ved alternative varmeproduktionsmetoder, hvis kommunen skønner at relevante alternativer mangler. (reaktiv sagsbehandling). Formateret: Punktopstilling 2. Optimeret varmeforsyning af nye huse der skal tænkes i helheder og reelle energi- og CO 2 besparelser frem for i de gældende lavenergikrav og dyre bygningsintegrerede anlæg (hvor energirammen blokerer for de fælles bedste løsninger). 1 Elforbrugende anlæg forudsættes benyttet når der er overskud af vindkraft i elsystemet, hvorved den kan klassificeres som brændselsneutral. Varmeplan Vesthimmerland 5

10 Ved udstykninger og lokalplaner kan stilles krav om, at alle nye huse opføres med et CO 2 udslip svarende til laveste lavenergiklasse i gældende bygningsreglement med en individuel varmepumpe. For huse beliggende i fjernvarmeforsynede områder dispenseres fra det skærpede energirammekrav, hvis fjernvarmens VE produktion og samproduktion af el og varme opfylder kravet om CO 2 udslip. I de fleste fjernvarmeområder vil det betyde, at huse kan opføres efter gældende bygningsreglementet, uden brug af varmepumpe, bygningsintegrerede løsninger og evt. ekstra isolering, hvorved fjernvarmen sidestilles med de individuelle varmepumper og individuel solvarme. Kommunen anvender principperne i varmeplanens afsnit ved etablering af nye kommunale bygninger. 3. Agere for en justeret lovgivning, der sikrer optimale rammer for varmeforsyningen til fremtidens energisystem i kommunerne. Kommunen bør via Kommunernes Landsforening o.a. arbejde for følgende justeringer af de nationale rammer for kommunens varmeplanlægning: Ændring af tilskudsreglerne for biogas, således at anvendelsen af biogas kan ske på den samfundsøkonomisk, energimæssigt og miljø/klimamæssigt mest optimale facon. Det bør tilstræbes at tilskuddet følger biogassen til forsyning af både gasmotorer, industrier og til evt. opgradering og ikke som i dag hvor der kun gives tilskud til elproduktion. El-tilskuddet har til formål at sikre en høj kraftvarmedækning, men betyder, at biogas i dag bruges til elproduktion hele året og dermed også i perioder med meget lave elpriser, hvor det ville være mere samfundsøkonomisk fordelagtigt at erstatte industriens naturgasforbrug. Konkretisering af reglerne for kompensation til naturgasdistributionsselskabet ved mistede markedsandele. De nuværende regler giver kommunerne stor skønsmæssig frihed, men skaber samtidig stor usikkerhed om, hvorvidt der bør ydes tilskud samt hvordan tilskuddet udmåles. Usikkerheden betyder, at mange værker tøver med at udarbejde konverteringsprojekter, ikke mindst ved udsigten til en kompliceret sagsbehandling/evt. klage til Energiklagenævnet. Indførelse af dynamiske elafgifter, således at afgifterne underbygger markeds/priseffekterne, eksempelvis ved at lade en del af elafgiften være en procentandel af markedsprisen Indførelse af krav om løbende varmeforsyningsplanlægning, således at kommunerne løbende og i faste intervaller opdaterer varmeforsyningsplanerne, på linie med øvrige sektorplaner (Vand, spildevand og affald). Justering af afgiften for varme fra store varmepumper på varmeværkerne, således at det bliver attraktivt for værkerne at benytte disse frem for eks. elpatroner, og at de samfundsøkonomiske fordele herved afspejles i de selskabsøkonomiske konsekvenser. Varmeplan Vesthimmerland 6

