Oplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter.

Transkript

1 Oplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter. - Introduktion o Forskninghistorie En psykologi på diskurs- og samtaleanalytisk grundlag. 3 pinde: Socialpsykologi Behavioristisk / Stimulus-respons, belønning-straf, betingede reflekser. (Eksperimenter; Holdninger = en tendens til at give et givent respons på et stimulus) Kognitivisme / Linket mellem stimulus og respons, hjerneprocesser. (Spørgeskema; Holdninger er mere eller mindre bevidste. Gestalt / Hvordan vi opfatter stimulus er det afgørende, (et element af) konstruktivisme. Diskursanalyse (socialkonstruktivisme, The Linguistic Turn) Forskellige former: o Laclau & Mouffe o Foucault (Historie, genealogi, perioder) o Fairclough (magt i samfund, udvikling) o Diskurspsykologi o CA Teksttype (opposition til Fairclogh og Foucault); Samtale ikke skriftlige dokumenter. Et skel mellem Fairclough og disk.psyk. og CA at de ikke inddrager information udenfor samtalen. Interesseområde (ditto); identitet og holdninger, ikke samfundsstrukturer. CA beskæftiger sig med samtalens strukturering (turpar, tøvelyde ) Disk.psyk. beskæftiger sig med hvad folk siger. Konstruktioner, strategier osv. o Der er en glidning mellem CA og disk.psyk og på den anden side mellem disk.psyk. og Faircloughsk diskursanalyse. Ideologi som fællesnævner mellem Fairclough og Potter & Wetherell. I forhold til det diskursanalytiske paradigme bredt forstået: Diskurs = samtale. o Se hvordan psykologiske begreber (holdninger, repræsentationer, attributioner) bruges i samtale.

2 o Særlige foci; går igen i disk.psykologien, men behandles forskelligt, nogle er mere makro- andre mere mikroorienterede. Jf. glidningen mod CA henh. CDA. Identitet Identitet er foranderlig selv over kort tid som i en samtale. Konversationel identitet (Pron. Deixis) Kategorisk identitet Holdninger Ikke udtryk for indre tilstande, men udtryk der er betinget af den sociale/dialogiske kontekst. Hvorfor gør han/hun sådan? eller bedre hvad opnår han/hun ved at gøre sådan? Kognitiv dissonans er en myte. Ikke et udtryk for splittelse, men for at personen gør noget forskelligt. Forklaringer (Explanations, attributions). Argumentation, retorik. o Hvorfor er vi her? Et socialpsykologisk projekt i en diskursteoretisk tid.

3 Jacobs data o Spørgeskema og interview. Spørgeskemaets direkte spørgsmål kombineret med mine egne indirekte. Ligesom CA vil også jeg helst have naturlige holdningsytringer; stille indirekte spørgsmål. Jeg kan i nogen grad opnå dette ved at lade spørgeskemaet stille de direkte spørgsmål. Kan bruges til at undersøge de to metoder. Metodetriangulering. o Stedet i interviewet: Overgangen fra struktureret til mindre struktureret. To spørgsmål, det ene i den struk. Del, det andet en tilbagevenden. - Analysen o Første svar kan læses som rigtige kvalitative holdningssvar eller ikke. o Ligeledes kan argumentationen om i dagligdagen og hans problemer med engelsk læses som erfaringer. o Eller: Man kan vende det om og sige at holdningsudtryk ikke er udtryk for indre tilstande, men samtaletræk der i situationen bruges til at gøre noget med: Argumentere for sin sag, konstruere identitet, opbygge et positivt billede af sig selv. - Argumentation o Konstruerer sin version af verden og gør det så den bliver vanskelligst muligt at undergrave den) o I dagligdagen bruges der for meget. o Jeg har problemer med engelsk. o Jeg har ikke problemer i dagligdagen, men kun i atypiske situationer. (Attribution) o Jeg kan ikke engelsk o Jeg kan alligevel klare mig i en engelskpåvirket verden o FORDI jeg har været arbejdsleder i 27 år - Identitet o Konversationelle (situerede) identiteter, kategoriske (mere stabile) identiteter. Sacks fx; vi kan tilhøre mange forskellige kategorier på samme tid (mand, midaldrende, arbejdsleder, specialarbejder, håndarbejdsinteresseret, far, engelsksvag) men det er forskellige kategorier der bliver gjort saliente i samtalen. o Kategorier Jeg kan ikke engelsk. (men den opblødes efter at jeg har givet ham ret = identiteter er fælles, sociale, situerede konstruktioner!!) Arbejdsleder. De to skriger af hinanden, eller arbejdslederen neutraliserer den engelsksvage. o Halv-kategorier Kun tre års skolegang i gamle dage. Jeg har taget kurser. De andre taler om den tur de skal på.

4 o Konversationelle Indtager en metadiskurs i forhold til sig selv Det er nok fordi jeg er dårlig til engelsk Jeg har ikke resurser til at styre selvstudier Jeg har svært ved at lære sprog Dels viser de overblik og styrke, dels er det et retorisk kneb der gør det sværere at nedbryde hans argument han præsenterer sig jo objektivt og distanceret fra egennytte. - Identitetsopbygning: o Narrativ struktur (først dårligt, så godt) og historien virker velforberedt; han venter på at fyre pointen jeg har været arbejdsleder af. o Han har problemer (og erkender dem) men det er et produkt af hans tid og han har prøvet at gøre noget ved det. Han har da heller ikke problemer i dagligdagen, men kun når situationen bliver atypisk (noget man ikke kan forberede sig på). Oven i købet kan han se sin egen situation fra et privilegeret punkt et andet jeg han identificerer sig mere med. - Holdninger (diskurser) o Acountability (noget afkræver en forklaring) At han er negativ til engelskindflydelse. At han ikke er bedre til dansk end han er.

5 - Problemer med diskurspsykologien o Interviewer/analytikeren er et måleinstrument; holdningerne bliver dialogiske konstruktioner. Vi er bevidste om at være til stede og påvirke udtalelserne. Vi ved godt at informanterne muligvis ville have sagt noget andet til en anden på en anden dag. Uddragelsen af holdninger bliver i nogen grad et subjektivt (intersubjektivt med teksten) projekt. o Svært at forstå hvordan meget anderledes (unge eller socialt forskellige) mennesker udtrykker sig. Et problem man undgår (eller lukker øjnene for) når man vælger at de skal svare på vores fastlagte kategorier. Svaret må ligge i fænomenologien, antropologien eller etnometodologien; vi er alle mennesker og deler de samme grundvilkår, vi må kunne bringes til at forstå vores informanter og deres kategorier. o Holdninger (og i bredere forstand den menneskelige kerne ) fornægtes. Det er kontraintuitivt og svært at acceptere. Det er svært at udtale sig uden at falde tilbage på essentialistiske forklaringer. Fx i form af intentioner, samtalestrategier, manglende viden Det kan opfattes som en svaghed at en diskurspsykologisk undersøgelse ikke giver et simpelt og lettolkeligt svar det mener danskerne. Litteratur: Potter, Jonathan & Margaret Wetherell (1987): Discourse and Social Psychology. London: Sage. Potter, Jonathan & Derek Edwards (1992): Discursive Psychology, London: Sage. Billig, Michael (1987): Arguing and Thinking, Cambridge: CUP. Antaki, Charles & Sue Widdicombe (1998): Identities in Talk, London: Sage. Wetherell, Margaret (1996): Identity, Groups and Social Issues, London: Open University, Sage. Harré, Rom (1998): The Singular Self, London: Sage.

