Leder: Gode resultater i hus og fagligheden i fokus

Transkript

1 Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Tema: Ny sygesikringsoverenskomst Leder: Gode resultater i hus og fagligheden i fokus NR NIKKB Nyt: Kvalitetssikring og styrkelse af forskningen KIROPRAKTOREN NR

2 BESTYRELSENS LEDER Gode resultater i hus og fagligheden i fokus Forårets komme markerer på mere end én måde et nyt kapitel for DKF og for kiropraktikken som helhed. Læseren vil sikkert allerede have bemærket, at Kiropraktoren har fået nyt udseende. Relanceringen af kiropraktoren er med til at understrege kiropraktik som en dynamisk og fremadrettet profession, der har meget at byde på. Med forårets komme vendes ikke kun et nyt blad i Kiropraktorens historie. 1. april trådte den nye sygesikringsoverenskomst i kraft. Sygesikringsbegrebet er jo formelt afskaffet med den nye sundhedslov fra 1. januar 2007 og sygesikringsbegrebet erstattet af det meget lidt sexede praksissektorens ydelser. Det hedder heller ikke sygesikringstilskud længere, men tilskud til behandling hos kiropraktor. Et gennem mere end en menneskealder godt indarbejdet og godt begreb som sygesikring kan man ikke fjerne fra sprogbrugen med et pennestrøg. Og slet ikke, når der ikke foreligger et selvfølgeligt brugbart andet begreb. Så det varer sikkert en rum tid, inden ordet sygesikring ikke anvendes mere. Den nye overenskomst sender et vigtigt signal om, at man fra Sygesikringens side har taget politisk ansvar for det nuværende faktiske udgiftsniveau. Erfaringerne viste, at en af konsekvenserne ved fjernelsen af begrænsningen i antallet af tilskudsberettigede kiropraktiske behandlinger var, at patienterne nu kunne få den behandling, de reelt havde brug for og at det ikke har medført en eksplosiv stigning i antallet af behandlinger, som man ellers kunne Den indgåede aftale tilgodeser have frygtet fra amternes side. såvel patienter som kiropraktorer Et vigtigt område, som DKF gik til og markerer fra det offentliges side forhandling på, var at få udbygget de billeddiagnostiske funktioner i en anerkendelse af kiropraktikkens klinikkerne og få dem fremtidssikret i forhold til den teknologiske ud- samfundsmæssige betydning. vikling inden for det billeddiagnostiske område. Selvom DKF ikke kom så vidt, som man kunne have ønsket sig, blev det besluttet at nedsætte et moderniseringsudvalg, der skal fremkomme med forslag til modernisering af kiropraktorernes billeddiagnostiske funktioner. Også på andre områder er det lykkedes DKF at få forhandlet gode resultater i hus og holde fagligheden i fokus. For at fremme anvendelsen af ny digital teknologi på røntgenområdet kan klinikker, der overgår til digitaliseret røntgen inden for overenskomstperioden ansøge regionerne om et etableringstilskud samt et årligt driftstilskud. Endvidere er det lykkedes DKF at få forhandlet sig frem til et driftstilskud til klinikker, der inden 1. april er overgået til digitaliseret røntgen. Sidst, men ikke mindst har DKF tilkendegivet, at man gerne vil indgå i Den Danske Kvalitetsmodel, men at det kræver afklaring af økonomi og vilkår. Der nedsættes derfor et udvalg, som i indeværende periode skal fremme arbejdet med kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet og fremkomme med anbefalinger på området og der er afsat midler til udvalgsarbejdet. På trods af at den nye overenskomst, set i lyset af den nye strukturreform, er indgået under omskiftelige forhold, er det DKF s holdning, at den nye aftale fortsat udbygger kiropraktorernes position. Det giver derfor DKF håb om, at det også vil ske i fremtiden. 02 KIROPRAKTOREN NR

3 Indhold 02 Leder: Gode resultater i hus og fagligheden i fokus 05 Temafokus: Aftalens vigtigste resultater 07 Temainterview: Faglighed i fokus 09 Temainterview: Systematisk kvalitetssikring af kiropraktorpraksis 11 NIKKB Nyt Kvalitetssikringsprojekt og styrkelse af forskningsindsats 16 Ny måde at indrapportere til danmark 17 Professorhjørnet: Maintenance care 18 Ny studieleder på kiropraktoruddannelsen 20 Kort nyt 22 Markedspladsen Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Telefon Fax E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk Bestyrelse Peter Kryger-Baggesen (formand) Telefon E-post: peter@kirosk.dk Joann Lundis (næstformand) Kent Højer Kristensen (kasserer) Alice Kongsted Jakob van Dijk Line Press Sørensen Jacob West Anders Udsen Broegaard (kasserer-suppleant) Dansk Kiropraktor Råd Nis Alnor (rådsformand) Telefon E-post: nisalnor@post11.tele.dk Sekretariatet Telefontid mandag til torsdag Direktør Ole Rasmussen E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk Elisabeth Holst (konsulent) E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk Antje Valore (sekretær) E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk Jette Østergaard (sekretær) E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk Diana Ziwes (sekretær) E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk Karina Sol (konsulent) E-post: ks@kiropraktor-foreningen.dk Tanja Skov Carlsen (konsulent) E-post: tsc@kiropraktor-foreningen.dk Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Ole Rasmussen Karina Sol Tanja Skov Carlsen Diana Ziwes Artikelforslag modtages på dkf@kiropraktor-foreningen.dk Deadline KIROPRAKTOREN nr. 3 Udkommer i uge 23. Deadline for annoncer: 7. maj 2007 Abonnement Et års abonnement på KIROPRAKTOREN koster 480 kr. incl. moms. Grafisk tilrettelæggelse og ekspedition af annoncer Tuen-media as Åbogade 40, 8200 Århus N Telefon , fax E-post: mail@tuen.dk Tryk Unitryk Forsidefoto Niels Åge Skovbo, Fokus KIROPRAKTOREN NR

4 NY PENSIONSORDNING FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne gode løn- og ansættelsesforhold, herunder en god pensionsordning. Opsparing til pension er en af de største og vigtigste økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet. SAMARBEJDET MED WILLIS For at sikre at medlemmerne har de mest optimale pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening indder arbejder med uvildig rådgivning omkring forsik- gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis, rings- og pensionsforhold. Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen løbende opdateres i forhold til mulighederne på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning omkring din pensionsordning. Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension. Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret pensionsordningen på en række punkter. Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din pensionsordning. MEDLEMSFORDELE Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen. Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på kr. årligt med mulighed for at forhøje denne særlige dækning til kr. årligt. Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år. Lave omkostninger til administration (f.eks. 3% af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente). Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne får mere bonus tilbage. Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen. Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet via samarbejdet med Willis. Adgang til uvildig rådgivning fra Willis. God fornøjelse med den nye pensionsordning! Kontaktperson hos Willis Knud Ørholm: direkte tlf , ko@willis.dk 004 KIROPRAKTOREN NO

