STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE"

Transkript

1 STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOMMUNE OKTOBER 2010

2 STATUS OG PLAN FOR VARMEFORSYNINGEN I Revision 01E Dato Udarbejdet af PTRH Kontrolleret af HLLM Godkendt af PTRH Rebild Kommune PH/TI Byrådet har behandlet sagen på mødet den Planen er udarbejdet af Rambøll, Prinsensgade 11, 9000 Aalborg I samarbejde med Bygningsafdelingen, Teknik og Miljø, Rebild Kommune

3 INDHOLD 1. Indledning Lidt om baggrunden for Rebild Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen Disposition 3 2. Status Beregnet rumvarmebehov Opvarmede bygningsmasse og areal Bygningernes anvendelse og alder Opgørelse af rumvarmebehov ud fra alder og anvendelse Rumvarmebehov Procesvarmeforbrug Energiforbrug og drivhusgasudledningerne i forbindelse med rumopvarmning Beskrivelse af varmeforsyningen i Rebild Kommunes byer og åbne land Blenstrup by Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. (opført i 1993) Bælum by Bælum Varmeværk (oprettet 1964) Haverslev by Haverslev Fjernvarme (oprettet 1964) Nørager by Nørager Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1958) Ravnkilde by og Nysum by Ravnkilde Kraftvarmeværk (opført 1994) Rebild by Rebild Varmeværk A.m.b.a. (opført 1995) Skørping by og Gammel Skørping by Skørping Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1962) Støvring by Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. (oprettet 1961) Suldrup by Suldrup Varmeværk A.m.b.a. (oprettet 1962) Terndrup by Terndrup Fjernvarme A.m.b.a. (opført i 1992) Øster Hornum by Øster Hornum Varmeværk (opført i 1991) Byer og områder med naturgas HMN Naturgas Det åbne land og små byer Varmeforsyning af det åbne land og små byer Opsamling på status del Fjernvarme Naturgas Det åbne land 45

4 5. Varmeforsyningsmuligheder Konvertering af restpotentialer til fjernvarme Konvertering af naturgasområder til fjernvarme Prioritering og samtidighed Alternative brændsler til fjernvarmeforsyningen Transmission af varme Central varmepumpe og/eller el-patron Øget virkningsgrad Mindre ledningstab Individuel opvarmning i det åbne land Energibesparelser Nybyggeri Koncepter for ny bebyggelse Opsamling på fremtidige varmeforsyningsmuligheder Handlingsplan Den kollektive forsyning - På kort sigt Huse i fjernvarmeområder med individuelt varmesystem konverteres til fjernvarme Udvidelser af de eksisterende fjernvarmeområder Forblivelsespligt og tilslutningspligt Udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder Ansøgning om dispensation til at bruge biomasse i stedet for naturgas Solvarmeanlæg Transmission af varme fra Terndrup Fjernvarme til Bælum Varmeværk Sammenkobling med Aalborg Fjernvarme Transmission af overskudsvarme fra Aars affaldsforbrændingsanlæg Den kollektive forsyning - På mellemlang sigt Biogasanlæg Organisering af fjernvarmeselskaberne i Rebild kommune Varmeforsyning af bygninger i naturgasområder og i det åbne land Øget anvendelse af individuelle varmepumper og vedvarende energikilder Lavenergibyggeri i naturgasområder og i det åbne land 66 FIGURER Figur 1 Fordeling af nettovarmeforbrug efter bygningstype og alder/seneste ombygning... 6 Figur 2 Nettovarmebehov i Rebild Kommune fordelt på bygningstype... 7 Figur 3 Korrigeret rumvarmebehov i Rebild Kommune fordelt på brændsler, eg. bruger både biomassefyr og pejse brændslet træ Figur 4 Figuren viser hvor meget de forskellige typer brændsler bidrager til rumopvarmning i de forskellige bygningstyper...10 Figur 5 Kort over Blenstrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 6 - Kort over Bælum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller

5 tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 7 - Kort over Haverslev. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 8 - Kort over Nørager. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er tilslutningspligt for Sortebakkeskolen, Sortebakkehallen og tandklinikken, derudover kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 9 - Kort over Ravnkilde. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der er tilslutningspligt for bygninger indenfor området, som er bygget efter 1994, og der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 10 - Kort over Rebild. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Forblivelsespligt blev godkendt i 2004, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 11 - Kort over Skørping. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. 29 Figur 12 - Kort over Støvring. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Forblivelsespligt og tilslutningspligt blev godkendt i 1994, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 13 - Kort over Suldrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 14 - Kort over Terndrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri..37 Figur 15 - Kort over Øster Hornum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå. Forblivelsespligt blev godkendt i 1993, og fremgår af kortet, derudover kan der være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 16 - Kort over naturgasområder i Rebild. Naturgasområder er markeret med gul, og fjernvarmeområder er markeret med blå. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri Figur 17: Oversigt over reduktioner i CO 2 -udledningen ved at konvertere individuelt opvarmede bygninger i fjernvarmeområderne...47 Figur 18 Drivhusgas reduktioner ved hhv. 80 % og 50 % konvertering af naturgasområderne...48 Figur 19: Reduktion i drivhusgasudledning ved øget virkningsgrader...55 Figur 20 Investeringen i kr. pr. årlig besparelse i MWh/år ved stigende besparelse. Figuren viser f.eks. at gennemførelse af varmebesparelser på 2 % af nettovarmebehovet kan gennemføres til en gennemsnitlig pris på ca kr. pr. sparet MWh/år...58 Figur 21 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyning af nyt boligområde Figur 22 Akkumulerede drivhusgasemissioner ved opvarmning af nyt boligområde...61

