S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER ARBEJDSPLADSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER"

Transkript

1 Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder. Det skal ske ved at øge lønsumsafgiften med ca. 6 pct. på banker mv. Regeringen foreslår, at selskabsskatten skal sænkes fra 25 pct. til 2 pct., men at skattelempelsen skal neutraliseres for banker mv. Begge dele er udtryk for forskelsbehandling af brancher, hvilket forvrider økonomien. Når banker mv. pålægges en særskat, så presser det kapital og medarbejdere over i andre brancher. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt. I 21 havde banker mv. en produktivitet (bruttoværditilvækst pr. beskæftiget) på kr. pr. beskæftiget. Det er dobbelt så højt som gennemsnittet for danske beskæftigede (516. kr.). Produktiviteten i bygge og anlæg (388. kr. pr. beskæftiget) var kun en tredjedel så høj som i banker mv., og handel, hoteller og restauranter har endnu lavere produktivitet. Det reducerer dermed velstanden, hvis en særskat fører til, at beskæftigelse flytter fra banker mv. til fx handel, hoteller og restauranter. Hvis lønsumsafgiften øges med 6 pct., som foreslået af S og SF, vil det erfaringsmæssigt medføre et fald i beskæftigelsen i den finansielle sektor på 2,5 pct. svarende til godt 2. personer. Det vurderes at give en negativ effekt på produktionen (bruttoværditilvæksten) på ca. 1,4 mia. kr. Hertil kommer tabet af arbejdspladser i sektoren pga. mindre udenlandsk efterspørgsel, når lønsumsafgiften mindsker konkurrenceevnen for de danske finansielle virksomheder. Lønsumsafgiften virker i den forbindelse som en skat på eksport. Mindre aktivitet i banker mv. vil også mindske skatteindtægterne (færre arbejdspladser resulterer i færre skatteindtægter). Selskabsskatten pr. beskæftiget fra finansiering og forsikring lå på ca kr. årligt i tiåret Det er over ni gange højere end for alle brancherne (16. kr.). Desuden betaler lønmodtagerne inden for finansiering og forsikring en høj indkomstskat, da de tjener ca kr. om året i gennemsnit. Gennemsnittet for alle brancher er 371. kr., dvs kr. lavere. I EU er Danmark og Frankrig de eneste, der har en lønsumsafgift på den finansielle sektor. Derfor er de danske banker udsat for ulige konkurrence, som kan betyde mistede markedsandele, mistede arbejdspladser og mistede skatteindtægter. I sidste ende risikerer København at tabe sin status som transnationalt finansielt center, så Danmark mister eksportindtægter. Det anbefales, at den finansielle sektor behandles på lige fod med andre brancher, og altså hverken udsættes for særlig gunstige eller særlig ugunstige vilkår. Højere skat på finansielle ydelser i fremtiden Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har foreslået en særskat på banker og andre finansielle virksomheder på i alt 2 mia. kr. årligt. 1 Lønsumsafgiften skal dermed øges med ca. 6 pct. Regeringen ønsker en lempelse af selskabsskatten fra 25 pct. til 2 pct. Lempelsen skal dog neutraliseres for banker og andre dele af den finansielle sektor. 2 1 Fa ir Lø sn in g, sid e 4 1 : h t t p :/ / m u lt im ed ia.p o l.d k / a r ch ive / / n y _ fa ir _ l_ sn in g_ a.p d f sa m t S-SFfin a n slo v su d sp il s. 1 4 : 2 Fa k t a a r k Da n m a r k so m væ k st n a t io n : h t t p :/ / em.d k / ~ / m ed ia / o em / p d f/ / p r e ssem ed d elelser / d a n m a r k -so m -va ekst n a t io n / fa k t a a r k -va e k st n a t io n.a sh x CEPOS Landgreven 3, København K

