S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER ARBEJDSPLADSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER"

Transkript

1 Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder. Det skal ske ved at øge lønsumsafgiften med ca. 6 pct. på banker mv. Regeringen foreslår, at selskabsskatten skal sænkes fra 25 pct. til 2 pct., men at skattelempelsen skal neutraliseres for banker mv. Begge dele er udtryk for forskelsbehandling af brancher, hvilket forvrider økonomien. Når banker mv. pålægges en særskat, så presser det kapital og medarbejdere over i andre brancher. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt. I 21 havde banker mv. en produktivitet (bruttoværditilvækst pr. beskæftiget) på kr. pr. beskæftiget. Det er dobbelt så højt som gennemsnittet for danske beskæftigede (516. kr.). Produktiviteten i bygge og anlæg (388. kr. pr. beskæftiget) var kun en tredjedel så høj som i banker mv., og handel, hoteller og restauranter har endnu lavere produktivitet. Det reducerer dermed velstanden, hvis en særskat fører til, at beskæftigelse flytter fra banker mv. til fx handel, hoteller og restauranter. Hvis lønsumsafgiften øges med 6 pct., som foreslået af S og SF, vil det erfaringsmæssigt medføre et fald i beskæftigelsen i den finansielle sektor på 2,5 pct. svarende til godt 2. personer. Det vurderes at give en negativ effekt på produktionen (bruttoværditilvæksten) på ca. 1,4 mia. kr. Hertil kommer tabet af arbejdspladser i sektoren pga. mindre udenlandsk efterspørgsel, når lønsumsafgiften mindsker konkurrenceevnen for de danske finansielle virksomheder. Lønsumsafgiften virker i den forbindelse som en skat på eksport. Mindre aktivitet i banker mv. vil også mindske skatteindtægterne (færre arbejdspladser resulterer i færre skatteindtægter). Selskabsskatten pr. beskæftiget fra finansiering og forsikring lå på ca kr. årligt i tiåret Det er over ni gange højere end for alle brancherne (16. kr.). Desuden betaler lønmodtagerne inden for finansiering og forsikring en høj indkomstskat, da de tjener ca kr. om året i gennemsnit. Gennemsnittet for alle brancher er 371. kr., dvs kr. lavere. I EU er Danmark og Frankrig de eneste, der har en lønsumsafgift på den finansielle sektor. Derfor er de danske banker udsat for ulige konkurrence, som kan betyde mistede markedsandele, mistede arbejdspladser og mistede skatteindtægter. I sidste ende risikerer København at tabe sin status som transnationalt finansielt center, så Danmark mister eksportindtægter. Det anbefales, at den finansielle sektor behandles på lige fod med andre brancher, og altså hverken udsættes for særlig gunstige eller særlig ugunstige vilkår. Højere skat på finansielle ydelser i fremtiden Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har foreslået en særskat på banker og andre finansielle virksomheder på i alt 2 mia. kr. årligt. 1 Lønsumsafgiften skal dermed øges med ca. 6 pct. Regeringen ønsker en lempelse af selskabsskatten fra 25 pct. til 2 pct. Lempelsen skal dog neutraliseres for banker og andre dele af den finansielle sektor. 2 1 Fa ir Lø sn in g, sid e 4 1 : h t t p :/ / m u lt im ed ia.p o l.d k / a r ch ive / / n y _ fa ir _ l_ sn in g_ a.p d f sa m t S-SFfin a n slo v su d sp il s. 1 4 : 2 Fa k t a a r k Da n m a r k so m væ k st n a t io n : h t t p :/ / em.d k / ~ / m ed ia / o em / p d f/ / p r e ssem ed d elelser / d a n m a r k -so m -va ekst n a t io n / fa k t a a r k -va e k st n a t io n.a sh x CEPOS Landgreven 3, København K