6 BILAG Bilag 1: Små byer i Rebild kommune

7 ORDFORKLARING Afgiftsforvridningseffekt Brændselsforbrug/Energiforbrug Afgiftsforvridningseffekt er en opgørelse af et projekts indflydelse på det offentliges/statens indtægter/udgifter. En negativ værdi er udtryk for en "positiv effekt" på statens budget i form af f.eks. afgiftsindtægter. Afgiftsforvridningseffekt indgår i samfundsøkonomiske opgørelser af et projekt. Brændselsforbrug eller energiforbrug er den mængde brændsel/energi, som skal bruges for at producere den nødvendige varme (nettovarmebehov/rumvarmebehov). CO 2-ækvivalenter Udledningen af drivhusgasser opgøres typisk i CO 2- ækvivalenter, hvor udledningen af de mest almindelige typer drivhusgasser er vægtet og summeret. Eksempelvis udgør metan og lattergas kraftige drivhusgasser, som vægter tungere end CO 2. CO 2 udgør dog den mest almindelige og samtidigt hyppigst forekommende drivhusgas. Energirammen Fossile energikilder Klima-/drivhuseffekten Kollektiv varmeforsyning Nettovarmebehov Primær energifaktor Projektforslag Energirammen i bygningsreglementet er et udtryk for den mængde energi, en given bebyggelse maksimalt må benytte til opvarmning, varmt brugsvand mv. Omfatter ikke-fornybare energikilder som kul, olie, naturgas mv., der alle giver anledning til udledning af drivhusgasser. Efter 2012 forventes Danmark ikke længere at være selvforsynende med fossile energikilder, som således skal importeres fra udlandet primært mellemøsten (olie) og Rusland (naturgas). Ophobningen af for høj koncentration af drivhusgasser som f.eks. CO 2, CH 4, N 2O, H 2O (damp) i atmosfæren, hvilket er medvirkende til at hæve temperaturen med store konsekvenser for naturen, mennesker og dyreliv på jorden. Den menneskeskabte udledning af CO 2 stammer primært fra afbrænding af fossile brændsler. Fjernvarme-/blokvarmesystemer eller individuel naturgasforsyning. Nettovarmebehov er et udtryk for den mængde varme, der er behov for i bygningen. Der skal ofte bruges en større mængde brændsel for at producere denne mængde varme, da effektiviteten af varmeproduktionen ofte er under 100 %. Forholdet mellem en produceret mængde varme og den mængde energi (brændsler) der benyttes til fremstillingen af den pågældende varme. Den primære energifaktor kan omfatte fossile brændsler alene eller den samlede mængde brændsler, herunder også VE kilder. Dokument der udarbejdes i henhold til Varmeforsyningsloven vedr. godkendelse af nye kollektive varmeforsyningsanlæg samt forsyning af nye eller eksisterende bygninger med kollektiv opvarmning. Indeholder bl.a. en opgørelse af energi og miljømæssige samt samfundsøkonomiske konsekvenser ved projektet.

8 Samfundsøkonomi Varme an net/ab værk Varme an kunde Varmetæthed VE Vedvarende Energi De samfundsøkonomiske opgørelser er udtryk for opgørelser af de samlede økonomiske konsekvenser for samfundet ved et givent projekt. Herunder investeringer, drift, brændselsudgifter, skadevirkninger på miljøet/klimaet osv. Desuden indgår en opgørelse af afgiftsforvridningseffekten. Betegnelsen varme leveret an net er et mål for hvor meget varme, der leveres fra et givent fjernvarmeværk til fjernvarmenettet. Begrebet ab værk er i denne sammenhæng udtryk for samme størrelse. Den leverede mængde varme til kunden. Identisk med varmeleveringen an net/ab værk fratrukket varmetabet i fjernvarmedistributionssystemet. Varmetæthed er udtryk for størrelsen af varmebehovet i et givent område sat i forhold til størrelsen af det pågældende område. I byområder med tæt og/eller ældre bebyggelse eks. etageboliger, vil varmetætheden være større end i landområder. Omfatter fornybare energikilder som f.eks. solvarme, biogas, træflis, halm og geotermi. Vedvarende energikilder er ligesom de fossile energikilder begrænsede men fornyes og giver overordnet set ikke anledning til udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

9 INDLEDNING Rebild Kommune har i henhold til varmeforsyningsloven ansvaret for varmeforsyningsplanlægningen og skal sammen med varmeforsyningsselskaberne arbejde for: at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder at varmeforsyningens afhængighed af fossile brændsler reduceres at udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige effekter ved varmeforsyningen reduceres at varmeforsyningen tilrettelægges med fokus på omkostningseffektivitet samt at reducere forbrugernes udgifter til opvarmningsformål Denne status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune vil dels redegøre for de nuværende varmeforsyningsforhold og dels beskrive mulige udviklingsmuligheder for varmeforsyningen i kommunen. 1.1 Lidt om baggrunden for Rebild Kommunes ønske om at udarbejde en varmeplan Rebild Kommune består af de 3 tidligere kommuner: Støvring Kommune, Skørping Kommune og Nørager Kommune. Varmeplanlægningen i Rebild Kommune sker i dag på baggrund af den regionale varmeplan udarbejdet i perioden samt de 2 kommunale varmeplaner, som Støvring Kommune udarbejdede i 1989 og Nørager Kommune udarbejdede i Herudover ligger der en lang række godkendte varmeforsyningsprojektforslag fra 1990 og frem til i dag, som ligeledes udgør varmeplanlægningsgrundlaget for Rebild Kommune. Rebild Kommune ønsker med nærværende Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune dels at samle varmeplanlægningsgrundlaget i den opdaterede statusdel, som kan bruges til at administrere kommunens varmeforsyning ud fra og dels af ridse udviklingsmuligheder for kommunens varmeforsyning op i plandelen. Plandelen skal sikre, at de mange projektforslag udgør en fornuftig udvikling af den samlede varmeforsyning i kommunen. For selv om de enkelte projekter hver for sig opfylder forudsætninger for at blive godkendt, er det ikke sikkert, at de til sammen udgør den mest optimale løsning for varmeforsyningen i Rebild Kommune. Er der andre og bedre veje at gå? Endvidere er Rebild Kommune som klimakommune forpligtiget til at reducere udslippet af drivhusgasser fra kommunale aktiviteter med 2 % om året. Da varmeforsyningen traditionelt står for det største enkeltbidrag til klimabelastningen, vil et væsentligt bidrag til at nå kommunens klimamål være en hensigtsmæssig og klimavenlig varmeforsyning i kommunen. Herunder gerne en varmeforsyning som i vid udstrækning udnytter sol, biogas og andre vedvarende energikilder.