2 Bruttoværditilvækst pr. beskæftiget i 1 kr. Regeringens og oppositionens meldinger om, at banker og andre finansielle virksomheder fremover skal betale mere i skat end andre brancher, gør det relevant at se nærmere på brancherne og deres bidrag til samfundsøkonomien, og dermed se nærmere på, hvad øgede skatter særligt på finansielle virksomheder har af samfundsmæssige konsekvenser for bl.a. produktivitet og beskæftigelse. Hvis man pålægger banker og andre finansielle virksomheder større skatter og afgifter end resten af erhvervslivet, kan man nemlig forvente lavere aktivitet og lavere beskæftigelse i disse brancher. Banker og andre finansielle virksomheder skaber store værdier Når man skal sammenligne værdiskabelsen i forskellige brancher, gør man det ofte på baggrund af bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget. Dette tal er et udtryk for, hvor meget produktion en person i gennemsnit skaber på baggrund af det udstyr og den kapital, der er til stede i branchen. Af samme grund bruges begrebet produktivitet ofte om bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget. På det overordnede plan kan man konstatere, at brancherne indenfor finansiering og forsikring, som netop er banker og andre finansielle virksomheder, bidrager med en høj værditilvækst pr. beskæftiget. Med en bruttoværditilvækst pr. beskæftiget på kr. ligger finansiering og forsikring tre gange højere i værdiskabelse end bygge- og anlægsbranchen (388. kr.) og forskellen til handel, hoteller og restauranter (347. kr.) er endnu større, jf. figur 1. Figur 1. Værditilvækst pr. beskæftiget i 1 kr. på tværs af hovedbrancher, Anm.: Råstofudvinding er udeladt pga. sin særegne karakter. I forhold til samtlige øvrige brancher er niveauet af input lavt ved råstofudvinding, da råstofferne (fx olie) først tillægges værdi, idet det når jordens overflade. Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Beskæftigede i virksomheder indenfor finansiering og forsikring producerer mere end dobbelt så meget som gennemsnittet, når man ser bort fra råstofudvinding. Det skyldes ikke mindst et højt videnniveau i de finansielle produkter og en høj grad af produktinnovation. Banker og finansielle virksomheder er således med til at opretholde et højt BNP og et højt velstandsniveau. Boks 1. Høj værdiskabelse inden for alle dele af finansiering og forsikring 2

3 Bruttoværditilvækst pr. beskæftiget i 1 kr. Sammenlignet med gennemsnittet for Danmark (ekskl. råstofudvinding) ligger værditilvæksten pr. beskæftiget generelt højt i brancherne inden for finansiering og forsikring. Realkreditinstitutterne lå hele 17 pct. over gennemsnittet med bruttoværditilvækst på 1,277 mio. kr. pr. beskæftiget i 27, jf. figur A. Figur A. Værditilvækst pr. beskæftiget inden for finansiering og forsikring, Anm.: Råstofudvinding er udeladt af gennemsnittet for Danmark pga. sin særegne karakter Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Lavest værdiskabelse var der i pengeinstitutterne, hvor man lå ca. 6 pct. over gennemsnittet. Hvis banker og andre finansielle virksomheder bliver pålagt højere skatter end resten af erhvervslivet, vil det, alt andet lige, skubbe medarbejdere og kapital væk fra branchen og over i andre brancher. Det kunne fx være, at medarbejderne i stedet blev ansat i handel. Da værdiskabelsen er højere inden for finansiering og forsikring end i handel og de fleste andre brancher, vil en lavere aktivitet inden for finansiering og forsikring betyde mindre værdiskabelse. Derfor må man forvente en negativ effekt på BNP, hvis der pålægges flere skatter på banker og andre finansielle virksomheder end på resten af erhvervslivet. Finansrådet vurderede i 27, at en lønsumsafgift på 9,13 pct. havde resulteret i en lavere efterspørgsel på arbejdskraft svarende til 4 pct. af beskæftigelsen i sektoren. 3 Afgiftsprovenuet fra den finansielle sektor skønnes at være i størrelsesordnen 3,3 mia. kr. med en lønsumsafgift på 9,13 pct. En stigning i afgiftsprovenuet på 2 mia. kr. ved fuld implementering af S og SF s forslag vil således svare til ca. 6 pct. ekstra i realiseret lønsumsafgift i forhold til de 9,13 pct. 4 Banker og andre finansielle virksomheder kan således forventes at miste yderligere 2,5 pct. af deres ansatte og kapital, svarende til 6 pct. af 4 pct. ved fuld implementering af S og SF s forslag. Det vil give en negativ effekt på produktionen (bruttoværditilvæksten) på ca. 1,4 mia. 3 Fin a n sr å d et, 2 7. An a ly se a f lø n su m sa fgift e n. 4 Her t il k o m m er a t lø n su m sa fgift en b le v fo r h ø jet t il 1,5 p ct. p r. 1. ja n u a r