2 Bruttoværditilvækst pr. beskæftiget i 1 kr. Regeringens og oppositionens meldinger om, at banker og andre finansielle virksomheder fremover skal betale mere i skat end andre brancher, gør det relevant at se nærmere på brancherne og deres bidrag til samfundsøkonomien, og dermed se nærmere på, hvad øgede skatter særligt på finansielle virksomheder har af samfundsmæssige konsekvenser for bl.a. produktivitet og beskæftigelse. Hvis man pålægger banker og andre finansielle virksomheder større skatter og afgifter end resten af erhvervslivet, kan man nemlig forvente lavere aktivitet og lavere beskæftigelse i disse brancher. Banker og andre finansielle virksomheder skaber store værdier Når man skal sammenligne værdiskabelsen i forskellige brancher, gør man det ofte på baggrund af bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget. Dette tal er et udtryk for, hvor meget produktion en person i gennemsnit skaber på baggrund af det udstyr og den kapital, der er til stede i branchen. Af samme grund bruges begrebet produktivitet ofte om bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget. På det overordnede plan kan man konstatere, at brancherne indenfor finansiering og forsikring, som netop er banker og andre finansielle virksomheder, bidrager med en høj værditilvækst pr. beskæftiget. Med en bruttoværditilvækst pr. beskæftiget på kr. ligger finansiering og forsikring tre gange højere i værdiskabelse end bygge- og anlægsbranchen (388. kr.) og forskellen til handel, hoteller og restauranter (347. kr.) er endnu større, jf. figur 1. Figur 1. Værditilvækst pr. beskæftiget i 1 kr. på tværs af hovedbrancher, Anm.: Råstofudvinding er udeladt pga. sin særegne karakter. I forhold til samtlige øvrige brancher er niveauet af input lavt ved råstofudvinding, da råstofferne (fx olie) først tillægges værdi, idet det når jordens overflade. Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Beskæftigede i virksomheder indenfor finansiering og forsikring producerer mere end dobbelt så meget som gennemsnittet, når man ser bort fra råstofudvinding. Det skyldes ikke mindst et højt videnniveau i de finansielle produkter og en høj grad af produktinnovation. Banker og finansielle virksomheder er således med til at opretholde et højt BNP og et højt velstandsniveau. Boks 1. Høj værdiskabelse inden for alle dele af finansiering og forsikring 2

3 Bruttoværditilvækst pr. beskæftiget i 1 kr. Sammenlignet med gennemsnittet for Danmark (ekskl. råstofudvinding) ligger værditilvæksten pr. beskæftiget generelt højt i brancherne inden for finansiering og forsikring. Realkreditinstitutterne lå hele 17 pct. over gennemsnittet med bruttoværditilvækst på 1,277 mio. kr. pr. beskæftiget i 27, jf. figur A. Figur A. Værditilvækst pr. beskæftiget inden for finansiering og forsikring, Anm.: Råstofudvinding er udeladt af gennemsnittet for Danmark pga. sin særegne karakter Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Lavest værdiskabelse var der i pengeinstitutterne, hvor man lå ca. 6 pct. over gennemsnittet. Hvis banker og andre finansielle virksomheder bliver pålagt højere skatter end resten af erhvervslivet, vil det, alt andet lige, skubbe medarbejdere og kapital væk fra branchen og over i andre brancher. Det kunne fx være, at medarbejderne i stedet blev ansat i handel. Da værdiskabelsen er højere inden for finansiering og forsikring end i handel og de fleste andre brancher, vil en lavere aktivitet inden for finansiering og forsikring betyde mindre værdiskabelse. Derfor må man forvente en negativ effekt på BNP, hvis der pålægges flere skatter på banker og andre finansielle virksomheder end på resten af erhvervslivet. Finansrådet vurderede i 27, at en lønsumsafgift på 9,13 pct. havde resulteret i en lavere efterspørgsel på arbejdskraft svarende til 4 pct. af beskæftigelsen i sektoren. 3 Afgiftsprovenuet fra den finansielle sektor skønnes at være i størrelsesordnen 3,3 mia. kr. med en lønsumsafgift på 9,13 pct. En stigning i afgiftsprovenuet på 2 mia. kr. ved fuld implementering af S og SF s forslag vil således svare til ca. 6 pct. ekstra i realiseret lønsumsafgift i forhold til de 9,13 pct. 4 Banker og andre finansielle virksomheder kan således forventes at miste yderligere 2,5 pct. af deres ansatte og kapital, svarende til 6 pct. af 4 pct. ved fuld implementering af S og SF s forslag. Det vil give en negativ effekt på produktionen (bruttoværditilvæksten) på ca. 1,4 mia. 3 Fin a n sr å d et, 2 7. An a ly se a f lø n su m sa fgift e n. 4 Her t il k o m m er a t lø n su m sa fgift en b le v fo r h ø jet t il 1,5 p ct. p r. 1. ja n u a r