11 1.5 Forsyningsselskaberne Varmeforsyningsselskaberne i kommunen opfordres til i dialog med kommunen at iværksætte følgende tiltag: Fjernvarmeselskaberne udarbejder strategiplaner - enkeltvis eller i fællesskab - for den videre udvikling af fjernvarmeforsyningen i lokalområdet eller i en større del af kommunen Fjernvarmeselskaber udarbejder forretningsplaner, som redegør for, hvordan selskabet kan fastholde eller reducere selskabets udgifter med henblik på at sænke varmepriserne, for såvel de eksisterende som for potentielle nye kunder. Udbygningsplanen skal indeholde en plan på kort sigt for hastende og fordelagtige projekter samt en perspektivplan for en langsigtet udbygning, der kan iværksættes, når forudsætningerne ændres for at fremme CO2- besparelser. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Fjernvarmeselskaberne udarbejder - enkeltvis eller i fællesskab - konkrete projektforslag i overensstemmelse med anbefalingerne i varmeforsyningsplanen, herunder etablering af evt. transmissionsledninger. Fjernvarmeselskaberne udarbejder projektforslag for konvertering af naturgasforsynede områder til fjernvarme, jf. afsnit 4.3. Fjernvarmeselskaberne udvider arbejdet med varmebesparelser ud fra kriterier om at mindske den samlede varmeregning inkl. udgifter til investeringer på kundens ejendom. Om nødvendigt ydes evt. tilskud til kunderne til forbedring af installationer til fællesskabets fordel, eksempelvis tilskud til at reducere returtemperaturen og kravet til fremløbstemperatur. Fjernvarmeselskaberne udvider samarbejdet med kunderne til at omfatte lavere returtemperatur og lavere krav til maksimal fremløbstemperatur med henblik på at sænke temperaturniveauet under hensyntagen til fremtidige produktionsmuligheder for lavtemperatur-fjernvarme. Formateret: Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Fjernvarmeselskaberne påbegynder arbejdet med en tarifreform, der i højere grad skal afspejle den langsigte omkostningsstruktur og markedsføringen til nye kunder, herunder: Fordelene ved lav returtemperatur, som effektiviserer produktionen og skaber kapacitet til nye kunder, Fleksible prisbestemmelser, som fremmer de fælles løsninger for selskaber og kunder og som fremmer tilslutning af nye kunder. Fleksible prisbestemmelser som kan give incitament for tilslutning af f.eks. lavenergihuse i kollektive varmeforsyningsområder frem for f.eks. jordvarme eller lignende. 1.6 Forbrugerne De enkelte varmeforbrugere i Vesthimmerlands Kommune opfordres til så vidt muligt at iværksætte følgende tiltag: Kollektive/fjernvarme forsynede områder Fjernvarmekunderne sikrer den mest optimale udnyttelse af fjernvarmen og returtemperaturen sænkes f.eks. gennem termostater, indregulering af anlæg, lavtemperaturinstallationer (gulvvarme), anvendelse af tørrerum/væg-varme (til tørringsformål), håndklædetørrer, osv. samt reducerer behovet for en høj fremløbstemperatur. Der etableres IKKE bygningsintegrerede varmeproducerende VE løsninger i fjernvarmeforsynede områder, herunder f.eks. solvarmepaneler eller varmepumpeløsninger, da disse som hovedregel ikke vil være konkurrencedygtige med de fælles løsninger. Rentable energibesparende projekter gennemføres, herunder især med fokus på reduktion af varmetab i installationer mv. Individuelt forsynede ejendomme Ejendomme beliggende i fjernvarmeforsynede områder tilsluttes fjernvarmen. Ejendomme beliggende uden for fjernvarmeforsynede områder skifter til o fjernvarme fra nærliggende net, hvis der foreligger godkendt varmeforsyningsprojektforslag fra kommunen. Varmeplan Vesthimmerland 7

12 o VE baserede anlæg: Solvarme, Varmepumper (Jord/vand) eller biobrændselsfyr, evt. i fællesskab med naboer/nærliggende ejendomme, hvis det er teknisk/økonomisk muligt. Der spares i gennemsnit 25 % på varmebehovet og returtemperaturen sænkes til under 35 grader (på årsbasis) i alle områder (både individuelle og kollektivt forsynede) inden I sommer/fritidshuse fokuseres især på varmebesparelser, hvor der er helårsbeboelse og på anvendelse af f.eks. passive varme/køleløsninger til reducering af energibehov samt på solvarme til varmt brugsvand. Opvarmningssystem tilpasses i øvrigt forbrugsmønster. 1.7 Det videre varmeplanarbejde Varmeplanen er ikke vedtaget som et juridisk bindende dokument eller plan i forhold til lovgivningen på området. Men den angiver den retning eller strategi som Byrådet gerne ser de kommende års mere detaljerede varmeplanlægning og konkrete varmeprojektforslag følger. Kommunen er opmærksom på, at flere varmeforsyningsselskaber i kommunen er gået i samarbejde om ar udarbejde fælles strategi- og udbygningsplaner for bl.a. et mere udbygget og sammenkoblet varmenet for større dele af kommunen og/eller områder i nabokommunerne. Sådanne strategiplaner ser kommunen gerne som den næste og 2. fase i det videre varmeplanarbejde. 3. fase vil så være den konkrete udmøntning i form af projektforslag i henhold til varmesyningslovgivningen og den efterfølgende implementering af disse projektforslag. Varmeplan Vesthimmerland 8