10 Lidt om de overordnede energipolitiske og klimamæssige målsætninger for varmeforsyningen Vilkårene for udviklingen af varmeforsyningssektoren har ændret sig betydeligt de seneste år: Energipriserne har været rekordhøje, energiforsyningen i Europa afhænger i stigende grad af russisk gas og energi fra ustabile regioner i Mellemøsten og det globale fokus på følgevirkningerne af de menneskeskabte klimaeffekter har skabt en fornyet interesse for udviklingen af energisektoren. I Danmark har kommunerne historisk set spillet en vigtig rolle i varmeplanlægningen gennem de seneste 30 år med udviklingen af de kollektive energisystemer og dermed grundlaget for Danmarks imponerende energipolitiske resultater. Kommunerne vil i de kommende år ligeledes komme til at spille en nøglerolle i fremtidssikringen af varmeforsyningssektoren. I det følgende er de væsentligste rammer for varmeplanlægningen i Danmark og dermed grundlaget for Rebild Kommunes indsats de kommende år skitseret. Rammerne kan inddeles i de overordnede visioner og mål for sektoren samt de mere konkrete og lovfastsatte rammer, herunder især varmeforsyningslovgivningen. Helt overordnet lægger de energipolitiske målsætninger op til at fortsætte den hidtidige indsats inden for varmeforsyningsområdet med en forstærket indsats for yderligere energibesparelser, energieffektiviseringer og øget omlægning til vedvarende energi. Udgangspunktet for kommunens indsats med varmeplanlægningen er således at virke for følgende mere eller mindre specifikke målsætninger: EU's målsætninger om at reducere anvendelsen af fossile brændsler samt minimere udledningen af drivhusgasser på den mest omkostningseffektive facon Danmarks nationale mål om at reducere udledningen af CO 2 især uden for det kvoteregulerede marked. Danmarks mål om på sigt at være 100 % uafhængig af fossile brændsler og dermed anvende 100 % VE kilder til varmeproduktionen. Varmeforsyningslovens mål, herunder o Høj forsyningssikkerhed o Reduceret afhængighed af fossile brændsler o Sikring af en omkostningseffektiv forsyning for såvel forbrugerne og samfundet som helhed o Reduceret miljøbelastning forbundet med varmeforsyningen Energipolitikken er for EU's vedkommende udmøntet i en række dokumenter herunder bl.a. følgende af relevans for tilrettelæggelsen af varmeforsyningen: EU Kommissionens Grønbog En europæisk energistrategi, der understreger behovet for en europæisk energisektor med høj forsyningssikkerhed, konkurrencedygtighed og bæredygtighed, herunder især behovet for en reduceret udledning af drivhusgasser samt mindre afhængighed af importeret energi. Direktivet om strategisk miljøvurdering, som slår fast, at der i en miljøvurdering af planer, politikker og programmer skal anlægges en samfundsmæssig vurdering på tværs af alle sektorer. Direktivet om kraftvarme, som skal fremme udbredelsen af kraftvarme i det liberaliserede elmarked med det formål at spare fossilt brændsel og dermed CO2-udslip. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, som skal fremme en omkostningseffektiv reduktion af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip til bygningers opvarmning ved en energiramme, hvor der er metodefrihed til at vælge den bedste løsning, og hvor der tages hensyn til lokale forhold, som fjernvarme, blokvarme, kraftvarme og evt. vedvarende energi (Udkast til nyt direktiv sendt i høring direktivet understreger nødvendigheden af stor fleksibilitet i valget af de mest effektive løsninger til forsyningen af lavenergibyggeri). Direktivet om vedvarende energi, som skal fremme udbredelsen af vedvarende energi som et middel til at reducere forbruget af fossilt brændsel og deraf følgende CO2-udslip.

11 1-3 Alle ovenstående direktiver er i større eller mindre udstrækning omsat til national lovgivning i respektive love/bekendtgørelser og skal afbalanceres i forhold til Rebild Kommunes egne visioner og målsætninger. Senere i år 2010 forventes den danske regering at fremsætte bl.a. en ny strategi for forsyningssikkerhed, en plan for realiseringen af EU s VE mål i Danmark og samtidigt forventes der sat et endeligt tidspunkt for, hvornår dansk energiforsyning skal være omlagt til 100 % CO 2 -neutrale energikilder. 1.3 Disposition I nærværende status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune præsenteres i Kapitel 2 en status for varmeforsyningen. Statusopgørelsen indeholder dels en oversigt over varmebehovet fordelt på bygningstyper og opvarmningsformer og dels en analyse af energiforbruget og drivhusgasudslippet forbundet med varmeforbruget. I Kapitel 3 beskrives varmeforsyningen af byerne og det åbne land i Rebild Kommune. I kapitel 4 præsenteres en kort opsummering af statusdelen (kapitel 2-3). I Kapitel 5 beskrives en række relevante muligheder for den fremtidige udvikling af varmeforsyningen i Rebild Kommune. I kapitel 6 præsenteres handlingsplanen for udviklingen af varmeforsyningen i Rebild Kommune. Der er ikke lavet en strategisk miljøvurdering eller screening af denne Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune. Grunden er at Status og plan for varmeforsyningen i Rebild Kommune kun indeholder en status over eksisterende forhold, samt beskrivelser og beregninger der belyser forskellige fremtidige varmeforsyningsmuligheder, og en Handlingsplan, som mere er visioner, end rammer for hvordan varmeforsyningen SKAL udvikle sig. Der skal altid laver projektforslag for de enkelte visioner/tiltag, og disse konkrete projektforslag skal miljøvurderes og godkendes inden tiltaget kan iværksættes.

12 STATUS 2.1 Beregnet rumvarmebehov Opvarmningen af bygninger i Rebild Kommune kan opdeles i tre grupperinger: Fjernvarmeforsynede ejendomme Naturgasforsynede ejendomme Øvrige individuelt forsynede ejendomme Både fjernvarme og naturgas betegnes som kollektive forsyningsløsninger, og det er her muligt at indsamle reelle data i form af varme-/naturgassalg for bygningsmassen i Rebild Kommune. De oplyste forbrugsdata udgør overordnede værdier for de samlede forsyningsområder og er ikke opgjort pr. bygning. Der forefindes ingen registre, der opsamler reelle brændselsforbrug for opvarmningen af individuelle forbrugere i øvrigt. I følgende opgørelse af varmebehovet i Rebild Kommune er der taget udgangspunkt i BBRregisteret, hvor der for hver eneste bygning i kommunen er registreret opvarmningsform, bebygget areal og art m.m. Det er med baggrund i opgørelser af bygningers alder og anvendelse muligt at estimerer varmeforbruget. BBR vurderes i et vist omfang at være fejlbehæftet, men erfaringer med opgørelser på kommunalt plan viser imidlertid, at usikkerheden reduceres ved opgørelser på overordnet/kommunalt plan, og beregningerne af nettovarmebehovene er forholdsvist retvisende. Varmeforbrugene er desuden sammenlignet med de reelle værdier for fjernvarme- og naturgassalg Opvarmede bygningsmasse og areal Det samlede datagrundlag fra BBR-registeret indeholder informationer fra bygningsenheder, men når garager, carporte og udhuse sorteres fra er der kun reelle bygninger i kommunen, som vist i tabel 1. En stor del af disse bygninger er uopvarmede landbrugsbygninger, haller mv. (8.030 bygninger). Tilbage er der opvarmede bygningsenheder med et samlet areal på ca. 2,7 mio. m 2 med operative data om varmeforsyningen. Det skal her nævnes, at bygninger med både erhvervs- og boligareal er skilt i to bygningsenheder. BBR bygningsdata, Rebild Antal bygninger Bygnings- areal (m²) Med varmeforsyningsdata - Heraf varmeforsynet Uden varmeforsyning Rebild i alt Tabel 1 Oversigt over BBR-registerets datagrundlag Bygningernes anvendelse og alder Varmebehovet for hver opvarmet bygning afhænger udover arealet, af anvendelse og alderen af den pågældende bygning. Bygningernes fordeling på anvendelseskategorier i Rebild Kommune fremgår af tabel 2. Antal bygningsenheder BBR/Varmeatlas fordelt på anvendelseskategorier Antal uden varme % uden varme Antal med varme Areal med varme Anden bygning til produktion % Anden helårsbeboelse 6 10 % Avls- og driftsbygning % Bibliotek, kirke, museum o.l %

