STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE

Transkript

1 STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE OKTOBER 2010

2 STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I Revision 01E Dato Udarbejdet af PTRH Kontrolleret af HLLM Godkendt af PTRH Rebild Kommune PH/TI Byrådet har behandlet sagen på mødet den Planen er udarbejdet af Rambøll, Prinsensgade 11, 9000 Aalborg I samarbejde med Bygningsafdelingen, Teknik og Miljø, Rebild Kommune

3 INDHOLD 1. Indledning Lidt om baggrunden for Rebild Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen Disposition 3 2. Status Beregnet rumvarmebehov Opvarmede bygningsmasse og areal Bygningernes anvendelse og alder Opgørelse af rumvarmebehov ud fra alder og anvendelse Rumvarmebehov Procesvarmeforbrug Energiforbrug og drivhusgasudledningerne i forbindelse med rumopvarmning Beskrivelse af varmeforsyningen i Rebild Kommunes byer og åbne land Blenstrup by Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. (opført i 1993) Bælum by Bælum Varmeværk (oprettet 1964) Haverslev by Haverslev Fjernvarme (oprettet 1964) Nørager by Nørager Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1958) Ravnkilde by og Nysum by Ravnkilde Kraftvarmeværk (opført 1994) Rebild by Rebild Varmeværk A.m.b.a. (opført 1995) Skørping by og Gammel Skørping by Skørping Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1962) Støvring by Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. (oprettet 1961) Suldrup by Suldrup Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1962) Terndrup by Terndrup Fjernvarme A.m.b.a. (opført i 1992) Øster Hornum by Øster Hornum Varmeværk (opført i 1991) Byer og områder med naturgas HMN Naturgas Det åbne land og små byer Varmeforsyning af det åbne land og små byer Opsamling på status del Fjernvarme Naturgas Det åbne land 45

4 5. Varmeforsyningsmuligheder Konvertering af restpotentialer til fjernvarme Konvertering af naturgasområder til fjernvarme Prioritering og samtidighed Alternative brændsler til fjernvarmeforsyningen Transmission af varme Central varmepumpe og/eller el-patron Øget virkningsgrad Mindre ledningstab Individuel opvarmning i det åbne land Energibesparelser Nybyggeri Koncepter for ny bebyggelse Opsamling på fremtidige varmeforsyningsmuligheder Handlingsplan Den kollektive forsyning - På kort sigt Huse i fjernvarmeområder med individuelt varmesystem konverteres til fjernvarme Udvidelser af de eksisterende fjernvarmeområder Forblivelsespligt og tilslutningspligt Udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder Ansøgning om dispensation til at bruge biomasse i stedet for naturgas Solvarmeanlæg Transmission af varme fra Terndrup Fjernvarme til Bælum Varmeværk Sammenkobling med Aalborg Fjernvarme Transmission af overskudsvarme fra Aars affaldsforbrændingsanlæg Den kollektive forsyning - På mellemlang sigt Biogasanlæg Organisering af fjernvarmeselskaberne i Rebild kommune Varmeforsyning af bygninger i naturgasområder og i det åbne land Øget anvendelse af individuelle varmepumper og vedvarende energikilder Lavenergibyggeri i naturgasområder og i det åbne land 66 FIGURER Figur 1 Fordeling af nettovarmeforbrug efter bygningstype og alder/seneste ombygning... 6 Figur 2 Nettovarmebehov i Rebild Kommune fordelt på bygningstype... 7 Figur 3 Korrigeret rumvarmebehov i Rebild Kommune fordelt på brændsler, eg. bruger både biomassefyr og pejse brændslet træ Figur 4 Figuren viser hvor meget de forskellige typer brændsler bidrager til rumopvarmning i de forskellige bygningstyper...10 Figur 5 Kort over Blenstrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 6 - Kort over Bælum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller

5 tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 7 - Kort over Haverslev. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 8 - Kort over Nørager. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er tilslutningspligt for Sortebakkeskolen, Sortebakkehallen og tandklinikken, derudover kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 9 - Kort over Ravnkilde. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der er tilslutningspligt for bygninger indenfor området, som er bygget efter 1994, og der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 10 - Kort over Rebild. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Forblivelsespligt blev godkendt i 2004, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 11 - Kort over Skørping. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. 29 Figur 12 - Kort over Støvring. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Forblivelsespligt og tilslutningspligt blev godkendt i 1994, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 13 - Kort over Suldrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 14 - Kort over Terndrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri..37 Figur 15 - Kort over Øster Hornum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Forblivelsespligt blev godkendt i 1993, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 16 - Kort over naturgasområder i Rebild. Naturgasområder er markeret med gul, og fjernvarmeområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 17: Oversigt over reduktioner i CO 2 -udledningen ved at konvertere individuelt opvarmede bygninger i fjernvarmeområderne...47 Figur 18 Drivhusgas reduktioner ved hhv. 80 % og 50 % konvertering af naturgasområderne...48 Figur 19: Reduktion i drivhusgasudledning ved øget virkningsgrader...55 Figur 20 Investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år ved stigende besparelse. Figuren viser f.eks. at gennemførelse af varmebesparelser på 2 % af nettovarmebehovet kan gennemføres til en gennemsnitlig pris på ca kr. pr. sparet MWh/år...58 Figur 21 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning af nyt boligområde Figur 22 Akkumulerede drivhusgasemissioner ved opvarmning af nyt boligområde...61