4 kr., selv hvis de tidligere medarbejdere finder andet arbejde. 5 Hertil kommer tabet af arbejdspladser i sektoren pga. mindre udenlandsk efterspørgsel, når lønsumsafgiften mindsker konkurrenceevnen for de danske finansielle virksomheder. Denne argumentation kunne i princippet også bruges til at advokere for en lempeligere beskatning af banker og andre finansielle virksomheder end det øvrige erhvervsliv. Det er der imidlertid intet økonomisk belæg for at foreslå. Generelt fungerer økonomien bedst, når der sker en så ensrettet beskatning som muligt, da man derved undgår forvridningseffekter. På samme måde er der grund til at være skeptisk overfor de forskellige hjælpepakker, som bl.a. har hjulpet nogle af bankerne af med tabsgivende forretninger. Hjælpepakkerne har ført til, at staten nu ejer dele af finanssektoren. Desuden står det stadig uklart, hvordan bankpakkerne vil påvirke incitamenterne til at påtage sig risici på længere sigt. De finansielle virksomheder betaler allerede meget i skat Banker og andre finansielle virksomheder bidrager med mere til statsfinanserne end andre brancher. Både igennem selskabsskat, indkomstskatter og produktionsskatter ligger finansiering og forsikring højt. Selskabsskatter Banker mv. giver et væsentligt bidrag til statskassen gennem selskabsskatterne. Selv i 29, dvs. efter finanskrisens indtog, betalte virksomhederne inden for finansiering og forsikring ca. 6 mia. kr. i selskabsskat. Tre år tidligere, i 26, var skatteprovenuet på over 18 mia. kr. I forhold til antallet af ansatte betaler virksomhederne inden for finansiering og forsikring langt mere i selskabsskat end de øvrige hovedbrancher. 6 I tiåret 2-29 var den gennemsnitlige selskabsskat pr. beskæftiget inden for finansiering og forsikring på ca kr. årligt. I samme periode lå gennemsnittet for alle brancher på ca. 16. kr. En beskæftiget inden for finansiering og forsikring gav altså over 9 gange mere i selskabsskat end den gennemsnitlige beskæftigede, jf. figur Ber e gn in gen t a ger u d ga n gsp u n k t i en sit u a t io n, h vo r d e t id liger e m e d a r b ejd er e fo r d eler sig p å d e ø vr ige b r a n ch er u d fr a b e sk æ ft ige lsesfo r d elin g p å d isse h o ved b r a n ch er o g h a r en væ r d it ilv æ k st p å sa m m e n ive a u so m d isse h o ved b r a n ch er. 6 Rå st o fu d vin d in g ligger h ø jer e, m en b esk æ ft igelsen i d en n e h o v ed b r a n ch e u d gø r k u n,1 p ct. a f d en sa m led e b e sk æ ft igelse, o g b esk æ ft ige lsen in d e n fo r fin a n sier in g o g fo r sik r in g er d er m e d ca. 3 ga n ge h ø jer e. 7 Hvis m a n i st ed et ser p å fo r sk ellen m elle m fin a n sier in g o g fo r sik r in g o g d e ø vr ige b r a n ch er, d vs. ek sk lu d e r er fin a n sier in g o g fo r sik r in g fr a a lle b r a n ch er, så va r se lsk a b ssk a t t en p r. b esk æ ft iget o v er 1 2 ga n ge h ø jer e i fin a n sier in g o g fo r sik r in g i p er io d en