13 1-5 Antal bygningsenheder fordelt på anvendelseskategorier Antal uden varme BBR/Varmeatlas % uden varme Antal med varme Areal med varme Daginstitutioner 1 3 % Døgninstitutioner 0 0 % El-, gas-, vand- og varmeværker % Etageboligbebyggelse 0 0 % Fabrikker, værksteder o.l % Hospital, sygehus o.l. 0 0 % Hotel, restauration, frisør o 0 0 % Idrætshaller, klubhuse 8 20 % Kollegier 0 0 % Kolonihavehuse 0 0 % 1 30 Kontor, handel, lager, off. adm % Parcelhuse 8 0 % Række-, kæde- og dobbelthuse 0 0 % Sommerhuse 8 14 % Stuehuse til landbrugsejendom 6 0 % Transport- eller garageanlæg % Undervisning, forskning o.l. 8 7 % Uspec. transport og handel % Uspecificeret ferieformål 1 10 % Uspecificeret fritidsformål % Uspecificeret institution 4 13 % I alt % Tabel 2 Brug af bygningsmassen i Rebild kommune Forskellen på antallet af opvarmede bygninger i Tabel 1 og Tabel 2 skyldes, at bygningerne ikke er opdelt i bolig og erhvervsareal ved opgørelsen af anvendelseskategorierne. Der fokuserer i det efterfølgende udelukkende på de opvarmede bygninger. Alderen og hvornår bygningen er renoveret er en vigtig faktor ift. varmeforbruget, da der gennem tiderne har været meget forskellige holdninger og krav til isolering og bygningsmaterialer. De identificerede opvarmede bygningsenheder i Rebild Kommune med et samlet etageareal på ca. 2,7 mio. m 2 er i Tabel 3 aldersmæssigt sammenlignet med hele landet. Tabellen viser, at bygningsmassen i Rebild Kommune udgør ca. 0,5 % af landets samlede opvarmede bygningsmasse. Periode Hele landet Rebilds kommune Opførelse Opførelse Opførelse eller Seneste ombygning Areal Fordeling Areal Fordeling Areal Fordeling Mio. m² Mio. m² Mio. m² Før % 0,66 25 % 0,25 9 % % 0,23 9 % 0,10 4 % % 0,16 6 % 0,07 3 % % 0,40 15 % 0,25 9 % % 0,37 14 % 0,40 15 % % 0,58 21 % 0,97 36 % % 0,30 11 % 0,66 25 % I alt % 2,7 100 % 2,7 100 % Tabel 3 Sammenligning af bygningsmassens alder med landsgennemsnittet

14 1-6 Det er antaget, at hvis bygningen er renoveret, så er bygningens isoleringsstandard/ varmeforbrug ændret til året for renoveringen. BBR-registeret indeholder både data for primær og sekundær opvarmning. Det antages ud fra erfaringstal, at hvis en bygning har sekundær opvarmning, dækker denne 10 % af bygningens varmebehov. Varmebehovet er i det følgende bestemt ud fra undersøgelse af de enkelte bygninger i kommunes varmebehov fordelt på anvendelseskategori og alder Opgørelse af rumvarmebehov ud fra alder og anvendelse På baggrund af de generelle nøgletal for forskellige bygningstypers varmeforbrug sammenholdt med oplysningerne om bygningerne er nettovarmebehov for bygninger i Rebild Kommune beregnet. Resultatet fremgår af Tabel 4 der viser det aldersafhængige varmeforbrug for alle bygninger i Rebild Kommune fordelt på forbrugerkategorierne: Boliger, Service, Industri og Landbrug. Enhed: kwh/m 2 netto < >1998 Boliger Handel og service Industri Landbrug Tabel 4 - Estimeret nettovarmebehov pr. m 2 afhængigt af bygningsalder eller seneste ombygning samt anvendelseskategori Som det fremgår af tabellen falder det estimerede nettovarmebehov pr. m 2 markant jo senere bygningerne er opført/hovedrenoveret. Landbrugs- og industribygninger har, som det kan forventes, et markant lavere varmebehov end øvrige anvendelseskategorier. Figur 1 viser det beregnede nettovarmeforbruget fordelt på bygningstype og bygningsalder eller seneste ombygning. Figur 1 Fordeling af nettovarmeforbrug efter bygningstype og alder/seneste ombygning Som det fremgår af figuren udgør bygningsmassen opført mellem 1979 og 1998 den markant største forbrugskategori i kommunen, hvoraf den største andel af varmen benyttes i boliger. Jo ældre bygningerne er, jo mere varme bruger de pr. m 2, eksempelvis bruges ca. 65 % af boligernes samlede nettovarme af boligerne fra før 1979, selvom de kun udgør ca. 48 % af det samlede

15 1-7 boligareal. Boliger bruger faktisk ca. 75 % af det samlede nettovarmeforbrug i Rebild Kommune, som det ses i Figur 2. Figur 2 Nettovarmebehov i Rebild Kommune fordelt på bygningstype Nøgletal for de identificerede opvarmede bygningsenheder i Rebild kommune er samlet i Tabel 5. Bygningsenhederne er opdelt i 4 typer: Bolig, Handel og service, Industri og Landbrug. Nøgletal Enhed Bolig Handel Industri Landbrug I alt Bygningsenheder Stk Samlet bygningsareal Mio. m 2 1,80 0,43 0,34 0,14 2,71 Samlet nettovarmebehov MWh Nettovarmebehov pr. m 2 kwh/m 2 118,7 98,8 70,8 29,3 104,9 Nettovarmebehov pr. bygn. MWh/bygn. 19,4 40,3 57,9 11,4 22,2 Tabel 5 Nøgletal, herunder gennemsnitsforbrug, for varmeforsynede bygninger i Rebild Kommune Der er således et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand på i alt MWh, hvilket betyder, at nettovarmebehovet gennemsnitligt udgør 104,9 kwh/m² opvarmet areal og et gennemsnitligt forbrug på 22,2 MWh pr. bygningsenhed i kommunen. 2.2 Rumvarmebehov Opgørelsen af varmebehovet i ovenstående afsnit 2.1 er som beskrevet beregnet ud fra BBRdata. Det faktuelle forbrug kan derfor variere fra de beregnede værdier. Det er muligt at sammenligne de faktiske værdier fra naturgassalget og fjernvarmsalget med de beregnede værdier. I nedenstående Tabel 6 ses i de beregnede nettovarmebehov i anden kolonne, imens det faktuelle nettovarmforbrug af fjernvarme og naturgas er indskrevet og markeret med blå skrift i tredje kolonne. Bemærk at tallene i tabellen er den mængde varme der er behov for. Energiforbruget til at producere denne mængde varme er normalt større, da der er tab i f.eks. olie- og naturgaskedler samt i fjernvarmenettet.