6 BILAG Bilag 1: Små byer i Rebild kommune

7 ORDFORKLARING Afgiftsforvridningseffekt Brændselsforbrug/Energiforbrug Afgiftsforvridningseffekt er en opgørelse af et projekts indflydelse på det offentliges/statens indtægter/udgifter. En negativ værdi er udtryk for en "positiv effekt" på statens budget i form af f.eks. afgiftsindtægter. Afgiftsforvridningseffekt indgår i samfundsøkonomiske opgørelser af et projekt. Brændselsforbrug eller energiforbrug er den mængde brændsel/energi, som skal bruges for at producere den nødvendige varme (nettovarmebehov/rumvarmebehov). CO 2-ækvivalenter Udledningen af drivhusgasser opgøres typisk i CO 2- ækvivalenter, hvor udledningen af de mest almindelige typer drivhusgasser er vægtet og summeret. Eksempelvis udgør metan og lattergas kraftige drivhusgasser, som vægter tungere end CO 2. CO 2 udgør dog den mest almindelige og samtidigt hyppigst forekommende drivhusgas. Energirammen Fossile energikilder Klima-/drivhuseffekten Kollektiv varmeforsyning Nettovarmebehov Primær energifaktor Projektforslag Energirammen i bygningsreglementet er et udtryk for den mængde energi, en given bebyggelse maksimalt må benytte til opvarmning, varmt brugsvand mv. Omfatter ikke-fornybare energikilder som kul, olie, naturgas mv., der alle giver anledning til udledning af drivhusgasser. Efter 2012 forventes Danmark ikke længere at være selvforsynende med fossile energikilder, som således skal importeres fra udlandet primært mellemøsten (olie) og Rusland (naturgas). Ophobningen af for høj koncentration af drivhusgasser som f.eks. CO 2, CH 4, N 2O, H 2O (damp) i atmosfæren, hvilket er medvirkende til at hæve temperaturen med store konsekvenser for naturen, mennesker og dyreliv på jorden. Den menneskeskabte udledning af CO 2 stammer primært fra afbrænding af fossile brændsler. Fjernvarme-/blokvarmesystemer eller individuel naturgasforsyning. Nettovarmebehov er et udtryk for den mængde varme, der er behov for i bygningen. Der skal ofte bruges en større mængde brændsel for at producere denne mængde varme, da effektiviteten af varmeproduktionen ofte er under 100 %. Forholdet mellem en produceret mængde varme og den mængde energi (brændsler) der benyttes til fremstillingen af den pågældende varme. Den primære energifaktor kan omfatte fossile brændsler alene eller den samlede mængde brændsler, herunder også VE kilder. Dokument der udarbejdes i henhold til Varmeforsyningsloven vedr. godkendelse af nye kollektive varmeforsyningsanlæg samt forsyning af nye eller eksisterende bygninger med kollektiv opvarmning. Indeholder bl.a. en opgørelse af energi og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser ved projektet.

8 Samfundsøkonomi Varme an net/ab værk Varme an kunde Varmetæthed VE Vedvarende Energi De samfundsøkonomiske opgørelser er udtryk for opgørelser af de samlede økonomiske konsekvenser for samfundet ved et givent projekt. Herunder investeringer, drift, brændselsudgifter, skadevirkninger på miljøet/klimaet osv. Desuden indgår en opgørelse af afgiftsforvridningseffekten. Betegnelsen varme leveret an net er et mål for hvor meget varme, der leveres fra et givent fjernvarmeværk til fjernvarmenettet. Begrebet ab værk er i denne sammenhæng udtryk for samme størrelse. Den leverede mængde varme til kunden. Identisk med varmeleveringen an net/ab værk fratrukket varmetabet i fjernvarmedistributionssystemet. Varmetæthed er udtryk for størrelsen af varmebehovet i et givent område sat i forhold til størrelsen af det pågældende område. I byområder med tæt og/eller ældre bebyggelse eks. etageboliger, vil varmetætheden være større end i landområder. Omfatter fornybare energikilder som f.eks. solvarme, biogas, træflis, halm og geotermi. Vedvarende energikilder er ligesom de fossile energikilder begrænsede men fornyes og giver overordnet set ikke anledning til udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

9 INDLEDNING Rebild Kommune har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeforsyningsplanlægningen og skal sammen med varmeforsyningsselskaberne arbejde for: at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder at varmeforsyningens afhængighed af fossile brændsler reduceres at udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige effekter ved varmeforsyningen reduceres at varmeforsyningen tilrettelægges med fokus på omkostningseffektivitet samt at reducere forbrugernes udgifter til opvarmningsformål Denne status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune vil dels redegøre for de nuværende varmeforsyningsforhold og dels beskrive mulige udviklingsmuligheder for varmeforsyningen i kommunen. 1.1 Lidt om baggrunden for Rebild Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan Rebild Kommune består af de 3 tidligere kommuner: Støvring Kommune, Skørping Kommune og Nørager Kommune. Varmeplanlægningen i Rebild Kommune sker i dag på baggrund af den regionale varmeplan udarbejdet i perioden samt de 2 kommunale varmeplaner, som Støvring Kommune udarbejdede i 1989 og Nørager Kommune udarbejdede i Herudover ligger der en lang række godkendte varmeforsyningsprojektforslag fra 1990 og frem til i dag, som ligeledes udgør varmeplanlægningsgrundlaget for Rebild Kommune. Rebild Kommune ønsker med nærværende Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune dels at samle varmeplanlægningsgrundlaget i den opdaterede statusdel, som kan bruges til at administrere kommunens varmeforsyning ud fra og dels af ridse udviklingsmuligheder for kommunens varmeforsyning op i plandelen. Plandelen skal sikre, at de mange projektforslag udgør en fornuftig udvikling af den samlede varmeforsyning i kommunen. For selv om de enkelte projekter hver for sig opfylder forudsætninger for at blive godkendt, er det ikke sikkert, at de til sammen udgør den mest optimale løsning for varmeforsyningen i Rebild Kommune. Er der andre og bedre veje at gå? Endvidere er Rebild Kommune som klimakommune forpligtiget til at reducere udslippet af drivhusgasser fra kommunale aktiviteter med 2 % om året. Da varmeforsyningen traditionelt står for det største enkeltbidrag til klimabelastningen, vil et væsentligt bidrag til at nå kommunens klimamål være en hensigtsmæssig og klimavenlig varmeforsyning i kommunen. Herunder gerne en varmeforsyning som i vid udstrækning udnytter sol, biogas og andre vedvarende energikilder.