4 kr., selv hvis de tidligere medarbejdere finder andet arbejde. 5 Hertil kommer tabet af arbejdspladser i sektoren pga. mindre udenlandsk efterspørgsel, når lønsumsafgiften mindsker konkurrenceevnen for de danske finansielle virksomheder. Denne argumentation kunne i princippet også bruges til at advokere for en lempeligere beskatning af banker og andre finansielle virksomheder end det øvrige erhvervsliv. Det er der imidlertid intet økonomisk belæg for at foreslå. Generelt fungerer økonomien bedst, når der sker en så ensrettet beskatning som muligt, da man derved undgår forvridningseffekter. På samme måde er der grund til at være skeptisk overfor de forskellige hjælpepakker, som bl.a. har hjulpet nogle af bankerne af med tabsgivende forretninger. Hjælpepakkerne har ført til, at staten nu ejer dele af finanssektoren. Desuden står det stadig uklart, hvordan bankpakkerne vil påvirke incitamenterne til at påtage sig risici på længere sigt. De finansielle virksomheder betaler allerede meget i skat Banker og andre finansielle virksomheder bidrager med mere til statsfinanserne end andre brancher. Både igennem selskabsskat, indkomstskatter og produktionsskatter ligger finansiering og forsikring højt. Selskabsskatter Banker mv. giver et væsentligt bidrag til statskassen gennem selskabsskatterne. Selv i 29, dvs. efter finanskrisens indtog, betalte virksomhederne inden for finansiering og forsikring ca. 6 mia. kr. i selskabsskat. Tre år tidligere, i 26, var skatteprovenuet på over 18 mia. kr. I forhold til antallet af ansatte betaler virksomhederne inden for finansiering og forsikring langt mere i selskabsskat end de øvrige hovedbrancher. 6 I tiåret 2-29 var den gennemsnitlige selskabsskat pr. beskæftiget inden for finansiering og forsikring på ca kr. årligt. I samme periode lå gennemsnittet for alle brancher på ca. 16. kr. En beskæftiget inden for finansiering og forsikring gav altså over 9 gange mere i selskabsskat end den gennemsnitlige beskæftigede, jf. figur Ber e gn in gen t a ger u d ga n gsp u n k t i en sit u a t io n, h vo r d e t id liger e m e d a r b ejd er e fo r d eler sig p å d e ø vr ige b r a n ch er u d fr a b e sk æ ft ige lsesfo r d elin g p å d isse h o ved b r a n ch er o g h a r en væ r d it ilv æ k st p å sa m m e n ive a u so m d isse h o ved b r a n ch er. 6 Rå st o fu d vin d in g ligger h ø jer e, m en b esk æ ft igelsen i d en n e h o v ed b r a n ch e u d gø r k u n,1 p ct. a f d en sa m led e b e sk æ ft igelse, o g b esk æ ft ige lsen in d e n fo r fin a n sier in g o g fo r sik r in g er d er m e d ca. 3 ga n ge h ø jer e. 7 Hvis m a n i st ed et ser p å fo r sk ellen m elle m fin a n sier in g o g fo r sik r in g o g d e ø vr ige b r a n ch er, d vs. ek sk lu d e r er fin a n sier in g o g fo r sik r in g fr a a lle b r a n ch er, så va r se lsk a b ssk a t t en p r. b esk æ ft iget o v er 1 2 ga n ge h ø jer e i fin a n sier in g o g fo r sik r in g i p er io d en