16 1-8 Opvarmningsformer Primær opvarmning Rumvarmebehov baseret på BBR data i MWh Korrigeret Rumvarmebehov med det faktisk rumvarmeforbrug fra fjernvarme og naturgas i MWh Fordeling af opvarmningsformer, både primær & sekundær El-opvarmning ,8 % Fjernvarme ,9 % Naturgas ,4 % Biomassefyr ,6 % Oliefyr ,8 % Halmfyr ,3 % Varmepumpe ,9 % Primær total ,7 % Sekundær opvarmning Solvarme ,1 % El-opvarmning ,0 % Biomassefyr ,1 % Pejs ,1 % oliefyr ,0 % Varmepumpe ,0 % Sekundær total ,3 % Total % Tabel 6 Oversigt over hvor meget rumvarme de forskellige opvarmningsformer leverer til bygningerne i Rebild Kommune. Tallene i anden kolonne er baseret udelukkende på BBR beregninger, disse beregnede tal er korrigeret med faktiske forbrugstal fra fjernvarmeværkerne og fra HMN Naturgas, som er graddage korrigeret. BEMÆRK: Tallene er den varme, der er behov for til opvarmning, men der skal bruges større mængde energi til at producere varmen, da eksempelvis virkningsgraden på olie-, naturgas- og biomassefyr er mindre end 100 %, og der er nettab i fjernvarmeledninger. Som det fremgår af Tabel 6 er det faktiske fjernvarmeforbrug ca MWh eller ca. 9 % større end det beregnede behov. Dette må siges at ligge indenfor den forventede nøjagtighed og indikerer, at de resterende tal baseret på BBR er troværdige. Det faktiske naturgasforbrug er ca MWh eller ca. 25 % større end det beregnede behov. Denne store afvigelse kan skyldes, at en del af den solgte naturgas ikke bruges til rumopvarmning med til forskellig procesvarme, eller det kan skyldes, at BBR-oplysningerne ikke er opdaterede, men det vurderes, at denne afvigelse ikke har væsentlig indvirkning på den samlede opgørelse af rumvarmebehovet (afvigelsen på de ca MWh udgør kun 2 % af det samlede rumvarmebehov). Der regnes efterfølgende med det korrigerede rumvarmebehov. Fordelingen mellem de forskellige brændsler ses i Figur 3. 1 Det oplyste graddage korrigerede fjernvarmesalg er oplyst til MWh, herudover er der et nettab på MWh. Fjernvarmeværkerne producerer dermed MWh (ab værk) 2 HMN har oplyst et naturgassalg på MWh i et normal år, men der er regnet med at naturgasfyrrerne i gennemsnit har en virkningsgrad på 90 %, og dermed dækker dette naturgassalg et nettovarmeforbrug på MWh

17 1-9 Figur 3 Korrigeret rumvarmebehov i Rebild Kommune fordelt på brændsler, eg. bruger både biomassefyr og pejse brændslet træ. I nedenstående Tabel 7 ses, hvorledes de forskellige brændsler er fordelt på bygningstyper. Eksempelvis ses det, at 71 % af solvarmen bruges i boliger, imens ingen landbrug har solvarme, ligeledes kan det eksempelvis ses, at kun 1 % af fjernvarmen bruges af industrien, imens 79 % af fjernvarmen bruges i boliger. Brændsel Sol Fjernvarme Træ Halm Naturgas Olie Elektricitet Boliger Handel, service og off. inst. Industri Landbrug Enhed MWh 71 % 22 % 7 % 0 % MWh 79 % 20 % 1 % 0 % MWh 86 % 3 % 8 % 3 % MWh 81 % 2 % 4 % 13 % MWh 37 % 28 % 35 % 0 % MWh 77 % 10 % 11 % 2 % MWh 71 % 17 % 11 % 2 % Tabel 7 Oversigt over de forskellige typer brændsler og hvilke bygningstyper der bruger dem I Figur 4 ses dels hvor stort rumvarmebehovet er for de forskellige typer bygninger, og dels hvilke typer brændsler der dækker dette rumvarmebehov. Eksempelvis ses det, at olie dækker næsten ligeså meget af boligers rumvarmebehov, som fjernvarme gør, og at det er naturgas og olie der dækker størstedelen af industriens rumvarmebehov.

18 1-10 Figur 4 Figuren viser hvor meget de forskellige typer brændsler bidrager til rumopvarmning i de forskellige bygningstyper 2.3 Procesvarmeforbrug Udover den varme der bruges til rumopvarmning, bruges der store mængder energi til procesvarme. HMN Naturgas har oplyst, at de leverer MWh til større virksomheder og varmeværker i Rebild Kommune. Varmeværkerne har oplyst, at de bruger MWh naturgas til varme- og elproduktion, dermed bruger større virksomheder i Rebild Kommune MWh naturgas til forskellige former for procesvarme, hvilket svarer til ca. 11 % af rumopvarmningsforbruget i kommunen. Udover naturgas, er der sikkert virksomheder, der bruger andre brændsler til procesvarme f.eks. olie, F-gas og biomasse, men dette er ikke kortlagt i denne status. 2.4 Energiforbrug og drivhusgasudledningerne i forbindelse med rumopvarmning Varmeproduktionen i Rebild Kommune til opvarmning er MWh, hvoraf MWh kommer fra fjernvarmebaserede systemer, mens de resterende MWh produceres an forbruger. Den individuelle varmeproduktion foregår med forskellig effektivitet. Varmebehov og brændselsforbrug for individuelvarme fremgår af Tabel 8. I forhold til fjernvarmen er der et varmetab på MWh i fjernvarmenettene, som også skal produceres af fjernvarmeværkerne. En del af fjernvarmen fremkommer i samproduktion med elektricitet på de otte naturgasdrevne kraftvarmeværker. Brændslet og drivhusgasudledningerne fra kraftvarmeproduktionen skal fordeles mellem el og varmeproduktionen. Der findes en lang række forskellige måde at foretage denne fordeling på. I nærværende rapport er 200 %-metoden valgt. Metoden betyder, at alt varme produceret vha. kraftvarme beregnes med en virkningsgrad på 200 %. Varmebehov og brændselsforbrug for både individuel- og fjernvarme fremgår af Tabel 8.