10 Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen Vilkårene for udviklingen af varmeforsyningssektoren har ændret sig betydeligt de seneste år: Energipriserne har været rekordhøje, energiforsyningen i Europa afhænger i stigende grad af russisk gas og energi fra ustabile regioner i Mellemøsten og det globale fokus på følgevirkningerne af de menneskeskabte klimaeffekter har skabt en fornyet interesse for udviklingen af energisektoren. I Danmark har kommunerne historisk set spillet en vigtig rolle i varmeplanlægningen gennem de seneste 30 år med udviklingen af de kollektive energisystemer og dermed grundlaget for Danmarks imponerende energipolitiske resultater. Kommunerne vil i de kommende år ligeledes komme til at spille en nøglerolle i fremtidssikringen af varmeforsyningssektoren. I det følgende er de væsentligste rammer for varmeplanlægningen i Danmark og dermed grundlaget for Rebild Kommunes indsats de kommende år skitseret. Rammerne kan inddeles i de overordnede visioner og mål for sektoren samt de mere konkrete og lovfastsatte rammer, herunder især varmeforsyningslovgivningen. Helt overordnet lægger de energipolitiske målsætninger op til at fortsætte den hidtidige indsats inden for varmeforsyningsområdet med en forstærket indsats for yderligere energibesparelser, energieffektiviseringer og øget omlægning til vedvarende energi. Udgangspunktet for kommunens indsats med varmeplanlægningen er således at virke for følgende mere eller mindre specifikke målsætninger: EU's målsætninger om at reducere anvendelsen af fossile brændsler samt minimere udledningen af drivhusgasser på den mest omkostningseffektive facon Danmarks nationale mål om at reducere udledningen af CO 2 især uden for det kvoteregulerede marked. Danmarks mål om på sigt at være 100 % uafhængig af fossile brændsler og dermed anvende 100 % VE kilder til varmeproduktionen. Varmeforsyningslovens mål, herunder o Høj forsyningssikkerhed o Reduceret afhængighed af fossile brændsler o Sikring af en omkostningseffektiv forsyning for såvel forbrugerne og samfundet som helhed o Reduceret miljøbelastning forbundet med varmeforsyningen Energipolitikken er for EU's vedkommende udmøntet i en række dokumenter herunder bl.a. følgende af relevans for tilrettelæggelsen af varmeforsyningen: EU Kommissionens Grønbog En europæisk energistrategi, der understreger behovet for en europæisk energisektor med høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtighed, herunder især behovet for en reduceret udledning af drivhusgasser samt mindre afhængighed af importeret energi. Direktivet om strategisk miljøvurdering, som slår fast, at der i en miljøvurdering af planer, politikker og programmer skal anlægges en samfundsmæssig vurdering på tværs af alle sektorer. Direktivet om kraftvarme, som skal fremme udbredelsen af kraftvarme i det liberaliserede elmarked med det formål at spare fossilt brændsel og dermed CO2-udslip. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, som skal fremme en omkostningseffektiv reduktion af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip til bygningers opvarmning ved en energiramme, hvor der er metodefrihed til at vælge den bedste løsning, og hvor der tages hensyn til lokale forhold, som fjernvarme, blokvarme, kraftvarme og evt. vedvarende energi (Udkast til nyt direktiv sendt i høring direktivet understreger nødvendigheden af stor fleksibilitet i valget af de mest effektive løsninger til forsyningen af lavenergibyggeri). Direktivet om vedvarende energi, som skal fremme udbredelsen af vedvarende energi som et middel til at reducere forbruget af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip.

11 1-3 Alle ovenstående direktiver er i større eller mindre udstrækning omsat til national lovgivning i respektive love/bekendtgørelser og skal afbalanceres i forhold til Rebild Kommunes egne visioner og målsætninger. Senere i år 2010 forventes den danske regering at fremsætte bl.a. en ny strategi for forsyningssikkerhed, en plan for realiseringen af EU s VE mål i Danmark og samtidigt forventes der sat et endeligt tidspunkt for, hvornår dansk energiforsyning skal være omlagt til 100 % CO 2 -neutrale energikilder. 1.3 Disposition I nærværende status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune præsenteres i Kapitel 2 en status for varmeforsyningen. Statusopgørelsen indeholder dels en oversigt over varmebehovet fordelt på bygningstyper og opvarmningsformer og dels en analyse af energiforbruget og drivhusgasudslippet forbundet med varmeforbruget. I Kapitel 3 beskrives varmeforsyningen af byerne og det åbne land i Rebild Kommune. I kapitel 4 præsenteres en kort opsummering af statusdelen (kapitel 2-3). I Kapitel 5 beskrives en række relevante muligheder for den fremtidige udvikling af varmeforsyningen i Rebild Kommune. I kapitel 6 præsenteres handlingsplanen for udviklingen af varmeforsyningen i Rebild Kommune. Der er ikke lavet en strategisk miljøvurdering eller screening af denne Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune. Grunden er at Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune kun indeholder en status over eksisterende forhold, samt beskrivelser og beregninger der belyser forskellige fremtidige varmeforsyningsmuligheder, og en Handlingsplan, som mere er visioner, end rammer for hvordan varmeforsyningen SKAL udvikle sig. Der skal altid laver projektforslag for de enkelte visioner/tiltag, og disse konkrete projektforslag skal miljøvurderes og godkendes inden tiltaget kan iværksættes.

12 STATUS 2.1 Beregnet rumvarmebehov Opvarmningen af bygninger i Rebild Kommune kan opdeles i tre grupperinger: Fjernvarmeforsynede ejendomme Naturgasforsynede ejendomme Øvrige individuelt forsynede ejendomme Både fjernvarme og naturgas betegnes som kollektive forsyningsløsninger, og det er her muligt at indsamle reelle data i form af varme-/naturgassalg for bygningsmassen i Rebild Kommune. De oplyste forbrugsdata udgør overordnede værdier for de samlede forsyningsområder og er ikke opgjort pr. bygning. Der forefindes ingen registre, der opsamler reelle brændselsforbrug for opvarmningen af individuelle forbrugere i øvrigt. I følgende opgørelse af varmebehovet i Rebild Kommune er der taget udgangspunkt i BBRregisteret, hvor der for hver eneste bygning i kommunen er registreret opvarmningsform, bebygget areal og art m.m. Det er med baggrund i opgørelser af bygningers alder og anvendelse muligt at estimerer varmeforbruget. BBR vurderes i et vist omfang at være fejlbehæftet, men erfaringer med opgørelser på kommunalt plan viser imidlertid, at usikkerheden reduceres ved opgørelser på overordnet/kommunalt plan, og beregningerne af nettovarmebehovene er forholdsvist retvisende. Varmeforbrugene er desuden sammenlignet med de reelle værdier for fjernvarme- og naturgassalg Opvarmede bygningsmasse og areal Det samlede datagrundlag fra BBR-registeret indeholder informationer fra bygningsenheder, men når garager, carporte og udhuse sorteres fra er der kun reelle bygninger i kommunen, som vist i tabel 1. En stor del af disse bygninger er uopvarmede landbrugsbygninger, haller mv. (8.030 bygninger). Tilbage er der opvarmede bygningsenheder med et samlet areal på ca. 2,7 mio. m 2 med operative data om varmeforsyningen. Det skal her nævnes, at bygninger med både erhvervs- og boligareal er skilt i to bygningsenheder. BBR bygningsdata, Rebild Antal bygninger Bygnings- areal (m²) Med varmeforsyningsdata - Heraf varmeforsynet Uden varmeforsyning Rebild i alt Tabel 1 Oversigt over BBR-registerets datagrundlag Bygningernes anvendelse og alder Varmebehovet for hver opvarmet bygning afhænger udover arealet, af anvendelse og alderen af den pågældende bygning. Bygningernes fordeling på anvendelseskategorier i Rebild Kommune fremgår af tabel 2. Antal bygningsenheder BBR/Varmeatlas fordelt på anvendelseskategorier Antal uden varme % uden varme Antal med varme Areal med varme Anden bygning til produktion % Anden helårsbeboelse 6 10 % Avls- og driftsbygning % Bibliotek, kirke, museum o.l %