13 2. BAGGRUND I Danmark er det kommunerne der i henhold til varmeforsyningslovgivningen har ansvaret for varmeforsyningsplanlægningen. Planlægning skal ske i samarbejde med varmeforsyningsselskaberne. Sammen med værkerne skal kommunen arbejde for: At sikre en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder at varmeforsyningens afhængighed af olie reduceres At udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige effekter ved varmeforsyningen reduceres At varmeforsyningen tilrettelægges med fokus på omkostningseffektivitet, herunder at de samfundsøkonomisk set, mest hensigtsmæssige projekter fremmes, samt At reducere forbrugernes udgifter til opvarmningsformål Med Varmeplan Vesthimmerland er det kommunens ambition, at alle de klima- og energipolitiske målsætninger går op i en højere enhed. 2.1 Lidt om baggrunden for Vesthimmerlands Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan Vesthimmerlands Kommune har i Kommuneplan 09 som et af udviklingsmålene beskrevet, at kommunen vil udarbejde en samlet varmeplan for kommunen, for at få et samlet overblik over de forskellige energiformers mulighed, deres placering og indbyrdes sammenhæng. Varmeplanlægningen sker i dag i kommunen på baggrund af den regionale varmeplan udarbejdet i perioden De 4 tidligere kommuner i Vesthimmerlands Kommune har alle udarbejdet kommunale varmeplaner, som nu udgør den samlede varmeplan for kommunen. Denne samlede varmeplan ændres løbende via en række konkrete ansøgninger om ændringer ledningsnet, fjernvarmeanlæg m.v. Men udgør disse mange projektforslag en fornuftig udvikling af den samlede varmeforsyning i kommunen? Er den miljø- og ressourcemæssigt optimal? For selv om de enkelte projekter hver for sig opfylder forudsætninger for at blive godkendt, er det ikke sikkert at de til sammen udgør den mest optimale løsning for varmeforsyningen i Vesthimmerlands Kommune. Er der andre og bedre veje at gå? Denne varmeplan skal gerne besvare disse spørgsmål og samtidig vise den retning som Vesthimmerlands Kommune gerne ser varmeforsyningen udvikles på i de kommende år. Som anført i afsnit 1.7 angiver denne varmeplan den retning eller strategi som Byrådet gerne ser de kommende års mere detaljerede varmeplanlægning og konkrete varmeprojektforslag følger. De konkrete projektansøgninger vil derfor også blive vurderet i forhold til den varmeplanstrategi og de udviklingsmuligheder som er beskrevet i denne plan. Endvidere er Vesthimmerlands Kommune som klimakommune forpligtiget til at reducere udslippet af drivhusgasser med 2 % om året frem til Da varmeforsyningen traditionelt står for det største enkeltbidrag til klimabelastningen, vil et væsentligt bidrag til at nå kommunens klimamål være en hensigtsmæssig og kli- Varmeplan Vesthimmerland 9

14 mavenlig varmeforsyning i kommunen. Herunder gerne en varmeforsyning som i vid udstrækning udnytter det store biogaspotentiale der er i kommunen p.g.a. den store husdyrproduktion. 2.2 Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen Vilkårene for udviklingen af varmeforsyningssektoren har ændret sig betydeligt de seneste år: Energipriserne har været rekordhøje, energiforsyningen i Europa afhænger i stigende grad af russisk gas og energi fra ustabile regioner i Mellemøsten og den globale fokus på følgevirkningerne af de menneskeskabte klimaeffekter har skabt en fornyet interesse for udviklingen af energisektoren. I Danmark har kommunerne spillet en historisk set vigtig rolle i varmeplanlægningen gennem de seneste 30 år med udviklingen af de kollektive energisystemer og dermed grundlaget for Danmarks store energipolitiske resultater. Kommunerne vil i de kommende år ligeledes spille en nøglerolle i fremtidssikringen af varmeforsyningssektoren. I det følgende er de væsentligste rammer for varmeplanlægningen i Danmark, og dermed grundlaget for Vesthimmerlands Kommunes indsats de kommende år, skitseret. Rammerne kan inddeles i de overordnede visioner og mål for sektoren samt de mere konkrete og lovfastsatte rammer, herunder især varmeforsyningslovgivningen. Helt overordnet lægger de energipolitiske målsætninger op til at fortsætte den hidtidige indsats inden for varmeforsyningsområdet, med en forstærket indsats for yderligere energibesparelser, energieffektiviseringer og øget omlægning til vedvarende energi. Udgangspunktet for kommunens indsats med varmeplanlægningen er således at virke for følgende mere eller mindre specifikke målsætninger: EU's målsætninger om at reducere anvendelsen af fossile brændsler samt udledningen af drivhusgasser på den mest omkostningseffektive facon Danmarks nationale mål om at reducere udledningen af CO 2 især uden for det kvoteregulerede marked. Danmarks mål om på sigt at være 100 % uafhængig af fossile brændsler og dermed 100% anvendelse af VE kilder til varmeproduktionen. Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Varmeforsyningslovens mål, herunder o o o o Høj forsyningssikkerhed, Reduceret afhængighed af fossile brændsler, Sikring af en omkostningseffektiv forsyning for såvel forbrugerne og samfundet som helhed. Reduceret miljøbelastning forbundet med varmeforsyningen. Energipolitikken er for EU's vedkommende udmøntet i en række dokumenter, herunder bl.a. følgende af relevans for tilrettelæggelsen af varmeforsyningen: EU Kommissionens Grønbog En europæisk energistrategi, der understreger behovet for en europæisk energisektor med høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtighed, herunder især behovet for reduceret udledningen af drivhusgasser samt mindre afhængighed af importeret energi. Direktivet om strategisk miljøvurdering, som slår fast, at der i en miljøvurdering af planer, politikker og programmer skal anlægges en samfundsmæssig vurdering på tværs af alle sektorer. Formateret: Indrykning: Venstre: 1,28 cm, Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 2 + Justeret: 1,27 cm + Tabulator efter: 1,9 cm + Indrykning: 1,9 cm Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 2 + Justeret: 1,27 cm + Tabulator efter: 1,9 cm + Indrykning: 1,9 cm Formateret: Indrykning: Hængende: 0,63 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Tabulator efter: 0,63 cm + Indrykning: 0,63 cm Direktivet om kraftvarme, som skal fremme udbredelsen af kraftvarme i det liberaliserede elmarked med det formål at spare fossilt brændsel og dermed CO2-udslip. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, som skal fremme en omkostningseffektiv reduktion af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip til bygningers opvarmning ved en energiramme, hvor der er metodefrihed til at vælge den bedste løsning, og hvor der tages hensyn til lokale forhold, som fjernvarme, blokvarme, kraftvarme og evt. vedvarende energi Varmeplan Vesthimmerland 10

