15. august årgang Dansk Psykolog Forening. I to verdener

Transkript

1 august årgang Dansk Psykolog Forening I to verdener Visse netforums øver en særlig tiltrækning på spiseforstyrrede piger. Hvad finder de i den anden verden, som gør den til den foretrukne? Side 3

2 Leder Alle spørger til æblerne Det er indiskutabelt, at vi som fagpersoner i ét og alt skal arbejde inden for rammerne af de etiske principper. Det er lige så indiskutabelt, at vurderingen af, om det nu er tilfældet, tilkommer os selv. Specialistens detaljerede faglige indsigt kan ikke erstattes, og brugere af vores ydelser må have tillid til, at vi i kollegialitet kan holde orden i egne rækker. Når der bliver rejst tvivl om, hvorvidt psykologer efterlever de etiske spilleregler, må vi forvente at blive modtaget med interesse. Det var tilfældet, da de nordiske formænd mødtes med den amerikanske psykologforening APA under en kongres i Berlin midt i juli. I APA var der blevet rejst kritik af, at psykologer deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af militære forhør. Vi kan ikke acceptere den amerikanske psykologformands ønske om at lade det være op til den enkelte militærpsykolog selv at sige fra. Af flere grunde. Underlagt militær ordrestruktur er det næsten umuligt at forestille sig, at en afvisning af en ordre med henvisning til egne faglige etiske spilleregler ikke vil ende i sanktioner. Det er også ganske svært at forestille sig, at truslen om militære sanktioner ikke vil have en tilbageslagseffekt. Både i kampzoner og i fangelejre virker kommandostrukturen, og selv med vores mest raffinerede forståelser kan vi ikke undgå at blive del af systemet, hvis vi går ind i det. Fænomenet er velbeskrevet og kendt gennem årtier i vores faglige kredse. Milgram kender vi alle sammen, og Philip Zimbardos eksperiment fra 1971 demonstrerede kun alt for tydeligt, at rollen hurtigt bliver karakter. Den i øvrigt moralsk velfungerende borger bliver ved tildelingen af rollen som fangevogter faktisk til personificeringen af en fangevogter. Og tildelingen af rollen som forhørsperson med, hvad det indebærer af be- stialske metoder, fører til, at rollen bliver person. Derfor rejste den nordiske paraplyorganisation SAK sin kritik over for APA. Initiativet følger op på en lignende henvendelse fra EFPA i 2006, og forventningen var, at man i APA ville være lydhør og gøre noget ved sagen. Der er ingen tvivl om APA s officielle holdning, og spørgsmålet, som både vil blive fulgt op af SAK og EFPA, er derfor, hvordan man praktisk vil håndtere situationen. I Danmark har vi for længst gjort vores stilling op. Danske psykologer deltager ikke i nogen form for handling, der krænker Genèvekonventionen, endsige vores etiske principper. Den spektakulære situation med psykologer i militæret, der umærkeligt bliver til en del af systemet, er imidlertid kun en konkret fremtrædelse af et generelt fænomen. Man forstår jo kun så udmærket Zimbardos kritik, bl.a. fordi han for så længe siden har bevist, at der ikke blot er tale om et par rådne æbler, men at kassen med æbler, er det, der bestemmer. Vores egen generalforsamling satte for nylig fokus på fænomenet forråelse. Vi har været vidne til beretninger om, hvor kritisk professionelt personale har ageret over for hjælpeløse i deres varetægt. Flere spørgsmål rejser sig: Er vi i nogle grene af vores faglige udøvelse selv ofre for denne grusomme logik? Hvordan kan vi som professionelle bidrage til, at andre faggrupper ikke forfalder til den personificere kritik og fordømmelse af den enkelte? Alle spørger til æblerne, men hvem undersøger jordbunden? spurgte Berthold Brecht i en helt anden sammenhæng. Vi har alle et personligt og individuelt ansvar, der ikke skal undskylde moralsk set, men når vi skal forstå for at kunne planlægge og forbedre, så er det brug for langt mere end individuel bedømmelse eller fordømmelse. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafi sk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på mil jø god kendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8000 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Dansk Fagpresse Indsendt stof: Indsendte ar tik ler dæk ker ikke nødvendigvis re dak ti o nens eller for enin gens hold nin ger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere ind send te artikler. Redaktionen på ta ger sig ikke ansvar for artikler, der ind sen des uop for dret. Forside: Lisbeth E. Christensen Jobannoncer 2008 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2008: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 16 25/8 12/9 17 8/9 26/ /9 10/10

3 Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN På en måde lever man jo et dobbeltliv Forum Af Maja Nohr Angel16 og FatMe er nogle af de profilnavne, der er at finde på fora oprettet af og for spiseforstyrrede, de såkaldte Pro Ana- og Pro Mia-fora. Et af disse fora, Fallen Butterflies [1], samt forummets brugere har vi to psykologistuderende fra Aarhus Universitet set nærmere på for at forsøge at forstå, hvad der gør et sådant forum så tiltrækkende for spiseforstyrrede piger (og drenge [2]). Vores fund er benyttet i en universitetsopgave, og det er fra denne opgaves analysedel, jeg har uddraget materiale til det følgende. Man må læse artiklen som et kig ind i en ellers for mange mennesker lukket verden, ikke som en videnskabelig dokumentation. Dertil er materialet for sparsomt. Ved et tilfælde kom vi under arbejdet med opgaven i kontakt med en sociologistuderende ved Aalborg Universitet, PSYKOLOG NYT

4 som skrev over samme tema, og hendes fund viste sig at være meget lig vores. Interviewpersonerne en præsentation Det stod os hurtigt klart, at vi i vores interviewpersoner havde fundet to vidt forskellige repræsentanter for brugere af fora som Fallen Butterflies. Den ene, som her kaldes Anne, er 14 år og har periodevis anorektiske tilbøjeligheder; hun har kun brugt forummet en måneds tid og lader til at have et almindeligt, socialt netværk. Den anden person, Malene, er 24 (og dermed den ældste bruger af forummet) og udviklede anoreksi i 13-årsalderen, hvilket under en toårig indlæggelse udviklede sig til bulimi, som hun lider af i dag. Herudover har hun fået stillet diagnosen borderline. Malene har været fast bruger i halvandet år og tilbringer mange timer dagligt på forummet. Hendes sociale netværk er stærkt begrænset ud over kæresten, og hun er ikke p.t. i arbejde. Samtalernes indhold Det første, vi satte os for at finde ud af, var samtalernes indhold på Fallen Butterflies og disses betydning for brugerne og forummet. Det stod hurtigt klart, at det gennemgående emne er mad, og hvad man kan gøre for at blive tynd: Int.: Hvad snakker I om, når I er derinde? Malene: Jamen, det kan jo være alt. Altså, det er jo mest mad og sådan noget, hvordan dagen har været, om man har haft ædeflip, eller om man har kunnet holde den. Men også mange andre ting, mange dagligdags ting. Int.: Så det er lidt en blanding af dagligdags ting og? Malene: Ja, altså, ja, hvis der er et eller andet, man sidder og brænder inde med og sidder alene med, så kan man skrive ind, og så får man altid svar. At der også diskuteres emner, der ikke er relateret til mad og spiseforstyrrelser, ses ligeledes på selve siden. Fx er der flere ikke-madrelaterede subemner, blandt andet Alt, der ikke har med ed [3] at gøre og Lektiehjælp. Vigtige faktorer ved forummet Selv om brugernes fælles mål om at blive tynd og idealet om at være tynd lader til at være det umiddelbare omdrejningspunkt, synes der også at være andre, mere implicitte og for brugerne meget vigtige faktorer, der gør forummet attraktivt. 4 PSYKOLOG NYT

5 Der synes nemlig at være et tydeligt fællesskab om det at have en spiseforstyrrelse. Herved opstår et sammenhold, som yderligere forstærkes af de andres indblanding (besøgende på siden, journalister samt alle ikke-spiseforstyrrede generelt kaldes konsekvent de andre af begge interviewpersoner). En anden faktor er støtte, et ord, både Anne og Malene anvender gentagne gange. Hertil siger Anne: Altså, det er Godt og skidt Den tanke, at det virker som noget af et paradoks at hjælpe og støtte andre i noget, der i værste fald kan føre til døden [4], har måske strejfet nogle læsere. I forlængelse heraf svarer Malene på spørgsmålet om godt og skidt ved forummet: Jamen, at vi støtter hinanden [er godt]. Nogle gange kan det jo være en dum måde at støtte hinanden; altså det der med, at man skal tabe sig og sådan noget. Men støtten er rar at have, for så længe man ikke er indstillet på at skulle ud af det, så kan man ikke komme ud af det. Malene er altså bevidst om problematikken i at hjælpe andre til at blive tyndere, om end hun ikke handler på det hvilket hun netop begrunder i, at man ikke kan hjælpe nogen til at blive rask, så længe vedkommende ikke selv vil. Samtidig tager begge interviewpersoner stærkt afstand fra de piger, som søger råd for at få en spiseforstyrrelse. Disse piger får enten besked på at forlade siden, eller de ignoreres ganske enkelt. Anne siger: Hvis man siger derinde, at man gerne vil udvikle ed, så Altså, det er jo mest mad og sådan noget, hvordan dagen har været, om man har haft ædeflip, eller om man har kunnet holde den meget med at støtte hinanden. Der er også lige blevet oprettet sådan en konkurrence, hvor det gælder om at tabe sig mest på to uger. Netop konkurrencen synes også at være et vigtigt element i kulturen på Fallen Butterflies; ikke nødvendigvis en konkret konkurrence, som den Anne omtaler, men lige såvel den implicitte; konkurrencen brugerne imellem inspirerer og hjælper til at fastholde den enkeltes kur. Begge interviewpersoner udtrykker endvidere direkte, at konkurrencen er en del af sammenholdet. er der for det meste ikke nogen, der gider svare. Hjemmesiderne er jo ikke lavet for at gøre folk mere syge, end de er i forvejen. Selv om dog hverken Anne eller Malene mener, at man kan udvikle en spiseforstyrrelse bevidst på eget ønske, er de altså alligevel imod ethvert forsøg herpå, og støtten gives ikke sådanne brugere. Forstår problemets kerne Støtten ydes dog også på anden vis. Er der nogen, der vil ud af deres spiseforstyrrelse, hjælper interviewpersonerne gerne ved at bakke dem op om deres forehavende. Malene fortæller fx om en pige, der ikke ville til psykolog trods moderens ønske herom, men som Malene alligevel fik overtalt. Hun virker også relativt afklaret i forhold til det, hun kan hjælpe med: Altså jeg ved ikke, om jeg kan hjælpe dem til at komme ud af det, men jeg kan hjælpe dem til at tænke anderledes. Måske netop fordi hun selv har problemerne inde på livet og forstår kernen heri. En femte faktor, som vægtes hos begge interviewpersoner, er den gensidige forståelse imellem brugerne. Malene udtrykker det således: Dem, man snakker med ude i det PSYKOLOG NYT

6 virkelige liv, de forstår det ikke. Men det gør pigerne inde på forummet. Det synes ikke sært, at denne gensidige forståelse er så vigtig, da de fleste mennesker har brug for andre, der forstår og accepterer dem uden fordømmelse. Disse andre findes for interviewpersonernes vedkommende på Fallen Butterflies. En erstatning for virkeligheden Forummet fungerer også som en slags afledningsmanøvre. Helt konkret medvirker tiden på og engagementet i Fallen Butterflies nemlig til at henlede opmærksomheden på noget andet end maden. Malene svarer på spørgsmålet om, hvorvidt det fremmer selvkontrollen at være på Fallen Butterflies: Ja, mange gange gør det, også fordi jeg kan undgå nogle af mine ædeflip ved at sidde og skrive derinde. Samtidig svarer hun benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt det havde været lettere at komme ud af spiseforstyrrelsen, hvis forummet ikke fandtes, og fortsætter: Første betingelse er, at viljen er der, og det er den ikke [for mit vedkommende]. Altså endnu en faktor, der gør forummet attraktivt. Brugerne lader således til at få behov dækket på Fallen Butterflies, der alle indgår i en almindelig, social relation i virkelighedens verden. I en mail sendt efter interviewet siger Malene; Har tænkt en del her bagefter, at jeg måske nok mere føler, at dem på forummet er venner, fordi de også kender de mere dystre sider af mig, det gør de venner, jeg har i det virkelige liv, ikke. Og nogle gange trækker jeg mig også meget fra de ting, der sker i det virkelige liv, fordi jeg er bange for at blive afsløret. Længere nede i samme mail siger Malene: Kan let komme til at føle, at pigerne på Fallen Butterflies er en erstatning for venner irl [in real life], selv om de er dét yngre end mig. ( ). Tror på en måde, at Fallen Butterflies er blevet en erstatning for mange ting. Og bruger rigtig lang tid der, især de dage, kæresten tager af sted kl og først er hjemme igen ved tiden, hvilket der er mange dage af i øjeblikket. Så for ikke at føle mig ensom, bruger jeg Fallen Butterflies. For Malene synes forummet altså at være en vigtig faktor i undgåelsen af ensomhed ved at udgøre en slags erstatning for sociale relationer i det virkelige liv. Dette er også vores generelle indtryk fra interviewene såvel som fra observationer på forummet: brugerne får noget fra de andre brugere på forummet, som de ikke får fra andre relationer. Således er det sandsynligt, at forummet i en eller anden grad, i hvert fald for nogle brugere, erstatter relationer i det virkelige liv. Der tegner sig altså umiddelbart en cirkulær og måske selvforstærkende forbindelse centreret om det at have en spiseforstyrrelse og brugen af et forum som Fallen Butterflies, her fremsat i tilfældig rækkefølge: Fællesskab sammenhold støtte konkurrence gensidig forståelse. Alt sammen faktorer, der medvirker til undgåelse af ensomhed. Herudover virker forummet tilsyneladende også helt konkret som en afledningsmanøvre; noget mange, der har brugt nettet, nok har prøvet. Pludselig opdager man, at flere halve eller hele timer er gået, uden man har lagt mærke til det. Samtidig afspejler det faktum, at brugere, der helt eller delvist er kommet ud af spiseforstyrrelsen, forlader siden, igen kernestrukturen ved hele fænomenet, nemlig spiseforstyrrelsen. Eller sagt på en anden måde; ingen spiseforstyrrelse, intet forum. Identitetsdannelse på Fallen Butterflies Et sidste spørgsmål, vi behandlede, var betydningen af den identitet, man som bruger skaber sig på forummet. Da Malene bliver bedt om at beskrive noget specielt ved forum- 6 PSYKOLOG NYT

7 met, nævner hun det, at de [andre brugere] er lidt yngre end mig, at de ser op til mig, også fordi jeg har haft spiseforstyrrelser i så mange år. At jeg kender det, jeg kender tricksene og alt det der. Her synes Malene altså at skabe sig en identitet som hende den erfarne: hende man går til, når man har brug for råd. Det må være noget, der er med til at give status og anerkendelse. Noget, som andre får gennem fx arbejde eller fritidsaktivitet, og som de fleste har brug for. Malene tilføjer endvidere, at hendes status på forummet gør, at Hvis jeg skriver noget derinde, så ved jeg, at jeg altid får svar. Malenes status giver altså en form for tryghed, idet hun ved, at de andre reagerer, når hun har brug for dem. På spørgsmålet om, hvordan det er at have så stor en del af sit liv på forummet, når ingen andre ved det, siger hun, at det er lidt mærkeligt. På en måde lever man jo et dobbeltliv. At betegne sin brug af et netforum som et dobbeltliv må siges at være et stærkt udtryk, og det afspejler, at Malenes identitet i ganske høj grad er præget af forummet. En overskuelig verden Alt i alt afspejler forummet en af de sværere udfordringer, der kendetegner det senmoderne samfund, nemlig skabelsen af egen identitet og tilhørsforhold. Naturligvis har der været tilfælde af spiseforstyrrelser i tidligere tider også, men pudsigt er det alligevel, at den bølge af spiseforstyrrelser, der viste sig fra slutningen af 1970 erne (Willig og Østergård, 2005), løber parallelt med udviklingen af det senmoderne samfund. Hvor en pige før kendte sin fremtid og rolle i livet, findes der nu for enhver pige i vesten en mængde mere eller mindre realistiske muligheder. For mange synes dette væld af tilbud, chancer og risici og dermed krav sikkert uoverskueligt. For nogle så uoverskueligt, at afmagringen bliver en måde at forsøge at nå målet om at opnå kontrol i et virvar af muligheder. Fallen Butterflies tilbyder for disse mennesker en verden med klart definerede rammer og krav: Bliv tynd! Til gengæld får man noget så essentielt som en identitet, et tilhørsforhold og et mål i tilværelsen. Maja Nohr, stud.psych., Aarhus Universitet REFERENCE Willig, R. og Østergård, M., 2005: Sociale Patologier. Hans Reitzels Forlag. NOTER [1] Kun hjemmesidens forside og gæsteside er åbne. Det øvrige indhold er kun tilgængeligt, hvis man opretter sig som og anerkendes som bruger. [2] Da de brugere, vi interviewede, er piger, fokuserer vi på pigerne; fundene er sikkert også sigende for drengene. I alt er der tre-fire drenge, der bruger forummet. [3] Ed er forkortelsen for spiseforstyrrelse på engelsk, eating disorder, og et meget almindeligt anvendt udtryk på Fallen Butterflies frem for fx det danske ord spiseforstyrrelse. Ønsker man at skelne mellem anoreksi og bulimi, anvendes henholdsvis udtrykkene ana og mia. [4] Mens vi beskæftigede os med Fallen Butterflies, var der en af brugerne på sitet, der døde som følge af sin spiseforstyrrelse. PSYKOLOG NYT

8 Det globale PROJEKT Det er ikke nok at have en god idé. Der må også en række netværk og økonomiske bidragydere til, hvis man i større skala skal have et globalt projektforløb til at lykkes. Drejebog Af Niels Peter Rygård Hvordan får man et globalt projektarbejde til at rulle organisatorisk og økonomisk, når man har en god idé og ikke noget at have den i? Det har jeg haft god mulighed for at overveje på baggrund af et konkret eksempel. Mine refleksioner er i høj grad inspireret af Tavistockskolen hvoraf både Bowlbys tilknytningsteori og det organisatoriske gruppeperspektiv jo udspringer. I særdeleshed de erfaringer, som socialpsykologen Gunnar Hjelholt videregav gennem et årelangt supervisionsforløb: at socialt arbejde har to tæt forbundne opgaver for psykologen. Hvad der skal udrettes, og hvordan de, som skal udrette det, organiserer sig. I artiklen Seks munke og 450 børn, Psykolog Nyt 5/2007, skrev jeg om erfaringer fra underbemandede og svagt organiserede børnehjem i den tredje verden, deres ofte slående resultater på trods af betingelserne, og de vanskeligheder som ca. 8 % af de adopterede børn kan have i form af tilknytnings-, adfærds- og indlæringsproblemer, når de omplantes til børneprojektfamilien i Danmark. Klinisk arbejde med adopterede i Danmark havde for mig løftet en flig af et tæppe op i et bredere perspektiv: børns tidlige vilkår i tredjeverdenslande. Den faglige erfaring var, at adoptivbørnene var ret almindelige målt på den generelle standard for børn i de områder, de kom fra. Men set fra et vestligt perspektiv blev de til problembørn, i samme øjeblik de landede her, hvor et barn bliver målt i alle ender og kanter for hvert nyt alderstrin, og hvor selv de mindste overskridelser af de utallige krav til det vellykkede barn kan føre til eksklusion, be- handlingstiltag og fortvivlelse. Spørgsmålet om valg af kulturelt perspektiv og fokus i en social indsats synes at være afgørende. Resultatet blev: ja, realistisk set har en del adoptivbørn svære vanskeligheder: På grund af tabet af forældre, det at mange organisationer kan have interesse i at gøre dem til varer, at anderledeshed kan blive til en negativ identitet i vores samfund men først og fremmest ved, at de meget institutionsprægede børnehjem er uegnede som start på livet i de første år. Projektets idéfase Jeg havde på det tidspunkt en idé om at producere en gratis undervisnings-dvd for børnehjemspersonale i tredjeverdenslande i omsorgsarbejde og tilknytningsadfærd, som skulle være frit tilgængelig på internettet og fysisk distribueres gratis via forskellige hjælpeorganisationer. Kerneproblemer på mange fattige børnehjem er ikke fattigdommen i sig selv, men den sociale isolation, holdningerne til omsorg, at børnehjem er lavstatus arbejdspladser og derfor må klare sig med helt uuddannet arbejdskraft, at arbejdet er organiseret som industriarbejde, og at lederne ofte er optagede af hjemmets overlevelse frem for organisationsudvikling. Desuden er der det generelle problem, at 3.verdens forældre i stigende grad forlader deres børn for at arbejde. Fx er der i Rumænien udvandret 2 mio. mennesker til Vesteuropa, hvoraf en stor del ganske enkelt har efterladt børnene i tilfældige ordninger eller helt har forladt dem. 8 PSYKOLOG NYT

9 PSYKOLOG NYT MODELFOTOS: BAM/SCANPIX

10 Der kunne identificeres to sociale baggrundskræfter med indflydelse på ideen, som afbalancerer hinanden og derigennem driver udviklingen for fx adopterede børn og hjælpearbejde: tendensen til globalisering (som den eksempelvis ses i uddannelser, erhvervsliv og adoption), og modstrømmen: angsten for globalisering (som den eksempelvis viser sig i forherligelse af den nationale kanon, angst for folkevandringer, klimadebatten, indvandrerpolitik). Dette fører ofte til lynhurtige perspektivskift og uforudsigelige beslutninger med indflydelse på socialt arbejde. Hvordan er det så gået med at omsætte idé til praksis, og hvilke refleksioner giver det om projektarbejde? Det viste sig at være meget småt med fonde, som kunne se en mening (branding) i sådan et arbejde i de lande, hvor de henter deres overskud. Jeg havde en forestilling om, at store danske virksomheder kunne markere deres profil på den måde, men enten solgte jeg det ikke godt nok det skal psykologer jo nu til dags eller også var det ikke aktuelt at støtte udviklingen i de områder, hvor man henter sin profit i form af billig arbejdskraft. Fonden af 23. november gav imidlertid tilstrækkeligt til at jeg kunne se en idé i at fortsætte. Der er jo altid et dødt punkt efter den første begejstring i et projektforløb. Desuden bevilgede Adoptionsnævnet et beløb til udvikling af materiale, og Dansk Psykolog Forening indvilligede i at være baggrundsorganisation, hvilket har været en stor hjælp for projektets legitimering i international sammenhæng. Desuden foreslog jeg projektet til Social-og-Sundhedsskolen i Århus, som uddanner SOSU-medarbejdere, og som har en udviklingsafdeling for mediebaseret undervisningsmateriale, som er ganske avanceret. Denne vej har positivt resulteret i udviklingen af et tvillingeprojekt det ene globalt og finansieret af frivillige bidrag, det andet europæisk. Som psykolog er man traditionelt på kanten af organisationer uden magt, penge og politisk synlighed, som derfor må erstattes af indflydelse gennem relevante faglige synspunkter og forslag. Man kan så at sige tænde en lunte og arbejde for, at den fænger henholdsvis på individ-, gruppe- og intergruppe-plan. Så den første strategi blev radikalt ændret ud fra refleksioner om, hvordan man kan tage udgangspunkt i konsulentpositionen på kanten som en blandt mange posi tioner. Konkretiseringsfasen det globale projekt Der var nu en ny situation, idet den bærende tanke havde vundet gehør hos forskellige grupper: Adoptionsnævnet, adoptivforældre, Dansk Psykolog Forening, Social-og- Sundhedsskolen, FICE (global organisation for børn anbragt uden for hjemmet) og en række andre. Første overvejelse var derfor: Hvilke grupper mangler for projekternes tværfaglige gennemførelse? Der er her to niveauer, som har omtrent lige stor betydning: praktikerni- 10 PSYKOLOG NYT

11 veau (børnehjem og deres netværk af støtter) samt et forskningsnetværk til dokumentation og udvikling af evidensbaseret praksis. Første led i konkretiseringsfasen blev derfor en kortlægning af disse netværk. Der viste sig et netværk i form af egne kontakter og en del sider på internettet, som har til formål at skabe fælles lister over børnehjem globalt, tilsyneladende ikke med det helt store held. Fagligt viste der sig at være en del amerikanske organisationer rettet mod børnehjemsudvikling med en lignende idé: Great Kids Inc, som yder rådgivning til amerikanske familier og internationalt træner børnehjemsmedarbejdere, The Bucharest Intervention Project, som arbejder med at udvikle børnehjem, The St. Petersburg Orphanage Intervention Project samt en række andre. Disse organisationer er karakteriseret ved, at de ofte tilfører betydelige midler og importerer ekspertise som redskab for kulturændring, hvor deres egne har til formål at give praktikerne mulighed for udvikling på egne præmisser og på deres egne sprog (en del amerikanske projekter støder på modstand uanset relevans, simpelt hen af politiske eller kulturelle årsager). For forskningsinstitutionerne gælder ofte, at de ønsker at samle generel viden om sammenhængen mellem tidlige vilkår og miljø, og institutionsprægede børnehjem er interessante som et af de mere ekstreme eksempler på tidlig belastning. Dette fører til meget generaliserede konklusioner om, at børnehjemsopvækst for enhver pris bør erstattes af adoption, lokal adoption og familieplejeanbringelse, hvilket ikke under alle omstændigheder er rigtigt, og under alle omstændigheder bliver en meget demoraliserende konklusion for børnehjemsarbejdere og de flere millioner børn (fx i de AIDS-ramte dele af Afrika), som vokser op i grupper uden deres biologiske forældre. En nuancering af problemet kunne være: Hvordan støtter man bedst muligt det tidlige arbejde med de 0-3-åriges tilknytning, som man ikke eller endnu ikke kan placere i plejefamilie eller adoption, lokalt eller internationalt? Som et pilotstudie i formidling er hjemmesiden www. globalorphanage.net åbnet, og der er indlagt et par forelø- Ny Pensionsordning 2008 I slutningen af august dumper der en kuvert ind ad din brevsprække. Kuvertens indhold har stor betydning for din pension så tag stilling! Om 2-3 uger skal du tage stilling til Ny Pensionsordning. Det er en moderniseret og forbedret udgave af den gamle pensionsordning, som blev oprettet tilbage i 1960 erne Men det kan du læse meget mere om i det materiale, vi sender til dig i slutningen af august. Kuverten indeholder blandt andet en brochure og et brev med to tal: din pension i den gamle pensionsordning og din pension i Ny Pensionsordning. Hvor meget mon din pension stiger, hvis du siger ja til Ny Pensionsordning? Åbn kuverten og find ud af det. Venlig hilsen MP Pension PSYKOLOG NYT

12 bige instruktionsvideoer, som senere skal udbygges til andre sprog. Der er desuden i begge projekter oprettet mailinglister, som holder interessenterne løbende orienteret om udviklinger i projekterne. Disse lister har vist sig at være et afgørende redskab, som genererer stadig større grobund for projektet. Projektkonkretisering på intergruppeniveau Fra dette punkt og fremefter tilhører projektideen ikke længere konsulenten, men bliver til et gruppedrevet fænomen (hver gruppe har sine interesser, formål og kultur) og gradvis til et intergruppe-fænomen (at forskellige grupper i projektet samarbejder og finder en rolle i forhold til hinanden), og projektet får sit eget liv. Hermed skifter konsulentopgaven til at understøtte integration mellem ideen og de respektive gruppers særinteresser: Hvor er de konvergente og kan forstærke det overordnede formål, hvor er de divergente og kræver en intervention for ikke at modarbejde indbyrdes eller lade særinteresser overtage dagsordenen? Spørgsmålet bliver endvidere, hvordan projektet kan finde sin rolle i en international helhed på meningsfuld måde, og hvordan man fastholder opgaveorienteringen, så projektet ikke alene er en social klub for indviede, men rent faktisk genererer bedre omsorgsadfærd på børnehjem. Der er jo altid risiko for, at de mest veluddannede løber med dagsordenen og bruger tiden på interne relationer og hierarkidannelse snarere end på arbejdets formål. Fair Start det europæiske projekt I samarbejdet med Social-og-Sundhedsskolen opstod en positiv konvergens, idet skolen har et stort europæisk netværk på det sociale område, mange ildsjæle, erfaring i udvikling af medieundervisning af socialarbejdere, og ekspertise i europæiske udviklingsprojekter med andre læreanstalter. Projektet har herfra udviklet sig til en større EU-ansøgning og en intention om at iværksætte skabelsen af en europæisk standard for uddannelse af børnehjemsmedarbejdere i samarbejde med europæiske læreanstalter. Det gælder såvel socialpædagogiske læreanstalter som på universitetsniveau med hensyn til effektmåling og studier af forskellige pilotmodeller for praksis. Tidsperspektivet for uddannelsens implementering er fem-ti år og indledes med en udarbejdelse af en arbejdshåndbog, dels om udvikling af praksis på børnehjem for medarbejdere og ledere, dels med afsnit om erfaringer fra hidtidig forskning. Herudfra designes en række pilotprojekter for børnehjemsudvikling. Desuden planlægges konferencer om stimulation på børnehjem, hvor forskere og børnehjemsledere kan mødes. En væsentlig del af projektet er at skabe indbyrdes netværk til udveksling for europæiske børnehjemsledere, da de ofte har ringe lokal indflydelse og er nøglepersoner i organisationsudviklingen, og for forskere, som ønsker at bidrage til udviklingen af praksis. Opgaven som konsulent drejes her i retning af at skabe kommunikation mellem faggrupper og faggrupper indbyrdes. Den lære, man kan drage Hvad er så den foreløbige erfaring med psykologens rolle i projektskabelse? At arbejde professionelt fra idé til globalt projekt er efter min mening fagligt udviklende i den forstand, at man som organisationspsykolog afkræves træning af en række færdigheder: evnen til at skifte perspektiv og position med projektets udvikling (versatilitet), at man trænes i at oversætte klinisk erfaring til organisatorisk praksis og tilbage (fokusskift), at kunne vælge i et komplekst felt af sprog, kulturer og fagligheder (prioritere og fastholde et overordnet mål), og at man kan formulere opgaver med forskellige tidshorisonter (logistik) så de gensidigt forstærker hinanden. Elliot Jacques teori om strata (niveauer) i en organisation og de tilhørende opgavetyper og Schutz teori om arbejdsgruppers udvikling har vist sig meget brugbare i denne sammenhæng. Niels Peter Rygård, aut.cand.psych. npr@erhvervspsykologerne.dk 12 PSYKOLOG NYT

13 KEY2SEE S EFTERÅRSKONFERENCE OM LEDELSE OG ORGANISERING AF KREATIVE PROCESSER Tirsdag den 18. november 2008 på Varna-palæet i Århus Hvordan kan ledere og konsulenter lokalisere, skabe og fastholde de kreative ressourcer i organisationen? Kom og deltag i denne inspirerende konference om kreativitet, ledelse og organisering af kreative processer. Konferencen giver handlingsanvisende bud og mulige svar på aktuelle problemstillinger. Hvordan kan ledere, medarbejdere og organisationskonsulenter, der arbejder med udvikling i den offentlige sektor i dag lokalisere og give plads til det kreative dér, hvor skabertrangen og flowet opstår? Mange kender udfordringen, da det rationalistiske paradigme og styringstænkning er et vilkår i den offentlige sektor i dag. Fokus er rettet mod at måle og målrette kvaliteten i organisationens løsning af kerneopgaven. Spørgsmålet er, hvordan man som leder og som organisationskonsulent kan arbejde paradoksalt målrettet med både målstyring og kreative/innovative potentialer i opgaveløsningen, i organisationen, i teamet - og i sig selv? Hvordan kan man skabe de rette rammer, som også evner at give plads til kreative udviklingsprocesser, hvor fejl og vildfarelser er centralt brændstof til nye resultater? Konferencens overordnede bud er, at det gælder om at skabe rammer med fleksibilitet til at rumme flere opgavefokuserede paradigmer: Rationalitet, LEAN, New Public Management og kreativitet anerkendes på lige fod som forskellige, men målrettede arbejdsprocesser og skal indgå i både lederens og konsulentens værktøjskasse. Håndværkeren ved, at man ikke slår søm i med en sav. Kom og deltag i denne inspirerende konference med masser af inputs og bud på hvordan ting kan gøres. Eftermiddagens workshops med en håndfuld eksperter på området giver deltagerne uddybende oplæg og mulighed for selv at indgå i kreative processer og dialoger. PROGRAM 9.30: Velkomst : Elsebeth Gerner, cand.soc. og rektor for Designskolen Kolding, tidligere kulturminister: Fra ideologi til daglig ledelse: Hvordan bygges broen? : Thea Mikkelsen, cand.psych. og cand.mag. i litteraturvidenskab og moderne kulturformidling, leder af Center for Kreativitet, ekstern lektor Københavns Universitet: Kreativitetens psykologi. Hvilke psykiske ressourcer trækker vi på, når vi er kreative? : Jeppe Debois Baandrup, cand.mag. i filosofi og kunsthistorie, innovationskonsulent Mindswitch: Hvad er vigtige pejlingspunkter i tilrettelæggelse af kreative processer? : Pause : Peter Dreyer, astronom, PhD, partner i Seismonaut: Hvordan kan man benytte virtualisering i kreative udviklingsprocesser? : Inger Thyrre, videncenterchef for Pædagogisk Udvikling, Århus Kommune: Hvordan kan en leder give ilt til de kreative processer i en tid med stærk fokus på målstyring? Kropslige og eksistentielle dimensioner i ledelse af kreative processer : Niels Wendelboe, cand.psych., HR-chef og vicedirektør på Københavns Universitet: Ledelse, der lykkes: Hvordan holder vi liv i kreativiteten i måletyranniets tidsalder? Hvordan ledes vidensproducerende virksomheder - og de ustyrlige kreative - bedst? : Frokost med udsigt : Workshops i open space: Thea Mikkelsen, Lars Gundersen erhvervspsykolog, DalbyGundersen Erhvervspsykologi, Poul Søgren, grafisk designer og modtager af flere priser, Søgren Design- og tankevirksomhed, Jeppe Debois Baandrup, Peter Dreyer, Niels Wendelboe : Kaffepause i løsdrift : Afslutning Arrangeret af: Mette Møller, Mette Møller Erhvervspsykologi Morten Jac, Btween Konsulent- og Kommunikationsvirksomhed Palle Isbrandt, Isbrandt Erhvervspsykologisk Rådgivning Tilmelding senest onsdag d. 15. oktober Konferencegebyr: 2.200,- kr. ekskl. moms, inkl. forplejning fra Restaurant René. Tilmelding: Send tilmelding til isbrandt@post.tele.dk, herefter modtager du bekræftelse på mail med faktura og konto nr. Konsulenthuset key2see Frederiks Allé 112 b 8000 Århus C Se mere om konferencen på PSYKOLOG NYT

14 Reducere MODELFOTOS: BAM/SCANPIX 14 PSYKOLOG NYT

15 PMT er et behandlingstilbud til familier med børn, der udviser problemadfærd. Målet er at mindske uhensigtsmæssig adfærd og fremme en positiv udvikling hos barnet gennem samtaler og træning med forældrene. r børns problem adfærd Behandling Af Christina Magni Kjerholt og Gøye Thorn Svendsen Parent Management Training, PMT, er et behandlingstilbud til familier med børn, der udviser problemadfærd. Målgruppen er familier med børn i alderen 4-12 år, både diagnosticerede og ikke-diagnosticerede, herunder ODD, CD og ADHD. I klinisk praksis kan metoden efter en faglig vurdering anvendes på alle familier med adfærdsproblematikker, undtagen dog: Familier med forældre i aktivt misbrug af rusmidler [1], familier hvor forældre eller barn er alvorligt psykisk udviklingshæmmede eller har alvorlige psykopatologiske symptomer, familier med dokumenterede seksuelle overgreb eller med alvorlig mistanke om sådanne samt familier, hvor barnet har autismespektrumforstyrrelser [2]. Metoden er evidensbaseret, dvs. der er en konkret defineret målgruppe, der foregår en systematisk oplæring af terapeuterne, og der er en række forhåndsdefinerede kerneprincipper i metoden, som er beskrevet som retningslinjer i en håndbog. Disse kerneprincipper bliver formidlet til forældrene, og forældrene bliver trænet i at anvende principperne i samspillet med barnet. Terapeuterne certificeres i metoden og skal løbende recertificeres for at sikre metodestringens og dermed kvalitetssikre arbejdet. Der er foretaget effektstudier af metoden både i USA og i Norge samt studier af terapeuternes metodeintegritet og integritetens betydning for effekten. Der foregår også et forskningsforsøg over PMT-metoden i Danmark, ligesom et implementeringsstudie er afsluttet. I diskussionen om, hvordan man forebygger og imødegår adfærdsproblemer, er der stort behov for at afklare omfang og definition af adfærdsproblemer. Ligeledes er der et brug for at opstille begrundede forklaringsmodeller, der kan anvise handlemåder både på samfunds-, system- og individniveau. Selv om pressen er interesseret og der er politisk bevågenhed herom, er der i Danmark ingen entydig forskning, der klarlægger omfanget af adfærdsproblematikker hos børn. De fleste undersøgelser er foretaget i skoleregi, men talmaterialet er noget usikkert. I Egelund og Foss Hansens undersøgelse fra vurderes det, at 10 % af eleverne er mere eller mindre konstant forstyrrende (Egelund et al., 1998) et tal, som delvist bliver bekræftet i en undersøgelse fra Vejle Amt (Undervisningsministeriets publikation fra 2006). Internationale undersøgelser tyder på, at % af alle børn og unge er i risiko for at udvikle adfærdsforstyrrelser, og heraf har 3-5 % allerede udviklet et varigt mønster af problematikker, der nødvendiggør indgriben. (Nordahl, T. et al., 2008.) Oregon Social Learning Center, OSLC, i USA og Atferdssenteret ved Universitetet i Oslo har sammen udviklet en række modeller for indsatser, der er solidt evidensmæssigt begrundede, heriblandt PMT, samt udviklet en række andre modeller, der er under afprøvning. Et evidensbaseret arbejde opererer med en cyklisk bevægelse mellem praksis, teori og forskning, så de tre elemen- PSYKOLOG NYT

16 FAKTA Baggrund Parent Management Training er et forældreprogram til behandling af familier med børn med problemadfærd. Metoden bygger på en teori om social interaktionslæring med både systemiske og kognitive terapeutiske delelementer. Oregon Social Learning Center har grundlagt metoden og den er metodeudviklet ved Atferdssenteret i Oslo. Den danske udvikling af metoden er forankret i Servicestyrelsen med deltagelse af Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ålborg, Århus, Struer, Guldborgsund, Lolland, Roskilde, Gribskov og Slagelse kommuner. Servicestyrelsen uddanner terapeuter og medvirker til at sikre metodens evidensmæssige grundlag i en dansk kontekst. PMT har som en af de første familieindsatser i Danmark tilknyttet effektforskning, hvor et randomiseret forskningsdesign afprøves. Der findes 37 PMT-terapeuter i Danmark, hvoraf 17 er under uddannelse. Uddannelsen til PMT-terapeut er tværfaglig. Adgangskravet er en grunduddannelse som psykolog, pædagog, socialrådgiver eller sundhedsplejerske og en terapeutisk efteruddannelse eller terapeutisk erfaring fra familiearbejde. Uddannelsen strækker sig over halvandet år og omfatter 150 timers undervisning og minimum 90 timers vejledning. Forfatterne til artiklen er certificerede PMT-terapeuter og en del af Servicestyrelsens PMT-team. 16 PSYKOLOG NYT

17 ter kontinuerligt indvirker på og forandrer hinanden. Ved en evidensbaseret metode sker metodeudviklingen som resultat af en teoriudvikling på baggrund af forskning i praksis, og udviklingen vil efterfølgende skulle verificeres i forskning i ændret praksis. Netop det ser vi som en styrke ved PMT-metoden. Om metoden Terapeuten mødes en gang om ugen med forældrene. Forældrene trænes i forældrefærdigheder, som er centrale for at forebygge, reducere eller fjerne problemadfærd hos børn. Barnet deltager en gang i begyndelsen og en gang i slutningen af forløbet, hvor forældre og barn udfører nogle bestemte opgaver sammen med det formål at vise samspillet i familien i den situation. Herudover kan barnet deltage i udvalgte sessioner undervejs, men gør det ikke nødvendigvis. Metoden bygger primært på at støtte og styrke forældrene. Hovedprincipperne i metoden er ros og opmuntring, positiv involvering, negative konsekvenser, tilsyn og opfølgning samt problemløsning. Støttekomponenterne til principperne er effektive og gode beskeder, regulering af følelser, kommunikation med børn, samt samarbejde med skole/daginstitution. Behandlingens længde tilpasses den enkelte familie og varierer meget. Et forløb kan strække sig over mellem ca. 10 og 50 timer. Et typisk forløb varer timer. Terapeuten giver forældrene hjemmeopgaver og tager telefonisk kontakt til forældrene mellem hvert ugentligt møde. Rollespil bliver brugt som en central arbejdsform i kortlægningen af samspilsmønstrene i hjemmet og af forældrenes muligheder for at erstatte automatiserede reaktionsmønstre med nye strategiske responser. I behandlingen bliver rollespil brugt i en række konstellationer med både terapeut og forældre i rollen som henholdsvis barn og voksen. Formålet med rollespillene er at kortlægge det nuværende samspil, at illustrere nye principper, at generere og eksperimentere med alternative strategier, at indøve ny adfærd, at prøve at leve sig ind i barnets oplevelse og at arbejde med at regulere egne følelser mere hensigtsmæssigt, når man befinder sig i den virkelige situation. Ethvert rollespil følges op med en efterbearbejdning, hvor deltagerne reflekterer over rollespillets proces og delelementer samt identificerer virksomme elementer i forældreværktøjerne. I den proces er det vigtigt, at terapeuten er støttende og opmuntrende, så forældrene oplever, at de lykkes i arbejdet i timen. Terapeuten trænes i både formidlingsfærdigheder og procesfærdigheder, og PMT har et markant ressource- og mestringsfokus. Grundforståelser En af grundforståelserne bag PMT handler om sammenhængen mellem udviklingen af adfærdsproblematikker og familiens samspil, den såkaldte coercive proces, I denne proces fastholdes og videreudvikles negativt samspil i et låst, automatiseret samspilsmønster, hvor barnet lærer at kontrollere sine omgivelser gennem aggressiv og antisocial adfærd, og hvor forældre og omgivelser desuden kommer til at forstærke problemadfærden i et negativt tvingende samspil med barnet. Adfærdsproblematikker skal, som Nordahl et al. (2008) påviser det, altid forstås og derfor også påvirkes i deres samlede kompleksitet, men talrige forskningsresultater (fx Reid, Patterson & Snyder, 2002) viser, at forældrenes forældrepraksis er den medierende faktor, gennem hvilke andre påvirkninger af barnet finder sted. En anden grundforståelse bag PMT handler om, hvordan der kan etableres læringsprocesser, der ændrer den indlærte antisociale adfærd. Gerald Patterson m.fl. ved OSLC har påvist, hvordan adfærd er indlært ved social interaktion og har udpeget en læringsproces i den sociale interaktion, der kan ændre problemadfærden. Man kan med Mads Hermansens definition (Hermansen, 2003) sige, at der skal iværksættes en omlæring, der nødvendigvis må omfatte flere læringsområder. Adfærd drejer sig i høj grad om vaner, derfor bliver læring på habitusområdet central. Her må de operante og klassisk betingede læringsprocesser inddrages. Disse læringsprocesser sættes ofte i skyggen af de mere velagtede læringsprocesser, som eksistentiel og narrativ læring med større grad af refleksion og meta-refleksion, hvilket er uheldigt. Læring på det habituelle område har specifikke betingelser og behov for særlige læringsmiljøer. Her er der først og fremmest brug for handling og struktur for PSYKOLOG NYT

18 En grundforståelse bag PMT handler om, hvordan der kan etableres læringsprocesser, der ændrer den indlærte antisociale adfærd handling. Her kræves gentagelser og etablering af operante læringsmiljøer med forstærkende og hæmmende faktorer, forstået som ros, belønning og konsekvenser. Når forældrene begynder i behandlingen, efterspørges ofte mere konsekvens og disciplin. Et af de væsentlige elementer i modellen er derfor at ændre forældrefokus fra kun at handle om konsekvens (i.e. straf) til et skærpet fokus på opmuntring af positiv adfærd og ny læring i et anerkendende miljø. Den forskningsbaserede udvikling af forældreprogrammerne har dog vist, at for at få varige adfærdsændringer er det ikke nok at forstærke positiv adfærd; forældrene må også anvende milde, men hyppige og kontingente negative konsekvenser ved uønsket adfærd (Reid, Patterson & Snyder, 2002). I PMT-metoden arbejder man med, at forholdet mellem opmuntring og negative konsekvenser bør være ca. 5:1. Både opmuntring og milde negative konsekvenser er altså centrale forældrefærdigheder, som kræver massiv støtte, struktur og gentagelse i den omlæringsproces, der skal til, hvis disse færdigheder skal fungere som nye automatiserede mønstre. Forældrenes positive involvering En tredje grundforståelse i PMT udgøres af påvirkningen fra de systemer, barnet er indlejret i. Ud fra en forståelse af, at forældrene er barnets vigtigste læremestre påvirkes først og fremmest familiesystemet, men også skole eller daginstitution inddrages på forskellig vis. Her læner PMT-modellen sig tydeligt op ad systemiske terapeutiske modeller. Forældrene bliver støttet i at bryde den negative cirkel både i den terapeutiske proces og ved at få direkte støtte til samarbejdet med skole og institution. PMT-forløbet kan ud over behandlingsforløbet omfatte et vejledningsforløb for pædagoger og lærere. En sidste grundforståelse i PMT handler om tilknytning. Et centralt element i PMT og et af målene for behandlingen er forældrenes positive involvering i barnet. Denne involvering øges hos de fleste i løbet af behandlingen i takt med at konfliktniveauet i familien mindskes og forældrene bliver bedre til at få øje på og initiere positivt samspil med barnet, hvilket skaber grundlag for etablering af stærkere tilknytning. Evidensbaseret praksis Der er for tiden meget politisk fokus på evidensbaserede metoder inden for behandlingsarbejde. Det er en del af Servicestyrelsens opgave at bidrage til udvikling af de sociale indsatser. Det er derfor naturligt, at styrelsen er engageret i udbredelsen af en række evidensbaserede familieprogrammer for at påvirke metodeudviklingen generelt med en undersøgende og kritisk, forskningsbaseret metodik. For os at se er brugen af en evidensbaseret metode i høj grad et etisk spørgsmål. Vores erfaringer med at bruge PMT-metoden er, samstemmende med forskningsresultater fra Norge og USA, at det 18 PSYKOLOG NYT

19 REFERENCER har en betydelig positiv effekt for de familier, der falder inden for målgruppen. Der vil senere i 2008 blive offentliggjort et forskningsstudie af Terje Odgen og Kirstine Amlund-Hagen, der påviser effekten af den norske indsats [3]. Ud over den påviste effekt på adfærden udtrykker familierne i dette studie generelt stor tilfredshed med behandlingen. Det er en vigtig kommentar i debatten om manualbaserede metoder, idet det tyder på, at familierne oplever både at blive hørt og taget alvorligt. Det kan altså godt lade sig gøre at arbejde med familiers individuelle problemer ud fra PMT s forhåndsdefinerede kerneprincipper. En manualbaseret metode rummer mere end de principper, der er beskrevet i manualen. Anvendelsen af en sådan metode kræver veludviklede terapeutiske færdigheder vedrørende procesarbejde, behandlingsalliance, empati osv. i tillæg til kendskabet til PMT-principperne. I PMT er en stor del af effekten afhængig af terapeutens formidlings- og procesfærdigheder, som også trænes igennem uddannelsen. PMT-behandlingen befinder sig i grænselandet mellem træning, systempåvirkninger og terapi i traditionel forståelse. Christina Magni Kjerholt, cand.psych., Servicestyrelsen og Ikast-Brande Kommune Gøye Thorn Svendsen, cand.pæd.psych., programleder for PMT, Servicestyrelsen Arnesen, Anne, Ogden, Terje, & Sørlie, Mari- Anne: Positiv adfærd og støttende læringsmiljø i skolen, Dafolo, Egelund, E., Jensen, H., Sigsgaard, E.: Uro i skolen, Roskilde Universitetsforlag, Egelund, N. & Hansen, K.F.: Urolige elever i folkeskolens almindelige klasser. Undervisningsministeriet, Hermansen, Mads: Om læring, Klim Nordahl, Thomas, Sørlie, Mari-Anne, Manger, Terje & Tveit, Arnae: Adfærdsproblemer hos børn og unge, Dansk psykologisk Forlag, Reid, J.B., Patterson, G.R. & Snyder, J., 2002: Antisocial Beha vior in Children and Adolescents. A Deve lopmental Analysis and Model for Intervention. American Psychological Association, Washington, DC. Undervisningsministerets temahæfteserie nr. 5: Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen et inspirationshæfte, NOTER [1] Kriteriet er i praksis defineret ved, at minimum én forælder skal være ude af aktivt misbrug under PMT behandlingen, og der bør kun være sporadisk kontakt til den misbrugende forælder, så at der kan sikres en stabil behandlingsalliance over tid. [2] Børn med forstyrrelser inden for dele af autismespektret inddrages for tiden i en række forskningsdesign i USA. [3] Amlund-Hagen, K. og Ogden, T. i Journal of Consulting and Clinical Psychology. PSYKOLOG NYT

20 Det gælder din pension I slutningen af denne måned skal alle medlemmer i MP Pension tage stilling til Ny Pensionsordning. Flere andre pen sionskasser har allerede indført nye ordninger, der giver større pensioner og mere fleksibilitet. Økonomi Af Rita Modberg Hvor meget indbetaler jeg til min pension, og hvor meget får jeg udbetalt? To spørgsmål, der dækker de flestes interesse for opsparing til pensionsalderen. Spørgsmålene er da også helt relevante og gode at have i baghovedet, når MP s medlemmer i slutningen af august skal tage stilling til den såkaldte Ny Pensionsordning. Den giver større pensioner og mere individuel frihed til at sammensætte pensionen uden at der stilles ændrede krav til indbetalingerne. Ny Pensionsordning gør op med de traditionelle rentegarantier, der kræver, at pensionskassen har store pengebeløb liggende passivt hen. I den nye ordning kan de penge i stedet investeres langsigtet og skabe bedre afkast til medlemmerne. Nye medlemmer bliver allerede optaget i Ny Pensionsordning. Men hvorfor er tiden inde til at indføre den for alle andre medlemmer? Garantier, som hæmmer En af årsagerne er de rentegarantier, som MP blev født med tilbage i 1960 erne. En rentegaranti sikrer medlemmerne en minimumsforrentning af deres penge, og pensionskassen har pligt til at sørge for, at der til enhver tid er penge til at dække garantien. I dag, fire årtier senere, er rentegarantierne en hæmsko for at skabe en robust, tidssvarende og konkurrencedygtig pensionskasse. Garantierne har deres berettigelse i kommercielle og aktionærejede forsikringsselskaber, hvor de beskytter kunderne mod ejerne. Men i MP s tilfælde, hvor ejerne og kunderne er de samme, vil al formue alligevel altid gå tilbage til medlemmerne. Rentegarantierne er dermed en overflødig foranstaltning, som lover mere tryghed, end de reelt kan give. Ny Pensionsordning indeholder derfor ingen rentegarantier. Målet er at frigøre den passive del af pensionskassens formue, som i dag er bundet på grund af garantierne. I stedet vil pengene blive investeret langsigtet, dels for at gøre pensionskassen mere robust, dels for at skabe bedre afkast til medlemmerne. Det indebærer fx, at der gradvist vil blive investeret mere i aktier, end tilfældet er i dag. Et spørgsmål om risici Nu kunne der opstå et tredje relevant spørgsmål: Er der en risiko ved at sige ja til en ordning uden rentegaranti? Her lyder det korte svar nej. Og det lidt længere gentager, at rentegarantier ikke giver mening i en medlemsejet pensionskasse, hvor medlemmerne både er kunder og ejere. Medlemmerne skal dele alt rentegarantier eller ej. Det er også relevant at se på risiko i forhold til en investeringspolitik, der tænker mere i aktier end i obligationer. Der er dog god grund til at hilse denne udvikling velkommen, for udsving eller ej viser historien med al tydelighed, at aktier over tid giver et højere afkast end obligationer. Med en øget aktieinvestering udnytter MP, at en pensionskasse om nogen kan arbejde med langsigtede investeringer et medlem indbetaler typisk i 40 år, inden udbetalingerne begynder. Dertil kommer, at risikoniveauet generelt vil blive lagt ud fra, hvad risikoanalyser peger på som en velegnet risikospredning altså behøver man ikke frygte uhensigtsmæssige handlinger, der alene bunder i en jagt på de hurtige gevinster. 20 PSYKOLOG NYT