Samarbejdsdrevet Innovation

Transkript

1 Samarbejdsdrevet Innovation CLIPS nyhedsbrev nr. 4 September 2011 Indhold Forord: 2 Borgere, politikere og forvaltere afprøver nye dialogmetoder i Albertslund kommune: 3 Vælg dig et godt liv!: 4-5 LAG erne som lokalt styringsnetværk: 6-7 Region Nordjylland tager en stor chance og sætter både gymnasieelever og regionen i spil: 8 Københavns Kommune innoverer indsatsen i udsatte bydele: 9 CLIPS antologi og publikationer: 10 CLIPS aktiviteter: 11 Offentlig ledelse af samarbejdsdrevet innovation: Rapport fra Ministeriernes Innovationsakademi (MIA): 14 Næste workshop i Ministeriernes Innovationsakademi (MIA): 15 CLIPS Forskningskonference: 16 Kommunernes Innovationsakademi (KIA): 17 CLIPS medlemmer: 18 CLIPS Forskningsprojektet CLIPS gennemføres i et samarbejde mellem: Roskilde Universitet Professionshøjskolen Metropol Copenhagen Business School Københavns Universitet Aalborg Universitet Dacapo COK FTF CLIPS er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd

2 Forord Tema: CLIPS casestudie CLIPS-forskerne er nu godt i gang med at gennemføre en lang række casestudier af de mange innovative projekter og innovationsforløb, der er i gang rundt omkring i den offentlige sektor. Ca. 38 større og mindre casestudier er i gang, og de giver forskerne mulighed for at få et meget konkret indblik i, hvordan samarbejdsdrevet innovation udspiller sig i praksis. Vi står midt i casestudierne, og selv om det er for tidligt at præsentere de endelige resultater heraf, kan man allerede nu konstatere, at iderigdommen er stor, og at viljen til at engagere sig i udviklingen af nye innovative ideer og praksisser er betydelig blandt såvel de offentlige som de private aktører, der deltager i innovationssamarbejdet. Det står også klart, at innovationsaktiviteterne sætter ringe i vandet langt ud over de enkelte projekter, fordi de baner vejen for nye arbejdsformer og interaktionsformer i den offentlige sektor. Endelig afdækker case-studierne, at mange af de innovationsinitiativer, der i dag søsættes i den offentlige sektor, nogle gange tilsigtet og andre gange utilsigtet, indeholder et klart element af samarbejdsdrevet innovation. Studierne afdækker imidlertid tillige, at der opstår mange udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af samarbejdsdrevene innovationsprocesser. Hvordan får man offentlige organisationer til at arbejde sammen på tværs af forvaltninger og andre organisatoriske skel? Hvordan får man de berørte borgere og brugere med i samarbejdsprocesserne? Hvordan bliver ledelse en drivkraft frem for en barriere? Hvordan undgår man, at innovationsprojekter lever deres eget liv og dermed ikke får betydning for hverdagspraksis? I dette nyhedsbrev giver vi en forsmag på resultaterne af casestudierne. Derud over indeholder nummeret en artikel om innovationsledelse, ligesom der reklameres en række af de offentlige møder og aktiviteter, som CLIPS afholder i efteråret og for den bog om samarbejdsdrevet innovation, som udkommer i oktober. God læselyst Projektleder Eva Sørensen Professor Eva Sørensen, Roskilde Universitet (RUC) Det med at blive spurgt gør, at man føler sig set og hørt. Det gør, at jeg føler mig som Albertslunder, og det gør, at jeg har lyst til at være med. Borgere, politikere og forvaltere afprøver nye dialogmetoder i Albertslund kommune Således beskrev en yngre kvindelig nytilflyttet borger sin oplevelse med at deltage i en proces, hvor en gruppe borgere, politikere og embedsmænd har arbejdet sammen om at udvikle ideer til en ny borgerinddragelsespolitik i Albertslund kommune. Det er sjældent, at borgerne bliver involveret så direkte i politikinnovation. Forskningsprojektet CLIPS har fulgt processen i Albertslund for at få et indblik i, hvad der sker, når politikere, borgere og administratorer udvikler politik sammen. Det har givet os et meget spændende indblik i, hvad der sker, når grupper med meget forskellige roller, erfaringer og synsvinkler skal samarbejde om at tænke nyt. Afsættet for Albertslunds udviklingsproces var et ønske om at revitalisere den tradition for lokal inddragelse, som Albertslund har været kendt for. Ligesom mange andre kommuner oplever Albertslund, at inddragelse i de formelle høringsarenaer er præget af en vis metaltræthed. Derfor nedsatte kommunalbestyrelsen i foråret 2010 et paragraf 17, stk. 4 udvalg, der fik til opgave at udarbejde et udkast til en borgerinddragelsespolitik. Udvalget bestod af 6 borgere og 6 politikere, og 3 administratorer understøttede processen. Udvalgsmøderne har fungeret som et lille laboratorium, hvor man under mottoet Borgerinddragelse - vi gør det mens vi taler om det har leget med nye måder at holde dialog på. Man har bl.a. anvendt SWOT analyser, brainstorm metoder, teater og tegning. Af lektor Annika Agger og professor Eva Sørensen, RUC Blandt andet er der blevet afholdt en unge workshop, en teaterworkshop og en strategi- og visionscamp. Erfaringerne fra arbejdet i udvalget viser, at der skabes meget energi ved at arbejde med andre mødeformer. Det har været en ny samarbejdsform for alle parter. Tidligt i forløbet blev udvalget enige om, at man skulle tilstræbe at lave et refleksionsrum med frie roller. Det betød i praksis, at politikerne lagde det partipolitiske på hylden. Embedsmændene blev udfordret på, at arbejdet ikke som vanligt resulterede i et klart produkt. Borgerne skulle vænne sig til at komme ud af rollerne som udeforstående der brokker sig. Sidstnævnte perspektiv blev illustreret i følgende udtalelse af af en af borgerne på udvalgets møde med kommunalbestyrelsen. Min oplevelse er, at vi på tværs af aldersgrænser, faglighed, hudfarve og titler har kunnet engagere os 100 %. Dels fordi ingen sad inde med svarene, og dels fordi vi kun kunne komme videre ved fælles hjælp. Det interessante bliver nu at følge, i hvilken grad de innovative måder at arbejde på kommer til udtryk i den formulerede politik og får sat sit præg i praksis og i kommunens arbejde. Udvalgsarbejdet i Albertslund illustrerer, at der skal arbejdes målrettet med at håndtere de kommunikationsproblemer og friktioner, der opstår undervejs i sådanne processer. Det viser også, at der kan komme godt gang i den samarbejdsdrevne politikudvikling, hvis man er villig til at arbejde på nye måder. Tilmeld dig CLIPS nyhedsbrev på hjemmesiden Min oplevelse er, at vi på tværs af aldersgrænser, faglighed, hudfarve og titler har kunnet engagere os 100 %. Dels fordi ingen sad inde med svarene, og dels fordi vi kun kunne komme videre ved fælles hjælp 2 3