5 Selskabsskat pr. beskæftiget i 1 kr. Figur 2. Selskabsskat pr. beskæftiget i 1 kr., Finansiering og forsikring Gennemsnit finansiering og forsikring Alle brancher Gennemsnit alle brancher Nationalregnskabet samt Offentlige finanser, Danmarks Statistik Selskabsskatten afhænger af den økonomiske vækst. I en højkonjunktur er der generelt højere overskud og dermed skatteprovenu fra selskabsskat end i en lavkonjunktur. Desuden har finanskrisen ramt brancherne forskelligt, så særligt brancherne inden for finansiering og forsikring har haft en nedgang i overskuddene. Især sidstnævnte har betydet, at forskellen mellem selskabsskatten pr. beskæftiget også ændret sig gennem årene. I 23 og 24 var selskabsskatten pr. medarbejder over 11 gange højere end gennemsnittet for alle brancher. I 28 faldt de samlede overskud fra finansiering og forsikring kraftigt til 58. kr. pr. beskæftiget. Dette var dog stadig over 3½ gange højere end gennemsnittet for alle brancher. Det kan umiddelbart virke underligt, at finansielle virksomheder betaler så meget i selskabsskat pr. beskæftiget sammenlignet med andre brancher, når de er underlagt samme selskabsskat på 25 pct. En del af forklaringen skal findes i en teknikalitet. Bankernes aktiver er nominelle, mens de i andre brancher er reale. Det betyder i praksis, at bankerne også beskattes af den del af afkastet, der er inflation. Konsekvensen er, at bankerne beskattes hårdere end andre brancher, hvilket belaster bankernes egenkapital. Og da egenkapitalen bestemmer niveauet af udlån, så virker selskabsskatten i praksis som en skat på udlån til husholdninger og virksomheder. Med en lavere aktivitet inden for finansiering og forsikring som følge af øget lønsumsskat vil bidraget fra selskabsskat alt andet lige falde. Da finansiering og forsikring bidrager med mere i selskabsskat end andre brancher, så må man forvente et lavere samlet provenu fra selskabsskat i fremtiden, hvis lønsumsafgiften øges. Indkomstskatter Banker og andre finansielle virksomheder bidrager også til det samlede skatteprovenu gennem indkomstskatter fra deres medarbejdere. Ud fra hovedbrancherne i nationalregnskabet kommer finansiering og forsikring ud med det højeste lønniveau på 594. kr. om året, jf. figur 3. Figur 3. Indkomster fra lønmodtagere i 1 kr., 21 5

6 Årsløn pr. lønmodtager i 1 kr Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Gennemsnitligt tjener en lønmodtager inden for finansiering og forsikring dermed dobbelt så meget som en lønmodtager fra handel, hoteller og restauranter og 6 pct. mere end gennemsnittet for alle brancher. Med en proportional indkomstbeskatning ville lønmodtagere fra bankerne dermed også betale 6 pct. mere i indkomstskat end gennemsnitsdanskeren. Det progressive skattesystem betyder imidlertid, at lønmodtagerne fra finansiering og forsikring betaler forholdsmæssigt mere af deres løn til staten. Beregninger viser, at skatteprovenuet fra en standardiseret lønmodtager fra virksomhederne inden for finansiering og forsikring betaler ca. 85 pct. mere i skat end gennemsnitslønmodtageren. 8 En særskat på banker og andre finansielle virksomheder, som vil presse lønmodtagere og kapital ud af branchen, vil resultere i et lavere provenu fra indkomstskatterne. Medarbejderne vil have svært ved at finde over i brancher med et højere lønniveau, givet at finansiering og forsikring ligger højest på lønindkomst af hovedbrancherne. Dermed falder statens provenu fra indkomstskatterne. Denne udfordring intensiveres af den progressive indkomstbeskatning, da staten tjener langt mere på de højtlønnede borgere inden for finansiering og forsikring end på medarbejdere i de andre brancher med lavere lønniveau. Produktionsskatter Ud over selskabsskat og indkomstskatter kan virksomheder også blive beskattet gennem produktionsskatter. Her viser det sig, at virksomhederne inden for finansiering og forsikring betaler de højeste produktionsskatter på i alt 3,8 mia. kr. i 21 eller 44. kr. pr. beskæftiget, jf. figur 4. Figur 4. Nettoproduktionsskatter pr. beskæftiget i 1 kr., 21 8 St a n d a r d lø n m o d t a ger en er u gift, h a r eget h u s t il ca. 1,5 m io. k r. m e d en gr u n d væ r d i p å,5 m io. k r. o g r en t eu d gift er p å 5. k r. Der in d b et a le s 1 5 p ct. t il a r b ejd sgiver a d m in ist r e r et p en sio n. 6