19 1-11 Individuel opvarmning Varmebehov i MWh Effektivitet Brændselsbehov Oliefyr % MWh olie Naturgasfyr % MWh naturgas Biomassefyr % MWh træ Halmfyr % MWh halm El-ovne % MWh el Varmepumper % 921 MWh el Pejs % 263 MWh træ Solpaneler Sol Total Fjernvarme Varmeproduktion i MWh Varmesalg i MWh Brændselsbehov Blenstrup Kraftvarmeværk MWh naturgas Bælum Varmeværk MWh naturgas Haverslev Fjernvarmeværk MWh naturgas Nørager Varmeværk MWh naturgas Ravnkilde Kraftvarmeværk MWh naturgas Rebild Varmeværk MWh naturgas MWh flis Skørping Varmeværk MWh fils Støvring Kraftvarmeværk MWh naturgas Suldrup Varmeværk MWh naturgas Terndrup Fjernvarmeværk MWh halm Øster Hornum Varmeværk MWh fyringsolie MWh halm MWh bioolie Total for fjernvarme MWh naturgas Tabel 8 Nøgletal energiforbrug ved produktion af varme i Rebild Kommune 6 MWh olie MWh biomasse I Tabel 9 fremgår den samlede drivhusgasudledning til individuel opvarmning, mens fjernvarmens udledning fremgår af Tabel 10. Individuel opvarmning Brændselsbehov CO 2-ækv. faktor Udledning i CO 2-ækv. Udledning pr. MWh varme i CO 2-ækv. Oliefyr MWh 269 kg/mwh olie tons 316,17 kg/mwh varme Naturgasfyr MWh 206 kg/mwh Ngas tons 228,94 kg/mwh varme Biomassefyr MWh 20 kg/mwh træ 600 tons 26,11 kg/mwh varme Halmfyr MWh 20 kg/mwh halm 198 tons 27,98 kg/mwh varme El-ovne MWh 445 kg/mwh el tons 445,00 kg/mwh varme Varmepump 921 MWh 445 kg/mwh el 410 tons 148,33 kg/mwh varme Pejs 263 MWh 20 kg/mwh træ 5 tons 32,64 kg/mwh varme Solpaneler 0 Sol 0 kg/mwh sol 0 tons 0,00 kg/mwh varme Total tons Vægtet gens. 254,84 Kg/MWh varme Tabel 9 CO 2-ækv. udledning på baggrund af det brugte brændsel og effektivitet til individuel opvarmning i Rebild Kommune, CO 2-ækv. faktorer for el stammer fra EnergiNet.dk (Vest dansk el), resten af faktorerne stammer fra Energistyrelsen forudsætninger

20 1-12 Som det fremgår af ovenstående tabeller, udledes der tons CO 2 -ækv. fra de MWh varme, som produceres hos de forbrugere, der har individuelt opvarmning. Som det fremgår af Tabel 9, er der stor forskel på udledninger fra de forskellige opvarmningstyper, men den gennemsnitlig udledning er på ca. 255 kg CO 2 ækv. pr. MWh varme. Fjernvarme Brændselsbehov CO 2-ækv. faktor Udledning i CO 2-ækv. Udledning pr. MWh varme an forbruger i CO 2-ækv. Blenstrup KVV MWh Ngas 238,80 kg/mwh Ngas 576 tons 206,01 kg/mwh varme Bælum VV MWh Ngas 239,53 kg/mwh Ngas tons 164,77 kg/mwh varme Haverslev FjvV MWh Ngas 221,49 kg/mwh Ngas tons 209,88 kg/mwh varme Nørager VV MWh Ngas 229,27 kg/mwh Ngas tons 199,24 kg/mwh varme Ravnkilde KVV MWh Ngas 234,31 kg/mwh Ngas 472 tons 173,26 kg/mwh varme Rebild VV MWh Ngas 218,43 kg/mwh Ngas 372 tons MWh flis 6,88 kg/mwh flis 28 tons 92,64 kg/mwh varme Skørping VV MWh flis 6,88 kg/mwh flis 206 tons 9,06 kg/mwh varme Støvring KVV MWh Ngas 224,02 kg/mwh Ngas tons 200,52 kg/mwh varme Suldrup VV MWh Ngas 215,53 kg/mwh Ngas tons 232,99 kg/mwh varme Terndrup FjvV MWh halm 6,88 kg/mwh halm 154 tons 10,96 kg/mwh varme Ø. Hornum VV 6 MWh gasolie 268,75 kg/mwh gasolie 2 tons Total MWh halm 6,88 kg/mwh halm 65 tons MWh bioolie 6,88 kg/mwh bioolie 8 tons 10,20 kg/mwh varme Vægtet gennemsnit for fjernvarmen i Rebild Kommune Følgende er udelukkende til sammenligning: Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Mariagerfjord Kommune Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Favrskov Kommune Gennemsnitlige drivhusgasudslip fra fjernvarme i Danmark jf. Energistyrelsen tons 132,30 kg/mwh varme 68,98 Kg/MWh varme 48,18 Kg/MWh varme 182,54 Kg/MWh varme Tabel 10 CO 2-ækv.udledning på baggrund af det brugte brændsel, produktionsmetode, effektivitet og nettab for de enkelte fjernvarmeværker i Rebild Kommune Som det fremgår af ovenstående tabeller, udledes der tons CO 2 -ækv. for at producere de MWh fjernvarme, som fjernvarmekunderne har i rumvarmebehov. Der er forskellige udledninger fra de forskellige værker, som det fremgår af Tabel 10, men den gennemsnitlig udledning er på ca. 132 kg CO 2 ækv. per MWh varme. Fjernvarmen leverer 42,9 % af rumopvarmningen, men medfører kun 28 % af drivhusgasudslippet fra rumopvarmningen. Det bør dog bemærkes, at fjernvarme fra Suldrup udleder mere CO 2 pr. leveret MWh varme, end naturgas gør. Desuden bør det bemærkes, at det kun er Rebild, Skørping, Terndrup og Øster Hornum (dem der bruger biomasse), som udleder mindre CO 2 pr. leveret MWh varme, end varmepumper gør.

21 BESKRIVELSE AF VARMEFORSYNINGEN I REBILD KOM- MUNES BYER OG ÅBNE LAND 3.1 Blenstrup by Der bor ca. 550 indbyggere i Blenstrup. I byen er der 241 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Blenstrup Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr % 52 Naturgasfyr 0 0 % 0 El-ovne % 10 Halmfyr 19 0 % 1 Biomassefyr % 9 Fjernvarme % 169 Varmepumper 0 0 % 0 Andet 0 0 % 0 I alt % 241 Energitæthed: 98,6 MWh/ha Der er en relativ lav energitæthed i Blenstrup, hvilket er en udfordring for fjernvarmen og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. (opført i 1993) Blenstrup Kraftvarmeværk har oplyst følgende: Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Normal år 2008/ /05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger stk. Erhverv stk. Restpotentiale: Husholdninger stk. Erhverv stk. Varme ab værk: MWh Varmetab i net: MWh 39,1 39,9 43,6 39,2 % Varmesalg i alt: MWh Elsalg i alt MWh Brændselstype: Naturgas MWh Produktionsenheder: Gasmotor Dorman Effekt - Varme: 1,3 1,3 1,3 1,3 MW 16 SET CWG: Effekt - El: 0,8 0,8 0,8 0,8 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab værk MWh Produktion: El ab værk MWh Virkningsgrad - Varme: 58,8 58,8 62,6 63,0 % Virkningsgrad - El: 33,6 33,6 34,5 34,0 % Gaskedel: Effekt - Varme: 2,0 2,0 2,0 2,0 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab værk MWh Virkningsgrad - Varme: 90,9 90,9 104,9 100,5 % Akkumuleringstank: m 3