13 1-5 Antal bygningsenheder fordelt på anvendelseskategorier Antal uden varme BBR/Varmeatlas % uden varme Antal med varme Areal med varme Daginstitutioner 1 3 % Døgninstitutioner 0 0 % El-, gas-, vand- og varmeværker % Etageboligbebyggelse 0 0 % Fabrikker, værksteder o.l % Hospital, sygehus o.l. 0 0 % Hotel, restauration, frisør o 0 0 % Idrætshaller, klubhuse 8 20 % Kollegier 0 0 % Kolonihavehuse 0 0 % 1 30 Kontor, handel, lager, off. adm % Parcelhuse 8 0 % Række-, kæde- og dobbelthuse 0 0 % Sommerhuse 8 14 % Stuehuse til landbrugsejendom 6 0 % Transport- eller garageanlæg % Undervisning, forskning o.l. 8 7 % Uspec. transport og handel % Uspecificeret ferieformål 1 10 % Uspecificeret fritidsformål % Uspecificeret institution 4 13 % I alt % Tabel 2 Brug af bygningsmassen i Rebild kommune Forskellen på antallet af opvarmede bygninger i Tabel 1 og Tabel 2 skyldes, at bygningerne ikke er opdelt i bolig og erhvervsareal ved opgørelsen af anvendelseskategorierne. Der fokuserer i det efterfølgende udelukkende på de opvarmede bygninger. Alderen og hvornår bygningen er renoveret er en vigtig faktor ift. varmeforbruget, da der gennem tiderne har været meget forskellige holdninger og krav til isolering og bygningsmaterialer. De identificerede opvarmede bygningsenheder i Rebild Kommune med et samlet etageareal på ca. 2,7 mio. m 2 er i Tabel 3 aldersmæssigt sammenlignet med hele landet. Tabellen viser, at bygningsmassen i Rebild Kommune udgør ca. 0,5 % af landets samlede opvarmede bygningsmasse. Periode Hele landet Rebilds kommune Opførelse Opførelse Opførelse eller Seneste ombygning Areal Fordeling Areal Fordeling Areal Fordeling Mio. m² Mio. m² Mio. m² Før % 0,66 25 % 0,25 9 % % 0,23 9 % 0,10 4 % % 0,16 6 % 0,07 3 % % 0,40 15 % 0,25 9 % % 0,37 14 % 0,40 15 % % 0,58 21 % 0,97 36 % % 0,30 11 % 0,66 25 % I alt % 2,7 100 % 2,7 100 % Tabel 3 Sammenligning af bygningsmassens alder med landsgennemsnittet

14 1-6 Det er antaget, at hvis bygningen er renoveret, så er bygningens isoleringsstandard/ varmeforbrug ændret til året for renoveringen. BBR-registeret indeholder både data for primær og sekundær opvarmning. Det antages ud fra erfaringstal, at hvis en bygning har sekundær opvarmning, dækker denne 10 % af bygningens varmebehov. Varmebehovet er i det følgende bestemt ud fra undersøgelse af de enkelte bygninger i kommunes varmebehov fordelt på anvendelseskategori og alder Opgørelse af rumvarmebehov ud fra alder og anvendelse På baggrund af de generelle nøgletal for forskellige bygningstypers varmeforbrug sammenholdt med oplysningerne om bygningerne er nettovarmebehov for bygninger i Rebild Kommune beregnet. Resultatet fremgår af Tabel 4 der viser det aldersafhængige varmeforbrug for alle bygninger i Rebild Kommune fordelt på forbrugerkategorierne: Boliger, Service, Industri og Landbrug. Enhed: kwh/m 2 netto < >1998 Boliger Handel og service Industri Landbrug Tabel 4 - Estimeret nettovarmebehov pr. m 2 afhængigt af bygningsalder eller seneste ombygning samt anvendelseskategori Som det fremgår af tabellen falder det estimerede nettovarmebehov pr. m 2 markant jo senere bygningerne er opført/hovedrenoveret. Landbrugs- og industribygninger har, som det kan forventes, et markant lavere varmebehov end øvrige anvendelseskategorier. Figur 1 viser det beregnede nettovarmeforbruget fordelt på bygningstype og bygningsalder eller seneste ombygning. Figur 1 Fordeling af nettovarmeforbrug efter bygningstype og alder/seneste ombygning Som det fremgår af figuren udgør bygningsmassen opført mellem 1979 og 1998 den markant største forbrugskategori i kommunen, hvoraf den største andel af varmen benyttes i boliger. Jo ældre bygningerne er, jo mere varme bruger de pr. m 2, eksempelvis bruges ca. 65 % af boligernes samlede nettovarme af boligerne fra før 1979, selvom de kun udgør ca. 48 % af det samlede