5 TEMA: NY SYGESIKRINGSOVERENSKOMST Aftalens vigtigste resultater 1. april kunne kiropraktorerne glæde sig over, at den ny sygesikringsoverenskomst trådte i kraft. Overenskomsten markerer på mange områder en anerkendelse af kiropraktorernes faglighed, indsats og arbejde. Her er en oversigt over de vigtigste resultater. Tilskudsregulering Accept af det nuværende faktiske udgiftsniveau og en genoptagelse af tilskudsreguleringen af patienttilskuddet Med overenskomsten pr. 1. april 2004 blev den tidligere begrænsning af antallet af tilskudsberettigede behandlinger og gentagelse af patienttilskudsreguleringen afskaffet. Man forudså, at dette ville medføre øgede udgifter for Sygesikringen, og der blev foretaget omhyggelige analyser af de udgiftsmæssige konsekvenser. Kort efter overenskomstens ikrafttræden kunne der imidlertid konstateres meget større stigninger i Sygesikringens udgifter til kiropraktik end beregnet, og udgiftsniveauet har været stort set uændret lige siden. Sygesikringen pressede på for at finde en løsning på problemet med de store udgiftsstigninger, og pr. 1.april 2005 traf DKF aftale med Sygesikringen om, at tilskuddene til kiropraktisk behandling blev nedsat til grundtilskuddet. Honorarerne blev imidlertid fortsat reguleret i forhold til den generelle løn- og prisudvikling, så den samlede virkning af det økonomiske indgreb var en forøgelse af patientbetalingen. På kort sigt var denne løsning på problemerne med de store stigninger i Sygesikringens udgifter tilfredsstillende for DKF, fordi det blev undgået, at der genindførtes begrænsning i antallet af tilskudsberettigede behandlinger, og at kiropraktorerne kom til at betale for overskridelsen af den økonomiske ramme. Men på længere sigt var det naturligvis ikke holdbart med en automatisk forøgelse af patientbetalingen hvert halve år, fordi Sygesikringen ikke ville afholde udgifterne til den nødvendige kiropraktiske behandling. Det var derfor DKF s bestræbelse at få rettet op på dette forhold i forbindelse med overenskomstfornyelsen Og det lykkedes! Med den nye overenskomst har Sygesikringen accepteret det faktiske udgiftsniveau og er gået med til at regulere patienttilskuddet halvårligt. Billeddiagnostik Nedsættelse af et moderniseringsudvalg vedrørende billeddiagnostik hos kiropraktorer. Den billeddiagnostiske teknologi har været inde i en rivende udvikling, hvilket har medført, at mulighederne for billeddiagnostisk udredning i dag er langt mere nuancerede end tidligere. Selvom røntgenundersøgelse er den mest anvendte billeddiagnostiske modalitet i sundhedsvæsenet, er anvendelsen af KIROPRAKTOREN NR

6 røntgenundersøgelse hos kiropraktorer faldende. Udviklingen skyldes flere forhold. For at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse og udvikling indenfor billeddiagnostik i kiropraktorpraksis, har Sygesikringen og DKF besluttet at nedsætte et moderniseringsudvalg, som skal belyse området. Udvalget skal bl.a. analysere og fremkomme med forslag vedrørende en øget nyttiggørelse og integration af kiropraktorernes eksisterende billeddiagnostiske kapacitet i forhold til sundhedsvæsenets samlede billeddiagnostiske beredskab. Derudover skal udvalget komme med forslag til en modernisering af kiropraktorklinikkernes billeddiagnostiske faciliteter, ligesom udvalget skal analysere fordele og ulemper i forbindelse med en øget adgang for kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser i sygehusregi. Den samlede redegørelse forventes at foreligge inden udgangen af 2008, så den kan indgå i næste overenskomstforhandling. Tilskud til digitaliseret røntgen I den 3-årige overens-komstperiode er afsat 3 mio. kr. til betaling af henholdsvis et engangsbeløb og et årligt driftstilskud til klinikker, der overgår til og anvender digitaliseret røntgen. For at fremme indførelsen af digitaliseret røntgen er det aftalt, at regionen udbetaler: a) et engangsbeløb på kr. til klinikker, som i perioden påbegynder anvendelse af digitaliseret røntgen, og b) et løbende driftstilskud på kr. til klinikker, som anvender digitaliseret røntgen. Det forventes, at der i perioden maksimalt indtræder 75 nye klinikker i ordningen. Kvalitetssikring Der nedsættes et udvalg, der kan videreudvikle arbejdet med kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet. For at højne kvaliteten i det danske sundhedsvæsen skal Den Danske Kvalitetsmodel på sigt omfatte alle sundhedsydelser, der modtager offentlig støtte. DKF har tilkendegivet, at man gerne vil omfattes af Den Danske Kvalitetsmodel, men at det kræver en afklaring af vilkår og økonomi. Der er derfor blevet nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra Danske Regioner, DKF, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og andre relevante parter. Der er i overenskomstperioden afsat op til kr. pr. år til udvalgets arbejde. Udgifterne afholdes af kiropraktorfondens egenkapital. Udvalget får til opgave at undersøge og beskrive konsekvenserne af at indføre Den Danske Kvalitetsmodel på kiropraktorområdet samt komme med forslag til, hvordan modellen kan implementeres i praksis. Udvalget får endvidere til opgave at udbrede kendskabet til Den Danske Kvalitetsmodel og komme med forslag til, hvordan arbejdet med kvalitetsudviklingen på kiropraktorområdet skal organiseres. Nye ydelsesbeskrivelser og ydelseskategorier Modernisering og forenkling af ydelsesstrukturen og ydelsesbeskrivelserne. Ydelserne er søgt moderniseret efter måden, hvorpå overenskomsten rent faktisk bliver anvendt i klinikkerne. Der indføres nye ydelsesgrupperinger, idet ydelserne fordeles i basisydelser, tillægsydelser og kombinationsydelser. Træningsydelserne er blevet specificeret og der er sket en markering af, hvornår kiropraktisk medhjælp egenhændigt kan forestå ydelserne. Der er indført tre nye såkaldte kombinationsydelser, der bl.a. skal tilskynde til at anvende allerede eksisterende røntgenundersøgelser. Modernisering af den særlige tilskudsordning Tilskudsordningen for særligt behandlingskrævende patienter opretholdes, mens det tunge regelsæt for anvendelse af ordningen afskaffes. Der er herefter ingen særlige administrative foranstaltninger, der skal følges. Det er nu, op til den enkelte kiropraktor selv at vurdere og tildele en patient behandling under den særlige tilskudsordning. Tidskrævende bureaukrati forbundet med indberetninger er afskaffet, hvilket letter kiropraktorens arbejdsbyrde og samtidig anerkender vedkommendes faglige dømmekraft. Omkostnings- og indtjeningsundersøgelse Kiropraktorerne forpligtes til at medvirke i en omkostnings- og indtjeningsundersøgelse, der skal gennemføres i 2008 for regnskabsåret En sådan undersøgelse er essentiel netop for at følge udviklingen nøje med henblik på at kunne justere økonomien i overenskomsten, hvis der skulle opstå uforudsete ændringer. TSC 06 KIROPRAKTOREN NR