3 Tema: CLIPS casestudie Tema: CLIPS casestudie Vælg dig et godt liv! Af PhD-stud. Nana Vaaben Omrejsende forebyggelsesindsats i Vestjylland I Ringkøbing-Skjern kommune har man som så mange andre steder med bekymring set, at for mange unge mennesker fik en skæv start på voksentilværelsen på grund af druk, stoffer, eller kriminalitet. Kommunen besluttede derfor at omsætte bekymring til handling. Der er naturligvis ikke tale om et nyt problem, og man har alle mulige steder forsøgt at løse det på et hav af måder hvem har ikke i løbet af sin skoletid haft besøg af enten den lokale landbetjent eller af andre voksne mennesker med velmenende budskaber om alt det man ikke skulle rode sig ud i? Og hver gang har problemet været det samme: Hvordan kommunikerer man advarende budskaber til mennesker, der ikke selv mener, at de har behov for løftede pegefingre. Men denne gang skulle det være anderledes. Det skulle ikke overlades til i forvejen travle lærere at invitere nogen til at fortælle om farer og fristelser i tilværelsen. Der skulle findes på noget, som kunne nå ud til samtlige unge i hele Ringkøbing-Skjern Kommune, og det skulle ikke være alt for belærende. Desuden har forskere fundet ud af, at der en sammenhæng mellem rygning, alkohol, stoffer og kriminalitet. Får man startet på det ene, er der større sandsynlighed for at man så også begynder på noget af det andet. Den gamle undskyldning om, at det er da bedre at de drikker, end at de begynder at tage stoffer, er altså en skrøne. Netop fordi det har vist sig, at lasterne klumper sig sammen, gav det mening at lave en samlet forebyggelsesindsats. Det stod hurtigt klart, at en sådan indsats måtte gennemføres i et samarbejde mellem en række forskellige faggrupper, som hver især havde vigtig viden, og det krævede ligeledes en inddragelse af de unge selv og de voksne, som er tæt på dem, nemlig forældre og lærere. Der var altså med andre ord lagt op til en samarbejdsdrevet innovationsproces, og PhD.- stud Nana Vaaben fra CLIPS fik lov at følge med på sidelinjen. Der blev lavet en projektgruppe med folk fra Politi, SSP, sundhedsplejen, misbrugsafdelingen og sundhedscentret. Man blev hurtigt enige om at lave en slags mobil forebyggelsesindsats med forskellige workshops. Hver skole skulle have besøg en gang om året. Det eneste skolen skulle gøre, var at stille med deres 7. klasseselever og nogle egnede lokaler. Lokalerne skulle bruges igen om aftenen, for der kom elevernes forældre nemlig på besøg og fik en rundtur i de samme workshops. (Fortsættes på næste side) (Fortsat) I løbet af dagen cirkulerer eleverne mellem forskellige workshops, hvor de bl.a. prøver, hvor svært det er, at køre på løbehjul med promillebriller på, ser film om, hvad rygning gør ved ens indre organer, afprøver deres fysiske formåen, hører hvordan politiet arbejder, og hvad en anholdelse er. Undervejs får de også en masse faktuel viden, svarer på små spørgsmål om deres egen sundhed og vaner. Og frem for alt får de diskuteret, hvad et godt liv er, hvordan man kan holde fester, uden at det ender galt, hvordan man kan hjælpe hinanden, hvis man kommer i problemer. Om aftenen får forældrene samme rundtur gennem de forskellige workshops, og her får de lejlighed til at diskutere, hvordan de som forældre kan samarbejde, og hvordan de kan hjælpe de unge i deres valg. Det vigtigste er imidlertid alt det, der foregår mellem og efter disse workshops. De unge kommer nemlig hjem og fortæller deres forældre om dagen, og på den måde er samtalerne allerede startet ved aftensmaden, inden forældrene overhovedet har set, hvad showet byder på. Efterfølgende er det på samme måde vigtigt, at samtalerne fortsætter mellem forældrene og i klasserne, hvor lærerne bærer emnet videre. På den måde er projektets funktion, at det stiller noget viden til rådighed og skaber nogle rum og forudsætninger for, at sådanne samtaler kan finde sted. Indtil videre er der begejstring for projektet fra alle sider. Eleverne er glade for at det ikke er noget, hvor man skal side stille og høre efter. De fremmødte forældre ser ud til at påtage sig ansvaret for at videreføre samtalerne og omsætte dem til forældreaftaler. Lærerne er glade for, at der kommer folk udefra og laver oplæggene, fordi det gør et større indtryk, end når de selv tager emnet op. Og lederne er glade for at kunne gøre alvor af at satse på forebyggelse frem for kun på helbredelse. Men der er selvfølgelig altid i forebyggelsesindsatser en usikkerhed om, hvorvidt man rammer den rigtige målgruppe. Det er jo ikke nok at vinde genklang hos alle dem, der i forvejen ikke kunne drømme om at begynde at ryge. Man vil helst også gøre indtryk hos de unge, som kunne fristes til at begynde. Om det lykkes er endnu for tidligt at sige. Men der bliver holdt øje med statistikkerne for rygning, alkoholdebut osv. i kommunen, og hver gang der afholdes workshop samles de unges svar på spørgsmål sammen til senere analyse. Så der er grund til at tro, at vi i løbet af nogle år alle er lidt klogere på, om det at stille relevant viden og rum for samtale til rådighed, virker fremmende for samarbejdsdrevet innovation om at få unge til at vælge et godt liv. Forskere har fundet ud af, at der en sammenhæng mellem rygning, alkohol, stoffer og kriminalitet. Derfor giver det mening at lave en samlet forebyggelsesindsats. PhD-stud Nana Vaaben Uddannelse er et af de fire indsatsområder som CLIPS fokuserer på i forskningen. De øvrige indsatsområder er sikkerhed i det offentlige rum, sundhed og udvikling af by og landskab 4 5

4 Tema: CLIPS casestudie Tema: CLIPS casestudie PhD-stud. Maria-Louise Galamba har fokuseret på nøglebegrebet innovation. Ph.d. projektet med arbejdstitlen: Lokal netværksstyring i landdistrikter LAG ernes bidrag til samarbejdsdrevet innovation, tager udgangspunkt i, at de lokale aktionsgrupper kan opfattes som lokale styringsnetværk, der både kan bidrage til en effektiv og demokratisk samfundsstyring og til en styrkelse af samarbejdsdrevet innovation. Analysen bygger på en antagelse om, at aktørerne i landdistrikterne er gensidigt afhængige af hinandens ressourcer. Ved at dele eller udveksle ressourcer og handle kollektivt kan de skabe løsninger, som de ikke kunne have opnået alene (Sørensen og Torfing, 2007). Forskningsprojektets udgangspunkt er, at det LEADER-program, som LAG er er en del af, kan ses som en ny deltagelsesorienteret policy-metode, der kan skabe tværgående samarbejde og udveksling af viden mellem aktørerne i landområderne, som kan bidrage til læring og innovation i den private og offentlige sektor (Eggers og Sing, 2009). Det centrale undersøgelsesspørgsmål vedrører de lokale aktionsgruppers potentiale for at skabe innovation gennem samarbejde. Analysen vil også belyse barrierer og drivkræfter for samarbejdsdrevet innovation, og den vil desuden undersøge, hvordan innovations- Lokale aktionsgrupper (LAG) som lokale styringsnetværk Af PhD-stud. Maria Louise Galamba potentialet bedst kan realiseres gennem en offentlig rammesætning og facilitering, der former de institutionelle, økonomiske og politiske rammer for de lokale aktionsgrupper. Der kigges både på den rammesætning, der foretages af FødevareErhverv og på den facilitering, som de lokale koordinatorer udøver. Undersøgelsens foreløbige resultater bygger på et elektronisk spørgeskema, der blev udsendt til koordinatorerne for 55 lokale aktionsgrupper i august, Analysen peger på, at koordinatorerne opfatter lokal netværksdannelse, nye lokale former for inddragelse og dialog og styrkelse af den lokale optimisme, som nogle af de vigtigste innovative resultater. De lokale ildsjæle udpeges som den vigtigste faktor for udviklingen af nye idéer og projekter, tæt forfulgt af den lokale udviklingsstrategi og det tværgående samarbejde mellem medlemmerne af LAGbestyrelserne og de lokale foreninger i forskellige former for netværk. Samtidig peger resultaterne dog på, at der er en risiko for, at idéudvikling og idéudvælgelse kommer til at foregå i nogle relativt isolerede processer, uden noget tværgående, kreativitetsfremmende samarbejde mellem ildsjæle, bestyrelsesmedlemmer og foreninger. (Fortsættes på næste side) (Fortsat) Problemet forstærkes af, at LAG-bestyrelserne har svært ved at tiltrække de lokale ildsjæle og kreative hjerner som faste medlemmer (Galamba 2011). Alt i alt efterlader analysen af LAGkoordinatorernes besvarelser et indtryk af, at det innovative output fra de lokale aktionsgrupper kan blive større, hvis samarbejdet mellem bestyrelsen, de lokale ildsjæle og de lokale foreninger forbedres. Det kan bl.a. ske ved hjælp af procesværktøjer, kompetenceudvikling og samarbejdsstrategier rettet mod idéudvikling og idétilpasning. Den overordnede rammesætning, ressourcestyring og facilitering af aktionsgrupperne kan bidrage med et mere strategisk fokus på innovation. Ressourcerne kan i højere grad målrettes mod at kvalificere og motivere de frivillige bestyrelsesmedlemmer, borgere og ildsjæle til selv at styre og indgå i samarbejdsformer, der skaber læring og vidensdeling. Koordinatorerne skal i den sammenhæng i højere grad træde i karakter som proces- og udviklingskonsulenter, der faciliterer selvstyring og samarbejdsprocesser mellem de lokale netværk, ildsjæle og LAGbestyrelsen, end som sekretærer, der varetager administrative opgaver. Analysen af LAG ernes innovationskapacitet vil blive udbygget med afsæt i interviews med LAGbestyrelsesmedlemmer, der skal vise, hvordan de oplever samarbejdsprocesserne, og hvilke drivkræfter og barrierer for innovation, de identificerer. Resultaterne fra det færdige ph.d. projekt vil overordnet set udgøre et bidrag til forskningen i, hvordan der gennem tværgående samarbejde kan skabes nye og innovative politikker, samt nye måder at producere og levere service og velfærdsydelser på i den offentlige sektor generelt og i særdeleshed i landdistrikterne. Ph.d. projektet er samfinansieret af Fødevareministeriet og Roskilde Universitet. Litteratur Eggers, W. D. og Sing, S. K. (2009): The Public Innovator s Playbook: Nurturing Bold Ideas in Government. Deloitte and Harvard Kennedy School: ASH Institute for Democratic Governance and Innovation. Galamba, M. L. (2011): De lokale aktionsgrupper som arnested for samarbejdsdrevet innovation i landdistrikter i Sørensen, E. og Torfing, J. (red): Antologi om samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. Under udgivelse fra Djøf Forlaget, København. Sørensen, E. og Torfing, J. (2007): Theories of Democratic Network Governance. Basingstoke: Palgrave Macmillan. Vil du læse mere? På vores hjemmeside kan du læse mere om forskningsprojektet og om casestudierne. Her finder du også alle CLIPS publikationer, working papers, videoer, mm. PhD-stud. Maria-Louise Galamba arbejder med nøglebegrebet innovation i Ph.d. projektet med arbejdstitlen: Lokal netværksstyring i landdistrikter LAG ernes bidrag til samarbejdsdrevet innovation. 6 7

5 Tema: CLIPS casestudie Tema: CLIPS casestudie Region Nordjylland tager en stor chance og sætter både gymnasieelever og regionen i spil Af lektor Birthe Lund Københavns Kommune innoverer indsatsen i udsatte bydele Af Ph.D.-stud Jesper Rohr Hansen Region Nordjylland har inviteret samtlige nordjyske gymnasieklasser til at deltage i rollespillet Nordjylland på spil (www. nordjyllandpaaspil.dk). De unge skal gennem spillet forholde sig klassevis til kategorierne: Uddannelse, erhverv og beskæftigelse, kultur og oplevelsesøkonomi, energi og klima samt mobilitet Hele projektet er finansieret af Region Nordjylland, og realiseringen af dette kræver et omfattende samarbejde på tværs af områderne. Man håber, at eleverne gennem deltagelse i projektet kan få større forståelse for og interesse i de udfordringer Nordjylland står over for. Region Nordjylland forsøger sig således som de første i landet med et kæmpestort interaktivt rollespil, og nytænker dermed begrebet borgerinddragelse gennem inddragelse af elever på tværs af kommuner i revisionen af den regionale udviklingsplan (RUP). 800 elever er tilmeldt forløbet, der blev afviklet i august. I rollespillet anvender eleverne computere og smartphones, kombineret med sociale medier som Youtube og Facebook, og al kommunikation mellem spillerne, points givere og. I forbindelse med spillet udskriver Regionen en Essay- eller forslagskonkurrence, hvor de unge får 2-3 uger til at lave en mere udtømmende beskrivelse af deres oplæg. Slogan for spillet er: Samarbejde vinder spillet. Klasserne løser en række opgaver og kommer med forslag, indgår i hellige og uhellige alliancer med de øvrige deltagere, og lærer det politiske taktiske spil. En alliance består mellem to klasser, og begge de vindende klasser tildeles kr. Spillet strækker sig over to dage, en dag på det lokale gymnasium og dets lokalområde, og en dag på en fælles lokalitet i Aalborg, hvor repræsentanter for hver klasse til slut kæmper om at bidrage med det forslag til en regional udviklingsplan, der undervejs har vundet størst tilslutning Region Nordjylland går således specifikt mod en inddragelse af unges perspektiv på regionen og regional udvikling, hvilket for mange unge er et ret perifert emne. Som optakt til spillet har regionen med inddragelse af samfundsfagslærer og studerende fra kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser, udviklet et særligt materiale for at understøtte elevernes kreativitets- og ideudvikling. Undervejs i spillet kan deltagerne trække på ekspertviden, og de deltagende klassers samfundsfagsundervisere har en aktiv rolle. I den endelige bedømmelse indgår regionspolitikere og eksperter indenfor indsatsområdet, herunder regionsrådsformanden Ulla Astman. Realiseringen af dette projekt trækker således på en række usædvanlige samarbejder mellem 30 gymnasieklasser i regionen, politikere, embedsmænd, gymnasielærere, eksperter, og en konsulent med erfaring med spilorganisering. Der afholdes et Borgertopmøde om Den regionale Udviklingsplan d. 10. september. De ansvarlige for RUP skriveprocessen vil læse / gennemse produkterne fra spillet og vurdere, hvad der evt. kunne komme med i RUP oplægget. Der er tale om en radikal innovation i den forstand, at der er vis usikkerhed forbundet med dets realisering, og det er uvist hvilke spor, spillet vil sætte, og hvorledes de mange produkter, der udvikles undervejs i spillet, vil inspirere den regionale udviklingsplan og lede til utraditionelle forslag og løsninger. Følgeforskningen og evalueringen vil bestå i både kvalitative og kvantitative undersøgelser af, hvordan dette eksperiment i brugerinddragelse realiseres, opleves og modtages af elever, undervisere, regionen og politikere. Den vil give svar på om man gennem spil kan øge interessen for regional udvikling og på længere sigt få viden om, hvorvidt de unge bidrager med nye perspektiver og kan præge den politiske proces. Hvordan løser vi de komplekse problemer i storbyernes udsatte bydele? Det spørgsmål er der mange, der har søgt svar på i de sidste 20 år i Danmark. Erfaringer og forklaringer er legio, uden at man har set samlet progression på dette område. Københavns Kommune søger at fremme samarbejdet mellem forvaltningerne for at komme problemerne til livs. Det arbejde med kvarterudvikling, der finder sted i Københavns Kommune, er innovativt i den forstand at det giver ny viden om hvordan man kan samarbejde på tværs af forvaltninger. Siden 2008 har kvarterudviklingskontoret og dets samarbejdspartnere arbejdet på at implementere en strategi for Københavns områdebaserede indsatser i udsatte bydele. For at afhjælpe koordineringsproblemer har man bl.a. fået etableret en styringsstruktur på tre niveauer i Københavns Kommune på tværs af samtlige forvaltninger, fra borgmestre over direktører til embedsmænd. Derudover har man: 1) lavet et partnerskab med de almene boligorganisationer 2) udviklet en formativ evalueringspraksis 3)sammenlagt kontorer for områdebaserede indsatser 4)integreret data på tværs af de kommunale forvaltninger, og 5) lavet én indgang til kommunen omkring proceduren for områdebaserede indsatser. Set ud fra et CLIPS-perspektiv er dette arbejde relevant, fordi de udsatte bydele repræsenterer så store tværfaglige og ressourcemæssige udfordringer for de store byer, at kun en samarbejdsdrevet innovation af den kommunale organisering har en mulighed for at fungere som effektiv motor for den udvikling af udsatte bydele, som købenavns kommune ønsker sig. I ca. 20 år har forskellige generationer af områdebaserede indsatser været et af de foretrukne redskaber til at udvikle bydelene i Danmark. Indsatserne tager en bydel som sin arbejdsenhed, og forsøger at mobilisere ressourcer på tværs af forvaltninger og lokale aktører for at skræddersy fysiske og social-kulturelle tiltag, der matcher bydelens udfordringer. Imidlertid har denne indsats-type ikke kunnet forløse sit løfte om at være reelt helhedsorienteret og udviklende. Indsatserne er forblevet projektbobler, der ikke koordineres med den samlede kommunale aktivitet i områderne. I stedet for at virke som et samarbejdsdrevet strategiværktøj til at samle alle gode kræfter, fremstår indsatserne i større byer som (endnu) et puljestyret projektlag, der eksisterer parallelt, og til tider konkurrerende, med andre kommunale eller boligorganisatoriske udviklingsstrategier. De kreative løsningsforslag til velfærdsproblematikker som sundhed, beskæftigelse, uddannelse og integration, som udvikles i arbejdet med bydelen, videreføres ofte ikke i kommunalt regi. Innovationen i Københavns Kommune har til hensigt at fokusere samtlige kommunale og almene boligorganisatoriske ressourcer mod fælles strategiske mål. Målet er dermed at udvikle en tværgående forvaltningsramme for den kommende politik for udsatte bydele, og i den henseende er innovationen en succes. Imidlertid skal forvaltningsrammen stå sin prøve i de kommende år. Håbet er, at man med en ny politik får fastsat forpligtende mål på tværs af forvaltninger og boligorganisationer over en lang tidshorisont. De nye, styrkede samarbejdsflader mellem forvaltningernes faglige styrker og lokale borgeres konkrete behov kan resultere i vedvarende innovation af velfærdsydelser til borgerne. Når alle bidrager til fastsættelsen af fælles mål for de udsatte bydele er hensigten også fremover at komme parallelindsatser og projektbobler til livs, og hermed udnytte de kommunale og boligorganisatoriske ressourcer bedst muligt. CLIPS følger projektet med spænding. Region Nordjylland forsøger sig som de første i landet med et kæmpestort interaktivt rollespil, og nytænker dermed begrebet borgerinddragelse gennem inddragelse af elever på tværs af kommuner i revisionen af den regionale udviklingsplan (RUP). Forkortelsen CLIPS står for Collaborative Innovation in the Public Sector 8 9

6 CLIPS antologi og publikationer CLIPS antologi om samarbejdsdrevet innovation Den offentlige sektor er mere dynamisk og innovativ end sit rygte. Alligevel er der god grund til at fokusere på, hvordan offentlig innovation kan fremmes. Der er mange uløste problemer i velfærdsstaten og den offentlige styring kalder på nye og kreative politiske løsninger. Den offentlige service trænger desuden på flere områder til et kvalitetsløft. Sidst men ikke mindst er der brug for et alternativ til generelle besparelser efter grønthøstermetoden, som både fører til dårlig service og mindsker de offentligt ansattes arbejdsglæde. Denne bog viser, hvordan offentlig innovation kan fremmes gennem samarbejde mellem forskellige offentlige og private parter. Samarbejde mobiliserer forskellige former for viden, muliggør gensidig læring, og skaber fælles ejerskab til innovative løsninger. Samarbejdsdrevet innovation løser desuden nogle af de problemer, der opstår, når innovation søges fremmet gennem offentlige bureaukratier og private markeder. Bogen introducerer og undersøger konceptet samarbejdsdrevet innovation - både teoretisk gennem en tværfaglig diskussion af samarbejdets innovationspotentiale og empirisk gennem en række casestudier. Bogen diskuterer desuden de udfordringer, som forskellige sociale og politiske aktører møder, når de indgår i samarbejdsdrevne innovationsprocesser. Bogens ambition er at fremme samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor som en velforankret daglig praksis og et nyt og centralt forskningsområde. CLIPS publikationer Lund, B. og Aarup, A. (2011): Framing of Collaboration and its Impact on Creativity and Innovative Skills, i Horsdal, M. (red): Communication, Collaboration and Creativity: Researching Adult Learning. Syddansk Universitetsforlag. s Lund, B., Lindfors, E., Dal, M., Sjøvoll, J., Svedberg, G., ; Jensen, J., Ovesen, S., Rotefoss, B., Pedersen, O. Og Thordardottir,T. (2011): UdgivetKreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden : Bakgrunn og begrepsinnhold basert på politisk initiering og strategivalg, TemaNord, nr. 517, s Sørensen, E. og Torfing, J. (2011): Enhancing collaborative innovation in the public sector, Administration and Society (kommende). Waldorff, S. B. og Reay, T. (2011): Collaborative innovation: The case of family physicians, Working Paper for the 2nd. ABCconference. Boston: September CLIPS aktiviteter CLIPS aktiviteter Oktober Innovationsantologi udkommer 13. oktober: MIA November Internt møde i CLIPS December 7. december: CLIPS fremlægger forskningsresultater på KLs innovationsdag december: Forskningskonference Januar Internt møde i CLIPS Februar 9. februar: KIA i Vejle Publikationer På CLIPS hjemmeside kan du læse working papers og øvrige publikationer Tilmeld dig CLIPS nyhedsbrev på Nyhedsbrevet udkommer 2 gange om året og giver dig et overblik over aktiviteterne i CLIPS

7 Offentlig ledelse Offentlig ledelse Offentlig ledelse af samarbejdsdrevet innovation Af Professor Jacob Torfing, RUC (Fortsat) New Public Governance er blevet en seriøs udfordrer til New Public Management og sætter for alvor fokus på, hvordan man leder samarbejdsdrevet innovation. Offentlig innovation kan være et godt alternativ til generelle besparelser ved hjælp af grønthøstermetoden i en tid med stigende krav og begrænsede ressourcer. Innovation fremmes af ny teknologi, nye forskningsresultater og individuelt entreprenørskab, men forskningen understreger i stigende grad betydningen af tværgående samarbejde, som muliggør gensidig læring, mobiliserer ressourcer og skaber fælles ejerskab til nye løsninger. Der er dog ingen garanti for, at aktører fra forskellige organisationer og sektorer samarbejder, og det er langt fra sikkert, at samarbejde fører til offentlig innovation. De produktive koblinger mellem interaktion, samarbejde og innovation skal i vid udstrækning skabes gennem offentlig ledelse. Der er således behov for at undersøge, hvordan ledelse kan fremme samarbejdsdrevet innovation. New Public Management vs. New Public Governance Der er sagt og skrevet rigtig meget om offentlig ledelse i de sidste årtier. Tidligere havde offentlige ledere en forholdsvis tilbagetrukket rolle. De skulle få den bureaukratiske maskine til at fungere, så opgaverne blev løst til politikernes tilfredshed. Det lavede New Public Management om på. De offentlige ledere skulle nu tage ansvar for den strategiske udvikling af den offentlige sektor. De skulle være med til at udvikle visioner og målsætninger og sikre at der blev skabt resultater gennem en fleksibel anvendelse af regler, ressourcer, med-arbejdere og nye styringsteknologier inspireret af den private sektor. Desuden skulle de ikke kun skabe tilfredshed hos politikerne, men også hos borgere, virksomheder og andre kunder i butikken. New Public Management har skabt en revolution i udøvelsen af offentlig ledelse, men udfordres i dag af en ny form for styringspraksis, der går under betegnelsen New Public Governance. Hvor New Public Management så det offentlige monopol som problemet og konkurrence som løsningen, så ser New Public Governance i højere grad kompleksitet som det afgørende problem og netværksbaseret samarbejde den konstruktive løsning. Policy og service innovation er en central målsætning i New Public Governance, fordi komplekse problemstillinger kalder på nye og anderledes løsninger, der skal skabes gennem samarbejdsdrevet innovation. New Public Governance fordrer udviklingen af nye former for offentlig ledelse med vægt på facilitering af samarbejde og innovation. De nye træk ved offentlig ledelse, som New Public Governance søger at udvikle, kan bedst begribes ved at sammenligne tre idealtypiske former for offentlige ledelse. Den bureaukratiske leder Den bureaukratiske leder har fokus på de offentlige programmer, som han eller hun er ansvarlig for, og som hører ind under ressortområdet. Målet er at sikre en stabil serviceproduktion i overensstemmelse med de politiske målsætninger. Midlet er en regelbaseret styring og regulering, der minimerer vilkårlighed og politisk skøn. Eftersom målet er etablering af en strikt arbejdsdeling inden for forvaltningen bliver det en central ledelsesopgave, at skabe klare organisatoriske og professionelle grænser og vinde grænsekrigene. I forhold til medarbejderne handler det for den bureaukratiske leder om at fastholde stabile og driftssikre medarbejdere på forskellige niveauer og fastlægge deres arbejdsopgaver. I den horisontalt og vertikalt opdelte bureaukratiske forvaltning bliver tilvejebringelse af koordination og kontrol en vigtig opgave for ledelsen. Sårbarhed over for pludselige forstyrrelser skal desuden reduceres gennem etablering af et vist slack i form af ledige ressourcer, der kan bruges til brandslukning. Det er i det hele taget vigtigt, at den bureaukratiske leder sikrer stabilitet og forudsigelighed og kun foretager marginale og velgennemtænkte justeringer af organisation og service. Den strategiske leder New Public Management skabte billedet af den strategiske leder, der har fokus på resultater. Målet er at skabe en bedre og billigere service produktion og en mindre indgribende samfundsstyring. Midlet er et større fokus på målformulering og målopfyldelse og en mere fleksibel regel- og ressourceanvendelse. Konkurrence mellem offentlige og private aktører skal fremmes gennem udlicitering, og incitamentssystemer som for eksempel Ny Løn skal øge medarbejdernes produktivitet. Der skal skabes decentrale rum for selvstyring, men målbarheden af de selvstyrede aktiviteter skal sikres. Slack skal så vidt muligt elimineres gennem budgetreduktioner, der modsvarer vedvarende produktivitetsstigninger. Sidst men ikke mindst skal de offentligere ledere tage ansvar for den strategiske udvikling af den offentlige sektor. Stilstand accepteres ikke. Innovationslederen Den nye type af innovationsledelse fokuserer på problemer og muligheder. Målet med den offentlige indsats er at fjerne policy deadlocks og forbedre kvaliteten af den offentlige service uden at det koster en bondegård. Midlet er en udstrakt anvendelse af reguleret selvregulering, hvor ansatte og private interessenter samarbejder om at skabe nye løsninger indenfor centralt fastsatte rammer. Tværfagligt projektarbejde skal fremmes, og der skal skabes nogle mere grænseløse organisationer, der nedbryder de traditionelle forvaltningssiloer. Der skal skabes rum for sociale entreprenører og kreative talenter skal udvikles, passes og plejes. Transformativ læring bliver det nye credo, der afløser koordination og målbarhed. Slack skal ikke nødvendigvis elimineres, men identificeres, mobiliseres og anvendes til at skabe innovation. I det hele taget skal offentlige ledere facilitere samarbejde og innovation. De skal ikke selv skabe innovation, men skabe en organisation og en kultur, der for andre til at samarbejde om at skabe nye og kreative løsninger. Det gælder om at have den rigtige hat på Pointen med disse idealtypiske portrætter af offentlige ledere er naturligvis ikke at offentlige ledere skal holde op med at lave bureaukratisk og strategisk ledelse, og kun lave innovationsledelse. Pointen er derimod, at offentlige ledere i højere grad skal reflektere over, hvad det er for en hat de skal have på, og hvad det er for en ledelsesfigur, som de skal tage i anvendelse i en given situation. Paletten er udvidet, i og med at en lang række opgaver og udfordringer i dag kalder på innovationsledelse frem for bureaukratisk eller strategisk ledelse. (Fortsættes på næste side) Læs mere På vores hjemmeside kan du læse mere om forskningsprojektet og om casestudierne. Her finder du også alle CLIPS publikationer, working papers, videoer, mm. New Public Governance er blevet en seriøs udfordrer til New Public Management og sætter for alvor fokus på, hvordan man leder samarbejdsdrevet innovation. Følg CLIPS på LinkedIn 12 13

8 Ministeriernes Innovationsakademi Ministeriernes Innovationsakademi Rapport fra Ministeriernes Innovationsakademi (MIA) Af seniorforsker Karina Sehested Invitation til den 5. workshop i MIA Næste og sidste workshop i MIA afholdes den 13. oktober 2011 Tema: Offentlig ledelse af samarbejdsdrevet innovation Sted: Nationalmuseets festsal, Ny Vestergade 10, København K Vært: Økonomistyrelsen Den 9. juni 2011 afholdtes 4. workshop i Ministeriernes Innovationsakademi (MIA). Emnet var denne gang innovation og effektivitet, og vært var Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Der var igen rekord mange tilmeldte. Departementschef Uffe Toudal Pedersen bød velkommen og fortalte om, hvordan hans ministerium arbejder med innovation. Derefter præsenterede seniorforsker Karina Sehested fra Skov og Landskab, KU seneste nyt fra CLIPS- projektet. Der arbejdes med 38 forskellige case studier om samarbejdsdreven innovation indenfor uddannelse, sundhed, sikkerhed og planlægning. En markant driver lige nu for innovation er de mange kommunale besparelser. De skaber et pres hos alle aktører for at tænke og gøre tingene anderledes. Studierne viser, at ejerskab til processer og resultater blandt medarbejdere og brugere er helt afgørende for at øge effektiviteten og opnå innovative resultater. Desuden er der behov for at styrke lederskabet af innovationsprocesser både gennem rammesætning og facilitering. Emnet er udgangspunkt for næste workshop. Hovedtaler var professor Stephen Osborne, der er leder af afdelingen for International Public Management, ved universitetet i Edinburgh Universitet. Han holdt et meget spændende foredrag om risikohåndtering i innovationsprojekter. Hans forskning viser, at mange offentlige innovationsprojekter undlader at forholde sig systematisk til de iboende risici, der knytter sig til gennemførelsen af konkrete innovationsprojekter. Det finder han problematisk, fordi der altid er risici forbundet med innovationer. For at afhjælpe denne situation har han udviklet en generel model for risikohåndtering, der kan bruges som inspiration til konkret at lave systematiske risikovurderinger i forbindelse med gennemførelsen af offentlige innovationsprojekter. Professor Carsten Greve fra Copenhagen Business School anlagde en dansk vinkel på diskussionen. Han præsenterede tre forskellige tilgange til innovation i den danske offentlige sektor. Den ene er innovation gennem institutionelt design, hvor det oprettes en særskilt innovationsenhed. Et eksempel herpå er oprettelsen af Mindlab på tværs af en række ministerier. Den anden tilgang er innovation gennem pres for større effektivitet, og den tredje er innovation fra praksis, hvor offentlige ledere og medarbejdere i det daglige innoverer for at leve op til kravet om større effektivitet. Dagens sidste oplæg, som direktør Jens Peter Jacobsen fra værtsministeriet stod for, præsenterede et konkret eksempel på en innovationsaktivitet i Universitets- og Bygningsstyrelsen. Han fortalte om en proces, hvor man har forsøgt at sætte udvikling og innovation i system gennem institutionelt design. Formålet med innovationen var, at ændre styrelsen fra at være en implementerende institution til at være policy udviklende, og det forsøgtes sikret gennemetableringen af en ny udviklingsafdeling. Oplæggene kan ses på CLIPS hjemmeside Coffee and registration Innovation som driver for effektivisering, Charlotte Münter, Direktør, Økonomistyrelsen (DANISH) Presentation of research results from CLIPS, Jacob Torfing, Professor, Roskilde University (ENGLISH) Keynote speech I: How can we use behavioral economics to facilitate change in the public sector, Dr. David Halpern, Senior Fellow & Head of the Cabinet Office Behavioral Insight team (ENGLISH) Keynote speech II: How do we encourage managers to foster change and renewal of the public sector?, Liz Thiebe, Head of Programmes, Leadership Development The King s Fund (ENGLISH) Debate with David Halpern and Liz Thiebe (ENGLISH) Short break Case: Sådan sikrer vi gevinstrealisering af innovationsprojekter, Niels Gotfredsen, Afdelingschef, Finansministeriet (DANISH) Deltagerne summer om casen (DANISH) Fælles diskussion af case (DANISH) Frokost reception Tllmelding Du kan tilmelde dig sidste workshop i MIA på vores hjemmeside www. ruc.dk/mia 14 MIA er igangsat på initiativ af CLIPS og en række ministerier. Ideen er at bringe repræsentanter fra alle ministerier sammen med henblik på at skabe fælles læring om, hvordan ministerierne kan blive bedre til samarbejdsdrevet innovation. Kernen i Ministeriernes Innovationsakademi er en serie af workshops, der tager udgangspunkt i CLIPS-projektets fokus på uddannelse, sundhedsfremme, offentlig sikkerhed og udvikling af by og land. Andre temaer som eksempelvis offentlig digitalisering og effektiv statslig forvaltning vil også komme i spil. Læs mere på 15

9 Ny forskningskonference Kommunernes Innovationsakademi Forskningskonference om innovation i den offentlige sektor Af PhD-stud. Laia Martinez Den 8. og 9. december 2011 afholder CLIPS en forskningskonference om innovation i den offentlige sektor. Konferencen afholdes på Sørup Herregård. Formålet med forskningskonferencen er at samle en gruppe forskere, konsulenter og et mindre antal studerende til en diskussion af status på og perspektiver for innovation i den offentlige sektor. Samtidig er det formålet, at give startskuddet til etableringen af et stærkt netværk blandt de mange eksperter, der er interesseret i gennemførelsen af analyser af offentlig innovation. Konferencen består af en kombination af foredrag, paneldebatter, plenumdiskussioner og paper-præsentationer. To forskningsspørgsmål er i centrum: - Hvilke barrierer og drivkræfter henholdsvis hæmmer eller fremmer politik- og serviceinnovation? - Hvordan kan forskellige ledelsesformer og institutionelle design fremme innovation i den offentlige sektor? Program Torsdag den 8. december Fredag den 9. december Velkomst v. Professor Eva Sørensen, Leder af CLIPS Offentlig innovation gennem samarbejdsdrevet innovation v. Professor Jacob Torfing Keynote Address: Why innovation in the public sector must involve collaboration v. Professor Jean Hartley, Local Government Centre, Warwick Business School. Paper-præsentation i parallelle panels. Middag. Paper-præsentation i parallelle panels: To indlæg om innovation og New Public Management: 1. Har NPM gjort den offentlige sektor mere innovativ? v. Professor Carsten Greve, CBS og 2. Offentlig innovation efter NPM v. Lektor Anne Reff Pedersen, CBS Plenum-diskussion PhD poster session Afslutning: Fremtidigt samarbejde på tværs v. professor Eva Sørensen Frokost og afrejse Se det fulde program på vores hjemmeside Kommunernes Innovationsakademi (KIA) Hvad er KIA? Nu lyder startskuddet til Kommunernes Innovationsakademi (KIA), som CLIPS gennemfører i samarbejde med KLs konsulentvirksomhed (KLK). Formålet med KIA er at skabe en mødeplads, hvor danske kommuner og forskerne i CLIPS kan udveksle erfaringer med og viden om samarbejdsdrevet innovation. Formålet med KIA Der er behov for at styrke dialogen mellem forskere og kommunale aktører om, hvordan den kommunale sektor kan blive mere innovativ. I CLIPS har vi allerede haft kontakt til en lang række kommuner gennem vores casestudier og som en del af vores foredragsvirksomhed. Med KIA tilstræber vi at fremme en mere systematisk dialog og vidensoverførsel fra forskning til praksis og omvendt, end de mere spredte kontakter og samarbejdsrelationer giver mulighed for. KLK laver allerede en masse spændende ting om innovation i kommunerne, og det er oplagt for CLIPS at samarbejde med KLK om at udvikle og søsætte en række workshops indenfor rammerne af KIA. Formålet med de fem KIA workshops er: 1) At formidle den nyeste forskningsbaserede viden om samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor; 2) At evaluere erfaringerne med samarbejdsdrevet innovation i kommunerne gennem tværgående dialog, der skaber gensidig læring og spreder succesfulde innovationer; og 3) At skabe og styrke tværkommunale netværkskontakter om samarbejdsdrevet innovation. Målgruppe Der samles en relativt fast deltagerkreds, bestående af ledere og udviklingskonsulenter fra alle danske kommuner. Det vil derfor være en fordel, hvis mange deltager i alle workshops. Det er dog muligt at deltage i en enkelt workshop. Program Hver workshop består af tre dele. Først vil der være en foredrags- og teaterbaseret formidling af CLIPS nyeste forskningsresultater. Derefter følger et oplæg fra en international eller dansk topforsker med ekspertise i offentlig innovation. Til sidst vil der så være fremlæggelse og fælles bearbejdelse af et eller flere konkrete kommunale innovationsprojekter. Hver workshop vil være bygget op om et tema. Temaerne for de 5 workshops er: Drivkræfter og barrierer for samarbejdsdrevet innovation. Formålet med innovation; effektivitet eller kvalitet? Innovationsledelse. Medarbejdernes og brugernes rolle i innovationsprocesser. Politikernes rolle i samarbejdsdrevet innovation. Tilmelding og pris Den første KIA-workshop afholdes den 9. februar 2012 fra kl til kl i Torvehallerne i Vejle. Deadline for tilmelding er den 5. januar Prisen pr. workshop er kr. Ved tilmelding til alle 5 workshops, er den samlede pris kr. Tllmelding Du kan tilmelde dig konferencen via vores hjemmeside Læs mere om KIA Du kan finde flere informationer på vores hjemmeside

10 CLIPS medlemmer Roskilde Universitet Faglig leder og professor Eva Sørensen Professor Jacob Torfing Professor Birgit Jæger Adjunkt Peter Aagaard Post.doc Troels Schultz Larsen PhD-stud. Nana Vaaben PhD-stud. Gitte Balslev Miller PhD-stud. Maria Louise Galamba PhD-stud. Elisa Kankaala Professor Jenny Lewis Kontorfuldmægtig Michael Brodthagen Sekretariatsmedarbejder Ina Byskov Nygaard 2 nye phd-projekter om innovationsledelse i kommunerner tilknytttes CLIPS. De gennemføres af PhD-stud. Laia Martinez og PhD-stud. Tanja Holmeggard Københavns Universitet Seniorforsker Karina Sehested Lektor Lone Søderkvist Kristensen Post.doc. Dorthe Hedensted Lund PhD-stud. Betina Vind Ebbesen Copenhagen Business School Lektor Anne Reff Pedersen Adjunk Susanne B. Waldorff Forskningsassistent Mette Brehm Aalborg Universitet Lektor Birthe Lund PhD-stud. Julie Borup Jensen Professionshøjskolen Metropol Chefkonsulent Jørgen Danelund Chefkonsulent Tue Sanderhauge Dacapo Konsulent Claus Have Adm. direktør Lone Thellesen FTF Personalechef Marianne Heide COK Kompetenceudviklingschef Peter Høier CLIPS Roskilde Universitet Universitetsvej Roskilde Hus clips@ruc.dk 18