Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts 2004. Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt."

Transkript

1 Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt. Bekymret over at holde et oplæg om et emne der er sprog og psykologi på sprogpsykologi. I ved mere om det her end jeg gør. Men det er en anden kobling af sprog og psykologi. - Sprogpsyk. Hvordan mening skabes. Hvordan sprog bruges af psyken eller hvordan psyken skabes gennem sprog. - Disk.psyk. Hvordan begreber der normalt henregnes til psykologien bruges sprogligt. Altså fx hvordan mennesker taler om hukommelse og bruger hukommelse (og manglende hukommelse ) i samtaler. Analysen er to-sidig: Hvordan konstrueres psykiske fænomener diskursivt? Hvordan bruges disse konstruktioner til at gøre diskursivt arbejde. En klassiker er analysen af Iran-Contra-høringerne og hvordan vidner ikke kunne huske detaljer. Clinton og Monica (en tv-transmiteret høring) hvor Clinton bruger huskning aktivt (men nondiskursivt). Diskurspsykologi (jeg bruger det som samlebetegnelse ) - Historie o Centreret på DARG (stiftet 1987), Loughborough o Antaki, Potter, Edwards, Middleton, Billig m.fl. o Startsskuddet måske Discourse and Social Psychology (1987), Arguing and Thinking (1987), Discursive Psychology (1992) - Definition (overhead) o Holdningernes effekt, snarere end holdningerne som produkt af et-eller-andet. - Retorisk psykologi - CA - Diskursanalyse (i betydningen CA?) - Værker/projekter o Brug af psy- termer i samtaler (Clinton, Iran-Contra mm.) o Racisme/holdninger Diskursanalyse af racisme o Vurderinger (mad) Typiske måder at formulere holdninger (generelle/specifikke) o Holdningskonstruktion i fokusgrupper Holdninger som dialogiske frembringelser o Teorier om holdningskonstruktion og holdningers ontos i bredere forstand (Billig). Retorisk brug af holdninger/ diskurser om racisme - Går muligvis fra (kritisk) diskursanalyse mod CA (i Sacks, Drews forstand) Diskurspsykologi og holdninger Holdningsforskning drejer sig om at knytte en værdi til et objekt (for at kunne forudse hvordan folk vil handle med dette objekt)

2 Den simpleste type holdningsforskning er at spørge hvad synes du om kaffen? Lidt mere komplekst er markedsundersøgelser, valgforskning mm. Princippet er dog stadig at man spørger folk hvad de synes om noget (eller hvordan de vil handle med det). - Variabilitet o Klassisk problem for holdningsforskningen LaPieres forsøg fra 20 erne - Kontekst (2 typer kontekst) o Spg om nordisk vs. engelsk i Norden. Man kan godt svare positivt på dem begge pga. konteksten o Social kontekst sproglige handlinger. - Konstitution o Terrorist/frihedskæmper. - 3 sider af samme sag? o Konteksten er uafhængig variabel som påvirker/determinerer de to andre. o Variabilitet og konstitution er uadskillelige; kausaliteten er det interessante! Har vi forskellige holdninger fordi vi opfatter forskellige objekter? Konstruerer vi forskellige objekter fordi vi har forskellige holdninger? Dvæle lidt ved konstitutionen fordi konteksten er uafhængig variabel, derfor en bagvedliggende faktor, og variabiliteten er et symptom (et faktum når man bedriver klassisk holdningsforskning); konstitutionen er måske den skjulte faktor. I klassisk holdningsforskning går man ud fra at objektet er konstant og at respondenten udtrykker sin holdning til det. Hvis disk.psyk. har ret bliver holdningsforskning meningsløs(!) Ikke engang at måle med elastisk målebånd, men at måle hver sin ting og undre sig over at resultaterne er forskellige. Der er ikke noget galt i at objektet er variabelt, men så skal holdningen også være stabil. Klassisk holdningsforskning (som antager stabile objekter) spørger: hvad mener du om? og hvorfor mener du om?. Man kunne sagtens tænke sig en alternativ holdningsforskning der spurgte beskriv en god/dårlig, hvad kendetegner en god?. Det er ikke problematisk. Problemet er hvis den første type spørgsmål ofte besvares med den anden type svar (eller et mix) 2 måder at konstruere holdninger på: Objektet er stabilt, holdningen konstrueres (eks.1) - Hvad synes du om kaffen? - (simpelt, ja/nej, meget, ja, det synes jeg i høj grad, komplekst). Holdningen er fast, objektet konstrueres (ingen eksempler). - Hvordan smager en god kaffe?, hvad er den bedste kaffe du har fået? Problemet er når de to bliver blandet sammen (eks.2) - Hvad synes du om? bliver besvaret med hvis man mener? Objektet ustabilt, holdningen bliver banal(!) - Hvad mener han egentlig???

3 Det er muligt at svaret er betinget af emnet, at hvad synes du om -spørgsmål appellerer mere til konkrete end til abstrakte spørgsmål. hvad synes du om kaffen? vs. hvad synes du om globaliseringen? Det er muligt at de betegner et kontinuum, sådan at man kan lave kognitivistisk holdningsforskning om nogle ting. Den diskursive psykologis konsekvens har dog været at man ikke kan bedrive holdningsforskning som man har gjort tidligere. En ny type holdningsforskning: Kan deles i to: - Én beskæftiger sig med hvilke holdningskonstruktioner der er gyldige inden for et vist samfund. (interpretative repertoirer/diskurser) (den tidligere CDA-agtige analyse). - Én beskæftiger sig med hvordan holdningernes konstrueres sprogligt og hvordan holdninger bruges diskursivt (nyere CA-agtig).. Den første først - Discourse & Social Psychology --- interpretative repertoires ( diskurser ) o Ikke-kognititve størrelser, måder at tale om visse emner. o Den beskæftiger sig altså med forholdet mellem objekt og holdning, hvordan objektet konstrueres sammen med holdningen. - Accountability o På CA-vis beskriver man ikke holdninger som underliggende tankesæt, man ser hvordan de bruges i diskurs fx for at forklare, retfærdiggøre eller anklage andre. o Hvorfor tog du ikke kaffe med til mig? viser (hvis den tages op) et underliggende repertoire om at den slags, gør man. o Engelsk er jo et verdenssprog viser at verdenssprog kan bruges til at argumentere for mere engelsk i skolerne. o Ofte vil resultaterne være nogle man kender i forvejen. - Overtager så at sige den tidligere holdningsforskning med en omfortolkning af sit fokus. (gammel vin på nye flasker) - Den anden analyse beskæftiger sig med hvordan holdninger produceres sprogligt. o Madeksempler fra Potter o Billig holdninger produceres i opposition og retorisk for at dække op for angreb. o Eks. 3. En typisk struktur for et holdningssvar. De er negativt formuleret, i modsætning til hvad man skulle tro. De er formuleret som identiteter, ikke som holdninger. o Værdiløst? Fortæller dels noget om holdningsforskning, dels måske noget om mennesker hvordan vi tænker retorisk - Erslevs frembringelser og beretninger, den sidste type er frembringelser, mens holdningsforskning normalt interesserer sig for frembringelser. (udsigelsen ligger i den aktuelle begivenhed, ikke som reference til noget udenfor) Diskursiv psykologi og identiteter.

4 - Eksempel 3 sætter identiteter i stedet for holdninger i spil. Måske er det man gør i et interview altså ikke at udtrykke holdninger, men at fremstille identitet; fx i formen jeg er ikke en af dem der " - Bygger metodisk på Sacks kategoribegreb i stedet for psykologiske identiteter. o Et menneske kan tilskrive sig selv (og kan tilskrives) uendeligt mange kategorier (kvinde, ung, studerende, kaffedrikker, amatørmusiker ) når man udvælger nogle specifikke betyder det noget. o Identitet er altså ikke en psykologisk kvalitet, men noget vi eksponerer eller konstruerer i samtalen (som fælles konstruktioner). o Man ser altså på hvordan holdningsudtryk kan forklares som byggesten i en identitetskonstruktion. - Identitet er ufattelig komplekst, o Dels at påvise at det er de talendes egen tolkning og ikke vores. o Dels at påstå at de ikke trækker på udenforliggende kategorier. At vi altså ikke har holdninger (til kategorier); holdninger af en anden type. o Hvis det er et gennemgående træk at vi producerer holdninger som identitetsmarkeringer, må vi tro at der er noget udenfor, et billede vi skaber identitet på baggrund af. o Hvis holdningsytringer bruges i samtalen, må de kunne bruges fordi der er et udenfor, en virkelighed som trækkes ind i samtalen. Fra holdninger til identiteter, et nyt essentialistisk begreb. - Det kan se ud som om den nyere diskursive psykologi har set samme problem og vælger en agnostisk løsning det kan godt være at der er noget der hedder holdninger, men der er rigeligt materiale i blot at beskæftige sig med holdningsudtrykkene. - Jf. Erslev vælger de altså at beskæftige sig med holdninger som frembringelser og hvordan holdninger forandrer verden, ikke holdninger som beretninger der fortæller noget om den der taler.

5 (Overheads) Diskursiv psykologi. Jacob Thøgersen Fagligt Forum for Sprogpsykologi 4. marts Diskursiv psykologi (og beslægtede grene) definition og historie. Diskursiv psykologi og holdninger. Kritikken af holdningsforskning - Variabilitet - Kontekst - Konstitution En ny type holdningsforskning. - Interpretative repertoires - Accountability - Holdninger som retoriske figurer Diskursiv psykologi og identitet. - Kategorier

6 We are concerned with the nature of knowledge, cognition and reality: with how events are described and explained, how factual reports are constructed, how cognitive states are attributed. These are defined as discursive topics, things people topicalize or orientate themselves to, or imply, in their discourse. And rather than seeing such discursive constructions as expressions of speakers underlying cognitive states, they are examined in the context of their occurrence as situated and occasioned constructions whose precise nature makes sense, to participants and analysts alike, in terms of the social actions those descriptions accomplish. Edwards & Potter Discoursive Psychology (1992: 2-3)

7 Eksempel 1: okay ## øh # jeg læser nogle påstande op # og så vil jeg gerne vide hvor enig eller uenig du er i dem ## der bruges alt for mange engelske ord i dag ## og så har jeg som du kan se en # skala der hedder helt enig overvejende enig # hverken enig eller uenig. com: 3 sek. bruger mange engelske ord i dag. der bruges alt for mange engelske ord i dag. com: 2 sek. i[/] det[/] det[/] nej # d[/] jamen det øh det kan godt være men det synes jeg egentlig ikke # det synes jeg ikke # <altså>[>] det er ikke noget jeg går og tænker over. <nej>[<]. Interv: nej # jamen det[/] og det er din mening jeg gerne <vil have>[>]. <ja>[<] # nej men det [/] det synes jeg ikke der gør ## <nej>+/. <je[/]>[<] # jeg har en der hedder overvejende uenig og en der hedder helt uenig # hvad for en af dem vil du helst have. com: 2 sek <haha>[>]. <de er>[<] begge to sådan i den uenige # <ende>[>]. <jamen>[<] overvejende uenig # jamen det skal nok være den der ## hvad var det du sagde # overvejende uenig ja # ja hverken enig ## helt uenig ## den er svær fordi man går ikke og tænker på det vel. nej. com: 5 sek haha ## hvad e[/] ## overvejende uenig # jamen det vil jeg nok sige fordi # det kan godt være de bliver brugt # uden jeg tænker på det + (fortsætter)

8 Eksempel 2 mm ## okay # hvor enig er du i at de mennesker i verden som ikke har engelsk som modersmål de bør lære sig at beherske det som internationalt sprog. det kommer jo lidt an på hvor de er i verden ikke # men øh men jeg er sådan # ret enig i # at øh at de burde lære engelsk som internationalt sprog. ( ) men du ved det er også altså hvis man bor i en lerhytte i Afrika # altså så er der bare så mange ting der kommer før <at>[>] lære at kommunikere på engelsk. <klart>[<]. ja men det der spørges til er en # altså <i en ideel>[>] i en ideel verden har vi så en masse sprog som folk har som førstesprog og ét # stort sprog eller har vi en masse små sprog som folk taler og så fire store sprog eller tolv store. <altså hvis det er sådan en>[<] [/]. ja det synes jeg # altså jeg synes d[/] virkelig folk skal beholde deres sprog # øh # fordi at øh sprog er total lig med de enkelte landes kultur ikke. mm # men når nu vi +/. men jeg synes det er ret vigtigt trods alt at kunne kommunikere med andre mennesker og øh # og derfor hvis man komme fra en eller anden vanvittig lille nation og taler et sindssygt absurd sprog # øh så er det ret hensigtsmæssigt at kunne øh for eksempel tale engelsk ikke.

9 Eksempel 3 er det en fordel at vi har flere ord # altså at vi både har danske og engelske. ja øh det generer mig ikke det giver sådan lidt ## mangfoldighed synes jeg. mm. øh # jeg ved ikke om ## om der er nogle nuancer # der b[/] der ka[/] # selvom det hedder # sikkerhedspude og airbag # det kan jeg ikke lige øh gennemskue ## nej det kan der jo ikke være ## men det må være noget med ## det er nuancer i sproget jo # altså jeg synes engelske ord give nuancer i sproget ## jeg øh jeg er ikke # jeg hører ikke til den type der synes at s[/] alt # skal være dansk. det s[/] det er fedt nok # give it a try # altså og kom afsted med den og få den lanceret hurtigt så øh # så den har en chance for ## at vinde indpas i Danmark # og <hvis>[>] den ikke går # jamen så har jeg det helt fint med eng[/] med med+... <mm>[<]. ja. konstellationen ## så jeg er ikke sådan øh rigoristisk at haha det hele skal være dansk ## men jeg synes alligevel ## at der er nogle altså ## nogle ord som er øh de er fine hvis man kan finde en et[/] en dan[/] en dansk erstatning og # der er nogle der er svære at udtale og sådan noget så det bliver man kommer til at være # latterlig nærmest hvis man insisterer på at sige den engelske hele tiden ikke # hvor det er fedt at have # dansk øh substitut som er øh helt forståelig og øh ## så jeg ved ikke jeg synes begge dele er okay hver ting til sin tid når det er # hensigtsmæssigt og ## og alt ådan noget. hvor står du politisk # <hvis jeg må være så fri>[>]. <øh jeg er ikke rød>[<] i hvert fald. ikke rød i hvert fald. øh nok øh ## lidt til højre for midten jo øh # eller noget i den stil der jo. sådan <CD konservativ-agtig>[>]. <jeg er heller ikke øh ikke øh>[<] ikke øh konservativ der er du nok lidt for langt ude allerede der. okay # radikal CD+...

10 Eksempel 4 Interv. kan du ikke sige mig hvor det er for nogle steder # øh # hvor der bliver brugt for mange engelske ord # eller hvad du[/] # hvad du tænker. %com: 2 sek. Interv. jamen det er jo øh ## det er jo i dagligdagen # ikke øh specielt mange unge mennesker øh i øh slår jo om sig med øh # forskellige engelske udtryk ## ikke og øh man kan da også tage sådan en virksomhed som her der er også mange øh # engelske udtryk der bruges+ Interv. for eksempel. Interv. ja altså da [firmanavn] er en international virksomhed øh #når du sådan sidder og læser i øh ## i det de skriver # der er da # ja # der er en hel del engelske ord i [/] # synes jeg i hvert fald. Interv. mm. Interv. men øh nu øh # øh hvad hedder det øh # mit ## synspunkt er [/] altså hvorfor jeg synes de ting det er nok fordi jeg overhovedet ikke kan engelsk. Interv. ja. Inform. i hvert fald ikke ret meget ## øh det er meget lidt jeg kan ikke # fordi øh # jeg tror i skolen har jeg kun haft engelsk i øh tre år # og det var da begrænset hvad vi lærte dengang da jeg gik <i>[>] skole. Interv. <ja>[<]. Interv. ja. Interv. så har jeg da også prøver at øh gå på engelskkurser og ## men det synes jeg til gengæld de jeg har været på i hvert fald har jeg fået for lidt ud af fordi det de mest snakker om det er den tur de skal på når <øh>[>] aftenkursus det er færdigt haha. Interv. <haha>[<]. Interv. mm # mm. Interv. og så har jeg også prøvet øh via selvstudie men det har jeg altså ikke øh ## hvad skal man sige ## resurser nok til at styre # det <bliver>[>] ikke til noget det øh det # det øh det gør det ikke. Interv. <haha>[<]. Interv. nej. Interv. nu har jeg også svært ved at # lære sprog det er så noget andet # ikke # og det gør det så ikke bedre. Interv. nej øh men s+/. Inform. vel # haha # ja. Interv. er det noget du mærker ## i dagligdagen. Interv. ikke i dagligdagen ikke andet end at der kan da være nogle ord man kan være d[/] øh en del i tvivl om øh hvad betyder ## men det er ikke så meget en dagligdagen # det er mere når man er øh ## når man er udenlands jo ikke+ Interv. mm. Inform. selvfølgelig # eller støder man på nogle øh # personer # som så er turister her i Danmark eller sådan noget ikke at man ## kan ikke rigtigt forklare dem hvor de skal hen hvis de spørger om vej og så videre altså det er jo mere på den led+ Interv. ja. Inform. altså decideret i dagligdagen det er da kun at der kan være nogle ord man kan være lidt i tvivl om ## men mange af dem øh kan man alligevel forstå <jo>[>] fordi ## fordi at øh nu har jeg jo ## personligt har jeg selv været en arbejdsleder i syvogtyve år jo og er altså ikke Kommentar [j1]: 1.4a) overvejende enig

11 mere ## så jeg er jo stødt på mange ting i gennem mit liv så # med d[/] alle de fremmedord stille og roligt jo+ Interv. <ja>[<]. Interv. mm. Interv. og har jeg været i tvivl så har jeg selvfølgelig spurgt # hvad det betød # haha+ Interv. og så lærer man det <på den måde>[>]. Inform. <og så>[<] lærer man det på den måde ikke.

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 - introduktion

Indholdsfortegnelse. Del 1 - introduktion Indholdsfortegnelse Del 1 - introduktion 1. Indledning... 5 1.1 Specialets opbygning... 6 2. Teori... 8 2.1 Videnskabsteori... 8 2.1.1 Socialkonstruktivisme... 9 2.1.2 Fænomenologisk sociologi...10 2.2

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Ud over scenekanten - Kristian Koch www.kristiankoch.dk

Ud over scenekanten - Kristian Koch www.kristiankoch.dk Ud over scenekanten - Kristian Koch Mine 5 bedste grejtips, der vil gøre Din performance på scenen meget bedre I over 10 år har jeg coachet musikere, så jeg har set mange gode koncerter - og en del dårlige.

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling. Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling

Kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling. Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling Hov hov! Det nødvendige Om konstruktionen af kvalitet i den markedsgjorte stofbehandling Projektets baggrund og design: Masterafhandling for EMNAI (EMDAS) v. Aarhus Universitet, CRF Problemformulering:

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Dialogiske processer

Dialogiske processer Dialogiske processer Studerende i dialog Christina Maren Nielsen (49751), Iben Marie Schnedler (48922), Katja Spahl Hansen (49756), Line Søe Kristensen (49556), Lisbeth Møller (49441), Martine Jacobsen

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER 5.1 TRIN

5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER 5.1 TRIN 5. OPSÆTNING DOKUMENTSKABELONER Under fanen Dok. skabeloner kan du arbejde med de skabeloner som du har i systemet, eller du kan oprette nye. I denne vejledning kigger vi på hvordan du kan tilrette selve

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 I perioden fra 3. april til 9. juni 2009 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsen viser først

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Tonny Korndrup har løjet over for medlemmerne i det han på generalforsamlingen 2009 sagde at han aldrig har set en byggetilladelse i have 56.

Tonny Korndrup har løjet over for medlemmerne i det han på generalforsamlingen 2009 sagde at han aldrig har set en byggetilladelse i have 56. Tonny Korndrup har løjet over for medlemmerne i det han på generalforsamlingen 2009 sagde at han aldrig har set en byggetilladelse i have 56. Indholdsfortegnelse Kredsformanden blev informeret 1 Vedr.

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kristina Madsen, Sambas Merit D. 20.12.2012 Malene Kjær Jensen Det kvindelige kropsideal Sofie Jalk Tidemand Julie Sylvest Larsen

Kristina Madsen, Sambas Merit D. 20.12.2012 Malene Kjær Jensen Det kvindelige kropsideal Sofie Jalk Tidemand Julie Sylvest Larsen 1 Projektbeskrivelse Dette projekt tager udgangspunkt i diskursen, om det nutidige kvindelige kropsideal. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, hvilke magtinstanser som præger synet på det sande

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER M. MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses with oral defence

HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER M. MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses with oral defence OBLIGATORISK FORSIDE Prescribed front page HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER M. MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses with oral defence INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION Department

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Jeanette Østergaard Forsker, Ph.d. jea@sfi.dk 1 Kvalitetssikring af spørgeskemaundersøgelser Ingen statistik er stærkere end sit

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Hvad mener du, SKAT? Modtageranalyser af breve fra SKAT. Nordisk klarspråkskonferens i Helsingfors 21 22.11.2013 Anne Kjærgaard, Dansk Sprognævn

Hvad mener du, SKAT? Modtageranalyser af breve fra SKAT. Nordisk klarspråkskonferens i Helsingfors 21 22.11.2013 Anne Kjærgaard, Dansk Sprognævn Hvad mener du, SKAT? Modtageranalyser af breve fra SKAT Nordisk klarspråkskonferens i Helsingfors 21 22.11.2013 Anne Kjærgaard, Dansk Sprognævn Disposition Baggrund for projektet Forskningsspørgsmål Materiale

Læs mere