Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt.

Transkript

1 Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt. Bekymret over at holde et oplæg om et emne der er sprog og psykologi på sprogpsykologi. I ved mere om det her end jeg gør. Men det er en anden kobling af sprog og psykologi. - Sprogpsyk. Hvordan mening skabes. Hvordan sprog bruges af psyken eller hvordan psyken skabes gennem sprog. - Disk.psyk. Hvordan begreber der normalt henregnes til psykologien bruges sprogligt. Altså fx hvordan mennesker taler om hukommelse og bruger hukommelse (og manglende hukommelse ) i samtaler. Analysen er to-sidig: Hvordan konstrueres psykiske fænomener diskursivt? Hvordan bruges disse konstruktioner til at gøre diskursivt arbejde. En klassiker er analysen af Iran-Contra-høringerne og hvordan vidner ikke kunne huske detaljer. Clinton og Monica (en tv-transmiteret høring) hvor Clinton bruger huskning aktivt (men nondiskursivt). Diskurspsykologi (jeg bruger det som samlebetegnelse ) - Historie o Centreret på DARG (stiftet 1987), Loughborough o Antaki, Potter, Edwards, Middleton, Billig m.fl. o Startsskuddet måske Discourse and Social Psychology (1987), Arguing and Thinking (1987), Discursive Psychology (1992) - Definition (overhead) o Holdningernes effekt, snarere end holdningerne som produkt af et-eller-andet. - Retorisk psykologi - CA - Diskursanalyse (i betydningen CA?) - Værker/projekter o Brug af psy- termer i samtaler (Clinton, Iran-Contra mm.) o Racisme/holdninger Diskursanalyse af racisme o Vurderinger (mad) Typiske måder at formulere holdninger (generelle/specifikke) o Holdningskonstruktion i fokusgrupper Holdninger som dialogiske frembringelser o Teorier om holdningskonstruktion og holdningers ontos i bredere forstand (Billig). Retorisk brug af holdninger/ diskurser om racisme - Går muligvis fra (kritisk) diskursanalyse mod CA (i Sacks, Drews forstand) Diskurspsykologi og holdninger Holdningsforskning drejer sig om at knytte en værdi til et objekt (for at kunne forudse hvordan folk vil handle med dette objekt)

2 Den simpleste type holdningsforskning er at spørge hvad synes du om kaffen? Lidt mere komplekst er markedsundersøgelser, valgforskning mm. Princippet er dog stadig at man spørger folk hvad de synes om noget (eller hvordan de vil handle med det). - Variabilitet o Klassisk problem for holdningsforskningen LaPieres forsøg fra 20 erne - Kontekst (2 typer kontekst) o Spg om nordisk vs. engelsk i Norden. Man kan godt svare positivt på dem begge pga. konteksten o Social kontekst sproglige handlinger. - Konstitution o Terrorist/frihedskæmper. - 3 sider af samme sag? o Konteksten er uafhængig variabel som påvirker/determinerer de to andre. o Variabilitet og konstitution er uadskillelige; kausaliteten er det interessante! Har vi forskellige holdninger fordi vi opfatter forskellige objekter? Konstruerer vi forskellige objekter fordi vi har forskellige holdninger? Dvæle lidt ved konstitutionen fordi konteksten er uafhængig variabel, derfor en bagvedliggende faktor, og variabiliteten er et symptom (et faktum når man bedriver klassisk holdningsforskning); konstitutionen er måske den skjulte faktor. I klassisk holdningsforskning går man ud fra at objektet er konstant og at respondenten udtrykker sin holdning til det. Hvis disk.psyk. har ret bliver holdningsforskning meningsløs(!) Ikke engang at måle med elastisk målebånd, men at måle hver sin ting og undre sig over at resultaterne er forskellige. Der er ikke noget galt i at objektet er variabelt, men så skal holdningen også være stabil. Klassisk holdningsforskning (som antager stabile objekter) spørger: hvad mener du om? og hvorfor mener du om?. Man kunne sagtens tænke sig en alternativ holdningsforskning der spurgte beskriv en god/dårlig, hvad kendetegner en god?. Det er ikke problematisk. Problemet er hvis den første type spørgsmål ofte besvares med den anden type svar (eller et mix) 2 måder at konstruere holdninger på: Objektet er stabilt, holdningen konstrueres (eks.1) - Hvad synes du om kaffen? - (simpelt, ja/nej, meget, ja, det synes jeg i høj grad, komplekst). Holdningen er fast, objektet konstrueres (ingen eksempler). - Hvordan smager en god kaffe?, hvad er den bedste kaffe du har fået? Problemet er når de to bliver blandet sammen (eks.2) - Hvad synes du om? bliver besvaret med hvis man mener? Objektet ustabilt, holdningen bliver banal(!) - Hvad mener han egentlig???

3 Det er muligt at svaret er betinget af emnet, at hvad synes du om -spørgsmål appellerer mere til konkrete end til abstrakte spørgsmål. hvad synes du om kaffen? vs. hvad synes du om globaliseringen? Det er muligt at de betegner et kontinuum, sådan at man kan lave kognitivistisk holdningsforskning om nogle ting. Den diskursive psykologis konsekvens har dog været at man ikke kan bedrive holdningsforskning som man har gjort tidligere. En ny type holdningsforskning: Kan deles i to: - Én beskæftiger sig med hvilke holdningskonstruktioner der er gyldige inden for et vist samfund. (interpretative repertoirer/diskurser) (den tidligere CDA-agtige analyse). - Én beskæftiger sig med hvordan holdningernes konstrueres sprogligt og hvordan holdninger bruges diskursivt (nyere CA-agtig).. Den første først - Discourse & Social Psychology --- interpretative repertoires ( diskurser ) o Ikke-kognititve størrelser, måder at tale om visse emner. o Den beskæftiger sig altså med forholdet mellem objekt og holdning, hvordan objektet konstrueres sammen med holdningen. - Accountability o På CA-vis beskriver man ikke holdninger som underliggende tankesæt, man ser hvordan de bruges i diskurs fx for at forklare, retfærdiggøre eller anklage andre. o Hvorfor tog du ikke kaffe med til mig? viser (hvis den tages op) et underliggende repertoire om at den slags, gør man. o Engelsk er jo et verdenssprog viser at verdenssprog kan bruges til at argumentere for mere engelsk i skolerne. o Ofte vil resultaterne være nogle man kender i forvejen. - Overtager så at sige den tidligere holdningsforskning med en omfortolkning af sit fokus. (gammel vin på nye flasker) - Den anden analyse beskæftiger sig med hvordan holdninger produceres sprogligt. o Madeksempler fra Potter o Billig holdninger produceres i opposition og retorisk for at dække op for angreb. o Eks. 3. En typisk struktur for et holdningssvar. De er negativt formuleret, i modsætning til hvad man skulle tro. De er formuleret som identiteter, ikke som holdninger. o Værdiløst? Fortæller dels noget om holdningsforskning, dels måske noget om mennesker hvordan vi tænker retorisk - Erslevs frembringelser og beretninger, den sidste type er frembringelser, mens holdningsforskning normalt interesserer sig for frembringelser. (udsigelsen ligger i den aktuelle begivenhed, ikke som reference til noget udenfor) Diskursiv psykologi og identiteter.

4 - Eksempel 3 sætter identiteter i stedet for holdninger i spil. Måske er det man gør i et interview altså ikke at udtrykke holdninger, men at fremstille identitet; fx i formen jeg er ikke en af dem der " - Bygger metodisk på Sacks kategoribegreb i stedet for psykologiske identiteter. o Et menneske kan tilskrive sig selv (og kan tilskrives) uendeligt mange kategorier (kvinde, ung, studerende, kaffedrikker, amatørmusiker ) når man udvælger nogle specifikke betyder det noget. o Identitet er altså ikke en psykologisk kvalitet, men noget vi eksponerer eller konstruerer i samtalen (som fælles konstruktioner). o Man ser altså på hvordan holdningsudtryk kan forklares som byggesten i en identitetskonstruktion. - Identitet er ufattelig komplekst, o Dels at påvise at det er de talendes egen tolkning og ikke vores. o Dels at påstå at de ikke trækker på udenforliggende kategorier. At vi altså ikke har holdninger (til kategorier); holdninger af en anden type. o Hvis det er et gennemgående træk at vi producerer holdninger som identitetsmarkeringer, må vi tro at der er noget udenfor, et billede vi skaber identitet på baggrund af. o Hvis holdningsytringer bruges i samtalen, må de kunne bruges fordi der er et udenfor, en virkelighed som trækkes ind i samtalen. Fra holdninger til identiteter, et nyt essentialistisk begreb. - Det kan se ud som om den nyere diskursive psykologi har set samme problem og vælger en agnostisk løsning det kan godt være at der er noget der hedder holdninger, men der er rigeligt materiale i blot at beskæftige sig med holdningsudtrykkene. - Jf. Erslev vælger de altså at beskæftige sig med holdninger som frembringelser og hvordan holdninger forandrer verden, ikke holdninger som beretninger der fortæller noget om den der taler.

5 (Overheads) Diskursiv psykologi. Jacob Thøgersen Fagligt Forum for Sprogpsykologi 4. marts Diskursiv psykologi (og beslægtede grene) definition og historie. Diskursiv psykologi og holdninger. Kritikken af holdningsforskning - Variabilitet - Kontekst - Konstitution En ny type holdningsforskning. - Interpretative repertoires - Accountability - Holdninger som retoriske figurer Diskursiv psykologi og identitet. - Kategorier

6 We are concerned with the nature of knowledge, cognition and reality: with how events are described and explained, how factual reports are constructed, how cognitive states are attributed. These are defined as discursive topics, things people topicalize or orientate themselves to, or imply, in their discourse. And rather than seeing such discursive constructions as expressions of speakers underlying cognitive states, they are examined in the context of their occurrence as situated and occasioned constructions whose precise nature makes sense, to participants and analysts alike, in terms of the social actions those descriptions accomplish. Edwards & Potter Discoursive Psychology (1992: 2-3)

7 Eksempel 1: okay ## øh # jeg læser nogle påstande op # og så vil jeg gerne vide hvor enig eller uenig du er i dem ## der bruges alt for mange engelske ord i dag ## og så har jeg som du kan se en # skala der hedder helt enig overvejende enig # hverken enig eller uenig. com: 3 sek. bruger mange engelske ord i dag. der bruges alt for mange engelske ord i dag. com: 2 sek. i[/] det[/] det[/] nej # d[/] jamen det øh det kan godt være men det synes jeg egentlig ikke # det synes jeg ikke # <altså>[>] det er ikke noget jeg går og tænker over. <nej>[<]. Interv: nej # jamen det[/] og det er din mening jeg gerne <vil have>[>]. <ja>[<] # nej men det [/] det synes jeg ikke der gør ## <nej>+/. <je[/]>[<] # jeg har en der hedder overvejende uenig og en der hedder helt uenig # hvad for en af dem vil du helst have. com: 2 sek <haha>[>]. <de er>[<] begge to sådan i den uenige # <ende>[>]. <jamen>[<] overvejende uenig # jamen det skal nok være den der ## hvad var det du sagde # overvejende uenig ja # ja hverken enig ## helt uenig ## den er svær fordi man går ikke og tænker på det vel. nej. com: 5 sek haha ## hvad e[/] ## overvejende uenig # jamen det vil jeg nok sige fordi # det kan godt være de bliver brugt # uden jeg tænker på det + (fortsætter)

8 Eksempel 2 mm ## okay # hvor enig er du i at de mennesker i verden som ikke har engelsk som modersmål de bør lære sig at beherske det som internationalt sprog. det kommer jo lidt an på hvor de er i verden ikke # men øh men jeg er sådan # ret enig i # at øh at de burde lære engelsk som internationalt sprog. ( ) men du ved det er også altså hvis man bor i en lerhytte i Afrika # altså så er der bare så mange ting der kommer før <at>[>] lære at kommunikere på engelsk. <klart>[<]. ja men det der spørges til er en # altså <i en ideel>[>] i en ideel verden har vi så en masse sprog som folk har som førstesprog og ét # stort sprog eller har vi en masse små sprog som folk taler og så fire store sprog eller tolv store. <altså hvis det er sådan en>[<] [/]. ja det synes jeg # altså jeg synes d[/] virkelig folk skal beholde deres sprog # øh # fordi at øh sprog er total lig med de enkelte landes kultur ikke. mm # men når nu vi +/. men jeg synes det er ret vigtigt trods alt at kunne kommunikere med andre mennesker og øh # og derfor hvis man komme fra en eller anden vanvittig lille nation og taler et sindssygt absurd sprog # øh så er det ret hensigtsmæssigt at kunne øh for eksempel tale engelsk ikke.

9 Eksempel 3 er det en fordel at vi har flere ord # altså at vi både har danske og engelske. ja øh det generer mig ikke det giver sådan lidt ## mangfoldighed synes jeg. mm. øh # jeg ved ikke om ## om der er nogle nuancer # der b[/] der ka[/] # selvom det hedder # sikkerhedspude og airbag # det kan jeg ikke lige øh gennemskue ## nej det kan der jo ikke være ## men det må være noget med ## det er nuancer i sproget jo # altså jeg synes engelske ord give nuancer i sproget ## jeg øh jeg er ikke # jeg hører ikke til den type der synes at s[/] alt # skal være dansk. det s[/] det er fedt nok # give it a try # altså og kom afsted med den og få den lanceret hurtigt så øh # så den har en chance for ## at vinde indpas i Danmark # og <hvis>[>] den ikke går # jamen så har jeg det helt fint med eng[/] med med+... <mm>[<]. ja. konstellationen ## så jeg er ikke sådan øh rigoristisk at haha det hele skal være dansk ## men jeg synes alligevel ## at der er nogle altså ## nogle ord som er øh de er fine hvis man kan finde en et[/] en dan[/] en dansk erstatning og # der er nogle der er svære at udtale og sådan noget så det bliver man kommer til at være # latterlig nærmest hvis man insisterer på at sige den engelske hele tiden ikke # hvor det er fedt at have # dansk øh substitut som er øh helt forståelig og øh ## så jeg ved ikke jeg synes begge dele er okay hver ting til sin tid når det er # hensigtsmæssigt og ## og alt ådan noget. hvor står du politisk # <hvis jeg må være så fri>[>]. <øh jeg er ikke rød>[<] i hvert fald. ikke rød i hvert fald. øh nok øh ## lidt til højre for midten jo øh # eller noget i den stil der jo. sådan <CD konservativ-agtig>[>]. <jeg er heller ikke øh ikke øh>[<] ikke øh konservativ der er du nok lidt for langt ude allerede der. okay # radikal CD+...

10 Eksempel 4 Interv. kan du ikke sige mig hvor det er for nogle steder # øh # hvor der bliver brugt for mange engelske ord # eller hvad du[/] # hvad du tænker. %com: 2 sek. Interv. jamen det er jo øh ## det er jo i dagligdagen # ikke øh specielt mange unge mennesker øh i øh slår jo om sig med øh # forskellige engelske udtryk ## ikke og øh man kan da også tage sådan en virksomhed som her der er også mange øh # engelske udtryk der bruges+ Interv. for eksempel. Interv. ja altså da [firmanavn] er en international virksomhed øh #når du sådan sidder og læser i øh ## i det de skriver # der er da # ja # der er en hel del engelske ord i [/] # synes jeg i hvert fald. Interv. mm. Interv. men øh nu øh # øh hvad hedder det øh # mit ## synspunkt er [/] altså hvorfor jeg synes de ting det er nok fordi jeg overhovedet ikke kan engelsk. Interv. ja. Inform. i hvert fald ikke ret meget ## øh det er meget lidt jeg kan ikke # fordi øh # jeg tror i skolen har jeg kun haft engelsk i øh tre år # og det var da begrænset hvad vi lærte dengang da jeg gik <i>[>] skole. Interv. <ja>[<]. Interv. ja. Interv. så har jeg da også prøver at øh gå på engelskkurser og ## men det synes jeg til gengæld de jeg har været på i hvert fald har jeg fået for lidt ud af fordi det de mest snakker om det er den tur de skal på når <øh>[>] aftenkursus det er færdigt haha. Interv. <haha>[<]. Interv. mm # mm. Interv. og så har jeg også prøvet øh via selvstudie men det har jeg altså ikke øh ## hvad skal man sige ## resurser nok til at styre # det <bliver>[>] ikke til noget det øh det # det øh det gør det ikke. Interv. <haha>[<]. Interv. nej. Interv. nu har jeg også svært ved at # lære sprog det er så noget andet # ikke # og det gør det så ikke bedre. Interv. nej øh men s+/. Inform. vel # haha # ja. Interv. er det noget du mærker ## i dagligdagen. Interv. ikke i dagligdagen ikke andet end at der kan da være nogle ord man kan være d[/] øh en del i tvivl om øh hvad betyder ## men det er ikke så meget en dagligdagen # det er mere når man er øh ## når man er udenlands jo ikke+ Interv. mm. Inform. selvfølgelig # eller støder man på nogle øh # personer # som så er turister her i Danmark eller sådan noget ikke at man ## kan ikke rigtigt forklare dem hvor de skal hen hvis de spørger om vej og så videre altså det er jo mere på den led+ Interv. ja. Inform. altså decideret i dagligdagen det er da kun at der kan være nogle ord man kan være lidt i tvivl om ## men mange af dem øh kan man alligevel forstå <jo>[>] fordi ## fordi at øh nu har jeg jo ## personligt har jeg selv været en arbejdsleder i syvogtyve år jo og er altså ikke Kommentar [j1]: 1.4a) overvejende enig

11 mere ## så jeg er jo stødt på mange ting i gennem mit liv så # med d[/] alle de fremmedord stille og roligt jo+ Interv. <ja>[<]. Interv. mm. Interv. og har jeg været i tvivl så har jeg selvfølgelig spurgt # hvad det betød # haha+ Interv. og så lærer man det <på den måde>[>]. Inform. <og så>[<] lærer man det på den måde ikke.