7 Andre produktionsskatter minus subsidier pr. beskæftiget i 1 kr Anm.: Råstofudvinding er udeladt af gennemsnittet for Danmark pga. sin særegne karakter Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Det høje skatteprovenu fra virksomhederne inden for finansiering og forsikring skyldes en afgift på virksomhedernes lønsum på 1,5 pct. Det er denne lønsumsafgift S og SF ønsker at forhøje yderligere. Dette foreslås selv om lønsumsafgiften blev forhøjet så sent som 1. januar 211. Argumentationen bag den foreslåede forhøjelse af lønsumsafgiften synes at være, at den finansielle sektor er fritaget fra moms, og at lønsumsafgiften skal øges, for at skatten svarer til en moms på 25 pct. Dette ræsonnement er korrekt, men kun så længe banker mv. kun sælger deres ydelser til danske husholdninger. Det skyldes, at momsen såvel som lønsumsafgiften betales af kunden til det finansielle produkt. Det gælder imidlertid ikke, når der sælges finansielle ydelser til danske virksomheder og til husholdninger og virksomheder uden for Danmark. De danske husholdninger udgør, ifølge Finansrådet, kun ca. 25 pct. af bankernes og realkreditinstitutternes samlede balance (udlån til husholdninger ekskl. selvstændige på mia. kr. ud af en balance på mia. kr.). Det betyder reelt, at banker mv. ikke burde betale lønsumsafgift på ¾ af omsætningen, nemlig de dele der ikke er til danske husholdninger. Udfordringen i forhold til de momspligtige danske virksomheder er, at virksomhederne ikke kan trække skatteudgifterne fra ved finansielle ydelser, hvilket de kan for deres momspålagte indkøb. Når banker mv. pålægges lønsumsafgift og desuden ikke bliver godtgjort for moms på deres indkøb, så bliver de finansielle ydelser uforholdsmæssigt dyre. Derfor køber de færre af disse ydelser, end hvad der er optimalt for samfundet. Det samme er tilfældet for udenlandske husholdninger og virksomheder, som også køber færre finansielle ydelser fra Danmark. For at undgå forvridninger i økonomien (og dermed tab af velstand), så skal lønsumsafgiften således være nul (eller måske endda negativ, så banker mv. kompenseres for den manglende momsgodtgørelse af deres momspålagte indkøb). Resultatet er således, at man skal have en lønsumsafgift på ca. 25 pct., 9 hvis man skal undgå forvridninger for husholdningerne, men samtidig vil en lønsumsafgift over pct. give 9 Sk a t t em in ist er en s sva r t il Fo lk etin get: Ber igt igelse a f t id liger e fr em sen d t e sva r p å sp ø r gsm å l n r. 2 o m æ n d r in g a f lø n su m sa fgift e n a f 1 4. o k t o b er 2 1 st ille t a f Nick Hæ k k er u p (S) 7