5 Selskabsskat pr. beskæftiget i 1 kr. Figur 2. Selskabsskat pr. beskæftiget i 1 kr., Finansiering og forsikring Gennemsnit finansiering og forsikring Alle brancher Gennemsnit alle brancher Nationalregnskabet samt Offentlige finanser, Danmarks Statistik Selskabsskatten afhænger af den økonomiske vækst. I en højkonjunktur er der generelt højere overskud og dermed skatteprovenu fra selskabsskat end i en lavkonjunktur. Desuden har finanskrisen ramt brancherne forskelligt, så særligt brancherne inden for finansiering og forsikring har haft en nedgang i overskuddene. Især sidstnævnte har betydet, at forskellen mellem selskabsskatten pr. beskæftiget også ændret sig gennem årene. I 23 og 24 var selskabsskatten pr. medarbejder over 11 gange højere end gennemsnittet for alle brancher. I 28 faldt de samlede overskud fra finansiering og forsikring kraftigt til 58. kr. pr. beskæftiget. Dette var dog stadig over 3½ gange højere end gennemsnittet for alle brancher. Det kan umiddelbart virke underligt, at finansielle virksomheder betaler så meget i selskabsskat pr. beskæftiget sammenlignet med andre brancher, når de er underlagt samme selskabsskat på 25 pct. En del af forklaringen skal findes i en teknikalitet. Bankernes aktiver er nominelle, mens de i andre brancher er reale. Det betyder i praksis, at bankerne også beskattes af den del af afkastet, der er inflation. Konsekvensen er, at bankerne beskattes hårdere end andre brancher, hvilket belaster bankernes egenkapital. Og da egenkapitalen bestemmer niveauet af udlån, så virker selskabsskatten i praksis som en skat på udlån til husholdninger og virksomheder. Med en lavere aktivitet inden for finansiering og forsikring som følge af øget lønsumsskat vil bidraget fra selskabsskat alt andet lige falde. Da finansiering og forsikring bidrager med mere i selskabsskat end andre brancher, så må man forvente et lavere samlet provenu fra selskabsskat i fremtiden, hvis lønsumsafgiften øges. Indkomstskatter Banker og andre finansielle virksomheder bidrager også til det samlede skatteprovenu gennem indkomstskatter fra deres medarbejdere. Ud fra hovedbrancherne i nationalregnskabet kommer finansiering og forsikring ud med det højeste lønniveau på 594. kr. om året, jf. figur 3. Figur 3. Indkomster fra lønmodtagere i 1 kr., 21 5

6 Årsløn pr. lønmodtager i 1 kr Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Gennemsnitligt tjener en lønmodtager inden for finansiering og forsikring dermed dobbelt så meget som en lønmodtager fra handel, hoteller og restauranter og 6 pct. mere end gennemsnittet for alle brancher. Med en proportional indkomstbeskatning ville lønmodtagere fra bankerne dermed også betale 6 pct. mere i indkomstskat end gennemsnitsdanskeren. Det progressive skattesystem betyder imidlertid, at lønmodtagerne fra finansiering og forsikring betaler forholdsmæssigt mere af deres løn til staten. Beregninger viser, at skatteprovenuet fra en standardiseret lønmodtager fra virksomhederne inden for finansiering og forsikring betaler ca. 85 pct. mere i skat end gennemsnitslønmodtageren. 8 En særskat på banker og andre finansielle virksomheder, som vil presse lønmodtagere og kapital ud af branchen, vil resultere i et lavere provenu fra indkomstskatterne. Medarbejderne vil have svært ved at finde over i brancher med et højere lønniveau, givet at finansiering og forsikring ligger højest på lønindkomst af hovedbrancherne. Dermed falder statens provenu fra indkomstskatterne. Denne udfordring intensiveres af den progressive indkomstbeskatning, da staten tjener langt mere på de højtlønnede borgere inden for finansiering og forsikring end på medarbejdere i de andre brancher med lavere lønniveau. Produktionsskatter Ud over selskabsskat og indkomstskatter kan virksomheder også blive beskattet gennem produktionsskatter. Her viser det sig, at virksomhederne inden for finansiering og forsikring betaler de højeste produktionsskatter på i alt 3,8 mia. kr. i 21 eller 44. kr. pr. beskæftiget, jf. figur 4. Figur 4. Nettoproduktionsskatter pr. beskæftiget i 1 kr., 21 8 St a n d a r d lø n m o d t a ger en er u gift, h a r eget h u s t il ca. 1,5 m io. k r. m e d en gr u n d væ r d i p å,5 m io. k r. o g r en t eu d gift er p å 5. k r. Der in d b et a le s 1 5 p ct. t il a r b ejd sgiver a d m in ist r e r et p en sio n. 6