7 TEMA: NY SYGESIKRINGSOVERENSKOMST Faglighed i fokus Ifølge Dansk Kiropraktor Forenings formand, Peter Kryger-Baggesen, kan kiropraktorerne være ganske godt tilfredse med den nye overenskomst med Sygesikringens Forhandlingsudvalg samtidig med, at aftalen også tilgodeser patienterne. KIROPRAKTOREN har sat formanden stævne og spurgt til, hvad han ser som de største gevinster ved den nye overenskomst med Sygesikringen. Tilskudsfald afværget Fra en økonomisk betragtning er det ifølge formanden især en gevinst, at stoppet for reguleringen af patienttilskuddet er blevet fjernet, og at Sygesikringen har accepteret det forhøjede udgiftsniveau, som var en konsekvens af, at loftet på fem behandlinger med offentligt tilskud blev fjernet ved de sidste overenskomstforhandlinger i Det vigtigste resultat var, at vi fik fjernet stoppet i reguleringen af patienttilskuddet og at Sygesikringens forhandlingsudvalg accepterede det nye niveau og man begyndte at regulere derefter, siger Peter Kryger- Baggesen. At subsidieringen spiller en væsentlig rolle for patienternes behandlingsvalg, blev tydeligt, da man midt i sidste overenskomstperiode satte en stopper for regulering af patienttilskuddet, som følge af den uforudsete stigning i Sygesikringens udgiftsniveau. Hver gang man ændrer på patienttilskuddene, har det stor betydning for patienternes vej gennem systemet og de muligheder, man har for at fuldende en behandling, fortsætter Peter Kryger-Baggesen. i en rivende udvikling, og DKF ønsker, at kiropraktorerne skal være en del af den udvikling både inden for konventionel røntgen og inden for nye billeddiagnostiske modaliteter. Derudover er det ifølge formanden sund fornuft at tænke kiropraktorernes nuværende røntgenkapacitet ind i sundhedsvæsenets samlede billeddiagnostiske beredskab. -Fra patienternes side er situationen jo lidt fjollet. Hvis det vurderes, at der er behov for at få taget nogle billeder af en patient, der har rygbesvær, så skal de måske vente 6-7 uger på en tid på sygehusene, mens de kan få gjort det inden for samme uge hos kiropraktoren, siger formanden. Fra Sygesikringens Forhandlingsudvalgs side vurderede man, at det billeddiagnostiske område er så stort et felt, at man aftalte at nedsætte et moderniseringsudvalg, som i den indeværende overenskomstperiode netop skal kigge på de områder. -DKF havde selvfølgelig gerne set, at man havde besluttet noget mere, men omvendt har vi også respekt for beslutningen om, at man laver et moderniseringsudvalg, siger Peter Kryger-Baggesen. Formand Peter Kryger-Baggesen: Det vigtigste resultat var, at vi fik fjernet stoppet i reguleringen af patienttilskuddet. Røntgen i fokus Et andet væsentligt tema, som DKF gik til forhandling på, var røntgen. Det billeddiagnostiske område er inde Nyskabelse i overenskomsten Når det så er sagt, så kom DKF ikke helt tomhændet ud af forhandlingerne, hvad billeddiagnostik angår. KIROPRAKTOREN NR

8 Som noget helt nyt blev det nemlig aftalt at give klinikker, der overgår til digital røntgen et etableringstilskud og et årligt driftstilskud i den indeværende overenskomstperiode. -Det er noget udstyr, som der er mange gode grunde til at gå over til. Det giver nogle tekniske forbedringer, og det er også med til at nyttiggøre arbejdet over for de andre parter i sundhedsvæsenet, fordi det er et mere flytbart medie end de gamle film, som skal sendes med post. Og ikke mindst er der et strålehygiejnisk og miljømæssigt aspekt i det med hensyn til fotokemiske processer, fortæller Peter Kryger-Baggesen. Aftalen om de direkte tilskud til digital røntgen markerer ifølge formanden et vendepunkt. - Vi har altid haft det sådan, at hver gang vi aftalte noget, så blev det betalt gennem honorarerne, og det betød, at patienterne altid kom til at betale for størstedelen og amterne for en mindre del af det. Selvom det i denne situation ikke er så mange penge, så er det stadig en stimulering og et direkte tilskud. Som et sidste resultat på røntgenområdet blev der ændret på nogle ydelser for at tilskynde til anvendelsen af eksisterende billeder hos andre parter i sundhedsvæsenet. Mere kommunikation i sundhedsvæsenet Som et andet positivt resultat ved aftalen fremhæver formanden, at der skal igangsættes en proces for at forbedre kommunikationen og forståelsen mellem behandlere i sundhedsvæsenet i særdeleshed forholdet mellem de praktiserende læger og kiropraktorer. -Det har jo været sådan, at kiropraktorer har en speciel status, fordi det ikke kræver en lægehenvisning at komme til en kiropraktor. Derfor er der ikke en formaliseret informationsudveksling mellem praktiserende læger og kiropraktorer, og da kiropraktorer jo ønsker en yderligere integration i forhold til sundhedsvæsenet, så hilser vi det jo selvfølgelig velkomment, at man gerne vil tilskynde til en sådan udvikling, siger Peter Kryger-Baggesen. Som en del af den indgåede overenskomstaftale tilkendegav DKF desuden, at man gerne vil indgå i Den Danske Kvalitetsmodel, men at det kræver afklaring af vilkår og økonomi. Det blev derfor vedtaget at nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan kvalitetsudvikling kan indføres inden for kiropraktorpraksis. Mere overskuelige ydelsesstruktur Ifølge formanden har ydelsernes tilbliven over mange overenskomstforhandlinger medført et behov for at opdatere ydelsesstrukturen. -Der har været et behov for at gøre det mere overskueligt, hvad de enkelte ydelser egentligt indeholdt og hvordan ydelserne supplerede hinanden. Derudover er det blevet skrevet ind i den nye overenskomst i hvilke situationer, det kan lade sig gøre at benytte medhjælp på klinikkerne, da det har været uklart, hvorvidt medhjælperne kun måtte udføre dele af ydelsen eller hele ydelsen, siger Peter Kryger-Baggesen. Fagligheden i centrum også i fremtiden Formanden udtrykker glæde over, at man fik afsluttet aftalen med amterne, som DKF har haft et godt samarbejde med gennem årene, inden overgangen til den nye regionale struktur. -Vi har oplevet en betydelig goodwill fra vores modparts side og en betydelig villighed til at se på en række områder, hvor vi netop har holdt fast på, at der skal være et fagligt indhold i vores overenskomst. Så vi håber selvfølgelig på, at vi kan få den goodwill med over i den nye struktur, og at det også i fremtiden vil være muligt at få en høj faglig profil i denne overenskomst, slutter formanden af. KS 08 KIROPRAKTOREN NR

9 TEMA: NY SYGESIKRINGSOVERENSKOMST Systematisk kvalitetssikring af kiropraktorpraksis Som en del af den nye overenskomstaftale har DKF sikret sig indflydelse på indholdet af de krav, som klinikkerne skal leve op til i fremtiden i forbindelse med implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel. Der nedsættes i den kommende tid et udvalg, som skal definere og komme med forslag til, hvordan kvalitetsudvikling kan indføres inden for kiropraktorpraksis. KIROPRAKTOREN har talt med Alice Kongsted, Kiropraktor og bestyrelsesmedlem, der bliver den ene af DKF s repræsentanter i udvalget, om hvilken betydning hun tror, at kvalitetsudvikling vil få for kiropraktorer. Hvad ser du overordnet som kvalitet og kvalitetssikring i forhold til kiropraktorer? Tanken med Den Danske Kvalitetsmodel er at fremme kvaliteten af patientforløb i sundhedsvæsnet, og jeg ser indførelsen af kvalitetsmodellen i kiropraktorpraksis som et led heri. Der er ikke en fast definition af, hvad der er god kvalitet i kiropraktorpraksis. Noget af det, jeg mener, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling skal bruges til, er at sikre, at kvaliteten af det produkt, vi leverer, er kendt og synlig. Som det ser ud nu, kan vi ikke præcist definere, hvilket produkt man får, når man går ind i en kiropraktorklinik. Derudover skal kvalitetsmodellen bruges som et værktøj, der kan lette den faglige udvikling af praksis. Der er meget stor variation i, hvordan man håndterer patienter i forskellige klinikker, og der skal naturligvis være rum for personlige præferencer. Samtidigt er der behov for nogle fælles standarder, så man ved, at visse minimumskrav til fx undersøgelser, der udføres, altid er opfyldt. Så vil den enkeltes kliniske vurderinger og erfaringer jo gøre, at man bygger forskelligt oven på det. Som jeg ser det, skal systematisk kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis bruges som en hjælp til at virkeliggøre evidensbaseret praksis. Det er en umulig opgave for den enkelte kliniker at holde sig opdateret mht. nyeste viden og at sørge for en løbende udvikling af praksis i overensstemmelse dermed. Jeg tror, at fælles kvalitetsudvikling kan blive en foræring til klinikere, der tilstræber en løbende udvikling. Men det vil kræve hårdt arbejde og stor entusiasme at komme igang med processen. Hvad mener du, er det vigtigste at kvalitetssikre for kiropraktorer? I og med at den her form for systematisk kvalitetssikring er helt ny, er der mange områder, der er vigtige at få kvalitetssikret. Kvalitet handler om meget andet end at have god effekt af behandling. Et af de steder, man kunne starte, er ved journalføring. Fælles standarder for journaler vil gøre det nemmere at udveksle information både mellem kiropraktorer og mellem praktiserende læger og kiropraktorer. Kiropraktoren er ofte én af flere aktører omkring et patientforløb, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi har en journalføring, som vi alle kan gennemskue både inden for professionen og for andre i sundhedsvæsnet. Det er for mig at se et oplagt område, hvor man kunne give kiropraktorer et godt værktøj uden, at hver enkelt skal lave et kæmpe udviklingsarbejde. Hvordan sikres det, at klinikere retter sig efter standarderne? Det primære er, at kvalitetsudvikling bygges op, så det reelt giver klinikerne nogle gode redskaber. Jeg tror, at Alice Kongsted: Jeg tror, at fælles kvalitetsudvikling kan blive en foræring til klinikere, der tilstræber en løbende udvikling. KIROPRAKTOREN NR

10 »Som jeg ser det, skal systematisk kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis bruges som en hjælp til at virkeliggøre evidensbaseret praksis«man i mange kiropraktorklinikker gerne vil udvikle en lang række områder, men at der ikke er tid til det i den kliniske hverdag. En væsentlig motivation for at gå ind i kvalitetsudvikling skal gerne være, at man som kliniker faktisk gerne vil højne sin kvalitet. Det er dog utopi at tro, at der kan indføres tidskrævende procedurer i praksis uden, at der følger penge med. Hvis Den Danske Kvalitetsmodel skal indarbejdes generelt i kiropraktorpraksis, tror jeg, det er nødvendigt, at vi sammen med vores forhandlingspart finder en model for at støtte økonomisk op omkring deltagelse i kvalitetsudvikling. Ligesom man har gjort i forhold til digitaliseret røntgen i den nye overenskomst? Ja, det kunne godt være efter en lignende model, sådan at kvalitetsudviklingen ikke skal betales via patienternes egenbetaling. Hvordan vurderer du stemningen overfor kvalitetsudvikling ude i klinikkerne? Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring klinger nok ofte lidt negativt, fordi mange frygter, det er ensbetydende med, at der kommer nogen og siger, at nu skal man behandle på en bestemt måde, nu må man ikke dit og nu må man ikke dat. Jeg tror, der er en vis modstand eller skepsis, men jeg tror meget bunder i, at det er uvist, hvad kvalitetssikring kommer til at betyde for det kliniske arbejde. Hvis man frygter, at skulle bruge en hel masse ekstra tid på noget, man ikke synes, der kommer et bedre produkt ud af, er modvilje jo helt naturlig. Omvendt tror jeg, at kvalitetsudvikling i form af værktøjer til at gøre tingene standardiserede og i form af noget feedback til den enkelte klinik, det er noget, langt de fleste klinikere rigtig gerne vil. Bl.a. mulighed for at få en løbende evaluering af ens egen praksis, det tror jeg, rigtig mange vil opfatte positivt. Hvad mener du så, er noget af det første, man skal tage fat på i det kommende udvalgsarbejde i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel? Noget af det første, udvalget må drøfte, er, hvad vi overordnet set vil med kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. For det kan jo være meget forskellige ting. Og så tror jeg, at der skal findes arbejdskraft, der kan gå igang med det konkrete arbejde, for sådan et udvalg kan ikke i sig selv drive kvalitetsudvikling. Det er nødvendigt at ansætte en person, som kan arbejde med det her og omsætte visionerne til virkelighed. Her til slut. Hvad kommer det til at betyde for professionen, at kiropraktorerne bliver omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel? Når vi påtager os en opgave med at udvikle og synliggøre vores kvalitet og tager Den Danske Kvalitetsmodel til os, er det en konsolidering af, at kiropraktorerne fortsat skal være en integreret del af det offentlige sundhedstilbud. Opgaven, tror jeg, vil bidrage til en øget synlighed og til at gøre det mere gennemskueligt for vores samarbejdspart, hvad vi er for nogle. Det er væsentligt for tilliden omkring patienthåndtering, at fx den praktiserende læge vil få mere tilgængelig viden om, hvad der egentlig foregår i kiropraktorpraksis. Hvis det er mere synligt, hvad vi kan tilbyde, så tror jeg også, det bliver nemmere at indgå i tværfaglige samarbejder. KS 10 KIROPRAKTOREN NR

11 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Status over kiropraktorernes kvalitetssikringsprojekt Af Gert Brønfort Professor, Ph.d., seniorforsker ved NIKKB Kiropraktorernes kvalitetssikringsprojekt tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger i den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, herunder styrkelse af samarbejdet mellem de centrale og regionale myndigheder i primær- og sekundærsektoren, sundhedsprofessionerne, de videnskabelige selskaber, sundhedsfaglige fora og de relevante forskningsinstitutioner. Det primære formål med dette projekt er at skabe basis for optimering af kvaliteten af diagnostisk udredning og behandling af patienter og en forbedret vidensoverførsel af forskningsresultater til klinisk praksis. Projektet fokuserer i første omgang på lænderygbesvær. Det foreløbige kvalitetssikringssystem afprøves nu af deltagerne i pilotimplementeringsfasen. I løbet af det næste halve år indsamles forløbsdata fra fem patienter med lænderygbesvær på hver af de 12 udvalgte klinikker, som er fordelt over hele landet. De foreløbige kvalitetsindikatorer er udvalgt gennem flere konsensusmøder med de deltagende kiropraktorer. Forud for implementeringsfasen er der udarbejdet et kvalitetssikringssystem med kliniske retningslinier baseret på analyse og syntese af eksisterende evidensbaserede kliniske retningslinier, systematiske oversigtsartikler og relevante videnskabelige undersøgelser. Resultatet af denne fase findes i en rapport, der detaljeret beskriver et evidensbaseret kvalitetssikringssystem til brug i kiropraktorpraksis. Rapporten er udsendt til medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening og findes på Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) s hjemmeside: Dette projekt repræsenterer et samarbejde mellem forskere fra NIKKB, SDU, Rygcenter Fyn i Ringe samt DSKKB. Projektet er støttet økonomisk af Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse. I løbet af det seneste år har forskerne fra NIKKB flere gange været i kontakt med lederne af de praktiserende lægers kvalitetssikringsprojekter på landsbasis, underlagt Det Centrale Kvalitets- og Informatikudvalg. Der er opnået enighed om at indgå i et nærmere samarbejde omkring koordinering af definition af kvalitetsindikatorer, it-standarder og etablering af en central kvalitetsdatabase på rygområdet. Fra pilotimplementeringens start er der sket en ændring med hensyn til forudsætninger for at kunne deltage. Det var som udgangspunkt planen, at de indrapporterede data skulle udfyldes og indsamles i papirformat. Dette var hensigtsmæssigt, idet der i første omgang ikke fandtes noget klinikstyresystem, der kunne håndtere denne opgave, og det sikrede, at alle klinikker kunne være med. Men det var ikke en tidssvarende løsning, og på grund af den større mængde af data ville det ikke være muligt at videreføre fra pilotfasen til implementering på landsplan. I det forløbne år har firmaet Novolog i tæt samarbejde med projektets styregruppe været i stand til at videreudvikle deres klinikstyresystem ClinicCare til at kunne indeholde relevante spørgeskemaer for hver patient samt muliggjort, at disse data kan indsendes elektronisk til en central server på samme måde som sygesikringsydelser. Denne første pilotfase tjener til at forberede og optimere planen for anden del af implementeringsfasen. Som planlagt skal den ske regionalt og på landsplan. Det er oplagt, at dette projekt kan danne basis for nogle af de tiltag, som forventes at blive affødt af den aftale, som indgår i den nye overenskomst mellem kiropraktorerne og den offentlige sygesikring vedr. kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet. På kan du læse mere om projektet.

12 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik NIKKB styrker forskningsindsatsen og præsenterer to nye forskere Af Anders Lyck Fogh-Schultz kommunikationsmedarbejder ved NIKKB NIKKB præsenterede sidste forår en ambitiøs forskningshandlingsplan for perioden , der formulerer en række indsatsområder, der skal sikre, at NIKKB i årene fremover fortsat kan bidrage med relevant forskning af høj international kvalitet. En vigtig målsætning med handlingsplanen er at skabe grundlaget for en fortsættelse af den positive udvikling og det høje aktivitetsniveau, som NIKKB s forskning har været kendetegnet ved de seneste år. Udviklingen sikres blandt andet ved at tiltrække yderligere forskere, og pr. 1. april 2007 er kiropraktor, ph.d. Lise Hestbæk og kiropraktor, ph.d. Alice Kongsted ansat som nye seniorforskere på instituttet. Administrativ leder Pernille Søndergaard Madsen fortæller: Det er med stor glæde, at vi kan byde velkommen til to nye og meget kompetente medarbejdere ved NIKKB. Vi er inde i en rigtig god udvikling, og sammen med vores flytning til Forskerparken, er det godt samtidig at kunne styrke forskningskapaciteten med over 50 procent. Der bliver flere ansigter på kontorerne og med de nye ansigter fornyet aktivitet. Muligheden for at øge forskerkapaciteten ved NIKKB og udbygge instituttets forskning er kommet i stand med yderligere midler fra Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse. Dette har samtidig muliggjort en fuldtids forskningssekretærstilling og oprettelsen af en rugekassefunktion for forskerspirer. Nye ansigter nye kompetencer Lise Hestbæk, der er uddannet fra Palmer College of Chiropractic i 1990, kommer til NIKKB med en baggrund inden for både forskning og privat kiropraktorpraksis. Det er den epidemiologiske forskning, der er Lise Hestbæks primære forskningsmæssige ekspertise, og hendes ph.d.-afhandling fra SDU omhandler udviklingen af lænderygproblemer hos børn og unge. Afhandlingen tager især fat i vigtige problemstillinger vedrørende arvelighed, betydningen af livsstilsfaktorer og sociale faktorer i forløb af lænderygproblemer. Inden for de seneste år er Lise Hestbæks forskningsmæssige interesse sideløbende drejet mod den kliniske forskning, hvilket hun ønsker at beskæftige sig med ved NIKKB. Hun forklarer: Jeg mener, at nogle af de bedste rammer for den kiropraktiske forskning i Danmark uden tvivl ligger hos NIKKB, og jeg er meget glad for at blive tilknyttet instituttet. Målsætningerne i NIKKB s forskningshandlingsplan dækker stort set min hidtidige forskning, og dens sigte ligger helt i tråd med mine kompetencer og store interesse i såvel den epidemiologiske som den kliniske forskning. Jeg håber meget at kunne være med til at koble de to forskningsområder, da en sådan kobling vil øge forskningens anvendelse i praksis og dermed bidrage til både udvikling og kvalitetssikring. Sideløbende med sin deltidsansættelse som seniorforsker ved NIKKB, er Lise Hestbæk tilknyttet RygForsknings- Centret i Ringe samt Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Hun uddyber afslutningsvis, at hendes delte virke mellem de forskellige institutioner, der alle er med i forskningssamarbejdet Clinical Locomotion Science, absolut er en fordel, da det, som hun forklarer: vil være med til at udvide samarbejdsfladerne på tværs af institutionerne. Alice Kongsted, der også bliver ansat i en deltidsstilling som seniorforsker, er uddannet kiropraktor fra SDU i Hendes motivation for at søge seniorforskerstillingen ved NIKKB er, at hun gerne vil være med til at udvikle instituttets forskning, samt at hun gerne personligt vil udvikle sig som forsker gennem nye udfordringer og input. Hendes hidtidige kliniske forskning har omhandlet følger efter piskesmældstraumer, hvilket også var emnet for hendes ph.d.-afhandling fra Alice Kongsted Lise Hestbæk Alice Kongsted fortæller: Jeg kan se mig selv i flere typer af forskning. Jeg har planlagt flere mindre studier som opfølgning på mit whiplasharbejde og har fortsat interesse i at beskæftige mig med dele af det felt. I relation til NIKKB s forskning mener jeg at kunne bidrage til udvikling af flere af indsatsområderne. Et af de områder vi ved, NIKKB forhåbentlig skal være med til at >

13 komme meget nærmere, er afklaring af, hvilke undergrupper af patienter, der gemmer sig i massen af fx lændepatienter. Det skal bringe os videre i forhold til, hvilke patienter der skal have hvilken behandling. Der er også et stort dyb af manglende viden om fx værdien af forskellige diagnostiske procedurer, og om hvad der egentlig sker ved forskellige typer af konservativ behandling. Så der er nok at tage fat på, forklarer Alice Kongsted. Ved siden af sin ansættelse ved NIKKB er Alice Kongsted ansat ved Rygcenter Fyn i Ringe og ser frem til at arbejde både som kliniker og forsker: NIKKB er den oplagte konneks til kiropraktorpraksis, og det er vigtigt for mig, at NIKKB også er et forskningsmiljø med mange samarbejdsrelationer. Jeg håber, at min ansættelse ved NIKKB vil give anledning til et tæt samarbejde med klinikere, der er nysgerrige og gerne vil bidrage til mere systematisk viden om deres felt. Jeg glæder mig meget til at blive en del af NIKKB, slutter Alice Kongsted. Kiropraktor, ph.d. Jan Hartvigsen, der er forskningsleder ved NIKKB, er også meget tilfreds med, at forskerkapaciteten øges. Han udtaler: NIKKB er en lille forskningsinstitution, men vores forskning indgår i flere og flere større tværfaglige sammenhænge. Først og fremmest selvfølgelig Clinical Locomotion Science, men mængden af samarbejdsprojekter vokser på flere fronter, og det stiller krav til hele instituttet. Det er derfor det helt rigtige tidspunkt at udvide instituttets forskerstab, og jeg er glad for, at Kiropraktorfonden har gjort det muligt. Og Jan Hartvigsen slutter: Når det oven i købet kan lykkes at ansætte to så dygtige og motiverede forskere som Lise og Alice, står NIKKB godt rustet til nye udfordringer. Vi er simpelthen vokset både i højden og i bredden, og det er jeg rigtig glad for. NIKKB: Nyt logo og samlet grafisk profil Det er grafiker Marianne Skovsted fra virksomheden Boomerang i Odense, der har skabt NIKKB s nye grafiske linje, der omfatter logo, brevpapir, kuverter og visitkort. Det nye logo er resultatet af en længere proces med mange varianter af flere forslag, hvor instituttets samlede personale har været involveret i flere omgange. I processen har vi været omkring mange grafiske virkemidler og symboler, men rygsøjlen, som den er brugt her, tiltrak umiddelbart alle som det karakteristiske symbol på kiropraktik, den er. Den blå farve, som er troværdighedens farve, har været inde i billedet fra begyndelsen af processen og er blevet mørkere i det færdige resultat end den var fra begyndelsen. Det er også et signal om seriøsitet og troværdighed, jo mørkere blå grundfarven er. Logoet har et grafisk element forbundet med navnet NIKKB i form af en artistisk udformet rygsøjle, så navnet på den måde fremtræder som en logotype mere end et egentligt logo. De to ting tilsammen navnet og rygsøjlen er tænkt som kontraster til hinanden: mørk lys hård bøjelig nøgtern artistisk bogstaver symbol Det grafiske element rygsøjlen bliver også fremtrædende, når det bliver brugt som dekoration, hårdt beskåret, i baggrunden på brevpapir og brochurer/ løsblade. Navnet NIKKB er varemærkebeskyttet i Patent og Varemærkestyrelsen.

14 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Syddanske Forskerparker Odense afdeling Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Tlf.: Fax: Web: nikkb@nikkb.dk Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) Kontakt: af.schultz@nikkb.dk Pernille Søndergaard Madsen Kontakt: ps.madsen@nikkb.dk Jan Hartvigsen Kontakt: j.hartvigsen@nikkb.dk NIKKB Kalender forår 2007 Kursus: Rundt om Thorax ( april) Kursus: Advanced Triplanar Functional Biomechanics (2.-3. juni) Ny på NIKKB NIKKB har pr. 1. april ansat Peter Grøn som røntgenenhedens nye ansvarlige fysiker. Peter Grøn, der kommer fra en stilling som sektionsleder på Statens Institut for Strålehygiejne, afløser Ole Hjardemaal, der efter seks år ved NIKKB har valgt at gå på pension. Årsberetning 2006 NIKKB har netop udgivet en omfattende årsberetning, der præsenterer alle instituttets forskningsprojekter. Du kan også læse om vores røntgenenhed og efteruddannelsesafdeling samt finde relevant information om instituttets drift. Årsberetningen sendes til instituttets samarbejdspartnere og den kan rekvireres ved henvendelse til instituttet: Mail: news@nikkb.dk eller telefon: Du kan også hente årsberetningen på

15 Ironman Performance Gel hæl Hælindlægget er designet til at kombinere god stødabsorbering og returenergi for ultimativ ydeevne. Det anatomiske støddæmpningssystem absorberer stød og tryk, hvor hælen har mest brug for det. Vejl. pris Købspris Varenr Onesize kr. 99,00,- kr. 40,00,- Ironman Performance Gel hæl cup Hæl cup med ekstra stødabsorbering og stabilitet. Er fremstillet af polyurethane gummi gel i 2 forskellige kvaliteter som absorberer tryk og er støddæmpende. Kan f.eks. anvendes til aflastning ved hælspore problemer. Anti-glide design. Vejl. pris Købspris Varenr S/M, M/L kr. 139,00,- kr. 69,00,- Ironman Performance Gel sål Den anatomiske center-plade og den indbyggede svangstøtte sørger for stabilitet og sikrer en korrekt fodstilling. Indlægget absorberer stød som påvirker forfod og hæl. TPR Gel sikrer bedre returenergi. Vejl. pris Købspris Varenr Str. S, L kr. 149,00,- kr. 49,00,- Tilbud i uge 14/15 kr. 12,00,- Aserve massageolie/creme Aserve massageolie/creme er fremstillet i samarbejde med landets kiopraktore og massører. Massageolien/cremen er friktionsfri og derfor meget let at arbejde med på personer som har led- og muskelømheder. Ved massage trænger olien/cremen ind i huden, således at der efter endt massage føles et dejligt velvære. Cremet konsistens. Vejl. pris Købspris Varenr ml dåse/flaske kr. 109,00,- kr. 56,00,- Genbrugs kulde-/varmeposer Genbrugsisposer til brug efter RICE princippet. Kan genanvendes ved at placere den i fryseren eller som varmebehandling, hvor posen placeres i kogende vand, som lige er taget af varmelegemet. Varmebehandling påbegyndes efter 48 timer, når skaden ikke bløder mere og er be-gyndt at hele. Varmen forstærker helingsprocessen. Hver gang skaden rives delvis op igen, skal den behandles med is som en akut skade. Meget brudstærk og nem formbar uanset temperatur. Man bør primært anvende den samme pose til enten kulde- eller varmebehandling, da dette forlænger posens levetid. Fås i 3 forskellige størrelser. Vejl. pris Købspris Varenr cm x 15 cm kr. 29,00,- kr. 22,75,- Varenr cm x 22 cm kr. 39,00,- kr. 17,50,- Varenr cm x 40 cm kr. 89,00,- kr. 38,00,- Novasan massagecreme Specielt udviklet til behandler og patienter der ofte behandler/behandles med massage. Meget hudvenlig og økonomisk i brug. Har helt optimal friktionsevne, uden for meget eller for lidt modstand. Massagecremen indeholder plejende ingredienser mod irriteret, revnet og tør hud. Den optimale massagecreme til professionelt brug. Vejl. pris Købspris Varenr ml dåse kr. 139,00,- kr. 57,00,- Sporto-Med genbrugsvarmeposer Varme hjælper og gør godt f.eks. ved muskelspændinger, hekseskud, oppustedhed og gigt. Anvendes meget til nakkesmerter, knæskader, skinnebensbetændelse (i forbindelse med kuldeterapi), skulderskader og kolde hænder og fødder. Placeres 2-3 minutter i mikrobølgeovnen ved 600 Watt eller 8 minutter i almindelig forvarmet ovn ved 100. Disse poser kan ikke opvarmes i varmt/kogende vand! Indeholder hvedekærner og er et 100% naturprodukt. Leveres med praktisk vaskbart overtræk. Kan også anvendes til kuldebehandling ved at placere puden i fryseren i 2 timer. Vejl. pris Købspris Varenr cm x 28 cm kr. 159,00,- kr. 80,50,- Varenr cm x 40 cm kr. 199,00,- kr. 102,00,- Varenr Nakke/skulder kr. 249,00,- kr. 126,50,- Industrivej Ikast Tlf Fax Købspriserne er excl. moms

16 Af Underdirektør Kirsten Ølgaard, Sygeforsikringen danmark En ny måde at indrapportere til danmark På danmark s extranet, d-service.dk, kan de kiropraktorer, der ønsker det, indrapportere direkte til danmark Medlemmer af danmark er glade for, når regningen automatisk overføres til danmark. Det sker, når de handler på apoteket eller hos optikeren, og når de går til tandlægen, fysioterapeuten eller kiropraktoren? Mange behandlere tilbyder patienterne at overføre oplysningerne til danmark. Det sker i de fleste tilfælde ved, at oplysningerne trækkes ud af behandlerens edb-system og overføres til danmark. Men har man endnu ikke et edb-system, der kan overføre oplysningerne, eller ønsker man af andre grunde ikke denne løsning, er der nu også mulighed for at indrapportere direkte til danmark via d-service.dk. Det skal betragtes som en midlertidig løsning. På længere sigt vil det naturligvis være mest effektivt, hvis overførslen sker automatisk i edb-systemet. Løsningen er udviklet af danmark i samarbejde med Jakob van Dijk i Årup. Derfor er Jakob også blevet den første kiropraktor, der bruger systemet i praksis, og hans erfaringer er gode: Det er nemt og hurtigt at bruge. Brugerfladen er overskuelig, så man behøver ikke at være IT-superbruger. Hvis du ønsker at indrapportere til danmark på d-service.dk, skal du blot kontakte det lokale danmark - kontor (se kontakt-information på sygeforsikring.dk). Det kræver blot, at du har adgang til internettet og så skal du underskrive en aftale, så det formelle også er på plads. Enestående mulighed for at gøre effekten af kiropraktik endnu bedre Ortomolekylær medicinsk kursus Evidensbaseret behandling giver endnu bedre resultater Fordi du logisk nok får langt bedre effekt når du kombinerer din externe (fysiske) behandling med intern medicinsk behandling (kosttilskud) Fordi du kan øge din indtjening. Fordi flere hundreder af dine kolleger allerede idag anvender evidens-baserede kosttilskud. Hvem kan deltage? Du er privatpraktiserende kiropraktor eller læge. Hvornår og hvor? Ring og få oplyst kursusdatoer Louisianna Museum, Humlebæk. Pris: kr. Hvem underviser? Læger og andre medicinske fagpersoner Hvordan tilmelder jeg mig? Birgitte på telefon: Birgitte på: birgitte@doctor.com 16 KIROPRAKTOREN NR

17 Professorhjørnet Af forskningsprofessor Charlotte Leboeuf-Yde Maintenance care statusrapport»vi var specielt interesserede i, hvordan man udvælger patienter til maintenance care «Som I måske husker, er vi nogle kiropraktorer (Bodil Pragh Andersen, Dorthe Olsen, en baggrundsgruppe af almindelige kiropraktorer, og to forskere: Lise Hestbæk og jeg), som forsøger at definere begrebet maintenance care og beskrive brugen af det. Dette er ikke så lige til. Vi går derfor langsomt frem, et skridt ad gangen. Maintenance care bliver derfor ved med at fylde både på mit skrivebord og i mit hoved. Vi har nu fået resultaterne af en finsk workshop, hvor vi undersøgte kiropraktorernes beskrivelse af den typiske lænderygspatient på basis af nogle forskellige behandlingsstrategier. Nogle af disse behandlingsstrategier kan beskrives som maintenance care. Vi var specielt interesserede i, hvordan man udvælger patienter til maintenance care. Præcis som i det tidligere svenske studie, som jeg har skrevet lidt om her tidligere, fandt vi, at der er ret stor enighed om udvælgelsen, men at der alligevel findes nogle subgrupper, som indikerer, at der findes kiropraktorer, som tænker anderledes end majoriteten. Vi noterede os, at patientens symptomer og baggrundshistorie er vigtige for udvalget af patienter, som skal behandles over længere tid, men at der var mange andre faktorer, der spillede en vigtig rolle, f.eks. patientens holdninger og villighed til yderligere behandling. Ved en opfølgningsdiskussion, efter at vi havde fået konkluderet på vores resultater, kom det tydeligt frem, at der faktisk findes to ekstreme holdninger: 1. Alle patienter har godt af kiropraktisk behandling og 2. Maintenance care kan slet ikke forsvares ud fra et fagligt synspunkt. Majoriteten af kiropraktorer befinder sig nok holdningsmæssigt et sted herimellem. Vi opdagede også, at det var usikkerhed vedrørende de cut points, man har for at anbefale maintenance care. Med andre ord; der findes ingen regler for, hvor kronisk/besværligt problemet skal være, og hvor godt patienten skal have reageret på behandling, inden man vurderer, at maintenance care vil være en fordel for patienten. Det spørgeskema om maintenance care som I alle har fået og sikkert også har besvaret, er altså en udløber af den viden, vi har fået hidtil, og specielt den viden vi står og mangler. Vi håber nu, at vi bedre bliver i stand til at forstå, hvornår man vil vælge og hvornår man ikke vil vælge at give denne type af behandling til vores patienter. Det næste trin bliver, at biomekanikstuderende, som kommer i praktik til foråret, vil hjælpe os med at indsamle nogle data vedr. omfanget af maintenance care i de danske praksisklinikker. De studerende vil medbringe et skema, hvor de vil nedskrive (anonym) information om omfanget af maintenance care. Desuden vil man finde ud af, i hvilket omfang maintenance care vælges på kiropraktorens respektive patientens initiativ. Dette skulle ikke forstyrre arbejdsgangen i klinikken, og vi håber, at jer i klinikkerne vil tage godt imod dem. KIROPRAKTOREN NR

18 Ny studieleder på kiropraktoruddannelsen 1. februar 2007 tiltrådte Henrik Hein Lauridsen som ny studieleder på Institut for Klinisk Biomekanik, SDU. Læs her om hans arbejdsfokus og syn på kiropraktoruddannelsens udfordringer. Studieleder Henrik Hein Lauridsen: Den danske kiropraktoruddannelse er unik sammenlignet med andre uddannelser på grund af den stærke integration med medicinstudiet Tillykke med din nye stilling! Hvilke områder ser du særligt frem til at arbejde med som studieleder? For det første har jeg brug for at få overblik over, hvordan studiet egentlig er opbygget, og hvordan universitetet er organiseret. Dernæst skal jeg have ryddet op i den pukkel af sager, der har hobet sig op, fordi vi har været uden studieleder det sidste halve år. Derudover ser jeg frem til et godt samarbejde med den nye forskningsleder, Jan Hartvigsen. Der har nemlig ikke tidligere været nogen decideret forskningsleder med base på instituttet, som har kunnet tiltrække forskere. Med en forskningsleder får vi mulighed for at garantere en direkte forskningsbaseret undervisning, som samtidig også er klinisk. Har du nogen mærkesager, som du vil arbejde for? For det første vil jeg arbejde for et tættere samarbejde med Rygcenter Fyn og med turnusuddannelsen. Overordnet har uddannelsen båret præg af, at den har været splittet op. Noget foregår på Campus, noget på Rygcenter Fyn og noget foregår under turnusuddannelsen. Der mangler en rød tråd gennem hele forløbet, og det skal forbedres. For det andet er der brug for at tilrettelægge uddannelsen, efter de andre funktioner kiropraktorer skal varetage i dag, hvor der er åbnet op for at praktisere andre steder end i privatklinikker. Gennem uddannelsen skal studerende erhverve sig kompetencer rettet mod primærsektoren såvel som sekundærsektoren, så færdiguddannede er rustet til at varetage funktioner begge steder. Du har været med til at udarbejde den nye bachelorstudieordning, som trådte i kraft d Hvad vil du fremhæve som den vigtigste forbedring? Den nye modulopbygning med mange løbende eksaminer i stedet for to årlige eksamenspukler efter jul og før sommerferien, forbedrer indlæringen og gør den mere vedvarende. Desuden er antallet af konfrontationstimer sat ned, så der er mere tid til selvstudier, hvilket sikrer, at stoffet hænger ved. Kiropraktorstuderende har tidligere skulle følge de samme fag som de medicinstuderende og har yderligere skullet modtage undervisning i kiropraktiske fag. Det bliver udjævnet nu, så de får det samme antal timer en klar faglig fordel, da de kiropraktorstuderende får bedre mulighed for at få stoffet ind under huden. Nogle fag er blevet skåret ned, og de skal derfor tænkes ind i turnusog efteruddannelse. En anden stor forbedring er det nyindførte bachelorprojekt, der sammen med den planlagte forøgelse af kandidatspecialet betyder, at 1/5 af uddannelsen består af forskning. Hvordan ser de første spæde erfaringer med den nye bacheloruddannelse ud? Umiddelbart virker det succesfuldt. Det tyder på, at stigningen i antallet af eksaminer har resulteret i en bedre spredning af læsningen og akkumulering af viden. Der foreligger ingen overordnet evaluering endnu. Den bliver først foretaget, når alle moduler er gennemført. Næste skridt er en tilsvarende ændring af kandidatuddannelsen, som stadig er på tegnebrættet. Hvornår skal den træde i kraft, og hvad er særligt udfordrende i arbejdet med den? Den nye bacheloruddannelse forventes fuldt implementeret til sommer om to år, hvor den nye kandidatuddannelse skal træde i kraft. Den største udfordring 18 KIROPRAKTOREN NR

19 Henrik Hein Lauridsen: Uddannet som kiropraktor fra AECC (UK) i Fra 1991 til 2000 i privatpraksis i England, hvor han samtidig gennemførte en Master-uddannelse i Rehabilitering (Klinisk Kiropraktik). Vendte i 2000 tilbage til Danmark og fik arbejde på Rygcenter Fyn, hvor han indtil 2004 tilså patienter og underviste. Fra 2004 til 2007 skrev han på SDU sin ph.d.-afhandling, som blev afleveret i februar. Tiltrådte som studieleder 1. februar. Siden 2004 har han derudover bestridt posten som formand for Dansk Selskab for Klinisk Biomekanik. bliver at få det specialeforberedende kursus, radiologien, radiografien, den almene diagnostik, klinisk biomekanik og klinikopholdene, spredt ud på de tre spor, som er gennemgående for hele uddannelsen, nemlig biomedicinsporet, akademikersporet og professionssporet. Vi skal derudover opgradere klinikopholdene vha. kompetencerelaterede målbeskrivelser, der beskriver hvilke kompetencer, de studerende skal opnå gennem klinikforløbene. Det gælder i det hele taget for den ny studieordning, at den er tilrettelagt efter et trappesystem, hvor de forskellige kompetencegivende elementer bygger ovenpå hinanden. Samtidig arbejder vi på at medtænke en rød tråd fra start og helt frem til turnus. Den nye kiropraktoruddannelse udmærker sig ved at lægge stor vægt på forskning i forhold til andre kiropraktoruddannelser i verden. Gøres der noget for at udbrede den danske model? Vi deltager ca. to gange om året på forsknings- og uddannelseskonferencer for at repræsentere vores uddannelse. Og uddannelsen bliver bemærket. Den nye struktur, der sætter megen fokus på forskning, bliver trendsættende. Desuden er uddannelsen unik sammenlignet med andre uddannelser på grund af den stærke integration med medicinstudiet. Fx er der et helt andet fokus i de amerikanske uddannelser. Her er kiropraktoruddannelsen oftest isoleret fra andre faglige samarbejdspartnere, og underviserne er næsten altid personer med en kiropraktisk baggrund. Når vores studerende skal lære fx patologi, bliver de undervist af en speciallæge i patologi. Hvilke udfordringer står den danske kiropraktoruddannelse overfor i fremtiden? Hvilke udfordringer uddannelsen står overfor, afhænger meget af, hvad der sker med udviklingen på det kiropraktiske arbejdsmarked i forhold til, om der bliver åbnet op for kiropraktorers ansættelse i sekundærsektoren. Allerede nu er der mangel på kiropraktorer, og får vi åbnet op i sekundærsektoren, bliver manglen endnu større. Her ligger en stor udfordring, for jeg tror, at vi får fodfæste i denne sektor. Muligheden for at optage flere studerende afhænger af to ting: En ekspansion af faciliteterne til at se patienter på studiets sidste år samt et sikkert aftagermarked for kandidaterne. Interessen blandt unge uddannelsessøgende er til stede. Vi afviser hvert år omkring 100 ansøgere. En anden stor udfordring generelt for professionen er implementering af kvalitetssikring i det kiropraktiske arbejde. Vi har et stort landsdækkende kvalitetssikringsprojekt for lændesmerter i gang, og det kører rigtig godt. I sidste ende skal alle de erfaringer, der høstes i kvalitetssikringsprojekterne meget gerne kanaliseres tilbage til uddannelsen, så vi kan få en endnu bedre uddannelse. TSC Den nye struktur, der sætter megen fokus på forskning, bliver trendsættende KIROPRAKTOREN NR

20 TEMA: KORT NYT SYGESIKRINGSOVERENSKOMST EN AJOURFØRT SAMLING AF AFGØRELSER OG PRAKSIS FRA PATIENTFORSIKRINGEN DKF STØTTER BRASILIENS KIROPRAKTORER The Brazilian Chiropractors Association (ABQ) er i bekneb. Den lille forening, der tæller ca. 125 medlemmer, trues med at blive opslugt og lovmæssigt integreret af den meget større fysioterapeutforening med ca medlemmer. Afgørelser og praksis Patientforsikringens praksissamling er udkommet Så er der udkommet en ajourført udgave af Patientforsikringens samling af afgørelser og praksis fra 1992 og frem til Samlingen er genoptrykt i en fornyet form, hvor uaktuelle afgørelser og artikler er udgået og nye tilføjet. Udover en generel opdatering siden sidste udgivelse i 2002 er der også tilføjet afgørelser vedrørende lægemiddelområdet. Samlingen findes udover papirudgaven også i en elektronisk og søgbar udgave, som opdateres løbende på Patientforsikringens hjemmeside KS I Brasilien er kun fysioterapi, ikke kiropraktik, en statsanerkendt, lovreguleret sundhedsprofession. De brasilianske kiropraktorer har gennem mange år kæmpet for at opnå samme juridiske status som fysioterapeuterne, men uden held. Situationen er spidset yderligere til, fordi fysioterapeuterne nu aktivt modarbejder kiropraktorernes selvstændighedsbestræbelser, og kræver kiropraktik anerkendt som et fysioterapeutisk speciale. Fysioterapeuterne har bl.a. bragt en reklameannonce med dette krav i den nationale avis, O Globo. De trængte brasilianske kiropraktorer har iværksat en modkampagne, som de gennem WFC søger om international økonomisk støtte til. Tilskyndet af WFC s opfordring og engagement i sagen, og ikke mindst sagens principielle kerne, har DKF besluttet at donere $ (ca ,00 kr.) til ABQ. Kort tid efter donationen modtog DKF takkebreve fra WFC og ABQ, som takker varmt for støtten. DKF er bekendt med, at også den britiske kiropraktorforening, BCA, indtil videre har valgt at støtte brasilianerne økonomisk. Læs mere om sagen på WFC s hjemmeside: TSC WFC-kongres 2007 i Portugal Den maj afholdes WFC s 9. kongres i Portugal. Temaet for kongressen i år er: Celebrating the Past, Present and Future of Chiropractic. Kongressen vil sætte fokus på udviklingen af professionens filosofi, videnskab og forskning. Der er inviteret velrenommerede oplægsholdere, som vil dele ud af deres viden og forskning gennem seminarer, oplæg og workshops, og Association for the History of Chiropractic (AHC) vil også præsentere deres arbejde. Konferencen bliver det største træf for kiropraktorprofessionen i Europa, og der forventes at deltage over 800 personer fra hele verden. DKF s formand Peter Kryger-Baggesen deltager på konferencen. Programmet kan downloades på WFC hjemmeside KS Ondt i nakken Brochuren Ondt i nakken informerer med udgangspunkt i den nyeste viden inden for nakkeforskning, om hvordan man bedst passer på sin nakke. Brochuren indeholder udover faktuelle oplysninger om nakken og årsager til nakkesmerter en række gode råd til, hvad patienten selv kan gøre for at lindre nakkesmerter, og hvordan gener kan forebygges. Brochuren rådgiver om mulige behandlinger og peger på patientens eget ansvar for at tage vare på sin krop, samtidig afmystificeres mange udbredte opfattelser af årsager til smerter. Ondt i nakken er udgivet af Kiropraktik & sundhed i samarbejde med kiropraktor og ph.d. René Fejer og indgår i infoserien om bevægeapparatet. Brochuren har en stykpris af 2 kr. og KS håber, at kiropraktorklinikkerne vil rekvirere brochuren, således at så mange patienter som muligt kan få glæde af den. KS 20 KIROPRAKTOREN NR