8 Luxemborg Cypern Schweiz Østrig Malta Irland Danmark Tyskland Frankrig Storbritannien EU-27 Slovenien Spanien Grækenland Belgien Letland Italien Portugal Holland Finland Polen Bulgarien Sverige Norge Tjekkiet Slovakiet Ungarn Rumænien Litauen Estland Beskæftigede i den finansielle sektor i procent af befolkningen forvridninger for danske virksomheder og i forhold til eksport. Det vil i praksis være en skat på eksport. Ud over Danmark er Frankrig derfor det eneste europæiske land, der har indført en lønsumsafgift, selv om sektoren er fritaget fra moms i alle EU-lande. Banker og andre finansielle virksomheder i Danmark beskattes således hårdere end konkurrenterne i udlandet, og en yderligere beskatning vil gøre det endnu sværere at fastholde den internationale position. København er i seneste Global Financial Centres Index opført som et såkaldt transnationalt finansielt center. Københavns finansvirksomheder er altså ikke kun baseret på lokal efterspørgsel, men spiller en større rolle i finansverdenen end vores størrelse berettiger til. Det bekræftes, når man ser på beskæftigelsen i finanssektoren i Europa. Her ligger Danmark i den fjerdedel af landene, som har det højeste antal beskæftigede i finanssektor pr. indbygger, jf. figur 5. Figur 5. Procent beskæftigelse i finanssektoren af befolkningen, 29 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Anm.: Tabellen indeholder de 27 EU-lande samt Norge og Schweiz. EU-27 er beregnet som beskæftigelsen i den finansielle sektor i EU-27 divideret med befolkningen i EU-27. European Banking Statistics København som finansielt center er imidlertid under pres. Fra Global Financial Centres Index1 i marts 27 til Global Financial Centres Index9 i marts 211 er Københavns faldet fra en placering på den internationale finansrangliste som nummer 34 til en plads som nummer 46. Det betyder bl.a., at Stockholm har øget sit forspring til København fra 5 pladser til 13 pladser på bare fire år. Dårlige konkurrencevilkår for den danske finanssektor vil gøre det vanskeligt at holde trit med udlandet, og det betyder mistede markedsandele, mistede arbejdspladser og mistede skatteindtægter. Konklusion S og SF samt regeringen har meldt ud, at de ønsker at beskatte banker og andre finansielle virksomheder hårdere. Ud fra analysen kan man dog konkludere, at de finansielle virksomheder allerede betaler mere end det øvrige erhvervsliv. Der er således uforholdsmæssigt høje skatteindtægter fra både selskabsskat, indkomstskat og produktionsskatter. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med, at virksomheder i den finansielle sektor er fritaget for moms. 8

9 Både den nuværende beskatning, men i særdeleshed nye disproportionale tiltag, er problematiske ud fra et vækstsynspunkt. Finansielle transaktioner kender ingen landegrænser. Banker og andre finansielle virksomheders internationale forretningsmuligheder afhænger derfor af, om de har nogle fornuftige rammebetingelser. Dårligere rammevilkår og højere omkostninger gør det sværere at konkurrere med udenlandske finansvirksomheder, og det kan betyde tabte markedsandele og arbejdspladser. København kan miste sin status som transnationalt finansielt center og blive reduceret til kun at blive et lokalt center med fokus på hjemmemarkedet. Når man tager branchernes høje værdiskabelse, høje indkomstskabelse og høje skattebidrag i betragtning, så vil det derfor være en risikabel strategi at beskatte banker og andre finansielle virksomheder hårdere. Resultatet kan blive lavere velstand, lavere indkomster og lavere skatteindtægter. Det er vanskeligt at finde belæg for, at nogle brancher skal beskattes hårdere end andre. Det gælder for finansiering og forsikring såvel som for andre, og det gælder, uanset om der er tale om negativ eller positiv særbehandling. 9

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danmark fravælges som investeringsland

Danmark fravælges som investeringsland Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 September 2012 De udenlandske investeringer i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre lande. Opgør man den estimerede job-skabelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 5. oktober 212 Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2 Der bliver ikke skabt nok nye arbejdspladser fra udenlandske

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015

Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 2. februar 2015 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 2. februar 2015 De nordiske velfærdssamfund deler en række karakteristika. Der er et forholdsvis højt velstandsniveau i alle de nordiske lande.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser

Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33456032 September 2012 Danske borgeres velstand er på niveau med den gennemsnitlige OECD-borgers, når man tager højde for købekraften i de enkelte lande.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere