Vurderingen omfatter alene sundhedsområdet, idet der pågår et særligt forløb omkring regional udvikling.

Transkript

1 Dato: 12. april 2015 Analyse af regionens økonomiske situation 2015 og frem 1. Analysens afgrænsning I lighed med sidste år har administrationen udarbejdet en vurdering af de økonomiske perspektiver for 2015 og frem set i lyset af bl.a. regnskabsresultatet for Vurderingen omfatter alene sundhedsområdet, idet der pågår et særligt forløb omkring regional udvikling. Fokus er rettet mod udfordringer, som relaterer sig til overholdelse af udgiftslofterne for hhv. drift og anlæg. Brevid: Koncern Økonomi Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf.: 51 kie@regionsjaelland.dk Analysen indeholder således ikke særlige vurderinger omkring renter/afdrag og afledte effekter på likviditeten. Dette fordi regionen med udgangspunkt i det gældende styringsregime mellem staten og regionerne, kun i yderst begrænset omfang har selvstændig mulighed for at påvirke disse områder. Udviklingen på områderne følges dog tæt, herunder som led i de kommende økonomiforhandlinger. Analysen skal for det første danne beslutningsgrundlag for initiativer, der kan sikre rammeoverholdelse i Til forberedelse af den konkrete budgetlægning for 2016 opstilles ligeledes scenarier for overholdelse af udgiftslofter fra 2016 til Der udarbejdes et særskilt afsnit for hhv. anlæg og drift. 1. Anlæg 1.1. Kvalitetsfondsprojekterne De årlige økonomiaftaler fastlægger udgiftsniveauet for kvalitetsfondsprojekterne. Der er flere udfordringer forbundet hermed: For det første har den udmeldte ramme været lavere, end de betalingsplaner, der har været gældende i de enkelte projekter i regionerne. Det var således i 2013/2014 nødvendigt at skubbe udgifter frem i tid. Også i 2015 er det fastlagte loft lavere end de planlagte udgifter. I økonomiaftalen er der derfor en passus om, at regionerne skal gennemføre Side 1

2 byggerierne i henhold til planlægningen. Dette for at undgå forsinkelser i byggeprocessen, hvis de faktiske udgifter overstiger den fastlagte ramme. I 2015 er den fastlagte ramme på 333 mio. kr. Den reviderede investeringsoversigt viser et forventet forbrug i 2015 på godt 400 mio. kr. For det andet er byggeprocesserne asynkrone regionerne imellem. Det betyder, at det er nødvendigt at aftale en indbyrdes fordeling regionerne imellem af det samlede rammebeløb. Der er ikke knyttet sanktion i tilknytning til en eventuel overskridelse af rammebeløbet. Der er ikke udmeldt pejlemærker for kvalitetsfondsbyggerierne i Der kan forventes vanskelige drøftelser omkring kvalitetsfondsbyggerierne i forbindelse med økonomiaftalen for 2016 både i relation til den samlede ramme i 2016 og i relation til den interne fordeling regionerne imellem Øvrige anlægsarbejder Der er som led i økonomiaftalen for 2015 fastlagt anlægslofter vedr. øvrige anlægsarbejder for både 2015 og Det vedtagne budget 2015 indeholder en investeringsoversigt, der overholder de fastlagte udgiftslofter i 2015 og 2016 på hhv. 381 mio. kr. og 365 mio. kr. Det forventes, at det lave anlægsniveau i 2016 vil blive rejst af DR i de kommende forhandlinger, men det er vurderingen, at regeringen vil have et stort fokus på at fastholde det allerede fastlagte niveau. På baggrund af regnskabsresultatet for 2014 er der overført ca. 45 mio. kr. i uforbrugte rådighedsbeløb til 2015, svarende til niveauet fra 2013 til I lighed med tidligere år er der tale om overførsler af mindre beløb på en lang række projekter. Dertil kommer, at justeringer i tidplaner for igangværende projekter bl.a. Sundhedsplatformen - resulterer i samlede mindreudgifter i 2015 på godt 4 mio. kr. Nettomerbelastningen i 2015 er således på ca. 40 mio. kr. Det er vurderingen, at der også vil være uforbrugte rådighedsbeløb, som vil blive overført ud af Dertil kommer, at der udestår vurdering af fremdriften i enkelte yderligere projekter. Budgetopfølgningen pr. 31. marts vil derfor indeholde samlet forslag til justeringer, så det forventede anlægsniveau overholder udgiftsloftet. For 2016 gælder, at den reviderede investeringsoversigt lige akkurat overholder udgiftsloftet. Det er således IKKE muligt at igangsætte nye initiativer uden reduktioner i øvrige projekter. Leasinginstrumentet forudsættes anvendt i fuld udstrækning i 2016 ligesom, der ikke er afsat midler til mindre bygningsmæssige ændringer. Midlerne anvendes alt overvejende til de igangværende projekter vedr. sygehusbyggeriet i Nykøbing (MANA) og Sundhedsplatformen, Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der her ud over kun er ét projekt, der påbegyndes i 2016: flytning af Præhospitalt center til Næstved. Mulighederne for omprioritering i 2016 er således så begrænsede, at det er tæt på det uholdbare. Der er (endnu) ikke fastlagt anlægsloft i 2017 og frem. Der er i investeringsoversigten afsat godt 400 mio. kr. i 2017 og 460 mio. kr. i 2018, dvs. betydeligt over det nuværende anlægsniveau. Der er pt. ikke forudsat leasingfinansiering fra 2017 og frem. Side 2

3 Den aktuelle investeringsoversigt inkl. overførsler og kendte forslag til justeringer som følge af justerede tidsplaner er vedhæftet som bilag. 2. Drift I dette afsnit gives en beskrivelse af den forventede udgiftsudvikling på særligt udvalgte områder. Det forudsættes, at udgifterne til de øvrige styrbare driftsområder holdes inden for det vedtagne budget samt overslagsår. De nu skønnede driftsudgifter sammenstilles herefter med det gældende udgiftsloft for Derudover laves en opstilling over ubalancen i overslagsårene med forskellige scenarier for udvikling i driftsloftet. Regionen skal overholde det udmeldte driftsloft i Der er derfor peget på mulige tiltag, der kan bidrage til at sikre budgetbalancen i 2015, ligesom perspektiverne for 2016 og frem ridses op Særligt udvalgte områder Vurderingen af udviklingen i driftsudgifterne tager afsæt i det vedtagne budget 2015 inkl. overslagsår. Der er som led i analysen foretaget en revurdering af udgifterne på følgende områder: Sygesikring Sygesikringsmedicin Særlig dyr medicin Udenregionalt forbrug Patientforsikring Patientbefordring Tjenestemandspensioner Sundhedsplatformen Bufferpuljen Sygesikring Det er i de seneste år konstateret, at toppen er taget af udgiftsudviklingen på sygesikringen. De nye overenskomster med tilhørende økonomiprotokollater har en direkte effekt herpå. Den stabile udvikling forventes at fortsætte. Det er samtidig vurderingen, at den demografiske udvikling i regionen ikke vil resultere i øget udgiftspres i de nærmeste år. På lidt længere sigt vil den stigende andel af ældre medborgere dog få en betydning. De faktiske udgifter i både 2013 og 2014 er noget lavere end oprindeligt budgetforudsat. Budgettet for 2014 blev reduceret i løbet af året, og regnskabet udviser et mindreforbrug på 13 mio. kr. i forhold til bevillingen. Budgettet for 2015 er lagt med udgangspunkt i den reducerede bevilling for Der er ikke grundlag for at ændre de hidtidige forudsætninger om realvækst på 1 % årligt i de kommende år. Dog nedjusteres budgettet for 2015 og frem med 10 mio. kr., svarende til mindreforbruget i Side 3

4 Sygesikringsmedicin Udgiften til sygesikringsmedicin faldt markant i perioden fra 2011 til Årsagen hertil var både en række omlægninger i tilskuddet til borgere, større konkurrence i branchen samt en række patentudløb, som gør det muligt at købe billigere kopimedicin. Udgifter til sygesikringsmedicin har en særstatus i økonomiaftalesammenhæng. I modsætning til andre områder har regeringen typisk korrigeret i udgiftsrammerne i konsekvens af ændringer i medicinudgifterne. Udgiftsrammen i 2014 blev således i sommeren 2013 reduceret som følge af et forventet fald fra 2012-niveauet til Igen i sommeren 2014 blev udgiftsudviklingen vurderet som led i økonomiforhandlingerne. Her var det forventningen, at der ville været et yderligere fald i udgiften i 2014, og at faldet ville fortsætte i Som det fremgår af nedenstående tabel over udviklingen i regionens udgifter til sygesikringsmedicin, er dette ikke sket. Udgiften er i stedet steget med knapt 2 % fra 2013 til (mio. kr.) Realiseret Forudsat i ØA RS budget Udviklingen i de første 2 måneder af 2015 tyder på, at stigningen i udgifterne fortsætter, på trods af at økonomiaftalen for 2015 byggede på en præmis om et fald. Det er således aktuelt vurderingen, at udgiften i 2015 vil være 1,8 % højere end regnskab 2014 dvs. en udgift på 900 mio. kr., svarende til en merudgift i 2015 ift. budgettet på ca. 100 mio. kr. Eftersom udgiften til sygesikringsmedicin typisk indgår som element i økonomiaftalen, med deraf følgende udgiftsrammejustering er det i overslagsårene forudsat, at regionerne holdes skadesløse for udgiftsudviklingen i 2016 og frem. Der er således i overslagsårene indarbejdet en udgift svarende til forudsætningerne i økonomiaftalen for Pulje vedr. særlig dyr medicin Størstedelen af den højt specialiserede behandling af regionens borgere foregår uden for regionens grænser, hvor hovedsamarbejdspartneren er Rigshospitalet. Regionens samlede udgifter til dyr medicin er således fordelt på hhv. det udenregionale område, samt regionens pulje vedr. udgifter i eget væsen. I forbindelse med budgetlægningen for 2015 stod det klart, at udgifter til særlig dyr medicin til bl.a. kræftbehandling stiger væsentligt mere end hidtil forudsat. I økonomiforhandlingerne for 2015 er indarbejdet et skøn for merudgifter på landsplan på knapt 500 mio. kr., mens vurderingen fra Amgros lød på en udgiftsstigning på godt 800 mio. kr. Ved budgetlægningen for 2015 blev der indarbejdet en forventet årlig vækst fra 2013 til 2015 på 10,4 %, hvilket ligger tæt på skønnet fra Amgros. Det endelige regnskab viste en samlet vækst på 17,6 %. Regnskab 2014 er således 40 mio. kr. højere end forventet ved budgetlægningen for Side 4

5 Ser man på udviklingen i udgifterne i eget væsen sløres de umiddelbare tal af, at der løbende foretages hjemtag, som har afsmittende virkning på medicinudgifterne. Den opgavekorrigerede realvækst fra 2013 til 2014 er på 9,3 %. Det skønnes nu på landsplan, at realvæksten fra 2014 til 2015 vil ligge mellem 11,4 og 13,4 %. Eftersom en del af de behandlinger, som benytter den dyre medicin foregår uden for regionen, kan stigningen på landsplan ikke kopieres direkte til Region Sjælland. Den hidtidige realvækst forudsættes derfor fastholdt. Endvidere tillægges en forventning om 2 % øget aktivitet i de kommende år. Dertil kommer virkning af yderligere hjemtag i Vedr. medicin på det udenregionale henvises til afsnittet om Udenregionalt forbrug. I vurderingen af udviklingen i de kommende år forudsættes derfor en samlet årlig vækst i regionen på 12,5 til 13 %. Merudgiften udgør 62 mio. kr. i Udenregionalt forbrug Ud over aktiviteten er der tre elementer som p.t påvirker det udenregionale område: 1. Udviklingen i dyr sygehusmedicin ved køb af behandlinger på andre offentlige sygehuse 2. Effekten af den regnefejl, som staten har lavet i beregningen af DRG-taksterne, hvor konsekvensen er, at DRG-takster er lavere i 2015 end forudsat ved budgetlægningen 3. Fortsat vækst på privathospitaler som følge af udredningsret m.m. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at give en endelig vurdering på det samlede udenregionale område. Det er dog vurderingen, at der næppe samlet set vil blive realiseret mindreudgifter på dette område i 2015 og frem. a. Udviklingen i dyr sygehusmedicin: Der er igangsat en analyse af udviklingen i dyr sygehusmedicin på andre offentlige sygehuse. På nuværende tidspunkt er der identificeret forskellige mindre forskydninger mellem dyre medicingrupper, hvor der samlet er en mindre vækst. Der ud over betyder alene en yderligere udvidelse af hepaticis C patienter, der får meget dyr medicin, en skønnet merudgift på det udenregionale område på mellem mio.kr. Et endeligt estimat på dette område afventer detaljerede oplysninger fra Rigshospitalet. b. Effekten af DRG-regnefejlen: Det er Statens Serum Institut (SSI), der foretager beregning af DRG taksterne. Det har vist sig, at taksterne i budget 2015 indeholder en regnefejl, så de reelle takter for 2015 er lavere end ved budgetlægningen. Der er gennemført en beregning af konsekvensen af de lavere DRG-takster. Der er forudsat det samme casemix i 2015 som i 2014, dog justeret for helårsvirkning af hjemtag der er startet i Endvidere er der justeret for en lavere rabat ved samhandel med Region Hovedstaden, Syddanmark og Nord. Samlet estimeres effekten at være en reduktion i udgiftsniveauet på godt 40 mio.kr. i 2015 og frem. Regnefejlen har ligeledes indflydelse på regionens takstindtægter ved salg til andre regioner. Indtægtstabet skønnes til ca. 15 mio. kr. Side 5

6 c. Fortsat vækst på privathospitaler som følge af udredningsret m.m.: I slutningen af 2014 og ind i 2015 har der været et betydeligt forhøjet niveau af forbrug på privathospitaler, som forventes at fortsætte. Forbruget er primært afledt at udredningsretten m.m. og vil på uændret niveau i resten af 2015 forventeligt betyde en merudgift på mellem mio.kr. På baggrund af ovenstående fastholdes skønnet for udgiften til udenregionale forbrug og takstindtægter i forhold til budget 2015 indtil videre. Aktivitetsvækst I vurderingen af udviklingen i de kommende år forudsættes, at eventuelle stigninger i aktiviteten i eget væsen kan afholdes inden for uændrede udgifter. Det vurderes dog ikke realistisk, at tilsvarende kan gøre sig gældende for udgifter til det udenregionale område. Der er med udgangspunkt i erfaringerne fra tidligere år derfor indarbejdet en stigning på det udenregionale område på 60 mio. kr. årligt i overslagsårene som følge af aktivitetsvækst - korrigeret for hjemtag Patientforsikring Tidligere erfaringer har vist, at det er svært at forudse udgifterne på Patientforsikringsområdet bl.a. som følge af udsving i store enkelterstatninger. Patientforsikringen udsender jævnligt en forventning om udviklingen i antallet af sager for regionerne som helhed. Det er dog sjældent, at stigningen i det enkelte år er jævnt fordelt mellem regionerne: nogle år er stigningen i den enkelte region noget større end gennemsnittet - andre år noget mindre. Set over en længere periode synes udviklingen dog at være nogenlunde ensartet i alle regioner. Det er vurderingen, at stigningen i mindre erstatningsudbetalinger (under 2 mio. kr.) i de kommende år er på niveau med tidligere. Der er derfor indarbejdet en årlig vækst på 7,5 %. Det forudsættes endvidere, at der årligt vil være store erstatningsudbetalinger (over 2 mio. kr.) til en samlet udgift på 15 mio. kr., svarende til gennemsnittet af de seneste år. Ud over udbetaling af erstatninger, betaler regionen et administrationsbidrag til hhv. Patientforsikringen og Patientombuddet. Regnskabet for 2014 udviste et forbrug på ca. 120 mio. kr. hvilket er ca. 4 mio. kr. mindre end bevillingen. Nedenstående tabel viser skøn over udgiftsudviklingen med de anførte forudsætninger. Mio. kr. udgiftsbaseret Regnskab 2014 Budget 2015 Korr. Budget 2015 BO2016 BO2017 BO2018 Erstatningsudbetaling totalt 89,5 92,5 98,3 104,5 111,2 Patientforsikringen, adm. 17,0 19,5 18,0 18,2 18,5 Patientombuddet, adm. 13,7 13,9 14,1 14,3 14,5 Patientforsikringen i alt 120,2 143,7 125,9 130,4 137,0 144,2 De faktiske udgifter i både 2013 og 2014 er lavere end oprindeligt budgetforudsat. Budgettet for 2014 er således nedjusteret i løbet af året. Budgettet for 2015 er lagt med udgangspunkt i den oprindelige bevilling for Side 6

7 De skønnede udgifter i 2015 er således 15 mio. kr. lavere end det vedtagne budget Patientbefordring Udgifterne til patientbefordring er opdelt i tre hovedkategorier: Akut/liggende transport Siddende transport/flextrafik Befordringsgodtgørelse I forbindelse med budgetlægningen for 2015 blev der indarbejdet en række forudsætninger om realvækst på de enkelte områder. Der blev ligeledes indarbejdet en forventet besparelse på 20 mio. kr. fra 2016 og frem som følge af ambulanceudbuddet. Der er særligt fokus på udviklingen i udgifter til befordringsgodtgørelse. Antallet af ansøgninger om befordringsgodtgørelse har været stødt stigende og udgifterne har således ligeledes været stigende. Det opleves, at der er flere patienter, der ønsker selv at foretage transport, og samtidig er der flere, der bliver berettiget til befordringsgodtgørelse, idet den øgede specialisering på sygehusene betyder større afstand mellem bopæl og behandlingssted. Der er åbnet mulighed for, at regionerne kan refundere udgifter ud fra takster opnået ved anvendelse af rejsekortet, hvilket reducerer udgifterne. Region Sjælland udnytter ikke denne mulighed pt. Der vil i givet fald kunne opnås en besparelse på mio. kr. Den fornyede vurdering på baggrund af regnskabsresultatet og de endeligt kendte konsekvenser af ambulanceudbuddet viser, at det er muligt at reducere bevillingen i budget 2015 med 10 mio.kr. Der er ikke grundlag for ændringer i overslagsårene Tjenestemandspensioner Regionen har forpligtelsen til udbetaling af pensioner for tjenestemænd der er gået på pension efter 1. januar Udgifterne vil derfor stige, da der er tilgang af pensionister, men ikke afgang af betydning. Siden regionens start i 2007 er den gennemsnitlige pensionsalder for tjenestemænd steget fra godt 62 år til knapt 65 år. Denne udvikling har betydet en lettelse i udgiftspresset. I budgetlægningen for 2015 blev der udarbejdet et skøn for udviklingen i de kommende år med afsæt i en række forudsætninger om pensionsalder, forventet dødelighed m.v. Regnskabsresultatet for 2014 giver ikke anledning til justeringer i forhold til det aktuelle budget Sundhedsplatformen Der er gennemført en revision af det samlede budget for Sundhedsplatformen. Resultatet heraf er, at der er mindre tidsmæssige forskydninger inden for den afsatte bevilling på anlægsområdet. Det må dog konstateres, at der på de områder, som defineres som drift, er større udgifter end oprindeligt forudsat. Det drejer sig bl.a. om udgifter, som knytter sig til den konkrete implementering af systemet på regionens sygehuse. Merudgifterne andrager følgende: Side 7

8 Mio. kr Bufferpuljen I konsekvens af budgetloven er der siden budget 2013 afsat en særlig pulje til imødegåelse af uforudsete udgifter. Der vil i løbet af året altid dukke uforudsete udgifter op, ligesom det ikke er sikkert, at der er fuld balance i overførsler ind og ud af budgetåret. Da udgiftsloftet ikke må overskrides, er det derfor nødvendigt at have en reserve, der kan håndtere begge disse typer af udsving. Puljen er i 2015 på 46 mio. kr. I konsekvens af den gunstige budgetsituation i 2013 og 2014 var der i disse to år ikke behov for at fastholde reserven. Beløbet er derfor i de to år løbende udmøntet til særlige politisk prioriterede formål. Det forventes, at der allerede ved førstkommende budgetopfølgning pr. 31. marts vil være udgifter, som vurderes til at være nødvendige og uforudsete. Der vil med stor sandsynlighed komme flere til, ligesom der ikke er sikkerhed for, at overførsel af overskud på de enkelte enheder ud af 2015 vil have samme høje niveau, som overførsel ind i Da den samlede økonomiske situation i år ikke er gunstig er det således nødvendigt, at bufferpuljen på 46 mio.kr. fastholdes med henblik på finansiering af nødvendige uforudsete udgifter i løbet af året. I takt med udmøntning fra bufferpuljen vil eventuelle virkninger i overslagsårene blive indarbejdet i budgetlægningen for De forventede driftsudgifter sammenholdt med udgiftsloftet Som det fremgår af nedenstående tabel er der på baggrund af ovenstående aktuelt et merforbrug i forhold til udgiftsloftet på ca. 140 mio. kr. Heraf tegner merudgiften på de to medicinområder sig alene for en merudgift på godt 160 mio. kr. Det kan således konkluderes, at det ville være muligt at have et budget i balance, hvis udgiften til medicin havde svaret til de oprindelige skøn i økonomiaftalen for Mio. kr. udgiftsbaseret Budget 2015 Revideret 2015 Difference Ordinær drift 9.000, ,6-2,9 Sygesikring 2.152, ,0-9,4 Sygesikringsmedicin 799,2 900,0 100,8 Særlig dyr medicin 672,3 734,2 61,9 Udenregionalt forbrug 2.380, ,6 0,0 Patientforsikring 143,7 128,0-15,7 Patientbefordring 615,0 605,0-10,0 Tjenestemandspensioner 71,2 71,2 0,0 Sundhedsplatform 50,0 64,0 14,0 Bufferpulje 46,4 46,4 0,0 I alt , ,1 138,7 Side 8

9 Mens udgiftsloftet i 2015 er kendt, forestår der forhandlinger om fastlæggelsen af udgiftsloftet for Det er vanskeligt at vurdere, hvilken vækst i den offentlige sektor der vil være mest sandsynlig i de kommende år især set i lyset af det kommende folketingsvalg. Dertil kommer, at regionens objektive udgiftsbehov (bloktilskudskriterierne) genberegnes hvert år. Driftsloftet justeres i overensstemmelse hermed. Efter flere år, hvor bloktilskudsandelen (og dermed udgiftsloftet) faldt, var der fra 2014 til 2015 en stigning svarende til 33 mio. kr. Denne usikkerhed er ikke håndteret i nedenstående. Med henblik på at give et billede af budgetsituationen for 2016 og frem er der lavet beregninger på en årlig vækst i loftet på 0,5 %. Som alternativ illustreres virkningerne med hhv. 0- vækst og 1 % årlig vækst. Det er dog i alle scenarier for 2016 og frem forudsat, at der i økonomiaftalen gives fuld kompensation for udgiftsudviklingen i sygesikringsmedicin. Hvis dette IKKE sker vil udgiftspresset i alle scenarier være mindst 100 mio. kr. større end angivet. Oversigt over budgetudfordringer 2015 til 2018 Mio. kr. udgiftsbaseret Regnskab 2014 Budget 2015 Revideret 2015 Skøn 2016 Skøn 2017 Skøn 2018 Ordinær drift 8.724, , , , , ,6 Sygesikring 2.115, , , , , ,9 Sygesikringsmedicin 883,5 799,2 900,0 800,0 800,0 800,0 Særlig dyr medicin 648,7 672,3 734,2 829,9 936, ,9 Udenregionalt forbrug 2.344, , , , , ,4 Patientforsikring 120,2 143,7 128,0 133,0 140,0 148,0 Patientbefordring 565,8 615,0 605,0 621,0 646,8 646,8 Tjenestemandspensioner 71,1 71,2 71,2 77,9 84,0 84,0 Sundhedsplatform 35,0 50,0 64,0 85,0 100,0 0,0 Bufferpulje 0,0 46,4 46,4 49,5 49,7 49,7 I alt , , , , , ,2 Udgiftsloft 0,5 % stigning , , , , , ,2 Udgiftsloft 0,0 % stigning , , ,0 Udgiftsloft 1,0 % stigning , , ,7 Udfordring med 0,5 % stigning 46,4-0,3-139,1-191,9-314,4-381,0 Udgiftsloft med 0,0 % stigning -271,6-474,1-621,2 Udfordring med 1,0 % stigning -102,3-128,9-138,4 Tabellen viser, at der vil være budgetudfordringer i 2016 uanset hvilket scenarie, der er for vækst i udgiftsloft. Udfordringen stiger yderligere i overslagsårene. Dette er som nævnt under forudsætning af, at der findes en finansiel løsning på problematikken omkring sygesikringsmedicinen. Det må således forventes, at der ikke kan bringes balance i budgettet for 2016, uden der gennemføres reduktioner. Side 9

10 3.3. Tiltag, der kan reducere udgifterne i 2015 Som det fremgår af tabellen i afsnit 3.2. er der allerede i 2015 en ubalance i størrelsesordenen 140 mio. kr. Der er således behov for at finde besparelser, som gør det muligt at overholde driftsloftet. Dertil kommer, at det må forudses, at der også i 2016 og frem vil være betydelig ubalance. Det endelige omfang heraf beror dog på indholdet i økonomiaftalen for Administrationen kan foreløbigt pege på følgende, der kan reducere udgiftspresset i 2015: Lavere lønstigning end forudsat De netop afsluttede overenskomstforhandlinger indeholder 0,6 % lavere lønstigning fra 2014 til 2015 end forudsat ved budgetlægningen for Mindreudgiften andrager ca. 40 mio. kr. Besparelsen har kun effekt i 2015 Det forudsættes, at regeringen ikke inddrager gevinsten i Intern forsikringsordning I 2013 blev reglerne for budgettering og bogføring af udgifter/indtægter vedr. interne forsikringsordninger præciseret. Er man selvforsikrende, skal området være i balance i det omkostningsbaserede regnskab. Den præmiebetaling, som opkræves i enhederne, skal dække udgifter til administration, løbende skadesudbetalinger samt hensættelse. Det omkostningsbaserede balancekrav har som afledt virkning, at der i det udgiftsbaserede regnskab vil være et overskud. Beløbet andrager ca. 20 mio. kr. Der er tale om en permanent virkning Manglende målopfyldelse Værdi for borgeren Det er i 2014 ikke lykkedes for de fem sygehuse at opfylde alle målsætninger i Værdi for borgeren fuldt ud. Budgettet i 2015 nedreguleres som følge heraf med 12 mio. kr. Der er alene virkning i Ovenstående tiltag vil samlet give en reduktion i 2015 på ca. 75 mio. kr. Der udestår således 65 mio. kr. inden balance er opnået Perspektiver for 2016 og frem Det fremgår af afsnit 3.2. at det økonomiske fundament i regionen er solidt, idet budgetproblemerne ville kunne håndteres, hvis forudsætningerne omkring medicinudviklingen i ØA 2015 havde holdt. Tabellen i afsnit 3.2. viser ligeledes, at der i 2016 og frem vil være betydelige budgetudfordringer. Det endelige omfang heraf afhænger i meget høj grad af de kommende økonomiforhandlinger, hvor især spørgsmålet om udgiftsudviklingen på medicinområdet er afgørende. Hertil kommer den generelle usikkerhed omkring udviklingen i udgiftslofterne. Det forventes, at økonomiaftalen for 2016 er færdigforhandlet primo juni. Først dér kan omfanget af budgetudfordringerne i de kommende år opgøres endeligt. Det er dog ikke realistisk, at budgetlægningen for 2016 kan gennemføres uden reduktioner. Administrationen vil på den baggrund arbejde med forskellige initiativer, der vil kunne reducere udgiftsniveauet fra 2016 og frem, så de kan indgå i budgetbehandlingen i august. Side 10