DISCUS A/S. Flere fleksjob i små virksomheder. Slutevaluering

Transkript

1 Flere fleksjob i små virksomheder April 2007

2 Forord Projektet Flere fleksjob i små virksomheder gennemføres i perioden februar 2006 til juli 2007 af Jobcenter Marselisborg (herefter JCMB) i et samarbejde med ITI Danmark, Silkeborg og Århus kommuner - samt. DISCUS har som ekstern evaluator foretaget løbende erfaringsopsamling og analyser samt varetaget slutevaluering, herunder udarbejdelse af nærværende evalueringsrapport. Formålet med projektet er at undersøge potentialet for etablering af fleksjobs i små virksomheder, dvs. virksomheder med 5-50 medarbejdere. Der sættes især fokus på identificering af arbejdsfunktioner, der kan aflaste virksomhedens ledelse og nøglemedarbejdere. Det er projektets grundhypotese, at virksomhederne på én gang kan udvise socialt ansvar og samtidig frigive ressourcer til udvikling og vækst ved at ansætte borgere i fleksjob. Denne evalueringsrapport vil samle op på forsøgsprojektets forløb og resultater. På den baggrund er der også i projektet udarbejdet et inspirationshæfte til jobcentre, der beskriver tre forskellige tilgange til små virksomhederne ifht. opgaven med at formidle fleksjob. På baggrund af evalueringen har DISCUS udarbejdet et inspirationshæfte til jobcentre, hvor potentialet og forskellige tilgange til de små virksomheder præsenteres. Derudover har Jobcenter Marseligsborg udarbejdet en håndbog til jobkonsulenter og en quick ringeguide til jobkonsulenter. Evaluering, inspirationshæfte, håndbog og ringguide kan downloades på Evalueringen og inspirationshæftet kan ligeledes downloades på

3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Konklusion 4 Forsøgsprojektets indhold 6 Projektets tese...6 Projektets metode aktivitet: Virksomhedsanalyse af 150 små virksomheder 9 Analysens resultater...9 Opfølgning på virksomhedsanalysen aktivitet: Afdækning af arbejdskraftbehov i 12 pilotvirksomheder 15 Resultat af samarbejdet med de 12 pilotvirksomheder...15 Kendetegn for 6 etablerede fleksjob aktivitet: Kursus- og afklaringsforløb for 30 borgere 22 Resultat af kursus- og afklaringsforløbet...22 Tilgangen til virksomhederne Virksomhedsanalyse afdækning af de mere erkendte arbejdskraftbehov Erhvervsanalyse afdækning af de mere uerkendte arbejdskraftbehov Jobformidling til fleksjobledige skræddersyning til bestemte borgere...31 Kombination af tilgange til virksomheder...31 Beskrivelse af de 30 borgere 33 Evalueringsmetode 39 Bilag Erfaringer fra 6 mindre virksomheder Inspirationshæfte til jobcentre Virksomhedsanalyse spørgeskema til telefoninterview med virksomheder

4 Konklusion Projektets udgangspunkt 7 ud af 10 fleksjob etableres i dag på små virksomheder med under 50 ansatte. 1 Samtidig viser undersøgelser, at kommunerne kun har haft kontakt med godt 1/6 af de mindre virksomheder gennem det seneste år. 2 Det er derfor sandsynligt, at der er et uudnyttet potentiale for fleksjobskabelse her. Tesen i dette projekt er, at indehavere og nøglemedarbejdere på mindre virksomheder ofte har så mange opgaver og funktioner, at de mister fokus på det, de er gode til. Derfor kan mindre virksomheder ved ansættelse af en fleksjobledig frigøre ressourcer til at udvikle virksomheden. Projektaktiviteter og resultater Der er gennemført en virksomhedsanalyse på baggrund af telefoninterview med 150 små virksomheder i Silkeborg og Århus kommuner. Den viser, at der er et stort potentiale i at arbejde videre med fleksjobansættelser i små virksomheder, idet mange virksomhedsledere og nøglemedarbejdere varetager rutineopgaver (f.eks. fakturering, planlægning, rengøring, lettere kontorarbejde), som de i stedet kunne ansætte en fleksjobledig til. Derudover viser analysen, at en tredjedel af de små virksomheder har uløste opgaver. En erhvervskonsulent har i samarbejde med ledelsen på 12 små pilotvirksomheder i Silkeborg og Århus kommuner afdækket, hvilke arbejdsopgaver virksomheden har, og hvilke der kunne uddelegeres for at aflaste ledelse og medarbejdere. Disse jobåbninger skulle matches med 30 borgere fra Silkeborg og Århus kommuner, som har været igennem et kursus- og afklaringsforløb hos Jobcenter Marselisborg. Ud af de 30 borgere er der foretaget 4 matchninger med de 12 pilotvirksomheder heraf er 2 borgere nu ansat i fleksjob. I det ene fleksjob er der tale om aflastning af ledelse og nøglemedarbejdere. Det lave antal match skyldes først og fremmest, at der ikke har været nok borgere at tage af. Endvidere kan det skyldes, at jobkonsulenterne har haft meget fokus på at opfylde et andet af projektets mål, nemlig at få de 30 borgere i fleksjob, og således mindre fokus på erhvervsperspektivet i projektet. I projektet blev der ikke arbejdet videre med de 10 resterende pilotvirksomheder, der ikke kunne matches de fleksjobledige i projektet. I stedet blev disse jobåbninger videregivet til Silkeborg og Århus kommuner. Der er gennemført et kursus- og afklaringsforløb med efterfølgende jobformidling for 30 fleksjobledige borgere fra Silkeborg og Århus kommuner. 1 Kilde: Ansatte i fleksjob, landsdækkende undersøgelse udarbejdet af, oktober Kilde: Virksomheders sociale engagement. Årbog 2004, udgivet af Socialforskningsinstituttet