22 1-14 Figur 5 Kort over Blenstrup. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der er tilslutningspligt for ny bebyggelse i den nye udstykning Brøndparken. Der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Værket har besluttet at stå godt rustet til de ændringer, som fremtiden forventes at bringe. Eksempelvis kommer der forhåbentligt frit brændselsvalg om nogle år. Gasmotoren har ca timer tilbage. Det er planen kun at bruge motoren, når elprisen er høj, således at motoren kan holde ca. 10 år endnu. Værket planlægger således i højere grad at producere varme vha. kedelen og skal ud og investere i en ny kedel omkring sommeren Værket regner med at købe en 2 MW gaskedel med en virkningsgrad på 104 %. Værket skylder i dag ca. 4,6 mio. kr. og skal låne penge til en ny kedel. Derfor har værket søgt om at få et 10-års lån på 6 mio. kr. fra Kommune Kredit. Værket har overvejet solvarme, f.eks. et m 2 anlæg fra Arcon og har plads til det på en grund bagved værket, men foreløbige vurderinger peger i retning af, at solvarme er ret dyrt. Der er således beregnet en tilbagebetalingstid på 12 år. Værket har også overvejet biogas, men der er ikke rigtigt nogle landmænd, der har vist interesse. Værket overvejer endvidere at låse naturgasprisen fast, imens den er forholdsvis lav. Værket synes, at det er svært for et lille værk at leve op til energibesparelseskravene, men vil nok prøve at få forbrugerne til at melde ind til værket, når de isolerer deres huse mv. Ledningsnettet er fra Værket har haft problemer med en ret høj tilbageløbstemperatur på 40 C, men den er nu kommet ned på 35 C. Værket overvejer at give tilskud til af få ændret de eksisterende en-strengssystemer til to-strengssystemer. Der er installeret fjernaflæsning hos forbrugerne. Der har været lidt byggeri af lavenergihuse i Blenstrup, og disse har valgt jordvarme frem for fjernvarme. Værket har endnu ikke overvejet at ændre tarifstruktur for lavenergihuse for at få dem til at vælge fjernvarme, tværtimod har værket overvejet at hæve det faste årlige bidrag.

23 1-15 Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Energitilsynet Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a Bælum by Der bor ca. 800 indbyggere i Bælum. I byen er der 384 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Bælum Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr % 56 Naturgasfyr 31 0 % 2 Elovne % 37 Halmfyr 0 0 % 0 Biomassefyr % 10 Fjernvarme % 278 Varmepumper 17 0 % 1 Andet 0 0 % 0 I alt % 384 Energitæthed 130,9 MWh/ha Der er en relativ høj energitæthed i Bælum, hvilket giver grundlag for fjernvarme og et relativt lavt ledningstab burde kunne opnås i denne by Bælum Varmeværk (oprettet 1964) Bælum Varmeværk byggede et nyt varmeværk i 1993 og har oplyst følgende: Bælum Varmeværk Normal år 2008/ /05 99/2000 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger ?? Stk. Erhverv???? stk. Restpotentiale: Husholdninger 6 6?? stk. Erhverv???? stk. Varme ab værk: MWh Varmetab i net: MWh 24,6 25,3 24,8 26,4 % Varmesalg i alt: MWh - Offentlige institutioner Handel, service og industri Husholdninger Industri & erhverv Andet El-salg i alt MWh Brændselstype: Naturgas ?? MWh Produktionsenheder: 2 stk. gasmotorer: Effekt - Varme: 2 * 1,05 2 * 1,05 MW Effekt - El: 2 * 0,74 2 * 0,74 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab værk MWh Produktion: El ab værk MWh

24 1-16 Bælum Varmeværk Normal år 2008/ /05 99/2000 Enh. Virkningsgrad - Varme: 54,6 54,6 % Virkningsgrad - El: 35,7 35,7 % Gaskedel: Effekt - Varme: 3,0 3,0 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab 315 værk 307 MWh Virkningsgrad - Varme: 93,0 93,0 % Akkumuleringstank: m 3 Figur 6 - Kort over Bælum. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Frem til 1993 brugte værket spildolie mv. som brændsel. I 1993 blev der bygget et nyt værk baseret på naturgas, som producerer både el og varme. Værket er usikkert på, hvilke områder der har tilslutningspligt. Værket ser de påbudte energibesparelser som en stor udfordring og har indtil videre sendt et brev rundt til alle deres forbrugere for at få dem til at melde ind, når de isolerer deres huse mv. Værket har en fastprisaftale med HMN Naturgas frem til november Værket har overvejet og undersøgt en række muligheder for nye produktionsmetoder: Fortsat naturgasfyret kraftvarme fra varmeværkets motorer Etablering af en ny og større motor Biomassevarme fra Terndrup Fjernvarme Biogas kraftvarme Varmepumpe tilsluttet en kommende sø i Bælum Jordvarmepumpe Solfanger Halm/flis

25 1-17 El- og varmeproduktion vha. biobrændsel (ORC, Stirlingmotor eller tilsvarende) Dyppekoger i lagertank Udvidelse af lagertank Røggaskøler Vindmølle (men det er problematisk, at HEF vil have 1 kr./kw i tilslutningsafgift, værket er utilfreds med dette, da de har hørt at der ingen afgift er i Sønderjylland) Værket kører fortsat med treledstarif men har haft møder med elhandelsselskaber. Vurderingen er, at det på nuværende tidspunkt vil tage for mange år på det frie el-marked at tjene de nødvendige investeringer hjem igen. Der er ikke opført lavenergibyggeri i Bælum, men værket kører med lave tariffer, så det forventes, at fremtidigt lavenergibyggeri vil tilslutte sig fjernvarmen. Omkring 90 % af ledningsnettet er fra 1993, og tilbageløbstemperaturen er ca. 37 C. Der har tidligere været problemer med større tab i ledningsnettet, men det ser ud til, at der er kommet styr på det nu. Værket har en værkfører ansat på deltid, så det er begrænset, hvor meget han kan nå at tage rundt til forbrugerne for at øge afkølingen. Værket har snakket om at effektivisere sin kedel med en economiser/røggaskøler, da værket nu bruger sin kedel meget mere end tidligere (pga. den høje fastlåste naturgaspris). Motoranlægget er fra 1994, og værket vurderer, at motoren er så effektiv som realistisk muligt. Varmepris pr. 20. januar 2009 Kilde: Bælum Varmeværk Forbrugerpris inkl. moms Pris pr. MWh Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh Bælum Varmeværk Haverslev by Der bor ca. 725 indbyggere i Haverslev. I byen er der 358 opvarmede bygninger. I nedenstående tabel ses, hvorledes byens bygninger jf. BBR-oplysninger er opvarmet, samt hvad deres beregnede varmebehov er (bemærk venligst at BBR-oplysninger ofte ikke er 100 % opdaterede). Haverslev Varmebehov Husstande MWh Procent Stk. Oliefyr % 51 Naturgasfyr % 9 Elovne % 24 Halmfyr 28 0 % 1 Biomassefyr % 10 Fjernvarme % 260 Varmepumper 46 1 % 3 Andet 0 0 % 0 I alt % 358 Energitæthed 100,6 MWh/ha Der er en relativ lav energitæthed i Haverslev, hvilket er en udfordring for fjernvarmen, og indikerer, at det kan være svært at opnå et lavt ledningstab i denne by Haverslev Fjernvarme (oprettet 1964) Haverslev Fjernvarme har oplyst følgende: Haverslev Fjernvarmeværk Normal år 2008/09 99/ /96 Enh. Antal forbrugere: Husholdninger ?? stk. Erhverv 8 8?? stk.