15 (Udkast til nyt direktiv sendt i høring direktivet understreger nødvendigheden af stor fleksibilitet i valget af de mest effektive løsninger til forsyningen af lavenergibyggeri) Direktivet om vedvarende energi, som skal fremme udbredelsen af vedvarende energi som et middel til at reducere forbruget af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip. Alle ovenstående direktiver er i større eller mindre udstrækning omsat til national lovgivning i respektive love/bekendtgørelser og skal afbalanceres i forhold til Vesthimmerlands Kommunes egne visioner og målsætninger. I 2010 har den danske regering at fremsat bl.a. en ny strategi for forsyningssikkerhed, en plan for realiseringen af EU VE mål i Danmark og samtidigt forventes der sat et endeligt tidspunkt for hvornår dansk energiforsyning skal være omlagt til 100 % CO 2 neutrale energikilder. Herudover forventes en række andre beslutninger som ligeledes får stor betydning for udviklingen af varmeforsyningen i Vesthimmerlands Kommune de kommende år. 2.3 Lidt om dispositionen I nærværende Varmeplan Vesthimmerland præsenteres i det følgende en status for varmeforsyningen. Statusopgørelsen indeholder dels en oversigt over det hidtidige varmebehov og dels en analyse af de energi- og miljø/klimatiske konsekvenser forbundet med varmeforbruget. Efterfølgende perspektiveres de kommende års udvikling af varmeforsyningen, set i forhold til de overordnede udviklingstendenser på landsplan herunder såvel politisk, økonomiske som teknologisk. Perspektiveringen kan betragtes som en ramme, indenfor hvilken varmeforsyningssektoren i Vesthimmerland forventes at udvikle sig de kommende år. Dermed kan Vesthimmerlands Kommune være med til at sikre, at udviklingen af forsyningsselskaberne og forsyningen af ejendomme i kommunen i øvrigt, ikke sker i modstrid med den øvrige udvikling på landsplan og dermed forhindrer gennemførelsen af en mere hensigtsmæssig udvikling de kommende årtier. Varmeplan Vesthimmerland 11

16 3. STATUS 3.1 Varmebehov Opvarmningen af bygninger i Vesthimmerlands Kommune kan opdeles i tre grupperinger: Fjernvarmeforsynede ejendomme Naturgasforsynede ejendomme Øvrige individuelt forsynede ejendomme Både fjernvarme og naturgas betegnes som kollektive forsyningsløsninger og det er her muligt at indsamle reelle data i form af varme/gassalg for bygningsmassen i Vesthimmerlands Kommune. De oplyste forbrugsdata udgør overordnede værdier for de samlede forsyningsområder og er ikke opgjort pr. bygning. Da naturgassen sælges til såvel de kollektive varmeforsyningsselskaber samt til proces- og opvarmningsformål hos individuelle forbrugere er de indberettede værdier vanskelige at bruge til kortlægningen. Der forefindes ingen registre, der opsamler reelle brændselsforbrug for opvarmningen af individuelle forbrugere i øvrigt. På nedenstående oversigtskort fremgår en oversigt over placeringen af de kollektivt forsynede områder (fjernvarme og naturgas) i Vesthimmerlands Kommune: Varmeplan Vesthimmerland 12

17 Figur 1 Oversigtskort med placering af fjernvarme- og naturgasforsynede områder Vesthimmerlands Kommune. Blå: Fjernvarme, Rød: Naturgas. I følgende opgørelse af nettovarmebehovet i Vesthimmerlands Kommune er der taget udgangspunkt i BBR-registeret, hvor der for hver eneste bygning i kommunen er opgjort opvarmningsform, bebygget areal og art. Det er derfor med baggrund i opgørelser af bygningers alder og anvendelse muligt at beregne varmeforbruget. BBR vurderes i et vist omfang at være fejlbehæftet, men erfaringer med opgørelser på kommunalt plan viser imidlertid, at usikkerheden reduceres ved opgørelser på overordnet/kommunalt plan, og at beregningerne af nettovarmebehovene er forholdsvist retvisende. Varmeforbrugene er desuden opgjort geografisk og sammenlignet med de reelle værdier for fjernvarme- og naturgassalg Opvarmede bygningsmasse og areal Det samlede datagrundlag fra BBR-registeret indeholder informationer fra bygningsenheder som vist i tabel 1. Den overvejende del af registreringerne består af uopvarmede landbrugsbygninger, haller, garageanlæg, udhuse mv. Tilbage er der udtrukket opvarmede bygningsenheder med et samlet areal på ca. 10 mio. m 2 med operative data om varmeforsyningen. Det skal her nævnes, at bygninger med både erhvervs- og boligareal i nedenstående tabel er adskilt i to bygningsenheder. Varmeplan Vesthimmerland 13