5 Det er lykkedes at få 16 ud af 30 borgere ansat i fleksjob, heraf 12 i fleksjob i små virksomheder med under 50 medarbejdere. Borgerne selv er meget tilfredse med såvel kursus- som afklaringsforløb. De 16 fleksjob er etableret i virksomhederne på tre områder: I virksomhedernes produktion eller drift Som serviceopgaver for den øvrige virksomhed Som aflastning af ledelse og nøglemedarbejdere. Konklusion mht. læring af projektet Konklusionen er, at de tre i projektet parallelle aktiviteter med henholdsvis virksomhedsanalyse, behovsafdækning i 12 små pilotvirksomheder og forløb for 30 fleksjobledige, som ifølge projektets tese skulle forenes, i praksis har været for adskilte. Jobkonsulenterne har haft fokus på at finde job til bestemte borgere, mens erhvervskonsulenten har haft fokus på at servicere virksomhederne. Overleveringen af jobåbninger først til JCMB og dernæst til Silkeborg og Århus kommuner har ikke været tilstrækkelig. Jobkonsulenterne hos JCMB opfattede jobåbninger som meget faste, mens erhvervskonsulenten fra ITI Danmark opfattede dem som et udgangspunkt for det videre arbejde med virksomhederne og konkretiseringen i forhold til mulige fleksjob. Virksomhederne er desværre - ikke blevet spurgt om deres opfattelse. De forskellige tilgange til virksomhederne er dermed ikke blevet forenet i projektet. Virksomhedsanalysen og arbejdet med de 12 små pilotvirksomheder viser, at der er grobund for at arbejde videre med forskellige tilgange til virksomhederne, og dermed gøre såvel jobformidling til bestemte borgere som erhvervsudvikling af bestemte virksomheder til en samlet del af virksomhedsservicen. Hvordan dette kan finde sted er beskrevet i et inspirationshæfte til jobcentre (se bilag 2). Set i bakspejlet kunne projektet være blevet yderligere kvalificeret via en tættere dialog mellem projektparterne ved indledningen af de tre projektaktiviteter: De, der gennemførte de 150 virksomhedsinterviews, skulle være kraftigere pålagt at få oplyst data (mail og tlf.) på en kontaktperson i hver virksomhed. Hvis der ikke er oplyst en kontaktperson, er det vanskeligt umiddelbart at anvende en virksomhedens oplysninger om arbejdskraftbehov og konvertere disse til en jobåbning. Erhvervskonsulenten, der afdækkede jobåbninger i pilotvirksomhederne, skulle have været i tættere samarbejde med de jobkonsulenter, der forestod jobformidlingen. Dette skulle give en fælles opfattelse af, hvad en jobåbning er, og hvilke jobåbninger, der er relevante for gruppen af fleksjobledige. En vigtig læring af projektet er, at arbejdet med forskellige tilgange til virksomhederne med det formål at afdække fleksjobmuligheder kræver en tæt dialog og forventningsafstemning mellem de involverede konsulenter. Dette skal ske før den indledende virksomhedskontakt

6 Forsøgsprojektets indhold I dette afsnit redegøres der for den tese, som projektet har afprøvet, og for hvilke metoder, projektet har taget i anvendelse. Projektets tese Idéen til projektet er opstået på baggrund af en undren over, at der findes omkring personer på ledighedsydelse, samtidig med at mange mindre virksomheder tilsyneladende har et udækket behov for medarbejdere. Det har været JobCenter Marselisborgs og ITI-Danmarks erfaring, at mange små virksomheder har behov for medarbejdere til forskellige jobfunktioner, men at der ikke er behov for fuldtidsmedarbejdere. Deltidsstillinger er vanskelige at besætte, hvorfor opgaverne enten ikke udføres eller udføres af en medarbejder, hvis tid kunne bruges til mere centrale opgaver. Tendensen er, at et stigende antal borgere visiteret til fleksjob afventer at komme i arbejde. Der er risiko for, at ledighedsydelse (eller kontanthjælp) bliver en form for varigt forsørgelsesgrundlag for disse borgere. I ventetiden sker der en ændring i egen opfattelse af arbejdsevnen, idet motivation og tiltro til egne evner samt muligheder for fleksjob falder. Samtidig er det ofte sådan i små virksomheder, at den daglige drift fylder så meget, at alt for megen tid og alt for mange ressourcer bruges på opgaver, som kunne løses af andre. Hypotesen på denne baggrund er, at ved at tage udgangspunkt i virksomhedens behov og plukke de dele ud, som med fordel kan udføres af andre end ledelse og kernemedarbejdere, vil virksomheden få frigjort vigtige ressourcer, og samtidig vil der blive skabt nye fleksjob. Ud fra denne hypotese kan virksomhederne påtage sig et socialt ansvar ved at ansætte personer i fleksjob, og samtidig kan det bidrage til udvikling og evt. vækstfremme i virksomhederne. Projektets metode Der har været 3 parallelle forløb i projektet: 1) Afdækning af arbejdskraftbehov bredt i små virksomheder gennem telefoninterview med 150 små virksomheder 2) Afdækning af konkrete arbejdskraftbehov i 12 små pilotvirksomheder med henblik på at skabe jobåbninger til fleksjobgodkendte borgere 3) Kursus- og afklaringsforløb for 30 fleksjobledige borgere med efterfølgende jobformidling. Hensigten med de to forløb for hhv. 12 små pilotvirksomheder og for 30 fleksjobledige fra Århus og Silkeborg kommuner var, at 12 borgere skulle kunne matches de jobåbninger, der blev etableret på de 12 virksomheder. Resten af borgerne skulle matches til andre virksomheder, som havde behov for en fleksjobledig

7 Afdækning af arbejdskraftbehov i små virksomheder Tilgangen til de små virksomheder udgør det ene ben i projektet. Hensigten er at afdække arbejdskraftbehovet, og om muligt at anvende fleksjob som et redskab til at aflaste ledelse og nøglemedarbejdere, så der gives plads til udvikling af virksomheden. Følgende metoder er blevet anvendt 1. Virksomhedsanalyse ved hjælp af telefoninterview med 150 virksomheder, hvor aflastningsbehov, uløste opgaver og indstilling til fleksjobledige afdækkes. Spørgsmålene i telefonundersøgelsen er blevet udviklet på baggrund af samarbejdet med de 12 virksomheder. 2. Virksomhedsbesøg på 12 udvalgte pilotvirksomheder, hvor en erhvervskonsulent i samarbejde med ledelsen afdækker, hvilke arbejdsopgaver virksomheden har, og hvilke der kunne uddelegeres for at aflaste ledelse og medarbejdere. Derudover har jobkonsulenter ud fra de fleksjoblediges profiler forsøgt at finde andre jobåbninger, end de 12 virksomhedsbesøg og de 150 telefoninterviews har givet. Kursus- og afklaringsforløb med efterfølgende jobformidling Borgerforløbet udgør det andet ben i projektet. Projektet har udviklet et kursuskoncept for borgere, der afventer fleksjob. Kursuskonceptet har fokus på motivationsskabelse, selvindsigt og selvtillid, samt sikring af det rigtige match. Kursuskonceptet er afprøvet på 30 borgere, der er visiteret til fleksjob, heraf 15 fra Silkeborg Kommune og 15 fra Århus Kommune. Der er tale om et kursus- og afklaringsforløb på 4 uger. Herefter skulle jobkonsulenten i samarbejde med den enkelte borger i resten af projektperioden finde et fleksjob, evt. via yderligere afklaring af borgeren gennem praktik eller andre foranstaltninger. Hensigten var, at jobåbningerne fra de 12 pilotvirksomheder skulle formidles til borgerne fra kursus- og afklaringsforløbet, samt at viden fra virksomhedsundersøgelsen blandt de 150 små virksomheder skulle danne baggrund for den videre fleksjobformidling for de 30 borgere. Visitationskriterierne for de deltagende borgere har været, at: de skal være udredt til og bevilget fleksjob de skal være afklaret og umiddelbart parat til udplacering i fleksjob den reelle arbejdsevne skal ligge over en tredjedel de skal have sprogmæssige kompetencer på et niveau så de kan læse, skrive og forstå generelt dagligdags dansk de behøver ikke at være motiverede og realistiske omkring fremtidige jobmuligheder