26 1-18 Haverslev Fjernvarmeværk Normal år 2008/09 99/ /96 Enh. Restpotentiale: Husholdninger 58 58?? Stk. Erhverv???? stk. Varme ab værk: ?? MWh Varmetab i net: ?? MWh 24,4 25,1?? % Varmesalg i alt: MWh - Offentlige institutioner MWh - Handel, service og industri MWh - Husholdninger MWh El-salg i alt ?? MWh Brændselstype: Naturgas ?? MWh Produktionsenheder: Gasmotor - Effekt - Varme: 1,5 1,5 MW Caterpillar 3516: Effekt - El: 1,02 1,02 MW Forbrug: Naturgas MWh Produktion: Varme ab værk MWh Produktion: El ab værk MWh Virkningsgrad - Varme: 52,2 52,2 % Virkningsgrad - El: 35,3 35,3 % Gaskedel - Effekt - Varme: 2,3 2,3 MW Danstoker kedel: Forbrug: Naturgas MWh Akkumulerings- Produktion: Varme ab værk MWh Virkningsgrad - Varme: 98,0 98,0 % 2 stk. á 160 m 3 vandretlig tank: 1 stk. á 70 m 3 lodret m 3

27 1-19 Figur 7 - Kort over Haverslev. Fjernvarmeforsyningsområder er markeret med blå, og naturgas er markeret med gul. Der er ikke forblivelsespligt eller tilslutningspligt for eksisterende byggeri, men der kan være vedtaget lokalplaner med tilslutningspligt for nybyggeri. Værket ser især den høje gaspris som en udfordring, men har heldigvis ikke låst gasprisen fast, da den var endnu dyrere end nu. Desuden finder værket det meget vanskeligt at skulle leve op til de energibesparelser, der er blevet dem pålagt, så de overvejer at købe sig til dem. Det er en udfordring at finde nye medlemmer til bestyrelsen, og værket vil gerne samarbejde mere med andre værker. Der findes et industriområde med 9 ejendomme i udkanten (ved motorvejen), som er tilsluttet individuel naturgas, og som måske kan konverteres til fjernvarme, hvis Haverslev Fjernvarme kan levere fjernvarme til en konkurrencedygtig pris. Men sådan en udvidelse vil udover udbygning af ledningsnettet kræve, at der investeres i en ny motor eller en pille-/fliskedel, og der er ikke plads til at udbygge værket med en pille-/fliskedel. En mulighed kunne være at bygge pille- /fliskedlen mellem byen og industriområdet, og dermed spares der også en transmissionsledning på ca. 600 m. Værkets motor er fra 1994, og bør kunne holde frem til Værket har ikke kigget nærmere på solvarme og biogas, men har overvejet en pillekedel i forbindelse med nybyggeri. Værket er i gang med (sammen med andre værker) at undersøge muligheden for at få overskudsvarme fra Nørlund Savværk, men dette projekt er midlertidigt sat på standby. Herudover er værket sammen med Suldrup Varmeværk i gang med at undersøge mulighederne for at få overskudsvarme fra Aars Affaldsforbrænding, som ligger ca km væk. Værket installerede røggaskøler sidste år, og værkføreren kommer desuden løbende med forbedringsforslag. Værket er på det fri el-marked, men udnytter det ikke optimalt, da styringsudstyret endnu ikke fungerer.

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968 Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Kortbilag B Transmissionsledning Bilag C Berørte ejendomme (adresseliste) Holmstrupvej 1 Holmstrupvej 10 Holmstrupvej 11 Holmstrupvej 12 Holmstrupvej 13 Holmstrupvej

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

VARMEPLAN VESTHIMMERLAND

VARMEPLAN VESTHIMMERLAND Til Vesthimmerlands Kommune Dokumenttype Varmeplan Dato November 2010 VARMEPLAN VESTHIMMERLAND VARMEPLAN VESTHIMMERLAND Revision 1 Dato 2010-10-20 Udarbejdet af JEML Kontrolleret af PTRH Godkendt af HLLM

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen.

Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen. Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen. Beregnet budgetbehov for el og varme i 2013, 2014 og 2015 Beregnet budgetbehov for el Beregnet budgetbehov for varme

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS

Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS Indlæg ved Nordvarmesymposiet 2004 Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS Allerførst vil jeg takke for invitationen og denne mulighed for

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT

VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT Til Sønderborg Kommune Dokumenttype Hovedrapport Dato Oktober 2009 VARMEPLAN SØNDERBORG HOVEDRAPPORT HOVEDRAPPORT Revision 1.4 Dato 2009-08-21 Udarbejdet af JEML Kontrolleret af JJP Godkendt af AD Beskrivelse

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Varmeplan for Skive Kommune

Varmeplan for Skive Kommune 0 Varmeplan for Skive Kommune FORSLAG 29. april 2013 Teknisk Forvaltning www.skive.dk Title: Varmeplan for Skive Kommune Udgiver: Teknisk Forvaltning Skive Kommune Torvegade 10 7800 Skive Kontaktperson:

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Lavenergi og fjernvarme

Lavenergi og fjernvarme Lavenergi og fjernvarme Hvorfor fjernvarme til lavenergibyggeri Hvad skal der til? Hvad betyder det for ejer? Hvad kan AVA/Århus Kommune gøre? Lavenergi og fjernvarme Lovgivning Paradokser Byggeteknik

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968

Kortbilag A. Udvidelse af forsyningsområde. EAN nr. 5798006606467 CVR nr. 30174968 Kortbilag A Udvidelse af forsyningsområde Bilag B Berørte ejendomme (adresseliste) Agervænget 1 Agervænget 2 Agervænget 3 Agervænget 5 Banevej 1 Birkevænget 1 Birkevænget 2 Birkevænget 3 Birkevænget 4

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune

Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Varmeplan Februar 2012 Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Nationale, energipolitiske målsætninger...4 Syddjurs Kommunes lokale Agenda 21-strategi...5 Klimastrategi...5 Varmeplan... 6

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Dokument nr. P-74508-A-3 Revision nr. 1 Udgivelsesdato

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere