Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Transkript

1 Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut i London, Marlborough, hvor man har samarbejdet med børn og familier udfra disse metoder gennem de sidste 20 år. Projektet er målrettet børn i alderen (0) 3 6 år, der ikke trives i daginstitutionen. Det kan fx være børn, der har svært ved at indgå i fællesskabet. Børn, der er urolige. Børn, som har svært ved at koncentrere sig. Børn, som ikke forstår egen rolle, betydning eller andel i forhold til sine omgivelser. Børn, som har vanskeligt ved at læse andres signaler. Ideen med projektet er dels at forsøge at skabe en bedre hverdag for det enkelte barn, dette i et tæt samarbejde mellem barnet, forældrene, primærpædagog og Familieinstitutionen, dels at afprøve og udvikle nye metoder i arbejdet med børn med vanskeligheder. Med særlig fokus på barnets egen aktive rolle i forhold til forandringer, samt forældrenes rolle og muligheder for at hjælpe og støtte deres barn så det igen kommer i bedre trivsel. Forløbet vil som udgangspunkt vare i 12 uger, to formiddage om ugen, mandage og fredage, hvor forældre og børn deltager. Der er plads til 6-8 familier ad gangen. Søskende kan ligeledes deltage. Mindst en af barnets forældre skal deltage. Primærpædagogen har en central rolle i forløbet og opgaven består primært i undervejs i dagligdagen at iagttage barnets adfærd og forandringer. Primærpædagogen deltager således ikke direkte i det arbejde der foregår i Familieinstitutionen, men kan selvfølgelig komme på besøg i gruppen. Herudover vil der være 2-3 evalueringsmøder med primærpædagogen og forældrene, dels for at sikre et tæt samarbejde mellem primærpædagog, forældre og Familieinstitutionen og dels for at afklare barnets og familiens udbytte af arbejdet. Metoden der arbejdes med går ud på at følge barnets udvikling og forandring ved hjælp af klare realistiske mål formuleret til det enkelte barn. Målene vil blive udarbejdet i samarbejde mellem forældrene, primærpædagogen og Familieinstitutionen. Barnet får dagligt points (primærpædagogens opgave) udfra, hvor godt det opfylder målene. Fokus er rettet mod selv helt små forandringer i barnets adfærd. Gennem konkrete aktiviteter i Familieinstitutionen vil barnet blive udfordret med at arbejde med sine opstillede mål. Forældrenes rolle er at støtte op omkring og være med til at muliggøre, at barnet kan arbejde med sine mål, samt gøre sig nye erfaringer i forhold til, hvordan man som forælder kan være aktivt med til at muliggøre forandringer og dermed udvikling hos sit barn. Der vil således også være fokus på barnets og den/de enkelte forældres samspil og relation og dermed også forældrenes forholdemåde. Hvis der undervejs opstår tvivl om, hvorvidt et barn og forældre profiterer af tilbuddet tages dette op med barnets primærpædagog og forældrene. Skulle der eventuelt være behov for at henvise videre til andre tilbud/foranstaltninger vil dette som tidligere være primærpædagogens opgave. Familieinstitutionen kan afbryde forløbet, hvis dette skulle blive aktuelt.

2 Arbejdsgang i Familieinstitutionen Herunder samarbejde og visitation 1. En pædagog i institutionen har overvejelser omkring et barn, der ikke trives. 2. Barnets primærpædagog henvender sig til Familieinstitutionen. Drøftelse om, hvorvidt Familieinstitutionen er en god idé: Hvilke problematikker ser primærpædagogen. Vi taler om at formulere og konkretisere målene som forberedelse til et evt. senere møde med forældrene. 3. Enighed om at tilbyde Familieinstitutionen. Primærpædagogen henvender sig til forældrene og fortæller om muligheden og hvad Familieinstitutionen er. Forældrene overvejer. Folder udleveres til forældre. Besøg i Familieinstitutionen tilbydes. 4. Forældrene siger ja tak til at starte i Familieinstitutionen. Møde mellem forældre, primærpædagog og Familieinstitution aftales. 5. Møde omkring målformulering (Familieinstitutionen, primærpædagog, forældre). Dialog mellem primærpædagog og forældre om målene. Pædagogen har inden mødet gjort sig tanker om at konkretisere målene. Familieinstitutionen er med for at sikre brugbare, konkrete mål. Orientering om Familieinstitutionen. 6. Familien starter efter kort tid i Familieinstitutionen. 7. Målskema (-bog) udfyldes og scores hver dag af primærpædagog (eller anden efter aftale). Barnet inddrages efter vurdering fra primærpædagog. Dette afhængig af barnets alder og modenhed. 8. Målskemabog/-mappe medbringes i Familieinstitutionen mandag og fredag. 9. Familieinstitutionen sikrer, at der undervejs holdes minimum én evalueringssamtale (Familieinstitutionen, forældre, primærpædagog). Her tales om barnets udbytte og forældrenes oplevelse af at være i Familieinstitutionen. Mål justeres efter behov. 10. Eventuel afslutning på forløbet efter 12 uger. 11. Skulle det vise sig, at det kunne være brugbart for barnet og forældrene med et tilbud udover de 12 uger, så vil dette blive besluttet i samarbejde med forældrene, primærpædagogen og Familieinstitutionen.

3 Vejledning i formulering af mål og Familieinstitutionens pointsystem For alle børn der deltager i Familieinstitutionen skal der formuleres min. 1 og max. 3 mål for barnets udbytte af deltagelse i Familieinstitutionen. Målene sigter mod en positiv ændring af barnets adfærd i daginstitutionen. Pointgivningen bruges som et måleredskab i forhold til at følge barnets trivsel og udviklingen, samt følge de forandringer, der sker i barnets adfærd undervejs i forløbet i familieinstitutionen.. Målene skal være enkle, realistiske og helt konkrete. Målene skal i så høj grad det er muligt tale ind til barnets kompetencer. Det skal være klart for alle, hvad målet er. Det er vigtigt, at barnet forstår, hvad målene går ud på og hvad de reelt betyder. Det er primært pædagogens opgave, at fortælle barnet med de ord, som barnet forstår hvad målene går ud på og hvad de betyder i handling i hverdagen. Målene skal kunne opfyldes mens barnet er i daginstitutionen. Eksempel på simpelt og konkret mål: Peter kommer ind til frokost, når de voksne kalder. Målene skal formuleres konstruktivt. Eksempel på et mål, der taler ind til barnets kompetencer om fx koncentration: Peter passer sin egen mad til frokost. I dette må ligger der implicit en forventning om, at det kan Peter godt og samtidig et signal om, hvad man gerne vil have frem for, hvad man ikke vil have. Eksempel på det samme mål, bare mere lukkende i sin formulering og en besked om, hvad det er Peter ikke må. Peter driller ikke de andre børn. Målene formuleres på et møde i fællesskab af barnets forældre og primærpædagog. Dog gør primærpæ dagogens opgave at tale med barnet om målene. Hvert barn i Familieinstitutionen har en bog/mappe med målskemaer et til hver dag. Mappen er i dagsinstitutionen og medbringes i Familieinstitutionen mandag og fredag. Mappen står fx på en hylde på barnets stue, et sted hvor den er nem at komme til, men heller ikke ligger frit fremme. Barnets primærpædagog skal hver dag gerne flere gange om dagen give barnet points efter pointsystemet: 4 points = meget tilfredsstillende, 3 points = tilfredsstillende, 2 points = mindre tilfredsstillende, 1 point = ikke tilfredsstillende Er primærpædagogen ikke til stede aftales det, hvem af barnets andre pædagoger, der skal udfylde målskemaet. I målskemaet skrives også kommentarer til de enkelte mål og givne points. Således har barnets forældre (og resten af personalet) mulighed for hver dag at følge med i, hvordan det går. Det er vigtigt at kommentarerne kun beskriver hvad der skete i situationen og ikke er fortolkende eller vurderende i forhold til barnets handlinger/adfærd.

4 Det bliver ligeledes primær pædagogens opgave- så vidt det er muligt- at støtte og forholde sig til barnet på en sådan måde, at det bliver muligt for barnet, at arbejde på og koncentrer sig om sine mål. Det kan være at snakke om målene, huske barnet på sine mål, idet hele taget have fokus på det barnet øver sig på at blive bedre til. Barnet kan inddrages i at udfylde målskemaet. Barnet modtager ikke konkret belønning eller straf i forhold til målene, og det er derfor vigtigt, at alle pædagoger i daginstitutionen har fokus på det enkelte barns mål, og kan rose og anerkende barnet, hvis det gør noget godt eller forklare barnet når det gør noget mindre godt. Det er vigtigt at lægge mærke til selv små fremskridt og huske at rose barnet for dem. Når familien er i Familieinsitutionen er det forældrene der giver barnet points. Her bruges de samme pointskemaer som i daginstitutionen. Omtrent halvvejs i forløbet i Familieinstitutionen (eller efter behov) tages målene op på et møde mellem primærpædagog, pædagog fra Familieinstitutionen, barnets forældre og evt. barnet. Her diskuteres om, der skal formuleres nye mål for barnet og i så fald hvilke eller om man skal arbejde videre med de gamle mål.

5