15 1-7 boligareal. Boliger bruger faktisk ca. 75 % af det samlede nettovarmeforbrug i Rebild Kommune, som det ses i Figur 2. Figur 2 Nettovarmebehov i Rebild Kommune fordelt på bygningstype Nøgletal for de identificerede opvarmede bygningsenheder i Rebild kommune er samlet i Tabel 5. Bygningsenhederne er opdelt i 4 typer: Bolig, Handel og service, Industri og Landbrug. Nøgletal Enhed Bolig Handel Industri Landbrug I alt Bygningsenheder Stk Samlet bygningsareal Mio. m 2 1,80 0,43 0,34 0,14 2,71 Samlet nettovarmebehov MWh Nettovarmebehov pr. m 2 kwh/m 2 118,7 98,8 70,8 29,3 104,9 Nettovarmebehov pr. bygn. MWh/bygn. 19,4 40,3 57,9 11,4 22,2 Tabel 5 Nøgletal, herunder gennemsnitsforbrug, for varmeforsynede bygninger i Rebild Kommune Der er således et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på i alt MWh, hvilket betyder, at nettovarmebehovet gennemsnitligt udgør 104,9 kwh/m² opvarmet areal og et gennemsnitligt forbrug på 22,2 MWh pr. bygningsenhed i kommunen. 2.2 Rumvarmebehov Opgørelsen af varmebehovet i ovenstående afsnit 2.1 er som beskrevet beregnet ud fra BBRdata. Det faktuelle forbrug kan derfor variere fra de beregnede værdier. Det er muligt at sammenligne de faktiske værdier fra naturgassalget og fjernvarmsalget med de beregnede værdier. I nedenstående Tabel 6 ses i de beregnede nettovarmebehov i anden kolonne, imens det faktuelle nettovarmforbrug af fjernvarme og naturgas er indskrevet og markeret med blå skrift i tredje kolonne. Bemærk at tallene i tabellen er den mængde varme der er behov for. Energiforbruget til at producere denne mængde varme er normalt større, da der er tab i f.eks. olie- og naturgaskedler samt i fjernvarmenettet.

16 1-8 Opvarmningsformer Primær opvarmning Rumvarmebehov baseret på BBR data i MWh Korrigeret Rumvarmebehov med det faktisk rumvarmeforbrug fra fjernvarme og naturgas i MWh Fordeling af opvarmningsformer, både primær & sekundær El-opvarmning ,8 % Fjernvarme ,9 % Naturgas ,4 % Biomassefyr ,6 % Oliefyr ,8 % Halmfyr ,3 % Varmepumpe ,9 % Primær total ,7 % Sekundær opvarmning Solvarme ,1 % El-opvarmning ,0 % Biomassefyr ,1 % Pejs ,1 % oliefyr ,0 % Varmepumpe ,0 % Sekundær total ,3 % Total % Tabel 6 Oversigt over hvor meget rumvarme de forskellige opvarmningsformer leverer til bygningerne i Rebild Kommune. Tallene i anden kolonne er baseret udelukkende på BBR beregninger, disse beregnede tal er korrigeret med faktiske forbrugstal fra fjernvarmeværkerne og fra HMN Naturgas, som er graddage korrigeret. BEMÆRK: Tallene er den varme, der er behov for til opvarmning, men der skal bruges større mængde energi til at producere varmen, da eksempelvis virkningsgraden på olie-, naturgas- og biomassefyr er mindre end 100 %, og der er nettab i fjernvarmeledninger. Som det fremgår af Tabel 6 er det faktiske fjernvarmeforbrug ca MWh eller ca. 9 % større end det beregnede behov. Dette må siges at ligge indenfor den forventede nøjagtighed og indikerer, at de resterende tal baseret på BBR er troværdige. Det faktiske naturgasforbrug er ca MWh eller ca. 25 % større end det beregnede behov. Denne store afvigelse kan skyldes, at en del af den solgte naturgas ikke bruges til rumopvarmning med til forskellig procesvarme, eller det kan skyldes, at BBR-oplysningerne ikke er opdaterede, men det vurderes, at denne afvigelse ikke har væsentlig indvirkning på den samlede opgørelse af rumvarmebehovet (afvigelsen på de ca MWh udgør kun 2 % af det samlede rumvarmebehov). Der regnes efterfølgende med det korrigerede rumvarmebehov. Fordelingen mellem de forskellige brændsler ses i Figur 3. 1 Det oplyste graddage korrigerede fjernvarmesalg er oplyst til MWh, herudover er der et nettab på MWh. Fjernvarmeværkerne producerer dermed MWh (ab værk) 2 HMN har oplyst et naturgassalg på MWh i et normal år, men der er regnet med at naturgasfyrrerne i gennemsnit har en virkningsgrad på 90 %, og dermed dækker dette naturgassalg et nettovarmeforbrug på MWh

17 1-9 Figur 3 Korrigeret rumvarmebehov i Rebild Kommune fordelt på brændsler, eg. bruger både biomassefyr og pejse brændslet træ. I nedenstående Tabel 7 ses, hvorledes de forskellige brændsler er fordelt på bygningstyper. Eksempelvis ses det, at 71 % af solvarmen bruges i boliger, imens ingen landbrug har solvarme, ligeledes kan det eksempelvis ses, at kun 1 % af fjernvarmen bruges af industrien, imens 79 % af fjernvarmen bruges i boliger. Brændsel Sol Fjernvarme Træ Halm Naturgas Olie Elektricitet Boliger Handel, service og off. inst. Industri Landbrug Enhed MWh 71 % 22 % 7 % 0 % MWh 79 % 20 % 1 % 0 % MWh 86 % 3 % 8 % 3 % MWh 81 % 2 % 4 % 13 % MWh 37 % 28 % 35 % 0 % MWh 77 % 10 % 11 % 2 % MWh 71 % 17 % 11 % 2 % Tabel 7 Oversigt over de forskellige typer brændsler og hvilke bygningstyper der bruger dem I Figur 4 ses dels hvor stort rumvarmebehovet er for de forskellige typer bygninger, og dels hvilke typer brændsler der dækker dette rumvarmebehov. Eksempelvis ses det, at olie dækker næsten ligeså meget af boligers rumvarmebehov, som fjernvarme gør, og at det er naturgas og olie der dækker størstedelen af industriens rumvarmebehov.

18 1-10 Figur 4 Figuren viser hvor meget de forskellige typer brændsler bidrager til rumopvarmning i de forskellige bygningstyper 2.3 Procesvarmeforbrug Udover den varme der bruges til rumopvarmning, bruges der store mængder energi til procesvarme. HMN Naturgas har oplyst, at de leverer MWh til større virksomheder og varmeværker i Rebild Kommune. Varmeværkerne har oplyst, at de bruger MWh naturgas til varme- og elproduktion, dermed bruger større virksomheder i Rebild Kommune MWh naturgas til forskellige former for procesvarme, hvilket svarer til ca. 11 % af rumopvarmningsforbruget i kommunen. Udover naturgas, er der sikkert virksomheder, der bruger andre brændsler til procesvarme f.eks. olie, F-gas og biomasse, men dette er ikke kortlagt i denne status. 2.4 Energiforbrug og drivhusgasudledningerne i forbindelse med rumopvarmning Varmeproduktionen i Rebild Kommune til opvarmning er MWh, hvoraf MWh kommer fra fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende MWh produceres an forbruger. Den individuelle varmeproduktion foregår med forskellig effektivitet. Varmebehov og brændselsforbrug for individuelvarme fremgår af Tabel 8. I forhold til fjernvarmen er der et varmetab på MWh i fjernvarmenettene, som også skal produceres af fjernvarmeværkerne. En del af fjernvarmen fremkommer i samproduktion med elektricitet på de otte naturgasdrevne kraftvarmeværker. Brændslet og drivhusgasudledningerne fra kraftvarmeproduktionen skal fordeles mellem el og varmeproduktionen. Der findes en lang række forskellige måde at foretage denne fordeling på. I nærværende rapport er 200 %-metoden valgt. Metoden betyder, at alt varme produceret vha. kraftvarme beregnes med en virkningsgrad på 200 %. Varmebehov og brændselsforbrug for både individuel- og fjernvarme fremgår af Tabel 8.

19 1-11 Individuel opvarmning Varmebehov i MWh Effektivitet Brændselsbehov Oliefyr % MWh olie Naturgasfyr % MWh naturgas Biomassefyr % MWh træ Halmfyr % MWh halm El-ovne % MWh el Varmepumper % 921 MWh el Pejs % 263 MWh træ Solpaneler Sol Total Fjernvarme Varmeproduktion i MWh Varmesalg i MWh Brændselsbehov Blenstrup Kraftvarmeværk MWh naturgas Bælum Varmeværk MWh naturgas Haverslev Fjernvarmeværk MWh naturgas Nørager Varmeværk MWh naturgas Ravnkilde Kraftvarmeværk MWh naturgas Rebild Varmeværk MWh naturgas MWh flis Skørping Varmeværk MWh fils Støvring Kraftvarmeværk MWh naturgas Suldrup Varmeværk MWh naturgas Terndrup Fjernvarmeværk MWh halm Øster Hornum Varmeværk MWh fyringsolie MWh halm MWh bioolie Total for fjernvarme MWh naturgas Tabel 8 Nøgletal energiforbrug ved produktion af varme i Rebild Kommune 6 MWh olie MWh biomasse I Tabel 9 fremgår den samlede drivhusgasudledning til individuel opvarmning, mens fjernvarmens udledning fremgår af Tabel 10. Individuel opvarmning Brændselsbehov CO 2-ækv. faktor Udledning i CO 2-ækv. Udledning pr. MWh varme i CO 2-ækv. Oliefyr MWh 269 kg/mwh olie tons 316,17 kg/mwh varme Naturgasfyr MWh 206 kg/mwh Ngas tons 228,94 kg/mwh varme Biomassefyr MWh 20 kg/mwh træ 600 tons 26,11 kg/mwh varme Halmfyr MWh 20 kg/mwh halm 198 tons 27,98 kg/mwh varme El-ovne MWh 445 kg/mwh el tons 445,00 kg/mwh varme Varmepump 921 MWh 445 kg/mwh el 410 tons 148,33 kg/mwh varme Pejs 263 MWh 20 kg/mwh træ 5 tons 32,64 kg/mwh varme Solpaneler 0 Sol 0 kg/mwh sol 0 tons 0,00 kg/mwh varme Total tons Vægtet gens. 254,84 Kg/MWh varme Tabel 9 CO 2-ækv. udledning på baggrund af det brugte brændsel og effektivitet til individuel opvarmning i Rebild Kommune, CO 2-ækv. faktorer for el stammer fra EnergiNet.dk (Vest dansk el), resten af faktorerne stammer fra Energistyrelsen forudsætninger

20 1-12 Som det fremgår af ovenstående tabeller, udledes der tons CO 2 -ækv. fra de MWh varme, som produceres hos de forbrugere, der har individuelt opvarmning. Som det fremgår af Tabel 9, er der stor forskel på udledninger fra de forskellige opvarmningstyper, men den gennemsnitlig udledning er på ca. 255 kg CO 2 ækv. pr. MWh varme. Fjernvarme Brændselsbehov CO 2-ækv. faktor Udledning i CO 2-ækv. Udledning pr. MWh varme an forbruger i CO 2-ækv. Blenstrup KVV MWh Ngas 238,80 kg/mwh Ngas 576 tons 206,01 kg/mwh varme Bælum VV MWh Ngas 239,53 kg/mwh Ngas tons 164,77 kg/mwh varme Haverslev FjvV MWh Ngas 221,49 kg/mwh Ngas tons 209,88 kg/mwh varme Nørager VV MWh Ngas 229,27 kg/mwh Ngas tons 199,24 kg/mwh varme Ravnkilde KVV MWh Ngas 234,31 kg/mwh Ngas 472 tons 173,26 kg/mwh varme Rebild VV MWh Ngas 218,43 kg/mwh Ngas 372 tons MWh flis 6,88 kg/mwh flis 28 tons 92,64 kg/mwh varme Skørping VV MWh flis 6,88 kg/mwh flis 206 tons 9,06 kg/mwh varme Støvring KVV MWh Ngas 224,02 kg/mwh Ngas tons 200,52 kg/mwh varme Suldrup VV MWh Ngas 215,53 kg/mwh Ngas tons 232,99 kg/mwh varme Terndrup FjvV MWh halm 6,88 kg/mwh halm 154 tons 10,96 kg/mwh varme Ø. Hornum VV 6 MWh gasolie 268,75 kg/mwh gasolie 2 tons Total MWh halm 6,88 kg/mwh halm 65 tons MWh bioolie 6,88 kg/mwh bioolie 8 tons 10,20 kg/mwh varme Vægtet gennemsnit for fjernvarmen i Rebild Kommune Følgende er udelukkende til sammenligning: Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Mariagerfjord Kommune Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Favrskov Kommune Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Danmark jf. Energistyrelsen tons 132,30 kg/mwh varme 68,98 Kg/MWh varme 48,18 Kg/MWh varme 182,54 Kg/MWh varme Tabel 10 CO 2-ækv.udledning på baggrund af det brugte brændsel, produktionsmetode, effektivitet og nettab for de enkelte fjernvarmeværker i Rebild Kommune Som det fremgår af ovenstående tabeller, udledes der tons CO 2 -ækv. for at producere de MWh fjernvarme, som fjernvarmekunderne har i rumvarmebehov. Der er forskellige udledninger fra de forskellige værker, som det fremgår af Tabel 10, men den gennemsnitlig udledning er på ca. 132 kg CO 2 ækv. per MWh varme. Fjernvarmen leverer 42,9 % af rumopvarmningen, men medfører kun 28 % af drivhusgasudslippet fra rumopvarmningen. Det bør dog bemærkes, at fjernvarme fra Suldrup udleder mere CO 2 pr. leveret MWh varme, end naturgas gør. Desuden bør det bemærkes, at det kun er Rebild, Skørping, Terndrup og Øster Hornum (dem der bruger biomasse), som udleder mindre CO 2 pr. leveret MWh varme, end varmepumper gør.