7 Andre produktionsskatter minus subsidier pr. beskæftiget i 1 kr Anm.: Råstofudvinding er udeladt af gennemsnittet for Danmark pga. sin særegne karakter Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Det høje skatteprovenu fra virksomhederne inden for finansiering og forsikring skyldes en afgift på virksomhedernes lønsum på 1,5 pct. Det er denne lønsumsafgift S og SF ønsker at forhøje yderligere. Dette foreslås selv om lønsumsafgiften blev forhøjet så sent som 1. januar 211. Argumentationen bag den foreslåede forhøjelse af lønsumsafgiften synes at være, at den finansielle sektor er fritaget fra moms, og at lønsumsafgiften skal øges, for at skatten svarer til en moms på 25 pct. Dette ræsonnement er korrekt, men kun så længe banker mv. kun sælger deres ydelser til danske husholdninger. Det skyldes, at momsen såvel som lønsumsafgiften betales af kunden til det finansielle produkt. Det gælder imidlertid ikke, når der sælges finansielle ydelser til danske virksomheder og til husholdninger og virksomheder uden for Danmark. De danske husholdninger udgør, ifølge Finansrådet, kun ca. 25 pct. af bankernes og realkreditinstitutternes samlede balance (udlån til husholdninger ekskl. selvstændige på mia. kr. ud af en balance på mia. kr.). Det betyder reelt, at banker mv. ikke burde betale lønsumsafgift på ¾ af omsætningen, nemlig de dele der ikke er til danske husholdninger. Udfordringen i forhold til de momspligtige danske virksomheder er, at virksomhederne ikke kan trække skatteudgifterne fra ved finansielle ydelser, hvilket de kan for deres momspålagte indkøb. Når banker mv. pålægges lønsumsafgift og desuden ikke bliver godtgjort for moms på deres indkøb, så bliver de finansielle ydelser uforholdsmæssigt dyre. Derfor køber de færre af disse ydelser, end hvad der er optimalt for samfundet. Det samme er tilfældet for udenlandske husholdninger og virksomheder, som også køber færre finansielle ydelser fra Danmark. For at undgå forvridninger i økonomien (og dermed tab af velstand), så skal lønsumsafgiften således være nul (eller måske endda negativ, så banker mv. kompenseres for den manglende momsgodtgørelse af deres momspålagte indkøb). Resultatet er således, at man skal have en lønsumsafgift på ca. 25 pct., 9 hvis man skal undgå forvridninger for husholdningerne, men samtidig vil en lønsumsafgift over pct. give 9 Sk a t t em in ist er en s sva r t il Fo lk etin get: Ber igt igelse a f t id liger e fr em sen d t e sva r p å sp ø r gsm å l n r. 2 o m æ n d r in g a f lø n su m sa fgift e n a f 1 4. o k t o b er 2 1 st ille t a f Nick Hæ k k er u p (S) 7