18 BBR bygningsdata Vesthimmerland Antal bygninger Bygningsareal (m²) Med varmeforsyningsdata - Heraf varmeforsynet Uden varmeforsyning Vesthimmerland i alt Tabel 1 Oversigt over BBR-registerets datagrundlag Bygningstyper og alder Varmebehovet for hver opvarmet bygning afhænger af typen og alderen af den pågældende bygning. Alderen er en faktor, da der gennem tiderne har været meget forskellige holdninger og krav til isolering og bygningsmaterialer. Bygningernes fordeling på anvendelseskategorier i Vesthimmerlands Kommune fremgår af tabel 2 og aldersfordelingen af tabel 3. Antal bygningsenheder fordelt på BBR/Varmeatlas kategorier Alle Varmefors. Stuehuse til landbrugsejendom Parcelhuse Række-, kæde- og dobbelthuse Etageboligbebyggelse Kollegier Døgninstitutioner Anden helårsbeboelse Avls- og driftsbygning Fabrikker, værksteder o.l El-, gas-, vand- og varmeværker Anden bygning til produktion Transport- eller garageanlæg Kontor, handel, lager, off. adm Hotel, restauration, frisør o Uspec. transport og handel Bibliotek, kirke, museum o.l Undervisning, forskning o.l Hospital, sygehus o.l Daginstitutioner Uspecificeret institution Sommerhuse Uspecificeret ferieformål Idrætshaller, klubhuse Kolonihavehuse 8 2 Uspecificeret fritidsformål Ikke-fordelt, uoplyst I alt Diverse uoplyst Alle bygninger Tabel 2 Brug af bygningsmassen i Vesthimmerlands kommune Forskellen på antallet af opvarmede bygninger i Tabel 1 og Tabel 2 skyldes, at bygningerne ikke er opdelt i bolig og erhvervsareal i Tabel 2. Varmeplan Vesthimmerland 14

19 De identificerede opvarmede bygningsenheder i Vesthimmerlands Kommune med et samlet etageareal på 10 mio. m 2 er i tabel 3 aldersmæssigt sammenlignet med hele landet. Tabellen viser, at bygningsmassen i Vesthimmerlands Kommune udgør ca. 1,8 % af landets samlede opvarmede bygningsmasse. Periode Hele landet Vesthimmerlands kommune Opførelse Opførelse Opførelse eller Seneste ombygning Areal Fordeling Areal Fordeling Areal Fordeling Mio. m² Mio. m² Mio. m² Før % 2,75 27% 1,14 11% % 0,88 9% 0,51 5% % 0,62 6% 0,42 4% % 1,37 14% 1,08 11% % 1,09 11% 1,40 14% % 2,16 21% 3,60 36% % 1,19 12% 1,90 19% I alt % 10, % 10, % Tabel 3 Sammenligning af bygningsmassens alder med landsgennemsnittet Det er antaget, at hvis bygningen er renoveret så er bygningens isoleringsstandard/varmeforbrug ændret til året for renoveringen 2. BBR-registeret indeholder både data for primær og sekundær opvarmning. Det antages ud fra erfaringstal, at hvis en bygning har sekundær opvarmning, dækker denne 10 % af bygningens varmebehov. Varmebehovet er i det følgende bestemt ud fra de enkelte bygningers varmebehov fordelt på anvendelseskategori og alder i kommunen Opgørelse af varmebehov ud fra alder På baggrund af de generelle nøgletal for forskellige bygningstypers energiforbrug sammenholdt med oplysningerne om bygningerne er det specifikke nettovarmebehov for bygninger i Vesthimmerlands Kommune beregnet. Resultatet fremgår af tabel 4 der viser det aldersafhængige specifikke varmeforbrug for alle bygninger i Vesthimmerlands Kommune fordelt på forbrugerkategorierne: Boliger, Service, Industri og landbrug. Enhed: kwh/m 2 netto < >1998 Boliger 206,3 210,1 198,0 158,4 164,4 147,7 128,0 Handel og service 153,7 140,6 159,0 131,8 138,4 127,1 104,0 Industri 120,3 120,1 120,2 98,2 100,2 77,7 69,0 Landbrug 45,0 45,0 45,0 35,6 35,9 27,0 23,0 Tabel 4 - Specifikt varmeforbrug i Vesthimmerlands Kommune i afhængighed af bygningsalder eller seneste ombygning Som det fremgår af tabellen falder det specifikke nettovarmebehov markant jo senere bygningerne er opført/hovedrenoveret. Landbrugs- og industribygninger har som det kan forventes et markant lavere varmebehov end øvrige anvendelseskategorier. Figur 1 viser med søjler den samlede bygningsmasse på 10 mio. m 2 fordelt efter bygningstype og bygningsalder eller seneste ombygning. Desuden viser Figur 1 med linien fordelingen af det samlede nettovarmeforbrug på GWh/år fordelt efter bygningsalder eller seneste ombygning. 2 Metode er behæftet med en vis usikkerhed, men opvejes af, at mange huse efterisoleres uden at der ændres i BBR. Denne metode blev ligeledes anvendt ved udarbejdelsen af Varmeplan Danmark og giver forholdsvist præcise resultater. Varmeplan Vesthimmerland 15

20 Forhold mellem varmebehov og opvarmet areal Ovarmet areal (1000 m²) < < Boliger Handel og service Industri Landbrug Varmebehov Samlet varmebehov (GWh) Figur 1 Fordeling af bygningsmassen og nettovarmeforbrug efter alder Som det fremgår af figuren udgør bygningsmassen opført mellem 1979 og 1998 den markant største forbrugskategori i kommunen hvoraf den største andel af varmen benyttes i boliger Varmeforsyningsformer I Figur 2 er nettovarmeforbruget fordelt efter BBR s kategoriseringer af varmeinstallationer. De overvejende varmeinstallationer er fjernvarme og centralvarme med én fyringsenhed, men også elvarme udgør en vis andel. Centralvarmebegrebet dækker over forsyning fra et centralt anlæg på ejendommen f.eks. et olie, biomasse eller gasfyr, hvorfra varmen fordeles via et internt varmedistributionssystem (radiatorer eller gulvvarme). Varmebehovet fordelt efter varmeinstallation Varmebehov (GWh) Antal installationer Centralvarme (1 enhed) Centralvarme (2 enheder) El-ovne Fjernvarme Gasradiatorer Ovne Varmepumpe 0 Boliger Handel og service Industri Landbrug Antal Figur 2 Nettovarmeforbruget fordelt efter varmeinstallation Der er bygninger, der bruger en sekundær opvarmningsform, hvilket svarer til 7 % af de opvarmede bygninger. Som Figur 3 viser, er den helt overvejende supplerende varmeinstallation ovne med fast brændsel. Kategorien fast brændsel omfatter fortrinsvist biobrændsler i form af brænde, halm, træpiller eller flis. En mindre andel har etableres solvarmepaneler som sekundær forsyningsform. Varmeplan Vesthimmerland 16

21 Fordeling af supplerende varmeinstallationer 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Biogasanlæg Elovne Gasradiator Ovne, fast Ovne, flydende Pejs SolvarmepanelerVarm epumpe Figur 3 Fordeling af supplerende varmeinstallation (efter nettovarmeforbrug) Fjernvarme Opgørelsen af varmebehovet ud fra BBR-data er beregnet og det reelle forbrug kan variere fra de beregnede værdier. Det er muligt at sammenligne de reelle værdier fra fjernvarmeværkerne med de beregnede værdier. I Vesthimmerlands Kommune bliver byerne Farsø, Gedsted, Hornum, Hvalpsund, Løgstør, Ranum, Vindblæs, Aalestrup, Aars og Vegger forsynet med fjernvarme. Forbrugerne på disse fjernvarmenet har et samlet varmebehov på 244,4 GWh/år ifølge BBR beregningerne. Antages et gennemsnitligt varmetab på 20 % an forbruger skal der produceres 305,5 GWh/år Den opgjorte fjernvarmeproduktion fra fjernvarmeværkerne i Vesthimmerlands Kommune var 267 GWh i Produktionen kan omregnes til et såkaldt normalår ved at korrigere forbruget ud fra vejrdata (såkaldte graddage). Hermed bliver varmeproduktionen et normalår på 294 GWh. Der er altså en afvigelse mellem den beregnede fjernvarmeproduktion i de fjernvarmeforsynede byer og den faktiske produktion på 3,6% med udgangspunkt i den faktiske graddøgnkorrigerede produktion. Udover de opgjorte byer findes der jf. BBR er fjernvarmebehov på 58,4 GWh/år i kommunen. Varmebehovet dækker en række blokvarmeforsyninger som eksempelvis Dan-Parcs Feriecenter, visse skoler/ungdomsskoler og West-Wood der alle har fælles/store produktionsanlæg. Der regnes efterfølgende med korrigerede fjernvarmebehov Resultater Nettovarmebehov Nøgletal for de identificerede opvarmede bygningsenheder i Vesthimmerlands kommune er samlet i Tabel 5. Bygningsenhederne er opdelt i 4 typer: Bolig, Handel og service, Industri og Landbrug. Enhed Bolig Handel Industri Landbrug I alt Bygningsenheder Stk Samlet bygningsareal Mio. m 2 4,2 0,99 0,94 3,92 10 Samlet nettovarmebehov GWh , Nettovarmebehov spec. kwh/m Nettovarmebehov MWh/bygn. 25,8 42,1 50,0 12,4 24,6 Tabel 5 Nøgletal, herunder gennemsnitsforbrug, for varmeforsynede bygninger i Vesthimmerlands Kommune Varmeplan Vesthimmerland 17

22 Der er således et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på i alt GWh, hvilket betyder, at nettovarmebehovet gennemsnitligt udgør 101 kwh/m² opvarmet areal, og et gennemsnitligt forbrug på 24,6 MWh per bygningsenhed i kommunen. Varmebehovet for opvarmede bygninger i Vesthimmerlands Kommune fordelt på varmekilder kan ses af Figur 4. Samlet varmebehov for Vesthimmerland Kommune (GWh) Boliger Handel og service Industri Landbrug Figur 4 Fordeling varmebehovet i Vesthimmerlands Kommune på overordnede opvarmningsformer Som det fremgår af Figur 4 dækkes ca. 30 % af nettovarmebehovet i kommunen af fjernvarme, mens olieforsynede ejendommen dækker ca. 42 % og individuel naturgasforsyning står for 10 %. Den store andel af olieforsynede ejendomme kan primært tilskrives kommunens status som landkommune og deraf følgende lave varmetæthed. Den lave varmetæthed betyder at kollektive opvarmningssystemer som fjernvarme og naturgas bliver mindre attraktive Energiforbrug og CO 2 -emissioner Varmeproduktionen i Vesthimmerlands Kommune til opvarmning er GWh, hvoraf 235 GWh kommer fra fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende 744 GWh produceres an forbruger. Det antages, at der er et varmetab på 20% i fjernvarmenettene, det betyder at der samlet leveres 235 GWh varme an forbruger i fjernvarmen. En del af fjernvarmen fremkommer i samproduktion med elektricitet. For naturgas fyrede kraftvarmeanlæg regnes der med at den del af brændslet der betales afgifter af til varmeproduktionen udgør brændselsforbruget til varmeproduktionen. For affaldskraftvarmen gælder at hele brændselsforbruget medtages i CO 2 -udregningen til gengæld godskrives elproduktionen efter energistyrelsens emissionsfaktorer for marginal el. Varmebehov og brændselsforbrug for både individuel- og fjernvarme fremgår af tabel 6. Varmeplan Vesthimmerland 18

23 Individuel Fjernvarme Varmebehov Virkningsgrad 3 Brændselsbehov Oliefyr % MWh Naturgasfyr % MWh Biomassefyr % MWh El-ovne % MWh Varmepumper % MWh Pejs 52 60% 87 MWh Solpaneler 67 0 MWh Naturgas % MWh Affald % MWh Biomasse % MWh Tabel 6 Nøgletal energiforbrug ved produktion af varme i Vesthimmerlands Kommune (indeholder ikke nettab for fjernvarmen) Det samlede energiforbrug ved varmeforsyning til Vesthimmerlands Kommune opgjort på brændsler og energibærer. I tabel 7 fremgår den samlede udledning til individuel opvarmning mens fjernvarmens udledning fremgår af tabel 8. Brændselsbehov CO 2 -faktor CO 2 -udledning Elektricitet MWh GJ 859 kg/mwh tons Træ MWh GJ 0 kg/gj 0 tons Olie MWh GJ 74 kg/gj tons Halm MWh GJ 0 kg/gj 0 tons Naturgas MWh GJ 57 kg/gj tons Sol 0 MWh 0 GJ 0 kg/gj 0 tons Total Tons Tabel 7 CO2-udledning på baggrund af den brugte brændsel til individuel opvarmning i Vesthimmerlands Kommune Der er altså en CO 2 -udledning på tons produceret hos de individuelt opvarmede forbrugere. Det svarer til 7,1 tons CO 2 per bygning per år når ca bygninger er individuelt opvarmede. Dette svare også til en gennemsnitlig udledning på 277 kg CO 2 per MWh. Brændselsbehov CO 2 -faktor CO 2 -udledning Naturgas MWh GJ 57 kg/gj tons Affald MWh GJ 33 kg/gj tons Halm MWh GJ 0 kg/gj 0 tons Træ MWh GJ 0 kg/gj 0 tons Total tons Tabel 8 CO2-udledning på baggrund af den brugte brændsel til fjernvarmen i Vesthimmerlands Kommune Der er altså en CO 2 -udledning på tons produceret fra fjernvarmesystemet. Det svarer til - 2,2 ton CO 2 per bygning per år når ca bygninger er fjernvarmeforsynede. Dette svarer også til en gennemsnitlig udledning på 123 kg CO 2 per MWh. 3.2 Beskrivelse af varmeværker I det følgende gives en kort beskrivelse af fjernvarmeværkerne i byerne Farsø, Gedsted, Hvalpsund, Løgstør, Ranum, Vindblæs, Aalestrup, Aars og Vegger. De resterende fjernvarmesystemer i Hornum, Ranum og Vindblæs behandles i forbindelse med beskrivelsen af Aars hhv. Løgstør da de fusioneres med disse. 3 Virkningsgraderne er udtryk for hvor stor en del af et givent brændsel der omsættes til anvendeligt varme. Virkningsgraderne er fastsat med udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger for energibesparelser men korrigeret for Rambølls erfaringer fra en lang række projekter. Varmeplan Vesthimmerland 19