21 BESKRIVELSE AF VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOM- MUNES BYER OG ÅBNE LAND 3.1 Blenstrup by Der bor ca. 550 indbyggere i Blenstrup. I byen er der 241 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Blenstrup Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr % 52 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne % 10 Halmfyr 19 0 % 1 Biomassefyr % 9 Fjernvarme % 169 Varmepumper 0 0 % 0 Andet 0 0 % 0 I alt % 241 Energitæthed: 98,6 MWh/ha Der er en relativ lav energitæthed i Blenstrup, hvilket er en udfordring for fjernvarmen og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. (opført i 1993) Blenstrup Kraftvarmeværk har oplyst følgende: Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Normal år 2008/ /05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger stk. Erhverv stk. Restpotentiale: Husholdninger stk. Erhverv stk. Varme ab værk: MWh Varmetab i net: MWh 39,1 39,9 43,6 39,2 % Varmesalg i alt: MWh Elsalg i alt MWh Brændselstype: Naturgas MWh Produktionsenheder: Gasmotor Dorman Effekt - Varme: 1,3 1,3 1,3 1,3 MW 16 SET CWG: Effekt - El: 0,8 0,8 0,8 0,8 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab værk MWh Produktion: El ab værk MWh Virkningsgrad - Varme: 58,8 58,8 62,6 63,0 % Virkningsgrad - El: 33,6 33,6 34,5 34,0 % Gaskedel: Effekt - Varme: 2,0 2,0 2,0 2,0 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab værk MWh Virkningsgrad - Varme: 90,9 90,9 104,9 100,5 % Akkumuleringstank: m 3

22 1-14 Figur 5 Kort over Blenstrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der er tilslutningspligt for ny bebyggelse i den nye udstykning Brøndparken. Der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Værket har besluttet at stå godt rustet til de ændringer, som fremtiden forventes at bringe. Eksempelvis kommer der forhåbentligt frit brændselsvalg om nogle år. Gasmotoren har ca timer tilbage. Det er planen kun at bruge motoren, når elprisen er høj, således at motoren kan holde ca. 10 år endnu. Værket planlægger således i højere grad at producere varme vha. kedelen og skal ud og investere i en ny kedel omkring sommeren Værket regner med at købe en 2 MW gaskedel med en virkningsgrad på 104 %. Værket skylder i dag ca. 4,6 mio. kr. og skal låne penge til en ny kedel. Derfor har værket søgt om at få et 10-års lån på 6 mio. kr. fra Kommune Kredit. Værket har overvejet solvarme, f.eks. et m 2 anlæg fra Arcon og har plads til det på en grund bagved værket, men foreløbige vurderinger peger i retning af, at solvarme er ret dyrt. Der er således beregnet en tilbagebetalingstid på 12 år. Værket har også overvejet biogas, men der er ikke rigtigt nogle landmænd, der har vist interesse. Værket overvejer endvidere at låse naturgasprisen fast, imens den er forholdsvis lav. Værket synes, at det er svært for et lille værk at leve op til energibesparelseskravene, men vil nok prøve at få forbrugerne til at melde ind til værket, når de isolerer deres huse mv. Ledningsnettet er fra Værket har haft problemer med en ret høj tilbageløbstemperatur på 40 C, men den er nu kommet ned på 35 C. Værket overvejer at give tilskud til af få ændret de eksisterende en-strengssystemer til to-strengssystemer. Der er installeret fjernaflæsning hos forbrugerne. Der har været lidt byggeri af lavenergihuse i Blenstrup, og disse har valgt jordvarme frem for fjernvarme. Værket har endnu ikke overvejet at ændre tarifstruktur for lavenergihuse for at få dem til at vælge fjernvarme, tværtimod har værket overvejet at hæve det faste årlige bidrag.

23 1-15 Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Bælum by Der bor ca. 800 indbyggere i Bælum. I byen er der 384 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Bælum Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr % 56 Naturgasfyr 31 0 % 2 Elovne % 37 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 10 Fjernvarme % 278 Varmepumper 17 0 % 1 Andet 0 0 % 0 I alt % 384 Energitæthed 130,9 MWh/ha Der er en relativ høj energitæthed i Bælum, hvilket giver grundlag for fjernvarme og et relativt lavt ledningstab burde kunne opnås i denne by Bælum Varmeværk (oprettet 1964) Bælum Varmeværk byggede et nyt varmeværk i 1993 og har oplyst følgende: Bælum Varmeværk Normal år 2008/ /05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger ?? Stk. Erhverv???? stk. Restpotentiale: Husholdninger 6 6?? stk. Erhverv???? stk. Varme ab værk: MWh Varmetab i net: MWh 24,6 25,3 24,8 26,4 % Varmesalg i alt: MWh - Offentlige institutioner Handel, service og industri Husholdninger Industri & erhverv Andet El-salg i alt MWh Brændselstype: Naturgas ?? MWh Produktionsenheder: 2 stk. gasmotorer: Effekt - Varme: 2 * 1,05 2 * 1,05 MW Effekt - El: 2 * 0,74 2 * 0,74 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab værk MWh Produktion: El ab værk MWh

24 1-16 Bælum Varmeværk Normal år 2008/ /05 99/2000 Enh. Virkningsgrad - Varme: 54,6 54,6 % Virkningsgrad - El: 35,7 35,7 % Gaskedel: Effekt - Varme: 3,0 3,0 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab 315 værk 307 MWh Virkningsgrad - Varme: 93,0 93,0 % Akkumuleringstank: m 3 Figur 6 - Kort over Bælum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Frem til 1993 brugte værket spildolie mv. som brændsel. I 1993 blev der bygget et nyt værk baseret på naturgas, som producerer både el og varme. Værket er usikkert på, hvilke områder der har tilslutningspligt. Værket ser de påbudte energibesparelser som en stor udfordring og har indtil videre sendt et brev rundt til alle deres forbrugere for at få dem til at melde ind, når de isolerer deres huse mv. Værket har en fastprisaftale med HMN Naturgas frem til november Værket har overvejet og undersøgt en række muligheder for nye produktionsmetoder: Fortsat naturgasfyret kraftvarme fra varmeværkets motorer Etablering af en ny og større motor Biomassevarme fra Terndrup Fjernvarme Biogas kraftvarme Varmepumpe tilsluttet en kommende sø i Bælum Jordvarmepumpe Solfanger Halm/flis

25 1-17 El- og varmeproduktion vha. biobrændsel (ORC, Stirlingmotor eller tilsvarende) Dyppekoger i lagertank Udvidelse af lagertank Røggaskøler Vindmølle (men det er problematisk, at HEF vil have 1 kr./kw i tilslutningsafgift, værket er utilfreds med dette, da de har hørt at der ingen afgift er i Sønderjylland) Værket kører fortsat med treledstarif men har haft møder med elhandelsselskaber. Vurderingen er, at det på nuværende tidspunkt vil tage for mange år på det frie el-marked at tjene de nødvendige investeringer hjem igen. Der er ikke opført lavenergibyggeri i Bælum, men værket kører med lave tariffer, så det forventes, at fremtidigt lavenergibyggeri vil tilslutte sig fjernvarmen. Omkring 90 % af ledningsnettet er fra 1993, og tilbageløbstemperaturen er ca. 37 C. Der har tidligere været problemer med større tab i ledningsnettet, men det ser ud til, at der er kommet styr på det nu. Værket har en værkfører ansat på deltid, så det er begrænset, hvor meget han kan nå at tage rundt til forbrugerne for at øge afkølingen. Værket har snakket om at effektivisere sin kedel med en economiser/røggaskøler, da værket nu bruger sin kedel meget mere end tidligere (pga. den høje fastlåste naturgaspris). Motoranlægget er fra 1994, og værket vurderer, at motoren er så effektiv som realistisk muligt. Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Bælum Varmeværk Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Bælum Varmeværk Haverslev by Der bor ca. 725 indbyggere i Haverslev. I byen er der 358 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Haverslev Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr % 51 Naturgasfyr % 9 Elovne % 24 Halmfyr 28 0 % 1 Biomassefyr % 10 Fjernvarme % 260 Varmepumper 46 1 % 3 Andet 0 0 % 0 I alt % 358 Energitæthed 100,6 MWh/ha Der er en relativ lav energitæthed i Haverslev, hvilket er en udfordring for fjernvarmen, og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by Haverslev Fjernvarme (oprettet 1964) Haverslev Fjernvarme har oplyst følgende: Haverslev Fjernvarmeværk Normal år 2008/09 99/ /96 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger ?? stk. Erhverv 8 8?? stk.

26 1-18 Haverslev Fjernvarmeværk Normal år 2008/09 99/ /96 Enh. Restpotentiale: Husholdninger 58 58?? Stk. Erhverv???? stk. Varme ab værk: ?? MWh Varmetab i net: ?? MWh 24,4 25,1?? % Varmesalg i alt: MWh - Offentlige institutioner MWh - Handel, service og industri MWh - Husholdninger MWh El-salg i alt ?? MWh Brændselstype: Naturgas ?? MWh Produktionsenheder: Gasmotor - Effekt - Varme: 1,5 1,5 MW Caterpillar 3516: Effekt - El: 1,02 1,02 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab værk MWh Produktion: El ab værk MWh Virkningsgrad - Varme: 52,2 52,2 % Virkningsgrad - El: 35,3 35,3 % Gaskedel - Effekt - Varme: 2,3 2,3 MW Danstoker kedel: Forbrug: Naturgas MWh Akkumulerings- Produktion: Varme ab værk MWh Virkningsgrad - Varme: 98,0 98,0 % 2 stk. á 160 m 3 vandretlig tank: 1 stk. á 70 m 3 lodret m 3

27 1-19 Figur 7 - Kort over Haverslev. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Værket ser især den høje gaspris som en udfordring, men har heldigvis ikke låst gasprisen fast, da den var endnu dyrere end nu. Desuden finder værket det meget vanskeligt at skulle leve op til de energibesparelser, der er blevet dem pålagt, så de overvejer at købe sig til dem. Det er en udfordring at finde nye medlemmer til bestyrelsen, og værket vil gerne samarbejde mere med andre værker. Der findes et industriområde med 9 ejendomme i udkanten (ved motorvejen), som er tilsluttet individuel naturgas, og som måske kan konverteres til fjernvarme, hvis Haverslev Fjernvarme kan levere fjernvarme til en konkurrencedygtig pris. Men sådan en udvidelse vil udover udbygning af ledningsnettet kræve, at der investeres i en ny motor eller en pille-/fliskedel, og der er ikke plads til at udbygge værket med en pille-/fliskedel. En mulighed kunne være at bygge pille- /fliskedlen mellem byen og industriområdet, og dermed spares der også en transmissionsledning på ca. 600 m. Værkets motor er fra 1994, og bør kunne holde frem til Værket har ikke kigget nærmere på solvarme og biogas, men har overvejet en pillekedel i forbindelse med nybyggeri. Værket er i gang med (sammen med andre værker) at undersøge muligheden for at få overskudsvarme fra Nørlund Savværk, men dette projekt er midlertidigt sat på standby. Herudover er værket sammen med Suldrup Varmeværk i gang med at undersøge mulighederne for at få overskudsvarme fra Aars Affaldsforbrænding, som ligger ca km væk. Værket installerede røggaskøler sidste år, og værkføreren kommer desuden løbende med forbedringsforslag. Værket er på det fri el-marked, men udnytter det ikke optimalt, da styringsudstyret endnu ikke fungerer.