8 Der må ikke være: usikkerhed om borgerens restarbejdsevne behov for en ny restarbejdsevnevurdering. Det har desuden været stillet som betingelse for deltagelse, at borgerne skal kunne klare minimum 15 timer pr. uge i fleksjob

9 1. aktivitet: Virksomhedsanalyse af 150 små virksomheder DISCUS har gennemført en virksomhedsanalyse af behovet for arbejdskraft på 150 små virksomheder i Århus- og Silkeborgområdet. Analysen er baseret på telefoninterview med virksomhedernes ledere eller personalechefer. Udformningen af den anvendte spørgeguide er i nogen grad parallel til den tilgang, der er anvendt på de 12 pilotvirksomheder, og spørgeguidens udformning er delvist baseret på det analyseredskab, som ITI Danmark har anvendt i arbejdet med de 12 pilotvirksomheder. Resultaterne fra de 12 pilotvirksomheder beskrives separat i det følgende kapitel. En phoner hos DMA/Research foretog interviewene med de 150 virksomheder på 14 dage. Jobcenter Marselisborg fremsendte et større virksomhedsudtag med virksomheder i Århus og Silkeborg kommuner, som har mellem 5 og 50 ansatte. Der var 92 virksomheder, som ikke ville deltage. Det kan skyldes, at virksomhedslederen eller personalechefen ikke var at træffe, ikke havde tid eller ikke var interesseret. DMA/Research forklarer, at de pga. af et stort virksomhedsudtag ikke har lagt op til, at intervieweren skulle bruge kræfter på at overtale virksomhederne til at deltage i interviewet. Der var mange små virksomheder, som angav, at de ikke havde behov for personer i fleksjob. Det var navnlig i kontorbranchen, at nægterne var fremtrædende. Analysen i det følgende bygger på de 150 telefoninterview. Analysens resultater Antal medarbejdere 47 % af virksomhederne har 5-9 medarbejdere 21 % har medarbejdere 17 % har medarbejdere og 15 % har 20 eller flere medarbejdere. Medarbejdergrupper 58 % har medarbejdere med videregående uddannelse ansat 19 % har 1-2 medarbejdere, 23 % 3-6 medarbejdere og 16 % 7 eller flere medarbejdere ansat med en videregående uddannelse. 74 % har medarbejdere med faglært eller specialuddannelse ansat 13 % har 1-2 medarbejdere, 32 % 3-6 medarbejdere og 28 % 7 eller flere medarbejdere ansat med en faglært eller specialuddannelse. 53 % har medarbejdere uden uddannelse ansat

10 17 % har 1-2 medarbejdere, 19 % 3-6 medarbejdere og 17 % 7 eller flere medarbejdere ansat uden en uddannelse. Jobåbninger Inden for 12 forskellige arbejdsområder er virksomhederne blevet bedt om at angive, hvem der tager sig af de forskellige arbejdsopgaver, og om de evt. kan aflastes. De samlede resultater inden for alle 12 områder kan ses sidst i dette afsnit om virksomhedsanalysen. 1. Planlægning af arbejdet 66 % af virksomhedernes ledelse tager sig af planlægning. 10 % af dem mener, at de kan aflastes. I alt mener 9 % af virksomhederne, at de kan aflastes på dette område. 2. Regnskab Der synes ikke at være mange jobåbninger på dette område. 30 % af lederne tager sig af regnskabet, mens 34 % af virksomhederne har en medarbejder med en videregående uddannelse, der tager sig af regnskabet. Hhv. 7 og 8 % mener, de kan aflastes. I alt mener 5 % af virksomhederne, at de kan aflastes på dette område. Der synes dog at være et potentiale i forhold til ekstern opgaveløsning, idet 28 % af virksomhederne har en ekstern person eller et firma, som varetager regnskabet. Den eksterne opgaveløsning kan evt. erstattes af en kompetent medarbejder ansat i fleksjob. 3. Salgsarbejde Salgsarbejde varetages af forskellige medarbejdergrupper. De mest potentielle jobåbninger er ved aflastning af ledelsen, hvor 17 % af lederne mener, de kan aflastes. I alt mener 12 % af virksomhederne, at de kan aflastes på dette område. 4. Kontrol- og kvalitetsarbejde Kontrol- og kvalitetsarbejde varetages såvel af ledelsen som af medarbejdere med en videregående eller specialuddannelse. Igen er det flest ledere, der kan aflastes (12 %). I alt mener 6 % af virksomhederne, at de kan aflastes på dette område. Derudover har 9 % af virksomhederne en ekstern person eller et firma, som varetager kontrol- og kvalitetsarbejde. 5. Indkøb Der synes ikke at være mange jobåbninger, når det gælder indkøb

11 Kun i alt 4 % af virksomhederne mener, at de kan aflastes på dette område. Derudover har 9 % af virksomhederne en ekstern person eller et firma, som varetager indkøb. 6. Fakturering Der synes ikke at være mange jobåbninger, når det gælder fakturering. I alt mener 6 % af virksomhederne, at de kan aflastes på dette område. Dog er der 15 % af virksomhederne, der har tilknyttet en ekstern person eller et firma, der foretager fakturering. 7. Lettere kontorarbejde Det er navnlig de specialuddannede, der har lettere kontorarbejde (49 %), mens 37 % af lederne har kontorarbejde, 36 % af personerne med videregående uddannelse og 14 % uden uddannelse. I alt mener 8 % af virksomhederne, at de kan aflastes på dette område. Blot 1 % af virksomhederne har en ekstern person eller et firma til at varetage lettere kontorarbejde. 8. Rengøring 6 % af lederne gør rent på deres virksomheder. 22 % mener, de kan aflastes. 6 % har videreuddannet personale, der foretager rengøringen. Heraf mener 11 %, at medarbejderne kan aflastes. 22 % har medarbejdere med en specialuddannelse, der gør rent, og 21 % har medarbejdere uden uddannelse, der gør rent. Heraf mener 3 %, at medarbejderne kan aflastes. 67 % af virksomhederne har en ekstern person eller et firma, som foretager rengøringen. 9. Lager 14 % af lederne har lagerarbejde. 19 % af dem mener også, at de kan aflastes. 13 % af virksomhederne har medarbejdere med en videregående uddannelse, som har lagerarbejde. 35 % af dem kan aflastes. 37 % af virksomhederne har medarbejdere med en specialuddannelse, og 21 % har medarbejdere uden uddannelse, som har lagerarbejde. Hhv. 11 og 12 % mener, at medarbejderne kan aflastes. Blot 3 % af virksomhederne har en ekstern person eller firma, som laver lagerarbejdet. Det skal bemærkes, at det ikke er alle virksomheder, der har lagerarbejde. 10. Vicevært Få virksomheder løser selv viceværtsopgaver, hvis de overhovedet ser det som en opgave. 5 % af lederne løser viceværtsopgaver. 29 % af dem

12 mener, at de kan aflastes. De mener ikke, at de øvrige medarbejdergrupper kan aflastes i viceværtsarbejdet. Det skal bemærkes, at det ikke er alle virksomheder, der har viceværtsopgaver. 11. Forplejning Det er ikke alle virksomheder, der ser forplejning som en virksomhedsopgave, og der er meget få, der peger på aflastning som en mulighed. Der er ikke spurgt til, hvorvidt virksomheden kunne have brug for en person til at stå for forplejning. 12. Pakke og montage Pakke- og montagearbejde foretages ikke i alle virksomheder. Det er hovedsageligt medarbejdere med en specialuddannelse, der varetager denne del. Blot 7 % af disse virksomheder kunne tænke sig at få medarbejderne aflastet. Uløste opgaver 32 % af virksomhederne har uløste opgaver. 1 % i høj grad, 7 % i nogen grad og 23 % i mindre grad. Virksomhederne har følgende uløste opgaver: Salg og marketing (blandt andet hjemmesider) (8 virksomheder) Udviklingsopgaver (edb) (3 virksomheder) Finpudseri - små detaljer/ småting som f.eks. frokostordninger (5 virksomheder) Vedligeholdelsesopgaver (2 virksomheder) Administrative opgaver (5 virksomheder) Kvalitetssikring Opfyldning Bogholderi/regnskab (2 virksomheder) Opfølgningsopgaver (bl.a. kundeopfølgning) (2 virksomheder) Programudvikling Opgaver af lav prioritet Ad hoc kontoropgaver Optimering af virksomheden Kontrol af markedsføring og lagerbeholdning Hjælp på lageret Udvikling af konceptet Eksportansvarlig Større tasteopgaver og kalkulationer Forskningsrelateret arbejde (dog ikke i det daglige arbejde) Tekniske opgaver Styring af eksterne håndværkere Projektledelse

13 Virksomhederne har vidt forskellige begrundelser for, hvorfor de ikke har ansat en eller flere til at løse disse opgaver: Helt eller delvist et økonomisk problem (5 virksomheder) Ønsker ikke at ansætte medarbejdere, da det kun er periodisk, der er brug for hjælp. Ønsker ikke at ansætte dem kun for korte perioder (3 virksomheder) Ikke nødvendigt/det får man lavet med tiden (6 virksomheder) Der er ansat nogle til at tage sig af det løse, men de har ikke haft tid (2 virksomheder) Det er blevet nedprioriteret med tiden/kan vente til de får tid (2 virksomheder) Er i gang med at søge/skrive stillingsopslag/har lige ansat en (5 virksomheder) Det er ikke en fuldtidsstilling (1 virksomhed) Ansætter nogle, når de har brug for det bruger mund til mund metoden (1 virksomhed) For små eller fagspecifikke opgaver (2 virksomheder) Har ikke haft behov før nu/ikke større opgaver end, at de ansatte selv kan magte det/ikke nok til at ansætte en (3 virksomheder) Den person skal løfte firmaet med ca. 25 %, før at det kan betale sig (1 virksomhed) Et spørgsmål om tradition inden for faget (1 virksomhed) Ikke vigtige opgaver (1 virksomhed) Er først ved at udvide nu (1 virksomhed) Har ikke tid (1 virksomhed) Man skal have en grundlæggende specialviden for at kunne varetage de opgaver (1 virksomhed) Det administrative arbejde med kommunen gør det besværligt. Der er for mange rådgivere tilknyttet, og så bliver det for rodet (1 virksomhed). Rekruttering Knap to tredjedele af virksomhederne ansætter medarbejdere flere gange om året: 3 % meget ofte (mindst en gang om måneden) 17 % ofte (hvert kvartal) 41 % af og til (1-2 gange om året) 36 % sjældent (mindre end en gang om året). En tredjedel af virksomhederne (34 %) mangler i øjeblikket medarbejdere: 16 % i meget høj grad 11 % i nogen grad 7 % i mindre grad. Ansatte på deltid med eller uden løntilskud 29 % har i øjeblikket medarbejdere med løntilskud fra AF eller kommunen. Heraf har 75 % én ansat med løntilskud, 23 % to ansat, og 2 % tre ansat. Lidt over halvdelen har medarbejdere ansat på deltid på almindelige vilkår. Heraf har 40 % én ansat på deltid, 28 % to ansat og resten mere end tre ansat. Seks virksomheder har mere end ti ansat på deltid

14 24 virksomheder (16 %) har deltidsansatte både med og uden løntilskud. Kontakt med kommunen 59 % har inden for de seneste 3 år haft kontakt med enten Silkeborg eller Århus kommune vedrørende ansættelse af medarbejdere. 31 % flere gange og 28 % en enkelt gang. Kendskab til fleksjob 80 % har kendskab til fleksjobordningen. 24 % fordi de har en ansat i fleksjob, 26 % igennem informationsmateriale og 32 % har hørt om fleksjob i medierne. Tre virksomheder har afkrydset flere svarmuligheder. 17 % kender ikke fleksjobordningen. (14 % ikke så meget og 3 % slet ikke). Opfølgning på virksomhedsanalysen Tallene ovenfor viser, at der et stort potentiale blandt de små virksomheder. Derfor kontaktede jobkonsulenter fra Jobcenter Marselisborg efterfølgende de virksomheder, som havde potentielle jobåbninger. Jobkonsulenterne havde vanskeligt ved at finde frem til den person, der havde tilkendegivet at der var aflastningsbehov/uløste opgaver i virskomhederne, idet DMA ikke havde registreret kontaktoplysninger på de 51 potentielle virksomheder, som JCMB skulle kontakte. Efter rundringning til de potentielle virksomheder havde jobkonsulenterne etableret 7 jobåbninger. Imidlertid var der ingen af disse jobåbninger, som kunne matche de 30 borgere, og de 7 åbninger blev givet videre til Århus og Silkeborg kommuner

15 2. aktivitet: Afdækning af arbejdskraftbehov i 12 pilotvirksomheder 12 pilotvirksomheder fordelt med seks i hver af de to kommuner er omfattet af projektet. Disse virksomheder har tidligt i projektperioden givet tilsagn om at åbne for ansættelse af en fleksjobvisiteret borger fra forløbet. Herefter har ITI Danmark besøgt pilotvirksomhederne med henblik på en gennemgang af arbejdsgange og heraf afdækning af arbejdskraftbehovet i virksomheden. På baggrund heraf er der formuleret jobåbninger i alle 12 virksomheder, hvorpå JCMB kunne foretage match med borgerne fra kurset. JCMB har sammen med ITI Danmark præsenteret de 12 jobåbninger for borgerne, dvs. 6 for de 15 borgere i Silkeborg og 6 for de 15 borgere i Århus. Resultat af samarbejdet med de 12 pilotvirksomheder Det lykkedes at etablere i alt 4 matchninger mellem borgere og pilotvirksomheder, hvoraf 2 i dag er eksisterende fleksjob. Et af de 4 match nåede ikke at blive til et fleksjob, da borgeren i praktikforløbet fandt et andet job. Et andet blev heller ikke til noget på grund af sygdom. I stedet blev der etableret et fleksjob til en anden borger i produktionen på samme virksomhed, men dette fleksjob blev senere afbrudt på grund af en sæsonhjemsendelse. Generelt vurderer JCMB, at de 12 jobåbninger er for smalle til fleksjobområdet, når der er tale om en lille gruppe på 30 borgere. Det er ikke evaluator bekendt, om jobåbningerne er anvendt til andre ledige i Silkeborg og Århus kommuner. De forskellige perspektiver Der har været et løbende samarbejde mellem erhvervskonsulenten fra ITI Danmark og jobkonsulenter fra Jobcenter Marselisborg. Gennemgangen af jobåbninger og efterfølgende interview med jobkonsulenter og erhvervskonsulent viser imidlertid, at jobkonsulenter og erhvervskonsulent har forskellig forståelse af jobåbningerne. Hvor erhvervskonsulenten ser jobåbningerne som en mulighed for at arbejde videre med virksomhedens aflastningsbehov set i relation til de ledige, ser jobkonsulenterne jobåbningerne som faste jobbeskrivelser, som de ledige skal tilpasse sig efter, hvilket erfaringerne viser ikke er holdbart. Jobkonsulenterne vurderer generelt, at jobåbningerne hver for sig har for mange forskelligartede opgaver, som ikke kan varetages af én fleksjobvisiteret borger, mens ITI ser det som et udgangspunkt for en videre drøftelse med virksomheden. Der har i denne del af forsøgsprojektet været tale om at bringe to forskellige kulturer til at arbejde sammen. På den ene side står JCMB, som arbejder med etablering af jobåbninger til personer med forskellige funktionsnedsættelser i dette tilfælde drejer det sig om etablering af fleksjob til borgere på ledighedsydelse. På den anden side står ITI Danmark, som er en erhvervskonsulentvirksomhed med fokus på erhvervsudvikling og erhvervsstøtte til små og mellemstore virksomheder. JCMB har derfor i udgangspunktet et beskæftigelsesrettet per

16 spektiv for særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet, mens ITI Danmark har et erhvervsrettet perspektiv på fleksjobetableringerne. Dette dobbelte perspektiv ligger i direkte forlængelse af forsøgsprojektets hovedtese og er derfor en af projektets styrker, men muligvis har disse forskellige perspektiver i fleksjobetableringen også været medvirkende til, at det kun i begrænset omfang er lykkedes at skabe de forventede fleksjobåbninger på pilotvirksomhederne. Brede fleksjobåbninger De forskellige kulturer kommer også til udtryk i karakteren af de afdækkede fleksjobåbninger set i forhold til de konkrete fleksjobetableringer. Erhvervskonsulenten i ITI Danmark er kommet hele vejen rundt på virksomhederne og har derfor flere steder afdækket meget brede arbejdskraftbehov. Jobkonsulenterne i JCMB beretter, at nogle af virksomhederne efter erhvervskonsulentens besøg nærmest havde fået det indtryk, at de kunne få en fleksjobansat multikunstner, der ville kunne udfylde alle deres aflastningsbehov. Det var i nogle tilfælde vanskeligt at gøre virksomhederne klart, at dette ikke var realistisk, og at en fleksjob ansat måske kun kunne udfylde en begrænset del af aflastningsbehovene. Disse uoverensstemmelser kan formentlig også tilbageføres til de forskellige tilgange, som erhvervskonsulenten og jobkonsulenterne har til virksomhederne. Erhvervskonsulenten har set problemstillingen fra virksomhedens synsvinkel og har afdækket de behov, virksomheden måtte have, uanset om de er meget forskelligartede på den enkelte virksomhed, og uanset om de realistisk set kan dækkes af én fleksjobansat. Jobkonsulenterne har på den anden side 30 konkrete borgere med nærmere bestemte kvalifikationer og funktionsnedsættelser, som de ønsker at skabe jobåbninger til. Når jobkonsulenten efter erhvervskonsulentens første henvendelse har skullet følge op på de afdækkede jobåbninger, har de taget udgangspunkt i borgernes behov og har skullet omsætte jobåbningerne til konkrete fleksjob til bestemte borgere. Her har det vist sig vanskeligt at matche borgerne til de afdækkede arbejdskraftbehov på virksomhederne. Det viser sig konkret ved, at i 2 af de 4 tilfælde, hvor et match er lykkedes på en pilotvirksomhed, er fleksjobbet ikke etableret til at udfylde de behov, som erhvervskonsulenten afdækkede, men i stedet er de i høj grad skræddersyede til bestemte borgere. 3 Lavt antal borgere i puljen En tredje faktor, der vurderes at have spillet væsentligt ind på det lave antal fleksjobetableringer på pilotvirksomheder, er, at 30 borgere er en forholdsvis lille pulje af borgere at matche 12 pilotvirksomheders behov ud fra. Flere pilotvirksomheder havde ifølge både erhvervskonsulenten og jobkonsulenterne reelle jobåbninger, men det kunne ikke lade sig gøre at finde borgere, der matchede behovene. Der har skullet et vist held til, for at der lige var en borger blandt kursusdeltagerne, som matchede de afdækkede arbejdskraftbehov i en given virksomhed (f.eks. at der var en sejlsportsinteresseret eller en person med gode tyskkundskaber). Virksomhederne er meget forskellige, og der har vist sig meget 3 Bemærk, at det ene af disse 2 skræddersyede fleksjob som nævnt er afbrudt med sæsonhjemsendelse uden udsigt til genansættelse. Bemærk også, at der først var etableret et andet fleksjobforløb på den pågældende virksomhed ud fra de af ITI Danmark afdækkede behov, men dette fleksjobforløb blev afbrudt

17 forskelligartede jobåbninger i de enkelte virksomheder. Man må formode, at en større pulje af fleksjobvisiterede borgere ville have givet større chancer for at matche jobåbningerne. Nogle jobåbninger pegede ifølge jobkonsulenterne mere mod ordinære ansættelser. I disse tilfælde ville det være gavnligt, hvis puljen af ledige også omfattede borgere uden funktionsnedsættelser, så også disse jobåbninger kunne matches. Alternativt kunne man forestille sig, at jobåbningerne kunne gives videre til jobkonsulenter inden for den ordinære beskæftigelsesindsats. Det ville dog ikke umiddelbart hjælpe de fleksjobvisiterede borgere fra forløbet, men måske kunne det øge velviljen fra virksomhedens side over for en senere fleksjobansættelse, hvis virksomheden havde haft positive erfaringer med samarbejdet i dette tilfælde. Den løbende kommunikation mellem ITI Danmark og JCMB Erhvervskonsulenten fra ITI Danmark og jobkonsulenterne fra JCMB fremhæver på hver sin side, at mere løbende kommunikation mellem erhvervs- og jobkonsulent ville have været gavnligt og kunne have fået de to forskellige tilgange til virksomhederne til at mødes. Erhvervskonsulenten undrer sig i tilbageblik over, at jobkonsulenterne hos JCMB havde forstået, at der var tale om ultimative kvalifikationskrav i forbindelse med flere af jobåbningerne, når det ikke var tilfældet. Erhvervskonsulenten vurderer derfor, at flere jobåbninger kunne have været udfyldt, såfremt jobkonsulenterne havde haft større forståelse for virksomhederne og deres situation. Omvendt påpeger jobkonsulenterne i JCMB, at de kunne ønske sig, at erhvervskonsulenten havde haft en større forståelse af, hvad de konkrete fleksjobvisiterede borgere var i stand til at udføre, før de gik ud til virksomhederne og etablerede jobåbninger. Erhvervskonsulenten burde ifølge jobkonsulenterne have mødt borgerne først, så erhvervskonsulenten vidste, hvem der skulle skaffes fleksjob til. Jobkonsulenter og erhvervskonsulenten er efterfølgende enige om, at der skulle have været et mere tæt samspil i forbindelse med præsentationen af jobåbningerne og i drøftelsen af, hvad de enkelte virksomheder havde behov for, og hvilke kvalifikationer de ledige kunne bidrage med. Vurdering af jobåbninger i de 12 pilotvirksomheder Første kolonne i nedenstående tabel viser, hvorvidt de 12 pilotvirksomheder kunne matches med borgerne. I anden kolonne beskrives deres forventning til projektet, inden de fik besøg af ITI Danmark. I tredje præsenteres ITI Danmarks vurdering af jobåbningen, mens JCMB s vurdering beskrives i den tredje kolonne. Den fjerde kolonne er evaluators vurdering af jobåbningen

18 Tabel 1. Vurdering af jobåbninger Pilotvirksomhed Status før ITI Danmarks besøg ITI Danmarks vurdering af jobåbning Vonge (Et blivende match) Ester & Erik (To match, begge afbrudt) Kamark A/S (Et blivende match) MP Sejl (Ingen match) Positivt indstillet ift. fleksjob, men havde ikke behov flere medarbejdere Havde ikke nogen holdning til fleksjob. Personen skulle dog kunne stå op længe og løfte tunge ting Havde tidligere haft fleksjobansatte og mente, at det sagtens kunne komme på tale igen Bare de overholder aftalerne. Var lidt utryg ved en fleksjobansat En borger i fleksjob aflaster nu virksomheden med fakturering og besvarelser. Der er mulighed for endnu en fleksjobansættelse Det første match var godt mht. kvalifikationer. Hvis den første borger havde været motiveret, var jobbet blevet til noget Bruger mange vikarer, som lige så godt kunne være en fleksjobansat Foretrækker en sejlsportsinteresseret, men det var ikke en forudsætning. Det har borgerne misforstået JCMB s vurdering af jobåbning For mange små opgaver, der ikke kunne etableres som kun ét fleksjob Virksomheden manglede en arbejdsmand. Blev overtalt til at tage endnu en borger i fleksjob i produktionen Meget bred jobåbning. Behovet viste sig at være en medarbejder i produktionen, hvilket blev løsningen Kendskab til sejlsport er en forudsætning, derfor ingen match Resultat (DISCUS vurdering) Der er foretaget match ud fra, hvad virksomheden havde mest behov for Begge borgere var ikke stærke nok til at opfylde virksomhedens forventninger Jobåbningen blev ændret til et produktionsjob, som fungerer fint Ingen interesserede borgere på holdet. Divergerende opfattelse af jobåbning Panorama Vinduer og Døre (Ingen match) Poul Gade Skilte A/S (Ingen match, dog kort praktik) Sigma (Ingen match) AB Svejseteknik (Ingen match) Måske, når en ny fabrik blev bygget senere på året Havde hørt om ordningen. Det kunne nemt være en mulighed Havde ingen holdning på forhånd. Umiddelbart positivt indstillet Lederen var selv ansat i fleksjob. Alligevel meget skeptisk over for muligheden En borger var interesseret, men passede ikke ind i virksomhedens kultur. Virksomheden var parat til en ny Telefonpasser (phoner). Der var en borger på virksomheden i en uge, men hun mente ikke, at hun kunne klare jobbet Skal kunne tale tysk i en telefon på et almindeligt niveau, f.eks. som en sønderjyde Ringe ud til kunder 2 timer om morgenen og 2 timer om aftenen. Skal ikke være samme dag og kan foregå hjemmefra Ingen jobåbning alligevel, da virksomheden ikke kunne overskue det. Et krav, at man skulle vide noget om vinduer Virksomheden ønsker ikke flere forløb efter det mislykkede forløb Ingen borgere kunne tale og skrive tysk. De skulle være translatører Umuligt, da man skal være på virksomheden to timer om morgenen og to timer om aftenen Divergerende opfattelser af muligheder Virksomhed mister lysten efter det mislykkede praktikforløb Meget forskellig opfattelse af krav til borgerne Divergerende opfattelse af fleksibilitet i jobåbningen

19 Pilotvirksomhed Anlægsgartner Peter Agger (Et match, men borgeren fandt andet job) Byens Maler Dan Spån ApS (Ingen match) Egå Smede- og Maskinværksted (Ingen match) Status før ITI Danmarks besøg Havde allerede en person ansat i fleksjob. Gode muligheder Positivt indstillet overfor muligheden. Så det som en god løsning Havde netop ansat en i fleksjob og er evt.positivt indstillet for en ny Ingen kendskab til ordningen. Var bange for, at fleksjobansatte ville være ustabile ITI Danmarks vurdering af jobåbning Jobåbningen var nøje skræddersyet til borgeren, som dog fandt andet job. Virksomheden mistede derpå lysten til samarbejde Skal have almindeligt kørekort. Bliver hjulpet med af- og pålæsning. Sparer malerne mange timer i myldretrafikken Det viste sig, at der kun var brug for en maskinarbejder Manglede hjælp til at styre papirarbejdet, men virksomheden var alligevel ikke parat til fleksjob JCMB s vurdering af jobåbning Kunne ikke finde en ny borger, der matchede det særlige indhold i stillingen Fysisk job, som godt kunne besættes af en med psykisk sygdom uden for holdet Maskinarbejder henvender sig mere til AF s målgruppe Der var tale om arkiveringsarbejde, men virksomheden var ikke interesseret i ansættelse da det kom til stykket Resultat (DISCUS vurdering) Svært at finde ny borger til et så specifikt skræddersyet job Divergerende opfattelse af, hvor fysisk betonet jobbet er Kan ikke matches målgruppen Virksomheden har tilsyneladende aldrig været parate til at ansætte en i fleksjob Kendetegn for 6 etablerede fleksjob Der er foretaget 6 interview på virksomheder, der har ansat borgere fra forløbet i fleksjob, heraf de 3 pilotvirksomheder, hvor borgere fra forløbet er blevet ansat. Her opsummeres nogle erfaringer fra disse 6 virksomhedsforløb. Se evt. nærmere beskrivelse af de 6 fleksjobforløb i Bilag 1. Forskellige veje til fleksjobbet De 6 virksomheder beskriver forskellige forløb forud for fleksjobetableringen. Som anført ovenfor er 2 af fleksjobbene på pilotvirksomheder ikke etableret ud fra de afdækkede aflastningsbehov, idet der ikke var en borger der matchede umiddelbart, men derimod efter JCMB s henvendelse om bestemte borgere. Dette gør sig også gældende for 2 af fleksjobforløbene på ikke-pilotvirksomheder, mens det sidste fleksjob er etableret, efter at den nu fleksjobansatte selv henvendte sig på arbejdspladsen om muligheden for et fleksjob. 4 af de 6 fleksjobs vurderes at være skræddersyet til de pågældende borgere, heraf 2 af fleksjobbene på pilotvirksomheder. 4 Kun i ét tilfælde matcher et fleksjob på en pilotvirksomhed de afdækkede aflastningsbehov. På den sidste 4 Bemærk dog som tidligere nævnt, at den først etablerede fleksjobåbning på den ene af disse pilotvirksomheder var etableret ud fra de af ITI Danmark afdækkede behov

20 ikke-pilotvirksomhed har borgeren selv søgt og fået en stilling, og borgerens kvalifikationer og skånebehov matcher jobbet uden yderligere tilpasning. I alle 6 tilfælde er fleksjobbet etableret med et forudgående praktikforløb af kortere eller længere varighed: I ét tilfælde var der 14 dages praktik I ét tilfælde var der 4 ugers praktik I ét tilfælde var 1½ måneds praktik I ét tilfælde var der 2 måneders praktik I to tilfælde var der 3 måneders praktik. Flere virksomheder med lange praktikforløb udtrykker, at den lange praktikperiode har været nødvendig for at få en ordentlig indkøring af den fleksjobansatte, og for at arbejdspladsen kan indstille sig på den nye medarbejder og dennes særlige skånebehov mv. F.eks. i et tilfælde, hvor sprog- og kulturforskelle gjorde det nødvendigt med en lang tilpasningsperiode. Det har ligeledes været aktuelt i et tilfælde, hvor borgerens manglende IT-kendskab nødvendiggjorde en oplæringsperiode, og i et tredje tilfælde havde en borger med psykiske problemer brug for en lang indkøringsperiode med løbende tilpasninger af arbejdsbeskrivelsen mv. En virksomhed peger dog på, at praktikperioden kunne have været kortere, og det var synd for borgeren, at vedkommende ikke kunne blive ansat hurtigere. (Den lange praktikperiode skyldes problemer med at få fagforeningens godkendelse af fleksjobbet). Fleksjobbenes indhold På de 6 interviewede virksomheder er der ret forskelligartet indhold i arbejdet. I 2 tilfælde er der tale om fleksjob i virksomhedens produktion, mens de øvrige 4 fleksjob er etableret som aflastende funktioner af forskellig karakter. 5 af de 6 fleksjob er etableret på virksomheder eller institutioner med under 50 ansatte, mens der er 90 ansatte på den sjette virksomhed. De 2 produktionsfleksjob omfatter: Betjening af plotter og folieskærer på en skiltevirksomhed Produktion og pakning af stearinlys. De 4 aflastningsfleksjob omfatter: Fakturering og besvarelse af s i en mindre håndværksvirksomhed Aflastning i bageriet i et supermarked (90 ansatte) Pedelmedhjælper på en skole Aflastning med kontoropgaver mv. på et hospitalsafsnit. Opfølgning De interviewede virksomheder udtrykker tilfredshed med JCMB s opfølgning på fleksjobforløbene. Flere af virksomhederne anfører, at det har været en vigtig

21 hjælp, at JCMB har stået for udarbejdelse af papirer, myndighedskontakt mv. De små virksomheder er ikke gearet til at skulle håndtere disse ting, derfor er det vigtigt for dem, at JCMB har kunnet fungere som hjælpefunktion. En virksomhed giver desuden udtryk for, at det har været godt at vide, at de havde nogle at kontakte i tilfælde af problemer også selv om det ikke har været nødvendigt. Fornemmelsen af rygdækning har været vigtig

22 3. aktivitet: Kursus- og afklaringsforløb for 30 borgere I alt 30 fleksjobledige borgere fordelt ligeligt på Århus og Silkeborg kommuner deltog i projektet. Dette afsnit redegør for resultaterne af deres deltagelse. Der forventes at være i alt 16 eksisterende fleksjob ultimo april 2007, heraf er 2 ansat på pilotvirksomheder. Skæringsdatoen for datakørsel er 23. marts Det er kun antallet af fleksjob, der er opdateret i indeværende rapport. JCMB har haft et løbende samarbejde med jobkonsulenter i hhv. Århus og Silkeborg Kommuner. I Århus har der været en fast kontaktperson hos kommunen og ligeledes hos JCMB. Der er stor tilfredshed med samarbejdet hos begge parter. I Silkeborg har der ligeledes været aftalt fast kontaktperson hos både kommunen og JCMB. På grund af strukturreformen har der været udskiftning i kontaktpersonen hos kommunen og dette har også været tilfældet hos JCMB. Begge parter har givet udtryk for at samarbejdet kunne have været bedre, hvis der ikke var sket udskiftninger i kontaktpersonerne. Ellers udtrykkes der tilfredshed fra begge parter. For begge kommuner gælder at samarbejdet har vedrørt de 30 borgere, og således ikke den erhvervsrettede del i projektet. Resultat af kursus- og afklaringsforløbet 30 borgere på ledighedsydelse deltog i april 2006 i 4 ugers kursus- og afklaringsforløb hos JCMB med henblik på at komme i fleksjob i små virksomheder. Efterfølgende har 7 deltagere modtaget 2 ugers IT-undervisning som opfølgning på afklaringskurset. 14 borgere er pr. 23 marts ansat i fleksjob, heraf er 3 borgere ansat på pilotvirksomheder. 2 af de 14 borgere er imidlertid sæsonhjemsendt, heraf 1 fra en pilotvirksomhed. Pilotvirksomheden oplyser, at borgeren ikke bliver ansat igen. Den anden sæsonhjemsendte borger oplyser selv, at vedkommende ikke vender tilbage, fordi fleksjobbet er for belastende. Dvs., at der pr. 23. marts er 12 eksisterende fleksjob. 6 borgere er i praktik med henblik på fleksjob, heraf er 4 borgere kommet i fleksjob efter 23. marts borgere er tilbagevisiteret uden fleksjob: 3 borgere er nu på førtidspension eller under afklaring til førtidspension

23 1 borger er tilbagevisiteret på grund af vægring (dvs. pga. manglende rådighed) 1 borger er tilbagevisiteret på grund af sygdom 1 borger er tilbagevisiteret til revurdering af arbejdsevne 1 borger var fejlvisiteret (var allerede tildelt førtidspension). 1 borger er under rådighedsvurdering, men ikke tilbagevisiteret. 2 borgere er iflg. JCMB midlertidigt sat i bero, men ikke tilbagevisiteret. Den ene pga. sygemelding (brækket fod). For den anden borgers vedkommende samarbejder JCMB med Århus Kommune om fremtidig afklaring (evt. tilbagevisitering). Dvs., at i alt 16 borgere er ansat i eksisterende fleksjob ultimo april Bemærk imidlertid, at de følgende opgørelser er baseret på de gennemførte semi-kvantitative interview med de 14 borgere, som pr. 23. marts 2007 var registreret som værende i fleksjob, heriblandt de 2 sæsonhjemsendte, som ikke forventes genansat. Tidspunkt for fleksjoboprettelse JCMB s afklaringsforløb foregik i april I tiden herefter er 14 borgere blevet ansat i fleksjob i følgende tidsrum (opgjort pr. 23. marts 2007): 1 fleksjob er etableret i perioden 1. maj til 30. juni fleksjob er etableret i perioden 1. juli til 30. august fleksjob er etableret i perioden 1. september til 31. oktober fleksjob er etableret i perioden 1. november til 31. december fleksjob er etableret i perioden 1. januar til 28. februar 2007 Herudover er der udsigt til yderligere 3 fleksjob i april Som det fremgår, er de fleste fleksjob etableret i perioden 3-4 måneder efter afklaringsforløbet. Fordeling Silkeborg/Århus Projektet er gennemført med 2 hold borgere fra hhv. Silkeborg og Århus kommuner (15 borgere fra hver kommune). Fleksjobresultaterne fordeler sig således i forhold til borgerne fra de to kommuner 6 ud af 15 borgere fra Århus er kommet i fleksjob 8 ud af 15 borgere fra Silkeborg er kommet i fleksjob, heraf er 2 fleksjob dog reelt afsluttet med sæsonhjemsendelse uden udsigt til genansættelse. Når det gælder borgere i praktik, ser fordelingen således ud: 5 borgere fra Århus er i praktik, heraf 3 med aftalte fleksjobetableringer i april borger fra Silkeborg er i praktik

24 Der var flest fleksjobetableringer blandt Silkeborg-borgerne i de første 6 måneder efter afklaringskurset, mens Århus-borgerne kommer godt med i perioden efter nytår Samtlige 3 aftalte fleksjob med start i april 2007 hører til i Århus Kommune. Dermed vil billedet forventeligt ændre sig i løbet af april 2007, så 9 borgere fra Århus kommer i fleksjob, mens 6 borgere i Silkeborg fortsat er i fleksjob (når de 2 sæsonhjemsendelser trækkes fra). Borgere med anden status (dvs. enten tilbagevisiteret, sat i bero eller under rådighedsvurdering) fordeler sig således på de 2 kommuner: 4 borgere fra Århus har anden status 6 borgere fra Silkeborg har anden status. Etableringen af fleksjob De 14 borgere, der inden d. 23. marts var kommet i fleksjob (heriblandt også de 2 sæsonhjemsendte), er blevet spurgt om, hvem der fandt fleksjobbet. I de fleste tilfælde er fleksjob etableret med hjælp enten fra JCMB eller fra kommunen. JCMB har fundet fleksjobbene i 8 ud af de 14 tilfælde. Heraf er der tale om 3 virksomheder, som ITI Danmark har etableret kontakten til I 2 tilfælde er det kommunen, der har fundet fleksjobbet til borgeren 3 fleksjobansatte fortæller, at de selv har fundet deres fleksjob ved at kontakte arbejdspladsen, heraf 2 efter at have set en jobannonce. Et af disse fleksjob er etableret uden forudgående praktik/arbejdsprøvning, og der var ikke tale om særlige tilpasninger, idet jobbeskrivelsen i den opslåede stilling matchede borgerens skånebehov. I ét tilfælde har borgeren fået fleksjob efter at have modtaget henvendelse fra en arbejdsplads, hvor borgeren tidligere havde været ordinært ansat. Karakteren af de etablerede fleksjob De 14 fleksjob, som er blevet etableret inden d. 23. marts, har meget forskellige karakteristika. Arbejdsområder Borgerne er blevet spurgt om, hvilke arbejdsområder de varetager i fleksjobbet, og de har haft mulighed for at angive flere svar. 4 angiver, at de arbejder med lettere kontorarbejde (tlf., service, kopiering, tastning mv.) 4 angiver, at de arbejder med rengøring 2 angiver, at de har viceværtsarbejde (ude og inde) 3 angiver, at de arbejder med forplejning (madlavning, anretning, kaffe, te, køkken kantine) 4 angiver, at de har pakke-/montagearbejde

25 2 angiver at arbejde med indkøb 2 angiver at arbejde på lager 1 angiver at arbejde med regnskab 1 angiver at have salgsarbejde. 11 borgere angiver at arbejde med Andet. Dette omfatter en bred vifte af funktioner, blandt andet græsslåning, hjælp til elever på en skole, hjælp til computere, ordrebehandling, arbejde i stald, chauffør, undervisning og socialpædagogisk arbejde på et værksted, guide for besøgende, arbejde ved en plottermaskine, spænde rammer til stearinlysproduktion, områdechef samt stå i café. 8 af de 14 adspurgte angiver, at de er skiftet til helt nye arbejdsopgaver end de har haft i deres tidligere job, enten fordi helbredet krævede det, eller fordi deres erfaringer var forældede og ikke kunne bruges i et fleksjob. De resterende 6 borgere løser helt eller delvist samme opgaver som i deres seneste ordinære job. 10 borgere angiver, at de har de samme arbejdsopgaver som deres kolleger, heraf har 2 færre opgaver eller udfører dem i nedsat tempo. 4 borgere angiver at være den eneste på arbejdspladsen, der har disse arbejdsopgaver. Aflastning eller produktion/drift? Det har været en hovedtese i projektet Flere fleksjob i små virksomheder, at der kan etableres fleksjob til aflastning af ledelse eller nøglemedarbejdere i små virksomheder. Derfor opgøres her, hvordan fordelingen er mellem aflastningsfleksjob og fleksjob i produktion eller drift. Fordelingen er lavet på baggrund af interview med de 14 borgere: 7 fleksjob er etableret som aflastning for ledelse og/eller andre medarbejdere (f.eks. servicefunktioner, lettere kontorarbejde, forplejning mv.) 4 fleksjob indgår som en del af virksomhedens almindelige drift (f.eks. undervisning, salgsarbejde, kundebetjening mv.) 3 fleksjob er etableret i virksomhedens egentlige produktion (f.eks. maskinbetjening). Halvdelen af de etablerede fleksjob er således etableret som aflastningsfunktioner i virksomhederne. Den anden halvdel af fleksjobbene indgår i den almindelige drift eller produktion i virksomheden. Dette peger på, at den anvendte tilgang til fleksjobetablering nok åbner for aflastningsfleksjob, men tilgangen åbner i lige så høj grad for andre typer af fleksjob i virksomhederne. Fleksjob fordelt på virksomhedsstørrelse Fordelt på virksomhedsstørrelser ser fleksjobetableringerne pr. 23. marts 2007 således ud: 12 fleksjob er etableret på virksomheder med under 50 medarbejdere 2 fleksjob er etableret på virksomheder med 50 medarbejdere eller derover. Projektets målsætning om at etablere fleksjob på især små virksomheder er dermed i høj grad nået