6 InformantID: 44 Livsstil: D. Mand, 1945, terminalarbejder, kokkeuddannet, gift, 2 personer i husstanden, computer med internet, ikke boet i andet land, ferierer især i Danmark. A: Interviewer, B: Informant 2:15A: og # som det sidste af dem her ## i en del danske virksomheder er engelsk blevet arbejdssprog # hvad er din holdning til det # er du positiv eller negativ ## eller+ %com: 3 sek. 2:27B: altså i bund og grund er jeg jo negativ # men altså jeg kan godt se at øh ## der er i hvert fald inden for nogle f[/] områder hvor det nok er nødvendigt man snakker engelsk. %com: 5 sek. 2:40B: hva[/]. 2:42A: xxx der er ikke de der overvejende # xxx. %com: 4 sek. 2:47B: så tager vi treeren # det må så nok være den # mest a[/] ## efter det jeg siger der # <haha>[>]. A: <haha>[<] # hvad er det for nogle øh steder hvor ## hvor det er nødvendigt. 2:56B: ja øh men jeg kunne måske forestille mig inde øh i it-branchen ikke # kunne der nok være nogle områder ## i hvert det jeg h[/] sådan har øh har øh hørt # ikke. A: ja. B: men ellers kan jeg ikke sådan sige nogle andre ## og derfor øh # ja. 3:13A: ja. 3:15B: (host). 3:16A: kan du ikke sige mig hvor det er for nogle steder # øh # hvor der bliver brugt for mange engelske ord # eller hvad du[/] # hvad du tænker. %com: 2 sek. 3:24B: jamen det er jo øh ## det er jo i dagligdagen # ikke øh specielt mange unge mennesker øh i øh slår jo om sig med øh # forskellige engelske udtryk ## ikke og øh man kan da også tage sådan en virksomhed som her der er også mange øh # engelske udtryk der bruges+ 3:44A: for eksempel. 3:45B: ja altså da [firmanavn] er en international virksomhed øh #når du sådan sidder og læser i øh ## i det de skriver # der er da # ja # der er en hel del engelske ord i [/] # synes jeg i hvert fald. 3:58B: men øh nu øh # øh hvad hedder det øh # mit ## synspunkt er [/] altså hvorfor jeg synes de ting det er nok fordi jeg overhovedet ikke kan engelsk. 4:06A: ja. Kommentar [j1]: 1.8) hverken positiv eller negativ Kommentar [j2]: 1.4a) overvejende enig

7 B: i hvert fald ikke ret meget ## øh det er meget lidt jeg kan ikke # fordi øh # jeg tror i skolen har jeg kun haft engelsk i øh tre år # og det var da begrænset hvad vi lærte dengang da jeg gik <i>[>] skole. A: <ja>[<]. A: ja. 4:18B: så har jeg da også prøver at øh gå på engelskkurser og ## men det synes jeg til gengæld de jeg har været på i hvert fald har jeg fået for lidt ud af fordi det de mest snakker om det er den tur de skal på når <øh>[>] aftenkursus det er færdigt haha. A: <haha>[<]. A: mm # mm. 4:31B: og så har jeg også prøvet øh via selvstudie men det har jeg altså ikke øh ## hvad skal man sige ## resurser nok til at styre # det <bliver>[>] ikke til noget det øh det # det øh det gør det ikke. A: <haha>[<]. 4:42A: nej. 4:44B: nu har jeg også svært ved at # lære sprog det er så noget andet # ikke # og det gør det så ikke bedre. A: nej øh men s+/. B: vel # haha # ja. %com: der kommer en sekretær ind med kaffe. Ca. 10 sekunder udeladt. 5:04A: er det noget du mærker ## i dagligdagen. 5:08B: ikke i dagligdagen ikke andet end at der kan da være nogle ord man kan være d[/] øh en del i tvivl om øh hvad betyder ## men det er ikke så meget en dagligdagen # det er mere når man er øh ## når man er udenlands jo ikke+ B: selvfølgelig # eller støder man på nogle øh # personer # som så er turister her i Danmark eller sådan noget ikke at man ## kan ikke rigtigt forklare dem hvor de skal hen hvis de spørger om vej og så videre altså det er jo mere på den led+ A: ja. B: altså decideret i dagligdagen det er da kun at der kan være nogle ord man kan være lidt i tvivl om ## men mange af dem øh kan man alligevel forstå <jo>[>] fordi ## fordi at øh nu har jeg jo ## personligt har jeg selv været en arbejdsleder i syvogtyve år jo og er altså ikke mere ## så jeg er jo stødt på mange ting i gennem mit liv så # med d[/] alle de fremmedord stille og roligt jo+ A: <ja>[<]. 5:56B: og har jeg været i tvivl så har jeg selvfølgelig spurgt # hvad det betød # haha+ A: og så lærer man det <på den måde>[>]. B: <og så>[<] lærer man det på den måde ikke.