8 Luxemborg Cypern Schweiz Østrig Malta Irland Danmark Tyskland Frankrig Storbritannien EU-27 Slovenien Spanien Grækenland Belgien Letland Italien Portugal Holland Finland Polen Bulgarien Sverige Norge Tjekkiet Slovakiet Ungarn Rumænien Litauen Estland Beskæftigede i den finansielle sektor i procent af befolkningen forvridninger for danske virksomheder og i forhold til eksport. Det vil i praksis være en skat på eksport. Ud over Danmark er Frankrig derfor det eneste europæiske land, der har indført en lønsumsafgift, selv om sektoren er fritaget fra moms i alle EU-lande. Banker og andre finansielle virksomheder i Danmark beskattes således hårdere end konkurrenterne i udlandet, og en yderligere beskatning vil gøre det endnu sværere at fastholde den internationale position. København er i seneste Global Financial Centres Index opført som et såkaldt transnationalt finansielt center. Københavns finansvirksomheder er altså ikke kun baseret på lokal efterspørgsel, men spiller en større rolle i finansverdenen end vores størrelse berettiger til. Det bekræftes, når man ser på beskæftigelsen i finanssektoren i Europa. Her ligger Danmark i den fjerdedel af landene, som har det højeste antal beskæftigede i finanssektor pr. indbygger, jf. figur 5. Figur 5. Procent beskæftigelse i finanssektoren af befolkningen, 29 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Anm.: Tabellen indeholder de 27 EU-lande samt Norge og Schweiz. EU-27 er beregnet som beskæftigelsen i den finansielle sektor i EU-27 divideret med befolkningen i EU-27. European Banking Statistics København som finansielt center er imidlertid under pres. Fra Global Financial Centres Index1 i marts 27 til Global Financial Centres Index9 i marts 211 er Københavns faldet fra en placering på den internationale finansrangliste som nummer 34 til en plads som nummer 46. Det betyder bl.a., at Stockholm har øget sit forspring til København fra 5 pladser til 13 pladser på bare fire år. Dårlige konkurrencevilkår for den danske finanssektor vil gøre det vanskeligt at holde trit med udlandet, og det betyder mistede markedsandele, mistede arbejdspladser og mistede skatteindtægter. Konklusion S og SF samt regeringen har meldt ud, at de ønsker at beskatte banker og andre finansielle virksomheder hårdere. Ud fra analysen kan man dog konkludere, at de finansielle virksomheder allerede betaler mere end det øvrige erhvervsliv. Der er således uforholdsmæssigt høje skatteindtægter fra både selskabsskat, indkomstskat og produktionsskatter. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med, at virksomheder i den finansielle sektor er fritaget for moms. 8

9 Både den nuværende beskatning, men i særdeleshed nye disproportionale tiltag, er problematiske ud fra et vækstsynspunkt. Finansielle transaktioner kender ingen landegrænser. Banker og andre finansielle virksomheders internationale forretningsmuligheder afhænger derfor af, om de har nogle fornuftige rammebetingelser. Dårligere rammevilkår og højere omkostninger gør det sværere at konkurrere med udenlandske finansvirksomheder, og det kan betyde tabte markedsandele og arbejdspladser. København kan miste sin status som transnationalt finansielt center og blive reduceret til kun at blive et lokalt center med fokus på hjemmemarkedet. Når man tager branchernes høje værdiskabelse, høje indkomstskabelse og høje skattebidrag i betragtning, så vil det derfor være en risikabel strategi at beskatte banker og andre finansielle virksomheder hårdere. Resultatet kan blive lavere velstand, lavere indkomster og lavere skatteindtægter. Det er vanskeligt at finde belæg for, at nogle brancher skal beskattes hårdere end andre. Det gælder for finansiering og forsikring såvel som for andre, og det gælder, uanset om der er tale om negativ eller positiv særbehandling. 9

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001

DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 5. oktober 212 Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2 Der bliver ikke skabt nok nye arbejdspladser fra udenlandske

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund

ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE En stærk dansk samfundsøkonomi forudsætter et sundt erhvervsliv. Med fortsat anæmisk vækst og manglende vilje til at gennemføre større

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

TRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT

TRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33/28 89 21 33 13. august 2011 TRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT Skatteministeriet har sendt et

Læs mere