24 3.2.1 Hvalpsund Kraftvarme Varmeproduktionen på varmeværket er hidtil sket på værkets naturgasmotorer og kedler. På værket er der pt. registreret følgende produktionsenheder: 1 stk. gasmotor á 2 MW varmeeffekt, 1 stk. gaskedel á 2 MW varmeeffekt, 1 stk. fliskedel á 1,5 MW varmeeffekt. Varmeværket har i dag ca. 260 forbrugere i Hvalpsund. Figur 5 Den eksisterende naturgasmotor på Hvalpsund Kraftvarme Fjernvarmeværket har ved kommunen fået godkendt opførelse af ny fliskedel på 1,5 MW i forbindelse med en udvidelse af fjernvarmeområdet. Kedelanlægget sættes i drift inden udgangen af Der er lavet tilslutningsprojekt for disse nye forbrugere. HMN Naturgas I/S har indvilget i projektet og dermed ikke påklaget dette. Tilslutningsprojektet er stadfæstet i Energiklagenævnet efter indklage fra nogle af de berørte lodsejere. Med kedlen vil varmeværket kunne reducere den variable varmepris. Kedlen skulle efter planen stå færdig efteråret 2010 men er blevet forsinket. Produktionen på værket vil derudover ske på naturgasmotor samt kedel. Der er lavet kontrakt med Energi Nord og varmeværket forbliver således på det frie elmarked dog på lidt andre vilkår end hidtil, hvor man i større grad var afhængig af varmeproduktionen på naturgasmotoren. Varmeværket har i øvrigt stadigt en høj årlig fast afgift, som pt. udgør ca kr./år. Nye kunder opnår dog halv pris det første år. Om ca. 9 år vil varmeværkets gæld være tilendebragt og anlægget afskrevet, hvorefter den faste afgift kan reduceres Aars Fjernvarme Aars Fjernvarme blev etableret i 1955 som et varmeproducerende anlæg baseret på fuelolie. I 1985/1986 blev værket ombygget/ændret og der blev etableret en affaldsovn (ovn 1), en kulkedel og to oliekedler. I 1995 blev affaldskraftvarmeanlægget (ovn 2) etableret. Aars Fjernvarme er opbygget som et traditionelt fjernvarmesystem med en transmissionsledning der forbinder varmeværket med to kedelcentraler, hvorfra varmen leveres til forbrugerne via distributionssystemet. I 2009 blev det besluttet at fusionere Aars Fjernvarme og Hornum Varmeværk. Sammenbindingen af fjernvarmesystemerne i Hornum og Aars var færdig i begyndelsen af 2010 og den 23. januar 2010 åbnede transmissionsledningen. Ledningen er udført som en twin-ledning med differentieret fremløb og returledning (139/168mm) for at minimere hhv. varmetab og tryktab. Varmeplan Vesthimmerland 20

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT

VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT Til Sønderborg Kommune Dokumenttype Hovedrapport Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT HOVEDRAPPORT Revision 1.4 Dato 2009-08-21 Udarbejdet af JEML Kontrolleret af JJP Godkendt af AD Beskrivelse

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres

Læs mere

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE

STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE OKTOBER 2010 STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I Revision 01E Dato 2010-07-08 Udarbejdet af PTRH Kontrolleret af HLLM Godkendt af PTRH Rebild Kommune

Læs mere

Svar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF.

Svar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF. NOTAT: Sag: Ringe Fjernvarme Sag nr. 2015-007 Udvidelse af forsyningsområde Emne: Svar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF. Dato: 28. februar 2017 Til: Udarbejdet af: Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968 Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Kortbilag B Transmissionsledning Bilag C Berørte ejendomme (adresseliste) Holmstrupvej 1 Holmstrupvej 10 Holmstrupvej 11 Holmstrupvej 12 Holmstrupvej 13 Holmstrupvej

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Viborg Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011

Viborg Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011 Viborg Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt boligområde ved Kærvej i Viborg - lokalplan 357 Marts 2011 2 Bilagsliste... 3 3 4 3.1 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 Indledning...

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner

Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner Nordforbrænding Interessentskab: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner Formål: Affaldsbehandling Fjernvarmeforsyning Relaterede

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3

Varmeplan Hovedstaden 3 Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr CVR nr

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr CVR nr Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Bilag B Berørte ejendomme (adresseliste) Assensvej 1 Assensvej 2 Assensvej 4 Assensvej 6 Assensvej 8 Assensvej 10 Assensvej 12 Assensvej 14 Egeballe 2 Egeballe

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr CVR nr

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr CVR nr Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Bilag B Berørte ejendomme (adresseliste) Assensvej 1 Assensvej 2 Assensvej 4 Assensvej 6 Assensvej 8 Assensvej 10 Assensvej 12 Assensvej 14 Egeballe 2 Egeballe

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Fjernvarmeprisen November 2017

Fjernvarmeprisen November 2017 Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken

CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019

FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR. 1. oktober 2019 FJERNVARMEREGULERING OG VARMEFORSYNING TIL DEN ALMENE SEKTOR 1. oktober 2019 30 ansatte Primært økonomer Fokusområder Energi, klima og miljø Sundhed Transport Offentlige og private kunder 50% private 50%

Læs mere

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning TEKNIK OG MILJØ EnergiMidt A/S Industrivej Nord 9B 7400 Herning Att.: Sigurd Asser Jensen Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8037 miksr@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer:

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere